Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ophævelse af varighedsbegrænsning)

2003/1 LSF 211Lovforslag som fremsatFolketinget31. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2004 af Villy Søvndal (SF),

Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Ophævelse af varighedsbegrænsning)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse

nr. 761 af 11. september 2002, som ændret senest ved lov nr. 1201 af 27.

december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 22

ophæves.

2.

§ 24, stk. 3, 3. pkt.,

affattes således:

»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for

mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige

afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden 6

måneder.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag

nr. L 40 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling (se Folketingstidende

2001-02,

Læs alt

2. samling, forhandlingerne side 1175 og tillæg A side 975 og 978).

Det foreslås at udvide adgangen til at udbetale

sygedagpenge ud over den normale varighedsgrænse på 52 uger, således at

adgangen hertil gøres tidsubegrænset.

Spørgsmålet om sygedagpengeforlængelse er en sag, som

Socialistisk Folkeparti (SF) har været optaget af siden den borgerlige

regering

i 1982 indførte varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Efter SF’s

opfattelse

er der nemlig tale om et af de største huller i dansk socialpolitik, nemlig

den

situation, hvor mennesker på grund af forhold, de ikke selv er herre over,

bliver stillet i en situation, hvor de mister deres indkomst. Langvarigt syge

rammes dobbelt hårdt, idet de – ud over sygdommen – også mister

deres indkomst,

hvorefter de er henvist til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælpen

til de langvarigt syge beregnes efter en bistandssats, hvilket betyder, at

har

den pågældende en ægtefælle med en normal indkomst, så udbetales der ingen

kontanthjælp. Mange familier har således oplevet, at de oven i sygdommen

bliver

ramt af, at familieindkomsten måske bliver reduceret med 40 pct. Det kan

resultere i, at familien må sælge sin bolig, og er det en familie med

skolebørn, skal børnene måske skifte skole osv. Det er en ganske uholdbar

situation, man sætter disse familier i.

Man bør samtidig holde sig for øje, at havde der været tale

om en revalideringssituation, er der ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for,

hvor længe dagpengeperioden kan forlænges, indtil den egentlige revalidering

kan iværksættes. Det er i loven alene fastsat, at nødvendige afklarende

aktiviteter forud for revalideringen skal være iværksat senest 6 måneder

efter

forlængelsen, men dagpengeudbetalingen kan ikke standses.

På denne baggrund foreslås det med virkning fra 1. januar

2005 at ophæve varighedsbegrænsningen og dermed gøre dagpengeperioden

tidsubegrænset.

I 1982 indførte den daværende borgerlige regering en

generel varighedsbegrænsning for udbetaling af dagpenge efter lovgivningen om

dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Udbetaling af dagpenge ophører således som hovedregel, når

der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom i mere end 52 uger i de 18

forudgående kalendermåneder, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel §

22,

stk. 1. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at forlænge

dagpengeperioden,

når denne er udløbet på grund af den generelle varighedsbegrænsning, jf. lov

om

dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1-6.

Ved lov nr. 1305 af 20. december 2000 indføjedes en ny

forlængelsesmulighed for dagpengeudbetalingen på op til 2 gange 13 uger i

tilfælde, hvor det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller

andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge pågældendes

arbejdsevne, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 22, stk. 1, nr. 2.

Der

henvises herom til Folketingstidende 2000-01, s. 734, 2139 og 2264, tillæg A,

s. 1512, tillæg B, s. 193, og lovforslag nr. 55 af 11. oktober 2000.

Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2001.

Lovændringen blev gennemført som led i udmøntningen af

aftalen mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten om bl.a. forbedringer af

personlige tillæg, varmetillæg m.v. for pensionister med små indkomster ved

siden af pensionen og nedsættelse af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen.

Indtil lovændringen blev gennemført kunne sygedagpenge efter

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1, alene forlænges

ud

over den almindelige varighedsbegrænsning (på 52 uger i de 18 forudgående

kalendermåneder) i tilfælde, hvor det ansås for overvejende sandsynligt, at

revalidering

ville blive iværksat.

Det var imidlertid efter Den Sociale Ankestyrelses langvarige praksis kun

muligt for kommunen at anvende denne forlængelsesbestemmelse, hvis der var

udsigt til, at revalideringen kunne medføre mulighed for arbejdsplacering og

tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Forlængelsesbestemmelsen

kunne således ikke anvendes i forhold til personer, for hvem der ikke var

sket

en tilstrækkelig afklaring af arbejdsevnen, og hvor det derfor var nødvendigt

at iværksætte en indsats i form af arbejdsprøvning, aktivering eller

lignende,

med henblik på at vurdere, om der f.eks. skulle rejses sag om førtidspension

eller ske visitering til fleksjob eller anden afklarende foranstaltning.

Dette

gav problemer i tilfælde, hvor kommunen ikke som led i sin dagpengeopfølgning

gennemførte eller havde mulighed for at iværksætte de nødvendige afklarende,

aktive tilbud, inden varighedsgrænsen blev nået. På denne baggrund indførtes

forlængelsesmuligheden i lovens § 22, stk. 1, nr. 2, således at kommunen skal

fortsætte udbetalingen af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen til personer,

hvor det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning, aktivering eller

lignende for at skabe klarhed over, om der skal rejses sag om førtidspension,

visitering til fleksjob eller anden afklarende foranstaltning. Sygedagpengene

forlænges herefter med 13 uger og med yderligere 13 uger, hvis der ikke er

skabt tilstrækkelig afklaring af personens arbejdsevne inden for de første 13

uger.

2. Lovforslagets indhold

Formålet med lovændringen er at gøre

dagpengeudbetalingsperioden tidsubegrænset. Selv med den pr. 1. januar 2001

gældende forlængelsesmulighed på op til 2 gange 13 uger har en række personer

måttet overgå til kontanthjælpssystemet, fordi der ikke i løbet af

sygedagpengeperioden er gennemført denne afklaring.

Lovændringen tog udgangspunkt i, at det inden for

tidsperioden på op til 2 gange 13 uger ville være muligt for kommunen at

gennemføre den nødvendige arbejdsprøvning m.v., således at

beslutningsgrundlaget for det videre forløb i sagen er afklaret.

Hvis der derimod ikke inden for de 2 gange 13 uger er sket

en afklaring af sagen og betingelserne for fortsat udbetaling af dagpenge

ikke

er opfyldt, er personen henvist til at søge hjælp efter reglerne om

kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. De gældende regler tager således

ikke fornødent hensyn til den situation, hvor der ved udløbet af de 52 uger

samt 2 gange 13 uger ikke er sket en sådan afklaring af den sygemeldtes

arbejdsevne, at kommunen kan beslutte, hvilke aktive tilbud der kan

iværksættes.

Hvis lovforslaget

vedtages i den foreliggende form, indebærer lovændringen, at der ikke er

fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor længe dagpengeperioden kan forlænges.

Det er i den foreslåede tilføjelse til § 24, stk. 3, fastsat, at nødvendige

afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge personens arbejdsevne

skal være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.

Den foreslåede adgang til tidsubegrænset at forlænge

dagpengeudbetalingsperioden vil give kommunerne en betydelig tilskyndelse til

at iværksætte den fornødne afklarende indsats, mens personen modtager

sygedagpenge, idet udgifter til dagpenge efter den 52. uge fuldt ud

finansieres

af kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel kan der udbetales dagpenge i 1 år. Kommunerne kan fortsætte

udbetalingen

af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen, hvis

1)

det anses for

overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,

2)

det anses for

nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende

foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne,

således

at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,

3)

den sikrede er

under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid

at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,

4)

der er rejst sag om

ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller

5)

der er påbegyndt en

sag om førtidspension, eller

6)

særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Det foreslås at ophæve varighedsbegrænsningen, således at

der ikke fastsættes nogen tidsgrænse for, hvor længe dagpengeperioden kan

forlænges, indtil klarlæggelsen af den pågældendes arbejdsevne foreligger.

Til nr. 2

Det foreslås, at de nødvendige afklarende aktiviteter forud

for revalidering skal være iværksat senest 6 måneder efter, at der er

udbetalt

dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form, er der

herefter ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvor lang dagpengeperioden

kan

være, indtil klarlæggelsen af den sikredes arbejdsevne foreligger. De

nødvendige afklarende foranstaltninger forud herfor skal være iværksat senest

6

måneder efter, at der er udbetalt dagpenge i 52 uger i de 18 forudgående

kalendermåneder.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ophævelse af

varighedsbegrænsning).

(Lovforslag nr. L 211).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende

formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov

nr. 1201 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:

§ 22.

Udbetalingen

af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for

mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

1)

det anses for

overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,

2)

det anses for

nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende

foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne,

således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,

3)

den sikrede er

under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid

at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,

4)

der er rejst sag om

ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller

5)

der er påbegyndt en

sag om førtidspension, eller

6)

særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

1.

§ 22

ophæves.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden.

Stk. 3.

Ved

beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for

hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1)

fra arbejdsgiveren

eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2)

i anledning af

graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 4.

Hvis

dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er

det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør

arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

§ 24

Stk. 3.

Kommunen skal

ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en

opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når

dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12

måneder. Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1,

skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat

senest 6 måneder efter forlængelsen.

2.

§ 24, stk. 3, 3. pkt.,

affattes

således:

»Når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for

mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, skal nødvendige

afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat inden 6

måneder.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter