Forslag til Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved
3. behandling den 17. december 2004
Forslag
til
Lov
om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i
Den Europæiske Union
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Denne
lov finder anvendelse på strafferetlige afgørelser om
1)
beslaglæggelse,
2)
bødestraf og
3)
konfiskation.
Stk. 2.
Strafferetlige afgørelser som nævnt i stk. 1, der er truffet i andre
medlemsstater i Den Europæiske Union, kan fuldbyrdes her i landet efter
reglerne i denne lov.
Stk. 3.
Loven
finder dog ikke anvendelse på afgørelser, der er omfattet af lov om
samarbejde
med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., i
det omfang de særlige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf m.v. mellem de
Læs alt
nordiske lande giver mere vidtgående adgang til fuldbyrdelse end reglerne i
nærværende lov.
§ 2.
Ved
»udstedelsesstat« forstås den stat, i hvilken den pågældende afgørelse er
truffet.
Stk. 2.
Ved
»fuldbyrdelsesstat« forstås den stat, der anmodes om at fuldbyrde den
pågældende afgørelse.
Afsnit II
Beslaglæggelse
Kapitel 2
Fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser
§ 3.
Ved
»beslaglæggelseskendelse« forstås i denne lov enhver foranstaltning, der er
truffet af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat for midlertidigt at
forhindre enhver destruktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse
af
formuegoder, der kan konfiskeres, eller af bevismateriale.
§ 4.
Loven finder anvendelse på beslaglæggelseskendelser, der afsiges med henblik
på
1)
sikring af
materiale, som kan fremlægges som bevis ved strafferetlig forfølgning af en
lovovertrædelse, eller
2)
efterfølgende
konfiskation af formuegoder af enhver art.
§ 5.
En
beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag
for
at afslå fuldbyrdelse efter §§ 6, 7 eller 8. Behandlingen af anmodninger
om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 11.
§ 6.
En
beslaglæggelseskendelse, der er udstedt i forbindelse med efterforskningen af
en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en
tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne
handlinger
efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden
frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:
1)
Deltagelse i en
kriminel organisation.
2)
Terrorisme.
3)
Menneskehandel.
4)
Seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi.
5)
Ulovlig handel
med narkotika og psykotrope stoffer.
6)
Ulovlig handel
med våben, ammunition og eksplosivstoffer.
7)
Bestikkelse.
8)
Svig, herunder
svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
9)
Hvidvaskning af
udbyttet fra strafbart forhold.
10)
Falskmøntneri,
herunder forfalskning af euroen.
11)
Internetkriminalitet.
12)
Miljøkriminalitet,
herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede
plantearter og træsorter.
13)
Menneskesmugling.
14)
Forsætligt
manddrab og grov legemsbeskadigelse.
15)
Ulovlig handel med
menneskevæv og -organer.
16)
Bortførelse,
frihedsberøvelse og gidseltagning.
17)
Racisme og
fremmedhad.
18)
Organiseret eller
væbnet tyveri.
19)
Ulovlig handel med
kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.
20)
Bedrageri.
21)
Afkrævning af
beskyttelsespenge og pengeafpresning.
22)
Efterligninger og
fremstilling af piratudgaver af produkter.
23)
Forfalskning af
officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.
24)
Forfalskning af
betalingsmidler.
25)
Ulovlig handel med
hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.
26)
Ulovlig handel med
nukleare og radioaktive materialer.
27)
Handel med stjålne
motorkøretøjer.
28)
Voldtægt.
29)
Brandstiftelse.
30)
Strafbare
handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.
31)
Skibs- eller
flykapring.
32)
Sabotage.
Stk. 2.
Uden for de
i stk. 1 nævnte tilfælde kan en beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i
landet, hvis en handling svarende til den, som ligger til grund for
kendelsen,
er strafbar efter dansk ret.
§ 7.
Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis
1)
den i § 48
omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar
uoverensstemmelse med beslaglæggelseskendelsen,
2)
kendelsen
vedrører materiale, som er omfattet af retsplejelovens § 802,
stk. 4,
eller § 803, stk. 2, eller
3)
fuldbyrdelse vil
være i strid med straffelovens § 12.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse
af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis kendelsen vedrører samme forhold,
som den pågældende er dømt eller frifundet for her i landet eller i en anden
medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende
her
i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden
medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis
dommen
er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan
fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis
tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som
beslaglæggelseskendelsen
vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis der er grund til at
formode, at kendelsen er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe
en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund,
nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.
§ 8.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis beslaglæggelseskendelsen vedrører samme
forhold,
som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den
Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun
afslås,
hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke
længere
kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold,
som beslaglæggelseskendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er
opfyldt.
§ 9.
Når
betingelserne for fuldbyrdelse her i landet af en beslaglæggelseskendelse er
opfyldt, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen udsættes i en passende periode,
hvis fuldbyrdelsen kan skade en igangværende strafferetlig efterforskning.
Stk. 2.
Så snart
grunden til udsættelsen er ophørt, træffes de nødvendige foranstaltninger for
at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen.
§ 10.
Den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden
unødigt
ophold om
1)
afslag på
fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,
2)
tilfælde, hvor
det viser sig praktisk umuligt at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen, fordi
formuegoderne er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke findes på det
sted, der er angivet i attesten, eller fordi det ikke, selv efter høring af
udstedelsesstaten, er angivet tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne eller
bevismaterialet befinder sig,
3)
en beslutning om
udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,
4)
ophør af grunden
til udsættelse,
5)
enhver
foranstaltning, som begrænser fuldbyrdelsen af beslaglæggelseskendelsen, og
6)
at fuldbyrdelsen
er afsluttet.
Kapitel 3
Efterfølgende behandling af beslaglagte formuegoder
§ 11.
Beslaglæggelse opretholdes, indtil en anmodning som omhandlet i § 13,
stk. 1, nr. 1 eller 2, er endeligt afgjort.
Stk. 2.
Der kan dog
i overensstemmelse med retsplejelovens § 805, stk. 2, og efter
høring
af udstedelsesstaten, opstilles betingelser med henblik på i det konkrete
tilfælde at begrænse beslaglæggelsens varighed. Hvis det i overensstemmelse
med
disse betingelser påtænkes at ophæve beslaglæggelsen, skal udstedelsesstaten
underrettes herom og have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.
§ 12.
Beslaglæggelsen skal ophæves uden unødigt ophold, hvis udstedelsesstaten
meddeler, at beslaglæggelseskendelsen er ophævet i udstedelsesstaten.
§ 13.
Beslaglæggelseskendelsen skal foruden den i § 48 omhandlede attest være
ledsaget af
1)
en anmodning om
overførsel af bevismaterialet til udstedelsesstaten,
2)
en anmodning om
konfiskation enten med henblik på fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse
truffet i udstedelsesstaten eller med henblik på afsigelse af
konfiskationsdom
og efterfølgende fuldbyrdelse heraf i Danmark eller
3)
en instruks om,
at formuegoderne skal forblive her i landet, indtil der foreligger en
anmodning
efter nr. 1 eller 2. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Anmodninger
som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, behandles efter de gældende regler om
gensidig retshjælp i straffesager og om international fuldbyrdelse af straf
m.v. Anmodninger om fuldbyrdelse af konfiskationsafgørelser truffet i
udstedelsesstaten behandles efter reglerne i denne lovs afsnit IV, jf. dog
§ 1, stk. 3. Dog kan afslag på anmodninger som omhandlet i
stk. 1, nr. 1, ikke begrundes med, at en tilsvarende handling ikke er
strafbar i Danmark, hvis anmodningen er udstedt i forbindelse med
efterforskningen af en eller flere af de i § 6, stk. 1, omhandlede
handlinger, og disse kan medføre mindst 3 års fængsel eller anden
frihedsberøvende foranstaltning i udstedelsesstaten.
Kapitel 4
Refusion
§ 14.
Krav
om refusion af erstatningsbeløb, som er udbetalt i henhold til
retsplejelovens
kapitel 93 a i forbindelse med fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse
udstedt i en anden medlemsstat, fremsættes over for udstedelsesstaten af
justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, medmindre skaden eller en
del heraf udelukkende skyldes danske myndigheders handlemåde.
§ 15.
Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten,
hvis denne stat efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skade forvoldt som
følge af fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden
eller en del af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders
handlemåde.
Afsnit III
Bødestraf
Kapitel 5
Fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf
§ 16.
En
afgørelse om bødestraf er omfattet af denne lov, når der er tale om en
endelig
afgørelse, der pålægger en fysisk eller juridisk person en bødestraf, og
afgørelsen er truffet af
1)
en domstol eller
2)
en anden
myndighed, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få
sagen
prøvet ved en domstol med kompetence i straffesager.
§ 17.
Ved
»bødestraf« forstås i denne lov pligten til at betale et beløb, som ved en
afgørelse pålægges en person som straf for at have begået en lovovertrædelse,
samt en ved samme afgørelse pålagt pligt til at betale
1)
erstatning til
ofre for den strafbare handling, hvis offeret ikke kan deltage som civil part
i
sagen og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence,
2)
et pengebeløb til
dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger ved afgørelsen
og
3)
et pengebeløb til
en offentlig fond eller en støtteorganisation for ofre.
§ 18.
En
afgørelse om bødestraf fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for
at afslå fuldbyrdelse efter §§ 19, 20 eller 21. Behandlingen af
anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 12.
§ 19.
En
afgørelse om bødestraf, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan
fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar
efter
dansk ret:
1)
Deltagelse i en
kriminel organisation.
2)
Terrorisme.
3)
Menneskehandel.
4)
Seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi.
5)
Ulovlig handel
med narkotika og psykotrope stoffer.
6)
Ulovlig handel
med våben, ammunition og eksplosivstoffer.
7)
Bestikkelse.
8)
Svig, herunder
svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
9)
Hvidvaskning af
udbyttet fra strafbart forhold.
10)
Falskmøntneri,
herunder forfalskning af euroen.
11)
Internetkriminalitet.
12)
Miljøkriminalitet,
herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede
plantearter og træsorter.
13)
Menneskesmugling.
14)
Forsætligt
manddrab og grov legemsbeskadigelse.
15)
Ulovlig handel med
menneskevæv og -organer.
16)
Bortførelse,
frihedsberøvelse og gidseltagning.
17)
Racisme og
fremmedhad.
18)
Organiseret eller
væbnet tyveri.
19)
Ulovlig handel med
kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.
20)
Bedrageri.
21)
Afkrævning af
beskyttelsespenge og pengeafpresning.
22)
Efterligninger og
fremstilling af piratudgaver af produkter.
23)
Forfalskning af
officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.
24)
Forfalskning af
betalingsmidler.
25)
Ulovlig handel med
hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.
26)
Ulovlig handel med
nukleare og radioaktive materialer.
27)
Ulovlig handel med
stjålne motorkøretøjer.
28)
Voldtægt.
29)
Brandstiftelse.
30)
Strafbare
handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.
31)
Skibs- eller
flykapring.
32)
Sabotage.
33)
Overtrædelse af
bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og
hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods.
34)
Smugling af varer.
35)
Krænkelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder.
36)
Trusler og vold
mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder.
37)
Hærværk.
38)
Tyveri.
39)
Strafbare
handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at
opfylde
forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til
EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.
Stk. 2.
Uden for de
i stk. 1 nævnte tilfælde kan en afgørelse om bødestraf fuldbyrdes, hvis
en
handling svarende til den, som afgørelsen vedrører, er strafbar efter dansk
ret.
§ 20.
Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis
1)
den i § 48
omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar
uoverensstemmelse med afgørelsen,
2)
afgørelsen
vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og
handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,
3)
fuldbyrdelse vil
være i strid med straffelovens § 12,
4)
afgørelsen
vedrører en fysisk person, som på gerningstidspunktet var under den
kriminelle
lavalder, jf. straffelovens § 15,
5)
den pålagte
bødestraf er på mindre end 70 euro eller et beløb svarende hertil eller
6)
den person, som
afgørelsen vedrører, ifølge oplysningerne i den i § 48 omhandlede attest
a)
ikke som krævet i
udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er
blevet underrettet personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens
lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride sagen og om
tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller
b)
er udeblevet,
medmindre det i attesten er anført, at personen er blevet underrettet om
retssagen personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning
kompetent repræsentant i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning,
eller at personen har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis afgørelsen vedrører
samme
forhold, som den pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for her i
landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende
gælder,
hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den
pågældende
er fundet skyldig i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan
fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet.
Fuldbyrdelse
afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som
afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis der er grund til at
formode, at bødestraffen er pålagt med det formål at straffe en person på
grund
af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet,
sprog,
politiske overbevisning eller seksuelle orientering.
§ 21.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis
1)
afgørelsen ville
være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af
dansk
straffemyndighed, eller
2)
afgørelsen
vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium,
og
en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være
omfattet af dansk straffemyndighed.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den
pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for i en stat uden for Den
Europæiske Union. Hvis den pågældende er fundet skyldig, kan fuldbyrdelse dog
kun afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold,
som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.
§ 22.
Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af § 20, stk. 1,
nr.
1 eller 6, eller § 21, stk. 1, nr. 1, skal den kompetente myndighed
i
udstedelsesstaten høres.
§ 23.
Fuldbyrdelse afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen
ikke længere kan fuldbyrdes, eller at anmodningen af anden grund trækkes
tilbage.
§ 24.
Hvis den handling, som afgørelsen vedrører, ikke er begået på
udstedelsesstatens
territorium og handlingen er omfattet af dansk straffemyndighed, nedsættes
det
beløb, der skal inddrives, til det beløb, der gælder for tilsvarende
handlinger
i henhold til dansk lovgivning.
Stk. 2.
Bødestraffen omregnes til danske kroner til den vekselkurs, der var gældende
på
det tidspunkt, hvor bødestraffen blev pålagt den pågældende.
§ 25.
Hvis den person, som afgørelsen vedrører, fremlægger dokumentation for hel
eller delvis betaling i en anden stat, høres den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten herom, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt afgørelsen
skal fuldbyrdes.
§ 26.
Der kan ikke her i landet fastsættes forvandlingsstraf for en udenlandsk
bødestraf omfattet af denne lov.
§ 27.
Den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden
unødigt
ophold om
1)
afslag på
fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,
2)
tilfælde, hvor
afgørelsen helt eller delvis ikke er blevet fuldbyrdet her i landet,
3)
tilfælde, hvor
bødestraffen er blevet eftergivet her i landet, og
4)
at fuldbyrdelsen
er afsluttet.
§ 28.
Selv om en anmodning om fuldbyrdelse er fremsendt til Danmark, kan afgørelsen
ikke længere fuldbyrdes i Danmark, hvis
1)
udstedelsesstaten
har meddelt, at anmodningen trækkes tilbage,
2)
de danske
myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at afgørelsen helt eller delvis
ikke
er blevet fuldbyrdet,
3)
de danske
myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at bødestraffen er blevet
eftergivet, eller
4)
de danske
myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse er afslået.
Kapitel 6
Fordeling af midler fra fuldbyrdelse af afgørelser
§ 29.
Justitsministeren kan aftale med en anden medlemsstat, at bødestraffe, der
fuldbyrdes i overensstemmelse med reglerne i denne lov, tilfalder den
udstedende stat.
Stk. 2.
Justitsministeren kan aftale med en anden medlemsstat, at bødestraffe, der
fuldbyrdes i andre stater som følge af fuldbyrdelse af en dansk afgørelse,
tilbageføres til den danske statskasse.
Afsnit IV
Konfiskation
Kapitel 7
Fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation
§ 30.
Ved
»konfiskationsafgørelse« forstås i denne lov en endelig sanktion eller
foranstaltning pålagt af en domstol efter en retssag vedrørende en eller
flere
strafbare handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder af
enhver art.
§ 31.
En
konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for
at afslå fuldbyrdelse efter §§ 32, 33 eller 34.
§ 32.
En
konfiskationsafgørelse, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan
fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar
efter
dansk ret, hvis handlingen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:
1)
Deltagelse i en
kriminel organisation.
2)
Terrorisme.
3)
Menneskehandel.
4)
Seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi.
5)
Ulovlig handel
med narkotika og psykotrope stoffer.
6)
Ulovlig handel
med våben, ammunition og eksplosivstoffer.
7)
Bestikkelse.
8)
Svig, herunder
svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
9)
Hvidvaskning af
udbyttet fra strafbart forhold.
10)
Falskmøntneri,
herunder forfalskning af euroen.
11)
Internetkriminalitet.
12)
Miljøkriminalitet,
herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede
plantearter og træsorter.
13)
Menneskesmugling.
14)
Forsætligt
manddrab og grov legemsbeskadigelse.
15)
Ulovlig handel med
menneskevæv og -organer.
16)
Bortførelse,
frihedsberøvelse og gidseltagning.
17)
Racisme og
fremmedhad.
18)
Organiseret eller
væbnet tyveri.
19)
Ulovlig handel med
kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.
20)
Bedrageri.
21)
Afkrævning af
beskyttelsespenge og pengeafpresning.
22)
Efterligninger og
fremstilling af piratudgaver af produkter.
23)
Forfalskning af
officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.
24)
Forfalskning af
betalingsmidler.
25)
Ulovlig handel med
hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.
26)
Ulovlig handel med
nukleare og radioaktive materialer.
27)
Handel med stjålne
motorkøretøjer.
28)
Voldtægt.
29)
Brandstiftelse.
30)
Strafbare handlinger
omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.
31)
Skibs- eller
flykapring.
32)
Sabotage.
Stk. 2.
Uden for de
i stk. 1 nævnte tilfælde kan en konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i
landet, hvis en handling svarende til den, som afgørelsen vedrører, er
strafbar
efter dansk ret.
§ 33.
Fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse afslås, hvis
1)
den i § 48
omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar
uoverensstemmelse med afgørelsen,
2)
afgørelsen
vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og
handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,
3)
fuldbyrdelse vil
stride mod straffelovens § 12,
4)
tredjemands
rettigheder i henhold til dansk lovgivning gør det umuligt at fuldbyrde
afgørelsen eller
5)
det følger af
oplysningerne i attesten, at den pågældende ikke gav møde personligt eller
ved
advokat i den retssag, der førte til konfiskationsafgørelsen, medmindre det
fremgår af attesten, at den pågældende er blevet underrettet om retssagen i
overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning enten personligt eller
gennem sin i henhold til udstedelsesstatens lovgivning kompetente
repræsentant
eller i øvrigt har tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke anfægtes.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis afgørelsen vedrører
samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for her i landet
eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis
den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er
dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun
afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller
ikke
længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås
tillige,
hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som afgørelsen
vedrører,
og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis der er grund til at
formode, at afgørelsen er truffet med det formål at retsforfølge eller
straffe
en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund,
nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.
§ 34.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis
1)
afgørelsen ville
være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af
dansk
straffemyndighed,
2)
afgørelsen
vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium,
og
en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være
omfattet af dansk straffemyndighed eller
3)
afgørelsen er
truffet i henhold til udstedelsesstatens bestemmelser om udvidet adgang til
konfiskation, i det omfang konfiskation ikke vil kunne foretages i
tilsvarende
tilfælde efter straffelovens § 76 a. Fuldbyrdelse kan dog ikke afslås
alene med den begrundelse, at § 76 a, stk. 1, nr. 2, ikke er
opfyldt.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den
pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske
Union.
Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er
blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan
fuldbyrdes
efter lovgivningen i domsstaten.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold,
som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.
§ 35.
Inden der træffes afgørelse om afslag, skal den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten høres. Dog kan høring undlades, hvor afgørelsen træffes i
henhold
til § 32, § 33, stk. 1, nr. 3, eller § 34, stk. 1,
nr.
1.
§ 36.
Når betingelserne for fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse her i landet
er
opfyldt, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen udsættes
1)
i en passende
periode, hvis fuldbyrdelsen vil skade en igangværende strafferetlig
efterforskning eller straffesag,
2)
indtil
afslutningen af en konfiskationssag i Danmark, hvis formuegodet allerede er
omfattet af en sådan sag, eller
3)
i en passende
periode, hvis det skønnes, at der er risiko for, at den samlede værdi, der
opnås ved fuldbyrdelsen, kan overstige det beløb, der er anført i afgørelsen,
fordi denne fuldbyrdes samtidig i mere end én medlemsstat.
Stk. 2.
Hvis det i
udsættelsesperioden er nødvendigt for at sikre, at formuegodet er
tilgængeligt
med henblik på fuldbyrdelse af konfiskationsafgørelsen, kan de retsmidler,
der
er omtalt i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om
ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og edition anvendes, i det omfang
den lovovertrædelse, som konfiskationsafgørelsen vedrører, opfylder
betingelserne for fuldbyrdelse i § 32.
§ 37.
Så
snart grunden til udsættelsen er ophørt, træffes de nødvendige
foranstaltninger
for at fuldbyrde konfiskationsafgørelsen.
§ 38.
Fuldbyrdelsen afbrydes uden unødigt ophold, hvis den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller
af
anden grund tilbagekaldes.
§ 39.
Hvis
en anmodning om fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse vedrører et
specifikt
formuegode, kan de danske myndigheder aftale med myndighederne i
udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse kan ske i form af konfiskation af et
tilsvarende pengebeløb.
Stk. 2.
Hvis en anmodning om fuldbyrdelse af
en konfiskationsafgørelse vedrører et pengebeløb, omregnes
konfiskationsbeløbet
til danske kroner til den vekselkurs, der var gældende på det tidspunkt, hvor
afgørelsen om konfiskation blev truffet.
§ 40.
Hvis den person, som afgørelsen vedrører, fremlægger dokumentation for, at
der
helt eller delvis er sket konfiskation i en anden stat, høres den kompetente
myndighed i udstedelsesstaten, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt
afgørelsen skal fuldbyrdes.
§ 41.
Den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden
unødigt
ophold om
1)
afslag på
fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,
2)
tilfælde, hvor
afgørelsen helt eller delvis ikke fuldbyrdes her i landet, herunder hvor det
selv efter høring af udstedelsesstaten viser sig umuligt at fuldbyrde
afgørelsen om konfiskation, fordi de formuegoder, der skal konfiskeres,
allerede er konfiskeret, er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke kan
findes på det i attesten angivne sted, eller fordi det ikke er angivet
tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne befinder sig,
3)
tilfælde, hvor
konfiskationsbeløbet er eftergivet her i landet,
4)
en beslutning om
udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,
5)
ophør af grunden
til udsættelse, og
6)
at fuldbyrdelsen
er afsluttet.
Kapitel 8
Disponering over konfiskerede midler
§ 42.
Pengebeløb,
der konfiskeres i Danmark ved fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation i
henhold til denne lov, tilfalder statskassen, hvis beløbet er på mindre end
10.000 euro eller et dertil svarende beløb.
Stk. 2.
I andre
tilfælde overføres halvdelen af det konfiskerede beløb til udstedelsesstaten.
§ 43.
Andre formuegoder end penge, der er konfiskeret i Danmark ved fuldbyrdelse af
en konfiskationsafgørelse i henhold til denne lov, kan fordeles på en af
følgende måder:
1)
Formuegodet
sælges og provenuet fordeles i overensstemmelse med § 42.
2)
Formuegodet
overføres til udstedelsesstaten. Hvis udstedelsesstatens afgørelse om
konfiskation omfatter et pengebeløb, kan formuegodet kun overføres til
udstedelsesstaten, hvis denne har givet samtykke.
Stk. 2.
Hvis
mulighederne i stk. 1 ikke kan finde anvendelse, tilfalder formuegodet
staten.
§ 44.
Konfiskerede kulturgoder, der er en del af Danmarks nationale kulturarv som
defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats
område, tilfalder staten.
§ 45.
Justitsministeren kan ved aftale med udstedelsesstaten fravige §§ 42-44.
Kapitel 9
Refusion
§ 46.
Krav om refusion af erstatningsbeløb, der er udbetalt i henhold til
retsplejelovens kapitel 93 a i forbindelse med fuldbyrdelse af en
konfiskationsafgørelse udstedt i en anden EU-medlemsstat, fremsættes over for
udstedelsesstaten af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
medmindre skaden eller en del heraf udelukkende skyldes danske myndigheders
handlemåde.
§ 47.
Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten,
hvis denne efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skade forvoldt som
følge
af fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden eller
en
del af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders
handlemåde.
Afsnit V
Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af
strafferetlige afgørelser
Kapitel 10
Formelle krav m.v.
§ 48.
Strafferetlige afgørelser, der er omfattet af denne lov, skal, for at kunne
danne grundlag for en afgørelse om fuldbyrdelse her i landet, være ledsaget
af
den relevante attest i udfyldt stand. Formularen skal være attesteret af den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten.
Stk. 2.
Afgørelsen
om, hvorvidt en afgørelse om bødestraf eller en konfiskationsafgørelse kan
fuldbyrdes her i landet, kan udsættes i det nødvendige tidsrum, hvis det
findes
nødvendigt at tilvejebringe en dansk oversættelse af udstedelsesstatens
afgørelse.
Kapitel 11
Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af
strafferetlige afgørelser om beslaglæggelse
§ 49.
Afgørelse
om fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser, der er omfattet af denne lov,
træffes af retten på begæring af anklagemyndigheden, medmindre
anklagemyndigheden finder, at fuldbyrdelse bør afslås. Afgørelsen om afslag
træffes i så fald af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil.
Stk. 2.
Sagen
indbringes af anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvortil sagen har
tilknytning.
§ 50.
Indbringelse for retten skal ske snarest og så vidt muligt inden 24 timer
efter
anklagemyndighedens modtagelse af anmodningen.
Stk. 2.
Ved sagens
behandling finder retsplejelovens § 806, stk. 2, 3, 5 og 7,
§ 807 c samt kapitel 85 om kære tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Der kan
beskikkes en forsvarer, i det omfang der ville være adgang til at beskikke en
forsvarer efter retsplejelovens §§ 730-732. Forsvareren har samme
beføjelser som en forsvarer i en dansk straffesag. Om salær og godtgørelse
for
udlæg gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens
§ 741.
Stk. 4.
Rettens
afgørelse skal så vidt muligt træffes inden for den i stk. 1 nævnte
frist.
§ 51.
Hvis rettens afgørelse kæres, eller der indgives begæring efter
retsplejelovens
§ 807 c, underretter anklagemyndigheden den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten herom, herunder om grundlaget for anmodningen, således at
den
pågældende myndighed kan fremkomme med sine bemærkninger. Anklagemyndigheden
orienterer endvidere den pågældende myndighed om kæremålets udfald.
§ 52.
Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en
beslaglæggelseskendelse, iværksættes beslaglæggelse af politiet i
overensstemmelse med retsplejelovens § 807. Retsplejelovens
§§ 807 b og 807 d finder tilsvarende anvendelse.
§ 53.
En
anmodning fra den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om
iagttagelse af særlige formelle krav eller en særlig procedure skal
imødekommes, når det er nødvendigt, for at det indsamlede bevismateriale kan
anvendes som bevis i udstedelsesstaten, i det omfang sådanne krav og
procedurer
ikke er i modstrid med grundlæggende principper i dansk ret.
Stk. 2.
Hvis
fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelsen nødvendiggør det, kan de retsmidler,
der er omtalt i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om
ransagning og kapitel 74, for så vidt angår edition, anvendes, i det omfang
den
lovovertrædelse, der ligger til grund for kendelsen, opfylder betingelserne
for
fuldbyrdelse i § 6.
Kapitel 12
Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af
endelige strafferetlige afgørelser
§ 54.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, træffer afgørelse om
anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og
konfiskationsafgørelser, der er omfattet af denne lov.
§ 55.
Træffes der afgørelse om, at bødestraffen eller konfiskationen kan
fuldbyrdes,
skal den pågældende person, som bødestraffen eller konfiskationen vedrører,
samtidig med at der gives meddelelse om afgørelsen, gøres bekendt med
adgangen
til domstolsprøvelse efter § 56 og med fristen for fremsættelse af
anmodning herom.
§ 56.
Træffes der afgørelse om, at afgørelsen kan fuldbyrdes, kan enhver, som er
part
i sagen, forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om
afgørelsens
lovlighed for retten på det sted, hvor den person, som afgørelsen vedrører,
bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet, behandles sagen dér,
hvortil sagen i øvrigt har tilknytning.
Stk. 2.
Anmodning
herom skal fremsættes senest 14 dage efter, at beslutningen er meddelt den
pågældende. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, tillade, at afgørelsen indbringes for
retten,
selv om anmodning først fremsættes efter fristens udløb.
Stk. 3.
Indbringelse
af justitsministerens afgørelse om fuldbyrdelse, jf. § 54, medfører ikke
opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det.
Stk. 4.
Rettens
afgørelse træffes ved kendelse. Retsplejelovens kapitel 85 om kære finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Der kan
beskikkes en forsvarer for den, der har anmodet om domstolsprøvelse, hvis
retten efter sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt anser det
for
ønskeligt. Forsvareren har samme beføjelser som en forsvarer i en dansk
straffesag. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder samme regler som for
beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens § 741.
§ 57.
Hvis der anmodes om domstolsprøvelse i medfør af § 56, stk. 1,
underretter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, den
kompetente
myndighed i udstedelsesstaten herom, herunder om grundlaget for anmodningen,
således at den pågældende myndighed kan fremkomme med sine bemærkninger.
Stk. 2.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, orienterer endvidere den
pågældende myndighed om domstolsprøvelsens udfald.
§ 58.
Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse om
bødestraf, jf. § 17, sker fuldbyrdelsen, i det omfang andet ikke følger
af
nærværende lov, i overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af
bødestraffe. Dansk rets regler om benådning finder tilsvarende anvendelse på
afgørelser om bødestraf, som fuldbyrdes efter nærværende lov.
Stk. 2.
Når der er
truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation,
jf.
§ 30, sker fuldbyrdelse, i det omfang andet ikke følger af nærværende
lov,
i overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af konfiskation.
Straffelovens § 97 c finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om
konfiskation, som fuldbyrdes efter nærværende lov.
Kapitel 13
Fremsendelse af anmodninger om fuldbyrdelse af
strafferetlige afgørelser til en anden medlemsstat
§ 59.
Attester, der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med
henblik på fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse, skal attesteres af den
myndighed, der har truffet afgørelsen.
Stk. 2.
Attester,
der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på
fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og konfiskation, skal attesteres af
justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil.
§ 60.
Hvis en udenlandsk myndighed har truffet afgørelse om fuldbyrdelse af en
dansk
beslaglæggelseskendelse, kan kendelsen indbringes for retten af enhver, der
er
part i sagen, uanset at kærefristen, jf. retsplejelovens § 969,
stk. 1, er udløbet.
Kapitel 14
Konsekvensændringer
§ 61.
I
lov nr. 323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som
ændret ved § 2 i lov nr. 291 af 24. april 1996, § 2 i lov nr. 280
af
25. april 2001 og § 5 i lov nr. 258 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Lov om
fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union finder
dog anvendelse i forhold til afgørelser, der kan fuldbyrdes efter reglerne
deri.«
Kapitel 15
Ikrafttræden
§ 62.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2005. Loven finder anvendelse på anmodninger om
fuldbyrdelse, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.
§ 63.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov af fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register (Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.) Retsinformation · 28. februar 2008
- Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 26. juli 2005
- Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Retsinformation · 5. marts 2013
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union og lov om udlevering af lovovertrædere (Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse m.v. og rammeafgørelsen om afgørelser afsagt uden at den pågældende har været til stede under retssagen) Retsinformation · 16. december 2010
- 1995 LSF 81 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDLEVERING AF LOVOVERTRÆDERE, LOV OM INTERNATIONAL FULDBYRDELSE AF STRAF M.V., LOV OM SAMARBEJDE MED FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE ANGÅENDE FULDBYRDELSE AF STRAF M.V. OG RETSPLEJELOVEN (INTERNATIONAL STRAFFERET) Retsinformation · 1. maj 1996