Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.)

2004/1 BTL 100Betænkning over lovforslagFolketinget13. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 10.

december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

(Producentansvar

for elektronikskrot m.v.)

[af

miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1.

behandling den 24. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 7. oktober 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 6. Den 11. november 2004 sendte

miljøministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har sendt udvalget følgende

udtalelse

:

Læs alt

Med dette lovforslag foreslås indført producentansvar for elektronikskrot.

Det medfører i praksis, at det fremover er producenter og importører, der får

ansvar for at tage affald af elskrot tilbage, håndtere det miljømæssigt

korrekt

og afholde samtlige udgifter herved.

Der er imidlertid også i forslaget en hjemmel i §

9 m

til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at forhandlere har pligt til

for egen regning at tilbagetage og opbevare det elektriske og elektroniske

udstyr, som køberen kasserer ved køb af tilsvarende nyt udstyr. Denne

bestemmelse er indsat for at implementere elskrotdirektivets artikel 5, stk.

1,

b

)

, hvorefter forhandlere som udgangspunkt

har en begrænset tilbagetagningspligt, som gælder i de situationer, hvor der

samtidig købes nyt udstyr, som erstatter kassabelt udstyr af samme type, og

idet forhandleren kun er forpligtet til at tage samme mængde eller antal af

produkter tilbage, som der sælges. Denne bestemmelse i direktivet kan

fraviges,

såfremt det herved ikke bliver vanskeligere for forbrugeren at aflevere

affaldet.

Kommunerne forventes fortsat at være hovedansvarlig for opgaven

med indsamling af affald fra husholdninger, og under forhandlingerne af

forslaget har de berørte organisationer lagt vægt på, at husholdningerne for

t

sat

skal kunne aflevere affald til kommunerne, fordi de anser det for

hensigtsmæssigt

at bevare den eksisterende, velfungerende infrastruktur på dette område.

Jeg er enig i dette synspunkt, og det er min opfattelse, at de

nuværende kommunale indsamlingsordninger er tilstrækkeligt finmaskede til at

sikre en effektiv indsamling af affaldet fra private husholdninger. Hertil

kommer

,

at de kommunale indsamlingsordninger

i dag suppleres af frivillige ordninger, hvor forhandlere tager kasseret

udstyr

tilbage ved køb af nyt udstyr. Som eksempel kan nævnes hårde hvidevarer. Jeg

ser derfor ikke noget behov for at gennemføre regler om, at forhandlere skal

forpligtes til at tage udtjent udstyr tilbage.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er bekymrede for, at miljøministeren

ikke tager den stigende import af elektronik over internettet alvorligt

og opfordrer derfor ministeren til at få klarlagt

problemet.

Problemet med de produkter,

der kommer til landet uden om systemet, kan blive stort, hvis alle

virksomheder

kun tager den mængde retur, som de sælger. På den måde vil produkter, som

ikke

er med til at betale til systemet, udnytte ordningen.

Dansk Folkeparti ser det

som en klar forbedring, at ministeren har tilkendegivet, at den danske

ordning er

tilstrækkelig, og at ministeren ikke ønsker at påtvinge virksomhederne en ny

ordning,

som vil betyde, at hver virksomhed skal oprette et skrotdepot for elektronik,

men at dette lovforslag er tiltænkt

en situation

,

hvis

hvor

der

kommer nye besværlige produkter på det danske marked.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder det yderst

hensigtsmæssigt, at producenterne af elektronik forpligtes til at tilbagetage

kasserede apparater. Det er vigtigt, at der hurtigst muligt etableres de

nødvendige

procedurer, som sikrer

,

at producenterne rent faktisk

påtager sig ansvaret til fordel for genbrug/genanvendelse og mindst mulig

t

affald. Det bør overvejes at indføre en pantordning, således at forbrugerne

får

et beløb tilbage, når de afleverer den kasserede elektronik.

Enhedslistens medlem af udvalget er i udgangspunktet positiv

over for tiltag, der giver øget fokus på generelt at få affaldet gjort mindre

skadeligt. Derfor er tiltag, der kan føre til øget indsamling af elektronisk

og

elektrisk affald, positive. Danmark har i dag en række offentlige ordninger,

hvoraf

som

nogle

steder

er velfungerende, andre ikke,

men der er ikke i ordningerne meget incitament til producenterne om at

nedbringe mængde

n

r

af

farlige stoffer, gøre apparater og lignende mindre komplicerede at genanvende

eller gøre dem mere holdbare. Implementering af dette EU-direktiv vil

muligvis

gøre det mere tydeligt for producenterne, hvordan deres produkter påvirker

samfundet, når de ikke længere kan bruges, og dermed virke forebyggende. Det

er

imidlertid svært at læse ud af såvel direktiv som lovforslag, hvordan man

forestiller sig, at de nye ordninger reelt kommer til at virke præventivt.

Alt

andet lige vil de fleste producenter have en grundlæggende interesse i at

sælge

så meget som muligt, hvilket er i modstrid med intentionerne om at begrænse

mængderne af elektronik. Men som nævnt kan vi håbe på, at det ændrer

produkternes karakter over mod det mindre farlige. Det er vigtigt for

Enhedslisten,

at de offentlige ordninger bevares, fordi det skal være nemt for borgerne at

aflevere deres udtjente produkter. Enhedslistens bekymring går i høj grad på,

om der er tilstrækkeligt effektive virkemidler til at sikre den bedst mulige

behandling af affaldet, og om det er muligt at kontrollere, at det er de

bedste

løsninger, der bliver anvendt.

Enhedslisten har endvidere noteret sig, at ministeren har oplyst,

at kommunerne som hidtil vil have ansvaret for at sikre en effektiv

indsamling

af elskrot. Problemet er ordene »som hidtil«, fordi den nuværende indsamling

netop ikke er tilstrækkelig effektiv. Alt for meget havner i

forbrændingsanlæg,

og Enhedslisten opfordrer derfor miljøministeren til i forlængelse af

vedtagelsen af dette lovforslag at fremlægge forslag, der kan øge

effektiviteten af indsamlingen i kommunerne.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti bemærker, at der med gennemførelsen af

direktivet i hele EU vil være tale om en markant forbedring af håndteringen

af

elektronikaffald i Europa. Men den konkrete gennemførelse i Danmark sikrer

ikke, at mest muligt af især småelektronikaffaldet friholdes fra

forbrændingsanlæg.

Det fremgår af miljøministerens besvarelse af spørgsmål 13, at

producenten, der har omkostningerne til behandlingen af affaldet, ikke har

ansvaret for at indsamle affaldet hos forbrugerne, og at det derfor er

kommunernes ansvar at sikre en effektiv indsamling. Derved undgås en

interessekonflikt, men når ministeren samtidig

t

afviser at sikre, at kommunerne gennemfører en ensartet og effektiv

indsamling

som f.eks. den, vi kender fra papir og glas (besvarelsen af spørgsmål 16),

vil

det ikke alle steder være sikret, at borgerne får nem adgang til at

bortskaffe

deres småelektronikaffald, så det kan friholdes fra forbrændingsanlæggene.

Kun

de mest miljøansvarlige kommuner vil sikre en effektiv indsamling, mens

småelektronikaffaldet fortsat vil blive brændt alle andre steder, når

miljøministeren

lader ansvaret sejle på denne måde.

SF mener, at der bør etableres husstandsindsamling eller

etableres affaldsbeholdere til elektronisk småaffald ved siden af glas- og

papirbeholderne på centrale steder. Elektronikaffald i forbrænding bidrager

til

dioxinforurening af luften og slagger og aske fra forbrændingen pga.

affaldets

indhold af bl.a. PVC, bromerede flammehæmmere og det store indhold af kobber,

der virker som katalysator for dioxindannelsen. Foruden kobber vil der blive

tabt store mængder af »eksotiske« metaller til slaggerne og asken. Metaller,

som er indvundet ved minedrift i bl.a. tredje

verdens

lande

med alvorlige miljøkonsekvenser til følge.

SF støtter gennemførelsen af direktivet i Danmark. SF kan

imidlertid ikke stemme for regeringens lovforslag, da det ikke gør det nemt

for

folk at komme af med elektronisk småaffald på en forsvarlig måde.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Erling Bonnesen (V)

Helga Moos (V)

Eyvind Vesselbo (V)

fmd.

Jens Vibjerg (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Freddie H. Madsen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

nfmd.

Inger Bierbaum (S)

Margot Torp (S)

Pernille Blach Hansen (S)

Jacob Buksti (S)

Torben Hansen (S)

Jørn Jespersen (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Konsulentrapport »Evaluering af model for implementering

af WEEE-direktivet«, fra miljøministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslag

4

1. udkast til betænkning

5

Bidrag til betænkning, fra miljøministeren

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 100

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvorfor der ikke er symmetri mellem historisk

privat affald og historisk erhvervsaffald, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm., om det kan opfattes som ekspropriation, hvis en

producent pålægges meget store bidrag, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

3

Spm., om ministeren vil tage de nødvendige skridt til, at

der i lovfor

-

slag

et

eller i en senere bekendtgørelse indføres en bestemmelse om, at ordningen

tages op til evaluering efter 5 år, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om, at ministeren bedes gøre rede for statens

tilsynsrolle med producenterne, herunder i særlig grad statens mulige

sanktionsmuligheder i forbindelse med en eventuel overtrædelse af loven, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, at ministeren bedes præcisere

kompetencefordelingen myndighederne imellem samt mellem kommunen og det

private, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, at ministeren bedes redegøre for, hvordan

handlen over internettet forventes at spille

ind

sammen

med

på

lov

en

forslaget

,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, at ministeren bedes redegøre for, om der i

lovforslaget eller i bekendtgørelser vil fremgå krav om geografisk dækning

til producenterne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren kan bekræfte, at alle elektroniske

produkter er omfattet af loven, uanset størrelse, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

9

Spm., om ordningen vil omfatte dele til elektronik,

f.eks. kabelrester, ledningsstumper, pærer, batterier m.v., til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, at ministeren bedes udarbejde et notat, der

belyser sammensætningen og den forventede fremtidige sammensætning af

elektronikmarkedet

og elektronikaffaldet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilke målsætninger der eksisterer i dag for

indsamling af elektronikskrot, og hvilke

der

planlægges,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren kan give tilsagn om, at der vil blive

fastsat målsætninger for de enkelte fraktioner (produkttyper) af

elektronikaffald, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilken tilskyndelse der vil være

for

til

at indsamle elektronikskrot, når

det billigste for producenten er, at forbrugeren smider elektronikskrot i

skraldespanden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren kan give tilsagn om, at alle

elektroniske produkter uden undtagelse vil blive mærket på selve produktet og

ikke kun på emballagen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der etableres

et system, som gør det let for forbrugerne at skaffe sig af med produktet på

den korrekte måde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren kan give tilsagn om, at der vil blive

opstillet indsamlingsbeholdere for elektronik ved de allerede eksisterende

indsamlings

steder

ordninger

for papir og glas, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter