Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner i dansk ret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. februar 2004 af
Margrete Auken (SF), Anne Baastrup (SF),
Kamal Qureshi (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner i dansk
ret
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om
inkorporering i dansk ret af følgende konventioner med tilhørerende
protokoller:
a.
FN’s konvention om
borgerlige og politiske rettigheder
b.
FN’s konvention om
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
c.
FN’s konvention om
afskaffelse af alle former for racediskrimination
d.
FN’s konvention mod
tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf.
Bemærkninger til forslaget
1. Formålet med og baggrunden for
beslutningsforslaget
Danmark har ratificeret en række
FN-menneskerettighedskonventioner og er forpligtet til at overholde
konventionerne. Rettighederne i konventionerne er bl.a. kommet til udtryk i
en
række lovbestemmelser.
Læs alt
Socialistisk Folkeparti foreslår, at de fire nævnte
konventioner ved en inkorporering bliver en direkte bestanddel af dansk ret i
den form, hvori de er indgået. En inkorporering vil
–
have en væsentlig
national og international signalværdi,
–
styrke individernes
retsstilling,
–
skabe et lovgrundlag
for, at de retsanvendende myndigheder kan anvende konventionerne, og
–
indebære øget
opmærksomhed på og større bevidsthed om konventionerne.
Et af regeringen nedsat inkorporeringsudvalg afgav i 2001
betænkning om inkorporering af menneskerettigheder i dansk ret (betænkning
1407/2001). Inkorporeringsudvalget anbefalede, at (indtil videre) tre
FN-menneskerettighedskonventioner blev inkorporeret i dansk ret. For så vidt
angår FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
anbefalede udvalget, at konventionen ikke inkorporeres på nuværende
tidspunkt,
men det fremgår af betænkningen, at en del af udvalget argumenterer for en
inkorporering sammen med de øvrige tre konventioner, jf. nedenfor.
Justitsministeren har imidlertid tilkendegivet, at
regeringen ikke agter at følge Inkorporeringsudvalgets anbefalinger om
inkorporering af konventionerne
Socialistisk Folkeparti fremsætter på denne baggrund dette
beslutningsforslag.
Socialistisk Folkeparti henviser til, at de enkelte
individers retsstilling, herunder i forhold til staten, utvivlsomt er blevet
markant forbedret med inkorporeringen af den europæiske
menneskerettighedskonvention i 1992. Inkorporeringsudvalgets betænkning og
anbefalinger viser, at en yderlig styrkelse af menneskerettigheder kan opnås
ved en inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner.
En tydeliggørelse af borgernes mulighed for selvstændigt at
påberåbe sig konventionerne for domstolene vil udgøre en styrkelse af
borgernes
retsstilling. Man kan tale om en supplerende kontrol. Borgerne har en
selvstændig funktion, når det drejer sig om konventionsforpligtelsernes
overholdelse. Kontrollen med overholdelsen af konventionsforpligtelserne, som
varetages af lovgivningsmagten, har abstrakt karakter, og det er ikke muligt
at
forudse alle situationer, hvor lovens anvendelse kan give anledning til
problemer i forhold til konventionen. Adgang til domstolsprøvelse på grundlag
af omstændighederne i en konkret sag i forhold til en konvention er et
principielt og centralt supplement til den generelle og forudgående kontrol,
som varetages af lovgivningsmagten.
Det er nødvendigt at få foretaget en grundig drøftelse og
behandling af inkorporeringsspørgsmålet i Folketinget. Socialistisk
Folkeparti
finder som et minimum, at Inkorporeringsudvalgets anbefaling om på nuværende
tidspunkt at inkorporere tre konventioner bør følges, men mener herudover, at
der kan være vægtige begrundelser for at udvide inkorporeringen til
yderligere
konventioner.
Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal
fremsætte lovforslag om inkorporering af fire konventioner – mest
nærliggende i
overensstemmelse med Inkorporeringsudvalgets anbefaling på dette punkt. Det
vil
sige,
–
at konventioner gøres
til en del af dansk ret ved lov,
–
at loven indeholder
en udtrykkelig opregning af de konventioner, der er omfattet af
inkorporeringen, dog således, at inkorporeringen alene omfatter
konventionerne,
i det omfang de er bindende for Danmark, det vil sige med respekt af
eventuelle
forbehold,
–
at de inkorporerede
konventioner samles i én lov,
–
at loven tillige
omfatter den europæiske menneskerettighedskonvention med tilhørende
protokoller, der blev inkorporeret ved lov i 1992,
–
at der indsættes en
bestemmelse i loven, der præciserer, at lovens formål er at styrke
menneskerettighedernes stilling i dansk ret.
2. Omskrivning henholdsvis inkorporering af
konventioner m.v.
Konventioner og andre traktater, der tilsigter at regulere
forholdet mellem en stat og borgere eller mellem borgere indbyrdes, kan
opfyldes på forskellige måder.
Hvis en fortolkning af traktaten m.v. og de nationale
regler fører til, at traktatforpligtelserne kan opfyldes ved gældende ret,
behøver staten ikke at foretage sig yderligere. Hvis den nationale lovgivning
derimod ikke er i overensstemmelse med traktaten m.v., må de gældende
nationale
regler ændres med henblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til
traktaten
m.v. Ændringen kan f.eks. ske ved ophævelse af en bestemmelse, ved ændring af
gældende bestemmelser eller eventuelt ved gennemførelse af helt nye
bestemmelser. Afgørende er ikke selve processen, men at det endelige resultat
sikrer traktatens eller konventionens opfyldelse. Konventioner, der er blevet
gennemført i dansk ret ved omskrivning, vil kunne inddrages ved fortolkningen
og anvendelsen af de regler, der tilsigter at gennemføre konventionen. I
disse
tilfælde anvendes den internationale konvention i princippet indirekte. Som
et
eksempel kan nævnes børnekonventionens artikel 12 om barnets ret til at
udforme
egne synspunkter og udtrykke disse i forhold, der vedrører barnet, som bl.a.
er
kommet til udtryk i § 29 i lov om forældremyndighed og samvær, hvorefter der
skal finde en samtale sted med barnet, før der træffes afgørelse om
forældremyndighed eller samvær.
Begrebet inkorporering anvendes om de tilfælde, hvor en
bindende national retsforskrift bestemmer, at traktaten bliver en bestanddel
af
national ret i den form, hvori den er indgået. Konventioner, der er
gennemført
i dansk ret ved inkorporering, vil kunne påberåbes for og anvendes af danske
domstole og andre retsanvendende myndigheder som følge af inkorporeringen. I
disse tilfælde anvendes konventionen i dens autentiske form, men dette sker i
princippet på grundlag af og som følge af inkorporeringen. Som et eksempel
kan
nævnes inkorporeringen af den europæiske menneskerettighedskonvention.
3. Betænkning 1407/2001 om inkorporering af
menneskerettigheder i dansk ret
Et af regeringen nedsat inkorporeringsudvalg afgav i 2001
betænkning om inkorporering af menneskerettigheder i dansk ret.
a) Fordele og ulemper ved eventuel inkorporering
Betænkningens kapitel 7, side 128-45, indeholder bl.a. en
beskrivelse af fordele og ulemper ved en eventuel inkorporering af
internationale konventioner om menneskerettigheder. Af betænkningens resumé
af
dette emne (side 11) fremgår følgende:
»FN-organer har i flere tilfælde opfordret regeringen til
at inkorporere visse FN-konventioner, og en inkorporering kan have en
signalværdi.
En inkorporering kan ses som en styrkelse af borgernes
retsstilling derved, at det tydeliggøres, at borgerne har en selvstændig
mulighed for at påberåbe sig konventionernes bestemmelser umiddelbart for
domstolene og andre retsanvendende myndigheder. Herved vil en inkorporering
kunne ses som et supplement til den vurdering, der foretages af regeringen og
Folketinget i forbindelse med vedtagelse af love og af
forvaltningsmyndigheder
i forbindelse med administrationen af love.
Selv om en lov må anses for at være forenelig med Danmarks
internationale forpligtelser på det tidspunkt, hvor loven bliver vedtaget, er
det ikke dermed sikkert, at loven vedbliver med at være det, idet der efter
lovens vedtagelse kan ske en udvikling i praksis vedrørende den relevante
konvention. Selv hvor det klart fremgår af bemærkningerne til et lovforslag,
at
loven forudsættes administreret i overensstemmelse med Danmarks
internationale
forpligtelser, er det ikke givet, at de afgørelser, der træffes af
administrative myndigheder, rent faktisk respekterer internationale
konventioner om menneskerettigheder. På den baggrund kan der være behov for,
at
domstolene og andre retsanvendende myndigheder i forbindelse med behandlingen
af den enkelte retssag foretager en vurdering af, om retstilstanden, herunder
den måde, hvorpå lovgivningen administreres, er i overensstemmelse med
Danmarks
internationale forpligtelser. En inkorporering vil tydeliggøre denne opgave.
En inkorporering vil skabe et lovbestemt grundlag for, at
domstolene og andre retsanvendende myndigheder kan anvende de inkorporerede
konventioner.
En inkorporering vil derudover medføre øget opmærksomhed og
større bevidsthed om de inkorporerede konventioner.
Udvalget har ikke fundet, at der er væsentlige ulemper, der
taler afgørende imod en inkorporering.«
b) Kriterier for udvælgelsen af konventioner, som
bør inkorporeres
Kapitel 7 i betænkning 1407/2001 indeholder endvidere side
146-62 en drøftelse af, hvilke kriterier der bør lægges vægt på ved
vurderingen
af, hvilke konventioner der eventuelt bør inkorporeres i dansk lovgivning. Af
betænkningens resumé af dette emne (side 11-12) fremgår følgende:
»Udvalget sondrer mellem »generelle konventioner«, det vil
sige konventioner, der i princippet omfatter alle personer og mange
forskellige
rettigheder, og »specialkonventioner«, det vil sige konventioner, der kun
omfatter bestemte kategorier af personer eller bestemte rettigheder.
Efter udvalgets opfattelse bør en inkorporering af
menneskerettighedskonventioner i første række omfatte de »generelle
konventioner«. Efter udvalgets opfattelse kan der dog være nogle
»specialkonventioner«, der regulerer forhold af så stor praktisk eller
principiel betydning, at de må anses for »centrale« for beskyttelsen af
menneskerettigheder, og at de derfor også bør inkorporeres.
Efter udvalgets opfattelse bør det være et meget centralt
kriterium, om bestemmelserne i en konvention er »egnede« til at blive anvendt
som retligt grundlag for løsning af konkrete tvister, der verserer for
domstolene eller andre retsanvendende myndigheder.
Efter udvalgets opfattelse bør det endvidere tillægges
betydning, om der er etableret kontrol- og håndhævelsesorganer, der har
mulighed for at fortolke og anvende konventionerne, og om der i bekræftende
fald findes praksis fra disse kontrol- og håndhævelsesorganer, der præciserer
indholdet og omfanget af konventionernes bestemmelser.
Efter udvalgets opfattelse bør det endvidere tillægges
betydning, om der er tale om en konvention, der ofte er blevet påberåbt for
og/eller anvendt af danske domstole og andre retsanvendende myndigheder.«
4. Konventionerne og Inkorporeringsudvalgets
anbefalinger
FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder
:
Danmark har ratificeret konvention af 16. december 1966 om borgerlige og
politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol (trådte i kraft for
Danmark i 1976) og den anden valgfri protokol af 15. december 1989 til den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter
mod afskaffelse af dødsstraf (trådte i kraft for Danmark i 1991). Danmark har
dog taget enkelte forbehold, f.eks. over for kravet om, at unge
lovovertrædere
skal holdes adskilt fra voksne. Konventionen med tilhørende protokoller
indeholder lang række meget forskellige borgerlige og politiske rettigheder,
som i et betydeligt omfang svarer til de menneskerettigheder, som fremgår af
den europæiske menneskerettighedskonvention.
FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder
: Danmark har ratificeret den internationale konvention af 16.
december 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Konventionen
trådte i kraft for Danmark i 1976. Konventionen indeholder en lang række
meget
forskellige rettigheder, herunder bl.a. rettigheder forbundet med arbejde,
retten til social tryghed, retten til fysisk og mental sundhed, retten til
uddannelse.
FN’s konvention om afskaffelse af alle former for
racediskrimination
: Danmark har ratificeret FN’s konvention af 21. december
1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Konventionen
trådte
i kraft for Danmarks vedkommende i 1972. Deltagerstaterne fordømmer
racediskrimination og påtager sig at føre en politik, der tager sigte på at
afskaffe racediskrimination af enhver art. Konventionen indebærer bl.a., at
staterne aldrig må indlade sig på racediskrimination, ikke må give støtte til
sådan virksomhed og skal træffe effektive foranstaltninger til kritisk at
gennemgå politikken på dette område. Staterne skal ved alle egnede midler
forbyde og standse racediskrimination. Staterne skal herudover træffe
positive
foranstaltninger til sikring af fuld og ligelig nydelse af
menneskerettigheder for
alle racegrupper eller enkeltpersoner, der tilhører disse.
FN’s torturkonvention:
Danmark har ratificeret FN’s
konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig
eller
nedværdigende behandling eller straf. Konventionen trådte i kraft for Danmark
i
1987. Konventionen indebærer bl.a., at staterne skal træffe effektive
forholdsregler for at forhindre tortur, herunder lovgivningsmæssige,
administrative og juridiske foranstaltninger. Staterne skal bl.a. føre
systematisk tilsyn med regler og praksis i forbindelse med afhøringer for at
forhindre, at tortur finder sted, og sørge for, at der iværksættes
undersøgelser i tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at tortur
har fundet sted.
Konventionerne har en række grundlæggende fællestræk:
–
Der er oprettet en
komité, der overvåger, om medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser i
henhold til konventionen.
–
Staterne er
forpligtede til at indsende periodiske rapporter til komiteen om
konventionens
overholdelse.
–
Komiteen kan vedtage
generelle bemærkninger vedrørende konventionens fortolkning og anvendelse.
–
Der er (bortset fra
konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder) etableret en
individuel klageadgang.
Inkorporeringsudvalget anbefaler i betænkning 1407/2001, at
–
FN’s konvention om
borgerlige og politiske rettigheder,
–
FN’s konvention om
afskaffelse af alle former for racediskrimination,
–
FN’s konvention mod
tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf
inkorporeres i dansk lovgivning.
Inkorperingsudvalget lægger (i hovedtræk) vægt på, at
–
konventionerne
må anses for at være centrale for
beskyttelsen af menneskerettigheder,
–
at konventionerne
anses for egnede til at blive anvendt som retligt grundlag for løsning af
konkrete tvister, der verserer for domstolene eller administrative
myndigheder,
–
at de fleste af
konventionernes bestemmelser er formuleret klart og præcist,
–
at der er etableret
en individuel klageadgang,
–
at komiteernes
praksis i individuelle klagesager indebærer, at konventionernes bestemmelser
vil være egnede til at blive anvendt som retligt grundlag for løsning af
konkrete tvister, der verserer for domstolene eller administrative
myndigheder.
For så vidt angår FN’s konvention om borgerlige og
politiske rettigheder henviser Inkorporeringsudvalget endvidere til, at
konventionen i det væsentlige svarer til den europæiske
menneskerettighedskonvention, som er blevet inkorporeret i dansk ret.
FN-konventionen
indeholder efter sin ordlyd på flere punkter rettigheder, der ikke
udtrykkeligt
fremgår af den europæiske menneskerettighedskonvention. Og for så vidt angår
rettigheder, der er beskyttet af begge konventioner, yder FN-konventionen
efter
sin ordlyd i visse tilfælde en bedre beskyttelse derved, at den indeholder
mere
detaljerede rettigheder eller færre undtagelser til rettighederne.
For så vidt angår torturkonventionen har
Inkorporeringsudvalget endvidere tillagt det betydning, at det ikke kan
udelukkes, at konventionen på visse punkter yder en bedre beskyttelse end den
europæiske menneskerettighedskonvention.
Socialistisk Folkeparti foreslår på denne baggrund, at de
tre konventioner inkorporeres i dansk ret.
For så vidt angår FN’s konvention om økonomiske, sociale og
kulturelle rettigheder anbefaler Inkorporeringsudvalget, at konventionen ikke
inkorporeres i dansk lovgivning på nuværende tidspunkt. Enighed om
anbefalingen
bygger især på synspunktet om, at en yderligere inkorporering af
menneskerettighedskonventioner i første omgang alene bør omfatte et begrænset
antal konventioner af hensyn til tilvejebringelse af et bedre
erfaringsgrundlag, og at andre konventioner bør tillægges større prioritet.
Med hensyn til den indholdsmæssige vurdering er der i
udvalget enighed om, at konventionen er en generel konvention og må anses som
central for beskyttelsen af menneskerettigheder, idet konventionen omfatter
alle og enhver, ligesom den indeholder en lang række meget forskellige
rettigheder af væsentlig samfundsmæssig betydning. FN’s konventioner om
borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder er ligestillede og indbyrdes forbundne, hvilket er blevet
anerkendt
i internationale vedtagelser med dansk tilslutning. De to konventioner udgør
sammen med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder grundstammen i
den
globale menneskerettighedsbeskyttelse.
En del af udvalgets medlemmer lægger afgørende vægt på, at
konventionen i vidt omfang indeholder såkaldte programerklæringer, og at
mange
af konventionens bestemmelser har en sådan karakter, at rettighedernes
indhold
i vidt omfang afhænger af deres gennemførelse i den nationale lovgivning,
idet
de pålægger medlemsstaterne positive forpligtelser af vidtrækkende økonomisk
og
social karakter. Denne del af udvalget kan bl.a. af denne grund ikke anbefale
en inkorporering.
Andre af udvalgets medlemmer lægger derimod afgørende vægt
på, at de borgerlige og politiske rettigheder på den ene side og de
økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder på den anden side er udelelige og indbyrdes
forbundne. Disse medlemmer finder, at signalværdien i forhold til både det
danske og det internationale samfund om den betydning, menneskerettighederne
tillægges, taler med styrke for at inkorporere også denne konvention. Dette
forhold kan opveje dens muligt mindre praktiske brugbarhed ved løsningen af
konkrete retstvister. Efter disse medlemmers opfattelse er det muligt at tage
højde for de indvendinger, der knytter sig til de upræcise bestemmelser i
konventionen, i forbindelse med beskrivelsen af retsvirkningerne af
inkorporering i loven.
Socialistisk Folkeparti finder, at sammenhængen til
konventionen om borgerlige og politiske rettigheder bør tillægges væsentlig
betydning. Derimod bør argumentet om ikke at inkorporere for mange
menneskerettighedskonventioner på en gang ikke have afgørende betydning, når
der skal tages politisk stilling til inkorporeringsspørgsmålet. Om der
inkorporeres en konvention mere eller mindre, bør ikke være afgørende i sig
selv. Det afgørende må være en selvstændig analyse og vurdering af den
enkelte
konvention. Selv om nogle af konventionens bestemmelser er vagt formuleret og
har karakter af programerklæringer, vil danske domstole være i stand til at
tage højde for denne problemstilling i forbindelse med deres fortolkning af
konventionen, uden at der derved vil ske en forrykkelse af magtbalancen
domstole og lovgiver imellem. En inkorporering vil have en positiv
signalværdi.
Danmark bør stå som et foregangsland med hensyn til
menneskerettighedsbeskyttelsen, og den internationale signalværdi af en
inkorporering må tillægges væsentlig betydning.
Socialistisk Folkeparti foreslår på denne baggrund, at også
denne konvention inkorporeres i dansk ret.
5. FN’s konvention om barnets rettigheder og FN’s
konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder
Inkorporeringsudvalget anbefalede i betænkning 1407/2001,
at FN’s børnekonvention og FN’s konvention om afskaffelse af alle
former for
diskrimination mod kvinder ikke inkorporeres i dansk ret på nuværende
tidspunkt. Disse to konventioner er ikke medtaget i beslutningsforslaget.
Socialistisk Folkeparti finder dog, at der kan være gode
grunde til også at inkorporere disse konventioner.
Socialistisk Folkeparti fremsatte den 30. oktober 2003
beslutningsforslag om inkorporering af FN’s børnekonvention, hvortil der
henvises, og vil overveje at fremsætte forslag om inkorporering af
kvindekonventionen.
Skriftlig fremsættelse
Margrete Auken
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning
om inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner i dansk ret.
(Beslutningsforslag nr. B 134).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN's torturkonvention Retsinformation · 7. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Retsinformation · 11. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret Retsinformation · 30. oktober 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN-menneskerettighedskonventioner i dansk ret Retsinformation · 4. maj 2004
- 1986 BSF 130 FORSLAG TIL OM DANMARKS RATIFIKATION AF FN-KONVENTIONEN AF 10. DECEMBER 1984 MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret Retsinformation · 1. marts 2024