Forslag til folketingsbeslutning om øget offentlighed om efterretningstjenesterne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. oktober 2004 af
Villy Søvndal (SF),
Holger K. Nielsen (SF) og Aage Frandsen
;(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
øget offentlighed om efterretningstjenesterne
Folketinget pålægger hermed regeringen at sikre,
-
at efterretningsrapporter i lighed med amerikansk og britisk
praksis kan offentliggøres, og
-
at efterretningsofficerer kan stå til rådighed for høringer, der
afholdes af Folketinget.
Dette skal naturligvis foregå under skyldig hensyntagen til beskyttelse
af
-
personfølsomme oplysninger,
-
oplysninger, der kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for landet,
-
oplysninger, der kunne kompromittere andre
lande eller danske relationer til fremmede magter, og
-
andre landes efterretningstjenester.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 194, folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende
2003-04, forhandlingerne side 10266 tillæg A og side 8127).
Danmark har en praksis ved sine efterretningstjenester, der på
Læs alt
en række afgørende områder adskiller sig fra lande, vi normalt sammenligner
os
med. Den mest fundamentale forskel er den lukkethed, der omfatter især
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvorimod Politiets
Efterretningstjeneste
(PET) i de seneste år har praktiseret en stigende grad af åbenhed, jf. f.eks.
PET’s årsberetning.
I lande, som Danmark ofte allierer sig med, f.eks.
Storbritannien, Norge og USA, er offentlighedens adgang til
efterretningsrapporter
langt større end i Danmark.
I forbindelse med beslutningen om dansk deltagelse i krigen mod
Irak har en tidligere efterretningsofficer påpeget, at der opstod et groft
misforhold mellem de informationer og meddelelser, den pågældende og hans
kolleger leverede til den danske regering, og den udlægning, regeringen gav
Folketinget og offentligheden.
Det er imidlertid efter forslagsstillernes vurdering helt
afgørende, at f.eks. trusselsvurderinger, der ikke kompromitterer personer,
relationen til andre lande eller andre landes efterretningsvæsen, indgår
åbent
i beslutningsgrundlaget for Folketinget og kommer til kendskab for
offentligheden.
Forslagsstillerne ønsker derfor en sikring af større
offentlighed om efterretningsvæsenets arbejde. Allerede før og under
Irakkrigen
trådte en række amerikanske og britiske efterretningsfolk frem og kritiserede
deres respektive regeringer for at overdrive eller manipulere med
efterretningsvæsenernes oplysninger. Disse oplysninger har siden været
genstand
for betydelig interesse i offentligheden.
Forslagsstillerne finder det af afgørende demokratisk betydning,
at efterretningsvæsenets oplysninger under hensyntagen til de ovenfor nævnte
undtagelser rent faktisk indgår som grundlag for beslutningerne i regering og
Folketing og kan komme til offentlighedens kendskab.
Forslagsstillerne finder det særdeles bekymrende, at en
henvisning til »åbne kilder«, som tilfældet har været i forbindelse med
Irakkrigen, de facto kommer til at tjene som et værn mod adgang til relevante
trusselsvurderinger og efterretningsrapporter i almindelighed.
Relevansen af et velfungerende efterretningsvæsen har næppe
været større, end tilfældet er i disse år, hvor trusselsbilledet har ændret
sig
fra kold krig til terror. Til gengæld er eksistensen af et efterretningsvæsen
ganske overflødigt, hvis efterretningstjenesternes arbejde og vurderinger
ikke
indgår i beslutningsgrundlaget for noget så vigtigt som krig.
Forslagsstillerne finder på den baggrund, at en højere grad af
åbenhed i realiteten vil styrke efterretningsvæsenet.
Det er også forslagsstillernes opfattelse, at efterretningsofficerer
i lighed med andre offentligt ansatte skal have pligt til at sige fra over
for
ulovligheder. Endelig er det forslagsstillernes opfattelse, at
efterretningsofficererne skal have en meddeleret, der svarer til den, som er
foreslået i beslutningsforslag nr. B 39 om meddeleret for offentligt ansatte,
hvis der forekommer uredelighed eller åbenbart misbrug af
efterretningsinformationer. Forslagsstillerne henviser til beslutningsforslag
nr. B 39 og debatten herom i Folketinget (Folketingstidende 2003-04,
forhandlingerne
side 5144 og tillæg A side 2272 og 2277).
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om øget offentlighed om efterretningstjenesterne.
(Beslutningsforslag nr. B 23).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Mali Retsinformation · 16. januar 2013
- Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om og øget parlamentarisk indflydelse på våbeneksportpolitikken Retsinformation · 19. november 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og politiets efterretningstjenester Retsinformation · 28. marts 2015
- metroselskabet.dk (sag 1086) Klagenævnet for Domænenavne · 28. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om fremtidig humanitær bistand finansieret ved gradvis nedlæggelse af hjemmeværnet Retsinformation · 28. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold i PET's arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang Retsinformation · 8. februar 2007