Beretning om Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold
den 18. juni 2004
Beretning
om
Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget
grønlandsk selvstyre
1. Indledning
I december 1999 nedsatte det daværende landsstyre bestående af
Siumut og Inuit Ataqatigiit en selvstyrekommission, der fik til opgave »at
udarbejde en betænkning om mulighederne for at udvikle Grønlands
selvstændighed
inden for rigsfællesskabets rammer, baseret på princippet om, at der skal
være
overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Kommissionen skal beskrive
hjemmestyrets
nuværende forfatningsretlige stilling – herunder kompetence og
delegationsspørgsmålene mellem staten og hjemmestyret – og identificere
og
beskrive alternative ordninger, der inden for rigsfællesskabet i højere grad
vil imødekomme ønsket om selvstyre«.
I marts 2003 afgav Selvstyrekommissionen sin betænkning.
Den 11. december 2003 tilsluttede Landstinget sig landsstyrets
oplæg til en ny fælles grønlandsk-dansk selvstyrekommission.
Statsministeren har den 9. juni 2004 sendt Folketingets formand
kommissoriet for nedsættelse af den grønlandsk-danske kommission om øget
grønlandsk selvstyre, som statsministeren og landsstyreformanden er blevet
enige om med henblik på Folketingets godkendelse. Folketingets formand
videresendte den 10. juni 2004 kommissoriet til behandling i Udvalget
vedrørende Grønlandske Forhold.
2. Udvalgsarbejdet
Læs alt
Spørgsmål
Der er af udvalget stillet 2 spørgsmål til statsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Bilag
Som bilag 1 er optrykt udvalgets spørgsmål til statsministeren i
forbindelse med behandling af kommissoriet og statsministerens svar herpå.
Kommissoriet er optrykt som bilag 2.
3. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF og EL) tilslutter sig kommissoriet i den form,
det er oversendt af statsministeren.
Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Det
Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget hilser det
velkommen, at Grønlands landsstyre og den danske regering med Anders Fogh
Rasmussen i spidsen er enedes om et fælles kommissorium for fastlæggelsen af
de
fremtidige rammer og det fremtidige indhold af et grønlandsk selvstyre.
Flertallet glæder sig over, at det sker inden for rammerne af
rigsfællesskabet, hvilket bekræfter det skæbnefællesskab, der via historisk
udvikling og kulturel udveksling er skabt mellem det grønlandske og det
danske folk.
Kommissionsarbejdet ses som en naturlig følge af den udvikling,
hjemmestyret og hjemmestyrets opgavevaretagelse har gennemløbet med en
omfangsrig kompetenceportefølje som resultat.
Endvidere mener flertallet, at der med Selvstyrekommissionens
betænkning, Erhvervsudvalgets oplæg, det seneste lovforslag om bloktilskuddet
for 2005-2007, landsstyrets inddragelse i spørgsmål af udenrigspolitisk
rækkevidde samt den verserende debat om økonomisk henholdsvis politisk frihed
er skabt en god basis og en god stemning for et konstruktivt
kommissionsarbejde
med en bred dagsorden.
Flertallet mener, at kommissionen bør forsøge at nå et lige så
langtidsholdbart resultat og dermed en lige så robust ramme for et grønlandsk
selvstyre, som hjemmestyreloven af 1979 med sit 25-års- jubilæum i juni 2004
har været udtryk for.
Siumuts medlem af udvalget udtaler følgende:
Det kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget
grønlandsk selvstyre, som er udarbejdet af det grønlandske landsstyre og den
danske regering i samarbejde, henviser til »det grønlandske folks
selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten« og anviser senere, hvilke
skridt
der bør tages, såfremt der i Grønland opstår enighed om at søge reel
selvstændighed på et senere tidspunkt.
Dermed understøtter kommissoriet den opfattelse, at det
grønlandske folk er et folk netop i henhold til folkeretten, samt at det bør
sikres, at denne nye kommission ikke bremser, men tværtimod åbner for øget
mulighed for et egentligt selvstændigt Grønland.
På den baggrund har Siumut ingen problemer med at støtte
udvalgets indstilling og ser frem til et spændende kommissionsarbejde, der
forhåbentlig kan afhjælpe nogle af de mangler i hjemmestyreordningen, som de
25
år, denne nu har virket, har vist er til stede.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) kan ikke tilslutte sig kommissoriet.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener ikke, at tiden er
moden til at nedsætte en kommission om øget grønlandsk selvstyre.
Beslutningen
om at nedsætte kommissionen er aftalt mellem den danske regering og det
grønlandske landsstyre, men der er ikke forud for beslutningen om at nedsætte
kommissionen eller i forbindelse med udformningen af dens kommissorium
foretaget nogen forhandling i Folketinget.
Dansk Folkeparti mener ikke, at kommissoriet for den paritetiske
kommission, der bl.a. indeholder den opgave, at der skal arbejdes mod »at øge
det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang«, er ordentligt
gennemdrøftet i Folketinget, idet det er fremkommet som et brev fra
statsministeren til Folketingets formand den 9. juni 2004. Folketingets
formand
har videresendt brevet til udvalget den 10. juni, og udvalgets medlemmer har
således kun haft få dage – uden for Folketingets mødeperiode – til
at overveje
kommissoriets indhold.
Flertallets udtalelse lægger op til, at man forventer et
resultat af kommissionsarbejdet, der kan blive, som det formuleres,
»langtidsholdbart«, hvorved formentlig forstås, at det skal indføre meget
markante ændringer, der kan holde i en meget lang årrække. Det havde været
mere
naturligt, at regeringen over for Folketinget redegjorde for sine synspunkter
om det grønlandske styre nu og i fremtiden, således at Folketinget efter en
redegørelsesdebat eller forespørgselsdebat kunne tage stilling til
kommissoriets indhold. Også medierne, både i Danmark og Grønland, burde
inddrages i debatten, så det langt bedre kan blive afprøvet, om der i det
hele
taget er et fornuftigt grundlag for at påbegynde et egentligt
kommissionsarbejde.
Dansk Folkeparti har hæftet sig ved, at kommissionen efter
kommissoriet bl.a. skal overveje og stille forslag om en nyordning vedrørende
det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark. Dette er
overordentlig
vigtigt, og så længe dette spørgsmål ikke er gennemarbejdet, er
forudsætningerne for øget selvstyre eller selvstændighed, som nogle
grønlandske
politikere udtrykker ønske om, i virkeligheden ikke til stede.
I en rapport fra OECD, der udkom for få år siden, blev der peget
på, at der, selv om der er mange sundhedstræk i den grønlandske økonomi: lav
inflation, overskud på de offentlige finanser og høj beskæftigelse, alligevel
er et behov for strukturelle reformer i Grønland, hvis fortsat lav vækst og
stigende arbejdsløshed skal undgås. OECD understregede i sin rapport, at der
ikke er tale om en chokkur, men at man må lægge op til en vidtfavnende
reformstrategi, der skal gennemføres over 20-30 år.
OECD pegede samtidig på de uddannelsesproblemer, der præger
Grønland, men også, at det er påkrævet at sætte ind på en række andre områder
med f.eks. en reform af ensprissystemet, som vil reducere den offentlige
sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, et
friere boligmarked og en reform af overførselssystemet. Selv om rapporten er
nogle år gammel, mener Dansk Folkeparti, at det fortsat vil være en lang og
trang vej, der skal betrædes, før Grønland kan opnå økonomisk bæredygtighed.
På
en selvstyrekonference, der blev afholdt på Christiansborg i januar 2003,
erkendte de grønlandske politikere, at det har ligget tungt med nytænkning,
der
kan føre til økonomisk selvstændighed, og at man er nødt til at oppe sig
gevaldigt, så bloktilskuddene ikke bliver en sovepude.
Der er taget initiativer, men der er lang
vej, før resultaterne eventuelt kan vise sig.
Dansk Folkeparti mener, at forudsætningen for at give Grønland
øget selvbestemmelse er, at der skabes en bæredygtig grønlandsk økonomi.
Grønland har så lille en befolkning, at tankerne om at skabe en fuldstændig
selvstyrende nation med egen regering, udenrigspolitik, fri af alle bånd til
Danmark, er urealistisk de første mange år. Til dato har ingen kommissioner,
sagkyndige iagttagere eller andre formået at påvise, hvordan Grønland under
de
i dag gældende økonomiske forudsætninger vil kunne stå på egne ben økonomisk,
dersom bloktilskuddene bortfalder. Dansk Folkeparti advarer mod, at den
kommission, der nu nedsættes, bagatelliserer betydningen af den økonomiske
bæredygtighed. Uden den mener Dansk Folkeparti, at enhver form for øget
selvstyre vil føre til vanskeligheder, som den grønlandske befolkning ikke
kan
være tjent med.
Dansk Folkeparti påpeger, at denne kommission nedsættes til trods
for, at meningsmålinger i Grønland har vist, at det store flertal af den
grønlandske befolkning kun vil støtte kravet om selvstændighed, hvis den
nuværende levestandard kan fastholdes. Den levestandard, der i dag gælder, er
kun mulig som følge af de danske bloktilskud. Når de falder bort, hvilket
uden
tvivl vil ske i takt med et øget selvstyre, kan levestandarden falde til et
niveau, der ikke kendes i Nordeuropa og Nordamerika. Det kan i værste fald
gøre
Grønland og Grønlands politikere til kastebold for internationale
geopolitiske
interesser eller for andre økonomiske interesser, der er vanskeligt
forenelige
med den grønlandske befolknings interesser.
Dansk Folkeparti vil opfordre til, at kommissionen behandler de
problemkredse, der foreligger, sådan at den økonomiske bæredygtighed drages
frem som det centrale emne i kommissionsbetænkningen. Hvorvidt der er
grundlag
for øget selvstyre om en årrække, må realistisk set først og fremmest afhænge
af, at det dokumenteres, at Grønland kan stå på egne ben økonomisk. Dette er
til dato slet ikke godtgjort. Hvis den kommende kommissionsbetænkning ikke
rummer konkrete anvisninger og beregninger, der dokumenterer eller
sandsynliggør bæredygtigheden, vil enhver tale om størst muligt selvstyre
være
urealistisk.
Dansk Folkeparti havde gerne set, at kommissionens arbejde i
første omgang blev begrænset til at analysere Grønlands økonomi og anvise
veje
til bæredygtighed, herunder fuldstændig eller delvis frigørelse fra de danske
bloktilskud.
Derefter kunne man
eventuelt i et efterfølgende kommissionsarbejde tage fat på at se, om
Grønland,
sin befolkningsstørrelse taget i betragtning, kan og bør forvalte flere
selvstyreområder end i dag. I dag har Grønland f. eks. knap nok ressourcer
til
at tage sig af de mange grønlændere, der lider menneskeligt og
sundhedsmæssigt
skibbrud i Danmark, hvor de lever på overførselsindkomst. Det er svært at
forestille sig, at Grønland skulle være i stand til at varetage
internationale
og sikkerhedsmæssige interesser på globalt plan, så længe Grønland ikke har
økonomi til at værne om sine egne borgere og deres helbred.
Grønlands meget lille befolkning gør, at en egentlig
markedsøkonomi aldrig har kunnet vinde fodfæste og skabe bæredygtige enheder.
Det er fortsat planøkonomi, der behersker Grønland. Dansk Folkeparti
opfatter,
at selvstyre for Grønland må betyde, at Grønland ikke længere ønsker at
fungere
på pengeoverførsler fra Danmark og selv vil tage – og magter at tage
– de
nødvendige initiativer inden for erhverv, økonomi, uddannelse og politik. Det
kræver en høj grad af dygtighed, disciplin og professionalisme hos politikere
og hos borgere. Kommissionen må i høj grad interessere sig for, om disse
forudsætninger er til stede, for ellers vil en øget grad af selvstyre eller
selvstændighed være mere til skade end til gavn for Grønland og den
grønlandske
befolkning.
Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at det bør indgå i
kommissionens arbejde at sikre, at værdien af de naturrigdomme, der i
fremtiden
findes i Grønland, tilfalder hele rigsfællesskabet i forhold til
befolkningernes størrelse. Dette vil være mest fornuftigt og naturligt, set i
lyset af, at Danmark gennem flere generationer har understøttet Grønlands
økonomi og skabt det velfærdssystem, der trods mangler findes i Grønland i
dag.
Dansk Folkeparti ville, som det allerede er nævnt, finde det
mest naturligt, at der forud for beslutningen om at nedsætte en kommission
var
gennemført en debat i Folketinget og en tilsvarende diskussion i medier og i
offentligheden både i Grønland og i Danmark. En høringsproces kunne ligeledes
have bidraget med værdifulde synspunkter til brug for kommissionens arbejde.
Da Dansk Folkeparti ikke mener, at en sådan debat har fundet
sted i tilstrækkelig grad, har Dansk Folkeparti ønsket med disse bemærkninger
at gøre kommissionen opmærksom på, at der findes markant anderledes og vidt
udbredte synspunkter i befolkningen end dem, der er anført af udvalgets
flertal
i detss bidrag til beretningen.
Et
andet mindretal
(EL) tilslutter sig kommissoriet på den betingelse, at alle partier i
Folketinget og Landstinget kan repræsenteres i kommissionen. Det er
Enhedslistens opfattelse, at man på denne måde opnår bredest mulige opbakning
til kommissionens arbejde og konklusioner.
P.u.v.
Kuupik Kleist
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag
Bilagsnr.
Titel
146
Spm. 1 om, hvilke sagsområder der endnu ikke er overført
fra stat til hjemmestyre, til statsministeren
Spm. 2 om den tidsmæssige ramme for kommissionens
arbejde, til statsministeren
147
Svar på spm. 1 om, hvilke sagsområder der endnu ikke er
overført fra stat til hjemmestyre, fra statsministeren
Svar på spm. 2 om den tidsmæssige ramme for kommissionens
arbejde, fra statsministeren
Bilag 2
Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om
øget grønlandsk selvstyre
Idet den danske regering og Grønlands landsstyre ønsker at sikre
størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det
grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang inden for rammerne
af
det eksisterende rigsfællesskab, er den danske regering og Grønlands
landsstyre
enige om at nedsætte en paritetisk sammensat kommission.
Selvstyrekommissionens
afsluttende betænkning udgør et væsentligt bidrag til kommissionens arbejde.
Kommissionen skal, med udgangspunkt i Grønlands nuværende
forfatningsmæssige placering og i overensstemmelse med det grønlandske folks
selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, overveje og stille forslag om,
hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor
dette er forfatningsretligt muligt. Kommissionen skal udarbejde forslag til
lovgivning om en nyordning, som tillige tager hensyn til sagsområder, der
allerede er overtaget af de grønlandske myndigheder i medfør af
hjemmestyreloven for Grønland.
Kommissionen beskæftiger sig herudover ikke med sagsområder, som
er overført fra stat til hjemmestyre.
Kommissionen skal basere sit arbejde på princippet om, at der
skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Kommissionen skal
overveje og stille forslag til en nyordning vedrørende det økonomiske
mellemværende mellem Grønland og Danmark.
Kommissionen tilrettelægger selv sit arbejde, herunder
muligheden for nedsættelse af arbejdsgrupper. Kommissionen kan indhente
oplysninger fra såvel den danske som den grønlandske centraladministration
til
brug for sit arbejde.
Der er mellem den danske regering og Grønlands landsstyre
enighed om, at det tilkommer det grønlandske folk at afgøre, hvorvidt
Grønland
ønsker selvstændighed, og at nyordningen intet ændrer herved. I givet fald
vil
selvstændigheden skulle gennemføres ved indgåelse af en aftale herom efter
reglerne i grundlovens § 19. Kommissionens forslag til en nyordning skal
indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed i
overensstemmelse hermed.
Kommissionen udarbejder forslag til en aftale mellem Grønlands
landsstyre og den danske regering om iværksættelsen af nyordningen.
Den danske regering udnævner 7 medlemmer af kommissionen efter
indstilling fra Folketinget, mens Grønlands landsstyre ligeledes udnævner 7
andre medlemmer efter indstilling fra de i Grønlands Landsting repræsenterede
partier eller grupperinger.
Herudover udnævner den danske regering og Grønlands landsstyre i
fællesskab formanden og næstformanden for kommissionen.
Grønlands landsstyre og den danske regering udnævner hver to
tilforordnede.
Det forudsættes, at kommissionen afslutter sit arbejde og
fremlægger betænkning inden for en tidshorisont på to år fra sin nedsættelse.
Kommissionen kan afgive delbetænkninger.
Grønlands landsstyre og den danske regering er enige om at
drøfte kommissionens forslag, når kommissionens samlede betænkning
foreligger.
- o -
Etableringen af kommissionens sekretariat samt finansieringen af
kommissionens arbejde, herunder sekretariatsbistand og rejser, aftales
nærmere
mellem Grønlands landsstyre og den danske regering.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om Grønlands Selvstyre Retsinformation · 29. september 2009
- Betænkning over Forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder Retsinformation · 13. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre Retsinformation · 29. september 2009
- Forslag til Lov om Grønlands Selvstyre Retsinformation · 7. februar 2009
- Forslag til Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for 2008 og 2009 Retsinformation · 31. januar 2007
- Forslag til Lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler Retsinformation · 23. februar 2005