Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

Ikke gældende siden 6. juli 2006 LBK nr 783 af 01/09/2003LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1 afgørelse

Arbejdsretten m.fl. 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme

Herved bekendtgøres lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, med de

ændringer, der følger af lov nr. 1270 af 20. december 2000, § 6 i lov

nr.

145 af 25. marts 2002, § 5 i lov nr. 292 af 15. maj 2002, lov nr. 372 af

6. juni 2002, § 17 i lov nr. 409 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr.

1047

af 17. december 2002 og i § 2 i lov nr. 380 af 28. maj 2003.

Kapitel I

Grundskyld

§ 1.

Af

de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om

vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien,

svares til kommunen en afgift, der benævnes kommunal grundskyld.

Stk. 2.

Den

kommunale grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt

promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige

grundværdi

forstås den laveste af følgende værdier:

1)

Ejendommens

grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat

ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme

omhandlede

ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og

8.

Læs alt

2)

Den afgiftspligtige

grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld

det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Stk. 3.

Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, opgøres som den skønnede

stigning

i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct.

Den

skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren

med

tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højst

udgøre 7 pct.

Stk. 4.

For nye

grunde som nævnt i stk. 2 og grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er

sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og hvor

vurderingsmyndighederne har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens

§ 33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne ansættelse efter fradrag

for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld som udgangspunkt

for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved

beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien

efter

fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.

stk. 2,

nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, til skatteårets niveau, med

reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3. 1. og 2. pkt.

finder tilsvarende anvendelse, hvor en ejerlejligheds fordelingstal ændres,

og

hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en ansættelse efter

vurderingslovens

§ 33, stk. 16.

Stk. 5.

For

afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af

fradraget for forbedringer, anvendes grundværdien med det ændrede fradrag for

forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag

efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det

seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for

fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den

afgiftspligtige

grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de

mellemliggende år, jf. stk. 3.

Stk. 6.

For

afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af

fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8, anvendes grundværdien med de

ændrede

fritagelser som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag

efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det

seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for

fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den

afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten

for

de mellemliggende år, jf. stk. 3.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse med den

endelige

vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive

forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal grundskyld, og

summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på

tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der er

fastsat for amtskommunal grundskyld for de forskellige typer ejendomme, jf.

§ 5, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

I kommuner,

hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale

grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme,

som

på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,

må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage

eller

skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige

grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til

landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede

afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er

fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. I Københavns,

Frederiksberg

og Bornholms Kommuner lægges den promille, der, jf. § 5, er fastsat for

amtskommunal grundskyld for de pågældende typer ejendomme til den

maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4.

Indenrigs-

og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er

omfattet

af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb,

hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i

stk. 3,

nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille

for

et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af

kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns,

Frederiksberg

og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der

er

omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens

grundskyldpromille

nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune beregnes tilskuddet højest på

baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.

Stk. 5.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige

tilskud efter stk. 4

§ 3.

(Ophævet).

§ 4.

(Ophævet).

§ 5.

Amtskommunal grundskyld udskrives med 10 promille af den afgiftspligtige

grundværdi.

Stk. 2.

Af

ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved

skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole

eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves

den amtskommunale grundskyld dog med 5,7 promille af en del af de pågældende

ejendommes afgiftspligtige grundværdi. Denne del af den afgiftspligtige

grundværdi

opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den

afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund

og have.

§ 6.

(Ophævet).

§ 6 A.

Efter begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering,

som

lægges til grund ved skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri,

planteskole eller frugtplantage, ydes der henstand med betaling af

grundskyld,

herunder grundskyld til amtskommunen, såfremt ejendommen er beliggende inden

for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller

mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme, der ligger

i

yder- eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der

vedrører

skatteåret 1969-70 og følgende skatteår.

Stk. 2.

Der kan

alene ydes henstand med betalingen af grundskylden, for så vidt den vedrører

arealer med den angivne benyttelse og kun i det omfang, grundskylden er

beregnet af den del af den afgiftspligtige grundværdi, der ligger over et

beløb

pr. arealenhed, fastsat af ligningsrådet.

Stk. 3.

Henstandsbeløbene forrentes med 6 pct. årlig fra den sidste rettidige

indbetalingsdag for de grundskyldsbeløb, hvormed der ydes henstand. Renter

tilskrives henstandsbeløbet ved skatteårets udgang.

Stk. 4.

Til

sikkerhed for betaling af henstandsbeløbene med påløbne renter tinglyses der

på

ejendommen skadesløsbrev med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende

med tillæg af foranstående prioriteter må ikke overstige den for ejendommen

ved

den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi.

Stk. 5.

Når

tinglysning er sket, kan henstand ydes, indtil henstandsbeløbet med

tilskrevne

renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende.

Stk. 6.

Når

yderligere henstand herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter

ejeren

i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og

efter de for disse gældende regler.

Stk. 7.

Henstandsbeløbet med tilskrevne renter forfalder til betaling, når det

område,

i hvilket det pågældende areal er beliggende, ikke længere er omfattet af de

i

stk. 1 omhandlede zoner eller, efter ikrafttrædelsen af lov om by- og

landzoner, en landzone. Henstands- og rentebeløb vedrørende ejendomme, som

umiddelbart i medfør af loven om by- og landzoner henføres fra mellemzone til

byzone, kan dog efter anmodning afdrages med en tredjedel den førstkommende

1.

juli efter overgangen til byzone og med en tredjedel hver 1. juli i de

følgende

2 år. For beløb, der omfattes af en sådan afdragsordning, finder reglerne i

stk. 3 og 8 tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Hvert år

inden den 15. januar tilstiller kommunalbestyrelsen vedkommende ejer

meddelelse

om kommunens tilgodehavende pr. 1. januar med angivelse af de beløb, hvormed

der i det foregående kalenderår er ydet henstand, samt af tilskrevne renter.

§ 6 B.

(Ophævet).

§ 7.

Fritaget for kommunal grundskyld er:

a)

De staten tilhørende

kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b)

Andre staten,

kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse

af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug,

skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder

ikke

for ejendomme, der tilhører DSB. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder

betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen

alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

c)

Fremmede staters

gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats

gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende

fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har

forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede

stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af

internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og

organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.

d)

Fredede ejendomme,

hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til

lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede

grund, gårdsplads og have.

e)

Den bebyggede grund,

gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved

forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig

benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter,

og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et

forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i

matrikulær

henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt

vurderet.

Stk. 2.

Fritagelsen

efter stk. 1, litra d, omfatter ikke ejendomme, der tilhører

1)

stat, kommuner,

amtskommuner, kirker eller præsteembeder,

2)

en ejer, hvis

budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af

tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.

Stk. 3.

De Danmarks

Nationalbank ved § 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede

skattebegunstigelser berøres ikke af denne lov.

Stk. 4.

Er der

inden denne lovs ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i § 16,

stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter

meddelt

fritagelse for kommunal grundskyld af udtørrede ferskvandsarealer, kan

indenrigs- og sundhedsministeren forlænge denne fritagelse inden for det i

nævnte bestemmelse angivne tidsrum.

Stk. 5.

Er der inden

denne lovs ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af

dele

af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et begrænset åremål, skal

den ved bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933

om

kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for kommunal grundskyld af det

inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål -

omfatte

grundskyld i henhold til nærværende lov.

Stk. 6.

Såfremt en

ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal grundskyld

efter

nærværende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de

omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare

grundskyld, er indtrådt.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal

grundskyld af:

a)

Skoler, hospitaler,

sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning,

biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer.

Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.

b)

Sports- og

idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre

organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der

anvendes

til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er

en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers

friluftsliv.

c)

Ejendomme, der ejes

af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt

formål, og som anvendes til institutionens formål.

d)

Gas-, vand- og

fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle

inden

for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter -

bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Stk. 2.

Såfremt kun

en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for

fritagelse for kommunal grundskyld, kan fritagelse alene meddeles for så vidt

angår den del af grundværdien, der falder på denne del.

Stk. 3.

Hvor en

skov som følge af brand, storm, svampeangreb eller lignende begivenheder har

lidt skade på træbestanden, og dette har medført, at den på selve skoven

faldende del af ejendomsværdien er væsentligt lavere end normalværdien, jf. §

15 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, kan kommunalbestyrelsen

fritage så stor en del af grundværdien, som forholdsmæssigt svarer til

forskellen mellem normalværdien og den ovennævnte del af ejendomsværdien, for

kommunal grundskyld i et sådant tidsrum, at skovens normaltilstand kan være

genoprettet.

§ 8 A.

(Ophævet).

§ 8 B.

(Ophævet).

§ 9.

I

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det

ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse

bevares,

er kommunalbestyrelsen berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode ad

gangen - at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den

ejendommen påhvilende kommunale grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse

er

dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden

dennes

samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.

Stk. 2.

Foretager

ejeren - uden indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen -

bygningsforanstaltninger på grunden, som af kommunalbestyrelsen skønnes at

stride imod de for fritagelsen fastsatte vilkår, bestemmer

kommunalbestyrelsen,

hvorvidt og da i hvilket omfang samt fra hvilket tidspunkt den givne

fritagelse

skal anses for bortfaldet.

Kapitel II

Ejendomsskyld

§§ 10-21.

(Ophævet).

Kapitel III

Ejendomme beliggende i flere kommuner

§ 22.

Når en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et, foretages

der,

jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, af

vedkommende

vurderingsmyndighed

ved vurderingerne

en fastsættelse af, hvor stor en del af grundværdien for den pågældende

ejendom

og eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres til hver af

kommunerne.

Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld til kommunen, skal

vurderingsmyndigheden,

jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme,

efter begæring af enhver af kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne

del af grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på

kommunerne.

Stk. 2.

De af

vurderingsmyndighederne i henhold til

stk. 1 trufne afgørelser kan såvel af vedkommende skattepligtige som af de

interesserede kommunalbestyrelser indankes for vedkommende vurderingsankenævn

og for landsskatteretten i overensstemmelse med bestemmelserne i

§§ 22A-22C i skattestyrelsesloven.

Kapitel IV

Dækningsafgift m.v.

§ 23.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til

§ 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for

kommunal grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører

for

kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for

forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i

ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift

af ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7,

stk. 1, litra a. I primærkommunerne opkræves dækningsafgiften af

grundværdien af ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med

vedkommende primærkommunes grundskyldpromille. Af de øvrige ejendomme, der er

dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves

dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes

grundskyldpromille, dog højst med 10 promille. I Københavns, Frederiksberg og

Bornholms Kommuner kan dækningsafgiften af grundværdien af de ejendomme, der

er

omfattet af 4. punktum, yderligere opkræves med halvdelen af den promille,

hvormed amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land. Dækningsafgiften

af

forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der

højst kan udgøre 3,75 i amtskommunerne og 5 i de øvrige kommuner. I

Københavns,

Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan dækningsafgiften af forskelsværdien

højst udgøre 8,75 promille.

Stk. 2.

Ejendomme

tilhørende primærkommuner er fritaget for den i stk. 1 nævnte

dækningsafgift

til vedkommende amtskommune. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen

fritage

ejendomme, der tilhører vedkommende amtskommune, for dækningsafgift. I såvel

amtskommuner som primærkommuner kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme,

der

er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller staten, for

dækningsafgift.

Stk. 3.

Bliver en

ejendom fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1,

litra b, eller § 7, stk. 3, svares dækningsafgiften efter

nærværende

paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for

kommunal grundskyld, bortfalder dækningsafgiftspligten samtidig hermed.

Stk. 4.

Vurderingsmyndighederne skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de

ansættelser eller årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien, der er

fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren

fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til

vurderingsmyndighederne

for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.

§ 23 A.

I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der som bidrag til de

udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik,

værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares

dækningsafgift

af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som

anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der

vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end

halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.

Stk. 2.

Dækningsafgift

af de i stk. 1, 1. punktum, omhandlede ejendomme svares af

forskelsværdien

med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 10.

Dækningsafgift af de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede ejendomme svares

med

samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte

formål anvendte del af ejendommen. Af ejendomme, der er omfattet af

stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt

formål, svares kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt

på

grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til

afgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal

fjerdedele af et år. Dækningsafgift svares alene af den del af den

afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3.

Dækningsafgift i henhold til denne paragraf kan ikke opkræves af ejendomme,

der

er fritaget for grundskyld i henhold til § 7.

Stk. 4.

Såfremt en

ejendom som følge af ændring i anvendelsen af denne overgår til eller ophører

med at skulle svare dækningsafgift efter nærværende paragraf, sker dette ved

udgangen af det kvartal, hvori ændringen har fundet sted.

Stk. 5.

Vurderingsmyndighederne skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de

ansættelser eller årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de

fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede

dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal

betale til vurderingsmyndighederne for foretagelse af de nævnte vurderinger

og

fordelinger.

§ 23 B.

Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 eller

§ 23 A og om ændring af promillernes størrelse skal, for at have

virkning

for det kommende skatteår, være truffet senest samtidig med den endelige

vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år.

§ 23 C.

Beslutter en kommune at opkræve

dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23 A, skal

vurderingsmyndighederne på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de

ansættelser og tilbagereguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de

fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af dækningsafgift for det

første år, hvori dækningsafgiften opkræves. Skatteministeren fastsætter det

vederlag, som kommunerne skal betale til vurderingsmyndighederne for

foretagelse

af de nævnte vurderinger og fordelinger.

§ 24.

(Ophævet).

§ 25.

(Ophævet).

Kapitel V

Skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v.

§ 26.

Skatteåret løber fra 1. januar til 31. december.

Stk. 2.

Ansættelserne ved de i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme

foretagne almindelige vurderinger og omvurderinger, jf. lovens § 3,

lægges

til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det

første

skatteår, der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter

det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr.

2.

1)

§ 27.

Grundskyld og dækningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater efter

kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder,

som kommunalbestyrelsen bestemmer. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter

udgør mindre end 200 kr. årlig, opkræves beløbet dog ikke.

Stk. 2.

Sker

betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter

forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre skattebeløbet

forrentet fra forfaldsdagen med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned,

indtil betaling sker.

Stk. 3.

Enhver af

de nævnte skatter og afgifter tillige med påløbne renter bliver, såfremt de

ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, at

søge

inddrevet ved udpantning. Skatte- og afgiftsbeløbene samt renter kan dog

tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den betalingspligtige, jf.

§ 29, stk. 1, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere

regler

om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af

bøde

for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 27 A.

Bestemmelsen i § 27, stk. 2, gælder også for forrentning af øvrige

betalinger, der vedrører ejendommen, og som opkræves sammen med de kommunale

ejendomsskatter.

§ 28.

Amtskommunal grundskyld og dækningsafgift opkræves ved vedkommende kommunes

foranstaltning sammen med de kommunale ejendomsskatter efter reglerne i

§ 27. De pålignede beløb indbetales halvårsvis til amtskommunen senest

henholdsvis den 10. april og den 10. oktober. Ved senere indbetaling svarer

kommunen morarente med 1 pct. månedlig pr. påbegyndt måned fra

betalingsfristen

at regne. Afgifter, brandforsikringspræmier m.v. opkræves af kommunerne efter

de hidtil gældende regler.

§ 28 A.

Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller

delvis at varetage de opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsen efter denne

lov, bortset fra fastsættelse af grundskyldpromillen, jf. § 2,

stk. 1, og beslutning om opkrævning af dækningsafgift og om promiller

efter §§ 23 og 23 A.

Stk. 2.

En

afgørelse, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1, kan

ikke

påklages til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den faste ejendom er

beliggende.

§ 29.

Samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende

ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede

pante-

og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge

erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne

ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.

Stk. 2.

Påklage af

en sket ansættelse fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid.

Stk. 3.

Ændres en

ansættelse ifølge klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at

foretage senest ved førstkommende opkrævning.

Stk. 4.

Hvor

ændring af ansættelsen eller skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt

skat, har den skattepligtige krav på renter. Renterne beregnes med 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra datoen for indbetalingen, og indtil tilbagebetalingen

sker.

Sker godtgørelse i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges

ved

førstkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige

betalingsdag ved denne opkrævning.

§ 29 A.

Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af

ejendomme,

der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning,

for

en del af den kommunale og amtskommunale grundskyld, der har været svaret af

arealerne.

Stk. 2.

Godtgørelsen ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori

den

pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til

og

med det skatteår, der følger efter det kalenderår, hvori arealerne

tilbageføres

til landzone (godtgørelsesperioden). Hvis arealerne er blevet overført til

byzone eller sommerhusområde, mens den pågældende har været ejer af dem,

regnes

godtgørelsesperioden dog først fra og med det kvartal, hvori denne overførsel

har fundet sted. Godtgørelsesperioden kan dog tidligst regnes fra den 1.

januar

1970, og den kan højst udgøre 20 år.

Stk. 3.

For hvert

skatteår i godtgørelsesperioden fastsættes af vurderingsmyndigheden et beløb,

der skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige grundværdi, der har

været

gældende for ejendommen for det pågældende skatteår, og den afgiftspligtige

grundværdi, ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den

havde ligget i landzone.

Stk. 4.

De beløb,

der er fastsat efter stk. 3, ganges med den samlede kommunale og

amtskommunale grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte

skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct.

p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.

Stk. 5.

Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte samlede beløb efter stk. 4

inkl. renter.

Stk. 6.

Godtgørelsen udbetales af den kommune, som arealerne ligger i, til ejeren af

arealerne på tilbageførselstidspunktet. Den del af godtgørelsen, der vedrører

godtgørelsesperioden bortset fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder

efter, at tilbageførslen til landzone har fundet sted. Den del af

godtgørelsen,

der vedrører de to sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest inden

udgangen af godtgørelsesperioden.

Stk. 7.

Kommunen

kan over for vedkommende amtskommune modregne den del af en udbetalt

godtgørelse, der vedrører amtskommunal grundskyld, ved førstkommende

indbetaling af amtskommunernes ejendomsskatter, jf. § 28.

Stk. 8.

Udgiften

ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.

Stk. 9.

Reglerne i

denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.

§ 30.

Ud

over, hvad bestemmelserne i denne lov hjemler, kan kommunal grundskyld og

dækningsafgift hverken eftergives eller på anden måde lempes.

§ 30 A.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsernes

adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til

private.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser

§ 31.

(Ophævet).

§ 32.

(Ophævet).

Kapitel VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§§ 33-36.

(Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser. Udeladt her).

§ 37.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende

gennemførelsen af nærværende lov.

§ 38.

Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 1.

september 2003

Lars Løkke Rasmussen

/Niels Jørgen Mau

Officielle noter

1)

Har virkning for beregningen for skatteåret 2005 og senere skatteår. Frem til

skatteåret 2005 gælder § 26, stk. 2, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000.

Lignende dokumenter