Forslag til folketingsbeslutning om øget brug af samfundstjeneste for unge kriminelle og om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. november 1998 af
Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)
;og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om øget brug af samfundstjeneste for unge kriminelle
og om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne
lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter
med det formål at øge brugen af samfundstjeneste for unge
kriminelle samt at nedsætte den kriminelle lavalder til 12
år.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker den
kriminelle lavalder nedsat fra de nuværende 15 år til 12
år. Unge i alderen 12 til 15 år, hvis handlinger i dag er
straffrie, skal kunne dømmes for forbrydelser på linje med unge
i alderen 15 til 18 år. Strafudmålingen, sanktionerne og de
øvrige foranstaltninger, der i dag foretages over for gruppen af 15-
til 18-årige, skal efter forslagsstillernes opfattelse også kunne
iværksættes over for unge i alderen 12 til 15 år.
Det er vigtigt, at den unge mærker en konsekvens af
gentagne lovovertrædelser. Straffen kunne meget vel være en eller
anden form for samfundstjeneste, hvor den unge blev pålagt nyttigt og
samfundsgavnligt arbejde. Eksempelvis at møde på den lokale
politistation eller den lokale brandstation for at vaske og polere politiets
eller brandvæsenets biler, vaske graffiti af på lokale kommunale
og statslige ejendomme, samle affald op i parker og på strande,
gøre rent på skoler og lignende. Et hårdt stykke arbejde,
Læs alt
som får den unge til at tænke:
+Aldrig mere! *
En straf i form af samfundstjeneste er efter
forslagsstillernes opfattelse klart at foretrække frem for en
løftet pegefinger fra de sociale myndigheder. Det er vigtigt, at der
er en klar konsekvens af den første lovovertrædelse, som ofte i
den alder er graffiti, smårapserier i forretninger,
hærværk, cykeltyveri og lign. Men der er også mange
overtrædelser af den lokale politivedtægt, og sådanne
lovovertrædelser medfører i dag ofte kun en løftet
pegefinger fra politiet. Sådanne overtrædelser kunne
medføre et bødeforelæg på f.eks. 500 kr., som ville
betyde, at den unge i stedet for at bruge lommepenge og optjente penge fra
reklameomdeling og andet på sig selv må bruge pengene til at
betale en bøde til politiet. Både dumt, surt og træls og
forhåbentlig noget, der kunne få de fleste til at tænke sig
om og ændre adfærd.
Den generalpræventive virkning af forslaget vil
forhåbentlig være den største: At der bliver en gruppe af
12-, 13- og 14-årige, som tænker sig om en ekstra gang, inden de
begår smårapserier i forretninger, hugger en cykel, maler
graffiti etc., for nu kan de straffes. Tanken om at skulle trækkes
gennem systemet vil forhåbentlig jage en større skræk i de
unge. At skulle afhøres af politiet til rapport, at skulle møde
i retten, hvor en anklager med alvor oplæser navnene på synderne,
og slutteligt, at en dommer idømmer en straf med samfundstjeneste i x
antal timer på den lokale politistation, vil forhåbentlig have en
præventiv virkning.
Forslaget åbner også mulighed for, at unge
mellem 12 og 15 år skal kunne idømmes straf, som
+voksne * unge mellem 15 og
18 år kan i dag, og dermed i realiteten dømmes til anbringelse
på institution. Forslagsstillerne finder det rigtigt, at muligheden
eksisterer i tilfælde af en meget grov forbrydelse som for eksempel
mord, vold med døden til følge, vold eller blot uprovokeret
vold eller overfald, der medfører invalidering. Der må efter
forslagsstillernes opfattelse eksistere en mulighed for, at en helt
uansvarlig, uacceptabel, meningsløs, vild og voldsom handling
begået af en ung mellem 12 og 15 år kan straffes hårdt. Der
findes eksempler på, at unge under 15 år har begået ganske
voldsomme handlinger som grov vold og mord. Heldigvis kun få eksempler,
men alligevel handlinger, der må skrides hårdt ind over for af
hensyn til den almindelige retsbevidsthed og for at tjene til
afskrækkelse for andre.
Der har de seneste år vist sig en tendens til, at
unge over 15 år styrer unge under 15 år og får dem til at
begå kriminalitet. De unge under 15 år er bevidste om, at de ikke
kan straffes, da de er under den kriminelle lavalder. Hvis en gruppe af unge
antastes af politiet, er det altid på de unge under 15 år, at
tyvekosterne findes, og altid en af de unge under 15 år, der er leder
af gruppen. De unge over 15 år har
+naturligvis* intet kendskab
hertil og fralægger sig ethvert ansvar.
De unge under 15 år, der er domineret, styret,
kontrolleret og ser op til unge over 15 år, udnyttes ofte af netop den
situation. Den unge under 15 år har ingen mulighed for at sige fra over
for den unge over 15 år. Der er ingen undskyldning for at sige nej til
at begå kriminalitet, for
+det koster jo ikke dig noget* . Ved at nedsætte den
kriminelle lavalder til 12 år bliver det nu pludselig strafbart. Dermed
er der en mulighed for at sige fra. En nedsættelse af den kriminelle
lavalder til 12 år vil i virkeligheden være en hjælp til de
unge mellem 12 og 15 år. De får en ærlig og fair chance for
at sige fra over for pression fra ældre unge.
Generelt er bandekriminaliteten desværre stigende
herhjemme, og i en del af gadebanderne findes børn og/eller unge.
Erfaringerne med bandekriminaliteten er blevet samlet fra alle politikredse i
rapporten
+Gadebander i Danmark*, september 1998, der giver politikredsene et
redskab til at opdage og behandle problemerne med gadebander, som for alvor
er blevet synlige i løbet af de sidste tre år.
Af rapporten
+Gadebander i Danmark* vurderes følgende
karakteristika at være dækkende for, hvad der forstås ved
en gadebande: +En gruppe af børn og/eller unge, der på gadeplan
udøver kriminalitet og/eller anden uroskabende og aggressiv
adfærd, og som af omgivelserne og sig selv opfattes som en
gruppe.*
Gadebander kan erfaringsmæssigt
være sammensat på flere forskellige måder. Nogle har en
løs og skiftende struktur, mens andre er mere fasttømrede. En
sådan fasttømring forekommer typisk på et senere/sent
stadium i en gruppes udvikling. Ofte består gadebander af børn
og unge af fremmed herkomst, hvor den etniske baggrund synes at være et
kriterium for tilhørsforholdet til gadebanden. Men der findes
også gadebander, som udelukkende består af danske børn og
unge, ligesom der findes gadebander, som består af børn og unge,
der finder sammen på tværs af national oprindelse. Inden for
rammerne af ovenstående karakteristika findes der endvidere flere typer
af gadebander, jf.
+Gadebander i Danmark *, side 2.
Om gadebandernes alder, sociale og nationale baggrund,
mobilitet og kriminalitetens karakter fremgår følgende af
rapporten:
Hovedparten af medlemmerne er fra 15 til 20 år, men
der er også eksempler på bandemedlemmer - og her er der
hovedsagelig tale om kernegruppemedlemmer - på op til 33 år.
Endvidere er der en klar tendens til, at medlemmerne i rand- og
medløbergrupperne bliver yngre, endda helt ned til 8-9 år. I
Glostrup politikreds har analyser af kriminaliteten fordelt på alder
vist, at kernegruppemedlemmernes kriminalitet og uroskabende virksomhed
aftager i 18-20-års-alderen. Det er dog vanskeligt at vurdere, om der
her er tale om en generel tendens. Et andet væsentligt forhold kan
være, at deres kriminalitet ikke længere er så synlig eller
skifter karakter til at være egentlig organiseret kriminalitet.
Grupperingerne består i overvejende grad af
børn og unge med indvandrerbaggrund. Der er imidlertid også
eksempler på blandingsgrupperinger og rene danske grupperinger.
I mange af indberetningerne - især fra de
største politikredse - peges der på, at de unge med anden
baggrund end den danske typisk kommer fra hjem, hvor familien har ingen eller
dårlige danskkundskaber, og hvor familien er dårligt integreret.
Mange af familierne er bosat i større sociale boligbyggerier i de
største danske byer. De unge danske gruppemedlemmer kommer typisk fra
meget svage eller opløste familier med misbrug i hjemmet.
Generelt kan det konstateres, at problemet synes
størst i storbyområder, hvor der er ghettodannelser i sociale
bebyggelser, og hvor der synes at være et utilstrækkeligt tilbud
på klub- og fritidsaktivitetsområdet.
Navnlig i det storkøbenhavnske område, men
også i flere jyske politikredse og på Fyn ses flere grupper at
være meget mobile. De benytter både egne og stjålne biler
samt tognettet. Der er endvidere et veludviklet kommunikationsnet, idet flere
gruppemedlemmer er udstyret med mobiltelefoner. Mobiltelefonerne anvendes
ofte til at tilkalde sympatisører, således at helt banale
politiforretninger hurtigt kan udvikle sig til voldsomme konfrontationer
mellem bandemedlemmerne og politiet.
Den udøvede kriminalitet spænder vidt, helt
fra chikanerier i form af tilråb, provokerende opførsel og grov
uorden over tyveri og hærværk til trusler mod vidner, ulovlig
frihedsberøvelse, mishandling, vold, narkotikahandel, brandstiftelse,
narkotikakriminalitet, drabsforsøg og drab. De typiske
kriminalitetsformer er dog gadeuorden, trusler, hærværk, tyveri,
overfald og vold. Der er eksempler på trusler og røverilignende
forhold mod skoleelever, ligesom der er eksempler på trusler,
hærværk og drabsforsøg mod politifolk.
Der er set et eksempel på et landevejsrøveri,
som tilskrives gadebandevirksomhed, ligesom nogle af de såkaldte
rambuktyverier også kan tilskrives medlemmer af gadebander, jf.
+Gadebander i
Danmark*, side 6 og 7.
Om status over situationen i politikredsene hedder det i
rapporten:
+En række politikredse udtrykker stor bekymring for udviklingen i
gadebandekriminaliteten. Der er i vidt omfang sat ind med målrettede
indsatser og massive kriminalpræventive tiltag. Nogle kredse melder om,
at det ved denne indsats mod gadebandekriminaliteten er lykkedes at skabe ro
og tryghed. Der gives dog samtidig udtryk for bekymring for fremtiden, idet
tilgangen (fødelinjen) til grupperne ikke er brudt.*
København: Den foreløbige,
meget målrettede indsats mod kernegruppemedlemmer på
Nørrebro, hvor man har haft de mest markante problemer, har skabt ro
og øget tryghed blandt beboerne i lokalområdet. Indsatsen
fortsætter, og man afventer at kunne konstatere langtidsvirkningen af
indsatsen.
Århus: Man kender til et større antal
bandedannelser, der for hovedpartens vedkommende har udgangspunkt i de store
sociale boligområder. Man har generelt store kriminalitetsproblemer og
problemer med bandevirksomhed. Man fremhæver dog, at det er lykkedes at
dæmme op for en del af denne kriminalitet ved en målrettet
indsats, ligesom man fremhæver et godt samarbejde med
socialforvaltningen, ungdomsklubber og skoler. Problemerne er dog ikke
løst, idet man også i Århus ser tilgang af nye og yngre
bandemedlemmer.
Ålborg: Man kender til problemer med
narkotikamisbrug blandt de helt unge. Problemerne koncentrerer sig især
om bymidten samt nogle af de store boligområder. Man har haft voldelige
sammenstød mellem unge danskere og somaliere. Man lægger stor
vægt på samarbejdet med de sociale myndigheder i relation til den
kriminalpræventive indsats. Der er lagt en strategi, hvor man
prioriterer tryghedsskabende patruljering og synlighed i gadebilledet
højt. Der er nedsat en specialgruppe, som har fået til opgave at
varetage informationsindsamling, analyse og efterforskning i forhold til
gadebandekriminaliteten.
Glostrup: Man har siden efteråret 1996 periodevis
oplevet et generelt stigende antal politimæssige hændelser, der
er karakteriseret ved, at større og mindre grupper af drenge og unge
mænd af fremmed herkomst optræder aggressivt, ordensforstyrrende
og uroskabende, ligesom en del gadekriminalitet kan henføres til samme
personkreds. Disse grupperinger har karakter af begyndende bandedannelser og
er præget af betydelig mobilitet og højt handlingsberedskab med
et aktivitetsområde over flere politikredse. Gennem energisk
politiindsats, en åben og målrettet medieanvendelse og en
række socialpædagogiske tiltag i SSP-rammer er der dæmmet
op for problemerne, som man imidlertid forventer vil eksistere i en
årrække og indimellem med opsigtsvækkende udslag.
Odense: Man har konstateret, at antallet af problematiske
grupper og enkeltpersoner tilsyneladende ikke er nedbragt, men snarere er
stigende. Dette skal ikke mindst ses i lyset af en stadig tilgang af nye
flygtninge og indvandrere til lokalområdet, men er også begrundet
i den kendsgerning, at tredje generation fra markante indvandrerfamilier -
desværre - følger i deres storebrødres fodspor.
Problemerne har spredt sig, hvilket henføres til gruppernes mobilitet
i egne og brugsstjålne køretøjer. Grupperne har taget ny
teknologi i brug i form af bl.a. mobiltelefoner, der ofte benyttes til at
tilkalde hinanden ved sammenstimlen og slagsmål. Telefonerne samt
politiscannere bruges samtidig til orientering og advarsel om politiets
indsats, jf.
+Gadebander i Danmark*, side 9 og 10.
Man kan af rapporten drage den hovedkonklusion, at
bandekriminalitet bliver et stadig større problem herhjemme, og
samtidig bliver medlemmerne af gadebanderne stadig yngre, ofte under den
nuværende kriminelle lavalder.
At den kriminelle lavalder nedsættes til 12
år, er efter forslagsstillernes opfattelse ikke ensbetydende med, at
unge skal sidde i fængsel sammen med hærdede kriminelle, men de
unge skal have undervisning og oplysning i en aflukket institution, en
opdragelsesanstalt, så der er tale om en følelig straf for
gentagen kriminalitet.
Forslagsstillerne håber og tror, at en
nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år vil betyde en
større bevidsthed og ansvarlighed hos gruppen af 12- til
15-årige samt deres forældre og medvirke til, at
lovovertrædelsernes antal falder.
Enhver fornuftig ung og enhver ansvarlig forælder
vil naturligvis være klar over konsekvensen af en kriminel lavalder
på 12 år: At det kan få konsekvenser at opføre sig
forkert og dumt, at tiden er løbet fra uansvarlighed, og at man i
værste fald ødelægger fremtiden for sig selv. Det signal
er måske det vigtigste at sende. Forslagsstillerne har en
forhåbning om, at en kriminel lavalder på 12 år vil betyde
færre unge i en kriminel løbebane. Der hviler et stort ansvar
på forældre og skole for at fortælle og lære unge, at
kriminalitet, også små overtrædelser, skal man holde sig
fra. Men der hviler også et stort ansvar på de myndigheder, der
opdager og pågriber unge i kriminalitet. Hvis ikke der skrides ind med
det samme, mister den unge respekten for andre mennesker, for samfundet og
dets institutioner som helhed og i sidste ende for sig selv.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at kriminalitet skal
forebygges, og når den er begået, skal den pådømmes.
For unge mellem 12 og 15 år må straffen naturligvis være i
den milde ende, men alligevel være konsekvent og mærkbar.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om øget brug af
samfundstjeneste for unge kriminelle og om nedsættelse af den
kriminelle lavalder til 12 år.
(Beslutningsforslag nr. B 59).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste Retsinformation · 10. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12 til 18 år Retsinformation · 9. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år Retsinformation · 6. november 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og færdselsloven (Forhøjelse af den kriminelle lavalder) Retsinformation · 16. februar 2012
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år Retsinformation · 1. april 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder Retsinformation · 20. december 2008