Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og en markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling, demonstration og markedsmodning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. april 2006 af Torben Hansen (S),
Kirsten Brosbøl (S), Pernille Blach Hansen (S),
Jens Christian Lund (S), Niels Sindal (S),
Arne Toft (S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en langsigtet strategi
for udbygning af den vedvarende energi og en markant styrkelse af dansk
energiforskning, herunder udvikling,
demonstration og markedsmodning
Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde og iværksætte
en strategi for udbygning af vedvarende energi og energiforskning frem mod
2016
med følgende elementer:
1)
Danmark skal øge
kapaciteten i ny vindmølleenergi til havs med 3.000 MW ud over de 400 MW, der
allerede er besluttet i de kommende år. Der skal i samme forbindelse
udarbejdes
en ny langsigtet plan for udbygningen af havvindmøller.
2)
Danmark skal nå op på
at dække 50 pct. af sit elektricitetsforbrug med vedvarende energi.
3)
Der udarbejdes en plan
for de landbaserede vindmøller, der sikrer plangrundlag og deraf følgende
handling, for derved at garantere kontinuitet og stabilitet for nye
landbaserede vindmøller i de kommende år.
4)
Danmark skal bruge 5
mia. kr. af de voksende forskningsbudgetter til at understøtte erhvervslivets
Læs alt
forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af ny teknologi inden
for
vind- og solenergi, biogas, biomasse, bølgeenergi, brintenergi,
energibesparelser, grønne drivmidler inden for trafikken, brændselsceller
m.m.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 4 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se
Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 1635 og tillæg A
side 4834 og 4838) og beslutningsforslag nr. B 103 fra folketingsåret
2004-05,
1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4751 og
4755).
Baggrund for beslutningsforslaget
Dansk energi- og klimapolitik står over for afgørende valg i
den nærmeste fremtid. På det nordiske elmarked kan der ventes
kapacitetsmangel
og stigende priser. Man må desuden vente stadig strammere krav til reduktion
af
forureningen med drivhusgasser. Samtidig udtømmes olieressourcerne i Nordsøen
gradvis. Dermed vil Danmark med tiden igen blive afhængig af
energiforsyninger
fra udlandet – ganske som under de økonomiske kriser i halvfjerdserne.
For EU
gør samme problemstilling sig gældende. Og som klart påpeget af
Europa-Kommissionen er dette et væsentligt problem, både økonomisk,
miljøpolitisk og sikkerhedspolitisk.
Også på globalt plan er der udsigt til svindende forekomster af
fossile brændsler og deraf følgende prisstigninger, som udviklingen de
seneste
måneder allerede har givet et varsel om. Det kan få drastiske konsekvenser
for
den globale økonomi og befolkningerne ikke mindst i verdens fattigste lande.
Endvidere ses eksplosivt stigende efterspørgsel på energi fra eksempelvis
Kina
og Indien. Det spiller en meget stor rolle for de nuværende prisstigninger,
men
åbner til gengæld også for uanede eksportmuligheder for dansk
energiteknologi.
Endelig er de menneskeskabte klimaforandringer – og deres
miljømæssige, menneskelige og økonomiske skadevirkninger – efterhånden
så
veldokumenterede, at ingen længere seriøst kan argumentere for, at
verdenssamfundet
ikke skal forholde sig aktivt.
Tilsammen peger alle disse faktorer i retning af et massivt
behov for omstilling. Man kan naturligvis ikke udelukke, at olien varer ved
længere end forudset. Og modstanderne af en ansvarlig global klimaindsats kan
muligvis forhale processen mod mere vidtrækkende reduktionskrav yderligere.
Men
alt tyder på, at forandringerne kommer under alle omstændigheder før eller
senere – i den ene eller den anden form. Og når det sker, vil de mest
velforberedte lande komme til at høste store økonomiske fordele, mens de, der
tænker kortsigtet, løber en risiko for at pådrage sig store omkostninger.
Derfor har Danmark brug for en langsigtet og visionær energi-
og klimapolitik af hensyn til både økonomi, beskæftigelse, miljø og
forsyningssikkerhed. Det er på høje tid, at vi erkender mulighederne for at
skabe en positiv sammenhæng mellem disse hensyn. Fremadrettede
energipolitiske
initiativer er ikke udtryk for idealistisk luksus, men derimod et helt
centralt
instrument til overvindelse og forebyggelse af økonomiske kriser.
En væsentlig del af forklaringen på Danmarks nuværende overskud
på statsbudgettet og betalingsbalancen er en fremsynet energipolitik. Den
tidlige danske satsning på vindkraft har skabt overvældende resultater. I dag
er hver anden vindmølle i verden bygget med dansk teknologi. De danske
producenter omsætter for ca. 25 mia. kr. årligt og beskæftiger ca. 20.000
mennesker i Danmark. 90 pct. af omsætningen går til eksport.
Hertil kommer den åbenbare fordel, der er knyttet til at have
sin »egen« energiforsyning til stabile priser baseret på hjemlige
energikilder.
I takt med at olien og gassen i Nordsøen slipper op, giver det god mening at
indfase stadig større mængder af VE-strøm.
Også i fremtiden vil der kunne skabes mange tusind
arbejdspladser, hvis vi udnytter Danmarks unikke forudsætninger for at
bidrage
til løsningen af et globalt nøgleproblem. De erhvervspolitiske perspektiver
ved
en progressiv klimapolitik handler ikke bare om vindmøller. Også store danske
virksomheder som eksempelvis Danfoss, Rockwool og Velux ville vinde ved en
politik, der gør reelt op med klimaproblemerne. Og der er klare muligheder
for
at gentage »vindmølleeventyret« med andre VE-teknologier som bølgekraft,
solenergi,
bioetanol, metanol og biogas samt omstilling til anvendelse af mere
energieffektive brintteknologier.
Økonomi
Beslutningsforslagets målsætninger for udbygning af den
vedvarende energi bør realiseres med initiativer, som finansieres på
markedsøkonomiske vilkår efter den fremgangsmåde, som nu bliver anvendt til
bygning af to nye havvindmølleparker i medfør af den politiske aftale af 29.
marts 2004.
Efter denne fremgangsmåde sikres grundlaget for etablering af
nye havvindmølleparker ved gennemførelse af »udbud efter forhandling«. Det
betyder, at der i første omgang sker en prækvalifikation af interesserede
investorer, inden der i anden omgang afgives bud. Derefter indgås aftale med
den tilbudsgiver, der afgiver det laveste bud på den enkelte kontrakt. Som
fastslået i aftalen af 29. marts 2004 indhentes der bud med udgangspunkt, i
at
netudbygningsomkostningerne afholdes af den nye statslige system- og
transmissionsvirksomhed Energinet.dk. Der skabes adgang til forsøg og
forskning
i alle havvindmølleparker. Der fastsættes ikke noget afregningsloft, og der
gives adgang til realkreditfinansiering.
Den foreslåede udbygning vil således ikke belaste de offentlige
finanser. For elforbrugerne er der udsigt til stærkt begrænsede omkostninger
på
kort sigt – og en økonomisk gevinst på længere sigt. Samfundsøkonomisk
er der
udsigt til betydelige gevinster med en yderligere udbygning af den vedvarende
energi, som det er konstateret af bl.a. Det Økonomiske Råds formandskab.
Med hensyn til de øgede bevillinger til forskning og udvikling
skal de foreslåede midler afsættes fra rammen af voksende
forskningsbevillinger, der følger af den danske indfrielse af
Barcelonamålsætningen,
som samler bred politisk tilslutning.
Bemærkninger til enkelte af forslagets punkter
Ad 2
Som påpeget af repræsentanter fra den samlede energibranche på
den såkaldte Energy Camp 04 er der behov for en ambitiøs samfundsmæssig
målstyring, hvis energisektoren også i fremtiden skal bidrage til dansk
eksport. Uanset tidsperspektivet er tankegangen den samme: Udviklingen må
drives frem via ambitiøse målsætninger, som skal fastsættes her og nu. I så
fald dokumenterer energisektorens eget oplæg, at der er enorme perspektiver
for
udvikling og samarbejde blandt branchens forskellige aktører. Eksempelvis
forestiller man sig i 2025 at kunne femdoble eksporten af dansk
energiteknologi
og at kunne dække 25 pct. af transportsektorens energiforbrug med »venzin«,
som
er vindmøllestrøm omdannet til brændstof til biler.
En vigtig forudsætning for i praksis at nå målet – at 50 pct.
af det danske forbrug af el dækkes af varig energi – er, at der sker en
kraftig
udvikling af det overordnede transmissionsnet nationalt og internationalt,
således at det bliver muligt effektivt at udnytte samspillet mellem de
forskellige produktionsformer vindkraft, vandkraft, kraft baseret på
biobrændsel og på de mere konventionelle brændsler alt efter vindforhold,
vandmængde i magasinerne osv.
Ad 4
I VK-regeringens første finanslov fjernede man stort set
samtlige bevillinger til forskning og udvikling på energiområdet. De nyeste
undersøgelser fra IEA (Det Internationale Energi Agentur) viser, at de danske
statslige bevillinger til forskning og udvikling på energiområdet har været
faldende over en årrække. Hvor tilførslen af offentlige midler i 1990
udgjorde
0,03 pct. af BNP, er dette tal i dag faldet til 0,01 pct. af BNP. Udviklingen
bliver endnu mere foruroligende, når man samtidig kan se, at lande som
Sverige
og Irland prioriterer deres midler anderledes – til fordel for
energiområdet.
Det er helt afgørende, at vi får vendt udviklingen hurtigst muligt, så vi
ikke
sakker bagud i den internationale konkurrence. Mængden af offentlige midler,
som bl.a. via finansloven tilføres energiforskningen, skal tilbage på 0,03
pct.
af BNP – og gerne højere. Eksempelvis er de samlede statslige
bevillinger til
energiforskning, virksomhedernes markedsmodning m.m. blevet reduceret fra 646
mio. kr. i 2000 til 141 mio. kr. i 2005 plus 56 mio. kr. fra
højteknologifonden. Det svarer til en samlet reduktion på 70 pct. I samme
periode er indtægterne fra Nordsøen steget med 20 mia. kr.
Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Danmark skal være på
forkant med morgendagens behov og turde foretage investeringer, der sikrer
Danmark en førende plads på det internationale energimarked. En velfungerende
og blomstrende dansk energisektor kan bidrage positivt til den samlede
samfundsøkonomi i form af øget beskæftigelse og større indtjening.
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den
vedvarende
energi og en markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling,
demonstration og markedsmodning.
(Beslutningsforslag nr. B 132).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer Retsinformation · 1. marts 2005
- Betænkning over Forslag til lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Retsinformation · 14. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg m.v.) Retsinformation · 13. december 2012
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) Retsinformation · 1. marts 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Retsinformation · 23. maj 2006
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN EU-lovgivning · 13. juli 2009