Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)

2004/1 LSF 157Lovforslag som fremsatFolketinget17. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2004 af

Jesper Langballe (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Per Dalgaard (DF), Christian H. Hansen (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

lov

om ændring af straffeloven

(Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september

2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 140

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Formål med lovforslaget

Forslaget går ud på at ophæve

straffelovens § 140, den såkaldte blasfemiparagraf. Bestemmelsen er optrykt

som

Bilag 1 til lovforslaget. Efter denne regel straffes visse

meningstilkendegivelser om troslærdom eller gudsdyrkelse med bøde eller

fængsel

indtil 4 måneder. Der er ikke dømt efter bestemmelsen siden 1938, jf. Østre

Landsretsdom af 19. januar 1938, Ugeskrift for Retsvæsen 1938, side 419.

Baggrund for

forslaget

Læs alt

Principielt og religiøst er en

lovparagraf med straf for blasfemi en komplet misforståelse i et kristent

land.

Tanken om, at vi med loven i hånd skal værne Guds ære, er nærmest blasfemisk.

Muhamed hævnede i 622 militært de forhånelser, han havde mødt i Mekka, og

siden

har der været dødsstraf for at forhåne profeten – til forskel fra den

nytestamentlige beretning om Jesus, den sagtmodige konge, som selv opsøgte

krænkelser og forhånelser på korset. Jesus hyrede jo heller ikke en romersk

advokat, da han blev stedt for sin jordiske dommer Pilatus. Han sagde

tværtimod,

at Pilatus ligeså lidt som den hånende og hadefulde folkeskare havde nogen

virkelig magt over ham. Det havde kun én.

Oprindeligt var

blasfemiparagraffen nærmest tænkt som et værn – ikke om Guds ære, men om

almindelig sømmelighed. Den skulle vi imidlertid nok kunne forholde os

ansvarligt til uden trusler om straf. Der er afgjort noget, der hedder god og

dårlig tone, men vi plejer lykkeligvis ikke at lovgive om den slags.

Siden er der gået skred i

blasfemibegrebet. I en følelsesfuld tid er det blevet til noget med at krænke

andres religiøse følelser. Men krænkede følelser er et dårligt kriterium for

en

retsnorm. Hvornår kan man ikke påberåbe sig sine krænkede følelser, hvis man

dermed kan ramme en modstander og tvinge ham til at

tie?

;

Voltaire krænkede virkelig mange

kristne menneskers følelser, men skulle man derfor have forbudt udgivelsen af

han skrifter? Så skulle vi jo have forbudt de fleste af oplysningstidens

filosoffer, som i de frie videnskabers navn vendte sig mod kristendommen.

Tanken er absurd, og det er derfor ikke overraskende, at blasfemibestemmelsen

i

straffelovens § 140 aldrig benyttes, og at der så vidt vides aldrig har været

dømt efter den siden 1938. Vi har bare glemt at fjerne den, fordi den på den

anden side var temmelig uskadelig.

Nu er loven imidlertid pludselig

blevet højaktuel, efter at muslimer har sagsøgt Danmarks Radio og TV 2 for at

krænke deres religiøse følelser ved at vise Theo van Goghs film »Submission«

–

et gribende kunstværk og et forpint nødsskrig fra en kvinde, Ayaan Hirsi Ali,

der er slæbt gennem omskæring, fornedrelser, tvangsægteskab, indespærring og

voldtægt i en forholdsvis normal muslimsk familie. Hvis ikke

hun

skulle have ret til at bruge den

vestlige verdens ytringsfrihed, hvem skulle egentlig så? Det er

religionskritik

fra dybet af en lemlæstet

sjæl.

;

Lad os gå ud fra, at muslimerne

vil tabe sagen med et brag – og dermed dokumentere, at

blasfemiparagraffen er

ubrugelig. Men lad os også gå ud fra, at hvis vi ikke fjerner den, vil der

siden komme en bølge af sager, fremkaldt af »krænkede religiøse følelser«

–

eller bare af forurettet lyst til chikane. Anmeldelserne vil hagle ned på

politimestrenes skriveborde og belaste både politi og retsvæsen med

spørgsmål,

som ikke bør finde deres afgørelse i retten, men i en fri og åben debat.

Skriftlig fremsættelse

Jesper Langballe

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse).

(Lovforslag nr. L 157).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 140.

Den, der offentligt driver spot med

eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds

troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september

2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 140

ophæves.

Lignende dokumenter