Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 4. september 2004
Beretning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande
[af Jørn Dohrmann (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. april 2004 og var til
1. behandling den 27. maj 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Som bilag til beretningen er
optrykt
en oversigt over udvalgsbilag af relevans for beretningen.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren,
som denne har besvaret.
2. Politiske udtalelser
Idet Erhvervsudvalget med tilfredshed konstaterer, at regeringen
interesserer sig for at styrke sikkerheden til søs, henvises til nedenstående
baggrundstekst (se afsnit 3). Samtidig konstateres det imidlertid, at der
– set
i lyset af gennemsejlingssejladsens omfang – ikke arbejdes målrettet
eller
energisk nok for at sikre sikkerheden i de danske farvande. Det er for
udvalget afgørende, at de sigtelinjer, regeringen og Folketinget er enige om
at
følge, også får en reel mulighed for at blive gennemført. Udvalget opfordrer
til, at indsatsen såvel internationalt som nationalt skærpes, før det er for
sent.
Læs alt
Udvalget ønsker tilsendt en årlig redegørelse om regeringens initiativer
vedrørende styrkelsen af sikkerheden til søs.
Udvalget har mærket sig, at ministeren som lovet under førstebehandlingen
i Folketingssalen har ført drøftelser om spørgsmålet om faste promillegrænser
for last- og passagerskibe, jf. økonomi- og erhvervsministerens brev af 30.
september
2004 til udvalget, jf. B 190 – bilag 12. Ligeledes har udvalget mærket
sig, at
ministeren inden for en kortere årrække (2-3 år) vil overveje, hvorvidt der
er
behov for en opstramning af det gældende regelsæt.
3. Baggrundstekst
(Jf. Søfartsstyrelsens
notat, omdelt som B 190 − bilag 10)
B 190 pålagde regeringen
−
−
inden
udgangen af 2004 − at fremlægge
et lovforslag, der indeholdt følgende 5 punkter:
Forbud mod brug af enkeltskrogede tankskibe ved farlige
transporter.
Indførelse af lodspligt.
Lovpligtig ansvarsforsikring.
Fastsættelse af en fast alkoholpromillegrænse.
Opsigelse af
.
Under drøftelsen af beslutningsforslaget var der en bred diskussion
af spørgsmål med relation til sikring af de danske farvande, herunder også
spørgsmål om dansk skibsfartspolitik og international regulering af
spørgsmål,
der har betydning for sikkerheden på skibe, og ansvarsforhold.
Sejladssikkerhed
Når det drejer sig om sejladssikkerheden, er der i løbet af de seneste
år sket en række forbedringer gennem skrappere krav med hensyn til skibenes
konstruktion og udstyr, sejladsforhold og besætningernes kvalifikationer.
Dette
er først og fremmest sket i FN’s Internationale Søfartsorganisation,
IMO, og i
samarbejdet omkring Østersøen, Helcom, samt i EU. Også når det drejer sig om
ansvarsforhold
for skibe og forsikring, er IMO gået forrest med regulering.
Den internationale regulering har ikke kun haft betydning for
Danmark som kyststat, men sætter også en overordnet ramme for det danske
skibsfartserhverv, der har stor betydning for den danske økonomi. Erhvervet
har
i dag den næststørste valutaindtjening,. Samlet set giver hele det maritime
Danmark en beskæftigelse på ca. 115.000 personer. Den globalisering, der nu
breder sig inden for en række industrier, vil medføre et øget behov for
søtransportydelser
på globalt plan. De danske muligheder for at få andel i denne vækst vil bl.a.
afhænge af, hvorledes den danske politik er på søfartsområdet. Erhvervet er
afhængigt af globale reguleringer ikke blot af konkurrencemæssige årsager,
men også
fordi globale regler normalt vil give adgang til fremmede havne. Samtidig er
erhvervet
også afhængigt af, at skibsfarten har et godt image, og at transportydelser
sker på skibe af høj kvalitet. Her spiller ikke kun tekniske krav med hensyn
til
skibene ind, men også de kompetencer, der er nødvendige for erhvervets og
hele
den maritime sektors udvikling og vækst.
Gennemsejling af danske farvande
I Storebælt passerer årligt ca. 20.000 skibe, og i Øresund ca.
40.000 skibe. Disse skibe transporterer en række forskellige stoffer til og
fra
Østersøen. Ikke mindst i de seneste år er der som følge af den stigende
russiske olieeksport, herunder udbygning af olieterminalen i Primorsk, sket
en
stigning i transport af olie.
Det russiske transportministerium meddelte i en pressemeddelelse
af 17. august 2004, at man planlægger at øge udskibningen af olie fra de
russiske
ø
s
stersøhavne til
110 mio. t/år i 2010 fordelt på henholdsvis 65 mio. t råolie og 45 mio. t
olieprodukter. Omfanget af olieudskibning ventes primært forøget via
yderligere
udbygning af kapaciteten i Primorsk havn og det tilhørende
olierørledningssystem.
Ifølge transportministeriet er Primorskhavnens aktuelle kapacitet forøget fra
30 mio. t/år i 2003 til 47,5 mio. t/år i 2004. Kapaciteten forventes øget
yderligere til 62 mio. t/år i 2006 og til 100 mio. t i 2010. Primorsk vil
dermed blive Ruslands største olieudskibningshavn.
Brug af dobbeltskrogede tankskibe til transport
af olie
Danmark har været et af de mest aktive lande, når det gælder en
opstramning af reglerne omkring sikkerhed, herunder
udfasning af
enkeltskrogede tankskibe
i IMO. IMO havde på baggrund af »Erika«-ulykken i
Frankrig vedtaget krav om udfasning af enkeltskrogede tankskibe. Disse regler
blev skærpet i december 2003. Vedtagelsen i IMO skete efter pres
fra EU-landene,
herunder særlig Danmark, som opfølgning på et sæt rådskonklusioner, der blev
vedtaget under det danske formandskab i december 2002 som opfølgning på
»Prestige«-ulykken.
Fordelen ved de globale regler er ikke kun, at de rent
konkurrencemæssigt sikrer ens globale spilleregler, men også, at de
internationale
regler sikrer, at den gennemsejlende trafik skal følge samme regler. Dette
har
stor betydning for Danmark som kyststat. Det internationalt vedtagne
forbud
mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe
giver dermed en
beskyttelse af danske farvande. Forbuddet gælder alle skibe, uanset flag, der
gennemsejler danske farvande. De nye IMO-regler træder som udgangspunkt i
kraft
den 5. april 2005.
For de større tankskibe vil forbuddet mod transport af tung olie
i enkeltskrogede tankskibe gælde fra april 2005 og for de mindre tankskibe
med
en dødvægtstonnage på under 5.000 t fra 2008. Den globale regulering sikrer
nu
gennemsejlingen af de danske farvande. Med EU-udvidelsen den 1. maj i år har
Polen, Estland, Letland og Litauen skullet følge de samme regler som resten
af
EU – også på søtransportområdet.
På dansk initiativ blev der også vedtaget en resolution i IMO,
der opfordrer både medlemslandene og skibsfartserhvervet til at anvende de
nye
regler for enkeltskrogede tankskibe hurtigst muligt.
Der vedlægges som bilag 1 kopi af økonomi- og erhvervsministerens notat
om de nye regler, der er oversendt til udvalget den 18. december 2003.
Under Folketingets drøftelse af B 190 oplyste økonomi- og erhvervsministeren,
at han ville tage kontakt med den russiske minister om olietransport gennem
Østersøen. Den 30. juni 2004 havde økonomi- og erhvervsministeren et møde med
den russiske transportminister for at sikre en fælles forståelse i
spørgsmålet
om beskyttelse af Østersøen og de danske farvande i øvrigt.
Den russiske transportminister bekræftede, at der ved eksport af
olie kun anvendes dobbeltskrogede tankskibe fra olieterminalen Primorsk.
Endvidere bekræftede den russiske minister, at Rusland ved eksport af
tung
olie
følger de internationale IMO-regler uden at benytte de undtagelsesmuligheder,
som de internationale regler giver mulighed for. Desuden ville den russiske
transportminister opfordre industrien til at anvende dobbeltskrogede
tankskibe
ved eksport af tung olie fra de øvrige russiske havne, indtil de
internationale
IMO regler træder i kraft i april 2005. Endelig oplyste den russiske
minister,
at Rusland har to større enkeltskrogede tankskibe i deres registre. Disse
skibe
vil blive udfaset i 2005.
Krav med hensyn
til transport af andet farligt gods end olie
Generelt gælder, at transport af farlig gods kun må udføres af
skibe, der er bygget, indrettet, udstyret og godkendt i henhold til de
internationale regler for transport af farlige produkter.
Der er tilsvarende strenge IMO-regler for transport af andre
farlige stoffer end olie. Ved eksempelvis transport af flydende kemikalier,
som
anses for at udgøre en miljøtrussel, er der således krav om dobbeltskrog og
regler for placering af lasttanke i forhold til skibets yderklædning.
Kravene til skibe, der transporterer bestrålet nukleart
brændsel, plutonium og højradioaktivt affald, findes i en særlig
international
kodeks, INF-kodeksen.
INF-kodeksen er internationalt bindende. Kravene til skibene
omfatter blandt andet særlige stabilitetskrav, hvis skibet bliver beskadiget,
særlige krav med hensyn til at slukke en brand om bord i skibet, særlige krav
med
hensyn til ventilation af skibets lastrum samt særlige krav med hensyn til
sikring
af lasten. Herudover er der betydelige krav med hensyn til de operative
forhold
i skibet. Inden et skib opnår tilladelse til at transportere
INF-kodeks-stoffer,
skal det underkastes et særligt syn. Efter at synet er udført og skibet
fundet
i orden, bliver der udstedt et særligt certifikat, som attesterer, at skibet
er
godkendt til at transportere INF-kodeks-stoffer.
For andre farlige produkter, der transporteres i emballeret
form, herunder almindeligt radioaktivt materiale, som ikke er nukleart
materiale,
stilles særlige internationale krav med hensyn til emballeringen af
produktet,
skibet, som transporterer produktet, samt hvor det placeres under
transporten.
Kravene afhænger af stoffets egenskaber og risikoen ved eventuelle skader fra
produktet.
Generelle forbedringer af sejladssikkerheden,
herunder brug af lods
IMO har i de seneste år også gennemført en række andre tiltag,
bl.a. udvidelse af den gældende anbefaling om at tage lods om bord ved
transitpassage i de danske farvande, indførelse af AIS (automatisk
identifikationsystem)
på skibe i international fart med en bruttotonnage på 300 t eller derover.
Dette giver mulighed for at overvåge skibene fra land m.m. samt andre
tekniske
tiltag af betydning for sikkerheden og det maritime miljø.
I forbindelse med Helcom-ministermødet i København blev der også
vedtaget en række forbedringer af sejladssikkerheden i Østersøen.
Udvalget modtog en orientering herom, der vedlægges
som bilag 2.
Der peges her blandt andet på brug af lods, øget brug af elektroniske
søkort og fremme brugen af AIS (Automatisk Identifikation System), herunder
etablering af et landbaseret system, der er baseret på IMO’s regler.
Det lykkedes ikke ved mødet i København at opnå enighed om
lodspligt for transport af farlige stoffer gennem danske stræder. Baggrunden
var, at den internationale havret ikke giver mulighed herfor. Danmark
fremlagde efterfølgende et forslag i IMO om skærpelse af lodsanbefalingerne,
således
at flere skibe blev omfattet af anbefalingerne, og dette trådte i kraft den
1.
december 2003. Nu omfatter anbefalingerne skibe med dybgang på
11 m
og alle skibe, der sejler med
radioaktive stoffer, når disse skibe sejler gennem Øresund og Storebælt.
Under debatten i Folketinget oplyste regeringen, at den forsat
vil arbejde for lodspligt. Den overvejende del af rederier med skibe, der er
omfattet af lodsanbefalingerne i Storebælt, følger disse, og det er kun
nødvendigt i nogle tilfælde at rette henvendelse til flagstaten for at sikre,
at skibene følger IMO’s anbefalinger om at tage lods om bord. I løbet af
et år
regnet fra juni 2003 til udgangen af maj 2004 rettede Søfartsstyrelsen
henvendelse til forskellige flagstater om i alt 85 skibe, som var omfattet af
anbefalingerne, men som ikke havde taget lods om bord. Ses dette i forhold
til
antallet af passager (1.232) i samme periode, følger det, at lidt over 93
pct.
af skibene lever op til anbefalingerne.
For så vidt angår initiativer, der på kortere eller længere sigt
kan styrke sejladssikkerheden, pegede regeringen på den nedsatte
arbejdsgruppe
om øget brug af lods og overvågning af sejladssikkerheden, udvalgets rapport
samt regeringens handlingsplan, der netop var offentliggjort på baggrund
heraf.
Handlingsplanen blev
oversendt til
udvalget og vedlægges som bilag 3.
Det fremgår heraf, at handlingsplanen skal sikre, at de
vigtigste forslag i rapporten sikres fremdrift. Her kan især nævnes:
Anråb af alle større skibe, når de bevæger sig ind i
dansk farvand, idet skibene bliver oplyst om, at de er overvåget under
passagen,
og bliver orienteret om forhold vedrørende anvendelse af lods,
sejladssikkerhed
og havmiljø.
Etablering af en infrastruktur navnlig bestående af
kystbaseret radardækning samkørt med landbaseret AIS (automatisk
identifikations-system)
til brug for overvågning og sejladsvejledning.
Kontinuerlig overvågning af skibe, der udgør en særlig risiko.
Pilotprojekt med landbaseret sejladsvejledning i et afgrænset
område.
Overvågning/sejladsvejledning for relevante skibe i nærmere
definerede farvandsafsnit.
Det automatiske identifikationssystem (AIS), som alle større
skibe skal være forsynet med inden udgangen af 2004, bliver suppleret med
landbaserede modtagestationer, der skal være på plads næste sommer. AIS giver
bl.a. Søværnets Operative Kommando (SOK) mulighed for identifikation af
gennemsejlende skibe og oplysninger om skibenes sejlads. Når oplysningerne
sammenholdes med et radarbillede, der forbedres væsentligt ved modernisering
og
udbygning af Søværnets kystradarsystem, er grundlaget tilvejebragt for en
meget
tættere overvågning af skibstrafikken, end hvad man kender i dag.
Det blev i denne forbindelse oplyst, at når AIS og de nye, forbedrede
kystradarer er etableret, er der tillige skabt teknologisk grundlag for
f.eks.
sejladsvejledning fra land og tæt overvågning af særlige risikoskibe og af
skibe i særlig risikable farvandsafsnit. De nye systemer åbner endvidere
mulighed for, at man kan tilbyde lodsning fra land – i første omgang på
forsøgsbasis.
B 190 omhandlede også en opsigelse af Øresundstraktaten for at kunne
indføre en lodspligt. Udvalgets rapport om lodser og sejladssikkerhed
gennemgår
de juridiske muligheder og begrænsninger i international ret og konventioner.
Det fremgår heraf, at Danmark ikke ensidigt vil kunne ophæve
Øresundstraktaten.
Det kræver ikke kun traktatparternes accept, men også international accept,
da
stræderegimet er blevet en del af international sædvaneret.
Efterfølgende har økonomi- og erhvervsministeren rettet henvendelse
til Kommissionen for at få denne til at ændre EU-reglerne således, at skibe
ikke kan anløbe EU-havne, hvis anbefalingen ikke følges. Ligeledes arbejder
Danmark på, at der på globalt plan bliver forståelse for, at en manglende
overholdelse af anbefalingerne skal være en skærpende omstændighed i
forbindelse med udvælgelsen af de skibe, der skal undergives
havnestatskontrol.
Selv om det måtte lykkes at opnå tilslutning til en ophævelse af
Øresundstraktaten, vil det ikke i sig selv medføre, at Danmark ensidigt kan
indføre lodspligt for fremmede skibe i danske farvande og stræder.
Takket være Øresundstraktaten er gennemsejlingen af de danske
stræder ikke i dag omfattet af FN’s havretskonventions mere liberale
regler om »transitpassage«.
Ophæves Øresundstraktaten, kan andre lande kræve, at reglerne om
transitpassage
skal finde anvendelse på skibe, der gennemsejler de danske stræder.
Disse regler giver ikke adgang til ensidig indførelse af
lodspligt og åbner således kun mulighed for at indføre lodspligt, hvis der
internationalt kan opnås tilslutning til det. Lodspligt vil altså kun kunne
indføres, hvis der kan opnås international enighed om det.
Der har de seneste år været gjort flere forsøg fra dansk side på
at vinde international tilslutning til indførelse af lodspligt, men disse
forsøg er alle strandet på manglende international politisk vilje til trods
for
den større internationale opmærksomhed om behovet for at styrke
sejladssikkerheden, bl.a. i lyset af »Prestige«-ulykken i 2002. I 2004 har
Danmark i IMO støttet Australien og Papua New Guineas forslag om at indføre
lodspligt i Torres Strait, som har status af internationalt stræde. Forslaget
blev ikke vedtaget, men der arbejdes fortsat på at finde en mulig vej til en
vedtagelse af forslaget.
Spørgsmålet om et mere effektivt lodsvæsen og lavere lodstakster
har været genstand for en bedømmelse af Konkurrencerådet. Det er hensigten,
at
der på baggrund af analyserne fremsættes et forslag til lovændringer primo
2005
(folketingssamlingen 2004-05). Det tilstræbes, at ændringerne af lodsloven
vil
kunne træde i kraft senest 1. januar 2006.
Der henvises til bilag 4 − besvarelse af spørgsmål 1 vedrørende B
190.
I februar 2004 blev der udpeget 22 nødområder i dansk farvand og
danske havne for skibe, der har behov for assistance. Et skib vil kunne søge
til et nødområde for at stabilisere sin situation. Maritime Assistance
Service
(MAS) fungerer i regi af Søværnets Operative Kommando som et kontaktpunkt til
skibsføreren, når der skal anvises et nødområde
til dette
.
Endelig er det efter en aktiv dansk indsats i april 2004
lykkedes at få IMO’s accept af, at Østersøen nu bliver godkendt som et
særlig
miljøfølsomt område. De nærmere tiltag, som der kan blive behov for, drøftes
nu
blandt Østersølandene
.
Der
henvises til bilag 5 − besvarelse af spørgsmål rejst over for
Folketingets Miljøudvalg.
Kontrol med farlige laster
Danmark deltager i et omfattende samarbejde omkring kontrol af
skibe, som anløber havne i en række europæiske, amerikanske og asiatiske
havne.
Inden for dette samarbejde har ikke mindst de europæiske lande, heriblandt
Danmark, igennem de senere år koncentreret deres kontrolindsats mod
risikoskibe, dvs. skibe af høj alder, med særlige laster (tankskibe,
bulkskibe
og passagerskibe), fra en eksponeret flagstat (et land, der i forhold til
antallet af skibe har mange tilbageholdelser), eller som tidligere har været
tilbageholdt. Her har EU spillet en stor rolle. Det gælder også i spørgsmålet
om overvågning af skibstrafikken og krav om etablering af nødområder, hvor
skibe kan dirigeres hen, for at der kan foretages reparationer eller
losning
losning
af
skibet for at minske miljøskader. Danmark var blandt de første lande, der
levede op til EU-reglerne om nødområder, ligesom Danmark også gik forrest i
forbindelse med de seneste skærpelser af havnestatskontrollen efter
»Prestige«-ulykken.
Kommissionen forventes i løbet af kort tid at fremlægge en ny
reguleringspakke, hvor der igen bliver fokus på forbedring af sikkerheden,
ikke
blot gennem havnestatskontrol og regler for flagstater, men også gennem
ulykkesopklaring
Ansvarsforhold for skibe
Når det drejer sig om
ansvarsforhold
vedrørende skibe, er
Danmark blandt de førende lande, der dels påvirker den internationale
regeldannelse, dels gennemfører de vedtagne regler. Der er i Danmark krav om,
at tankskibe skal have forsikring, når de transporterer tung og forurenende
olie. I november sidste år blev dette ansvar forhøjet med lidt over 50 pct.
Danmark er med i et omfattende internationalt ansvarssystem om transport af
olie. Dette består af en rederbetalingsordning og en fondsordning, der
betales
af olieimportørerne. Alle de 90 lande, der er med i ordningen, skal sikre, at
deres skibe har forsikring, og at skibe, som sejler på deres havne, er
forsikret. Dette giver nogle meget vidtfavnende regler. I praksis kan et
tankskib, der er omfattet af reglerne, ikke sejle uden forsikring.
Sidste efterår vedtog Folketinget en ændring i søloven om gennemførelsen
af protokollen om Den Supplerende Internationale Fond for
Olieskadeerstatning.
Denne medfører, at erstatningsrammen for olieforureningsskader mere end
tredobles til ca. 6,8 mia. kr. pr. uheld. Den 24. februar i år kunne Danmark
tiltræde protokollen som det første land i verden. Protokollen forventes at
træde
i kraft i løbet af kort tid.
I forbindelse med B 190 oplyste regeringen, at den i
næste folketingssamling vil fremlægge et lovforslag, der skal gøre det muligt
for Danmark at tiltræde HNS-konventionen om ansvar ved transport af andre
farlige og forurenende stoffer og bunkerskonventionen om ansvar for
bunkersolieskader. HNS-konventionen stiller krav om tvungen forsikring for
skibe, som sejler med en række farlige og forurenende stoffer, uanset om
stofferne er i tankskibe eller i containere. Rederens ansvar suppleres af en
international fond, der finansieres af importørerne af stofferne. Hermed
sikres
også på dette område gode erstatningsmuligheder for ofrene for forurening.
Bunkerskonventionen stiller krav om tvungen forsikring for miljøskader, der
forårsages af skibets bunkers.
EU’s søfartsministre vedtog i forsommeren et forslag til
direktiv om strafferetligt ansvar i forbindelse med olieudledning. Forslaget
er
nu oversendt til Europa-Parlamentet for godkendelse. Forslaget pålægger
medlemsstaterne at sanktionere ulovlige olieudslip samt at samarbejde om
undersøgelsen af eventuelle ulovlige udslip i europæisk farvand.
Spirituspromiller
Under debatten med B 190 lovede økonomi- og erhvervsministeren
at drøfte spørgsmålet om
indførelse af særlige promillegrænser ved
spiritussejlads med erhvervsskibe
med erhvervets parter. Økonomi- og
erhvervsministerens overvejelser i denne sag er endnu ikke afsluttet.
P. u. v.
Rikke Hvilshøj
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 190
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Spm. 1 om kommentar til artiklen »Selvstændigt statsligt
lodseri« af 27/5-04 fra Ritzaus Bureau, til økonomi- og erhvervsministeren
3
Pressemeddelelse om rapporten vedrørende øget sikkerhed
for skibstrafikken gennem danske farvande
4
Rapport fra udvalget vedrørende øget anvendelse af lods
samt styrkelse af sejladssikkerheden gennem overvågning
5
Bilag udgået
6
Udkast til beretning
7
Svar på spørgsmål nr. S 3889 om PSSA-klassificering af
Østersøen
8
Svar på spm. 1 om kommentar til artiklen »Selvstændigt
statsligt lodseri« af 27/5-04 fra Ritzaus Bureau, fra økonomi- og
erhvervsministeren
9
Pressemeddelelse af 30/6-04 om møde med den russiske
transportminister
10
Oversigtsnotat om en række aktuelle initiativer
vedrørende søfartssikkerhed m.v., fra Søfartsstyrelsen
11
Beretningsbidrag fra Dansk Folkeparti
12
Notat om spørgsmålet om fastsættelse af faste promillegrænser
for last- og passagerskibe, fra økonomi- og erhvervsministeren
Det
hedder det både i B 190 og i Den Store Danske Encyklopædi.
Menes
der ikke aflæsning? Det er vel for sent at sætte lods om bord i nødområdet?
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. april 2004) - B 190 Retsinformation · 16. april 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om naturgenopretning af Åmosen Retsinformation · 17. januar 2005
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin Retsinformation · 21. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et letbanesystem i Århus Retsinformation · 3. maj 2007
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande Retsinformation · 16. april 2004