Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)

2004/2 LSF 131Lovforslag som fremsatFolketinget18. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. marts 2005 af

Jesper Langballe (DF), Kim Christiansen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Hans

Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

Lov

om ændring af straffeloven

(Ophævelse af

straffelovens blasfemibestemmelse)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september

2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 140

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Forslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L

157 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1.

samling, tillæg A side 4706 og 4704).

Formål med lovforslaget

Forslaget går ud på at ophæve straffelovens § 140, den såkaldte

blasfemiparagraf. Efter denne regel straffes visse meningstilkendegivelser om

troslærdom eller gudsdyrkelse med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der er

ikke dømt efter bestemmelsen siden 1938, jf. Østre Landsretsdom af 19. januar

1938, Ugeskrift for Retsvæsen 1938 side 419.

Baggrund for forslaget

Læs alt

Principielt og religiøst er en lovparagraf med straf for

blasfemi en komplet misforståelse i et kristent land. Tanken om, at vi med

loven i hånd skal værne Guds ære, er nærmest blasfemisk. Muhamed hævnede i

622

militært de forhånelser, han havde mødt i Mekka, og siden har der været

dødsstraf

for at forhåne profeten – til forskel fra den nytestamentlige beretning

om

Jesus, den sagtmodige konge, som selv opsøgte krænkelser og forhånelser på

korset. Jesus hyrede jo heller ikke en romersk advokat, da han blev stedt for

sin jordiske dommer Pilatus. Han sagde tværtimod, at Pilatus lige så lidt

som den hånende og hadefulde folkeskare havde nogen virkelig magt over ham.

Det

havde kun én.

Oprindelig var blasfemiparagraffen nærmest tænkt som et værn

– ikke om Guds ære, men om almindelig sømmelighed. Den skulle vi

imidlertid nok

kunne forholde os ansvarligt til uden trusler om straf. Der er afgjort noget,

der hedder god og dårlig tone, men vi plejer lykkeligvis ikke at lovgive om

den

slags.

Siden er der gået skred i blasfemibegrebet. I en

følelsesfuld tid er det blevet til noget med at krænke andres religiøse

følelser. Men krænkede følelser er et dårligt kriterium for en retsnorm.

Hvornår kan man ikke påberåbe sig sine krænkede følelser, hvis man dermed kan

ramme en modstander og tvinge ham til at

tie?

;

Voltaire krænkede virkelig mange kristne menneskers

følelser, men skulle man derfor have forbudt udgivelsen af han skrifter? Så

skulle vi jo have forbudt de fleste af oplysningstidens filosoffer, som i de

frie videnskabers navn vendte sig mod kristendommen. Tanken er absurd, og det

er derfor ikke overraskende, at blasfemibestemmelsen i straffelovens § 140

aldrig benyttes, og at der så vidt vides aldrig har været dømt efter den

siden

1938. Vi har bare glemt at fjerne den, fordi den på den anden side var

temmelig

uskadelig.

Nu er loven imidlertid pludselig blevet højaktuel, efter at

muslimer har sagsøgt Danmarks Radio og TV 2 for at krænke deres religiøse

følelser ved at vise Theo van Goghs film »Submission« – et gribende

kunstværk

og et forpint nødskrig fra en kvinde, Ayaan Hirsi Ali, der er slæbt gennem

omskæring,

fornedrelser, tvangsægteskab, indespærring og voldtægt i en forholdsvis

normal

muslimsk familie. Hvis ikke hun skulle have ret til at bruge den vestlige

verdens ytringsfrihed, hvem skulle egentlig så? Det er religionskritik fra

dybet af en lemlæstet

sjæl.

;

Lad os

gå ud fra, at muslimerne vil tabe sagen med et brag – og dermed

dokumentere, at

blasfemiparagraffen er ubrugelig. Men lad os også gå ud fra, at hvis vi ikke

fjerner den, vil der siden komme en bølge af sager, fremkaldt af »krænkede

religiøse følelser« – eller bare af forurettet lyst til chikane.

Anmeldelserne

vil hagle ned på politimestrenes skriveborde og belaste både politi og

retsvæsen

med spørgsmål, som ikke bør finde deres afgørelse i retten, men i en fri og

åben debat.

Skriftlig fremsættelse

Jesper Langballe

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse).

(Lovforslag nr. L 131).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende

formulering

Lovforslaget

§ 140.

Den, der offentligt driver spot

med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds

troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september

2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 140

ophæves.

Lignende dokumenter