Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

2004/1 LSF 88Lovforslag som fremsatFolketinget11. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2004

af Villy Søvndal (SF),

Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Ophævelse af

varighedsbegrænsning)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse

nr. 761 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 282 af 26. maj

2004, foretages følgende ændringer:

§ 22

ophæves.

2.

§ 24, stk. 3, 3. pkt.,

affattes således:

»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for

mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige

afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden for 6

måneder.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 211,

Læs alt

folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende, forhandlingerne side 10252 og

tillæg A side 7250 og 7253). Dette lovforslag var en uændret genfremsættelse

af

lovforslag nr. L 40 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling (se

Folketingstidende 2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 1175 og tillæg A

side 975 og 978).

Det foreslås at udvide adgangen til at udbetale sygedagpenge ud

over den normale varighedsgrænse på 52 uger, således at adgangen hertil gøres

tidsubegrænset.

Spørgsmålet om sygedagpengeforlængelse er en sag, som

Socialistisk Folkeparti (SF) har været optaget af, siden den borgerlige

regering i 1982 indførte varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. Efter

SF’s

opfattelse er der nemlig tale om et af de største huller i dansk

socialpolitik,

nemlig den situation, hvor mennesker på grund af forhold, de ikke selv er

herrer

over, bliver stillet i en situation, hvor de mister deres indkomst.

Langvarigt

syge rammes dobbelt hårdt, idet de – ud over sygdommen – også

mister deres

indkomst, hvorefter de er henvist til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælpen til de langvarigt syge beregnes efter en bistandssats, hvilket

betyder, at har den pågældende en ægtefælle med en normal indkomst, så

udbetales

der ingen kontanthjælp. Mange familier har således oplevet, at de oven i

sygdommen bliver ramt af, at familieindkomsten måske bliver reduceret med 40

pct. Det kan resultere i, at familien må sælge sin bolig, og er det en

familie

med skolebørn, skal børnene måske skifte skole osv. Dette er en ganske

uholdbar

situation, man sætter disse familier i.

Man bør samtidig holde sig for øje, at er der tale om en

revalideringssituation, er der ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor

længe dagpengeperioden kan forlænges, indtil den egentlige revalidering kan

iværksættes. Det er i loven alene fastsat, at nødvendige afklarende

aktiviteter

forud for revalideringen skal være iværksat senest 6 måneder efter

forlængelsen, men dagpengeudbetalingen kan ikke standses.

På denne baggrund foreslås det med virkning fra den 1. januar

2006 at ophæve varighedsbegrænsningen og dermed gøre dagpengeperioden

tidsubegrænset.

I 1982 indførte den daværende borgerlige regering en generel

varighedsbegrænsning for udbetaling af dagpenge efter lovgivningen om

dagpenge

ved sygdom eller fødsel.

Udbetaling af dagpenge ophører således som hovedregel, når der

er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom i mere end 52 uger i de 18

forudgående

kalendermåneder, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1.

Der

er dog i visse tilfælde mulighed for at forlænge dagpengeperioden, når denne

er

udløbet på grund af den generelle varighedsbegrænsning, jf. lov om dagpenge

ved

sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1-6.

Ved lov nr. 1305 af 20. december 2000 indføjedes en ny

forlængelsesmulighed for dagpengeudbetalingen på op til 2 gange 13 uger i

tilfælde, hvor det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller

andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge pågældendes

arbejdsevne, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 22, stk. 1, nr. 2.

Der

henvises herom til Folketingstidende 2000-01 s. 734, 2139 og 2264, tillæg A

s.

1512 og tillæg B s. 193 samt lovforslag nr. 55 af 11. oktober 2000.

Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2001.

Lovændringen blev gennemført som led i udmøntningen af aftalen

mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten om bl.a. forbedringer af personlige

tillæg, varmetillæg m.v. for pensionister med små indkomster ved siden af

pensionen og nedsættelse af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen.

Indtil lovændringen blev gennemført, kunne sygedagpenge efter

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1, alene forlænges

ud

over den almindelige varighedsbegrænsning (på 52 uger i de 18 forudgående

kalendermåneder) i tilfælde, hvor det ansås for overvejende sandsynligt, at

revalidering

ville blive iværksat.

Det var imidlertid efter Den Sociale Ankestyrelses langvarige praksis kun

muligt

for kommunen at anvende denne forlængelsesbestemmelse, hvis der var udsigt

til,

at revalideringen kunne medføre mulighed for arbejdsplacering og

tilbagevenden

til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Forlængelsesbestemmelsen kunne således

ikke anvendes for personer, for hvem der ikke var sket en tilstrækkelig

afklaring af arbejdsevnen, og hvor det derfor var nødvendigt at iværksætte en

indsats i form af arbejdsprøvning, aktivering eller lignende, med henblik på

at

vurdere, om der f.eks. skulle rejses sag om førtidspension eller ske

visitering

til fleksjob eller anden afklarende foranstaltning. Dette gav problemer i

tilfælde, hvor kommunen ikke som led i sin dagpengeopfølgning gennemførte

eller

havde mulighed for at iværksætte de nødvendige afklarende aktive tilbud,

inden

varighedsgrænsen blev nået. På denne baggrund indførtes

forlængelsesmuligheden

i lovens § 22, stk. 1, nr. 2, således at kommunen skal fortsætte udbetalingen

af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen til personer, hvor det anses for

nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning, aktivering eller lignende for at

skabe klarhed over, om der skal rejses sag om førtidspension, visitering til

fleksjob eller anden afklarende foranstaltning. Sygedagpengene forlænges

herefter med 13 uger og med yderligere 13 uger, hvis der ikke er skabt

tilstrækkelig afklaring af personens arbejdsevne inden for de første 13 uger.

2. Lovforslagets indhold

Formålet med lovændringen er at gøre

dagpengeudbetalingsperioden tidsubegrænset. Selv med den pr. 1. januar 2001

gældende forlængelsesmulighed på op til 2 gange 13 uger har en række personer

måttet overgå til kontanthjælpssystemet, fordi der ikke i løbet af

sygedagpengeperioden er gennemført denne afklaring.

Lovændringen tog

udgangspunkt i, at det inden for tidsperioden på op til 2 gange 13 uger ville

være muligt for kommunen at gennemføre den nødvendige arbejdsprøvning m.v.,

således at beslutningsgrundlaget for det videre forløb i sagen er afklaret.

Hvis der derimod ikke inden for de 2 gange 13 uger er sket en

afklaring af sagen, og betingelserne for fortsat udbetaling af dagpenge ikke

er

opfyldt, er personen henvist til at søge hjælp efter reglerne om kontanthjælp

i

lov om aktiv socialpolitik. De gældende regler tager således ikke fornødent

hensyn til den situation, hvor der ved udløbet af de 52 uger samt 2 gange 13

uger ikke er sket en sådan afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne, at

kommunen kan beslutte, hvilke aktive tilbud der kan iværksættes.

Hvis lovforslaget

vedtages i den foreliggende form, indebærer lovændringen, at der ikke er

fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor længe dagpengeperioden kan forlænges.

Det er i den foreslåede tilføjelse til § 24, stk. 3, fastsat, at nødvendige

afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge personens arbejdsevne

skal være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.

Den foreslåede adgang til tidsubegrænset at forlænge

dagpengeudbetalingsperioden vil give kommunerne en betydelig tilskyndelse til

at iværksætte den fornødne afklarende indsats, mens personen modtager

sygedagpenge,

idet udgifter til dagpenge efter den 52. uge fuldt ud finansieres af

kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel kan der udbetales dagpenge i 1 år. Kommunerne kan fortsætte

udbetalingen

af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen, hvis

1)

det anses for overvejende sandsynligt, at

revalidering vil blive iværksat,

2)

det anses for nødvendigt at gennemføre

arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at

klarlægge den sikredes arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i

op

til 2 gange 13 uger,

3)

den sikrede er under eller venter på

lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe

arbejdsdygtigheden,

4)

der er rejst sag om ret til erstatning efter

lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

der

er påbegyndt en sag om førtidspension eller

særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Det foreslås at ophæve varighedsbegrænsningen, således at der

ikke fastsættes nogen tidsgrænse for, hvor længe dagpengeperioden kan

forlænges, indtil klarlæggelsen af den pågældendes arbejdsevne foreligger.

Til nr. 2

Det foreslås, at de nødvendige afklarende aktiviteter forud for

revalidering skal være iværksat senest 6 måneder efter, at der er udbetalt

dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form, er der

herefter ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor lang dagpengeperioden

kan

være, indtil klarlæggelsen af den sikredes arbejdsevne foreligger. De

nødvendige

afklarende foranstaltninger forud herfor skal være iværksat senest 6 måneder

efter, at der er udbetalt dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående

kalendermåneder.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ophævelse af

varighedsbegrænsning).

(Lovforslag nr. L 88).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 22.

Udbetalingen

af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for

mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

1)

det anses for

overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,

2)

det anses for

nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende

foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne,

således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,

3)

den sikrede er under

eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at

kunne genskabe arbejdsdygtigheden,

4)

der er rejst sag

om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

5)

der er påbegyndt

en sag om førtidspension eller

6)

særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden.

Stk. 3.

Ved

beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for

hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1)

fra arbejdsgiveren

eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2)

i anledning af

graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 4.

Hvis

dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er

det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør

arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

1.

§ 22

ophæves.

§ 24

Stk. 3.

Kommunen

skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en

opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når

dagpengemodtageren

har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12 måneder. Har kommunen

forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige

afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6

måneder efter forlængelsen.

2.

§ 24, stk. 3, 3. pkt.,

affattes

således:

»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom

for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige

afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden for 6

måneder.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter