Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om øget brug af samfundstjeneste for unge kriminelle og om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år

1998/1 BSF 59Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. november 1998 af

Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)

;og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om øget brug af samfundstjeneste for unge kriminelle

og om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne

lovforslag og foretage de fornødne ændringer i

bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter

med det formål at øge brugen af samfundstjeneste for unge

kriminelle samt at nedsætte den kriminelle lavalder til 12

år.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker den

kriminelle lavalder nedsat fra de nuværende 15 år til 12

år. Unge i alderen 12 til 15 år, hvis handlinger i dag er

straffrie, skal kunne dømmes for forbrydelser på linje med unge

i alderen 15 til 18 år. Strafudmålingen, sanktionerne og de

øvrige foranstaltninger, der i dag foretages over for gruppen af 15-

til 18-årige, skal efter forslagsstillernes opfattelse også kunne

iværksættes over for unge i alderen 12 til 15 år.

Det er vigtigt, at den unge mærker en konsekvens af

gentagne lovovertrædelser. Straffen kunne meget vel være en eller

anden form for samfundstjeneste, hvor den unge blev pålagt nyttigt og

samfundsgavnligt arbejde. Eksempelvis at møde på den lokale

politistation eller den lokale brandstation for at vaske og polere politiets

eller brandvæsenets biler, vaske graffiti af på lokale kommunale

og statslige ejendomme, samle affald op i parker og på strande,

gøre rent på skoler og lignende. Et hårdt stykke arbejde,

Læs alt

som får den unge til at tænke:

+Aldrig mere! *

En straf i form af samfundstjeneste er efter

forslagsstillernes opfattelse klart at foretrække frem for en

løftet pegefinger fra de sociale myndigheder. Det er vigtigt, at der

er en klar konsekvens af den første lovovertrædelse, som ofte i

den alder er graffiti, smårapserier i forretninger,

hærværk, cykeltyveri og lign. Men der er også mange

overtrædelser af den lokale politivedtægt, og sådanne

lovovertrædelser medfører i dag ofte kun en løftet

pegefinger fra politiet. Sådanne overtrædelser kunne

medføre et bødeforelæg på f.eks. 500 kr., som ville

betyde, at den unge i stedet for at bruge lommepenge og optjente penge fra

reklameomdeling og andet på sig selv må bruge pengene til at

betale en bøde til politiet. Både dumt, surt og træls og

forhåbentlig noget, der kunne få de fleste til at tænke sig

om og ændre adfærd.

Den generalpræventive virkning af forslaget vil

forhåbentlig være den største: At der bliver en gruppe af

12-, 13- og 14-årige, som tænker sig om en ekstra gang, inden de

begår smårapserier i forretninger, hugger en cykel, maler

graffiti etc., for nu kan de straffes. Tanken om at skulle trækkes

gennem systemet vil forhåbentlig jage en større skræk i de

unge. At skulle afhøres af politiet til rapport, at skulle møde

i retten, hvor en anklager med alvor oplæser navnene på synderne,

og slutteligt, at en dommer idømmer en straf med samfundstjeneste i x

antal timer på den lokale politistation, vil forhåbentlig have en

præventiv virkning.

Forslaget åbner også mulighed for, at unge

mellem 12 og 15 år skal kunne idømmes straf, som

+voksne * unge mellem 15 og

18 år kan i dag, og dermed i realiteten dømmes til anbringelse

på institution. Forslagsstillerne finder det rigtigt, at muligheden

eksisterer i tilfælde af en meget grov forbrydelse som for eksempel

mord, vold med døden til følge, vold eller blot uprovokeret

vold eller overfald, der medfører invalidering. Der må efter

forslagsstillernes opfattelse eksistere en mulighed for, at en helt

uansvarlig, uacceptabel, meningsløs, vild og voldsom handling

begået af en ung mellem 12 og 15 år kan straffes hårdt. Der

findes eksempler på, at unge under 15 år har begået ganske

voldsomme handlinger som grov vold og mord. Heldigvis kun få eksempler,

men alligevel handlinger, der må skrides hårdt ind over for af

hensyn til den almindelige retsbevidsthed og for at tjene til

afskrækkelse for andre.

Der har de seneste år vist sig en tendens til, at

unge over 15 år styrer unge under 15 år og får dem til at

begå kriminalitet. De unge under 15 år er bevidste om, at de ikke

kan straffes, da de er under den kriminelle lavalder. Hvis en gruppe af unge

antastes af politiet, er det altid på de unge under 15 år, at

tyvekosterne findes, og altid en af de unge under 15 år, der er leder

af gruppen. De unge over 15 år har

+naturligvis* intet kendskab

hertil og fralægger sig ethvert ansvar.

De unge under 15 år, der er domineret, styret,

kontrolleret og ser op til unge over 15 år, udnyttes ofte af netop den

situation. Den unge under 15 år har ingen mulighed for at sige fra over

for den unge over 15 år. Der er ingen undskyldning for at sige nej til

at begå kriminalitet, for

+det koster jo ikke dig noget* . Ved at nedsætte den

kriminelle lavalder til 12 år bliver det nu pludselig strafbart. Dermed

er der en mulighed for at sige fra. En nedsættelse af den kriminelle

lavalder til 12 år vil i virkeligheden være en hjælp til de

unge mellem 12 og 15 år. De får en ærlig og fair chance for

at sige fra over for pression fra ældre unge.

Generelt er bandekriminaliteten desværre stigende

herhjemme, og i en del af gadebanderne findes børn og/eller unge.

Erfaringerne med bandekriminaliteten er blevet samlet fra alle politikredse i

rapporten

+Gadebander i Danmark*, september 1998, der giver politikredsene et

redskab til at opdage og behandle problemerne med gadebander, som for alvor

er blevet synlige i løbet af de sidste tre år.

Af rapporten

+Gadebander i Danmark* vurderes følgende

karakteristika at være dækkende for, hvad der forstås ved

en gadebande: +En gruppe af børn og/eller unge, der på gadeplan

udøver kriminalitet og/eller anden uroskabende og aggressiv

adfærd, og som af omgivelserne og sig selv opfattes som en

gruppe.*

Gadebander kan erfaringsmæssigt

være sammensat på flere forskellige måder. Nogle har en

løs og skiftende struktur, mens andre er mere fasttømrede. En

sådan fasttømring forekommer typisk på et senere/sent

stadium i en gruppes udvikling. Ofte består gadebander af børn

og unge af fremmed herkomst, hvor den etniske baggrund synes at være et

kriterium for tilhørsforholdet til gadebanden. Men der findes

også gadebander, som udelukkende består af danske børn og

unge, ligesom der findes gadebander, som består af børn og unge,

der finder sammen på tværs af national oprindelse. Inden for

rammerne af ovenstående karakteristika findes der endvidere flere typer

af gadebander, jf.

+Gadebander i Danmark *, side 2.

Om gadebandernes alder, sociale og nationale baggrund,

mobilitet og kriminalitetens karakter fremgår følgende af

rapporten:

Hovedparten af medlemmerne er fra 15 til 20 år, men

der er også eksempler på bandemedlemmer - og her er der

hovedsagelig tale om kernegruppemedlemmer - på op til 33 år.

Endvidere er der en klar tendens til, at medlemmerne i rand- og

medløbergrupperne bliver yngre, endda helt ned til 8-9 år. I

Glostrup politikreds har analyser af kriminaliteten fordelt på alder

vist, at kernegruppemedlemmernes kriminalitet og uroskabende virksomhed

aftager i 18-20-års-alderen. Det er dog vanskeligt at vurdere, om der

her er tale om en generel tendens. Et andet væsentligt forhold kan

være, at deres kriminalitet ikke længere er så synlig eller

skifter karakter til at være egentlig organiseret kriminalitet.

Grupperingerne består i overvejende grad af

børn og unge med indvandrerbaggrund. Der er imidlertid også

eksempler på blandingsgrupperinger og rene danske grupperinger.

I mange af indberetningerne - især fra de

største politikredse - peges der på, at de unge med anden

baggrund end den danske typisk kommer fra hjem, hvor familien har ingen eller

dårlige danskkundskaber, og hvor familien er dårligt integreret.

Mange af familierne er bosat i større sociale boligbyggerier i de

største danske byer. De unge danske gruppemedlemmer kommer typisk fra

meget svage eller opløste familier med misbrug i hjemmet.

Generelt kan det konstateres, at problemet synes

størst i storbyområder, hvor der er ghettodannelser i sociale

bebyggelser, og hvor der synes at være et utilstrækkeligt tilbud

på klub- og fritidsaktivitetsområdet.

Navnlig i det storkøbenhavnske område, men

også i flere jyske politikredse og på Fyn ses flere grupper at

være meget mobile. De benytter både egne og stjålne biler

samt tognettet. Der er endvidere et veludviklet kommunikationsnet, idet flere

gruppemedlemmer er udstyret med mobiltelefoner. Mobiltelefonerne anvendes

ofte til at tilkalde sympatisører, således at helt banale

politiforretninger hurtigt kan udvikle sig til voldsomme konfrontationer

mellem bandemedlemmerne og politiet.

Den udøvede kriminalitet spænder vidt, helt

fra chikanerier i form af tilråb, provokerende opførsel og grov

uorden over tyveri og hærværk til trusler mod vidner, ulovlig

frihedsberøvelse, mishandling, vold, narkotikahandel, brandstiftelse,

narkotikakriminalitet, drabsforsøg og drab. De typiske

kriminalitetsformer er dog gadeuorden, trusler, hærværk, tyveri,

overfald og vold. Der er eksempler på trusler og røverilignende

forhold mod skoleelever, ligesom der er eksempler på trusler,

hærværk og drabsforsøg mod politifolk.

Der er set et eksempel på et landevejsrøveri,

som tilskrives gadebandevirksomhed, ligesom nogle af de såkaldte

rambuktyverier også kan tilskrives medlemmer af gadebander, jf.

+Gadebander i

Danmark*, side 6 og 7.

Om status over situationen i politikredsene hedder det i

rapporten:

+En række politikredse udtrykker stor bekymring for udviklingen i

gadebandekriminaliteten. Der er i vidt omfang sat ind med målrettede

indsatser og massive kriminalpræventive tiltag. Nogle kredse melder om,

at det ved denne indsats mod gadebandekriminaliteten er lykkedes at skabe ro

og tryghed. Der gives dog samtidig udtryk for bekymring for fremtiden, idet

tilgangen (fødelinjen) til grupperne ikke er brudt.*

København: Den foreløbige,

meget målrettede indsats mod kernegruppemedlemmer på

Nørrebro, hvor man har haft de mest markante problemer, har skabt ro

og øget tryghed blandt beboerne i lokalområdet. Indsatsen

fortsætter, og man afventer at kunne konstatere langtidsvirkningen af

indsatsen.

Århus: Man kender til et større antal

bandedannelser, der for hovedpartens vedkommende har udgangspunkt i de store

sociale boligområder. Man har generelt store kriminalitetsproblemer og

problemer med bandevirksomhed. Man fremhæver dog, at det er lykkedes at

dæmme op for en del af denne kriminalitet ved en målrettet

indsats, ligesom man fremhæver et godt samarbejde med

socialforvaltningen, ungdomsklubber og skoler. Problemerne er dog ikke

løst, idet man også i Århus ser tilgang af nye og yngre

bandemedlemmer.

Ålborg: Man kender til problemer med

narkotikamisbrug blandt de helt unge. Problemerne koncentrerer sig især

om bymidten samt nogle af de store boligområder. Man har haft voldelige

sammenstød mellem unge danskere og somaliere. Man lægger stor

vægt på samarbejdet med de sociale myndigheder i relation til den

kriminalpræventive indsats. Der er lagt en strategi, hvor man

prioriterer tryghedsskabende patruljering og synlighed i gadebilledet

højt. Der er nedsat en specialgruppe, som har fået til opgave at

varetage informationsindsamling, analyse og efterforskning i forhold til

gadebandekriminaliteten.

Glostrup: Man har siden efteråret 1996 periodevis

oplevet et generelt stigende antal politimæssige hændelser, der

er karakteriseret ved, at større og mindre grupper af drenge og unge

mænd af fremmed herkomst optræder aggressivt, ordensforstyrrende

og uroskabende, ligesom en del gadekriminalitet kan henføres til samme

personkreds. Disse grupperinger har karakter af begyndende bandedannelser og

er præget af betydelig mobilitet og højt handlingsberedskab med

et aktivitetsområde over flere politikredse. Gennem energisk

politiindsats, en åben og målrettet medieanvendelse og en

række socialpædagogiske tiltag i SSP-rammer er der dæmmet

op for problemerne, som man imidlertid forventer vil eksistere i en

årrække og indimellem med opsigtsvækkende udslag.

Odense: Man har konstateret, at antallet af problematiske

grupper og enkeltpersoner tilsyneladende ikke er nedbragt, men snarere er

stigende. Dette skal ikke mindst ses i lyset af en stadig tilgang af nye

flygtninge og indvandrere til lokalområdet, men er også begrundet

i den kendsgerning, at tredje generation fra markante indvandrerfamilier -

desværre - følger i deres storebrødres fodspor.

Problemerne har spredt sig, hvilket henføres til gruppernes mobilitet

i egne og brugsstjålne køretøjer. Grupperne har taget ny

teknologi i brug i form af bl.a. mobiltelefoner, der ofte benyttes til at

tilkalde hinanden ved sammenstimlen og slagsmål. Telefonerne samt

politiscannere bruges samtidig til orientering og advarsel om politiets

indsats, jf.

+Gadebander i Danmark*, side 9 og 10.

Man kan af rapporten drage den hovedkonklusion, at

bandekriminalitet bliver et stadig større problem herhjemme, og

samtidig bliver medlemmerne af gadebanderne stadig yngre, ofte under den

nuværende kriminelle lavalder.

At den kriminelle lavalder nedsættes til 12

år, er efter forslagsstillernes opfattelse ikke ensbetydende med, at

unge skal sidde i fængsel sammen med hærdede kriminelle, men de

unge skal have undervisning og oplysning i en aflukket institution, en

opdragelsesanstalt, så der er tale om en følelig straf for

gentagen kriminalitet.

Forslagsstillerne håber og tror, at en

nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år vil betyde en

større bevidsthed og ansvarlighed hos gruppen af 12- til

15-årige samt deres forældre og medvirke til, at

lovovertrædelsernes antal falder.

Enhver fornuftig ung og enhver ansvarlig forælder

vil naturligvis være klar over konsekvensen af en kriminel lavalder

på 12 år: At det kan få konsekvenser at opføre sig

forkert og dumt, at tiden er løbet fra uansvarlighed, og at man i

værste fald ødelægger fremtiden for sig selv. Det signal

er måske det vigtigste at sende. Forslagsstillerne har en

forhåbning om, at en kriminel lavalder på 12 år vil betyde

færre unge i en kriminel løbebane. Der hviler et stort ansvar

på forældre og skole for at fortælle og lære unge, at

kriminalitet, også små overtrædelser, skal man holde sig

fra. Men der hviler også et stort ansvar på de myndigheder, der

opdager og pågriber unge i kriminalitet. Hvis ikke der skrides ind med

det samme, mister den unge respekten for andre mennesker, for samfundet og

dets institutioner som helhed og i sidste ende for sig selv.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at kriminalitet skal

forebygges, og når den er begået, skal den pådømmes.

For unge mellem 12 og 15 år må straffen naturligvis være i

den milde ende, men alligevel være konsekvent og mærkbar.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om øget brug af

samfundstjeneste for unge kriminelle og om nedsættelse af den

kriminelle lavalder til 12 år.

(Beslutningsforslag nr. B 59).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter