Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. oktober 2004 af
Mogens
Nørgård Pedersen
(KD), Bodil Kornbek (KD), Jann Sjursen (KD)
og Tove Videbæk (KD)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold
(Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
§ 1
I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold,
jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«
.
2.
I
§ 1
indsættes efter »ikke«: »undlade at
ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »ikke«:
»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
Læs alt
4.
§ 2, stk. 2
og
3
ophæves.
5.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
En ansøger til
en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2 ikke ansættes, kan tilkendes en
godtgørelse.«
6.
I
§ 4 b, stk. 1,
indsættes efter »sager«:
»om afskedigelse«.
7.
Efter § 4
b indsættes:
»§ 4 c.
Bestemmelser i kollektive
overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller
fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening, er ugyldige.
Stk. 2.
Bestemmelser i
kollektive overenskomster, der forpligter en lønmodtager til udelukkende at
have
beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en
bestemt forening, er ugyldige.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2005. For så vidt angår
bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra det
tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en
genfremsættelse af lovforslag nr.
L 120
fra folketingåret 2002-03. Lovforslaget blev dengang fremsat af
beskæftigelsesministeren. Se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side
4245 og 10073 og tillæg A side 2747 og 2756 samt tillæg B side 1512 og 1892.
Formål
Lovforslaget har til formål at sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse
af deres foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse og afskedigelse.
Forslaget har således til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en
ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er
medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som
forudsætning
for ansættelsen.
Lovforslaget skal endvidere sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse
mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en
lønmodtager
ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Forslaget har endelig til formål at ændre retstilstanden
vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række
kollektive
overenskomster på det private arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at der
ikke
fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til
udelukkende
eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening
eller en bestemt forening. På samme måde skal det sikres, at der ikke
fremover
gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en lønmodtager til udelukkende
eller
fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en
forening eller en bestemt forening. Eksklusivbestemmelser i eksisterende
overenskomster vil være gældende, indtil overenskomsterne vil kunne opsiges
til
ophør. Indtil dette tidspunkt kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en
eksklusivbestemmelse, derfor handle i overensstemmelse med en sådan
bestemmelse. Efter dette tidspunkt vil eksklusivbestemmelser være ugyldige.
Baggrund
Eksklusivbestemmelser er utidssvarende og ude af trit med mange
lønmodtageres ønsker. Det er Kristendemokraternes opfattelse, at der bør være
frihed til at vælge, om man som lønmodtager ønsker at være medlem af en
forening − ligesom der bør være frihed til at fravælge medlemskab af en
forening − uden at man af den grund risikerer ikke at blive ansat eller
at miste sit arbejde. Kristendemokraterne finder det ikke rimeligt, at en
arbejdsgiver kan opstille krav til ansøgeres foreningstilhørsforhold som
forudsætning for at få og bevare ansættelse. Det er heller ikke rimeligt, at
en
bestemmelse i en kollektiv overenskomst kan hindre en lønmodtager, der ikke
ønsker at være medlem af en forening eller en bestemt forening, i at få og
bevare ansættelse hos en arbejdsgiver, eller kan hindre en arbejdsgiver i
alene
at lægge vægt på ansøgeres kvalifikationer.
Med henblik på at udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på
arbejdsmarkedet foreslås det, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse
ikke må stille krav til en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at
arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem
eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Forslaget
beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i
ansættelsessituationen. I forbindelse hermed foreslås indført en særskilt
godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af
forslagets
forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af
ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Det foreslås, at de gældende
sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbuddet mod
afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold opretholdes uændret
for afskedigelsessituationen. På den baggrund foreslås det endvidere, at det
præciseres, at den gældende § 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med
størst mulig hurtighed, fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse. Som
en konsekvens af forslagets bestemmelser om, at en arbejdsgiver ikke ved
ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om ansøgeres
foreningstilhørsforhold,
foreslås det at ophæve § 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven, således at
en
lønmodtager ikke længere sagligt vil kunne afskediges på grund af manglende
foreningsmedlemskab. Endvidere foreslås det, at bestemmelser i kollektive
overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller
fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening, er ugyldige, uanset på hvilket niveau disse
overenskomster
er indgået. Endelig foreslås det, at bestemmelser i kollektive
overenskomster,
der forpligter lønmodtagere til udelukkende at have beskæftigelse hos
arbejdsgivere, der er medlemmer af en bestemt forening, er ugyldige, uanset
på
hvilket niveau disse overenskomster er indgået.
For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i gældende
overenskomster, foreslås det, at lovændringen først får virkning fra det
tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.
Dermed sikres det, at der ikke sker indgreb i de løbende overenskomster.
Udvalget om eksklusivbestemmelser
Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2002 udvalget om
eksklusivbestemmelser. Udvalget havde til opgave at undersøge omfanget og
betydningen af sådanne bestemmelser og forhold, som fordrer medlemskab af
bestemte foreninger som forudsætning for at kunne udøve et erhverv, samt at
belyse forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Udvalget havde
endvidere til opgave at komme med anbefalinger og forslag til initiativer,
som
i højere grad kunne sikre den negative foreningsfrihed.
Udvalget afgav betænkning i juni 2002 (betænkning nr. 1419).
Udvalget fandt, at det på daværende tidspunkt ud fra en juridisk vurdering
ikke
ville være nødvendigt at ændre retstilstanden på baggrund af Danmarks
internationale forpligtelser.
I overensstemmelse med kommissoriet vurderede udvalget behovet
for at opretholde eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet og
konsekvenserne
af at ændre retstilstanden. Udvalget foreslog ændringer i retstilstanden
vedrørende de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem
lønmodtagerorganisationer
og arbejdsgivere. Udvalget pegede bl.a. på, at den generelle
samfundsudvikling
og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke i samme grad som tidligere kan
begrunde
behovet for eksklusivbestemmelser, idet der i dag er etableret stærke og
repræsentative faglige organisationer på det danske arbejdsmarked. Udvalget
henviste
endvidere til, at de fordele, der er forbundet med et foreningsmedlemskab, i
sig selv bør være tilstrækkelig grund til at være medlem af en fagforening.
Udvalget vurderede, at eftersom eksklusivbestemmelser kun vedrører en
begrænset
del af arbejdsmarkedet, vil en ændring af retstilstanden alene have marginal
betydning for organisationsprocenten. Udvalget pegede endelig på, at
eksklusivbestemmelser kan have begrænsende effekt på udbuddet af
arbejdskraft, at
aftalefriheden på arbejdsmarkedet ikke er et stationært begreb, og at der på
flere områder er fastsat grænser for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt
kan
aftale.
Ud over de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem
lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere pegede udvalget om
eksklusivbestemmelser på enkelte yderligere områder med eksklusivbestemmelser
eller eksklusivlignende forhold.
Kravet i retsplejelovens § 143 om pligtmæssigt medlemskab af
Advokatsamfundet for alle advokater har således karakter af en lovbaseret
eksklusivbestemmelse.
På sygesikringsområdet indeholder overenskomsterne for de
liberale erhverv endvidere bestemmelser eller forudsætninger om medlemskab af
vedkommende faglige organisation. Eksklusivbestemmelserne på dette område er
således afledt af lovgivningen inden for sundhedssektoren.
Endelig fandt udvalget, at der i forbindelse med svendeprøver
umiddelbart synes at finde en forskelsbehandling sted på grund af
foreningsforhold. Ifølge det oplyste skal uorganiserede arbejdsgivere således
oftest betale det dobbelte for lærlinges svendeprøver i forhold til
organiserede arbejdsgivere.
Udvalget om eksklusivbestemmelser anbefalede i betænkningen, at
de eksisterende ordninger for både pligtmæssigt medlemskab af
Advokatsamfundet
og overenskomsterne på sygesikringsområdet opretholdes. Udvalget anbefalede
samtidig, at forholdet vedrørende gebyr for deltagelse i svendeprøver
undersøges nærmere.
Folketingets behandling af lovforslag nr. L 120
fra folketingsåret 2002-03
Ved førstebehandlingen i 2003 af lovforslag nr. L 120, forslag
til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold nævnte Kristian Thulesen Dahl (DF), at Dansk Folkeparti
frygtede, at tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft til Danmark efter
den 1.
maj 2004 ville stille de danske lønmodtagere i en håbløs situation.
Efterfølgende kan det konstateres, at østeuropæisk arbejdskraft
ikke er væltet ind over de danske grænser efter den 1. maj 2004. Ved udgangen
af juli 2004 blev der ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen givet 833 aktive
arbejdstilladelser fra borgere i de nye EU-lande. Heraf havde 428 tilladelser
en varighed på mindre end et halvt år. Det kan således konkluderes, at
åbningen
af det danske arbejdsmarked for de nye EU lande ikke har haft en generel
negativ virkning for det danske arbejdsmarked.
Det andet punkt, Kristian Thulesen Dahl (DF) nævnte i sin
ordførertale, var, at Dansk Folkeparti ønskede, at de liberale erhverv også
blev omfattet af lovforslaget.
Regeringen har lovet at ville udarbejde en nærmere redegørelse for de
gældende ordninger på advokat- og sygesikringsområdet for at vurdere behovet
for at opretholde ordningerne.
Regeringen har endnu ikke fremlagt denne redegørelse, på trods
af at Kristendemokraterne har efterlyst en sådan redegørelse og har rykket
for
den. Der er fortsat mulighed for, at redegørelsens resultater kan indgå i
Folketingets behandling af dette lovforslag, idet regeringen har mulighed for
at stille ændringsforslag herom.
Gældende ret
Det følger af de gældende regler i foreningsfrihedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på
grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en
lønmodtager,
fordi denne er medlem af en forening, eller fordi denne ikke er medlem af en
forening. Forbuddet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er
medlem
af en forening eller en bestemt forening, gælder imidlertid ikke, hvis
arbejdsgiveren forud for eller i forbindelse med ansættelsen stiller krav om,
at lønmodtageren er medlem af en forening eller af en bestemt forening som
betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren, og lønmodtageren er bekendt
med kravet ved ansættelsen. Forbuddet gælder endvidere ikke, såfremt en
lønmodtager, der er medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt
med,
at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. De
gældende regler tillader således, at en arbejdsgiver afskediger en
lønmodtager
på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en bestemt
forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller
efter
ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en forening er en
betingelse for fortsat ansættelse. Foreningsfrihedsloven blev vedtaget i 1982
på baggrund af en afgørelse fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i
British-Rail sagen (Young, James and Webster mod Storbritannien) af 13.
august
1981. Dommen fastslog, at art. 11 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
i et vist omfang også beskytter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til
at vælge at stå uden for en forening.
Foreningsfrihedsloven beskytter imidlertid ikke en lønmodtagers
foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i
forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og
undlade
at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke
er medlem af en forening eller en bestemt forening. Krav om
foreningsmedlemskab
kan dog ikke lovligt stilles på det offentlige arbejdsmarked, da et sådant
krav
strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af en
bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en
kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med
indgåelse af en overenskomst om løn- og arbejdsvilkår − og typisk efter
krav fra lønmodtagerorganisationen.
Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan de er
formuleret, hvordan de virker, og hvordan de håndhæves. Der kan være tale om
bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte lønmodtagere,
som
er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om
bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt
omfang skal ansætte personer, som er medlem af den overenskomstbærende
fagforening (fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om
bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og lønmodtageren, idet
arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte lønmodtagere, som er
medlemmer
af den overenskomstbærende fagforening, og omvendt forpligter de
lønmodtagere,
som er medlemmer af fagforeningen, til alene at have arbejde hos organiserede
arbejdsgivere (gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder
eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og f.eks. ansætter en uorganiseret
person eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller
undlader
at afskedige vedkommende, risikerer arbejdsgiveren at begå brud på
overenskomsten.
Eksklusivbestemmelser kan betragtes som en aftale mellem to
parter, som binder en tredjemand. Eksklusivbestemmelser udgør en særlig form
for tvang, idet de indebærer, at lønmodtagere risikerer ikke at blive ansat
eller at blive afskediget på grund af foreningsforhold med tab af
eksistensgrundlag
til følge.
Sager ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
Kristelig
Fagbevægelse har forelagt en sag for Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol,
om de danske eksklusivaftaler er i overenstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Sagen drejer sig om Ove Rasmussen, der fik
tilbudt ansættelse på en virksomhed, der havde en eksklusivaftale. Ove
Rasmussen følte sig tvunget til at melde sig ind i SiD for at kunne bevare
sit
job. Domstolen har besluttet, at det bliver storkammeret med 17 dommere, der
skal afgøre sagen.
Domstolen betragter
sagen som meget principiel, idet det er meget sjældent, at 17 dommere
deltager
i en afgørelse ved domstolen. Afgørelsen forventes i efteråret 2005.
Danmarks
Frie Fagforening har forelagt en lignende sag for Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Sagen drejer sig om Morten Sørensen, der for 8 år siden blev afskediget fra
et
feriejob på Coop Danmarks centrallager i Århus, fordi han af politiske
årsager
ikke ønskede at være medlem af SiD. Coop Danmark har en eksklusivaftale med
SiD, der betyder, at ansatte, der arbejder inden for SiD’s område, og
som ikke
er medlem af SiD, skal afskediges. Domstolen skal afgøre, om de danske
eksklusivaftaler er i overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det bliver storkammeret med 17 dommere, der
skal
afgøre sagen.
Omfanget af eksklusivbestemmelser
Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private
arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som indeholder
eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt inden for visse
brancher, f.eks. byggeri-, anlægs- og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser
har særlig betydning i forbindelse med tiltrædelsesoverenskomster, som indgås
med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære
en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet
arbejdsgivere
ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter
lovens ikrafttræden. I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag nr. L 120
i
folketingsåret 2002-03 blev forslaget forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen,
som vurderede, at forslaget ikke ville medføre væsentlige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om foreningsfrihed
på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens anvendelsesområde og
fremover
ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af
foreningsforhold.
Til nr. 2
Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive foreningsfrihed,
idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger
til
en ledig stilling, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt
forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med
ansættelse
må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger ikke er medlem af en
forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En
ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne
stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse skal
melde sig ud af f.eks. sin fagforening.
Til nr. 3
Forslaget udvider beskyttelsen af den negative foreningsfrihed,
idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger
til
en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt
forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med
ansættelse
må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger er medlem af en forening
eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til
en
ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over
for
et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er medlem af eller skal
melde sig ind i f.eks. en fagforening.
Til nr. 4
Som en konsekvens af forslagene i nr. 2 og 3, hvorefter en arbejdsgiver
ikke længere må stille krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt
tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den
gældende
lovs § 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse bestemmelser har bygget på det
synspunkt,
at hvis lønmodtageren i tide vidste, at foreningsmedlemskab var en
forudsætning
for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at
afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt. En
ophævelse af § 2, stk. 2 og 3, vil betyde, at en lønmodtager ikke længere
lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab.
Til nr. 5
Der foreslås en sanktionsbestemmelse i forbindelse med overtrædelse
af forslagets forbud mod at lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i
forbindelse med ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger
til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren
blive
pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller
ej må afgøres ved de almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal
dække
den ikkeøkonomiske skade, som pågældende ansøger har lidt. Der er intet til
hinder for, at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning
efter
de almindelige erstatningsretlige regler.
Til nr. 6
Det foreslås at præcisere, at § 4 b om, at sager efter loven
skal behandles med størst mulig hurtighed, og om udsættelse af en
afskedigelses
virkningstidspunkt fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på
grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4 b er
den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en afskedigelse og
opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en afskedigelse er
sket
i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges vægt på, at
ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt
som
muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes
hurtigst
muligt. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig gældende i sager om manglende
ansættelse på grund af en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da
ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret.
Til nr. 7
Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den negative
foreningsfrihed.
En væsentlig forudsætning
for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en forening er, at
bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation
ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan opnå ansættelse eller bevare
ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt
forening. Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at bestemmelser i en
aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation ikke
bevirker, at en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er
medlem af en bestemt forening. Det foreslås derfor, at bestemmelser i en
kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager udelukkende eller
fortrinsvis
kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem
af en forening eller en bestemt forening, for fremtiden er ugyldige. Det
betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser
og
ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor fra
det
tidspunkt, hvor loven har virkning, jf. § 2, ikke længere støtte ret på
bestemmelser herom i eksisterende kollektive overenskomster, og et krav om
sådanne bestemmelser vil forfølge et ulovligt formål. På samme måde foreslås
det, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager
kun
kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt forening, er
ugyldige. Der henvises dog til overgangsbestemmelsen i § 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Derudover foreslås det, at § 4 c, hvorefter de eksisterende
eksklusivbestemmelser i overenskomsterne er ugyldige, først får virkning fra
det tidspunkt, til hvilket overenskomsten kan opsiges til ophør. Det vil
sige,
at § 4 c senest får virkning på det tidspunkt, hvor overenskomsten i henhold
til dens opsigelsesbestemmelse kan ophøre, uanset om overenskomstparterne
faktisk opsiger overenskomsten til ophør. Overgangsbestemmelsen kræver
således
ikke, at der iværksættes frigørelseskonflikt.
Dette indebærer endvidere, at for så vidt angår lønmodtagere og
arbejdsgivere omfattet af gældende overenskomster med eksklusivbestemmelser,
får de foreslåede ændringer i nr. 2-4 først virkning fra det tidspunkt, hvor
overenskomsten kan opsiges til ophør. Der kan således indtil dette tidspunkt
lovligt ageres i henhold til overenskomstens eksklusivbestemmelse.
Overgangsbestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i
deltidsloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 433 af 10. juni 2002
om
ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet (§ 2).
Skriftlig fremsættelse
Mogens Nørgård Pedersen
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold.
(Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed).
(Lovforslag nr. L 48).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
Lovens
titel
affattes således:
Lov om beskyttelse mod afskedigelse på
grund af foreningsforhold
»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«.
§ 1.
En
arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af
en forening eller af en bestemt forening.
2.
I
§ 1
indsættes efter »ikke«: »undlade
at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
§ 2.
En
arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af
en forening eller af en bestemt forening.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »ikke«:
»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt
med,
at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt
forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden.
4.
§ 2, stk. 2
og
3
ophæves.
Stk. 3.
Stk. 1
finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en
forening
efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for
fortsat ansættelse i virksomheden.
- - -
5.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. En
ansøger til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2 ikke ansættes, kan
tilkendes en godtgørelse.«
§ 4 b.
Sager efter denne lov skal
fremmes med størst mulig hurtighed.
- - -
6.
I
§ 4 b, stk. 1,
indsættes efter »sager«:
»om afskedigelse«.
7.
Efter § 4 b
indsættes:
»§ 4 c.
Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til
udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af
en forening eller en bestemt forening er ugyldige.
Stk. 2.
Bestemmelser
i kollektive overenskomster, der forpligter en lønmodtager til udelukkende at
have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en
bestemt forening, er ugyldige.«
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-års-reglen Retsinformation · 19. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af prostitutionskunder og forbud mod køb af seksuelle ydelser for udsendte i statens tjeneste Retsinformation · 16. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre beskyttelse af lønmodtagere mod opsigelse i forbindelse med barselorlov Retsinformation · 11. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet Retsinformation · 20. november 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre beskyttelse af lønmodtagere mod opsigelse i forbindelse med barselorlov Retsinformation · 21. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om fleksibel børnepasning Retsinformation · 4. maj 2004