Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 2004 af
Jesper Langballe (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Per Dalgaard (DF), Christian H. Hansen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
lov
om ændring af straffeloven
(Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september
2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 140
ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Formål med lovforslaget
Forslaget går ud på at ophæve
straffelovens § 140, den såkaldte blasfemiparagraf. Bestemmelsen er optrykt
som
Bilag 1 til lovforslaget. Efter denne regel straffes visse
meningstilkendegivelser om troslærdom eller gudsdyrkelse med bøde eller
fængsel
indtil 4 måneder. Der er ikke dømt efter bestemmelsen siden 1938, jf. Østre
Landsretsdom af 19. januar 1938, Ugeskrift for Retsvæsen 1938, side 419.
Baggrund for
forslaget
Læs alt
Principielt og religiøst er en
lovparagraf med straf for blasfemi en komplet misforståelse i et kristent
land.
Tanken om, at vi med loven i hånd skal værne Guds ære, er nærmest blasfemisk.
Muhamed hævnede i 622 militært de forhånelser, han havde mødt i Mekka, og
siden
har der været dødsstraf for at forhåne profeten – til forskel fra den
nytestamentlige beretning om Jesus, den sagtmodige konge, som selv opsøgte
krænkelser og forhånelser på korset. Jesus hyrede jo heller ikke en romersk
advokat, da han blev stedt for sin jordiske dommer Pilatus. Han sagde
tværtimod,
at Pilatus ligeså lidt som den hånende og hadefulde folkeskare havde nogen
virkelig magt over ham. Det havde kun én.
Oprindeligt var
blasfemiparagraffen nærmest tænkt som et værn – ikke om Guds ære, men om
almindelig sømmelighed. Den skulle vi imidlertid nok kunne forholde os
ansvarligt til uden trusler om straf. Der er afgjort noget, der hedder god og
dårlig tone, men vi plejer lykkeligvis ikke at lovgive om den slags.
Siden er der gået skred i
blasfemibegrebet. I en følelsesfuld tid er det blevet til noget med at krænke
andres religiøse følelser. Men krænkede følelser er et dårligt kriterium for
en
retsnorm. Hvornår kan man ikke påberåbe sig sine krænkede følelser, hvis man
dermed kan ramme en modstander og tvinge ham til at
tie?
;
Voltaire krænkede virkelig mange
kristne menneskers følelser, men skulle man derfor have forbudt udgivelsen af
han skrifter? Så skulle vi jo have forbudt de fleste af oplysningstidens
filosoffer, som i de frie videnskabers navn vendte sig mod kristendommen.
Tanken er absurd, og det er derfor ikke overraskende, at blasfemibestemmelsen
i
straffelovens § 140 aldrig benyttes, og at der så vidt vides aldrig har været
dømt efter den siden 1938. Vi har bare glemt at fjerne den, fordi den på den
anden side var temmelig uskadelig.
Nu er loven imidlertid pludselig
blevet højaktuel, efter at muslimer har sagsøgt Danmarks Radio og TV 2 for at
krænke deres religiøse følelser ved at vise Theo van Goghs film »Submission«
–
et gribende kunstværk og et forpint nødsskrig fra en kvinde, Ayaan Hirsi Ali,
der er slæbt gennem omskæring, fornedrelser, tvangsægteskab, indespærring og
voldtægt i en forholdsvis normal muslimsk familie. Hvis ikke
hun
skulle have ret til at bruge den
vestlige verdens ytringsfrihed, hvem skulle egentlig så? Det er
religionskritik
fra dybet af en lemlæstet
sjæl.
;
Lad os gå ud fra, at muslimerne
vil tabe sagen med et brag – og dermed dokumentere, at
blasfemiparagraffen er
ubrugelig. Men lad os også gå ud fra, at hvis vi ikke fjerner den, vil der
siden komme en bølge af sager, fremkaldt af »krænkede religiøse følelser«
–
eller bare af forurettet lyst til chikane. Anmeldelserne vil hagle ned på
politimestrenes skriveborde og belaste både politi og retsvæsen med
spørgsmål,
som ikke bør finde deres afgørelse i retten, men i en fri og åben debat.
Skriftlig fremsættelse
Jesper Langballe
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse).
(Lovforslag nr. L 157).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 140.
Den, der offentligt driver spot med
eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds
troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september
2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 140
ophæves.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 18. marts 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 3. november 2012
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af blasfemibestemmelsen) Retsinformation · 14. maj 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af blasfemiparagraffen Retsinformation · 5. marts 2021
- Beretning om en udtalelse om de juridiske konsekvenser af ophævelse af blasfemilovens blasfemibestemmelse Retsinformation · 26. september 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 9. juni 2005