Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

2004/1 TBL 99Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget23. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 15.

december 2004

Tillægsbetænkning

over

Forslag

til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov

for

naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en

rørledning til transport af råolie og kondensat

[af finansministeren (Thor Pedersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1.

behandling den 26. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget afgav betænkning den 8.

december 2004 og afgav en tilføjelse til betænkning den 10. december 2004.

Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2004, hvorefter det blev

henvist til fornyet behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 11 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne

har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det for

Dansk Folkeparti er vigtigt, at fusionsaftalen mellem DONG A/S og Elsam A/S

ikke indebærer prisstigninger for forbrugerne på el-, varme- og gasområdet.

Dette forudsætter, at konkurrencemyndighederne, Energitilsynet

og Energinet Danmark får optimale muligheder for at udøve deres kompetencer.

Dette ikke mindst, hvis det fusionerede selskab beslutter at foretage

yderligere fusioner med eller opkøb af andre energiselskaber. Der henvises i

øvrigt

til finansministerens svar på spørgsmål 27.

Yderligere finder Dansk Folkeparti, at det ikke er fuldt ud

belyst, hvor stor en samlet andel af statens og Elsams aktier der skal

stilles

til rådighed for børsnoteringen, da det af fusionsaftalen alene fremgår, at

aktionærerne tilsammen skal stille op til 30 pct. af deres aktier til salg i

forbindelse med børsnoteringen. Der henvises til finansministerens svar på

spørgsmål 36.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Enhedslisten ønsker på baggrund af finansministerens besvarelser

til udvalget at bemærke følgende:

Det står stadig ikke klart, hvad omfanget af udgifterne til

tilbagekøb af infrastrukturen er, hvis staten beslutter at sælge mere end 50

pct. af aktierne i et kommende fusioneret selskab. Enhedslisten finder, at

det

vil være rimeligt, at man enten åbent angiver størrelsesordenen af denne

udgift

eller garanterer, at prisen ikke vil blive væltet over på energiforbrugerne,

som det er tilfældet med Gastra i forbindelse med dannelsen af Energinet

Danmark.

Den nylig indgåede fusionsaftale mellem DONG og Elsam – som det

ikke på nuværende tidspunkt vides om Elsams ejere bekræfter – vil samle

de

danske elproduktionsaktiviteter i ét selskab, idet det antages, at et opkøb

af

Københavns Energis netaktiviteter og/eller Københavns Energis ejerandel af

aktierne i det sjællandske produktionsselskab Energi E2 stadig er et stærkt

ønske hos parterne. For Enhedslisten at se er det dette opkøb, der vil give

egentlige synergieffekter, ligesom det i forhold til det nordiske elmarked

vil

give en kontrol. For uagtet at det danske elmarked i dag er delt op i øst og

vest, er det stadig den danske produktionskapacitet – på trods af at den

ikke

er stor i forhold til kapaciteten i det øvrige Norden – som udgør en

buffer og

derfor kan udnytte sin fleksibilitet og styre priserne, når energibehovet er

stort i de øvrige nordiske lande. At finansministeren vil forlade sig på at

sikre tilstrækkelig billig strøm til danskerne ved at udbygge

transmissionsnettene

til de øvrige nordeuropæiske lande, kan i sidste ende betyde, at

forsyningssikkerheden

forværres. Det viser de sidste års elnedbrud med al tydelighed.

Enhedslisten finder, at privatiserede produktionsselskaber ikke

bør eje lokale forsyningsselskaber, fordi der er for stor risiko for, at

forsyningsselskaberne tilrettelægger deres drift og strategi, så disse ikke

står i modsætning til produktionsselskabet. Det er nævnt i mange sammenhænge

angående

kontrol med energisektoren, at de ressourcer, Energitilsynet og i nogen grad

også Energistyrelsen står med i dag, langtfra er tilstrækkelige til at sikre,

at priser på el og varme kan kontrolleres helt til bunds. Med privatiseringen

og samlingen af produktionssektoren – og muligvis også hele

hovedstadsområdets

forsyning med el – vil forbrugerne stå endnu dårligere, end de gør i

forvejen.

Derfor er det ikke betryggende, at der ikke på længere sigt er en strategi

for

et offentligt ejerskab med en samfundsgavnende strategi. Faktisk har den

nyudnævnte direktør for det kommende fusionerede selskab allerede travlt med

den næste fusion: Det statslige svenske selskab Vattenfall er nævnt som en

mulighed.

I aftalen om privatisering af DONG nævnes intet om en fremtidig

strategi, og så vidt Enhedslisten kan se, er det heller ikke en del af den

nylig opstillede og fra aftalepartiernes side tiltrådte fusionsaftale, at et

kommende selskab skal spille en rolle i forbindelse med en for forbrugerne

fornuftig produktionsstrategi endsige en strategi for de forsyningsselskaber,

staten er medejer af. Derfor er fusionen heller ikke for Enhedslisten en

garanti for, at det privatiserede selskab kan fastholdes på en fornuftig

kurs.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke

repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Kim Andersen (V)

Ulrik Kragh (V)

Lars Christian Lilleholt (V)

Helga Moos (V)

Inger Støjberg (V)

Aase D. Madsen (DF)

fmd.

Uno Larsson (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Arne Toft (S)

Erik Mortensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Svend Auken (S)

Torben Hansen (S)

Holger K. Nielsen (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99 omdelt

efter afgivelse af tilføjelse til betænkning

Bilagsnr.

Titel

9

Tilføjelse til betænkning afgivet 10/12-04

10

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99 omdelt

efter afgivelse af tilføjelse til betænkning

Spm.nr.

Titel

14

Spm. om, hvilke ændringer der skal foretages i DONG’s

vedtægter i forbindelse med DONG’s privatisering og børsnotering, til

finansministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvilke former for energipolitiske hensyn der

knytter sig til DONG A/S’ virksomhed, til finansministeren, og

ministerens

svar herpå

16

Spm. om nærmere at redegøre for formålsparagraffens

indhold og anvendelsesmuligheder med hensyn til at stabilisere det danske

energimarked,

til finansministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor det kan være en fordel at fastholde den

nuværende formålsbestemmelse i DONG A/S som en betydelig energivirksomhed i

Danmark, til finansministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om gengivelse af udvalgte tekstafsnit i rapporten

»Privatiseringsalternativer for DONG A/S«, til finansministeren, og

ministerens svar herpå

19

Spm. om gengivelse af udvalgte tekstafsnit i rapporten

»Privatiseringsalternativer for DONG A/S«, til finansministeren, og

ministerens svar herpå

20

Spm., om en privatisering og børsnotering af DONG reelt

svarer til at sælge et beskatningsinstrument til private investorer, til

finansministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren finder det fornuftigt og

hensigtsmæssigt at sælge statens kommende 20-procents-statsdeltagelse i A.P.

Møller – Mærsk-koncessionen til private investorer, hvis det var muligt,

til

finansministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om brud med princip i Nordsøaftalen om, at statens

beskatningsprovenu afhænger af den faktisk realiserede indtjening og ikke af

kulbrinteproduktionsmængderne, til finansministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om besvarelse af spørgsmål 4, 5 og 12, til

finansministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om den kommende værdi af DONG-aktien, til

finansministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om nutidsværdien af den infrastruktur, der skal

trækkes ud af DONG i tilfælde af, at staten sætter mere end 49 pct. af

aktierne i selskabet til salg, til finansministeren, og ministerens svar

herpå

26

Spm. om, inden for hvilke områder man forventer

synenergier i fusionen mellem DONG og Elsam, til finansministeren, og

ministerens svar herpå

27

Spm. om én samlet energiproduktions sektorsstyring af

elpriserne med den afledte effekt, at danske kunder skal betale mere for

elektriciteten, til finansministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilken analyse der godtgør, at en fusion mellem

DONG og Elsam giver en bedre konkurrencesituation, end hvis f.eks. Vattenfall

opkøber aktier i Elsam, til finansministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om elsektoren bør bevares på danske hænder, til

finansministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om det fusionerede selskab har planer om at

overtage Københavns Energi og/eller Københavns Energis andel af Energi E2,

til finansministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om ministeren mener, at det er fornuftigt, at et

privatiseret selskab har kontrol med monopolforsyninger af el og varme i

København

og Frederiksberg, til finansministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig at det i

fremtiden vil være muligt at kontrollere varmepriserne, når varmeproduktionen

foregår på værker ejet af ét selskab, til finansministeren, og ministerens

svar herpå

33

Spm. om, hvem der skal betale de milliarder af kroner,

der trækkes ud af elsektoren i de salg og fusioner, der foregår i Elsam,

Københavns

Energi og DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om en tænkt fusion med Vattenfall eller et lignende

selskab inden for få år i hvert fald vil forudsætte en dansk statsandel på

minimum 50 pct., til finansministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om Peter Høstgaard-Jensens udtalelser harmonerer

med den strategiplan, der er lagt for det fusionerede selskab, til

finansministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om den indgåede aftale af 7/10-04 vedrørende salg

af 49 pct. af aktierne på børsen står ved magt også efter en fusion mellem

DONG og Elsam, til finansministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter