Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om øget offentlighed om efterretningstjenesterne

2004/1 BSF 23Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. oktober 2004 af

Villy Søvndal (SF),

Holger K. Nielsen (SF) og Aage Frandsen

;(SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

øget offentlighed om efterretningstjenesterne

Folketinget pålægger hermed regeringen at sikre,

-

at efterretningsrapporter i lighed med amerikansk og britisk

praksis kan offentliggøres, og

-

at efterretningsofficerer kan stå til rådighed for høringer, der

afholdes af Folketinget.

Dette skal naturligvis foregå under skyldig hensyntagen til beskyttelse

af

-

personfølsomme oplysninger,

-

oplysninger, der kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for landet,

-

oplysninger, der kunne kompromittere andre

lande eller danske relationer til fremmede magter, og

-

andre landes efterretningstjenester.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 194, folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende

2003-04, forhandlingerne side 10266 tillæg A og side 8127).

Danmark har en praksis ved sine efterretningstjenester, der på

Læs alt

en række afgørende områder adskiller sig fra lande, vi normalt sammenligner

os

med. Den mest fundamentale forskel er den lukkethed, der omfatter især

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvorimod Politiets

Efterretningstjeneste

(PET) i de seneste år har praktiseret en stigende grad af åbenhed, jf. f.eks.

PET’s årsberetning.

I lande, som Danmark ofte allierer sig med, f.eks.

Storbritannien, Norge og USA, er offentlighedens adgang til

efterretningsrapporter

langt større end i Danmark.

I forbindelse med beslutningen om dansk deltagelse i krigen mod

Irak har en tidligere efterretningsofficer påpeget, at der opstod et groft

misforhold mellem de informationer og meddelelser, den pågældende og hans

kolleger leverede til den danske regering, og den udlægning, regeringen gav

Folketinget og offentligheden.

Det er imidlertid efter forslagsstillernes vurdering helt

afgørende, at f.eks. trusselsvurderinger, der ikke kompromitterer personer,

relationen til andre lande eller andre landes efterretningsvæsen, indgår

åbent

i beslutningsgrundlaget for Folketinget og kommer til kendskab for

offentligheden.

Forslagsstillerne ønsker derfor en sikring af større

offentlighed om efterretningsvæsenets arbejde. Allerede før og under

Irakkrigen

trådte en række amerikanske og britiske efterretningsfolk frem og kritiserede

deres respektive regeringer for at overdrive eller manipulere med

efterretningsvæsenernes oplysninger. Disse oplysninger har siden været

genstand

for betydelig interesse i offentligheden.

Forslagsstillerne finder det af afgørende demokratisk betydning,

at efterretningsvæsenets oplysninger under hensyntagen til de ovenfor nævnte

undtagelser rent faktisk indgår som grundlag for beslutningerne i regering og

Folketing og kan komme til offentlighedens kendskab.

Forslagsstillerne finder det særdeles bekymrende, at en

henvisning til »åbne kilder«, som tilfældet har været i forbindelse med

Irakkrigen, de facto kommer til at tjene som et værn mod adgang til relevante

trusselsvurderinger og efterretningsrapporter i almindelighed.

Relevansen af et velfungerende efterretningsvæsen har næppe

været større, end tilfældet er i disse år, hvor trusselsbilledet har ændret

sig

fra kold krig til terror. Til gengæld er eksistensen af et efterretningsvæsen

ganske overflødigt, hvis efterretningstjenesternes arbejde og vurderinger

ikke

indgår i beslutningsgrundlaget for noget så vigtigt som krig.

Forslagsstillerne finder på den baggrund, at en højere grad af

åbenhed i realiteten vil styrke efterretningsvæsenet.

Det er også forslagsstillernes opfattelse, at efterretningsofficerer

i lighed med andre offentligt ansatte skal have pligt til at sige fra over

for

ulovligheder. Endelig er det forslagsstillernes opfattelse, at

efterretningsofficererne skal have en meddeleret, der svarer til den, som er

foreslået i beslutningsforslag nr. B 39 om meddeleret for offentligt ansatte,

hvis der forekommer uredelighed eller åbenbart misbrug af

efterretningsinformationer. Forslagsstillerne henviser til beslutningsforslag

nr. B 39 og debatten herom i Folketinget (Folketingstidende 2003-04,

forhandlingerne

side 5144 og tillæg A side 2272 og 2277).

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om øget offentlighed om efterretningstjenesterne.

(Beslutningsforslag nr. B 23).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter