Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner i dansk ret

2003/1 BSF 134Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. februar 2004 af

Margrete Auken (SF), Anne Baastrup (SF),

Kamal Qureshi (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner i dansk

ret

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om

inkorporering i dansk ret af følgende konventioner med tilhørerende

protokoller:

a.

FN’s konvention om

borgerlige og politiske rettigheder

b.

FN’s konvention om

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

c.

FN’s konvention om

afskaffelse af alle former for racediskrimination

d.

FN’s konvention mod

tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf.

Bemærkninger til forslaget

1. Formålet med og baggrunden for

beslutningsforslaget

Danmark har ratificeret en række

FN-menneskerettighedskonventioner og er forpligtet til at overholde

konventionerne. Rettighederne i konventionerne er bl.a. kommet til udtryk i

en

række lovbestemmelser.

Læs alt

Socialistisk Folkeparti foreslår, at de fire nævnte

konventioner ved en inkorporering bliver en direkte bestanddel af dansk ret i

den form, hvori de er indgået. En inkorporering vil

–

have en væsentlig

national og international signalværdi,

–

styrke individernes

retsstilling,

–

skabe et lovgrundlag

for, at de retsanvendende myndigheder kan anvende konventionerne, og

–

indebære øget

opmærksomhed på og større bevidsthed om konventionerne.

Et af regeringen nedsat inkorporeringsudvalg afgav i 2001

betænkning om inkorporering af menneskerettigheder i dansk ret (betænkning

1407/2001). Inkorporeringsudvalget anbefalede, at (indtil videre) tre

FN-menneskerettighedskonventioner blev inkorporeret i dansk ret. For så vidt

angår FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

anbefalede udvalget, at konventionen ikke inkorporeres på nuværende

tidspunkt,

men det fremgår af betænkningen, at en del af udvalget argumenterer for en

inkorporering sammen med de øvrige tre konventioner, jf. nedenfor.

Justitsministeren har imidlertid tilkendegivet, at

regeringen ikke agter at følge Inkorporeringsudvalgets anbefalinger om

inkorporering af konventionerne

Socialistisk Folkeparti fremsætter på denne baggrund dette

beslutningsforslag.

Socialistisk Folkeparti henviser til, at de enkelte

individers retsstilling, herunder i forhold til staten, utvivlsomt er blevet

markant forbedret med inkorporeringen af den europæiske

menneskerettighedskonvention i 1992. Inkorporeringsudvalgets betænkning og

anbefalinger viser, at en yderlig styrkelse af menneskerettigheder kan opnås

ved en inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner.

En tydeliggørelse af borgernes mulighed for selvstændigt at

påberåbe sig konventionerne for domstolene vil udgøre en styrkelse af

borgernes

retsstilling. Man kan tale om en supplerende kontrol. Borgerne har en

selvstændig funktion, når det drejer sig om konventionsforpligtelsernes

overholdelse. Kontrollen med overholdelsen af konventionsforpligtelserne, som

varetages af lovgivningsmagten, har abstrakt karakter, og det er ikke muligt

at

forudse alle situationer, hvor lovens anvendelse kan give anledning til

problemer i forhold til konventionen. Adgang til domstolsprøvelse på grundlag

af omstændighederne i en konkret sag i forhold til en konvention er et

principielt og centralt supplement til den generelle og forudgående kontrol,

som varetages af lovgivningsmagten.

Det er nødvendigt at få foretaget en grundig drøftelse og

behandling af inkorporeringsspørgsmålet i Folketinget. Socialistisk

Folkeparti

finder som et minimum, at Inkorporeringsudvalgets anbefaling om på nuværende

tidspunkt at inkorporere tre konventioner bør følges, men mener herudover, at

der kan være vægtige begrundelser for at udvide inkorporeringen til

yderligere

konventioner.

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal

fremsætte lovforslag om inkorporering af fire konventioner – mest

nærliggende i

overensstemmelse med Inkorporeringsudvalgets anbefaling på dette punkt. Det

vil

sige,

–

at konventioner gøres

til en del af dansk ret ved lov,

–

at loven indeholder

en udtrykkelig opregning af de konventioner, der er omfattet af

inkorporeringen, dog således, at inkorporeringen alene omfatter

konventionerne,

i det omfang de er bindende for Danmark, det vil sige med respekt af

eventuelle

forbehold,

–

at de inkorporerede

konventioner samles i én lov,

–

at loven tillige

omfatter den europæiske menneskerettighedskonvention med tilhørende

protokoller, der blev inkorporeret ved lov i 1992,

–

at der indsættes en

bestemmelse i loven, der præciserer, at lovens formål er at styrke

menneskerettighedernes stilling i dansk ret.

2. Omskrivning henholdsvis inkorporering af

konventioner m.v.

Konventioner og andre traktater, der tilsigter at regulere

forholdet mellem en stat og borgere eller mellem borgere indbyrdes, kan

opfyldes på forskellige måder.

Hvis en fortolkning af traktaten m.v. og de nationale

regler fører til, at traktatforpligtelserne kan opfyldes ved gældende ret,

behøver staten ikke at foretage sig yderligere. Hvis den nationale lovgivning

derimod ikke er i overensstemmelse med traktaten m.v., må de gældende

nationale

regler ændres med henblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til

traktaten

m.v. Ændringen kan f.eks. ske ved ophævelse af en bestemmelse, ved ændring af

gældende bestemmelser eller eventuelt ved gennemførelse af helt nye

bestemmelser. Afgørende er ikke selve processen, men at det endelige resultat

sikrer traktatens eller konventionens opfyldelse. Konventioner, der er blevet

gennemført i dansk ret ved omskrivning, vil kunne inddrages ved fortolkningen

og anvendelsen af de regler, der tilsigter at gennemføre konventionen. I

disse

tilfælde anvendes den internationale konvention i princippet indirekte. Som

et

eksempel kan nævnes børnekonventionens artikel 12 om barnets ret til at

udforme

egne synspunkter og udtrykke disse i forhold, der vedrører barnet, som bl.a.

er

kommet til udtryk i § 29 i lov om forældremyndighed og samvær, hvorefter der

skal finde en samtale sted med barnet, før der træffes afgørelse om

forældremyndighed eller samvær.

Begrebet inkorporering anvendes om de tilfælde, hvor en

bindende national retsforskrift bestemmer, at traktaten bliver en bestanddel

af

national ret i den form, hvori den er indgået. Konventioner, der er

gennemført

i dansk ret ved inkorporering, vil kunne påberåbes for og anvendes af danske

domstole og andre retsanvendende myndigheder som følge af inkorporeringen. I

disse tilfælde anvendes konventionen i dens autentiske form, men dette sker i

princippet på grundlag af og som følge af inkorporeringen. Som et eksempel

kan

nævnes inkorporeringen af den europæiske menneskerettighedskonvention.

3. Betænkning 1407/2001 om inkorporering af

menneskerettigheder i dansk ret

Et af regeringen nedsat inkorporeringsudvalg afgav i 2001

betænkning om inkorporering af menneskerettigheder i dansk ret.

a) Fordele og ulemper ved eventuel inkorporering

Betænkningens kapitel 7, side 128-45, indeholder bl.a. en

beskrivelse af fordele og ulemper ved en eventuel inkorporering af

internationale konventioner om menneskerettigheder. Af betænkningens resumé

af

dette emne (side 11) fremgår følgende:

»FN-organer har i flere tilfælde opfordret regeringen til

at inkorporere visse FN-konventioner, og en inkorporering kan have en

signalværdi.

En inkorporering kan ses som en styrkelse af borgernes

retsstilling derved, at det tydeliggøres, at borgerne har en selvstændig

mulighed for at påberåbe sig konventionernes bestemmelser umiddelbart for

domstolene og andre retsanvendende myndigheder. Herved vil en inkorporering

kunne ses som et supplement til den vurdering, der foretages af regeringen og

Folketinget i forbindelse med vedtagelse af love og af

forvaltningsmyndigheder

i forbindelse med administrationen af love.

Selv om en lov må anses for at være forenelig med Danmarks

internationale forpligtelser på det tidspunkt, hvor loven bliver vedtaget, er

det ikke dermed sikkert, at loven vedbliver med at være det, idet der efter

lovens vedtagelse kan ske en udvikling i praksis vedrørende den relevante

konvention. Selv hvor det klart fremgår af bemærkningerne til et lovforslag,

at

loven forudsættes administreret i overensstemmelse med Danmarks

internationale

forpligtelser, er det ikke givet, at de afgørelser, der træffes af

administrative myndigheder, rent faktisk respekterer internationale

konventioner om menneskerettigheder. På den baggrund kan der være behov for,

at

domstolene og andre retsanvendende myndigheder i forbindelse med behandlingen

af den enkelte retssag foretager en vurdering af, om retstilstanden, herunder

den måde, hvorpå lovgivningen administreres, er i overensstemmelse med

Danmarks

internationale forpligtelser. En inkorporering vil tydeliggøre denne opgave.

En inkorporering vil skabe et lovbestemt grundlag for, at

domstolene og andre retsanvendende myndigheder kan anvende de inkorporerede

konventioner.

En inkorporering vil derudover medføre øget opmærksomhed og

større bevidsthed om de inkorporerede konventioner.

Udvalget har ikke fundet, at der er væsentlige ulemper, der

taler afgørende imod en inkorporering.«

b) Kriterier for udvælgelsen af konventioner, som

bør inkorporeres

Kapitel 7 i betænkning 1407/2001 indeholder endvidere side

146-62 en drøftelse af, hvilke kriterier der bør lægges vægt på ved

vurderingen

af, hvilke konventioner der eventuelt bør inkorporeres i dansk lovgivning. Af

betænkningens resumé af dette emne (side 11-12) fremgår følgende:

»Udvalget sondrer mellem »generelle konventioner«, det vil

sige konventioner, der i princippet omfatter alle personer og mange

forskellige

rettigheder, og »specialkonventioner«, det vil sige konventioner, der kun

omfatter bestemte kategorier af personer eller bestemte rettigheder.

Efter udvalgets opfattelse bør en inkorporering af

menneskerettighedskonventioner i første række omfatte de »generelle

konventioner«. Efter udvalgets opfattelse kan der dog være nogle

»specialkonventioner«, der regulerer forhold af så stor praktisk eller

principiel betydning, at de må anses for »centrale« for beskyttelsen af

menneskerettigheder, og at de derfor også bør inkorporeres.

Efter udvalgets opfattelse bør det være et meget centralt

kriterium, om bestemmelserne i en konvention er »egnede« til at blive anvendt

som retligt grundlag for løsning af konkrete tvister, der verserer for

domstolene eller andre retsanvendende myndigheder.

Efter udvalgets opfattelse bør det endvidere tillægges

betydning, om der er etableret kontrol- og håndhævelsesorganer, der har

mulighed for at fortolke og anvende konventionerne, og om der i bekræftende

fald findes praksis fra disse kontrol- og håndhævelsesorganer, der præciserer

indholdet og omfanget af konventionernes bestemmelser.

Efter udvalgets opfattelse bør det endvidere tillægges

betydning, om der er tale om en konvention, der ofte er blevet påberåbt for

og/eller anvendt af danske domstole og andre retsanvendende myndigheder.«

4. Konventionerne og Inkorporeringsudvalgets

anbefalinger

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder

:

Danmark har ratificeret konvention af 16. december 1966 om borgerlige og

politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol (trådte i kraft for

Danmark i 1976) og den anden valgfri protokol af 15. december 1989 til den

internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter

mod afskaffelse af dødsstraf (trådte i kraft for Danmark i 1991). Danmark har

dog taget enkelte forbehold, f.eks. over for kravet om, at unge

lovovertrædere

skal holdes adskilt fra voksne. Konventionen med tilhørende protokoller

indeholder lang række meget forskellige borgerlige og politiske rettigheder,

som i et betydeligt omfang svarer til de menneskerettigheder, som fremgår af

den europæiske menneskerettighedskonvention.

FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder

: Danmark har ratificeret den internationale konvention af 16.

december 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Konventionen

trådte i kraft for Danmark i 1976. Konventionen indeholder en lang række

meget

forskellige rettigheder, herunder bl.a. rettigheder forbundet med arbejde,

retten til social tryghed, retten til fysisk og mental sundhed, retten til

uddannelse.

FN’s konvention om afskaffelse af alle former for

racediskrimination

: Danmark har ratificeret FN’s konvention af 21. december

1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Konventionen

trådte

i kraft for Danmarks vedkommende i 1972. Deltagerstaterne fordømmer

racediskrimination og påtager sig at føre en politik, der tager sigte på at

afskaffe racediskrimination af enhver art. Konventionen indebærer bl.a., at

staterne aldrig må indlade sig på racediskrimination, ikke må give støtte til

sådan virksomhed og skal træffe effektive foranstaltninger til kritisk at

gennemgå politikken på dette område. Staterne skal ved alle egnede midler

forbyde og standse racediskrimination. Staterne skal herudover træffe

positive

foranstaltninger til sikring af fuld og ligelig nydelse af

menneskerettigheder for

alle racegrupper eller enkeltpersoner, der tilhører disse.

FN’s torturkonvention:

Danmark har ratificeret FN’s

konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig

eller

nedværdigende behandling eller straf. Konventionen trådte i kraft for Danmark

i

1987. Konventionen indebærer bl.a., at staterne skal træffe effektive

forholdsregler for at forhindre tortur, herunder lovgivningsmæssige,

administrative og juridiske foranstaltninger. Staterne skal bl.a. føre

systematisk tilsyn med regler og praksis i forbindelse med afhøringer for at

forhindre, at tortur finder sted, og sørge for, at der iværksættes

undersøgelser i tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at tortur

har fundet sted.

Konventionerne har en række grundlæggende fællestræk:

–

Der er oprettet en

komité, der overvåger, om medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser i

henhold til konventionen.

–

Staterne er

forpligtede til at indsende periodiske rapporter til komiteen om

konventionens

overholdelse.

–

Komiteen kan vedtage

generelle bemærkninger vedrørende konventionens fortolkning og anvendelse.

–

Der er (bortset fra

konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder) etableret en

individuel klageadgang.

Inkorporeringsudvalget anbefaler i betænkning 1407/2001, at

–

FN’s konvention om

borgerlige og politiske rettigheder,

–

FN’s konvention om

afskaffelse af alle former for racediskrimination,

–

FN’s konvention mod

tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf

inkorporeres i dansk lovgivning.

Inkorperingsudvalget lægger (i hovedtræk) vægt på, at

–

konventionerne

må anses for at være centrale for

beskyttelsen af menneskerettigheder,

–

at konventionerne

anses for egnede til at blive anvendt som retligt grundlag for løsning af

konkrete tvister, der verserer for domstolene eller administrative

myndigheder,

–

at de fleste af

konventionernes bestemmelser er formuleret klart og præcist,

–

at der er etableret

en individuel klageadgang,

–

at komiteernes

praksis i individuelle klagesager indebærer, at konventionernes bestemmelser

vil være egnede til at blive anvendt som retligt grundlag for løsning af

konkrete tvister, der verserer for domstolene eller administrative

myndigheder.

For så vidt angår FN’s konvention om borgerlige og

politiske rettigheder henviser Inkorporeringsudvalget endvidere til, at

konventionen i det væsentlige svarer til den europæiske

menneskerettighedskonvention, som er blevet inkorporeret i dansk ret.

FN-konventionen

indeholder efter sin ordlyd på flere punkter rettigheder, der ikke

udtrykkeligt

fremgår af den europæiske menneskerettighedskonvention. Og for så vidt angår

rettigheder, der er beskyttet af begge konventioner, yder FN-konventionen

efter

sin ordlyd i visse tilfælde en bedre beskyttelse derved, at den indeholder

mere

detaljerede rettigheder eller færre undtagelser til rettighederne.

For så vidt angår torturkonventionen har

Inkorporeringsudvalget endvidere tillagt det betydning, at det ikke kan

udelukkes, at konventionen på visse punkter yder en bedre beskyttelse end den

europæiske menneskerettighedskonvention.

Socialistisk Folkeparti foreslår på denne baggrund, at de

tre konventioner inkorporeres i dansk ret.

For så vidt angår FN’s konvention om økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder anbefaler Inkorporeringsudvalget, at konventionen ikke

inkorporeres i dansk lovgivning på nuværende tidspunkt. Enighed om

anbefalingen

bygger især på synspunktet om, at en yderligere inkorporering af

menneskerettighedskonventioner i første omgang alene bør omfatte et begrænset

antal konventioner af hensyn til tilvejebringelse af et bedre

erfaringsgrundlag, og at andre konventioner bør tillægges større prioritet.

Med hensyn til den indholdsmæssige vurdering er der i

udvalget enighed om, at konventionen er en generel konvention og må anses som

central for beskyttelsen af menneskerettigheder, idet konventionen omfatter

alle og enhver, ligesom den indeholder en lang række meget forskellige

rettigheder af væsentlig samfundsmæssig betydning. FN’s konventioner om

borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder er ligestillede og indbyrdes forbundne, hvilket er blevet

anerkendt

i internationale vedtagelser med dansk tilslutning. De to konventioner udgør

sammen med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder grundstammen i

den

globale menneskerettighedsbeskyttelse.

En del af udvalgets medlemmer lægger afgørende vægt på, at

konventionen i vidt omfang indeholder såkaldte programerklæringer, og at

mange

af konventionens bestemmelser har en sådan karakter, at rettighedernes

indhold

i vidt omfang afhænger af deres gennemførelse i den nationale lovgivning,

idet

de pålægger medlemsstaterne positive forpligtelser af vidtrækkende økonomisk

og

social karakter. Denne del af udvalget kan bl.a. af denne grund ikke anbefale

en inkorporering.

Andre af udvalgets medlemmer lægger derimod afgørende vægt

på, at de borgerlige og politiske rettigheder på den ene side og de

økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder på den anden side er udelelige og indbyrdes

forbundne. Disse medlemmer finder, at signalværdien i forhold til både det

danske og det internationale samfund om den betydning, menneskerettighederne

tillægges, taler med styrke for at inkorporere også denne konvention. Dette

forhold kan opveje dens muligt mindre praktiske brugbarhed ved løsningen af

konkrete retstvister. Efter disse medlemmers opfattelse er det muligt at tage

højde for de indvendinger, der knytter sig til de upræcise bestemmelser i

konventionen, i forbindelse med beskrivelsen af retsvirkningerne af

inkorporering i loven.

Socialistisk Folkeparti finder, at sammenhængen til

konventionen om borgerlige og politiske rettigheder bør tillægges væsentlig

betydning. Derimod bør argumentet om ikke at inkorporere for mange

menneskerettighedskonventioner på en gang ikke have afgørende betydning, når

der skal tages politisk stilling til inkorporeringsspørgsmålet. Om der

inkorporeres en konvention mere eller mindre, bør ikke være afgørende i sig

selv. Det afgørende må være en selvstændig analyse og vurdering af den

enkelte

konvention. Selv om nogle af konventionens bestemmelser er vagt formuleret og

har karakter af programerklæringer, vil danske domstole være i stand til at

tage højde for denne problemstilling i forbindelse med deres fortolkning af

konventionen, uden at der derved vil ske en forrykkelse af magtbalancen

domstole og lovgiver imellem. En inkorporering vil have en positiv

signalværdi.

Danmark bør stå som et foregangsland med hensyn til

menneskerettighedsbeskyttelsen, og den internationale signalværdi af en

inkorporering må tillægges væsentlig betydning.

Socialistisk Folkeparti foreslår på denne baggrund, at også

denne konvention inkorporeres i dansk ret.

5. FN’s konvention om barnets rettigheder og FN’s

konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder

Inkorporeringsudvalget anbefalede i betænkning 1407/2001,

at FN’s børnekonvention og FN’s konvention om afskaffelse af alle

former for

diskrimination mod kvinder ikke inkorporeres i dansk ret på nuværende

tidspunkt. Disse to konventioner er ikke medtaget i beslutningsforslaget.

Socialistisk Folkeparti finder dog, at der kan være gode

grunde til også at inkorporere disse konventioner.

Socialistisk Folkeparti fremsatte den 30. oktober 2003

beslutningsforslag om inkorporering af FN’s børnekonvention, hvortil der

henvises, og vil overveje at fremsætte forslag om inkorporering af

kvindekonventionen.

Skriftlig fremsættelse

Margrete Auken

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning

om inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner i dansk ret.

(Beslutningsforslag nr. B 134).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter