Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union

2004/1 LSV 5Lovforslag som vedtagetFolketinget23. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved

3. behandling den 17. december 2004

Forslag

til

Lov

om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i

Den Europæiske Union

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1.

Denne

lov finder anvendelse på strafferetlige afgørelser om

1)

beslaglæggelse,

2)

bødestraf og

3)

konfiskation.

Stk. 2.

Strafferetlige afgørelser som nævnt i stk. 1, der er truffet i andre

medlemsstater i Den Europæiske Union, kan fuldbyrdes her i landet efter

reglerne i denne lov.

Stk. 3.

Loven

finder dog ikke anvendelse på afgørelser, der er omfattet af lov om

samarbejde

med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., i

det omfang de særlige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf m.v. mellem de

Læs alt

nordiske lande giver mere vidtgående adgang til fuldbyrdelse end reglerne i

nærværende lov.

§ 2.

Ved

»udstedelsesstat« forstås den stat, i hvilken den pågældende afgørelse er

truffet.

Stk. 2.

Ved

»fuldbyrdelsesstat« forstås den stat, der anmodes om at fuldbyrde den

pågældende afgørelse.

Afsnit II

Beslaglæggelse

Kapitel 2

Fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser

§ 3.

Ved

»beslaglæggelseskendelse« forstås i denne lov enhver foranstaltning, der er

truffet af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat for midlertidigt at

forhindre enhver destruktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse

af

formuegoder, der kan konfiskeres, eller af bevismateriale.

§ 4.

Loven finder anvendelse på beslaglæggelseskendelser, der afsiges med henblik

på

1)

sikring af

materiale, som kan fremlægges som bevis ved strafferetlig forfølgning af en

lovovertrædelse, eller

2)

efterfølgende

konfiskation af formuegoder af enhver art.

§ 5.

En

beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag

for

at afslå fuldbyrdelse efter §§ 6, 7 eller 8. Behandlingen af anmodninger

om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 11.

§ 6.

En

beslaglæggelseskendelse, der er udstedt i forbindelse med efterforskningen af

en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en

tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne

handlinger

efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden

frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

1)

Deltagelse i en

kriminel organisation.

2)

Terrorisme.

3)

Menneskehandel.

4)

Seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi.

5)

Ulovlig handel

med narkotika og psykotrope stoffer.

6)

Ulovlig handel

med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

7)

Bestikkelse.

8)

Svig, herunder

svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

9)

Hvidvaskning af

udbyttet fra strafbart forhold.

10)

Falskmøntneri,

herunder forfalskning af euroen.

11)

Internetkriminalitet.

12)

Miljøkriminalitet,

herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede

plantearter og træsorter.

13)

Menneskesmugling.

14)

Forsætligt

manddrab og grov legemsbeskadigelse.

15)

Ulovlig handel med

menneskevæv og -organer.

16)

Bortførelse,

frihedsberøvelse og gidseltagning.

17)

Racisme og

fremmedhad.

18)

Organiseret eller

væbnet tyveri.

19)

Ulovlig handel med

kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

20)

Bedrageri.

21)

Afkrævning af

beskyttelsespenge og pengeafpresning.

22)

Efterligninger og

fremstilling af piratudgaver af produkter.

23)

Forfalskning af

officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

24)

Forfalskning af

betalingsmidler.

25)

Ulovlig handel med

hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

26)

Ulovlig handel med

nukleare og radioaktive materialer.

27)

Handel med stjålne

motorkøretøjer.

28)

Voldtægt.

29)

Brandstiftelse.

30)

Strafbare

handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

31)

Skibs- eller

flykapring.

32)

Sabotage.

Stk. 2.

Uden for de

i stk. 1 nævnte tilfælde kan en beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i

landet, hvis en handling svarende til den, som ligger til grund for

kendelsen,

er strafbar efter dansk ret.

§ 7.

Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis

1)

den i § 48

omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar

uoverensstemmelse med beslaglæggelseskendelsen,

2)

kendelsen

vedrører materiale, som er omfattet af retsplejelovens § 802,

stk. 4,

eller § 803, stk. 2, eller

3)

fuldbyrdelse vil

være i strid med straffelovens § 12.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse

af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis kendelsen vedrører samme forhold,

som den pågældende er dømt eller frifundet for her i landet eller i en anden

medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende

her

i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden

medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis

dommen

er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan

fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis

tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som

beslaglæggelseskendelsen

vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis der er grund til at

formode, at kendelsen er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe

en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund,

nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.

§ 8.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis beslaglæggelseskendelsen vedrører samme

forhold,

som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den

Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun

afslås,

hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke

længere

kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold,

som beslaglæggelseskendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er

opfyldt.

§ 9.

Når

betingelserne for fuldbyrdelse her i landet af en beslaglæggelseskendelse er

opfyldt, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen udsættes i en passende periode,

hvis fuldbyrdelsen kan skade en igangværende strafferetlig efterforskning.

Stk. 2.

Så snart

grunden til udsættelsen er ophørt, træffes de nødvendige foranstaltninger for

at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen.

§ 10.

Den

kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden

unødigt

ophold om

1)

afslag på

fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

2)

tilfælde, hvor

det viser sig praktisk umuligt at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen, fordi

formuegoderne er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke findes på det

sted, der er angivet i attesten, eller fordi det ikke, selv efter høring af

udstedelsesstaten, er angivet tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne eller

bevismaterialet befinder sig,

3)

en beslutning om

udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,

4)

ophør af grunden

til udsættelse,

5)

enhver

foranstaltning, som begrænser fuldbyrdelsen af beslaglæggelseskendelsen, og

6)

at fuldbyrdelsen

er afsluttet.

Kapitel 3

Efterfølgende behandling af beslaglagte formuegoder

§ 11.

Beslaglæggelse opretholdes, indtil en anmodning som omhandlet i § 13,

stk. 1, nr. 1 eller 2, er endeligt afgjort.

Stk. 2.

Der kan dog

i overensstemmelse med retsplejelovens § 805, stk. 2, og efter

høring

af udstedelsesstaten, opstilles betingelser med henblik på i det konkrete

tilfælde at begrænse beslaglæggelsens varighed. Hvis det i overensstemmelse

med

disse betingelser påtænkes at ophæve beslaglæggelsen, skal udstedelsesstaten

underrettes herom og have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.

§ 12.

Beslaglæggelsen skal ophæves uden unødigt ophold, hvis udstedelsesstaten

meddeler, at beslaglæggelseskendelsen er ophævet i udstedelsesstaten.

§ 13.

Beslaglæggelseskendelsen skal foruden den i § 48 omhandlede attest være

ledsaget af

1)

en anmodning om

overførsel af bevismaterialet til udstedelsesstaten,

2)

en anmodning om

konfiskation enten med henblik på fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse

truffet i udstedelsesstaten eller med henblik på afsigelse af

konfiskationsdom

og efterfølgende fuldbyrdelse heraf i Danmark eller

3)

en instruks om,

at formuegoderne skal forblive her i landet, indtil der foreligger en

anmodning

efter nr. 1 eller 2. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Anmodninger

som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, behandles efter de gældende regler om

gensidig retshjælp i straffesager og om international fuldbyrdelse af straf

m.v. Anmodninger om fuldbyrdelse af konfiskationsafgørelser truffet i

udstedelsesstaten behandles efter reglerne i denne lovs afsnit IV, jf. dog

§ 1, stk. 3. Dog kan afslag på anmodninger som omhandlet i

stk. 1, nr. 1, ikke begrundes med, at en tilsvarende handling ikke er

strafbar i Danmark, hvis anmodningen er udstedt i forbindelse med

efterforskningen af en eller flere af de i § 6, stk. 1, omhandlede

handlinger, og disse kan medføre mindst 3 års fængsel eller anden

frihedsberøvende foranstaltning i udstedelsesstaten.

Kapitel 4

Refusion

§ 14.

Krav

om refusion af erstatningsbeløb, som er udbetalt i henhold til

retsplejelovens

kapitel 93 a i forbindelse med fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse

udstedt i en anden medlemsstat, fremsættes over for udstedelsesstaten af

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, medmindre skaden eller en

del heraf udelukkende skyldes danske myndigheders handlemåde.

§ 15.

Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten,

hvis denne stat efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skade forvoldt som

følge af fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden

eller en del af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders

handlemåde.

Afsnit III

Bødestraf

Kapitel 5

Fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf

§ 16.

En

afgørelse om bødestraf er omfattet af denne lov, når der er tale om en

endelig

afgørelse, der pålægger en fysisk eller juridisk person en bødestraf, og

afgørelsen er truffet af

1)

en domstol eller

2)

en anden

myndighed, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få

sagen

prøvet ved en domstol med kompetence i straffesager.

§ 17.

Ved

»bødestraf« forstås i denne lov pligten til at betale et beløb, som ved en

afgørelse pålægges en person som straf for at have begået en lovovertrædelse,

samt en ved samme afgørelse pålagt pligt til at betale

1)

erstatning til

ofre for den strafbare handling, hvis offeret ikke kan deltage som civil part

i

sagen og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence,

2)

et pengebeløb til

dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger ved afgørelsen

og

3)

et pengebeløb til

en offentlig fond eller en støtteorganisation for ofre.

§ 18.

En

afgørelse om bødestraf fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for

at afslå fuldbyrdelse efter §§ 19, 20 eller 21. Behandlingen af

anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 12.

§ 19.

En

afgørelse om bødestraf, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan

fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar

efter

dansk ret:

1)

Deltagelse i en

kriminel organisation.

2)

Terrorisme.

3)

Menneskehandel.

4)

Seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi.

5)

Ulovlig handel

med narkotika og psykotrope stoffer.

6)

Ulovlig handel

med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

7)

Bestikkelse.

8)

Svig, herunder

svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

9)

Hvidvaskning af

udbyttet fra strafbart forhold.

10)

Falskmøntneri,

herunder forfalskning af euroen.

11)

Internetkriminalitet.

12)

Miljøkriminalitet,

herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede

plantearter og træsorter.

13)

Menneskesmugling.

14)

Forsætligt

manddrab og grov legemsbeskadigelse.

15)

Ulovlig handel med

menneskevæv og -organer.

16)

Bortførelse,

frihedsberøvelse og gidseltagning.

17)

Racisme og

fremmedhad.

18)

Organiseret eller

væbnet tyveri.

19)

Ulovlig handel med

kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

20)

Bedrageri.

21)

Afkrævning af

beskyttelsespenge og pengeafpresning.

22)

Efterligninger og

fremstilling af piratudgaver af produkter.

23)

Forfalskning af

officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

24)

Forfalskning af

betalingsmidler.

25)

Ulovlig handel med

hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

26)

Ulovlig handel med

nukleare og radioaktive materialer.

27)

Ulovlig handel med

stjålne motorkøretøjer.

28)

Voldtægt.

29)

Brandstiftelse.

30)

Strafbare

handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

31)

Skibs- eller

flykapring.

32)

Sabotage.

33)

Overtrædelse af

bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og

hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods.

34)

Smugling af varer.

35)

Krænkelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder.

36)

Trusler og vold

mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder.

37)

Hærværk.

38)

Tyveri.

39)

Strafbare

handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at

opfylde

forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til

EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.

Stk. 2.

Uden for de

i stk. 1 nævnte tilfælde kan en afgørelse om bødestraf fuldbyrdes, hvis

en

handling svarende til den, som afgørelsen vedrører, er strafbar efter dansk

ret.

§ 20.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis

1)

den i § 48

omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar

uoverensstemmelse med afgørelsen,

2)

afgørelsen

vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og

handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,

3)

fuldbyrdelse vil

være i strid med straffelovens § 12,

4)

afgørelsen

vedrører en fysisk person, som på gerningstidspunktet var under den

kriminelle

lavalder, jf. straffelovens § 15,

5)

den pålagte

bødestraf er på mindre end 70 euro eller et beløb svarende hertil eller

6)

den person, som

afgørelsen vedrører, ifølge oplysningerne i den i § 48 omhandlede attest

a)

ikke som krævet i

udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er

blevet underrettet personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens

lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride sagen og om

tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller

b)

er udeblevet,

medmindre det i attesten er anført, at personen er blevet underrettet om

retssagen personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning

kompetent repræsentant i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning,

eller at personen har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis afgørelsen vedrører

samme

forhold, som den pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for her i

landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende

gælder,

hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den

pågældende

er fundet skyldig i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan

fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet.

Fuldbyrdelse

afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som

afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis der er grund til at

formode, at bødestraffen er pålagt med det formål at straffe en person på

grund

af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet,

sprog,

politiske overbevisning eller seksuelle orientering.

§ 21.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis

1)

afgørelsen ville

være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af

dansk

straffemyndighed, eller

2)

afgørelsen

vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium,

og

en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være

omfattet af dansk straffemyndighed.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den

pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for i en stat uden for Den

Europæiske Union. Hvis den pågældende er fundet skyldig, kan fuldbyrdelse dog

kun afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold,

som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

§ 22.

Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af § 20, stk. 1,

nr.

1 eller 6, eller § 21, stk. 1, nr. 1, skal den kompetente myndighed

i

udstedelsesstaten høres.

§ 23.

Fuldbyrdelse afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen

ikke længere kan fuldbyrdes, eller at anmodningen af anden grund trækkes

tilbage.

§ 24.

Hvis den handling, som afgørelsen vedrører, ikke er begået på

udstedelsesstatens

territorium og handlingen er omfattet af dansk straffemyndighed, nedsættes

det

beløb, der skal inddrives, til det beløb, der gælder for tilsvarende

handlinger

i henhold til dansk lovgivning.

Stk. 2.

Bødestraffen omregnes til danske kroner til den vekselkurs, der var gældende

på

det tidspunkt, hvor bødestraffen blev pålagt den pågældende.

§ 25.

Hvis den person, som afgørelsen vedrører, fremlægger dokumentation for hel

eller delvis betaling i en anden stat, høres den kompetente myndighed i

udstedelsesstaten herom, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt afgørelsen

skal fuldbyrdes.

§ 26.

Der kan ikke her i landet fastsættes forvandlingsstraf for en udenlandsk

bødestraf omfattet af denne lov.

§ 27.

Den

kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden

unødigt

ophold om

1)

afslag på

fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

2)

tilfælde, hvor

afgørelsen helt eller delvis ikke er blevet fuldbyrdet her i landet,

3)

tilfælde, hvor

bødestraffen er blevet eftergivet her i landet, og

4)

at fuldbyrdelsen

er afsluttet.

§ 28.

Selv om en anmodning om fuldbyrdelse er fremsendt til Danmark, kan afgørelsen

ikke længere fuldbyrdes i Danmark, hvis

1)

udstedelsesstaten

har meddelt, at anmodningen trækkes tilbage,

2)

de danske

myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at afgørelsen helt eller delvis

ikke

er blevet fuldbyrdet,

3)

de danske

myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at bødestraffen er blevet

eftergivet, eller

4)

de danske

myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse er afslået.

Kapitel 6

Fordeling af midler fra fuldbyrdelse af afgørelser

§ 29.

Justitsministeren kan aftale med en anden medlemsstat, at bødestraffe, der

fuldbyrdes i overensstemmelse med reglerne i denne lov, tilfalder den

udstedende stat.

Stk. 2.

Justitsministeren kan aftale med en anden medlemsstat, at bødestraffe, der

fuldbyrdes i andre stater som følge af fuldbyrdelse af en dansk afgørelse,

tilbageføres til den danske statskasse.

Afsnit IV

Konfiskation

Kapitel 7

Fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation

§ 30.

Ved

»konfiskationsafgørelse« forstås i denne lov en endelig sanktion eller

foranstaltning pålagt af en domstol efter en retssag vedrørende en eller

flere

strafbare handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder af

enhver art.

§ 31.

En

konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for

at afslå fuldbyrdelse efter §§ 32, 33 eller 34.

§ 32.

En

konfiskationsafgørelse, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan

fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar

efter

dansk ret, hvis handlingen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller

anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

1)

Deltagelse i en

kriminel organisation.

2)

Terrorisme.

3)

Menneskehandel.

4)

Seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi.

5)

Ulovlig handel

med narkotika og psykotrope stoffer.

6)

Ulovlig handel

med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

7)

Bestikkelse.

8)

Svig, herunder

svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

9)

Hvidvaskning af

udbyttet fra strafbart forhold.

10)

Falskmøntneri,

herunder forfalskning af euroen.

11)

Internetkriminalitet.

12)

Miljøkriminalitet,

herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede

plantearter og træsorter.

13)

Menneskesmugling.

14)

Forsætligt

manddrab og grov legemsbeskadigelse.

15)

Ulovlig handel med

menneskevæv og -organer.

16)

Bortførelse,

frihedsberøvelse og gidseltagning.

17)

Racisme og

fremmedhad.

18)

Organiseret eller

væbnet tyveri.

19)

Ulovlig handel med

kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

20)

Bedrageri.

21)

Afkrævning af

beskyttelsespenge og pengeafpresning.

22)

Efterligninger og

fremstilling af piratudgaver af produkter.

23)

Forfalskning af

officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

24)

Forfalskning af

betalingsmidler.

25)

Ulovlig handel med

hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

26)

Ulovlig handel med

nukleare og radioaktive materialer.

27)

Handel med stjålne

motorkøretøjer.

28)

Voldtægt.

29)

Brandstiftelse.

30)

Strafbare handlinger

omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

31)

Skibs- eller

flykapring.

32)

Sabotage.

Stk. 2.

Uden for de

i stk. 1 nævnte tilfælde kan en konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i

landet, hvis en handling svarende til den, som afgørelsen vedrører, er

strafbar

efter dansk ret.

§ 33.

Fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse afslås, hvis

1)

den i § 48

omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar

uoverensstemmelse med afgørelsen,

2)

afgørelsen

vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og

handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,

3)

fuldbyrdelse vil

stride mod straffelovens § 12,

4)

tredjemands

rettigheder i henhold til dansk lovgivning gør det umuligt at fuldbyrde

afgørelsen eller

5)

det følger af

oplysningerne i attesten, at den pågældende ikke gav møde personligt eller

ved

advokat i den retssag, der førte til konfiskationsafgørelsen, medmindre det

fremgår af attesten, at den pågældende er blevet underrettet om retssagen i

overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning enten personligt eller

gennem sin i henhold til udstedelsesstatens lovgivning kompetente

repræsentant

eller i øvrigt har tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke anfægtes.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis afgørelsen vedrører

samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for her i landet

eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis

den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er

dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun

afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller

ikke

længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås

tillige,

hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som afgørelsen

vedrører,

og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis der er grund til at

formode, at afgørelsen er truffet med det formål at retsforfølge eller

straffe

en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund,

nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.

§ 34.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis

1)

afgørelsen ville

være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af

dansk

straffemyndighed,

2)

afgørelsen

vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium,

og

en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være

omfattet af dansk straffemyndighed eller

3)

afgørelsen er

truffet i henhold til udstedelsesstatens bestemmelser om udvidet adgang til

konfiskation, i det omfang konfiskation ikke vil kunne foretages i

tilsvarende

tilfælde efter straffelovens § 76 a. Fuldbyrdelse kan dog ikke afslås

alene med den begrundelse, at § 76 a, stk. 1, nr. 2, ikke er

opfyldt.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den

pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske

Union.

Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er

blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan

fuldbyrdes

efter lovgivningen i domsstaten.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold,

som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

§ 35.

Inden der træffes afgørelse om afslag, skal den kompetente myndighed i

udstedelsesstaten høres. Dog kan høring undlades, hvor afgørelsen træffes i

henhold

til § 32, § 33, stk. 1, nr. 3, eller § 34, stk. 1,

nr.

1.

§ 36.

Når betingelserne for fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse her i landet

er

opfyldt, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen udsættes

1)

i en passende

periode, hvis fuldbyrdelsen vil skade en igangværende strafferetlig

efterforskning eller straffesag,

2)

indtil

afslutningen af en konfiskationssag i Danmark, hvis formuegodet allerede er

omfattet af en sådan sag, eller

3)

i en passende

periode, hvis det skønnes, at der er risiko for, at den samlede værdi, der

opnås ved fuldbyrdelsen, kan overstige det beløb, der er anført i afgørelsen,

fordi denne fuldbyrdes samtidig i mere end én medlemsstat.

Stk. 2.

Hvis det i

udsættelsesperioden er nødvendigt for at sikre, at formuegodet er

tilgængeligt

med henblik på fuldbyrdelse af konfiskationsafgørelsen, kan de retsmidler,

der

er omtalt i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om

ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og edition anvendes, i det omfang

den lovovertrædelse, som konfiskationsafgørelsen vedrører, opfylder

betingelserne for fuldbyrdelse i § 32.

§ 37.

Så

snart grunden til udsættelsen er ophørt, træffes de nødvendige

foranstaltninger

for at fuldbyrde konfiskationsafgørelsen.

§ 38.

Fuldbyrdelsen afbrydes uden unødigt ophold, hvis den kompetente myndighed i

udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller

af

anden grund tilbagekaldes.

§ 39.

Hvis

en anmodning om fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse vedrører et

specifikt

formuegode, kan de danske myndigheder aftale med myndighederne i

udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse kan ske i form af konfiskation af et

tilsvarende pengebeløb.

Stk. 2.

Hvis en anmodning om fuldbyrdelse af

en konfiskationsafgørelse vedrører et pengebeløb, omregnes

konfiskationsbeløbet

til danske kroner til den vekselkurs, der var gældende på det tidspunkt, hvor

afgørelsen om konfiskation blev truffet.

§ 40.

Hvis den person, som afgørelsen vedrører, fremlægger dokumentation for, at

der

helt eller delvis er sket konfiskation i en anden stat, høres den kompetente

myndighed i udstedelsesstaten, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt

afgørelsen skal fuldbyrdes.

§ 41.

Den

kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden

unødigt

ophold om

1)

afslag på

fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

2)

tilfælde, hvor

afgørelsen helt eller delvis ikke fuldbyrdes her i landet, herunder hvor det

selv efter høring af udstedelsesstaten viser sig umuligt at fuldbyrde

afgørelsen om konfiskation, fordi de formuegoder, der skal konfiskeres,

allerede er konfiskeret, er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke kan

findes på det i attesten angivne sted, eller fordi det ikke er angivet

tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne befinder sig,

3)

tilfælde, hvor

konfiskationsbeløbet er eftergivet her i landet,

4)

en beslutning om

udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,

5)

ophør af grunden

til udsættelse, og

6)

at fuldbyrdelsen

er afsluttet.

Kapitel 8

Disponering over konfiskerede midler

§ 42.

Pengebeløb,

der konfiskeres i Danmark ved fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation i

henhold til denne lov, tilfalder statskassen, hvis beløbet er på mindre end

10.000 euro eller et dertil svarende beløb.

Stk. 2.

I andre

tilfælde overføres halvdelen af det konfiskerede beløb til udstedelsesstaten.

§ 43.

Andre formuegoder end penge, der er konfiskeret i Danmark ved fuldbyrdelse af

en konfiskationsafgørelse i henhold til denne lov, kan fordeles på en af

følgende måder:

1)

Formuegodet

sælges og provenuet fordeles i overensstemmelse med § 42.

2)

Formuegodet

overføres til udstedelsesstaten. Hvis udstedelsesstatens afgørelse om

konfiskation omfatter et pengebeløb, kan formuegodet kun overføres til

udstedelsesstaten, hvis denne har givet samtykke.

Stk. 2.

Hvis

mulighederne i stk. 1 ikke kan finde anvendelse, tilfalder formuegodet

staten.

§ 44.

Konfiskerede kulturgoder, der er en del af Danmarks nationale kulturarv som

defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om

tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats

område, tilfalder staten.

§ 45.

Justitsministeren kan ved aftale med udstedelsesstaten fravige §§ 42-44.

Kapitel 9

Refusion

§ 46.

Krav om refusion af erstatningsbeløb, der er udbetalt i henhold til

retsplejelovens kapitel 93 a i forbindelse med fuldbyrdelse af en

konfiskationsafgørelse udstedt i en anden EU-medlemsstat, fremsættes over for

udstedelsesstaten af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,

medmindre skaden eller en del heraf udelukkende skyldes danske myndigheders

handlemåde.

§ 47.

Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten,

hvis denne efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skade forvoldt som

følge

af fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden eller

en

del af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders

handlemåde.

Afsnit V

Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af

strafferetlige afgørelser

Kapitel 10

Formelle krav m.v.

§ 48.

Strafferetlige afgørelser, der er omfattet af denne lov, skal, for at kunne

danne grundlag for en afgørelse om fuldbyrdelse her i landet, være ledsaget

af

den relevante attest i udfyldt stand. Formularen skal være attesteret af den

kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

Stk. 2.

Afgørelsen

om, hvorvidt en afgørelse om bødestraf eller en konfiskationsafgørelse kan

fuldbyrdes her i landet, kan udsættes i det nødvendige tidsrum, hvis det

findes

nødvendigt at tilvejebringe en dansk oversættelse af udstedelsesstatens

afgørelse.

Kapitel 11

Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af

strafferetlige afgørelser om beslaglæggelse

§ 49.

Afgørelse

om fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser, der er omfattet af denne lov,

træffes af retten på begæring af anklagemyndigheden, medmindre

anklagemyndigheden finder, at fuldbyrdelse bør afslås. Afgørelsen om afslag

træffes i så fald af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil.

Stk. 2.

Sagen

indbringes af anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvortil sagen har

tilknytning.

§ 50.

Indbringelse for retten skal ske snarest og så vidt muligt inden 24 timer

efter

anklagemyndighedens modtagelse af anmodningen.

Stk. 2.

Ved sagens

behandling finder retsplejelovens § 806, stk. 2, 3, 5 og 7,

§ 807 c samt kapitel 85 om kære tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Der kan

beskikkes en forsvarer, i det omfang der ville være adgang til at beskikke en

forsvarer efter retsplejelovens §§ 730-732. Forsvareren har samme

beføjelser som en forsvarer i en dansk straffesag. Om salær og godtgørelse

for

udlæg gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens

§ 741.

Stk. 4.

Rettens

afgørelse skal så vidt muligt træffes inden for den i stk. 1 nævnte

frist.

§ 51.

Hvis rettens afgørelse kæres, eller der indgives begæring efter

retsplejelovens

§ 807 c, underretter anklagemyndigheden den kompetente myndighed i

udstedelsesstaten herom, herunder om grundlaget for anmodningen, således at

den

pågældende myndighed kan fremkomme med sine bemærkninger. Anklagemyndigheden

orienterer endvidere den pågældende myndighed om kæremålets udfald.

§ 52.

Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en

beslaglæggelseskendelse, iværksættes beslaglæggelse af politiet i

overensstemmelse med retsplejelovens § 807. Retsplejelovens

§§ 807 b og 807 d finder tilsvarende anvendelse.

§ 53.

En

anmodning fra den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om

iagttagelse af særlige formelle krav eller en særlig procedure skal

imødekommes, når det er nødvendigt, for at det indsamlede bevismateriale kan

anvendes som bevis i udstedelsesstaten, i det omfang sådanne krav og

procedurer

ikke er i modstrid med grundlæggende principper i dansk ret.

Stk. 2.

Hvis

fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelsen nødvendiggør det, kan de retsmidler,

der er omtalt i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om

ransagning og kapitel 74, for så vidt angår edition, anvendes, i det omfang

den

lovovertrædelse, der ligger til grund for kendelsen, opfylder betingelserne

for

fuldbyrdelse i § 6.

Kapitel 12

Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af

endelige strafferetlige afgørelser

§ 54.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, træffer afgørelse om

anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og

konfiskationsafgørelser, der er omfattet af denne lov.

§ 55.

Træffes der afgørelse om, at bødestraffen eller konfiskationen kan

fuldbyrdes,

skal den pågældende person, som bødestraffen eller konfiskationen vedrører,

samtidig med at der gives meddelelse om afgørelsen, gøres bekendt med

adgangen

til domstolsprøvelse efter § 56 og med fristen for fremsættelse af

anmodning herom.

§ 56.

Træffes der afgørelse om, at afgørelsen kan fuldbyrdes, kan enhver, som er

part

i sagen, forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om

afgørelsens

lovlighed for retten på det sted, hvor den person, som afgørelsen vedrører,

bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet, behandles sagen dér,

hvortil sagen i øvrigt har tilknytning.

Stk. 2.

Anmodning

herom skal fremsættes senest 14 dage efter, at beslutningen er meddelt den

pågældende. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren

eller den, der bemyndiges dertil, tillade, at afgørelsen indbringes for

retten,

selv om anmodning først fremsættes efter fristens udløb.

Stk. 3.

Indbringelse

af justitsministerens afgørelse om fuldbyrdelse, jf. § 54, medfører ikke

opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det.

Stk. 4.

Rettens

afgørelse træffes ved kendelse. Retsplejelovens kapitel 85 om kære finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Der kan

beskikkes en forsvarer for den, der har anmodet om domstolsprøvelse, hvis

retten efter sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt anser det

for

ønskeligt. Forsvareren har samme beføjelser som en forsvarer i en dansk

straffesag. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder samme regler som for

beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens § 741.

§ 57.

Hvis der anmodes om domstolsprøvelse i medfør af § 56, stk. 1,

underretter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, den

kompetente

myndighed i udstedelsesstaten herom, herunder om grundlaget for anmodningen,

således at den pågældende myndighed kan fremkomme med sine bemærkninger.

Stk. 2.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, orienterer endvidere den

pågældende myndighed om domstolsprøvelsens udfald.

§ 58.

Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse om

bødestraf, jf. § 17, sker fuldbyrdelsen, i det omfang andet ikke følger

af

nærværende lov, i overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af

bødestraffe. Dansk rets regler om benådning finder tilsvarende anvendelse på

afgørelser om bødestraf, som fuldbyrdes efter nærværende lov.

Stk. 2.

Når der er

truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation,

jf.

§ 30, sker fuldbyrdelse, i det omfang andet ikke følger af nærværende

lov,

i overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af konfiskation.

Straffelovens § 97 c finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om

konfiskation, som fuldbyrdes efter nærværende lov.

Kapitel 13

Fremsendelse af anmodninger om fuldbyrdelse af

strafferetlige afgørelser til en anden medlemsstat

§ 59.

Attester, der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med

henblik på fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse, skal attesteres af den

myndighed, der har truffet afgørelsen.

Stk. 2.

Attester,

der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på

fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og konfiskation, skal attesteres af

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil.

§ 60.

Hvis en udenlandsk myndighed har truffet afgørelse om fuldbyrdelse af en

dansk

beslaglæggelseskendelse, kan kendelsen indbringes for retten af enhver, der

er

part i sagen, uanset at kærefristen, jf. retsplejelovens § 969,

stk. 1, er udløbet.

Kapitel 14

Konsekvensændringer

§ 61.

I

lov nr. 323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som

ændret ved § 2 i lov nr. 291 af 24. april 1996, § 2 i lov nr. 280

af

25. april 2001 og § 5 i lov nr. 258 af 8. maj 2002, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 1

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Lov om

fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union finder

dog anvendelse i forhold til afgørelser, der kan fuldbyrdes efter reglerne

deri.«

Kapitel 15

Ikrafttræden

§ 62.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2005. Loven finder anvendelse på anmodninger om

fuldbyrdelse, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.

§ 63.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter