Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle)

2005/1 BSF 34Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2005 af Steen Gade (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod

(EL)

og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle)

Folketinget opfordrer regeringen til

–

at gennemføre de

fornødne ændringer af lovgivning, cirkulærer m.v., som kan sikre, at opdræt

af

fugle med henblik på efterfølgende udsætning til jagt afvikles, og

–

at fremlægge en pleje-

og genopretningsplan for den danske natur, således at jagt igen kan foregå på

naturens overskud, som det foreskrives i de jagtetiske regler.

Bemærkninger til forslaget

I Danmark udsættes skønsmæssigt 1,5 millioner skydefugle om

året: 1 million fasaner, 500.000 gråænder og 70.000 agerhøns. Desuden

produceres 1-3 millioner æg/kyllinger, der eksporteres til jagt i udlandet.

Årligt indfanges 36.000 fasaner til æglægning. Desuden holdes der permanent

0,5-1 million agerhøns, gråænder og fasaner i fangenskab med henblik på

fortsat

produktion af skydefugle.

Det er uetisk og mangel på respekt for liv at opdrætte fugle

blot for at skyde dem som led i en hobby. Det er i sig selv grund nok til at

afvikle opdræt af skydefugle. Opdræt af skydefugle strider mod det princip,

at

jagt skal foregå på naturens overskud. Ca. 1/3 af det samlede jagtudbytte

udgøres

Læs alt

efterhånden af skydefuglene.

Der er betydelige negative konsekvenser forbundet med at

opdrætte fugle med henblik på udsætning til jagtformål. Det øger risikoen for

spredning

af sygdomme i naturen til husdyr- og fjerkræbrug og til mennesker. Der er

store

dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske problemer involveret, og udsætningen har

negative biologiske konsekvenser.

Hensigten med beslutningsforslaget er at få fjernet eller

minimeret disse problemer, som stammer fra produktion og udsætning af

skydefugle i stor skala. Opdræt af fasaner er en nicheproduktion ved de

større

godser, medens især agerhønse- og gråandeopdræt er samlet på relativt få

bedrifter.

Jagt bør foregå på en naturlig bestand. Forslagsstillerne ønsker

derfor at fremme naturpleje og genopretningsprojekter, der kan gavne den

naturlige fauna, herunder jagtbare arter.

Sygdomme

Opdrættede fugle, der sættes fri i naturen, kan forårsage

sygdomme for både mennesker og vilde dyr. De 1,5 millioner fasaner, gråænder

og

agerhøns, der hvert år opdrættes på farme og sættes ud i naturen, udgør en

øget

risiko for at sprede især fugleinfluenza og Newcastle disease. Grundet

udsætningen

fordobles antallet af fasaner og ænder i efterårsmånederne.

Efter udsætning fortsættes fodring af opdrættede fugle, som derfor

holder sig på et begrænset område. Samtidig tiltrækkes de vilde fugle til

foderpladserne. Dette øger risikoen for spredning af smitte.

Omkring 5 pct. af de vildtlevende ænder skønnes at bære varianter

af den virus, der forårsager fugleinfluenza. I jagtsæsonen findes de udsatte

fugle i tætte bestande i kontakt med de vildtlevende ænder, hvorved risikoen

for farlige mutationer øges.

I modsætning til det traditionelle opdræt, hvor en bestand ved

sygdomsudbrud kan behandles, indhegnes og eventuelt aflives og destrueres,

kan

konsekvenserne af smitte i et stort opdræt og især lige efter det tidspunkt,

hvor fuglene udsættes, være uoverskuelige.

Aktuelt er fugleinfluenzaen i fokus, også i Europa, og der er

gennemført restriktioner over for fjerkræbrug i det fri, import af fugle m.v.

af frygt for mutation og spredning af den farlige form for fugleinfluenza.

Konsekvenserne af et udbrud af den nye asiatiske fugleinfluenza i et stort

opdræt omkring og især lige efter tidspunktet for udsætning vil være

uoverskuelige og er i sig selv et meget vægtigt argument for et forbud.

Dyrevelfærd

Indfangning, fangenskab og udsætning efter intensiveret

ægproduktion er sandsynligvis meget stressfyldt for de 36.000 indfangne

fasaner.

I opdrættet holdes agerhønsene i trådbure i op til 5 måneder.

Især agerhøns synes at tilpasse fordøjelsessystemet til foderet i opdrættet,

og

udenlandske undersøgelser tyder på, at en del af de danske agerhøns, der

udsættes uden for Danmark, dør af sult. Tal for udsætning og afskydning tyder

på, at 50-70 pct. af de udsatte fugle dør af andet end jagt, men man ved

ikke,

om de overtager pladserne i den vigende, naturlige bestand, eller om de blot

dør. Intet tyder på, at de bidrager til at øge vildtbestanden i Danmark. På

mange måder ligner opdrætsforholdene dem, der findes for det traditionelle

fjerkræopdræt, med den forskel, at her sigtes efter opdræt af levedygtige

skydefugle til udsættelse, og at skydefuglene ikke har ret til hverken

bedøvelse eller hurtig aflivning.

Ud over øget risiko for spredning af fugleinfluenza og Newcastle

disease tyder meget på, at de udsatte fugle indebærer andre forøgede risici.

De mange udsatte fasaner er blevet nævnt som en mulig årsag til

en unaturlig stor koncentration af flåter og dermed risikoen for en større

udbredelse af borrelia.

Udsatte gråænder kan blive en kilde til spredning af salmonella

til den vilde fauna.

Naturpåvirkning

Ifølge loven skal fuglene udsættes mindst 30 dage, før de skal

skydes. Det kan derfor forventes, at de æder alt, hvad de finder af smådyr.

Det

kan være en god forklaring på, at padderne vendte tilbage til Æbelø, efter at

den

omfattende udsætning af fasaner blev stoppet.

Fuglene fodres efter udsætningen, det er simpelt hen en

nødvendighed, fordi dødeligheden er større end hos vildtlevende fugle.

Fodringspladserne tiltrækker ikke alene andre fugle, men også gnavere, som

bekæmpes med pesticider – med forgiftning af rovfugle og især ugler til

følge. Forbruget

af rodenticider (muse- og rottegift) er steget med 75 pct. i Danmark fra 2001

til 2003.

Dertil kommer den ulovlige anvendelse af gifte mod uønskede

rovdyr og rovfugle.

Genetisk virker opdrættet forstyrrende på den vildtlevende

bestand. Den oprindelige danske gråand er i dag opblandet med tamænder i en

sådan grad, at ægte vildænder knap nok eksisterer længere. I opdrættet

fjernes

ofte individer med en adfærd, som kan føre til skader på grund af

uhensigtsmæssig

adfærd, og man får dermed en mere ensartet flok, hvor egenskaber som skyhed

er

mindre fremtrædende end i naturen, hvor egenskaberne er en fordel for

fuglene.

Udsætning af større mængder fugle slører naturens sande

tilstand. Statistikken over skudte harer viser klart, at harebestanden er på

tilbagetog, men i statistikken for fasaner får man et andet indtryk af en

bestand i stigning, fordi det sløres af den årlige udsætning, som er dobbelt

så

stor som den vildtlevende ynglebestand. Det samme gælder gråanden, hvor

udsætningen fordobler den vildtlevende bestand.

I Skotland er bestanden af agerhøns gået tilbage ligesom i

Danmark. Man mener, at tilbagegangen skyldes overførsel af en rundorm fra

udsatte fasaner til agerhøns.

Forbud

mod udsætning af skydefugle og en forstærket og målrettet indsats for

naturpleje

og genskabelse af natur vil gavne naturen generelt og kunne medvirke til

genskabelse af en naturlig bestand af jagtbare arter, hvor man på bæredygtig

vis høster af naturens overskud.

Skriftlig

fremsættelse

Steen Gade

(SF):

Som

ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle).

(Beslutningsforslag

nr. B 34).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter