Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

2004/1 LSF 48Lovforslag som fremsatFolketinget19. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. oktober 2004 af

Mogens

Nørgård Pedersen

(KD), Bodil Kornbek (KD), Jann Sjursen (KD)

og Tove Videbæk (KD)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold

(Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

§ 1

I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold,

jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«

.

2.

I

§ 1

indsættes efter »ikke«: »undlade at

ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

3.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »ikke«:

»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

Læs alt

4.

§ 2, stk. 2

og

3

ophæves.

5.

I

§ 4

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

En ansøger til

en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2 ikke ansættes, kan tilkendes en

godtgørelse.«

6.

I

§ 4 b, stk. 1,

indsættes efter »sager«:

»om afskedigelse«.

7.

Efter § 4

b indsættes:

»§ 4 c.

Bestemmelser i kollektive

overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller

fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller

en bestemt forening, er ugyldige.

Stk. 2.

Bestemmelser i

kollektive overenskomster, der forpligter en lønmodtager til udelukkende at

have

beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en

bestemt forening, er ugyldige.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005. For så vidt angår

bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra det

tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en

genfremsættelse af lovforslag nr.

L 120

fra folketingåret 2002-03. Lovforslaget blev dengang fremsat af

beskæftigelsesministeren. Se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side

4245 og 10073 og tillæg A side 2747 og 2756 samt tillæg B side 1512 og 1892.

Formål

Lovforslaget har til formål at sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse

af deres foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse og afskedigelse.

Forslaget har således til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en

ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er

medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som

forudsætning

for ansættelsen.

Lovforslaget skal endvidere sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse

mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en

lønmodtager

ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Forslaget har endelig til formål at ændre retstilstanden

vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række

kollektive

overenskomster på det private arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at der

ikke

fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til

udelukkende

eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening

eller en bestemt forening. På samme måde skal det sikres, at der ikke

fremover

gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en lønmodtager til udelukkende

eller

fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en

forening eller en bestemt forening. Eksklusivbestemmelser i eksisterende

overenskomster vil være gældende, indtil overenskomsterne vil kunne opsiges

til

ophør. Indtil dette tidspunkt kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en

eksklusivbestemmelse, derfor handle i overensstemmelse med en sådan

bestemmelse. Efter dette tidspunkt vil eksklusivbestemmelser være ugyldige.

Baggrund

Eksklusivbestemmelser er utidssvarende og ude af trit med mange

lønmodtageres ønsker. Det er Kristendemokraternes opfattelse, at der bør være

frihed til at vælge, om man som lønmodtager ønsker at være medlem af en

forening − ligesom der bør være frihed til at fravælge medlemskab af en

forening − uden at man af den grund risikerer ikke at blive ansat eller

at miste sit arbejde. Kristendemokraterne finder det ikke rimeligt, at en

arbejdsgiver kan opstille krav til ansøgeres foreningstilhørsforhold som

forudsætning for at få og bevare ansættelse. Det er heller ikke rimeligt, at

en

bestemmelse i en kollektiv overenskomst kan hindre en lønmodtager, der ikke

ønsker at være medlem af en forening eller en bestemt forening, i at få og

bevare ansættelse hos en arbejdsgiver, eller kan hindre en arbejdsgiver i

alene

at lægge vægt på ansøgeres kvalifikationer.

Med henblik på at udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på

arbejdsmarkedet foreslås det, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse

ikke må stille krav til en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at

arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem

eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Forslaget

beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i

ansættelsessituationen. I forbindelse hermed foreslås indført en særskilt

godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af

forslagets

forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af

ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Det foreslås, at de gældende

sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbuddet mod

afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold opretholdes uændret

for afskedigelsessituationen. På den baggrund foreslås det endvidere, at det

præciseres, at den gældende § 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med

størst mulig hurtighed, fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse. Som

en konsekvens af forslagets bestemmelser om, at en arbejdsgiver ikke ved

ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om ansøgeres

foreningstilhørsforhold,

foreslås det at ophæve § 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven, således at

en

lønmodtager ikke længere sagligt vil kunne afskediges på grund af manglende

foreningsmedlemskab. Endvidere foreslås det, at bestemmelser i kollektive

overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller

fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller

en bestemt forening, er ugyldige, uanset på hvilket niveau disse

overenskomster

er indgået. Endelig foreslås det, at bestemmelser i kollektive

overenskomster,

der forpligter lønmodtagere til udelukkende at have beskæftigelse hos

arbejdsgivere, der er medlemmer af en bestemt forening, er ugyldige, uanset

på

hvilket niveau disse overenskomster er indgået.

For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i gældende

overenskomster, foreslås det, at lovændringen først får virkning fra det

tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.

Dermed sikres det, at der ikke sker indgreb i de løbende overenskomster.

Udvalget om eksklusivbestemmelser

Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2002 udvalget om

eksklusivbestemmelser. Udvalget havde til opgave at undersøge omfanget og

betydningen af sådanne bestemmelser og forhold, som fordrer medlemskab af

bestemte foreninger som forudsætning for at kunne udøve et erhverv, samt at

belyse forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Udvalget havde

endvidere til opgave at komme med anbefalinger og forslag til initiativer,

som

i højere grad kunne sikre den negative foreningsfrihed.

Udvalget afgav betænkning i juni 2002 (betænkning nr. 1419).

Udvalget fandt, at det på daværende tidspunkt ud fra en juridisk vurdering

ikke

ville være nødvendigt at ændre retstilstanden på baggrund af Danmarks

internationale forpligtelser.

I overensstemmelse med kommissoriet vurderede udvalget behovet

for at opretholde eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet og

konsekvenserne

af at ændre retstilstanden. Udvalget foreslog ændringer i retstilstanden

vedrørende de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem

lønmodtagerorganisationer

og arbejdsgivere. Udvalget pegede bl.a. på, at den generelle

samfundsudvikling

og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke i samme grad som tidligere kan

begrunde

behovet for eksklusivbestemmelser, idet der i dag er etableret stærke og

repræsentative faglige organisationer på det danske arbejdsmarked. Udvalget

henviste

endvidere til, at de fordele, der er forbundet med et foreningsmedlemskab, i

sig selv bør være tilstrækkelig grund til at være medlem af en fagforening.

Udvalget vurderede, at eftersom eksklusivbestemmelser kun vedrører en

begrænset

del af arbejdsmarkedet, vil en ændring af retstilstanden alene have marginal

betydning for organisationsprocenten. Udvalget pegede endelig på, at

eksklusivbestemmelser kan have begrænsende effekt på udbuddet af

arbejdskraft, at

aftalefriheden på arbejdsmarkedet ikke er et stationært begreb, og at der på

flere områder er fastsat grænser for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt

kan

aftale.

Ud over de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem

lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere pegede udvalget om

eksklusivbestemmelser på enkelte yderligere områder med eksklusivbestemmelser

eller eksklusivlignende forhold.

Kravet i retsplejelovens § 143 om pligtmæssigt medlemskab af

Advokatsamfundet for alle advokater har således karakter af en lovbaseret

eksklusivbestemmelse.

På sygesikringsområdet indeholder overenskomsterne for de

liberale erhverv endvidere bestemmelser eller forudsætninger om medlemskab af

vedkommende faglige organisation. Eksklusivbestemmelserne på dette område er

således afledt af lovgivningen inden for sundhedssektoren.

Endelig fandt udvalget, at der i forbindelse med svendeprøver

umiddelbart synes at finde en forskelsbehandling sted på grund af

foreningsforhold. Ifølge det oplyste skal uorganiserede arbejdsgivere således

oftest betale det dobbelte for lærlinges svendeprøver i forhold til

organiserede arbejdsgivere.

Udvalget om eksklusivbestemmelser anbefalede i betænkningen, at

de eksisterende ordninger for både pligtmæssigt medlemskab af

Advokatsamfundet

og overenskomsterne på sygesikringsområdet opretholdes. Udvalget anbefalede

samtidig, at forholdet vedrørende gebyr for deltagelse i svendeprøver

undersøges nærmere.

Folketingets behandling af lovforslag nr. L 120

fra folketingsåret 2002-03

Ved førstebehandlingen i 2003 af lovforslag nr. L 120, forslag

til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold nævnte Kristian Thulesen Dahl (DF), at Dansk Folkeparti

frygtede, at tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft til Danmark efter

den 1.

maj 2004 ville stille de danske lønmodtagere i en håbløs situation.

Efterfølgende kan det konstateres, at østeuropæisk arbejdskraft

ikke er væltet ind over de danske grænser efter den 1. maj 2004. Ved udgangen

af juli 2004 blev der ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen givet 833 aktive

arbejdstilladelser fra borgere i de nye EU-lande. Heraf havde 428 tilladelser

en varighed på mindre end et halvt år. Det kan således konkluderes, at

åbningen

af det danske arbejdsmarked for de nye EU lande ikke har haft en generel

negativ virkning for det danske arbejdsmarked.

Det andet punkt, Kristian Thulesen Dahl (DF) nævnte i sin

ordførertale, var, at Dansk Folkeparti ønskede, at de liberale erhverv også

blev omfattet af lovforslaget.

Regeringen har lovet at ville udarbejde en nærmere redegørelse for de

gældende ordninger på advokat- og sygesikringsområdet for at vurdere behovet

for at opretholde ordningerne.

Regeringen har endnu ikke fremlagt denne redegørelse, på trods

af at Kristendemokraterne har efterlyst en sådan redegørelse og har rykket

for

den. Der er fortsat mulighed for, at redegørelsens resultater kan indgå i

Folketingets behandling af dette lovforslag, idet regeringen har mulighed for

at stille ændringsforslag herom.

Gældende ret

Det følger af de gældende regler i foreningsfrihedsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på

grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en

lønmodtager,

fordi denne er medlem af en forening, eller fordi denne ikke er medlem af en

forening. Forbuddet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er

medlem

af en forening eller en bestemt forening, gælder imidlertid ikke, hvis

arbejdsgiveren forud for eller i forbindelse med ansættelsen stiller krav om,

at lønmodtageren er medlem af en forening eller af en bestemt forening som

betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren, og lønmodtageren er bekendt

med kravet ved ansættelsen. Forbuddet gælder endvidere ikke, såfremt en

lønmodtager, der er medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt

med,

at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. De

gældende regler tillader således, at en arbejdsgiver afskediger en

lønmodtager

på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en bestemt

forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller

efter

ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en forening er en

betingelse for fortsat ansættelse. Foreningsfrihedsloven blev vedtaget i 1982

på baggrund af en afgørelse fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i

British-Rail sagen (Young, James and Webster mod Storbritannien) af 13.

august

1981. Dommen fastslog, at art. 11 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

i et vist omfang også beskytter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til

at vælge at stå uden for en forening.

Foreningsfrihedsloven beskytter imidlertid ikke en lønmodtagers

foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i

forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og

undlade

at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke

er medlem af en forening eller en bestemt forening. Krav om

foreningsmedlemskab

kan dog ikke lovligt stilles på det offentlige arbejdsmarked, da et sådant

krav

strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af en

bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en

kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med

indgåelse af en overenskomst om løn- og arbejdsvilkår − og typisk efter

krav fra lønmodtagerorganisationen.

Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan de er

formuleret, hvordan de virker, og hvordan de håndhæves. Der kan være tale om

bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte lønmodtagere,

som

er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om

bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt

omfang skal ansætte personer, som er medlem af den overenskomstbærende

fagforening (fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om

bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og lønmodtageren, idet

arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte lønmodtagere, som er

medlemmer

af den overenskomstbærende fagforening, og omvendt forpligter de

lønmodtagere,

som er medlemmer af fagforeningen, til alene at have arbejde hos organiserede

arbejdsgivere (gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder

eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og f.eks. ansætter en uorganiseret

person eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller

undlader

at afskedige vedkommende, risikerer arbejdsgiveren at begå brud på

overenskomsten.

Eksklusivbestemmelser kan betragtes som en aftale mellem to

parter, som binder en tredjemand. Eksklusivbestemmelser udgør en særlig form

for tvang, idet de indebærer, at lønmodtagere risikerer ikke at blive ansat

eller at blive afskediget på grund af foreningsforhold med tab af

eksistensgrundlag

til følge.

Sager ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol

Kristelig

Fagbevægelse har forelagt en sag for Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol,

om de danske eksklusivaftaler er i overenstemmelse med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Sagen drejer sig om Ove Rasmussen, der fik

tilbudt ansættelse på en virksomhed, der havde en eksklusivaftale. Ove

Rasmussen følte sig tvunget til at melde sig ind i SiD for at kunne bevare

sit

job. Domstolen har besluttet, at det bliver storkammeret med 17 dommere, der

skal afgøre sagen.

Domstolen betragter

sagen som meget principiel, idet det er meget sjældent, at 17 dommere

deltager

i en afgørelse ved domstolen. Afgørelsen forventes i efteråret 2005.

Danmarks

Frie Fagforening har forelagt en lignende sag for Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Sagen drejer sig om Morten Sørensen, der for 8 år siden blev afskediget fra

et

feriejob på Coop Danmarks centrallager i Århus, fordi han af politiske

årsager

ikke ønskede at være medlem af SiD. Coop Danmark har en eksklusivaftale med

SiD, der betyder, at ansatte, der arbejder inden for SiD’s område, og

som ikke

er medlem af SiD, skal afskediges. Domstolen skal afgøre, om de danske

eksklusivaftaler er i overensstemmelse med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Det bliver storkammeret med 17 dommere, der

skal

afgøre sagen.

Omfanget af eksklusivbestemmelser

Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private

arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som indeholder

eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt inden for visse

brancher, f.eks. byggeri-, anlægs- og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser

har særlig betydning i forbindelse med tiltrædelsesoverenskomster, som indgås

med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære

en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet

arbejdsgivere

ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter

lovens ikrafttræden. I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag nr. L 120

i

folketingsåret 2002-03 blev forslaget forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

som vurderede, at forslaget ikke ville medføre væsentlige administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om foreningsfrihed

på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens anvendelsesområde og

fremover

ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af

foreningsforhold.

Til nr. 2

Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive foreningsfrihed,

idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger

til

en ledig stilling, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt

forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med

ansættelse

må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger ikke er medlem af en

forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En

ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne

stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse skal

melde sig ud af f.eks. sin fagforening.

Til nr. 3

Forslaget udvider beskyttelsen af den negative foreningsfrihed,

idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger

til

en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt

forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med

ansættelse

må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger er medlem af en forening

eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til

en

ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over

for

et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er medlem af eller skal

melde sig ind i f.eks. en fagforening.

Til nr. 4

Som en konsekvens af forslagene i nr. 2 og 3, hvorefter en arbejdsgiver

ikke længere må stille krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt

tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den

gældende

lovs § 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse bestemmelser har bygget på det

synspunkt,

at hvis lønmodtageren i tide vidste, at foreningsmedlemskab var en

forudsætning

for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at

afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt. En

ophævelse af § 2, stk. 2 og 3, vil betyde, at en lønmodtager ikke længere

lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab.

Til nr. 5

Der foreslås en sanktionsbestemmelse i forbindelse med overtrædelse

af forslagets forbud mod at lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i

forbindelse med ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger

til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren

blive

pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller

ej må afgøres ved de almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal

dække

den ikkeøkonomiske skade, som pågældende ansøger har lidt. Der er intet til

hinder for, at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning

efter

de almindelige erstatningsretlige regler.

Til nr. 6

Det foreslås at præcisere, at § 4 b om, at sager efter loven

skal behandles med størst mulig hurtighed, og om udsættelse af en

afskedigelses

virkningstidspunkt fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på

grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4 b er

den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en afskedigelse og

opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en afskedigelse er

sket

i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges vægt på, at

ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt

som

muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes

hurtigst

muligt. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig gældende i sager om manglende

ansættelse på grund af en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da

ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret.

Til nr. 7

Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den negative

foreningsfrihed.

En væsentlig forudsætning

for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en forening er, at

bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation

ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan opnå ansættelse eller bevare

ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt

forening. Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at bestemmelser i en

aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation ikke

bevirker, at en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er

medlem af en bestemt forening. Det foreslås derfor, at bestemmelser i en

kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager udelukkende eller

fortrinsvis

kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem

af en forening eller en bestemt forening, for fremtiden er ugyldige. Det

betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser

og

ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor fra

det

tidspunkt, hvor loven har virkning, jf. § 2, ikke længere støtte ret på

bestemmelser herom i eksisterende kollektive overenskomster, og et krav om

sådanne bestemmelser vil forfølge et ulovligt formål. På samme måde foreslås

det, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager

kun

kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt forening, er

ugyldige. Der henvises dog til overgangsbestemmelsen i § 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Derudover foreslås det, at § 4 c, hvorefter de eksisterende

eksklusivbestemmelser i overenskomsterne er ugyldige, først får virkning fra

det tidspunkt, til hvilket overenskomsten kan opsiges til ophør. Det vil

sige,

at § 4 c senest får virkning på det tidspunkt, hvor overenskomsten i henhold

til dens opsigelsesbestemmelse kan ophøre, uanset om overenskomstparterne

faktisk opsiger overenskomsten til ophør. Overgangsbestemmelsen kræver

således

ikke, at der iværksættes frigørelseskonflikt.

Dette indebærer endvidere, at for så vidt angår lønmodtagere og

arbejdsgivere omfattet af gældende overenskomster med eksklusivbestemmelser,

får de foreslåede ændringer i nr. 2-4 først virkning fra det tidspunkt, hvor

overenskomsten kan opsiges til ophør. Der kan således indtil dette tidspunkt

lovligt ageres i henhold til overenskomstens eksklusivbestemmelse.

Overgangsbestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i

deltidsloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 433 af 10. juni 2002

om

ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet (§ 2).

Skriftlig fremsættelse

Mogens Nørgård Pedersen

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold.

(Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed).

(Lovforslag nr. L 48).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Lovens

titel

affattes således:

Lov om beskyttelse mod afskedigelse på

grund af foreningsforhold

»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«.

§ 1.

En

arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af

en forening eller af en bestemt forening.

2.

I

§ 1

indsættes efter »ikke«: »undlade

at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

§ 2.

En

arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af

en forening eller af en bestemt forening.

3.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »ikke«:

»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt

med,

at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt

forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden.

4.

§ 2, stk. 2

og

3

ophæves.

Stk. 3.

Stk. 1

finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en

forening

efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for

fortsat ansættelse i virksomheden.

- - -

5.

I

§ 4

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2. En

ansøger til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2 ikke ansættes, kan

tilkendes en godtgørelse.«

§ 4 b.

Sager efter denne lov skal

fremmes med størst mulig hurtighed.

- - -

6.

I

§ 4 b, stk. 1,

indsættes efter »sager«:

»om afskedigelse«.

7.

Efter § 4 b

indsættes:

»§ 4 c.

Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til

udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af

en forening eller en bestemt forening er ugyldige.

Stk. 2.

Bestemmelser

i kollektive overenskomster, der forpligter en lønmodtager til udelukkende at

have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en

bestemt forening, er ugyldige.«

Lignende dokumenter