Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. november 2005 af Steen Gade (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod
(EL)
og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle)
Folketinget opfordrer regeringen til
–
at gennemføre de
fornødne ændringer af lovgivning, cirkulærer m.v., som kan sikre, at opdræt
af
fugle med henblik på efterfølgende udsætning til jagt afvikles, og
–
at fremlægge en pleje-
og genopretningsplan for den danske natur, således at jagt igen kan foregå på
naturens overskud, som det foreskrives i de jagtetiske regler.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark udsættes skønsmæssigt 1,5 millioner skydefugle om
året: 1 million fasaner, 500.000 gråænder og 70.000 agerhøns. Desuden
produceres 1-3 millioner æg/kyllinger, der eksporteres til jagt i udlandet.
Årligt indfanges 36.000 fasaner til æglægning. Desuden holdes der permanent
0,5-1 million agerhøns, gråænder og fasaner i fangenskab med henblik på
fortsat
produktion af skydefugle.
Det er uetisk og mangel på respekt for liv at opdrætte fugle
blot for at skyde dem som led i en hobby. Det er i sig selv grund nok til at
afvikle opdræt af skydefugle. Opdræt af skydefugle strider mod det princip,
at
jagt skal foregå på naturens overskud. Ca. 1/3 af det samlede jagtudbytte
udgøres
Læs alt
efterhånden af skydefuglene.
Der er betydelige negative konsekvenser forbundet med at
opdrætte fugle med henblik på udsætning til jagtformål. Det øger risikoen for
spredning
af sygdomme i naturen til husdyr- og fjerkræbrug og til mennesker. Der er
store
dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske problemer involveret, og udsætningen har
negative biologiske konsekvenser.
Hensigten med beslutningsforslaget er at få fjernet eller
minimeret disse problemer, som stammer fra produktion og udsætning af
skydefugle i stor skala. Opdræt af fasaner er en nicheproduktion ved de
større
godser, medens især agerhønse- og gråandeopdræt er samlet på relativt få
bedrifter.
Jagt bør foregå på en naturlig bestand. Forslagsstillerne ønsker
derfor at fremme naturpleje og genopretningsprojekter, der kan gavne den
naturlige fauna, herunder jagtbare arter.
Sygdomme
Opdrættede fugle, der sættes fri i naturen, kan forårsage
sygdomme for både mennesker og vilde dyr. De 1,5 millioner fasaner, gråænder
og
agerhøns, der hvert år opdrættes på farme og sættes ud i naturen, udgør en
øget
risiko for at sprede især fugleinfluenza og Newcastle disease. Grundet
udsætningen
fordobles antallet af fasaner og ænder i efterårsmånederne.
Efter udsætning fortsættes fodring af opdrættede fugle, som derfor
holder sig på et begrænset område. Samtidig tiltrækkes de vilde fugle til
foderpladserne. Dette øger risikoen for spredning af smitte.
Omkring 5 pct. af de vildtlevende ænder skønnes at bære varianter
af den virus, der forårsager fugleinfluenza. I jagtsæsonen findes de udsatte
fugle i tætte bestande i kontakt med de vildtlevende ænder, hvorved risikoen
for farlige mutationer øges.
I modsætning til det traditionelle opdræt, hvor en bestand ved
sygdomsudbrud kan behandles, indhegnes og eventuelt aflives og destrueres,
kan
konsekvenserne af smitte i et stort opdræt og især lige efter det tidspunkt,
hvor fuglene udsættes, være uoverskuelige.
Aktuelt er fugleinfluenzaen i fokus, også i Europa, og der er
gennemført restriktioner over for fjerkræbrug i det fri, import af fugle m.v.
af frygt for mutation og spredning af den farlige form for fugleinfluenza.
Konsekvenserne af et udbrud af den nye asiatiske fugleinfluenza i et stort
opdræt omkring og især lige efter tidspunktet for udsætning vil være
uoverskuelige og er i sig selv et meget vægtigt argument for et forbud.
Dyrevelfærd
Indfangning, fangenskab og udsætning efter intensiveret
ægproduktion er sandsynligvis meget stressfyldt for de 36.000 indfangne
fasaner.
I opdrættet holdes agerhønsene i trådbure i op til 5 måneder.
Især agerhøns synes at tilpasse fordøjelsessystemet til foderet i opdrættet,
og
udenlandske undersøgelser tyder på, at en del af de danske agerhøns, der
udsættes uden for Danmark, dør af sult. Tal for udsætning og afskydning tyder
på, at 50-70 pct. af de udsatte fugle dør af andet end jagt, men man ved
ikke,
om de overtager pladserne i den vigende, naturlige bestand, eller om de blot
dør. Intet tyder på, at de bidrager til at øge vildtbestanden i Danmark. På
mange måder ligner opdrætsforholdene dem, der findes for det traditionelle
fjerkræopdræt, med den forskel, at her sigtes efter opdræt af levedygtige
skydefugle til udsættelse, og at skydefuglene ikke har ret til hverken
bedøvelse eller hurtig aflivning.
Ud over øget risiko for spredning af fugleinfluenza og Newcastle
disease tyder meget på, at de udsatte fugle indebærer andre forøgede risici.
De mange udsatte fasaner er blevet nævnt som en mulig årsag til
en unaturlig stor koncentration af flåter og dermed risikoen for en større
udbredelse af borrelia.
Udsatte gråænder kan blive en kilde til spredning af salmonella
til den vilde fauna.
Naturpåvirkning
Ifølge loven skal fuglene udsættes mindst 30 dage, før de skal
skydes. Det kan derfor forventes, at de æder alt, hvad de finder af smådyr.
Det
kan være en god forklaring på, at padderne vendte tilbage til Æbelø, efter at
den
omfattende udsætning af fasaner blev stoppet.
Fuglene fodres efter udsætningen, det er simpelt hen en
nødvendighed, fordi dødeligheden er større end hos vildtlevende fugle.
Fodringspladserne tiltrækker ikke alene andre fugle, men også gnavere, som
bekæmpes med pesticider – med forgiftning af rovfugle og især ugler til
følge. Forbruget
af rodenticider (muse- og rottegift) er steget med 75 pct. i Danmark fra 2001
til 2003.
Dertil kommer den ulovlige anvendelse af gifte mod uønskede
rovdyr og rovfugle.
Genetisk virker opdrættet forstyrrende på den vildtlevende
bestand. Den oprindelige danske gråand er i dag opblandet med tamænder i en
sådan grad, at ægte vildænder knap nok eksisterer længere. I opdrættet
fjernes
ofte individer med en adfærd, som kan føre til skader på grund af
uhensigtsmæssig
adfærd, og man får dermed en mere ensartet flok, hvor egenskaber som skyhed
er
mindre fremtrædende end i naturen, hvor egenskaberne er en fordel for
fuglene.
Udsætning af større mængder fugle slører naturens sande
tilstand. Statistikken over skudte harer viser klart, at harebestanden er på
tilbagetog, men i statistikken for fasaner får man et andet indtryk af en
bestand i stigning, fordi det sløres af den årlige udsætning, som er dobbelt
så
stor som den vildtlevende ynglebestand. Det samme gælder gråanden, hvor
udsætningen fordobler den vildtlevende bestand.
I Skotland er bestanden af agerhøns gået tilbage ligesom i
Danmark. Man mener, at tilbagegangen skyldes overførsel af en rundorm fra
udsatte fasaner til agerhøns.
Forbud
mod udsætning af skydefugle og en forstærket og målrettet indsats for
naturpleje
og genskabelse af natur vil gavne naturen generelt og kunne medvirke til
genskabelse af en naturlig bestand af jagtbare arter, hvor man på bæredygtig
vis høster af naturens overskud.
Skriftlig
fremsættelse
Steen Gade
(SF):
Som
ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle).
(Beslutningsforslag
nr. B 34).
Jeg
henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det
til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle) Retsinformation · 2. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod udsætning af fuglevildt til jagt Retsinformation · 2. marts 2024
- Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber Retsinformation · 23. december 2017
- Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns Retsinformation · 22. april 2009
- Afgørelse i klagesag om Lejre Kommunes landzonetilladelse til etablering af sø på [vejnavn1], Kirke Sonnerup Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. oktober 2018
- Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt Retsinformation · 11. december 2015