Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 8.
december 2004
Betænkning
over
Forslag
til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov
for
naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og kondensat
[af finansministeren (Thor Pedersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1.
behandling den 26. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og finansministeren sendte den 7. oktober 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 8. Den 19. november 2004 sendte
finansministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til finansministeren til mundtlig
besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den
8. december 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir,
der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har stillet 13 spørgsmål til finansministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Optryk af materiale
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Som bilag 3 til betænkningen er optrykt et talepapir, som lå til
grund for finansministerens mundtlige besvarelse den 24. november 2004 af
udvalgets samrådsspørgsmål H på alm. del.
2. Udtalelse fra finansministeren
Finansministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Det er besluttet, at staten forinden salget af aktier i DONG A/S
skal overtage DONG A/S’ aktiepost i Nunaoil A/S.
Regeringen vil derfor i nærmeste fremtid tage kontakt til
hjemmestyret med henblik på at drøfte processen for statens overtagelse af
aktieposten samt de konsekvenser, der vil følge af statens overtagelse af
aktieposten.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at DONG A/S efter
statens overtagelse af aktieposten i Nunaoil A/S ikke længere vil have en
fortrinsstilling i forhold til olie- og naturgasaktiviteterne i Grønland.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslisten bemærker, at lovforslaget er en følge af den aftale,
der blev indgået den 7. oktober 2004 mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristendemokraterne, som i realiteten er den begyndende privatisering af
DONG.
Parterne blev enige om i første omgang maksimalt at udbyde 49 pct. af
aktierne
i DONG med henblik på at bevare en statslig majoritet i selskabet. Hvis
aktiemajoriteten afhændes, skal staten tilbagekøbe naturgasnettet og
naturgaslagrene
fra selskabet.
Staten vil ikke tjene en krone på at sælge DONG – og mest
sandsynligt tabe et milliardbeløb i forhold til fortjenesten ved at beholde
DONG som et statsligt ejet selskab. Det oplyser statens egne rådgivere. De
skønner, at staten vil tabe op til 15 pct. af DONG’s værdi, hvis staten
sælger
49 pct. af DONG, således som det er aftalt mellem regeringen,
Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristendemokraterne.
Enhedslisten vil på baggrund af disse oplysninger have
lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3.
behandling.
Regeringen har sat et salg af DONG på dagsordnen, og det viser
sig nu at være et rent ideologisk projekt. Embedsmænd i Finansministeriet
indrømmer, at staten risikerer ikke at få det maksimale provenu ved
aktiesalget, og at rådgivere vurderer, at det vil indbringe staten mere at
beholde DONG som 100 pct. statsligt ejet selskab. Samtidig indebærer salget
af
en del af DONG en række andre tab for samfundet. Det er en katastrofe, at
staten sælger et energiselskab, der kan vise sig at blive et stort aktiv i de
kommende år, hvor Danmark skal omstille sig til mere vedvarende energi og
forberede
sig på den situation, hvor olien er sluppet op. Her kan et statsligt DONG
være
et godt redskab for samfundet, men finansministeren erkender nu, at den
mulighed forsvinder, hvis selskabet sælges, selv kun delvis. Dette er meget
tydeligt markeret af finansministeren i svaret på spørgsmål 8, hvor
ministeren skriver,
at den mulighed, staten måtte have for at anvende DONG og DONG’s aktiver
til at
stabilisere det danske energimarked, jf. formålsbestemmelsen, selv om dette
indebærer tab eller manglende indtægter, bortfalder med salget af aktier i
DONG.
Staten mister den andel på 20 pct. af alle koncessioner på
Nordsøens olie og gas, som er bundet til de eksisterende indvindingsaftaler.
DONG beholder aftalerne, selv om staten sælger fra, og samfundet snydes endnu
en gang for indtægter fra den olie, vi alle sammen ejer. Finansministeren
redegør
i et talepapir fra et samråd om DONG E&P’s fremtid for sin holdning,
der
indebærer, at staten og skatteborgerne ikke skal påtage sig de risici, der er
forbundet med indvinding af ressourcerne. Et tilbageblik vil ikke kunne
understøtte finansministerens bekymring, hverken hvad angår de private
operatører eller den statslige. Finansministeren mener, det er svært at
opdele
licenserne i licenser, der knytter sig til statsandelen, og licenser, DONG
har
købt derudover, men det kan vel ikke være svært at adskille indtægter, der
knytter sig til den ene og til den anden del! For at opretholde den
fremtidige
mulighed for at have en statsandel vil det nu blive nødvendigt at oprette
endnu
et statsligt selskab, der kan stå for de 20 pct. Altså bliver det ikke
specielt
enkelt fremover, og der bliver endnu en mulighed for salg af et statsligt
selskab, når en regering har brug for at finansiere skattestop eller
lignende.
Hvis staten sælger mere end 49 pct. af aktierne, skal
infrastrukturen købes ud af selskabet. Den udgift bliver det
energiforbrugerne
som skal betale – igen. Her er det endnu ikke lykkedes at få
finansministeren
til at oplyse, hvilken værdi den infrastruktur vil have, og dermed, hvilken
fremtidig regning man forestiller sig forbrugerne skal bære. Dette kan kun
betragtes som en ekstra skat til forbrugerne – et brud på skattestoppet
og en
forgældelse af de fremtidige energiforbrugere.
At sælge DONG er efter Enhedslistens begreber en stor
beslutning. Derfor kan det undre, at behandlingen af dette lovforslag skal gå
så hurtigt, at det bl.a. ikke er afklaret, om rådgivningen har dækket de
temaer, man oprindelig bad om, ligesom de egentlige økonomiske implikationer
ved et salg ikke er helt afdækket.
Til sidst vil Enhedslisten tillade sig at bemærke, at flere i
kredsen bag DONG’s privatisering ytrer sig om, at andre offentlige ejere
af
energiselskaber ikke bør sælge. Dette kan Enhedslisten tilslutte sig, men
finder det dog noget dobbeltmoralsk, når statens eget energiselskab efter
lovens vedtagelse kan udbydes til salg til private.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V)
Ulrik Kragh (V)
Lars Christian Lilleholt (V)
Helga Moos (V)
Inger Støjberg (V)
Aase D. Madsen (DF)
fmd.
Uno Larsson (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
Arne Toft (S)
Erik Mortensen (S)
Jan Trøjborg (S)
Svend Auken (S)
Torben Hansen (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
nfmd.
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Kristendemokraterne (KD)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Enhedslisten (EL)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 99
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Talepapir fra samrådet 8/12-04 om samrådsspørgsmål A og B
fra finansministeren
5
Bidrag til betænkningen fra finansministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan den lovfæstede statslige deltagelse på
minimum 20 pct. i alle koncessioner på indvinding af olie og gas varetages,
når der sælges aktier i DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om man vil trække de værdier, der knytter sig til
20 pct. af koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab, til
finansministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om udenlandske erfaringer med at varetage statslige
energiinteresser gennem passive selskaber, til finansministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan en statslig majoritet i et fremtidigt
DONG er forenelig med en fusion med ELSAM, til finansministeren, og
ministerens
svar herpå
5
Spm., om ministeren støtter en model, som
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er blevet citeret for i Børsen
20/10-04, til finansministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om omkostninger ved tilbagekøb af ledninger og
lagre vil blive pålagt Energinet Danmark, til finansministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som
skal tilbagekøbes fra DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilke muligheder der er for at anvende DONG og
DONG’s aktier til at stabilisere det danske energimarked, til
finansministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om afklaring af problemer, som fremhæves i Rothschild-rapporten,
til finansministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan Energitilsynets og
konkurrencemyndighedernes indseende med det privatiserede DONG skal skærpes,
til finansministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvordan Det Energipolitiske Udvalg aktivt vil
blive inddraget i børsnoteringens eksakte udformning m.v., til
finansministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til artikel i Berlingske Tidende
30/11-04: »DONG’s børs-entré udskydes til 2006«, til finansministeren,
og ministerens
svar herpå
13
Spm. om kommentar til artikler fra Børsen 8/12-04:
»Staten står til mia.-tab ved aktiesalg i DONG«, og fra Ritzau 7/12-04: »Ved
ikke nok til at privatisere DONG«, til finansministeren, og ministerens svar
herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 99
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvad ministeren kan oplyse om
forhandlingerne mellem DONG A/S og ELSAM om en eventuel fusion, til
finansministeren
B
Samrådsspm. om fastsættelse af tids- og handleplan for
statens overtagelse af DONG A/S’ 50 pct. aktieandel i det fællesejede
dansk-grønlandske
selskab Nunaoil A/S, til økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
finansministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og finansministerens svar er optrykt efter
ønske fra EL
Spørgsmål 1:
Hvordan skal den lovfæstede statslige deltagelse i alle
koncessioner på indvinding af olie og gas på minimum 20 pct. varetages, når
der
sælges aktier i DONG?
Svar:
Det følger af undergrundslovens § 8, stk. 1, at det kan
fastsættes som et vilkår for koncessionerne, at staten eller et af staten
ejet
selskab på nærmere angivne vilkår indtræder i den af koncessionerne omfattede
virksomhed.
Et salg af aktier i DONG A/S indebærer, at det ikke længere kan
være DONG E&P, der ved tildeling af fremtidige koncessioner indtræder i
den
af koncessionerne omfattede virksomhed. Økonomi- og erhvervsministeren vil
derfor stille forslag om oprettelse af en ny statslig enhed til at
administrere
den fremtidige statsdeltagelse.
Der vil blive tale om en mindre enhed, der i vidt omfang kan
nyttiggøre eksisterende statslig ekspertise og viden, sådan at der ikke
opbygges et stort og udgiftskrævende selskab. Den nye enhed vil ikke kunne
påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve nye licensandele ud
over
de andele, enheden automatisk får. Den nye enhed vil således ikke blive en
konkurrent til olieselskaberne.
Den nye statslige enhed vil blive etableret som en ny styrelse
under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Licensandelene er det hensigten at
placere i en selvstændig offentlig fond, der vil blive administreret af den
nye
styrelse. Fonden vil blive finansieret med statslige genudlån, og den nye
styrelse
vil få egen konto på finansloven. Overskud i fonden tilfalder statskassen.
For så vidt angår de licensandele, som DONG E&P allerede har
modtaget gennem historisk statsdeltagelse, er det som udgangspunkt hensigten
at
lade dem forblive i DONG-koncernen, fordi det ud fra en samlet vurdering
skønnes mest fordelagtigt, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrørende
samrådsspørgsmål
H.
Der vil dog blive optaget drøftelser med DONG A/S og
Energistyrelsen om, hvorvidt der måtte være mindre licensandele, som det ud
fra
bl.a. en forretningsmæssig vurdering, vil være hensigtsmæssigt, at staten
overtager fra DONG forinden privatiseringen. Disse vil i givet fald blive
placeret i den nyoprettede enhed til varetagelse af den fremtidige
statsdeltagelse. Desuden vil de eksisterende koncessioner blive gennemgået
med
henblik på at sikre deres forenelighed med salget af aktier i DONG A/S.
Spørgsmål 2:
Vil man trække de værdier i DONG, der knytter sig til 20 pct. af
koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab?
Svar:
Det er regeringens vurdering, at det samlet set er mest
fordelagtigt for staten og de samfundsmæssige interesser, der knytter sig til
den danske nordsøproduktion, at der ikke udskilles større licensandele før
privatiseringen, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrørende
samrådsspørgsmål H.
Dette skal blandt andet ses i lyset af, at staten dels ved
aktiesalget, dels ved det fortsatte medejerskab af DONG A/S vil opnå den
andel
af værdien af den danske nordsøproduktion, der er et væsentligt formål med
statsdeltagelsen.
Dog er det muligt, at DONG A/S inden privatiseringen vil
overdrage nogle mindre licensandele til staten, jf. i øvrigt svaret på
spørgsmål 1.
Spørgsmål 6:
I forbindelse med et salg af aktier, hvor staten mister
majoriteten, skal ledninger og lagre tilbagekøbes. Vil omkostningerne ved et
tilbagekøb blive pålagt Energinet Danmark?
Svar:
Det fremgår af det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte
lovforslag om Energinet Danmark (L 82), § 3, at Energinet Danmark varetager
statens købepligt til naturgasdistributionen i medfør af
naturgasforsyningslovens § 34. Energinet Danmark vil endvidere kunne varetage
et tilbagekøb af de øvrige infrastrukturaktiver fra DONG A/S.
I givet fald vil det være Energinet Danmark, der afholder
udgifterne forbundet med tilbagekøbet. Finansieringen vil ske gennem
låntagning
gennem den statslige genudlånsordning, der indgår i lovforslag om Energinet
Danmark, idet jeg i øvrigt henviser til mit svar på spørgsmål 7.
Spørgsmål 7:
Hvad er den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal
tilbagekøbes fra DONG, hvis staten ved et salg af aktier mister majoriteten i
DONG?
Svar:
Værdien af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagekøbes fra DONG
A/S, hvis staten afgiver aktiemajoriteten, udgør i dag efter
Finansministeriets
finansielle rådgivers vurdering et betragteligt milliardbeløb og dermed en
betydelig andel af den samlede værdi af DONG A/S.
Dette vil også være tilfældet den dag, spørgsmålet om statsligt
tilbagekøb af infrastrukturen bliver aktuel, men formentlig i mindre omfang.
Dels
fordi infrastrukturanlæggene er blevet ældre, dels fordi det forventes, at
DONG
A/S i den mellemliggende periode udviser vækst, hvorved
infrastrukturaktiviteterne
vil komme til at spille en forholdsvis mindre rolle i det samlede selskab.
Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere
værdien af infrastrukturanlæggene på tidspunktet for det statslige
tilbagekøb.
Det skyldes, at tidspunktet for tilbagekøbet ikke ligger fast, og at værdien
vil afhænge af en lang række faktorer, herunder markedsudviklingen og
reguleringen,
der ikke i dag er kendte.
Det forventes imidlertid, at værdien og dermed prisen for
infrastrukturanlæggene vil blive fastlagt med udgangspunkt i et skøn over de
fremtidige indtægter fra aktiverne på det tidspunkt, hvor tilbagekøbet bliver
aktuelt. Ud over efterspørgslen efter infrastrukturydelser vil indtægterne
primært være bestemt af den regulering, der gælder på tidspunktet for
tilbagekøbet.
Endvidere vil der skulle foretages et skøn over de fremtidige
omkostninger ved drift og vedligehold af infrastrukturanlæggene, bortset fra
kapitalomkostninger. Ved at fratrække omkostningerne fra indtægterne fås et
skøn over de fremtidige nettoindtægter. Disse nettoindtægter skal dække
kapitalomkostningerne
ved både gæld og egenkapital.
Værdien af aktiverne kan herefter opgøres som nutidsværdien af
nettoindtægterne fratrukket den gæld, som Energinet Danmark måtte overtage
ved
tilbagekøbet af infrastrukturanlæggene.
Det er denne pris, som Energinet Danmark vil skulle købe
aktiverne til. Værdien af infrastrukturanlæggene vil med andre ord afspejle
de
fremtidige overskud ved infrastrukturvirksomheden, der forventes på
tidspunktet
for tilbagekøbet. Disse overskud vil især afhænge af den forrentning af
egenkapitalen, som reguleringen direkte eller indirekte fastlægger, og som er
uafhængig af, om ejerskabet til infrastrukturanlæggene ligger i DONG A/S
eller
f.eks. Energinet Danmark. Den forventede forrentning af egenkapitalen må
endvidere antages at afspejle de omkostninger, der er forbundet med, at
ejerne
– hvad enten det er staten eller de øvrige aktionærer i DONG A/S –
stiller
kapital til rådighed for virksomheden.
Spørgsmål 8:
Hvilke muligheder er der for at anvende DONG og DONG’s aktiver
til at stabilisere det danske energimarked (jf. formålsbestemmelsen, som
ønskes
bevaret), hvis dette indebærer et tab eller ikkegevinstgivende investeringer
for selskabet?
Svar:
DONG A/S drives allerede i dag på et forretningsmæssigt
grundlag, hvor selskabet ikke gennem det statslige ejerskab pålægges
tabsgivende aktiviteter og opgaver. Med salget af aktier i DONG A/S vil den
mulighed, som staten i dag måtte have, bortfalde, da hensynet til de kommende
medejere af DONG A/S betyder, at staten ikke kan udnytte sit
majoritetsejerskab
til at pålægge DONG A/S at handle på en måde, der medfører tab for selskabet.
Derfor vil det først og fremmest være gennem den relevante sektorlovgivning
m.v., at de energipolitiske hensyn, der knytter sig til DONG A/S’
virksomhed,
skal sikres imødekommet.
Dette udelukker imidlertid ikke, at det for DONG A/S som en
betydelig energivirksomhed i Danmark og med en statslig majoritetsaktionær
kan
være en fordel at fastholde den nuværende formålsbestemmelse.
Det er på den baggrund, at regeringen ikke umiddelbart har til
hensigt at ændre formålsbestemmelsen.
Bilag 3
Finansministerens talepapir til brug for
besvarelsen af samrådsspørgsmål H på alm. del
Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål H:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser der er gjort
om DONG E&P’s fremtid, og for, hvorledes disse forholder sig til de
aktuelle forhandlinger om privatisering af DONG.
Talepunkter:
Regeringen har indgået aftale i Folketinget om vilkårene for
salg af aktier i DONG A/S.
Efter et salg af aktier i DONG A/S vil DONG E&P naturligvis
ikke kunne varetage statsdeltagelsen i fremtidige licenser, som tildeles ved
kommende udbudsrunder eller ved »åben dør« proceduren. Økonomi- og
erhvervsministeren har forklaret, hvordan regeringen påtænker, at
statsdeltagelsen
skal varetages i forbindelse med nye licenser.
Jeg vil derfor alene redegøre for regeringens overvejelser
vedrørende de licensandele, der allerede ejes af DONG E&P.
Baggrunden for den politiske aftale er et ønske om så vidt
muligt at bevare DONG intakt – herunder også DONG E&P. Det vil alene
være
aktieposten i Nunaoil, der udskilles inden aktiesalget, jf. mine svar på
spørgsmål
herom.
DONG E&P varetager DONG-koncernens aktiviteter inden for
efterforskning og produktion af kulbrinter.
Disse aktiviteter består for det første af de danske
licensandele, selskabet er indtrådt i på vegne af staten som følge af kravet
om
statsdeltagelse i alle nyere udbudsrunder.
For det andet har DONG E&P på kommercielle vilkår købt
yderligere andele i en række af de danske licenser og deltager endvidere i en
række licenser i landene omkring Nordsøen – især Norge – og ved
Færøerne.
DONG E&P er operatør på en række af både danske og
udenlandske licenser. I disse licenser er det således DONG E&P, der står
for selve arbejdet med at gennemføre efterforskningen og produktionen.
De kommercielle opkøb betyder, at mere end halvdelen af DONG
E&P’s omsætning og investeringer i dag finder sted uden for den
danske
kontinentalsokkel.
Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at staten og
dermed skatteborgerne på sigt skal påtage sig de økonomiske risici, der er
forbundet med efterforskning og produktion uden for Danmark og ved at være
operatør. Derfor vil det i alle tilfælde ikke være hensigtsmæssigt, at staten
overtager disse aktiviteter i tilknytning til privatiseringen.
Det er imidlertid vanskeligt i dag at adskille de licensandele,
der har baggrund i statsdeltagelsen, fra de kommercielle aktiviteter. Alle
aktiviteterne drives integreret, hvorfor en adskillelse vil være forbundet
med
betydelige omkostninger.
Det gælder særligt i de licenser, hvor DONG E&P er operatør
– f.eks. Siri-feltet – idet operatørrollen er knyttet til
ejerskabet af en
betydelig andel af licensen.
Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke vil
være muligt at fastholde operatørkompetencer inden for en organisation, der
er
begrænset til deltagelse i danske licenser uden for Eneretsområdet. Dertil er
produktionsaktiviteterne for små og for spredte. En operatørvirksomhed kan
ikke
baseres alene på statsdeltagelsen.
Derfor er det regeringens vurdering, at det samlet set er mest
fordelagtigt for staten og de samfundsmæssige interesser, der knytter sig til
nordsøproduktionen, at der ikke udskilles licensandele før privatiseringen.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at staten dels ved aktiesalget,
dels ved det fortsatte medejerskab af DONG må forventes at opnå den andel af
værdien af den danske nordsøproduktion, der er hovedformålet med
statsdeltagelsen.
Ligeledes vil staten gennem den fortsatte aktiemajoritet frem
til 2015 kunne bidrage til, at DONG E&P fortsætter den
»støvsuger«-strategi,
der på et kommercielt grundlag har ført til en højere udnyttelse af de danske
olie- og naturgasressourcer.
Samtidig har regeringen i sine overvejelser om DONG’s
privatisering også lagt vægt på, at selskabet er levedygtigt. Og her må man
gøre sig klart, at DONG E&P er en integreret del af DONG-koncernen og en
vigtig brik i selskabets fremtidige strategi.
Men DONG E&P er også et forholdsvis lille olieselskab. En
udskillelse af dele af aktiviteterne vil derfor svække selskabet betydeligt
både generelt og i forhold til deltagelsen i de enkelte licenser.
Regeringen finder derfor, at det ikke blot i forhold til aktiesalget
i DONG, men også i forhold til de samfundsmæssige hensyn, der knytter sig til
statsdeltagelsen, herunder sikring af en effektiv udnyttelse af
naturressourcerne, vil være bedst at bevare DONG og DONG E&P intakt.
Dette er baggrunden for den politiske aftale om vilkårene for
aktiesalget.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Retsinformation · 11. november 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Retsinformation · 23. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (11. november 2004) - L 99 Retsinformation · 11. november 2004
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Retsinformation · 23. december 2004
- Lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat Retsinformation · 27. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat og lov om visse havanlæg (Grænseoverskridende felter m.v.) Retsinformation · 18. februar 2002