Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande

2003/1 BRB 190Beretning over beslutningsforslagFolketinget2. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 4. september 2004

Beretning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande

[af Jørn Dohrmann (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. april 2004 og var til

1. behandling den 27. maj 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Som bilag til beretningen er

optrykt

en oversigt over udvalgsbilag af relevans for beretningen.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren,

som denne har besvaret.

2. Politiske udtalelser

Idet Erhvervsudvalget med tilfredshed konstaterer, at regeringen

interesserer sig for at styrke sikkerheden til søs, henvises til nedenstående

baggrundstekst (se afsnit 3). Samtidig konstateres det imidlertid, at der

– set

i lyset af gennemsejlingssejladsens omfang – ikke arbejdes målrettet

eller

energisk nok for at sikre sikkerheden i de danske farvande. Det er for

udvalget afgørende, at de sigtelinjer, regeringen og Folketinget er enige om

at

følge, også får en reel mulighed for at blive gennemført. Udvalget opfordrer

til, at indsatsen såvel internationalt som nationalt skærpes, før det er for

sent.

Læs alt

Udvalget ønsker tilsendt en årlig redegørelse om regeringens initiativer

vedrørende styrkelsen af sikkerheden til søs.

Udvalget har mærket sig, at ministeren som lovet under førstebehandlingen

i Folketingssalen har ført drøftelser om spørgsmålet om faste promillegrænser

for last- og passagerskibe, jf. økonomi- og erhvervsministerens brev af 30.

september

2004 til udvalget, jf. B 190 – bilag 12. Ligeledes har udvalget mærket

sig, at

ministeren inden for en kortere årrække (2-3 år) vil overveje, hvorvidt der

er

behov for en opstramning af det gældende regelsæt.

3. Baggrundstekst

(Jf. Søfartsstyrelsens

notat, omdelt som B 190 − bilag 10)

B 190 pålagde regeringen

−

−

inden

udgangen af 2004 − at fremlægge

et lovforslag, der indeholdt følgende 5 punkter:

Forbud mod brug af enkeltskrogede tankskibe ved farlige

transporter.

Indførelse af lodspligt.

Lovpligtig ansvarsforsikring.

Fastsættelse af en fast alkoholpromillegrænse.

Opsigelse af

.

Under drøftelsen af beslutningsforslaget var der en bred diskussion

af spørgsmål med relation til sikring af de danske farvande, herunder også

spørgsmål om dansk skibsfartspolitik og international regulering af

spørgsmål,

der har betydning for sikkerheden på skibe, og ansvarsforhold.

Sejladssikkerhed

Når det drejer sig om sejladssikkerheden, er der i løbet af de seneste

år sket en række forbedringer gennem skrappere krav med hensyn til skibenes

konstruktion og udstyr, sejladsforhold og besætningernes kvalifikationer.

Dette

er først og fremmest sket i FN’s Internationale Søfartsorganisation,

IMO, og i

samarbejdet omkring Østersøen, Helcom, samt i EU. Også når det drejer sig om

ansvarsforhold

for skibe og forsikring, er IMO gået forrest med regulering.

Den internationale regulering har ikke kun haft betydning for

Danmark som kyststat, men sætter også en overordnet ramme for det danske

skibsfartserhverv, der har stor betydning for den danske økonomi. Erhvervet

har

i dag den næststørste valutaindtjening,. Samlet set giver hele det maritime

Danmark en beskæftigelse på ca. 115.000 personer. Den globalisering, der nu

breder sig inden for en række industrier, vil medføre et øget behov for

søtransportydelser

på globalt plan. De danske muligheder for at få andel i denne vækst vil bl.a.

afhænge af, hvorledes den danske politik er på søfartsområdet. Erhvervet er

afhængigt af globale reguleringer ikke blot af konkurrencemæssige årsager,

men også

fordi globale regler normalt vil give adgang til fremmede havne. Samtidig er

erhvervet

også afhængigt af, at skibsfarten har et godt image, og at transportydelser

sker på skibe af høj kvalitet. Her spiller ikke kun tekniske krav med hensyn

til

skibene ind, men også de kompetencer, der er nødvendige for erhvervets og

hele

den maritime sektors udvikling og vækst.

Gennemsejling af danske farvande

I Storebælt passerer årligt ca. 20.000 skibe, og i Øresund ca.

40.000 skibe. Disse skibe transporterer en række forskellige stoffer til og

fra

Østersøen. Ikke mindst i de seneste år er der som følge af den stigende

russiske olieeksport, herunder udbygning af olieterminalen i Primorsk, sket

en

stigning i transport af olie.

Det russiske transportministerium meddelte i en pressemeddelelse

af 17. august 2004, at man planlægger at øge udskibningen af olie fra de

russiske

ø

s

stersøhavne til

110 mio. t/år i 2010 fordelt på henholdsvis 65 mio. t råolie og 45 mio. t

olieprodukter. Omfanget af olieudskibning ventes primært forøget via

yderligere

udbygning af kapaciteten i Primorsk havn og det tilhørende

olierørledningssystem.

Ifølge transportministeriet er Primorskhavnens aktuelle kapacitet forøget fra

30 mio. t/år i 2003 til 47,5 mio. t/år i 2004. Kapaciteten forventes øget

yderligere til 62 mio. t/år i 2006 og til 100 mio. t i 2010. Primorsk vil

dermed blive Ruslands største olieudskibningshavn.

Brug af dobbeltskrogede tankskibe til transport

af olie

Danmark har været et af de mest aktive lande, når det gælder en

opstramning af reglerne omkring sikkerhed, herunder

udfasning af

enkeltskrogede tankskibe

i IMO. IMO havde på baggrund af »Erika«-ulykken i

Frankrig vedtaget krav om udfasning af enkeltskrogede tankskibe. Disse regler

blev skærpet i december 2003. Vedtagelsen i IMO skete efter pres

fra EU-landene,

herunder særlig Danmark, som opfølgning på et sæt rådskonklusioner, der blev

vedtaget under det danske formandskab i december 2002 som opfølgning på

»Prestige«-ulykken.

Fordelen ved de globale regler er ikke kun, at de rent

konkurrencemæssigt sikrer ens globale spilleregler, men også, at de

internationale

regler sikrer, at den gennemsejlende trafik skal følge samme regler. Dette

har

stor betydning for Danmark som kyststat. Det internationalt vedtagne

forbud

mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe

giver dermed en

beskyttelse af danske farvande. Forbuddet gælder alle skibe, uanset flag, der

gennemsejler danske farvande. De nye IMO-regler træder som udgangspunkt i

kraft

den 5. april 2005.

For de større tankskibe vil forbuddet mod transport af tung olie

i enkeltskrogede tankskibe gælde fra april 2005 og for de mindre tankskibe

med

en dødvægtstonnage på under 5.000 t fra 2008. Den globale regulering sikrer

nu

gennemsejlingen af de danske farvande. Med EU-udvidelsen den 1. maj i år har

Polen, Estland, Letland og Litauen skullet følge de samme regler som resten

af

EU – også på søtransportområdet.

På dansk initiativ blev der også vedtaget en resolution i IMO,

der opfordrer både medlemslandene og skibsfartserhvervet til at anvende de

nye

regler for enkeltskrogede tankskibe hurtigst muligt.

Der vedlægges som bilag 1 kopi af økonomi- og erhvervsministerens notat

om de nye regler, der er oversendt til udvalget den 18. december 2003.

Under Folketingets drøftelse af B 190 oplyste økonomi- og erhvervsministeren,

at han ville tage kontakt med den russiske minister om olietransport gennem

Østersøen. Den 30. juni 2004 havde økonomi- og erhvervsministeren et møde med

den russiske transportminister for at sikre en fælles forståelse i

spørgsmålet

om beskyttelse af Østersøen og de danske farvande i øvrigt.

Den russiske transportminister bekræftede, at der ved eksport af

olie kun anvendes dobbeltskrogede tankskibe fra olieterminalen Primorsk.

Endvidere bekræftede den russiske minister, at Rusland ved eksport af

tung

olie

følger de internationale IMO-regler uden at benytte de undtagelsesmuligheder,

som de internationale regler giver mulighed for. Desuden ville den russiske

transportminister opfordre industrien til at anvende dobbeltskrogede

tankskibe

ved eksport af tung olie fra de øvrige russiske havne, indtil de

internationale

IMO regler træder i kraft i april 2005. Endelig oplyste den russiske

minister,

at Rusland har to større enkeltskrogede tankskibe i deres registre. Disse

skibe

vil blive udfaset i 2005.

Krav med hensyn

til transport af andet farligt gods end olie

Generelt gælder, at transport af farlig gods kun må udføres af

skibe, der er bygget, indrettet, udstyret og godkendt i henhold til de

internationale regler for transport af farlige produkter.

Der er tilsvarende strenge IMO-regler for transport af andre

farlige stoffer end olie. Ved eksempelvis transport af flydende kemikalier,

som

anses for at udgøre en miljøtrussel, er der således krav om dobbeltskrog og

regler for placering af lasttanke i forhold til skibets yderklædning.

Kravene til skibe, der transporterer bestrålet nukleart

brændsel, plutonium og højradioaktivt affald, findes i en særlig

international

kodeks, INF-kodeksen.

INF-kodeksen er internationalt bindende. Kravene til skibene

omfatter blandt andet særlige stabilitetskrav, hvis skibet bliver beskadiget,

særlige krav med hensyn til at slukke en brand om bord i skibet, særlige krav

med

hensyn til ventilation af skibets lastrum samt særlige krav med hensyn til

sikring

af lasten. Herudover er der betydelige krav med hensyn til de operative

forhold

i skibet. Inden et skib opnår tilladelse til at transportere

INF-kodeks-stoffer,

skal det underkastes et særligt syn. Efter at synet er udført og skibet

fundet

i orden, bliver der udstedt et særligt certifikat, som attesterer, at skibet

er

godkendt til at transportere INF-kodeks-stoffer.

For andre farlige produkter, der transporteres i emballeret

form, herunder almindeligt radioaktivt materiale, som ikke er nukleart

materiale,

stilles særlige internationale krav med hensyn til emballeringen af

produktet,

skibet, som transporterer produktet, samt hvor det placeres under

transporten.

Kravene afhænger af stoffets egenskaber og risikoen ved eventuelle skader fra

produktet.

Generelle forbedringer af sejladssikkerheden,

herunder brug af lods

IMO har i de seneste år også gennemført en række andre tiltag,

bl.a. udvidelse af den gældende anbefaling om at tage lods om bord ved

transitpassage i de danske farvande, indførelse af AIS (automatisk

identifikationsystem)

på skibe i international fart med en bruttotonnage på 300 t eller derover.

Dette giver mulighed for at overvåge skibene fra land m.m. samt andre

tekniske

tiltag af betydning for sikkerheden og det maritime miljø.

I forbindelse med Helcom-ministermødet i København blev der også

vedtaget en række forbedringer af sejladssikkerheden i Østersøen.

Udvalget modtog en orientering herom, der vedlægges

som bilag 2.

Der peges her blandt andet på brug af lods, øget brug af elektroniske

søkort og fremme brugen af AIS (Automatisk Identifikation System), herunder

etablering af et landbaseret system, der er baseret på IMO’s regler.

Det lykkedes ikke ved mødet i København at opnå enighed om

lodspligt for transport af farlige stoffer gennem danske stræder. Baggrunden

var, at den internationale havret ikke giver mulighed herfor. Danmark

fremlagde efterfølgende et forslag i IMO om skærpelse af lodsanbefalingerne,

således

at flere skibe blev omfattet af anbefalingerne, og dette trådte i kraft den

1.

december 2003. Nu omfatter anbefalingerne skibe med dybgang på

11 m

og alle skibe, der sejler med

radioaktive stoffer, når disse skibe sejler gennem Øresund og Storebælt.

Under debatten i Folketinget oplyste regeringen, at den forsat

vil arbejde for lodspligt. Den overvejende del af rederier med skibe, der er

omfattet af lodsanbefalingerne i Storebælt, følger disse, og det er kun

nødvendigt i nogle tilfælde at rette henvendelse til flagstaten for at sikre,

at skibene følger IMO’s anbefalinger om at tage lods om bord. I løbet af

et år

regnet fra juni 2003 til udgangen af maj 2004 rettede Søfartsstyrelsen

henvendelse til forskellige flagstater om i alt 85 skibe, som var omfattet af

anbefalingerne, men som ikke havde taget lods om bord. Ses dette i forhold

til

antallet af passager (1.232) i samme periode, følger det, at lidt over 93

pct.

af skibene lever op til anbefalingerne.

For så vidt angår initiativer, der på kortere eller længere sigt

kan styrke sejladssikkerheden, pegede regeringen på den nedsatte

arbejdsgruppe

om øget brug af lods og overvågning af sejladssikkerheden, udvalgets rapport

samt regeringens handlingsplan, der netop var offentliggjort på baggrund

heraf.

Handlingsplanen blev

oversendt til

udvalget og vedlægges som bilag 3.

Det fremgår heraf, at handlingsplanen skal sikre, at de

vigtigste forslag i rapporten sikres fremdrift. Her kan især nævnes:

Anråb af alle større skibe, når de bevæger sig ind i

dansk farvand, idet skibene bliver oplyst om, at de er overvåget under

passagen,

og bliver orienteret om forhold vedrørende anvendelse af lods,

sejladssikkerhed

og havmiljø.

Etablering af en infrastruktur navnlig bestående af

kystbaseret radardækning samkørt med landbaseret AIS (automatisk

identifikations-system)

til brug for overvågning og sejladsvejledning.

Kontinuerlig overvågning af skibe, der udgør en særlig risiko.

Pilotprojekt med landbaseret sejladsvejledning i et afgrænset

område.

Overvågning/sejladsvejledning for relevante skibe i nærmere

definerede farvandsafsnit.

Det automatiske identifikationssystem (AIS), som alle større

skibe skal være forsynet med inden udgangen af 2004, bliver suppleret med

landbaserede modtagestationer, der skal være på plads næste sommer. AIS giver

bl.a. Søværnets Operative Kommando (SOK) mulighed for identifikation af

gennemsejlende skibe og oplysninger om skibenes sejlads. Når oplysningerne

sammenholdes med et radarbillede, der forbedres væsentligt ved modernisering

og

udbygning af Søværnets kystradarsystem, er grundlaget tilvejebragt for en

meget

tættere overvågning af skibstrafikken, end hvad man kender i dag.

Det blev i denne forbindelse oplyst, at når AIS og de nye, forbedrede

kystradarer er etableret, er der tillige skabt teknologisk grundlag for

f.eks.

sejladsvejledning fra land og tæt overvågning af særlige risikoskibe og af

skibe i særlig risikable farvandsafsnit. De nye systemer åbner endvidere

mulighed for, at man kan tilbyde lodsning fra land – i første omgang på

forsøgsbasis.

B 190 omhandlede også en opsigelse af Øresundstraktaten for at kunne

indføre en lodspligt. Udvalgets rapport om lodser og sejladssikkerhed

gennemgår

de juridiske muligheder og begrænsninger i international ret og konventioner.

Det fremgår heraf, at Danmark ikke ensidigt vil kunne ophæve

Øresundstraktaten.

Det kræver ikke kun traktatparternes accept, men også international accept,

da

stræderegimet er blevet en del af international sædvaneret.

Efterfølgende har økonomi- og erhvervsministeren rettet henvendelse

til Kommissionen for at få denne til at ændre EU-reglerne således, at skibe

ikke kan anløbe EU-havne, hvis anbefalingen ikke følges. Ligeledes arbejder

Danmark på, at der på globalt plan bliver forståelse for, at en manglende

overholdelse af anbefalingerne skal være en skærpende omstændighed i

forbindelse med udvælgelsen af de skibe, der skal undergives

havnestatskontrol.

Selv om det måtte lykkes at opnå tilslutning til en ophævelse af

Øresundstraktaten, vil det ikke i sig selv medføre, at Danmark ensidigt kan

indføre lodspligt for fremmede skibe i danske farvande og stræder.

Takket være Øresundstraktaten er gennemsejlingen af de danske

stræder ikke i dag omfattet af FN’s havretskonventions mere liberale

regler om »transitpassage«.

Ophæves Øresundstraktaten, kan andre lande kræve, at reglerne om

transitpassage

skal finde anvendelse på skibe, der gennemsejler de danske stræder.

Disse regler giver ikke adgang til ensidig indførelse af

lodspligt og åbner således kun mulighed for at indføre lodspligt, hvis der

internationalt kan opnås tilslutning til det. Lodspligt vil altså kun kunne

indføres, hvis der kan opnås international enighed om det.

Der har de seneste år været gjort flere forsøg fra dansk side på

at vinde international tilslutning til indførelse af lodspligt, men disse

forsøg er alle strandet på manglende international politisk vilje til trods

for

den større internationale opmærksomhed om behovet for at styrke

sejladssikkerheden, bl.a. i lyset af »Prestige«-ulykken i 2002. I 2004 har

Danmark i IMO støttet Australien og Papua New Guineas forslag om at indføre

lodspligt i Torres Strait, som har status af internationalt stræde. Forslaget

blev ikke vedtaget, men der arbejdes fortsat på at finde en mulig vej til en

vedtagelse af forslaget.

Spørgsmålet om et mere effektivt lodsvæsen og lavere lodstakster

har været genstand for en bedømmelse af Konkurrencerådet. Det er hensigten,

at

der på baggrund af analyserne fremsættes et forslag til lovændringer primo

2005

(folketingssamlingen 2004-05). Det tilstræbes, at ændringerne af lodsloven

vil

kunne træde i kraft senest 1. januar 2006.

Der henvises til bilag 4 − besvarelse af spørgsmål 1 vedrørende B

190.

I februar 2004 blev der udpeget 22 nødområder i dansk farvand og

danske havne for skibe, der har behov for assistance. Et skib vil kunne søge

til et nødområde for at stabilisere sin situation. Maritime Assistance

Service

(MAS) fungerer i regi af Søværnets Operative Kommando som et kontaktpunkt til

skibsføreren, når der skal anvises et nødområde

til dette

.

Endelig er det efter en aktiv dansk indsats i april 2004

lykkedes at få IMO’s accept af, at Østersøen nu bliver godkendt som et

særlig

miljøfølsomt område. De nærmere tiltag, som der kan blive behov for, drøftes

nu

blandt Østersølandene

.

Der

henvises til bilag 5 − besvarelse af spørgsmål rejst over for

Folketingets Miljøudvalg.

Kontrol med farlige laster

Danmark deltager i et omfattende samarbejde omkring kontrol af

skibe, som anløber havne i en række europæiske, amerikanske og asiatiske

havne.

Inden for dette samarbejde har ikke mindst de europæiske lande, heriblandt

Danmark, igennem de senere år koncentreret deres kontrolindsats mod

risikoskibe, dvs. skibe af høj alder, med særlige laster (tankskibe,

bulkskibe

og passagerskibe), fra en eksponeret flagstat (et land, der i forhold til

antallet af skibe har mange tilbageholdelser), eller som tidligere har været

tilbageholdt. Her har EU spillet en stor rolle. Det gælder også i spørgsmålet

om overvågning af skibstrafikken og krav om etablering af nødområder, hvor

skibe kan dirigeres hen, for at der kan foretages reparationer eller

losning

losning

af

skibet for at minske miljøskader. Danmark var blandt de første lande, der

levede op til EU-reglerne om nødområder, ligesom Danmark også gik forrest i

forbindelse med de seneste skærpelser af havnestatskontrollen efter

»Prestige«-ulykken.

Kommissionen forventes i løbet af kort tid at fremlægge en ny

reguleringspakke, hvor der igen bliver fokus på forbedring af sikkerheden,

ikke

blot gennem havnestatskontrol og regler for flagstater, men også gennem

ulykkesopklaring

Ansvarsforhold for skibe

Når det drejer sig om

ansvarsforhold

vedrørende skibe, er

Danmark blandt de førende lande, der dels påvirker den internationale

regeldannelse, dels gennemfører de vedtagne regler. Der er i Danmark krav om,

at tankskibe skal have forsikring, når de transporterer tung og forurenende

olie. I november sidste år blev dette ansvar forhøjet med lidt over 50 pct.

Danmark er med i et omfattende internationalt ansvarssystem om transport af

olie. Dette består af en rederbetalingsordning og en fondsordning, der

betales

af olieimportørerne. Alle de 90 lande, der er med i ordningen, skal sikre, at

deres skibe har forsikring, og at skibe, som sejler på deres havne, er

forsikret. Dette giver nogle meget vidtfavnende regler. I praksis kan et

tankskib, der er omfattet af reglerne, ikke sejle uden forsikring.

Sidste efterår vedtog Folketinget en ændring i søloven om gennemførelsen

af protokollen om Den Supplerende Internationale Fond for

Olieskadeerstatning.

Denne medfører, at erstatningsrammen for olieforureningsskader mere end

tredobles til ca. 6,8 mia. kr. pr. uheld. Den 24. februar i år kunne Danmark

tiltræde protokollen som det første land i verden. Protokollen forventes at

træde

i kraft i løbet af kort tid.

I forbindelse med B 190 oplyste regeringen, at den i

næste folketingssamling vil fremlægge et lovforslag, der skal gøre det muligt

for Danmark at tiltræde HNS-konventionen om ansvar ved transport af andre

farlige og forurenende stoffer og bunkerskonventionen om ansvar for

bunkersolieskader. HNS-konventionen stiller krav om tvungen forsikring for

skibe, som sejler med en række farlige og forurenende stoffer, uanset om

stofferne er i tankskibe eller i containere. Rederens ansvar suppleres af en

international fond, der finansieres af importørerne af stofferne. Hermed

sikres

også på dette område gode erstatningsmuligheder for ofrene for forurening.

Bunkerskonventionen stiller krav om tvungen forsikring for miljøskader, der

forårsages af skibets bunkers.

EU’s søfartsministre vedtog i forsommeren et forslag til

direktiv om strafferetligt ansvar i forbindelse med olieudledning. Forslaget

er

nu oversendt til Europa-Parlamentet for godkendelse. Forslaget pålægger

medlemsstaterne at sanktionere ulovlige olieudslip samt at samarbejde om

undersøgelsen af eventuelle ulovlige udslip i europæisk farvand.

Spirituspromiller

Under debatten med B 190 lovede økonomi- og erhvervsministeren

at drøfte spørgsmålet om

indførelse af særlige promillegrænser ved

spiritussejlads med erhvervsskibe

med erhvervets parter. Økonomi- og

erhvervsministerens overvejelser i denne sag er endnu ikke afsluttet.

P. u. v.

Rikke Hvilshøj

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 190

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Spm. 1 om kommentar til artiklen »Selvstændigt statsligt

lodseri« af 27/5-04 fra Ritzaus Bureau, til økonomi- og erhvervsministeren

3

Pressemeddelelse om rapporten vedrørende øget sikkerhed

for skibstrafikken gennem danske farvande

4

Rapport fra udvalget vedrørende øget anvendelse af lods

samt styrkelse af sejladssikkerheden gennem overvågning

5

Bilag udgået

6

Udkast til beretning

7

Svar på spørgsmål nr. S 3889 om PSSA-klassificering af

Østersøen

8

Svar på spm. 1 om kommentar til artiklen »Selvstændigt

statsligt lodseri« af 27/5-04 fra Ritzaus Bureau, fra økonomi- og

erhvervsministeren

9

Pressemeddelelse af 30/6-04 om møde med den russiske

transportminister

10

Oversigtsnotat om en række aktuelle initiativer

vedrørende søfartssikkerhed m.v., fra Søfartsstyrelsen

11

Beretningsbidrag fra Dansk Folkeparti

12

Notat om spørgsmålet om fastsættelse af faste promillegrænser

for last- og passagerskibe, fra økonomi- og erhvervsministeren

Det

hedder det både i B 190 og i Den Store Danske Encyklopædi.

Menes

der ikke aflæsning? Det er vel for sent at sætte lods om bord i nødområdet?

Lignende dokumenter