Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. november 2004
af Villy Søvndal (SF),
Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Ophævelse af
varighedsbegrænsning)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse
nr. 761 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 282 af 26. maj
2004, foretages følgende ændringer:
§ 22
ophæves.
2.
§ 24, stk. 3, 3. pkt.,
affattes således:
»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for
mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige
afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden for 6
måneder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 211,
Læs alt
folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende, forhandlingerne side 10252 og
tillæg A side 7250 og 7253). Dette lovforslag var en uændret genfremsættelse
af
lovforslag nr. L 40 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling (se
Folketingstidende 2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 1175 og tillæg A
side 975 og 978).
Det foreslås at udvide adgangen til at udbetale sygedagpenge ud
over den normale varighedsgrænse på 52 uger, således at adgangen hertil gøres
tidsubegrænset.
Spørgsmålet om sygedagpengeforlængelse er en sag, som
Socialistisk Folkeparti (SF) har været optaget af, siden den borgerlige
regering i 1982 indførte varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. Efter
SF’s
opfattelse er der nemlig tale om et af de største huller i dansk
socialpolitik,
nemlig den situation, hvor mennesker på grund af forhold, de ikke selv er
herrer
over, bliver stillet i en situation, hvor de mister deres indkomst.
Langvarigt
syge rammes dobbelt hårdt, idet de – ud over sygdommen – også
mister deres
indkomst, hvorefter de er henvist til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Kontanthjælpen til de langvarigt syge beregnes efter en bistandssats, hvilket
betyder, at har den pågældende en ægtefælle med en normal indkomst, så
udbetales
der ingen kontanthjælp. Mange familier har således oplevet, at de oven i
sygdommen bliver ramt af, at familieindkomsten måske bliver reduceret med 40
pct. Det kan resultere i, at familien må sælge sin bolig, og er det en
familie
med skolebørn, skal børnene måske skifte skole osv. Dette er en ganske
uholdbar
situation, man sætter disse familier i.
Man bør samtidig holde sig for øje, at er der tale om en
revalideringssituation, er der ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor
længe dagpengeperioden kan forlænges, indtil den egentlige revalidering kan
iværksættes. Det er i loven alene fastsat, at nødvendige afklarende
aktiviteter
forud for revalideringen skal være iværksat senest 6 måneder efter
forlængelsen, men dagpengeudbetalingen kan ikke standses.
På denne baggrund foreslås det med virkning fra den 1. januar
2006 at ophæve varighedsbegrænsningen og dermed gøre dagpengeperioden
tidsubegrænset.
I 1982 indførte den daværende borgerlige regering en generel
varighedsbegrænsning for udbetaling af dagpenge efter lovgivningen om
dagpenge
ved sygdom eller fødsel.
Udbetaling af dagpenge ophører således som hovedregel, når der
er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom i mere end 52 uger i de 18
forudgående
kalendermåneder, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1.
Der
er dog i visse tilfælde mulighed for at forlænge dagpengeperioden, når denne
er
udløbet på grund af den generelle varighedsbegrænsning, jf. lov om dagpenge
ved
sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1-6.
Ved lov nr. 1305 af 20. december 2000 indføjedes en ny
forlængelsesmulighed for dagpengeudbetalingen på op til 2 gange 13 uger i
tilfælde, hvor det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller
andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge pågældendes
arbejdsevne, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 22, stk. 1, nr. 2.
Der
henvises herom til Folketingstidende 2000-01 s. 734, 2139 og 2264, tillæg A
s.
1512 og tillæg B s. 193 samt lovforslag nr. 55 af 11. oktober 2000.
Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2001.
Lovændringen blev gennemført som led i udmøntningen af aftalen
mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten om bl.a. forbedringer af personlige
tillæg, varmetillæg m.v. for pensionister med små indkomster ved siden af
pensionen og nedsættelse af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen.
Indtil lovændringen blev gennemført, kunne sygedagpenge efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1, alene forlænges
ud
over den almindelige varighedsbegrænsning (på 52 uger i de 18 forudgående
kalendermåneder) i tilfælde, hvor det ansås for overvejende sandsynligt, at
revalidering
ville blive iværksat.
Det var imidlertid efter Den Sociale Ankestyrelses langvarige praksis kun
muligt
for kommunen at anvende denne forlængelsesbestemmelse, hvis der var udsigt
til,
at revalideringen kunne medføre mulighed for arbejdsplacering og
tilbagevenden
til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Forlængelsesbestemmelsen kunne således
ikke anvendes for personer, for hvem der ikke var sket en tilstrækkelig
afklaring af arbejdsevnen, og hvor det derfor var nødvendigt at iværksætte en
indsats i form af arbejdsprøvning, aktivering eller lignende, med henblik på
at
vurdere, om der f.eks. skulle rejses sag om førtidspension eller ske
visitering
til fleksjob eller anden afklarende foranstaltning. Dette gav problemer i
tilfælde, hvor kommunen ikke som led i sin dagpengeopfølgning gennemførte
eller
havde mulighed for at iværksætte de nødvendige afklarende aktive tilbud,
inden
varighedsgrænsen blev nået. På denne baggrund indførtes
forlængelsesmuligheden
i lovens § 22, stk. 1, nr. 2, således at kommunen skal fortsætte udbetalingen
af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen til personer, hvor det anses for
nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning, aktivering eller lignende for at
skabe klarhed over, om der skal rejses sag om førtidspension, visitering til
fleksjob eller anden afklarende foranstaltning. Sygedagpengene forlænges
herefter med 13 uger og med yderligere 13 uger, hvis der ikke er skabt
tilstrækkelig afklaring af personens arbejdsevne inden for de første 13 uger.
2. Lovforslagets indhold
Formålet med lovændringen er at gøre
dagpengeudbetalingsperioden tidsubegrænset. Selv med den pr. 1. januar 2001
gældende forlængelsesmulighed på op til 2 gange 13 uger har en række personer
måttet overgå til kontanthjælpssystemet, fordi der ikke i løbet af
sygedagpengeperioden er gennemført denne afklaring.
Lovændringen tog
udgangspunkt i, at det inden for tidsperioden på op til 2 gange 13 uger ville
være muligt for kommunen at gennemføre den nødvendige arbejdsprøvning m.v.,
således at beslutningsgrundlaget for det videre forløb i sagen er afklaret.
Hvis der derimod ikke inden for de 2 gange 13 uger er sket en
afklaring af sagen, og betingelserne for fortsat udbetaling af dagpenge ikke
er
opfyldt, er personen henvist til at søge hjælp efter reglerne om kontanthjælp
i
lov om aktiv socialpolitik. De gældende regler tager således ikke fornødent
hensyn til den situation, hvor der ved udløbet af de 52 uger samt 2 gange 13
uger ikke er sket en sådan afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne, at
kommunen kan beslutte, hvilke aktive tilbud der kan iværksættes.
Hvis lovforslaget
vedtages i den foreliggende form, indebærer lovændringen, at der ikke er
fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor længe dagpengeperioden kan forlænges.
Det er i den foreslåede tilføjelse til § 24, stk. 3, fastsat, at nødvendige
afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge personens arbejdsevne
skal være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.
Den foreslåede adgang til tidsubegrænset at forlænge
dagpengeudbetalingsperioden vil give kommunerne en betydelig tilskyndelse til
at iværksætte den fornødne afklarende indsats, mens personen modtager
sygedagpenge,
idet udgifter til dagpenge efter den 52. uge fuldt ud finansieres af
kommunerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel kan der udbetales dagpenge i 1 år. Kommunerne kan fortsætte
udbetalingen
af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen, hvis
1)
det anses for overvejende sandsynligt, at
revalidering vil blive iværksat,
2)
det anses for nødvendigt at gennemføre
arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at
klarlægge den sikredes arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i
op
til 2 gange 13 uger,
3)
den sikrede er under eller venter på
lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe
arbejdsdygtigheden,
4)
der er rejst sag om ret til erstatning efter
lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
der
er påbegyndt en sag om førtidspension eller
særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Det foreslås at ophæve varighedsbegrænsningen, således at der
ikke fastsættes nogen tidsgrænse for, hvor længe dagpengeperioden kan
forlænges, indtil klarlæggelsen af den pågældendes arbejdsevne foreligger.
Til nr. 2
Det foreslås, at de nødvendige afklarende aktiviteter forud for
revalidering skal være iværksat senest 6 måneder efter, at der er udbetalt
dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.
Hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form, er der
herefter ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor lang dagpengeperioden
kan
være, indtil klarlæggelsen af den sikredes arbejdsevne foreligger. De
nødvendige
afklarende foranstaltninger forud herfor skal være iværksat senest 6 måneder
efter, at der er udbetalt dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående
kalendermåneder.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ophævelse af
varighedsbegrænsning).
(Lovforslag nr. L 88).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 22.
Udbetalingen
af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for
mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre
1)
det anses for
overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
2)
det anses for
nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende
foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne,
således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,
3)
den sikrede er under
eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at
kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
4)
der er rejst sag
om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
5)
der er påbegyndt
en sag om førtidspension eller
6)
særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden.
Stk. 3.
Ved
beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for
hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren
eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
2)
i anledning af
graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.
Stk. 4.
Hvis
dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er
det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør
arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.
1.
§ 22
ophæves.
§ 24
Stk. 3.
Kommunen
skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en
opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når
dagpengemodtageren
har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12 måneder. Har kommunen
forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige
afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6
måneder efter forlængelsen.
2.
§ 24, stk. 3, 3. pkt.,
affattes
således:
»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom
for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige
afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden for 6
måneder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ophævelse af varighedsbegrænsning) Retsinformation · 31. marts 2004
- 1994 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (OPHÆVELSE AF VARIGHEDSBEGRÆNSNINGEN) Retsinformation · 25. oktober 1994
- Forslag til folketingsbeslutning om længere barselorlov Retsinformation · 21. marts 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen Retsinformation · 29. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om et kontant løft til økonomisk dårligt stillede børnefamilier Retsinformation · 18. februar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en mindste standard for forbrug til brug for det lovforberedende arbejde m.v. (en officiel dansk fattigdomsdefinition) Retsinformation · 30. marts 2005