Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ophævelse af varighedsbegrænsning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. marts 2004 af Villy Søvndal (SF),
Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Ophævelse af varighedsbegrænsning)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse
nr. 761 af 11. september 2002, som ændret senest ved lov nr. 1201 af 27.
december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 22
ophæves.
2.
§ 24, stk. 3, 3. pkt.,
affattes således:
»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for
mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige
afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden 6
måneder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag
nr. L 40 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling (se Folketingstidende
2001-02,
Læs alt
2. samling, forhandlingerne side 1175 og tillæg A side 975 og 978).
Det foreslås at udvide adgangen til at udbetale
sygedagpenge ud over den normale varighedsgrænse på 52 uger, således at
adgangen hertil gøres tidsubegrænset.
Spørgsmålet om sygedagpengeforlængelse er en sag, som
Socialistisk Folkeparti (SF) har været optaget af siden den borgerlige
regering
i 1982 indførte varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Efter SF’s
opfattelse
er der nemlig tale om et af de største huller i dansk socialpolitik, nemlig
den
situation, hvor mennesker på grund af forhold, de ikke selv er herre over,
bliver stillet i en situation, hvor de mister deres indkomst. Langvarigt syge
rammes dobbelt hårdt, idet de – ud over sygdommen – også mister
deres indkomst,
hvorefter de er henvist til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Kontanthjælpen
til de langvarigt syge beregnes efter en bistandssats, hvilket betyder, at
har
den pågældende en ægtefælle med en normal indkomst, så udbetales der ingen
kontanthjælp. Mange familier har således oplevet, at de oven i sygdommen
bliver
ramt af, at familieindkomsten måske bliver reduceret med 40 pct. Det kan
resultere i, at familien må sælge sin bolig, og er det en familie med
skolebørn, skal børnene måske skifte skole osv. Det er en ganske uholdbar
situation, man sætter disse familier i.
Man bør samtidig holde sig for øje, at havde der været tale
om en revalideringssituation, er der ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for,
hvor længe dagpengeperioden kan forlænges, indtil den egentlige revalidering
kan iværksættes. Det er i loven alene fastsat, at nødvendige afklarende
aktiviteter forud for revalideringen skal være iværksat senest 6 måneder
efter
forlængelsen, men dagpengeudbetalingen kan ikke standses.
På denne baggrund foreslås det med virkning fra 1. januar
2005 at ophæve varighedsbegrænsningen og dermed gøre dagpengeperioden
tidsubegrænset.
I 1982 indførte den daværende borgerlige regering en
generel varighedsbegrænsning for udbetaling af dagpenge efter lovgivningen om
dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Udbetaling af dagpenge ophører således som hovedregel, når
der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom i mere end 52 uger i de 18
forudgående kalendermåneder, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel §
22,
stk. 1. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at forlænge
dagpengeperioden,
når denne er udløbet på grund af den generelle varighedsbegrænsning, jf. lov
om
dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1-6.
Ved lov nr. 1305 af 20. december 2000 indføjedes en ny
forlængelsesmulighed for dagpengeudbetalingen på op til 2 gange 13 uger i
tilfælde, hvor det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller
andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge pågældendes
arbejdsevne, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 22, stk. 1, nr. 2.
Der
henvises herom til Folketingstidende 2000-01, s. 734, 2139 og 2264, tillæg A,
s. 1512, tillæg B, s. 193, og lovforslag nr. 55 af 11. oktober 2000.
Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2001.
Lovændringen blev gennemført som led i udmøntningen af
aftalen mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten om bl.a. forbedringer af
personlige tillæg, varmetillæg m.v. for pensionister med små indkomster ved
siden af pensionen og nedsættelse af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen.
Indtil lovændringen blev gennemført kunne sygedagpenge efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1, alene forlænges
ud
over den almindelige varighedsbegrænsning (på 52 uger i de 18 forudgående
kalendermåneder) i tilfælde, hvor det ansås for overvejende sandsynligt, at
revalidering
ville blive iværksat.
Det var imidlertid efter Den Sociale Ankestyrelses langvarige praksis kun
muligt for kommunen at anvende denne forlængelsesbestemmelse, hvis der var
udsigt til, at revalideringen kunne medføre mulighed for arbejdsplacering og
tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Forlængelsesbestemmelsen
kunne således ikke anvendes i forhold til personer, for hvem der ikke var
sket
en tilstrækkelig afklaring af arbejdsevnen, og hvor det derfor var nødvendigt
at iværksætte en indsats i form af arbejdsprøvning, aktivering eller
lignende,
med henblik på at vurdere, om der f.eks. skulle rejses sag om førtidspension
eller ske visitering til fleksjob eller anden afklarende foranstaltning.
Dette
gav problemer i tilfælde, hvor kommunen ikke som led i sin dagpengeopfølgning
gennemførte eller havde mulighed for at iværksætte de nødvendige afklarende,
aktive tilbud, inden varighedsgrænsen blev nået. På denne baggrund indførtes
forlængelsesmuligheden i lovens § 22, stk. 1, nr. 2, således at kommunen skal
fortsætte udbetalingen af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen til personer,
hvor det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning, aktivering eller
lignende for at skabe klarhed over, om der skal rejses sag om førtidspension,
visitering til fleksjob eller anden afklarende foranstaltning. Sygedagpengene
forlænges herefter med 13 uger og med yderligere 13 uger, hvis der ikke er
skabt tilstrækkelig afklaring af personens arbejdsevne inden for de første 13
uger.
2. Lovforslagets indhold
Formålet med lovændringen er at gøre
dagpengeudbetalingsperioden tidsubegrænset. Selv med den pr. 1. januar 2001
gældende forlængelsesmulighed på op til 2 gange 13 uger har en række personer
måttet overgå til kontanthjælpssystemet, fordi der ikke i løbet af
sygedagpengeperioden er gennemført denne afklaring.
Lovændringen tog udgangspunkt i, at det inden for
tidsperioden på op til 2 gange 13 uger ville være muligt for kommunen at
gennemføre den nødvendige arbejdsprøvning m.v., således at
beslutningsgrundlaget for det videre forløb i sagen er afklaret.
Hvis der derimod ikke inden for de 2 gange 13 uger er sket
en afklaring af sagen og betingelserne for fortsat udbetaling af dagpenge
ikke
er opfyldt, er personen henvist til at søge hjælp efter reglerne om
kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. De gældende regler tager således
ikke fornødent hensyn til den situation, hvor der ved udløbet af de 52 uger
samt 2 gange 13 uger ikke er sket en sådan afklaring af den sygemeldtes
arbejdsevne, at kommunen kan beslutte, hvilke aktive tilbud der kan
iværksættes.
Hvis lovforslaget
vedtages i den foreliggende form, indebærer lovændringen, at der ikke er
fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor længe dagpengeperioden kan forlænges.
Det er i den foreslåede tilføjelse til § 24, stk. 3, fastsat, at nødvendige
afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge personens arbejdsevne
skal være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.
Den foreslåede adgang til tidsubegrænset at forlænge
dagpengeudbetalingsperioden vil give kommunerne en betydelig tilskyndelse til
at iværksætte den fornødne afklarende indsats, mens personen modtager
sygedagpenge, idet udgifter til dagpenge efter den 52. uge fuldt ud
finansieres
af kommunerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel kan der udbetales dagpenge i 1 år. Kommunerne kan fortsætte
udbetalingen
af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen, hvis
1)
det anses for
overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
2)
det anses for
nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende
foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne,
således
at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,
3)
den sikrede er
under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid
at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
4)
der er rejst sag om
ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller
5)
der er påbegyndt en
sag om førtidspension, eller
6)
særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Det foreslås at ophæve varighedsbegrænsningen, således at
der ikke fastsættes nogen tidsgrænse for, hvor længe dagpengeperioden kan
forlænges, indtil klarlæggelsen af den pågældendes arbejdsevne foreligger.
Til nr. 2
Det foreslås, at de nødvendige afklarende aktiviteter forud
for revalidering skal være iværksat senest 6 måneder efter, at der er
udbetalt
dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.
Hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form, er der
herefter ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor lang dagpengeperioden
kan
være, indtil klarlæggelsen af den sikredes arbejdsevne foreligger. De
nødvendige afklarende foranstaltninger forud herfor skal være iværksat senest
6
måneder efter, at der er udbetalt dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående
kalendermåneder.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ophævelse af
varighedsbegrænsning).
(Lovforslag nr. L 211).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende
formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov
nr. 1201 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:
§ 22.
Udbetalingen
af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for
mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre
1)
det anses for
overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
2)
det anses for
nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende
foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne,
således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,
3)
den sikrede er
under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid
at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
4)
der er rejst sag om
ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller
5)
der er påbegyndt en
sag om førtidspension, eller
6)
særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor.
1.
§ 22
ophæves.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden.
Stk. 3.
Ved
beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for
hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren
eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
2)
i anledning af
graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.
Stk. 4.
Hvis
dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er
det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør
arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.
§ 24
Stk. 3.
Kommunen skal
ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en
opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når
dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12
måneder. Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1,
skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat
senest 6 måneder efter forlængelsen.
2.
§ 24, stk. 3, 3. pkt.,
affattes
således:
»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for
mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige
afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden 6
måneder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Retsinformation · 11. november 2004
- 1994 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (OPHÆVELSE AF VARIGHEDSBEGRÆNSNINGEN) Retsinformation · 25. oktober 1994
- Forslag til folketingsbeslutning om længere barselorlov Retsinformation · 21. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forlængelse af dagpengeperioden) Retsinformation · 1. december 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Retsinformation · 17. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om et kontant løft til økonomisk dårligt stillede børnefamilier Retsinformation · 18. februar 2005