Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og en markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling, demonstration og markedsmodning

2005/1 BSF 132Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. april 2006 af Torben Hansen (S),

Kirsten Brosbøl (S), Pernille Blach Hansen (S),

Jens Christian Lund (S), Niels Sindal (S),

Arne Toft (S) og Jytte Wittrock (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en langsigtet strategi

for udbygning af den vedvarende energi og en markant styrkelse af dansk

energiforskning, herunder udvikling,

demonstration og markedsmodning

Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde og iværksætte

en strategi for udbygning af vedvarende energi og energiforskning frem mod

2016

med følgende elementer:

1)

Danmark skal øge

kapaciteten i ny vindmølleenergi til havs med 3.000 MW ud over de 400 MW, der

allerede er besluttet i de kommende år. Der skal i samme forbindelse

udarbejdes

en ny langsigtet plan for udbygningen af havvindmøller.

2)

Danmark skal nå op på

at dække 50 pct. af sit elektricitetsforbrug med vedvarende energi.

3)

Der udarbejdes en plan

for de landbaserede vindmøller, der sikrer plangrundlag og deraf følgende

handling, for derved at garantere kontinuitet og stabilitet for nye

landbaserede vindmøller i de kommende år.

4)

Danmark skal bruge 5

mia. kr. af de voksende forskningsbudgetter til at understøtte erhvervslivets

Læs alt

forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af ny teknologi inden

for

vind- og solenergi, biogas, biomasse, bølgeenergi, brintenergi,

energibesparelser, grønne drivmidler inden for trafikken, brændselsceller

m.m.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 4 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se

Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 1635 og tillæg A

side 4834 og 4838) og beslutningsforslag nr. B 103 fra folketingsåret

2004-05,

1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4751 og

4755).

Baggrund for beslutningsforslaget

Dansk energi- og klimapolitik står over for afgørende valg i

den nærmeste fremtid. På det nordiske elmarked kan der ventes

kapacitetsmangel

og stigende priser. Man må desuden vente stadig strammere krav til reduktion

af

forureningen med drivhusgasser. Samtidig udtømmes olieressourcerne i Nordsøen

gradvis. Dermed vil Danmark med tiden igen blive afhængig af

energiforsyninger

fra udlandet – ganske som under de økonomiske kriser i halvfjerdserne.

For EU

gør samme problemstilling sig gældende. Og som klart påpeget af

Europa-Kommissionen er dette et væsentligt problem, både økonomisk,

miljøpolitisk og sikkerhedspolitisk.

Også på globalt plan er der udsigt til svindende forekomster af

fossile brændsler og deraf følgende prisstigninger, som udviklingen de

seneste

måneder allerede har givet et varsel om. Det kan få drastiske konsekvenser

for

den globale økonomi og befolkningerne ikke mindst i verdens fattigste lande.

Endvidere ses eksplosivt stigende efterspørgsel på energi fra eksempelvis

Kina

og Indien. Det spiller en meget stor rolle for de nuværende prisstigninger,

men

åbner til gengæld også for uanede eksportmuligheder for dansk

energiteknologi.

Endelig er de menneskeskabte klimaforandringer – og deres

miljømæssige, menneskelige og økonomiske skadevirkninger – efterhånden

så

veldokumenterede, at ingen længere seriøst kan argumentere for, at

verdenssamfundet

ikke skal forholde sig aktivt.

Tilsammen peger alle disse faktorer i retning af et massivt

behov for omstilling. Man kan naturligvis ikke udelukke, at olien varer ved

længere end forudset. Og modstanderne af en ansvarlig global klimaindsats kan

muligvis forhale processen mod mere vidtrækkende reduktionskrav yderligere.

Men

alt tyder på, at forandringerne kommer under alle omstændigheder før eller

senere – i den ene eller den anden form. Og når det sker, vil de mest

velforberedte lande komme til at høste store økonomiske fordele, mens de, der

tænker kortsigtet, løber en risiko for at pådrage sig store omkostninger.

Derfor har Danmark brug for en langsigtet og visionær energi-

og klimapolitik af hensyn til både økonomi, beskæftigelse, miljø og

forsyningssikkerhed. Det er på høje tid, at vi erkender mulighederne for at

skabe en positiv sammenhæng mellem disse hensyn. Fremadrettede

energipolitiske

initiativer er ikke udtryk for idealistisk luksus, men derimod et helt

centralt

instrument til overvindelse og forebyggelse af økonomiske kriser.

En væsentlig del af forklaringen på Danmarks nuværende overskud

på statsbudgettet og betalingsbalancen er en fremsynet energipolitik. Den

tidlige danske satsning på vindkraft har skabt overvældende resultater. I dag

er hver anden vindmølle i verden bygget med dansk teknologi. De danske

producenter omsætter for ca. 25 mia. kr. årligt og beskæftiger ca. 20.000

mennesker i Danmark. 90 pct. af omsætningen går til eksport.

Hertil kommer den åbenbare fordel, der er knyttet til at have

sin »egen« energiforsyning til stabile priser baseret på hjemlige

energikilder.

I takt med at olien og gassen i Nordsøen slipper op, giver det god mening at

indfase stadig større mængder af VE-strøm.

Også i fremtiden vil der kunne skabes mange tusind

arbejdspladser, hvis vi udnytter Danmarks unikke forudsætninger for at

bidrage

til løsningen af et globalt nøgleproblem. De erhvervspolitiske perspektiver

ved

en progressiv klimapolitik handler ikke bare om vindmøller. Også store danske

virksomheder som eksempelvis Danfoss, Rockwool og Velux ville vinde ved en

politik, der gør reelt op med klimaproblemerne. Og der er klare muligheder

for

at gentage »vindmølleeventyret« med andre VE-teknologier som bølgekraft,

solenergi,

bioetanol, metanol og biogas samt omstilling til anvendelse af mere

energieffektive brintteknologier.

Økonomi

Beslutningsforslagets målsætninger for udbygning af den

vedvarende energi bør realiseres med initiativer, som finansieres på

markedsøkonomiske vilkår efter den fremgangsmåde, som nu bliver anvendt til

bygning af to nye havvindmølleparker i medfør af den politiske aftale af 29.

marts 2004.

Efter denne fremgangsmåde sikres grundlaget for etablering af

nye havvindmølleparker ved gennemførelse af »udbud efter forhandling«. Det

betyder, at der i første omgang sker en prækvalifikation af interesserede

investorer, inden der i anden omgang afgives bud. Derefter indgås aftale med

den tilbudsgiver, der afgiver det laveste bud på den enkelte kontrakt. Som

fastslået i aftalen af 29. marts 2004 indhentes der bud med udgangspunkt, i

at

netudbygningsomkostningerne afholdes af den nye statslige system- og

transmissionsvirksomhed Energinet.dk. Der skabes adgang til forsøg og

forskning

i alle havvindmølleparker. Der fastsættes ikke noget afregningsloft, og der

gives adgang til realkreditfinansiering.

Den foreslåede udbygning vil således ikke belaste de offentlige

finanser. For elforbrugerne er der udsigt til stærkt begrænsede omkostninger

på

kort sigt – og en økonomisk gevinst på længere sigt. Samfundsøkonomisk

er der

udsigt til betydelige gevinster med en yderligere udbygning af den vedvarende

energi, som det er konstateret af bl.a. Det Økonomiske Råds formandskab.

Med hensyn til de øgede bevillinger til forskning og udvikling

skal de foreslåede midler afsættes fra rammen af voksende

forskningsbevillinger, der følger af den danske indfrielse af

Barcelonamålsætningen,

som samler bred politisk tilslutning.

Bemærkninger til enkelte af forslagets punkter

Ad 2

Som påpeget af repræsentanter fra den samlede energibranche på

den såkaldte Energy Camp 04 er der behov for en ambitiøs samfundsmæssig

målstyring, hvis energisektoren også i fremtiden skal bidrage til dansk

eksport. Uanset tidsperspektivet er tankegangen den samme: Udviklingen må

drives frem via ambitiøse målsætninger, som skal fastsættes her og nu. I så

fald dokumenterer energisektorens eget oplæg, at der er enorme perspektiver

for

udvikling og samarbejde blandt branchens forskellige aktører. Eksempelvis

forestiller man sig i 2025 at kunne femdoble eksporten af dansk

energiteknologi

og at kunne dække 25 pct. af transportsektorens energiforbrug med »venzin«,

som

er vindmøllestrøm omdannet til brændstof til biler.

En vigtig forudsætning for i praksis at nå målet – at 50 pct.

af det danske forbrug af el dækkes af varig energi – er, at der sker en

kraftig

udvikling af det overordnede transmissionsnet nationalt og internationalt,

således at det bliver muligt effektivt at udnytte samspillet mellem de

forskellige produktionsformer vindkraft, vandkraft, kraft baseret på

biobrændsel og på de mere konventionelle brændsler alt efter vindforhold,

vandmængde i magasinerne osv.

Ad 4

I VK-regeringens første finanslov fjernede man stort set

samtlige bevillinger til forskning og udvikling på energiområdet. De nyeste

undersøgelser fra IEA (Det Internationale Energi Agentur) viser, at de danske

statslige bevillinger til forskning og udvikling på energiområdet har været

faldende over en årrække. Hvor tilførslen af offentlige midler i 1990

udgjorde

0,03 pct. af BNP, er dette tal i dag faldet til 0,01 pct. af BNP. Udviklingen

bliver endnu mere foruroligende, når man samtidig kan se, at lande som

Sverige

og Irland prioriterer deres midler anderledes – til fordel for

energiområdet.

Det er helt afgørende, at vi får vendt udviklingen hurtigst muligt, så vi

ikke

sakker bagud i den internationale konkurrence. Mængden af offentlige midler,

som bl.a. via finansloven tilføres energiforskningen, skal tilbage på 0,03

pct.

af BNP – og gerne højere. Eksempelvis er de samlede statslige

bevillinger til

energiforskning, virksomhedernes markedsmodning m.m. blevet reduceret fra 646

mio. kr. i 2000 til 141 mio. kr. i 2005 plus 56 mio. kr. fra

højteknologifonden. Det svarer til en samlet reduktion på 70 pct. I samme

periode er indtægterne fra Nordsøen steget med 20 mia. kr.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Danmark skal være på

forkant med morgendagens behov og turde foretage investeringer, der sikrer

Danmark en førende plads på det internationale energimarked. En velfungerende

og blomstrende dansk energisektor kan bidrage positivt til den samlede

samfundsøkonomi i form af øget beskæftigelse og større indtjening.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den

vedvarende

energi og en markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling,

demonstration og markedsmodning.

(Beslutningsforslag nr. B 132).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter