Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. marts 2005 af
Jesper Langballe (DF), Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Hans
Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov
om ændring af straffeloven
(Ophævelse af
straffelovens blasfemibestemmelse)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september
2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 140
ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Forslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L
157 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1.
samling, tillæg A side 4706 og 4704).
Formål med lovforslaget
Forslaget går ud på at ophæve straffelovens § 140, den såkaldte
blasfemiparagraf. Efter denne regel straffes visse meningstilkendegivelser om
troslærdom eller gudsdyrkelse med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der er
ikke dømt efter bestemmelsen siden 1938, jf. Østre Landsretsdom af 19. januar
1938, Ugeskrift for Retsvæsen 1938 side 419.
Baggrund for forslaget
Læs alt
Principielt og religiøst er en lovparagraf med straf for
blasfemi en komplet misforståelse i et kristent land. Tanken om, at vi med
loven i hånd skal værne Guds ære, er nærmest blasfemisk. Muhamed hævnede i
622
militært de forhånelser, han havde mødt i Mekka, og siden har der været
dødsstraf
for at forhåne profeten – til forskel fra den nytestamentlige beretning
om
Jesus, den sagtmodige konge, som selv opsøgte krænkelser og forhånelser på
korset. Jesus hyrede jo heller ikke en romersk advokat, da han blev stedt for
sin jordiske dommer Pilatus. Han sagde tværtimod, at Pilatus lige så lidt
som den hånende og hadefulde folkeskare havde nogen virkelig magt over ham.
Det
havde kun én.
Oprindelig var blasfemiparagraffen nærmest tænkt som et værn
– ikke om Guds ære, men om almindelig sømmelighed. Den skulle vi
imidlertid nok
kunne forholde os ansvarligt til uden trusler om straf. Der er afgjort noget,
der hedder god og dårlig tone, men vi plejer lykkeligvis ikke at lovgive om
den
slags.
Siden er der gået skred i blasfemibegrebet. I en
følelsesfuld tid er det blevet til noget med at krænke andres religiøse
følelser. Men krænkede følelser er et dårligt kriterium for en retsnorm.
Hvornår kan man ikke påberåbe sig sine krænkede følelser, hvis man dermed kan
ramme en modstander og tvinge ham til at
tie?
;
Voltaire krænkede virkelig mange kristne menneskers
følelser, men skulle man derfor have forbudt udgivelsen af han skrifter? Så
skulle vi jo have forbudt de fleste af oplysningstidens filosoffer, som i de
frie videnskabers navn vendte sig mod kristendommen. Tanken er absurd, og det
er derfor ikke overraskende, at blasfemibestemmelsen i straffelovens § 140
aldrig benyttes, og at der så vidt vides aldrig har været dømt efter den
siden
1938. Vi har bare glemt at fjerne den, fordi den på den anden side var
temmelig
uskadelig.
Nu er loven imidlertid pludselig blevet højaktuel, efter at
muslimer har sagsøgt Danmarks Radio og TV 2 for at krænke deres religiøse
følelser ved at vise Theo van Goghs film »Submission« – et gribende
kunstværk
og et forpint nødskrig fra en kvinde, Ayaan Hirsi Ali, der er slæbt gennem
omskæring,
fornedrelser, tvangsægteskab, indespærring og voldtægt i en forholdsvis
normal
muslimsk familie. Hvis ikke hun skulle have ret til at bruge den vestlige
verdens ytringsfrihed, hvem skulle egentlig så? Det er religionskritik fra
dybet af en lemlæstet
sjæl.
;
Lad os
gå ud fra, at muslimerne vil tabe sagen med et brag – og dermed
dokumentere, at
blasfemiparagraffen er ubrugelig. Men lad os også gå ud fra, at hvis vi ikke
fjerner den, vil der siden komme en bølge af sager, fremkaldt af »krænkede
religiøse følelser« – eller bare af forurettet lyst til chikane.
Anmeldelserne
vil hagle ned på politimestrenes skriveborde og belaste både politi og
retsvæsen
med spørgsmål, som ikke bør finde deres afgørelse i retten, men i en fri og
åben debat.
Skriftlig fremsættelse
Jesper Langballe
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse).
(Lovforslag nr. L 131).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende
formulering
Lovforslaget
§ 140.
Den, der offentligt driver spot
med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds
troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september
2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 140
ophæves.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 26. april 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 3. november 2012
- Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af blasfemibestemmelsen) Retsinformation · 14. maj 2015
- Beretning om en udtalelse om de juridiske konsekvenser af ophævelse af blasfemilovens blasfemibestemmelse Retsinformation · 26. september 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 31. maj 2017