Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

2004/1 BTL 99Betænkning over lovforslagFolketinget23. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 8.

december 2004

Betænkning

over

Forslag

til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov

for

naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en

rørledning til transport af råolie og kondensat

[af finansministeren (Thor Pedersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1.

behandling den 26. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og finansministeren sendte den 7. oktober 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 8. Den 19. november 2004 sendte

finansministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til finansministeren til mundtlig

besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den

8. december 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir,

der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til finansministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Optryk af materiale

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Som bilag 3 til betænkningen er optrykt et talepapir, som lå til

grund for finansministerens mundtlige besvarelse den 24. november 2004 af

udvalgets samrådsspørgsmål H på alm. del.

2. Udtalelse fra finansministeren

Finansministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Det er besluttet, at staten forinden salget af aktier i DONG A/S

skal overtage DONG A/S’ aktiepost i Nunaoil A/S.

Regeringen vil derfor i nærmeste fremtid tage kontakt til

hjemmestyret med henblik på at drøfte processen for statens overtagelse af

aktieposten samt de konsekvenser, der vil følge af statens overtagelse af

aktieposten.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at DONG A/S efter

statens overtagelse af aktieposten i Nunaoil A/S ikke længere vil have en

fortrinsstilling i forhold til olie- og naturgasaktiviteterne i Grønland.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslisten bemærker, at lovforslaget er en følge af den aftale,

der blev indgået den 7. oktober 2004 mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Kristendemokraterne, som i realiteten er den begyndende privatisering af

DONG.

Parterne blev enige om i første omgang maksimalt at udbyde 49 pct. af

aktierne

i DONG med henblik på at bevare en statslig majoritet i selskabet. Hvis

aktiemajoriteten afhændes, skal staten tilbagekøbe naturgasnettet og

naturgaslagrene

fra selskabet.

Staten vil ikke tjene en krone på at sælge DONG – og mest

sandsynligt tabe et milliardbeløb i forhold til fortjenesten ved at beholde

DONG som et statsligt ejet selskab. Det oplyser statens egne rådgivere. De

skønner, at staten vil tabe op til 15 pct. af DONG’s værdi, hvis staten

sælger

49 pct. af DONG, således som det er aftalt mellem regeringen,

Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Kristendemokraterne.

Enhedslisten vil på baggrund af disse oplysninger have

lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3.

behandling.

Regeringen har sat et salg af DONG på dagsordnen, og det viser

sig nu at være et rent ideologisk projekt. Embedsmænd i Finansministeriet

indrømmer, at staten risikerer ikke at få det maksimale provenu ved

aktiesalget, og at rådgivere vurderer, at det vil indbringe staten mere at

beholde DONG som 100 pct. statsligt ejet selskab. Samtidig indebærer salget

af

en del af DONG en række andre tab for samfundet. Det er en katastrofe, at

staten sælger et energiselskab, der kan vise sig at blive et stort aktiv i de

kommende år, hvor Danmark skal omstille sig til mere vedvarende energi og

forberede

sig på den situation, hvor olien er sluppet op. Her kan et statsligt DONG

være

et godt redskab for samfundet, men finansministeren erkender nu, at den

mulighed forsvinder, hvis selskabet sælges, selv kun delvis. Dette er meget

tydeligt markeret af finansministeren i svaret på spørgsmål 8, hvor

ministeren skriver,

at den mulighed, staten måtte have for at anvende DONG og DONG’s aktiver

til at

stabilisere det danske energimarked, jf. formålsbestemmelsen, selv om dette

indebærer tab eller manglende indtægter, bortfalder med salget af aktier i

DONG.

Staten mister den andel på 20 pct. af alle koncessioner på

Nordsøens olie og gas, som er bundet til de eksisterende indvindingsaftaler.

DONG beholder aftalerne, selv om staten sælger fra, og samfundet snydes endnu

en gang for indtægter fra den olie, vi alle sammen ejer. Finansministeren

redegør

i et talepapir fra et samråd om DONG E&P’s fremtid for sin holdning,

der

indebærer, at staten og skatteborgerne ikke skal påtage sig de risici, der er

forbundet med indvinding af ressourcerne. Et tilbageblik vil ikke kunne

understøtte finansministerens bekymring, hverken hvad angår de private

operatører eller den statslige. Finansministeren mener, det er svært at

opdele

licenserne i licenser, der knytter sig til statsandelen, og licenser, DONG

har

købt derudover, men det kan vel ikke være svært at adskille indtægter, der

knytter sig til den ene og til den anden del! For at opretholde den

fremtidige

mulighed for at have en statsandel vil det nu blive nødvendigt at oprette

endnu

et statsligt selskab, der kan stå for de 20 pct. Altså bliver det ikke

specielt

enkelt fremover, og der bliver endnu en mulighed for salg af et statsligt

selskab, når en regering har brug for at finansiere skattestop eller

lignende.

Hvis staten sælger mere end 49 pct. af aktierne, skal

infrastrukturen købes ud af selskabet. Den udgift bliver det

energiforbrugerne

som skal betale – igen. Her er det endnu ikke lykkedes at få

finansministeren

til at oplyse, hvilken værdi den infrastruktur vil have, og dermed, hvilken

fremtidig regning man forestiller sig forbrugerne skal bære. Dette kan kun

betragtes som en ekstra skat til forbrugerne – et brud på skattestoppet

og en

forgældelse af de fremtidige energiforbrugere.

At sælge DONG er efter Enhedslistens begreber en stor

beslutning. Derfor kan det undre, at behandlingen af dette lovforslag skal gå

så hurtigt, at det bl.a. ikke er afklaret, om rådgivningen har dækket de

temaer, man oprindelig bad om, ligesom de egentlige økonomiske implikationer

ved et salg ikke er helt afdækket.

Til sidst vil Enhedslisten tillade sig at bemærke, at flere i

kredsen bag DONG’s privatisering ytrer sig om, at andre offentlige ejere

af

energiselskaber ikke bør sælge. Dette kan Enhedslisten tilslutte sig, men

finder det dog noget dobbeltmoralsk, når statens eget energiselskab efter

lovens vedtagelse kan udbydes til salg til private.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Ulrik Kragh (V)

Lars Christian Lilleholt (V)

Helga Moos (V)

Inger Støjberg (V)

Aase D. Madsen (DF)

fmd.

Uno Larsson (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Arne Toft (S)

Erik Mortensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Svend Auken (S)

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

nfmd.

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Kristendemokraterne (KD)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Enhedslisten (EL)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Talepapir fra samrådet 8/12-04 om samrådsspørgsmål A og B

fra finansministeren

5

Bidrag til betænkningen fra finansministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvordan den lovfæstede statslige deltagelse på

minimum 20 pct. i alle koncessioner på indvinding af olie og gas varetages,

når der sælges aktier i DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om man vil trække de værdier, der knytter sig til

20 pct. af koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab, til

finansministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om udenlandske erfaringer med at varetage statslige

energiinteresser gennem passive selskaber, til finansministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan en statslig majoritet i et fremtidigt

DONG er forenelig med en fusion med ELSAM, til finansministeren, og

ministerens

svar herpå

5

Spm., om ministeren støtter en model, som

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er blevet citeret for i Børsen

20/10-04, til finansministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om omkostninger ved tilbagekøb af ledninger og

lagre vil blive pålagt Energinet Danmark, til finansministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som

skal tilbagekøbes fra DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvilke muligheder der er for at anvende DONG og

DONG’s aktier til at stabilisere det danske energimarked, til

finansministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om afklaring af problemer, som fremhæves i Rothschild-rapporten,

til finansministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan Energitilsynets og

konkurrencemyndighedernes indseende med det privatiserede DONG skal skærpes,

til finansministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan Det Energipolitiske Udvalg aktivt vil

blive inddraget i børsnoteringens eksakte udformning m.v., til

finansministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om kommentar til artikel i Berlingske Tidende

30/11-04: »DONG’s børs-entré udskydes til 2006«, til finansministeren,

og ministerens

svar herpå

13

Spm. om kommentar til artikler fra Børsen 8/12-04:

»Staten står til mia.-tab ved aktiesalg i DONG«, og fra Ritzau 7/12-04: »Ved

ikke nok til at privatisere DONG«, til finansministeren, og ministerens svar

herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 99

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om, hvad ministeren kan oplyse om

forhandlingerne mellem DONG A/S og ELSAM om en eventuel fusion, til

finansministeren

B

Samrådsspm. om fastsættelse af tids- og handleplan for

statens overtagelse af DONG A/S’ 50 pct. aktieandel i det fællesejede

dansk-grønlandske

selskab Nunaoil A/S, til økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og finansministerens svar er optrykt efter

ønske fra EL

Spørgsmål 1:

Hvordan skal den lovfæstede statslige deltagelse i alle

koncessioner på indvinding af olie og gas på minimum 20 pct. varetages, når

der

sælges aktier i DONG?

Svar:

Det følger af undergrundslovens § 8, stk. 1, at det kan

fastsættes som et vilkår for koncessionerne, at staten eller et af staten

ejet

selskab på nærmere angivne vilkår indtræder i den af koncessionerne omfattede

virksomhed.

Et salg af aktier i DONG A/S indebærer, at det ikke længere kan

være DONG E&P, der ved tildeling af fremtidige koncessioner indtræder i

den

af koncessionerne omfattede virksomhed. Økonomi- og erhvervsministeren vil

derfor stille forslag om oprettelse af en ny statslig enhed til at

administrere

den fremtidige statsdeltagelse.

Der vil blive tale om en mindre enhed, der i vidt omfang kan

nyttiggøre eksisterende statslig ekspertise og viden, sådan at der ikke

opbygges et stort og udgiftskrævende selskab. Den nye enhed vil ikke kunne

påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve nye licensandele ud

over

de andele, enheden automatisk får. Den nye enhed vil således ikke blive en

konkurrent til olieselskaberne.

Den nye statslige enhed vil blive etableret som en ny styrelse

under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Licensandelene er det hensigten at

placere i en selvstændig offentlig fond, der vil blive administreret af den

nye

styrelse. Fonden vil blive finansieret med statslige genudlån, og den nye

styrelse

vil få egen konto på finansloven. Overskud i fonden tilfalder statskassen.

For så vidt angår de licensandele, som DONG E&P allerede har

modtaget gennem historisk statsdeltagelse, er det som udgangspunkt hensigten

at

lade dem forblive i DONG-koncernen, fordi det ud fra en samlet vurdering

skønnes mest fordelagtigt, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrørende

samrådsspørgsmål

H.

Der vil dog blive optaget drøftelser med DONG A/S og

Energistyrelsen om, hvorvidt der måtte være mindre licensandele, som det ud

fra

bl.a. en forretningsmæssig vurdering, vil være hensigtsmæssigt, at staten

overtager fra DONG forinden privatiseringen. Disse vil i givet fald blive

placeret i den nyoprettede enhed til varetagelse af den fremtidige

statsdeltagelse. Desuden vil de eksisterende koncessioner blive gennemgået

med

henblik på at sikre deres forenelighed med salget af aktier i DONG A/S.

Spørgsmål 2:

Vil man trække de værdier i DONG, der knytter sig til 20 pct. af

koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab?

Svar:

Det er regeringens vurdering, at det samlet set er mest

fordelagtigt for staten og de samfundsmæssige interesser, der knytter sig til

den danske nordsøproduktion, at der ikke udskilles større licensandele før

privatiseringen, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrørende

samrådsspørgsmål H.

Dette skal blandt andet ses i lyset af, at staten dels ved

aktiesalget, dels ved det fortsatte medejerskab af DONG A/S vil opnå den

andel

af værdien af den danske nordsøproduktion, der er et væsentligt formål med

statsdeltagelsen.

Dog er det muligt, at DONG A/S inden privatiseringen vil

overdrage nogle mindre licensandele til staten, jf. i øvrigt svaret på

spørgsmål 1.

Spørgsmål 6:

I forbindelse med et salg af aktier, hvor staten mister

majoriteten, skal ledninger og lagre tilbagekøbes. Vil omkostningerne ved et

tilbagekøb blive pålagt Energinet Danmark?

Svar:

Det fremgår af det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte

lovforslag om Energinet Danmark (L 82), § 3, at Energinet Danmark varetager

statens købepligt til naturgasdistributionen i medfør af

naturgasforsyningslovens § 34. Energinet Danmark vil endvidere kunne varetage

et tilbagekøb af de øvrige infrastrukturaktiver fra DONG A/S.

I givet fald vil det være Energinet Danmark, der afholder

udgifterne forbundet med tilbagekøbet. Finansieringen vil ske gennem

låntagning

gennem den statslige genudlånsordning, der indgår i lovforslag om Energinet

Danmark, idet jeg i øvrigt henviser til mit svar på spørgsmål 7.

Spørgsmål 7:

Hvad er den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal

tilbagekøbes fra DONG, hvis staten ved et salg af aktier mister majoriteten i

DONG?

Svar:

Værdien af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagekøbes fra DONG

A/S, hvis staten afgiver aktiemajoriteten, udgør i dag efter

Finansministeriets

finansielle rådgivers vurdering et betragteligt milliardbeløb og dermed en

betydelig andel af den samlede værdi af DONG A/S.

Dette vil også være tilfældet den dag, spørgsmålet om statsligt

tilbagekøb af infrastrukturen bliver aktuel, men formentlig i mindre omfang.

Dels

fordi infrastrukturanlæggene er blevet ældre, dels fordi det forventes, at

DONG

A/S i den mellemliggende periode udviser vækst, hvorved

infrastrukturaktiviteterne

vil komme til at spille en forholdsvis mindre rolle i det samlede selskab.

Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere

værdien af infrastrukturanlæggene på tidspunktet for det statslige

tilbagekøb.

Det skyldes, at tidspunktet for tilbagekøbet ikke ligger fast, og at værdien

vil afhænge af en lang række faktorer, herunder markedsudviklingen og

reguleringen,

der ikke i dag er kendte.

Det forventes imidlertid, at værdien og dermed prisen for

infrastrukturanlæggene vil blive fastlagt med udgangspunkt i et skøn over de

fremtidige indtægter fra aktiverne på det tidspunkt, hvor tilbagekøbet bliver

aktuelt. Ud over efterspørgslen efter infrastrukturydelser vil indtægterne

primært være bestemt af den regulering, der gælder på tidspunktet for

tilbagekøbet.

Endvidere vil der skulle foretages et skøn over de fremtidige

omkostninger ved drift og vedligehold af infrastrukturanlæggene, bortset fra

kapitalomkostninger. Ved at fratrække omkostningerne fra indtægterne fås et

skøn over de fremtidige nettoindtægter. Disse nettoindtægter skal dække

kapitalomkostningerne

ved både gæld og egenkapital.

Værdien af aktiverne kan herefter opgøres som nutidsværdien af

nettoindtægterne fratrukket den gæld, som Energinet Danmark måtte overtage

ved

tilbagekøbet af infrastrukturanlæggene.

Det er denne pris, som Energinet Danmark vil skulle købe

aktiverne til. Værdien af infrastrukturanlæggene vil med andre ord afspejle

de

fremtidige overskud ved infrastrukturvirksomheden, der forventes på

tidspunktet

for tilbagekøbet. Disse overskud vil især afhænge af den forrentning af

egenkapitalen, som reguleringen direkte eller indirekte fastlægger, og som er

uafhængig af, om ejerskabet til infrastrukturanlæggene ligger i DONG A/S

eller

f.eks. Energinet Danmark. Den forventede forrentning af egenkapitalen må

endvidere antages at afspejle de omkostninger, der er forbundet med, at

ejerne

– hvad enten det er staten eller de øvrige aktionærer i DONG A/S –

stiller

kapital til rådighed for virksomheden.

Spørgsmål 8:

Hvilke muligheder er der for at anvende DONG og DONG’s aktiver

til at stabilisere det danske energimarked (jf. formålsbestemmelsen, som

ønskes

bevaret), hvis dette indebærer et tab eller ikkegevinstgivende investeringer

for selskabet?

Svar:

DONG A/S drives allerede i dag på et forretningsmæssigt

grundlag, hvor selskabet ikke gennem det statslige ejerskab pålægges

tabsgivende aktiviteter og opgaver. Med salget af aktier i DONG A/S vil den

mulighed, som staten i dag måtte have, bortfalde, da hensynet til de kommende

medejere af DONG A/S betyder, at staten ikke kan udnytte sit

majoritetsejerskab

til at pålægge DONG A/S at handle på en måde, der medfører tab for selskabet.

Derfor vil det først og fremmest være gennem den relevante sektorlovgivning

m.v., at de energipolitiske hensyn, der knytter sig til DONG A/S’

virksomhed,

skal sikres imødekommet.

Dette udelukker imidlertid ikke, at det for DONG A/S som en

betydelig energivirksomhed i Danmark og med en statslig majoritetsaktionær

kan

være en fordel at fastholde den nuværende formålsbestemmelse.

Det er på den baggrund, at regeringen ikke umiddelbart har til

hensigt at ændre formålsbestemmelsen.

Bilag 3

Finansministerens talepapir til brug for

besvarelsen af samrådsspørgsmål H på alm. del

Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål H:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser der er gjort

om DONG E&P’s fremtid, og for, hvorledes disse forholder sig til de

aktuelle forhandlinger om privatisering af DONG.

Talepunkter:

Regeringen har indgået aftale i Folketinget om vilkårene for

salg af aktier i DONG A/S.

Efter et salg af aktier i DONG A/S vil DONG E&P naturligvis

ikke kunne varetage statsdeltagelsen i fremtidige licenser, som tildeles ved

kommende udbudsrunder eller ved »åben dør« proceduren. Økonomi- og

erhvervsministeren har forklaret, hvordan regeringen påtænker, at

statsdeltagelsen

skal varetages i forbindelse med nye licenser.

Jeg vil derfor alene redegøre for regeringens overvejelser

vedrørende de licensandele, der allerede ejes af DONG E&P.

Baggrunden for den politiske aftale er et ønske om så vidt

muligt at bevare DONG intakt – herunder også DONG E&P. Det vil alene

være

aktieposten i Nunaoil, der udskilles inden aktiesalget, jf. mine svar på

spørgsmål

herom.

DONG E&P varetager DONG-koncernens aktiviteter inden for

efterforskning og produktion af kulbrinter.

Disse aktiviteter består for det første af de danske

licensandele, selskabet er indtrådt i på vegne af staten som følge af kravet

om

statsdeltagelse i alle nyere udbudsrunder.

For det andet har DONG E&P på kommercielle vilkår købt

yderligere andele i en række af de danske licenser og deltager endvidere i en

række licenser i landene omkring Nordsøen – især Norge – og ved

Færøerne.

DONG E&P er operatør på en række af både danske og

udenlandske licenser. I disse licenser er det således DONG E&P, der står

for selve arbejdet med at gennemføre efterforskningen og produktionen.

De kommercielle opkøb betyder, at mere end halvdelen af DONG

E&P’s omsætning og investeringer i dag finder sted uden for den

danske

kontinentalsokkel.

Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at staten og

dermed skatteborgerne på sigt skal påtage sig de økonomiske risici, der er

forbundet med efterforskning og produktion uden for Danmark og ved at være

operatør. Derfor vil det i alle tilfælde ikke være hensigtsmæssigt, at staten

overtager disse aktiviteter i tilknytning til privatiseringen.

Det er imidlertid vanskeligt i dag at adskille de licensandele,

der har baggrund i statsdeltagelsen, fra de kommercielle aktiviteter. Alle

aktiviteterne drives integreret, hvorfor en adskillelse vil være forbundet

med

betydelige omkostninger.

Det gælder særligt i de licenser, hvor DONG E&P er operatør

– f.eks. Siri-feltet – idet operatørrollen er knyttet til

ejerskabet af en

betydelig andel af licensen.

Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke vil

være muligt at fastholde operatørkompetencer inden for en organisation, der

er

begrænset til deltagelse i danske licenser uden for Eneretsområdet. Dertil er

produktionsaktiviteterne for små og for spredte. En operatørvirksomhed kan

ikke

baseres alene på statsdeltagelsen.

Derfor er det regeringens vurdering, at det samlet set er mest

fordelagtigt for staten og de samfundsmæssige interesser, der knytter sig til

nordsøproduktionen, at der ikke udskilles licensandele før privatiseringen.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at staten dels ved aktiesalget,

dels ved det fortsatte medejerskab af DONG må forventes at opnå den andel af

værdien af den danske nordsøproduktion, der er hovedformålet med

statsdeltagelsen.

Ligeledes vil staten gennem den fortsatte aktiemajoritet frem

til 2015 kunne bidrage til, at DONG E&P fortsætter den

»støvsuger«-strategi,

der på et kommercielt grundlag har ført til en højere udnyttelse af de danske

olie- og naturgasressourcer.

Samtidig har regeringen i sine overvejelser om DONG’s

privatisering også lagt vægt på, at selskabet er levedygtigt. Og her må man

gøre sig klart, at DONG E&P er en integreret del af DONG-koncernen og en

vigtig brik i selskabets fremtidige strategi.

Men DONG E&P er også et forholdsvis lille olieselskab. En

udskillelse af dele af aktiviteterne vil derfor svække selskabet betydeligt

både generelt og i forhold til deltagelsen i de enkelte licenser.

Regeringen finder derfor, at det ikke blot i forhold til aktiesalget

i DONG, men også i forhold til de samfundsmæssige hensyn, der knytter sig til

statsdeltagelsen, herunder sikring af en effektiv udnyttelse af

naturressourcerne, vil være bedst at bevare DONG og DONG E&P intakt.

Dette er baggrunden for den politiske aftale om vilkårene for

aktiesalget.

Lignende dokumenter