Bekendtgørelse af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1 afgørelse
Arbejdsretten m.fl. 1
- § 23 a 1
De nyeste afgørelser
- Delkendelse af 4. september 2026 i FV2026-573 Arbejdsretten m.fl. · 4. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme
Herved bekendtgøres lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, med de
ændringer, der følger af lov nr. 1270 af 20. december 2000, § 6 i lov
nr.
145 af 25. marts 2002, § 5 i lov nr. 292 af 15. maj 2002, lov nr. 372 af
6. juni 2002, § 17 i lov nr. 409 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr.
1047
af 17. december 2002 og i § 2 i lov nr. 380 af 28. maj 2003.
Kapitel I
Grundskyld
§ 1.
Af
de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om
vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien,
svares til kommunen en afgift, der benævnes kommunal grundskyld.
Stk. 2.
Den
kommunale grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt
promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige
grundværdi
forstås den laveste af følgende værdier:
1)
Ejendommens
grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat
ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme
omhandlede
ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og
8.
Læs alt
2)
Den afgiftspligtige
grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld
det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.
Stk. 3.
Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, opgøres som den skønnede
stigning
i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct.
Den
skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren
med
tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højst
udgøre 7 pct.
Stk. 4.
For nye
grunde som nævnt i stk. 2 og grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er
sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og hvor
vurderingsmyndighederne har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens
§ 33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne ansættelse efter fradrag
for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld som udgangspunkt
for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved
beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien
efter
fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.
stk. 2,
nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, til skatteårets niveau, med
reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvor en ejerlejligheds fordelingstal ændres,
og
hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en ansættelse efter
vurderingslovens
§ 33, stk. 16.
Stk. 5.
For
afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af
fradraget for forbedringer, anvendes grundværdien med det ændrede fradrag for
forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag
efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det
seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for
fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den
afgiftspligtige
grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de
mellemliggende år, jf. stk. 3.
Stk. 6.
For
afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af
fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8, anvendes grundværdien med de
ændrede
fritagelser som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag
efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det
seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for
fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den
afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten
for
de mellemliggende år, jf. stk. 3.
§ 2.
Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse med den
endelige
vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive
forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal grundskyld, og
summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på
tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der er
fastsat for amtskommunal grundskyld for de forskellige typer ejendomme, jf.
§ 5, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 3.
I kommuner,
hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale
grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme,
som
på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage
eller
skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige
grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede
afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er
fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. I Københavns,
Frederiksberg
og Bornholms Kommuner lægges den promille, der, jf. § 5, er fastsat for
amtskommunal grundskyld for de pågældende typer ejendomme til den
maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er
omfattet
af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb,
hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i
stk. 3,
nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille
for
et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af
kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns,
Frederiksberg
og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der
er
omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens
grundskyldpromille
nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune beregnes tilskuddet højest på
baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.
Stk. 5.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige
tilskud efter stk. 4
§ 3.
(Ophævet).
§ 4.
(Ophævet).
§ 5.
Amtskommunal grundskyld udskrives med 10 promille af den afgiftspligtige
grundværdi.
Stk. 2.
Af
ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved
skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole
eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves
den amtskommunale grundskyld dog med 5,7 promille af en del af de pågældende
ejendommes afgiftspligtige grundværdi. Denne del af den afgiftspligtige
grundværdi
opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den
afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund
og have.
§ 6.
(Ophævet).
§ 6 A.
Efter begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering,
som
lægges til grund ved skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri,
planteskole eller frugtplantage, ydes der henstand med betaling af
grundskyld,
herunder grundskyld til amtskommunen, såfremt ejendommen er beliggende inden
for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller
mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme, der ligger
i
yder- eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der
vedrører
skatteåret 1969-70 og følgende skatteår.
Stk. 2.
Der kan
alene ydes henstand med betalingen af grundskylden, for så vidt den vedrører
arealer med den angivne benyttelse og kun i det omfang, grundskylden er
beregnet af den del af den afgiftspligtige grundværdi, der ligger over et
beløb
pr. arealenhed, fastsat af ligningsrådet.
Stk. 3.
Henstandsbeløbene forrentes med 6 pct. årlig fra den sidste rettidige
indbetalingsdag for de grundskyldsbeløb, hvormed der ydes henstand. Renter
tilskrives henstandsbeløbet ved skatteårets udgang.
Stk. 4.
Til
sikkerhed for betaling af henstandsbeløbene med påløbne renter tinglyses der
på
ejendommen skadesløsbrev med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende
med tillæg af foranstående prioriteter må ikke overstige den for ejendommen
ved
den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi.
Stk. 5.
Når
tinglysning er sket, kan henstand ydes, indtil henstandsbeløbet med
tilskrevne
renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende.
Stk. 6.
Når
yderligere henstand herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter
ejeren
i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og
efter de for disse gældende regler.
Stk. 7.
Henstandsbeløbet med tilskrevne renter forfalder til betaling, når det
område,
i hvilket det pågældende areal er beliggende, ikke længere er omfattet af de
i
stk. 1 omhandlede zoner eller, efter ikrafttrædelsen af lov om by- og
landzoner, en landzone. Henstands- og rentebeløb vedrørende ejendomme, som
umiddelbart i medfør af loven om by- og landzoner henføres fra mellemzone til
byzone, kan dog efter anmodning afdrages med en tredjedel den førstkommende
1.
juli efter overgangen til byzone og med en tredjedel hver 1. juli i de
følgende
2 år. For beløb, der omfattes af en sådan afdragsordning, finder reglerne i
stk. 3 og 8 tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Hvert år
inden den 15. januar tilstiller kommunalbestyrelsen vedkommende ejer
meddelelse
om kommunens tilgodehavende pr. 1. januar med angivelse af de beløb, hvormed
der i det foregående kalenderår er ydet henstand, samt af tilskrevne renter.
§ 6 B.
(Ophævet).
§ 7.
Fritaget for kommunal grundskyld er:
a)
De staten tilhørende
kongelige slotte og palæer med tilliggende.
b)
Andre staten,
kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse
af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug,
skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder
ikke
for ejendomme, der tilhører DSB. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder
betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen
alene den del af grundværdien, der falder på denne del.
c)
Fremmede staters
gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats
gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende
fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har
forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede
stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af
internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og
organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.
d)
Fredede ejendomme,
hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til
lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede
grund, gårdsplads og have.
e)
Den bebyggede grund,
gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved
forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig
benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter,
og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et
forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i
matrikulær
henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt
vurderet.
Stk. 2.
Fritagelsen
efter stk. 1, litra d, omfatter ikke ejendomme, der tilhører
1)
stat, kommuner,
amtskommuner, kirker eller præsteembeder,
2)
en ejer, hvis
budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af
tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.
Stk. 3.
De Danmarks
Nationalbank ved § 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede
skattebegunstigelser berøres ikke af denne lov.
Stk. 4.
Er der
inden denne lovs ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i § 16,
stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter
meddelt
fritagelse for kommunal grundskyld af udtørrede ferskvandsarealer, kan
indenrigs- og sundhedsministeren forlænge denne fritagelse inden for det i
nævnte bestemmelse angivne tidsrum.
Stk. 5.
Er der inden
denne lovs ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af
dele
af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et begrænset åremål, skal
den ved bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933
om
kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for kommunal grundskyld af det
inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål -
omfatte
grundskyld i henhold til nærværende lov.
Stk. 6.
Såfremt en
ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal grundskyld
efter
nærværende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de
omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare
grundskyld, er indtrådt.
§ 8.
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal
grundskyld af:
a)
Skoler, hospitaler,
sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning,
biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer.
Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.
b)
Sports- og
idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre
organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der
anvendes
til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er
en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers
friluftsliv.
c)
Ejendomme, der ejes
af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt
formål, og som anvendes til institutionens formål.
d)
Gas-, vand- og
fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle
inden
for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter -
bortset
fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.
Stk. 2.
Såfremt kun
en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for
fritagelse for kommunal grundskyld, kan fritagelse alene meddeles for så vidt
angår den del af grundværdien, der falder på denne del.
Stk. 3.
Hvor en
skov som følge af brand, storm, svampeangreb eller lignende begivenheder har
lidt skade på træbestanden, og dette har medført, at den på selve skoven
faldende del af ejendomsværdien er væsentligt lavere end normalværdien, jf. §
15 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, kan kommunalbestyrelsen
fritage så stor en del af grundværdien, som forholdsmæssigt svarer til
forskellen mellem normalværdien og den ovennævnte del af ejendomsværdien, for
kommunal grundskyld i et sådant tidsrum, at skovens normaltilstand kan være
genoprettet.
§ 8 A.
(Ophævet).
§ 8 B.
(Ophævet).
§ 9.
I
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det
ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse
bevares,
er kommunalbestyrelsen berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode ad
gangen - at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den
ejendommen påhvilende kommunale grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse
er
dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden
dennes
samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.
Stk. 2.
Foretager
ejeren - uden indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen -
bygningsforanstaltninger på grunden, som af kommunalbestyrelsen skønnes at
stride imod de for fritagelsen fastsatte vilkår, bestemmer
kommunalbestyrelsen,
hvorvidt og da i hvilket omfang samt fra hvilket tidspunkt den givne
fritagelse
skal anses for bortfaldet.
Kapitel II
Ejendomsskyld
§§ 10-21.
(Ophævet).
Kapitel III
Ejendomme beliggende i flere kommuner
§ 22.
Når en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et, foretages
der,
jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, af
vedkommende
vurderingsmyndighed
ved vurderingerne
en fastsættelse af, hvor stor en del af grundværdien for den pågældende
ejendom
og eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres til hver af
kommunerne.
Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld til kommunen, skal
vurderingsmyndigheden,
jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme,
efter begæring af enhver af kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne
del af grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på
kommunerne.
Stk. 2.
De af
vurderingsmyndighederne i henhold til
stk. 1 trufne afgørelser kan såvel af vedkommende skattepligtige som af de
interesserede kommunalbestyrelser indankes for vedkommende vurderingsankenævn
og for landsskatteretten i overensstemmelse med bestemmelserne i
§§ 22A-22C i skattestyrelsesloven.
Kapitel IV
Dækningsafgift m.v.
§ 23.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til
§ 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for
kommunal grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører
for
kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for
forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift
af ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7,
stk. 1, litra a. I primærkommunerne opkræves dækningsafgiften af
grundværdien af ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med
vedkommende primærkommunes grundskyldpromille. Af de øvrige ejendomme, der er
dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves
dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes
grundskyldpromille, dog højst med 10 promille. I Københavns, Frederiksberg og
Bornholms Kommuner kan dækningsafgiften af grundværdien af de ejendomme, der
er
omfattet af 4. punktum, yderligere opkræves med halvdelen af den promille,
hvormed amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land. Dækningsafgiften
af
forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der
højst kan udgøre 3,75 i amtskommunerne og 5 i de øvrige kommuner. I
Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan dækningsafgiften af forskelsværdien
højst udgøre 8,75 promille.
Stk. 2.
Ejendomme
tilhørende primærkommuner er fritaget for den i stk. 1 nævnte
dækningsafgift
til vedkommende amtskommune. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen
fritage
ejendomme, der tilhører vedkommende amtskommune, for dækningsafgift. I såvel
amtskommuner som primærkommuner kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme,
der
er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller staten, for
dækningsafgift.
Stk. 3.
Bliver en
ejendom fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1,
litra b, eller § 7, stk. 3, svares dækningsafgiften efter
nærværende
paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for
kommunal grundskyld, bortfalder dækningsafgiftspligten samtidig hermed.
Stk. 4.
Vurderingsmyndighederne skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser eller årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien, der er
fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren
fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til
vurderingsmyndighederne
for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.
§ 23 A.
I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der som bidrag til de
udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik,
værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares
dækningsafgift
af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som
anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der
vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end
halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.
Stk. 2.
Dækningsafgift
af de i stk. 1, 1. punktum, omhandlede ejendomme svares af
forskelsværdien
med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 10.
Dækningsafgift af de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede ejendomme svares
med
samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte
formål anvendte del af ejendommen. Af ejendomme, der er omfattet af
stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt
formål, svares kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt
på
grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til
afgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal
fjerdedele af et år. Dækningsafgift svares alene af den del af den
afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.
Stk. 3.
Dækningsafgift i henhold til denne paragraf kan ikke opkræves af ejendomme,
der
er fritaget for grundskyld i henhold til § 7.
Stk. 4.
Såfremt en
ejendom som følge af ændring i anvendelsen af denne overgår til eller ophører
med at skulle svare dækningsafgift efter nærværende paragraf, sker dette ved
udgangen af det kvartal, hvori ændringen har fundet sted.
Stk. 5.
Vurderingsmyndighederne skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser eller årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de
fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede
dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal
betale til vurderingsmyndighederne for foretagelse af de nævnte vurderinger
og
fordelinger.
§ 23 B.
Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 eller
§ 23 A og om ændring af promillernes størrelse skal, for at have
virkning
for det kommende skatteår, være truffet senest samtidig med den endelige
vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år.
§ 23 C.
Beslutter en kommune at opkræve
dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23 A, skal
vurderingsmyndighederne på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser og tilbagereguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de
fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af dækningsafgift for det
første år, hvori dækningsafgiften opkræves. Skatteministeren fastsætter det
vederlag, som kommunerne skal betale til vurderingsmyndighederne for
foretagelse
af de nævnte vurderinger og fordelinger.
§ 24.
(Ophævet).
§ 25.
(Ophævet).
Kapitel V
Skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v.
§ 26.
Skatteåret løber fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2.
Ansættelserne ved de i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme
foretagne almindelige vurderinger og omvurderinger, jf. lovens § 3,
lægges
til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det
første
skatteår, der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter
det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr.
2.
1)
§ 27.
Grundskyld og dækningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater efter
kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder,
som kommunalbestyrelsen bestemmer. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter
udgør mindre end 200 kr. årlig, opkræves beløbet dog ikke.
Stk. 2.
Sker
betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter
forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre skattebeløbet
forrentet fra forfaldsdagen med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned,
indtil betaling sker.
Stk. 3.
Enhver af
de nævnte skatter og afgifter tillige med påløbne renter bliver, såfremt de
ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, at
søge
inddrevet ved udpantning. Skatte- og afgiftsbeløbene samt renter kan dog
tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den betalingspligtige, jf.
§ 29, stk. 1, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler
om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af
bøde
for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 27 A.
Bestemmelsen i § 27, stk. 2, gælder også for forrentning af øvrige
betalinger, der vedrører ejendommen, og som opkræves sammen med de kommunale
ejendomsskatter.
§ 28.
Amtskommunal grundskyld og dækningsafgift opkræves ved vedkommende kommunes
foranstaltning sammen med de kommunale ejendomsskatter efter reglerne i
§ 27. De pålignede beløb indbetales halvårsvis til amtskommunen senest
henholdsvis den 10. april og den 10. oktober. Ved senere indbetaling svarer
kommunen morarente med 1 pct. månedlig pr. påbegyndt måned fra
betalingsfristen
at regne. Afgifter, brandforsikringspræmier m.v. opkræves af kommunerne efter
de hidtil gældende regler.
§ 28 A.
Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller
delvis at varetage de opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsen efter denne
lov, bortset fra fastsættelse af grundskyldpromillen, jf. § 2,
stk. 1, og beslutning om opkrævning af dækningsafgift og om promiller
efter §§ 23 og 23 A.
Stk. 2.
En
afgørelse, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1, kan
ikke
påklages til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den faste ejendom er
beliggende.
§ 29.
Samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende
ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede
pante-
og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge
erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne
ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.
Stk. 2.
Påklage af
en sket ansættelse fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid.
Stk. 3.
Ændres en
ansættelse ifølge klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at
foretage senest ved førstkommende opkrævning.
Stk. 4.
Hvor
ændring af ansættelsen eller skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt
skat, har den skattepligtige krav på renter. Renterne beregnes med 1 pct. pr.
påbegyndt måned fra datoen for indbetalingen, og indtil tilbagebetalingen
sker.
Sker godtgørelse i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges
ved
førstkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige
betalingsdag ved denne opkrævning.
§ 29 A.
Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af
ejendomme,
der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning,
for
en del af den kommunale og amtskommunale grundskyld, der har været svaret af
arealerne.
Stk. 2.
Godtgørelsen ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori
den
pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til
og
med det skatteår, der følger efter det kalenderår, hvori arealerne
tilbageføres
til landzone (godtgørelsesperioden). Hvis arealerne er blevet overført til
byzone eller sommerhusområde, mens den pågældende har været ejer af dem,
regnes
godtgørelsesperioden dog først fra og med det kvartal, hvori denne overførsel
har fundet sted. Godtgørelsesperioden kan dog tidligst regnes fra den 1.
januar
1970, og den kan højst udgøre 20 år.
Stk. 3.
For hvert
skatteår i godtgørelsesperioden fastsættes af vurderingsmyndigheden et beløb,
der skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige grundværdi, der har
været
gældende for ejendommen for det pågældende skatteår, og den afgiftspligtige
grundværdi, ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den
havde ligget i landzone.
Stk. 4.
De beløb,
der er fastsat efter stk. 3, ganges med den samlede kommunale og
amtskommunale grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte
skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct.
p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.
Stk. 5.
Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte samlede beløb efter stk. 4
inkl. renter.
Stk. 6.
Godtgørelsen udbetales af den kommune, som arealerne ligger i, til ejeren af
arealerne på tilbageførselstidspunktet. Den del af godtgørelsen, der vedrører
godtgørelsesperioden bortset fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder
efter, at tilbageførslen til landzone har fundet sted. Den del af
godtgørelsen,
der vedrører de to sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest inden
udgangen af godtgørelsesperioden.
Stk. 7.
Kommunen
kan over for vedkommende amtskommune modregne den del af en udbetalt
godtgørelse, der vedrører amtskommunal grundskyld, ved førstkommende
indbetaling af amtskommunernes ejendomsskatter, jf. § 28.
Stk. 8.
Udgiften
ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.
Stk. 9.
Reglerne i
denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.
§ 30.
Ud
over, hvad bestemmelserne i denne lov hjemler, kan kommunal grundskyld og
dækningsafgift hverken eftergives eller på anden måde lempes.
§ 30 A.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsernes
adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til
private.
Kapitel VI
Særlige bestemmelser
§ 31.
(Ophævet).
§ 32.
(Ophævet).
Kapitel VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§§ 33-36.
(Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser. Udeladt her).
§ 37.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende
gennemførelsen af nærværende lov.
§ 38.
Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 1.
september 2003
Lars Løkke Rasmussen
/Niels Jørgen Mau
Officielle noter
1)
Har virkning for beregningen for skatteåret 2005 og senere skatteår. Frem til
skatteåret 2005 gælder § 26, stk. 2, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om social service (Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedrørende grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering) Retsinformation · 23. maj 2003
- Sag angår tvist om, hvilken etagearealpris, der retteligt skal anvendes ved beregningen af grundværdien for en udstykket ejendom i basisåret 2003, og dermed fortolkning af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 18, 2. pkt. Domsdatabasen · 26. februar 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord) Retsinformation · 16. maj 2002
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/884 af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) (ex SA.32874 (2011/NN)) iværksat af Danmark (meddelt under nummer C(2017) 4461) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. oktober 2017
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 G EJENDOMSBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse efter skattestop. Tillæg til kommuneplan. Retsinformation · 20. juli 2005