Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod brug af muse- og rottegift i skov- og naturområder

2004/1 BSF 130Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. januar 2005 af

Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF) og Poul Henrik

Hedeboe (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

forbud mod brug af muse- og rottegift i skov- og naturområder

Folketinget opfordrer regeringen til at forbyde brug af muse- og

rottegift i skov- og naturområder.

Bemærkninger til forslaget

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fødevareforskning i 2003 og

2004 har påvist forhøjede koncentrationer af musegift hos rovfugle og ugler i

Danmark: slørugle, stor hornugle, tårnfalk, musvåge og råge. I døde

slørugler,

tårnfalke og musvåger er der fundet så store koncentrationer, at man må

antage,

at giften er den direkte årsag til fuglenes død (se artikel i tidsskriftet

Fugle og Natur, 2004, nr. 4, side 4 og 5).

Forbruget af rodenticider (muse- og rottegift) er steget med 75

pct. i Danmark fra 2001 til 2003. Den mest anvendte gift er Bromadiolon, og

det

er den, der findes i de højeste koncentrationer i fuglene. Giften bevirker,

at

blodet ikke kan størkne. Det er især problematisk, at fuglene har svært ved

at

udskille stofferne igen, og at de derfor ophobes i fuglene, efterhånden som

de

fortærer døde mus eller rotter.

I Beredsskabsstyrelsens »Indsatskort for kemikalieuheld«

beskrives virkningen på mennesker som »Spredte blå mærker. Blodigt opspyt,

udskillelse af blod i urin og blodig afføring. Næseblod. Blødning i

Læs alt

forskellige

organer og i ledhulerne. Mavekrampe. Eventuelt: Kvalme, opkastning og diarré.

Symptomerne er ofte forsinkede og ses sjældent efter éngangsudsættelse.«

Så vidt det er forslagsstillerne bekendt, er der ikke udført

grundige undersøgelser af muse- og rottegiftens påvirkning af vilde dyr som

ræv

og grævling, der både æder levende gnavere og ådsler. Hunde synes at have

stor

lyst til at spise udlagt rottegift. Akut tegn på, at en hund eller en kat er

blevet forgiftet med rottegift, kan være pludselig opstået halten, ømme led,

blodig diarré, tiltagende svaghed, vejrtrækningsbesvær og blege slimhinder.

Senere optræder blødninger fra organer i bryst og bughule, og hunden dør.

Rodenticider anvendes hovedsagelig i de private skove, mens

statsskovene er ophørt med at bruge giftene de fleste steder. I Sverige er

forbruget meget lavt i skovene.

Giftene bruges hyppigst ved fasan- og vildtfoderpladser og i

nyplantninger i skove. Det er disse anvendelser, forslagsstillerne ønsker

forbudt. Derimod ønsker forslagsstillerne indtil videre ikke at forbyde

forsvarlig anvendelse af giftene i bygninger og ved tekniske anlæg, hvor der

kan være hygiejniske eller sikkerhedsmæssige begrundelser for at bekæmpe

gnaverne for at forhindre smitte, sygdomme eller f.eks. kortslutninger, og

hvor

der ikke findes alternativer til at anvende gift.

Udlægning

af gift skal i så fald ske således, at andre pattedyr eller fugle

ikke kan få adgang til giften, og sådan, at det sikres, at børn ikke kan

komme

i berøring med giften.

Forbuddet kan

gennemføres ved ændring af bekendtgørelsen om vildtskader (

bek. nr. 869 af 10/10/2003).

Skriftlig

fremsættelse

Jørn Jespersen

(SF):

Som

ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud

mod brug af muse- og rottegift i skov- og naturområder.

(Beslutningsforslag

nr. B 130).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter