Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre

2003/1 BR 3Selvstændig beretningFolketinget1. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold

den 18. juni 2004

Beretning

om

Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget

grønlandsk selvstyre

1. Indledning

I december 1999 nedsatte det daværende landsstyre bestående af

Siumut og Inuit Ataqatigiit en selvstyrekommission, der fik til opgave »at

udarbejde en betænkning om mulighederne for at udvikle Grønlands

selvstændighed

inden for rigsfællesskabets rammer, baseret på princippet om, at der skal

være

overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Kommissionen skal beskrive

hjemmestyrets

nuværende forfatningsretlige stilling – herunder kompetence og

delegationsspørgsmålene mellem staten og hjemmestyret – og identificere

og

beskrive alternative ordninger, der inden for rigsfællesskabet i højere grad

vil imødekomme ønsket om selvstyre«.

I marts 2003 afgav Selvstyrekommissionen sin betænkning.

Den 11. december 2003 tilsluttede Landstinget sig landsstyrets

oplæg til en ny fælles grønlandsk-dansk selvstyrekommission.

Statsministeren har den 9. juni 2004 sendt Folketingets formand

kommissoriet for nedsættelse af den grønlandsk-danske kommission om øget

grønlandsk selvstyre, som statsministeren og landsstyreformanden er blevet

enige om med henblik på Folketingets godkendelse. Folketingets formand

videresendte den 10. juni 2004 kommissoriet til behandling i Udvalget

vedrørende Grønlandske Forhold.

2. Udvalgsarbejdet

Læs alt

Spørgsmål

Der er af udvalget stillet 2 spørgsmål til statsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Bilag

Som bilag 1 er optrykt udvalgets spørgsmål til statsministeren i

forbindelse med behandling af kommissoriet og statsministerens svar herpå.

Kommissoriet er optrykt som bilag 2.

3. Politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF og EL) tilslutter sig kommissoriet i den form,

det er oversendt af statsministeren.

Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Det

Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget hilser det

velkommen, at Grønlands landsstyre og den danske regering med Anders Fogh

Rasmussen i spidsen er enedes om et fælles kommissorium for fastlæggelsen af

de

fremtidige rammer og det fremtidige indhold af et grønlandsk selvstyre.

Flertallet glæder sig over, at det sker inden for rammerne af

rigsfællesskabet, hvilket bekræfter det skæbnefællesskab, der via historisk

udvikling og kulturel udveksling er skabt mellem det grønlandske og det

danske folk.

Kommissionsarbejdet ses som en naturlig følge af den udvikling,

hjemmestyret og hjemmestyrets opgavevaretagelse har gennemløbet med en

omfangsrig kompetenceportefølje som resultat.

Endvidere mener flertallet, at der med Selvstyrekommissionens

betænkning, Erhvervsudvalgets oplæg, det seneste lovforslag om bloktilskuddet

for 2005-2007, landsstyrets inddragelse i spørgsmål af udenrigspolitisk

rækkevidde samt den verserende debat om økonomisk henholdsvis politisk frihed

er skabt en god basis og en god stemning for et konstruktivt

kommissionsarbejde

med en bred dagsorden.

Flertallet mener, at kommissionen bør forsøge at nå et lige så

langtidsholdbart resultat og dermed en lige så robust ramme for et grønlandsk

selvstyre, som hjemmestyreloven af 1979 med sit 25-års- jubilæum i juni 2004

har været udtryk for.

Siumuts medlem af udvalget udtaler følgende:

Det kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget

grønlandsk selvstyre, som er udarbejdet af det grønlandske landsstyre og den

danske regering i samarbejde, henviser til »det grønlandske folks

selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten« og anviser senere, hvilke

skridt

der bør tages, såfremt der i Grønland opstår enighed om at søge reel

selvstændighed på et senere tidspunkt.

Dermed understøtter kommissoriet den opfattelse, at det

grønlandske folk er et folk netop i henhold til folkeretten, samt at det bør

sikres, at denne nye kommission ikke bremser, men tværtimod åbner for øget

mulighed for et egentligt selvstændigt Grønland.

På den baggrund har Siumut ingen problemer med at støtte

udvalgets indstilling og ser frem til et spændende kommissionsarbejde, der

forhåbentlig kan afhjælpe nogle af de mangler i hjemmestyreordningen, som de

25

år, denne nu har virket, har vist er til stede.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) kan ikke tilslutte sig kommissoriet.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener ikke, at tiden er

moden til at nedsætte en kommission om øget grønlandsk selvstyre.

Beslutningen

om at nedsætte kommissionen er aftalt mellem den danske regering og det

grønlandske landsstyre, men der er ikke forud for beslutningen om at nedsætte

kommissionen eller i forbindelse med udformningen af dens kommissorium

foretaget nogen forhandling i Folketinget.

Dansk Folkeparti mener ikke, at kommissoriet for den paritetiske

kommission, der bl.a. indeholder den opgave, at der skal arbejdes mod »at øge

det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang«, er ordentligt

gennemdrøftet i Folketinget, idet det er fremkommet som et brev fra

statsministeren til Folketingets formand den 9. juni 2004. Folketingets

formand

har videresendt brevet til udvalget den 10. juni, og udvalgets medlemmer har

således kun haft få dage – uden for Folketingets mødeperiode – til

at overveje

kommissoriets indhold.

Flertallets udtalelse lægger op til, at man forventer et

resultat af kommissionsarbejdet, der kan blive, som det formuleres,

»langtidsholdbart«, hvorved formentlig forstås, at det skal indføre meget

markante ændringer, der kan holde i en meget lang årrække. Det havde været

mere

naturligt, at regeringen over for Folketinget redegjorde for sine synspunkter

om det grønlandske styre nu og i fremtiden, således at Folketinget efter en

redegørelsesdebat eller forespørgselsdebat kunne tage stilling til

kommissoriets indhold. Også medierne, både i Danmark og Grønland, burde

inddrages i debatten, så det langt bedre kan blive afprøvet, om der i det

hele

taget er et fornuftigt grundlag for at påbegynde et egentligt

kommissionsarbejde.

Dansk Folkeparti har hæftet sig ved, at kommissionen efter

kommissoriet bl.a. skal overveje og stille forslag om en nyordning vedrørende

det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark. Dette er

overordentlig

vigtigt, og så længe dette spørgsmål ikke er gennemarbejdet, er

forudsætningerne for øget selvstyre eller selvstændighed, som nogle

grønlandske

politikere udtrykker ønske om, i virkeligheden ikke til stede.

I en rapport fra OECD, der udkom for få år siden, blev der peget

på, at der, selv om der er mange sundhedstræk i den grønlandske økonomi: lav

inflation, overskud på de offentlige finanser og høj beskæftigelse, alligevel

er et behov for strukturelle reformer i Grønland, hvis fortsat lav vækst og

stigende arbejdsløshed skal undgås. OECD understregede i sin rapport, at der

ikke er tale om en chokkur, men at man må lægge op til en vidtfavnende

reformstrategi, der skal gennemføres over 20-30 år.

OECD pegede samtidig på de uddannelsesproblemer, der præger

Grønland, men også, at det er påkrævet at sætte ind på en række andre områder

med f.eks. en reform af ensprissystemet, som vil reducere den offentlige

sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, et

friere boligmarked og en reform af overførselssystemet. Selv om rapporten er

nogle år gammel, mener Dansk Folkeparti, at det fortsat vil være en lang og

trang vej, der skal betrædes, før Grønland kan opnå økonomisk bæredygtighed.

På

en selvstyrekonference, der blev afholdt på Christiansborg i januar 2003,

erkendte de grønlandske politikere, at det har ligget tungt med nytænkning,

der

kan føre til økonomisk selvstændighed, og at man er nødt til at oppe sig

gevaldigt, så bloktilskuddene ikke bliver en sovepude.

Der er taget initiativer, men der er lang

vej, før resultaterne eventuelt kan vise sig.

Dansk Folkeparti mener, at forudsætningen for at give Grønland

øget selvbestemmelse er, at der skabes en bæredygtig grønlandsk økonomi.

Grønland har så lille en befolkning, at tankerne om at skabe en fuldstændig

selvstyrende nation med egen regering, udenrigspolitik, fri af alle bånd til

Danmark, er urealistisk de første mange år. Til dato har ingen kommissioner,

sagkyndige iagttagere eller andre formået at påvise, hvordan Grønland under

de

i dag gældende økonomiske forudsætninger vil kunne stå på egne ben økonomisk,

dersom bloktilskuddene bortfalder. Dansk Folkeparti advarer mod, at den

kommission, der nu nedsættes, bagatelliserer betydningen af den økonomiske

bæredygtighed. Uden den mener Dansk Folkeparti, at enhver form for øget

selvstyre vil føre til vanskeligheder, som den grønlandske befolkning ikke

kan

være tjent med.

Dansk Folkeparti påpeger, at denne kommission nedsættes til trods

for, at meningsmålinger i Grønland har vist, at det store flertal af den

grønlandske befolkning kun vil støtte kravet om selvstændighed, hvis den

nuværende levestandard kan fastholdes. Den levestandard, der i dag gælder, er

kun mulig som følge af de danske bloktilskud. Når de falder bort, hvilket

uden

tvivl vil ske i takt med et øget selvstyre, kan levestandarden falde til et

niveau, der ikke kendes i Nordeuropa og Nordamerika. Det kan i værste fald

gøre

Grønland og Grønlands politikere til kastebold for internationale

geopolitiske

interesser eller for andre økonomiske interesser, der er vanskeligt

forenelige

med den grønlandske befolknings interesser.

Dansk Folkeparti vil opfordre til, at kommissionen behandler de

problemkredse, der foreligger, sådan at den økonomiske bæredygtighed drages

frem som det centrale emne i kommissionsbetænkningen. Hvorvidt der er

grundlag

for øget selvstyre om en årrække, må realistisk set først og fremmest afhænge

af, at det dokumenteres, at Grønland kan stå på egne ben økonomisk. Dette er

til dato slet ikke godtgjort. Hvis den kommende kommissionsbetænkning ikke

rummer konkrete anvisninger og beregninger, der dokumenterer eller

sandsynliggør bæredygtigheden, vil enhver tale om størst muligt selvstyre

være

urealistisk.

Dansk Folkeparti havde gerne set, at kommissionens arbejde i

første omgang blev begrænset til at analysere Grønlands økonomi og anvise

veje

til bæredygtighed, herunder fuldstændig eller delvis frigørelse fra de danske

bloktilskud.

Derefter kunne man

eventuelt i et efterfølgende kommissionsarbejde tage fat på at se, om

Grønland,

sin befolkningsstørrelse taget i betragtning, kan og bør forvalte flere

selvstyreområder end i dag. I dag har Grønland f. eks. knap nok ressourcer

til

at tage sig af de mange grønlændere, der lider menneskeligt og

sundhedsmæssigt

skibbrud i Danmark, hvor de lever på overførselsindkomst. Det er svært at

forestille sig, at Grønland skulle være i stand til at varetage

internationale

og sikkerhedsmæssige interesser på globalt plan, så længe Grønland ikke har

økonomi til at værne om sine egne borgere og deres helbred.

Grønlands meget lille befolkning gør, at en egentlig

markedsøkonomi aldrig har kunnet vinde fodfæste og skabe bæredygtige enheder.

Det er fortsat planøkonomi, der behersker Grønland. Dansk Folkeparti

opfatter,

at selvstyre for Grønland må betyde, at Grønland ikke længere ønsker at

fungere

på pengeoverførsler fra Danmark og selv vil tage – og magter at tage

– de

nødvendige initiativer inden for erhverv, økonomi, uddannelse og politik. Det

kræver en høj grad af dygtighed, disciplin og professionalisme hos politikere

og hos borgere. Kommissionen må i høj grad interessere sig for, om disse

forudsætninger er til stede, for ellers vil en øget grad af selvstyre eller

selvstændighed være mere til skade end til gavn for Grønland og den

grønlandske

befolkning.

Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at det bør indgå i

kommissionens arbejde at sikre, at værdien af de naturrigdomme, der i

fremtiden

findes i Grønland, tilfalder hele rigsfællesskabet i forhold til

befolkningernes størrelse. Dette vil være mest fornuftigt og naturligt, set i

lyset af, at Danmark gennem flere generationer har understøttet Grønlands

økonomi og skabt det velfærdssystem, der trods mangler findes i Grønland i

dag.

Dansk Folkeparti ville, som det allerede er nævnt, finde det

mest naturligt, at der forud for beslutningen om at nedsætte en kommission

var

gennemført en debat i Folketinget og en tilsvarende diskussion i medier og i

offentligheden både i Grønland og i Danmark. En høringsproces kunne ligeledes

have bidraget med værdifulde synspunkter til brug for kommissionens arbejde.

Da Dansk Folkeparti ikke mener, at en sådan debat har fundet

sted i tilstrækkelig grad, har Dansk Folkeparti ønsket med disse bemærkninger

at gøre kommissionen opmærksom på, at der findes markant anderledes og vidt

udbredte synspunkter i befolkningen end dem, der er anført af udvalgets

flertal

i detss bidrag til beretningen.

Et

andet mindretal

(EL) tilslutter sig kommissoriet på den betingelse, at alle partier i

Folketinget og Landstinget kan repræsenteres i kommissionen. Det er

Enhedslistens opfattelse, at man på denne måde opnår bredest mulige opbakning

til kommissionens arbejde og konklusioner.

P.u.v.

Kuupik Kleist

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag

Bilagsnr.

Titel

146

Spm. 1 om, hvilke sagsområder der endnu ikke er overført

fra stat til hjemmestyre, til statsministeren

Spm. 2 om den tidsmæssige ramme for kommissionens

arbejde, til statsministeren

147

Svar på spm. 1 om, hvilke sagsområder der endnu ikke er

overført fra stat til hjemmestyre, fra statsministeren

Svar på spm. 2 om den tidsmæssige ramme for kommissionens

arbejde, fra statsministeren

Bilag 2

Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om

øget grønlandsk selvstyre

Idet den danske regering og Grønlands landsstyre ønsker at sikre

størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det

grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang inden for rammerne

af

det eksisterende rigsfællesskab, er den danske regering og Grønlands

landsstyre

enige om at nedsætte en paritetisk sammensat kommission.

Selvstyrekommissionens

afsluttende betænkning udgør et væsentligt bidrag til kommissionens arbejde.

Kommissionen skal, med udgangspunkt i Grønlands nuværende

forfatningsmæssige placering og i overensstemmelse med det grønlandske folks

selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, overveje og stille forslag om,

hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor

dette er forfatningsretligt muligt. Kommissionen skal udarbejde forslag til

lovgivning om en nyordning, som tillige tager hensyn til sagsområder, der

allerede er overtaget af de grønlandske myndigheder i medfør af

hjemmestyreloven for Grønland.

Kommissionen beskæftiger sig herudover ikke med sagsområder, som

er overført fra stat til hjemmestyre.

Kommissionen skal basere sit arbejde på princippet om, at der

skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Kommissionen skal

overveje og stille forslag til en nyordning vedrørende det økonomiske

mellemværende mellem Grønland og Danmark.

Kommissionen tilrettelægger selv sit arbejde, herunder

muligheden for nedsættelse af arbejdsgrupper. Kommissionen kan indhente

oplysninger fra såvel den danske som den grønlandske centraladministration

til

brug for sit arbejde.

Der er mellem den danske regering og Grønlands landsstyre

enighed om, at det tilkommer det grønlandske folk at afgøre, hvorvidt

Grønland

ønsker selvstændighed, og at nyordningen intet ændrer herved. I givet fald

vil

selvstændigheden skulle gennemføres ved indgåelse af en aftale herom efter

reglerne i grundlovens § 19. Kommissionens forslag til en nyordning skal

indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed i

overensstemmelse hermed.

Kommissionen udarbejder forslag til en aftale mellem Grønlands

landsstyre og den danske regering om iværksættelsen af nyordningen.

Den danske regering udnævner 7 medlemmer af kommissionen efter

indstilling fra Folketinget, mens Grønlands landsstyre ligeledes udnævner 7

andre medlemmer efter indstilling fra de i Grønlands Landsting repræsenterede

partier eller grupperinger.

Herudover udnævner den danske regering og Grønlands landsstyre i

fællesskab formanden og næstformanden for kommissionen.

Grønlands landsstyre og den danske regering udnævner hver to

tilforordnede.

Det forudsættes, at kommissionen afslutter sit arbejde og

fremlægger betænkning inden for en tidshorisont på to år fra sin nedsættelse.

Kommissionen kan afgive delbetænkninger.

Grønlands landsstyre og den danske regering er enige om at

drøfte kommissionens forslag, når kommissionens samlede betænkning

foreligger.

- o -

Etableringen af kommissionens sekretariat samt finansieringen af

kommissionens arbejde, herunder sekretariatsbistand og rejser, aftales

nærmere

mellem Grønlands landsstyre og den danske regering.

Lignende dokumenter