Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug)

2003/1 TBL 229Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget22. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2004

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om

ændring af afskrivningloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter og lov om afgift af svovl

(Den skattemæssige behandling af CO

2

-kvoter og

sildekvoter og tilpasninger af CO

2

-afgiften for det kvoteomfattede

brændselsforbrug)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2004 og var til 1.

behandling den 22. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 26. maj 2004.

Lovforslaget var til 2. behandling den 1. juni 2004, hvorefter det blev

henvist

til fornyet behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om

CO

2

-kvoter

(lovforslag nr. L 216)

Læs alt

, som

har været behandlet i Det Energipolitiske Udvalg.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 3

spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

Optrykt bilag

Folketingets Parlamentariske Afdelings notat af 28. maj 2004 om

ændringsforslag til L 229 i relation til grundlovens § 41, stk. 2, er optrykt

som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

i den affattelse, hvori det foreligger efter 2.

behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Enhedslisten henviser til Folketingets Parlamentariske Afdelings

notat om ændringsforslag til L 229 i relation til grundlovens § 41, stk. 2,

som

er udarbejdet på foranledning af Enhedslisten. Af notatet fremgår det helt

klart, at der er store problemer med at gennemføre lovgivning på den måde,

som

det sker med de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten accepterer ikke skatteministerens udtalelser om, at

det er nødvendigt at lovgive på denne måde, men noterer dog med tilfredshed,

at

skatteministeren erkender, at fremgangsmåden bør undgås, jf.

skatteministerens

svar på spørgsmål 9.

Et

fjerde mindretal

i

udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.

behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på , at et flertal eller et

mindretal

i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Ejner Jensen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 229 omdelt efter

afgivelse af betænkning

24

Betænkning afgivet den 26. maj 2004

25

Svar på spm. 8, om det foreslåede ændringsforslag

vedrørende sildekvoter har været udsendt i høring hos de relevante parter,

fra skatteministeren

26

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/5-04

fra BDO Skat

27

Folketingets Parlamentariske Afdelings notat af 28. maj

2004 om ændringsforslag til L 229 i relation til grundlovens § 41, stk. 2.

28

1. udkast til tillægsbetænkning

29

Spm. 9, om ministeren vil bekræfte, uanset at ministeren

vil fastholde ændringsforslaget om sildekvoter, at det er en uheldig

fremgangsmåde, som fremover bør undgås, til skatteministeren

Spm. 10, om den manglende høring af fiskerierhvervet kan

tænkes at give anledning til problemer efterfølgende, til skatteministeren

Spm. 11, om ændringsforslaget kan have positive eller

negative virkninger for statens adgang til at tilbagetage kvoterne ved

ordningens udløb, til skatteministeren

30

Svar på spm. 9, om ministeren vil bekræfte, uanset at

ministeren vil fastholde ændringsforslaget om sildekvoter, at det er en

uheldig fremgangsmåde, som fremover bør undgås, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om den manglende høring af

fiskerierhvervet kan tænkes at give anledning til problemer efterfølgende,

fra skatteministeren

Svar på spm. 11, om ændringsforslaget kan have positive

eller negative virkninger for statens adgang til at tilbagetage kvoterne ved

ordningens udløb, fra skatteministeren

31

Kopi EPU: Tekstbidrag fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Folketingets Parlamentariske Afdelings notat om

ændringsforslag til L 229 i relation til grundlovens § 41, stk. 2, af 28. maj

2004.

Notatet er optrykt efter ønske fra Enhedslisten.

Sammenfatning:

Notatet beskriver det

såkaldte identitetskrav i relation til fire ændringsforslag fra

skatteministeren til lovforslag nr. L 229 om ændring af afskrivningsloven,

ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om

afgift

af svovl. (Den skattemæssige behandling af CO

2

-kvoter og tilpasninger

af CO

2

-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug).

Notatet indeholder en

beskrivelse af baggrunden for notatets udarbejdelse og en generel beskrivelse

af identitetskravet. Herefter beskrives identitetskravet i forhold til de

ændringsforslag, som skatteministeren ønsker stillet i Skatteudvalgets

betænkning over L 229.

Notatet konkluderer, at ændringsforslagene – under hensyn til

den relativt lempelige praksis, som Folketinget normalt har anlagt ved

vurderingen af, om identitetskravet er opfyldt – ikke er så vidtgående,

at en

eventuel vedtagelse af ændringsforslagene må anses som grundlovsstridig, jf.

grundlovens krav om tre behandlinger i Folketinget. Det er imidlertid

Lovsekretariatets vurdering, at det ville have været mest korrekt – ud

fra de

væsentlige hensyn, der danner baggrund for de senere års ønsker om en

forbedring af lovkvaliteten – at gennemføre ændringsforslagene som et

selvstændigt lovforslag med tre behandlinger.

Indledning

L 229 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl. (Den

skattemæssige behandling af CO

2

-kvoter og tilpasninger af CO

2

-afgiften

for det kvoteomfattede brændselsforbrug) skal ifølge forslaget ses i

sammenhæng

med det fremsatte lovforslag om CO

2

-kvoter (L 216), der gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel

med

kvoter for drivhusemissioner i Fællesskabet. Formålet med L 229 er at indføre

regler om den skattemæssige behandling af kvoter, der er omfattet af

forslaget

til lov om CO

2

-kvoter. Desuden foreslås en justering af CO

2

-afgiften

for brændselsforbruget i produktionsprocesser i kvoteregulerede

industrianlæg.

Skatteministeren ønsker at stille fire ændringsforslag til L

229, så lovforslaget også vil omfatte afskrivningsmulighed m.v. for

sildekvoter. Ændringsforslagene har til hensigt at sikre fiskerierhvervets

berettigede forventning om bl.a. afskrivningsret for køberen af en sildekvote

i

overensstemmelse med en udmelding fra Skatteministeriet forud for

ikrafttrædelsen pr. 1. januar 2003 af ordningen med individuelt overdragelige

sildekvoter.

Enhedslisten har rejst spørgsmål i Skatteudvalget om manglende

identitet mellem de omtalte ændringsforslag og L 229 og har anmodet

Lovsekretariatet om et notat, der belyser denne problemstilling.

Generelt om identitetskravet

Ifølge grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag ikke

vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.

Identitetsproblematikken drejer sig om, hvor omfattende

ændringer der kan foretages i et lovforslag under dets behandling i

Folketinget, uden at den nævnte bestemmelse i grundlovens § 41, stk. 2, kan

anses for overtrådt. Man kan sige, at grundlovens § 41, stk. 2, sætter

grænser

for, i hvilket omfang et lovforslags identitet kan ændres ved

ændringsforslag.

Grundlovens § 41, stk. 2, opstiller ikke klare grænser for,

hvornår identitetskravet er opfyldt. Besvarelsen af spørgsmålet må bero på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der bør herved lægges vægt på, at

alle spørgsmål, der gøres til genstand for lovgivning, sikres en grundig

behandling

i Folketinget, og at offentligheden (specielt de, der berøres af

lovgivningen)

bør have mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen.

Den afgørende retningslinje må på den baggrund være, at

hovedsubstansen i en af Folketinget vedtaget lov faktisk er blevet undergivet

tre behandlinger. Således må ændringsforslaget i hvert fald vedrøre samme

emne

som lovforslaget, det vil sige, at ændringsforslaget skal have indholdsmæssig

sammenhæng med lovforslaget.

Hvis Folketingets formand anser et ændringsforslag for at være

for vidtgående, afgør Tinget, jf. forretningsordenens § 16, stk. 3, om det

kan

stilles. Afgørelsen træffes efter en indstilling fra Folketingets formand,

som

forinden har forhandlet spørgsmålet med Udvalget for Forretningsordenen.

Denne

procedure forudsætter, at ændringsforslaget ganske klart er i strid med

grundloven.

Hvis et ændringsforslag derimod ikke klart er i strid med

grundloven, men spørgsmålet alligevel rejses, har Udvalget for

Forretningsordenen besluttet, at det i første omgang overlades til

fagudvalget

at beslutte, hvad der videre skal ske, eventuelt på baggrund af et notat fra

Folketingets administration. I fagudvalget må tvivlen om foreneligheden med

grundloven indgå i udvalgets politiske overvejelser om ændringsforslaget.

En omfattende gennemgang af kriterier, der kan indgå i

afgørelsen af, om identitetskravet er opfyldt, og en gennemgang af

Folketingets

praksis i de senere år er gengivet i et notat fra Lovsekretariatet af 31.

marts

2000, der er optrykt som bilag 4 til Udvalget for Forretningsordenens

betænkning over B 69 af 3. maj 2000 (Folketingstidende 1999-2000, tillæg B

side

689 ff.). Notatet er endvidere optrykt i Håndbog om folketingsarbejdet side

158-164.

Identitetskravet set i relation til

ændringsforslagene til L 229

a. Indholdet af L 229 i hovedtræk

Formålet med lovforslaget er at indføre regler om den

skattemæssige behandling af kvoter, der er omfattet af forslaget til lov om

CO

2

-kvoter.

Desuden foreslås en justering af CO

2

-afgiften for brændselsforbruget

i produktionsprocesser i kvoteregulerede industrianlæg.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

Skattefrihed for værdien af en gratis tildelt CO

2

-kvote.

Fradragsret for udgift til køb af en CO

2

-kvote

i takt med, at kvoten anvendes. Fradraget gives for det indkomstår, hvori

kvoten eller en andel heraf er anvendt i produktionen.

Beskatning af fortjeneste og fradrag for tab på en CO

2

-kvote,

der sælges eller udløber.

Ingen fradragsret ved anvendelse af gratis tildelte

kvoter, men punkt c ovenfor gælder også for sådanne kvoter.

Tilbagebetaling af CO

2

-afgift for

brændselsforbruget i produktionsprocesser i kvoteregulerede industrianlæg.

b. Hovedindholdet af de ændringsforslag, som skatteministeren

har ønsket at stille til L 229

Skatteministeren ønsker at stille fire ændringsforslag til L

229, som indebærer, at lovforslaget også vil omfatte afskrivningsmulighed

m.v.

for sildekvoter. Ændringsforslagene har til hensigt at sikre

fiskerierhvervets

berettigede forventning om bl.a. afskrivningsret for køberen af en sildekvote

i

overensstemmelse med en udmelding fra Skatteministeriet forud for

ikrafttrædelsen pr. 1. januar 2003 af ordningen med individuelt overdragelige

sildekvoter.

Ændringsforslagene skal således afhjælpe den usikkerhed om den

skattemæssige behandling af sildekvoter, som er omtalt i lovforslagets

bemærkninger under omtalen af sildekvoter som et eksempel på kvoteordninger,

der ligesom CO

2

-kvoter har til formål at fordele en fælles

ressource.

Skatteministerens ændringsforslag til L 229 indebærer en ændring

af undertitlen, hvor der tilføjes ordene »og sildekvoter«, så undertitlen

fremover vil lyde som følger: »Den skattemæssige behandling af CO

2

-kvoter

og sildekvoter og tilpasninger af CO

2

-afgiften for det

kvoteomfattede brændselsforbrug«. Endvidere indsættes en ny § 40 B med regler

for afskrivning af anskaffelsessummen til erhvervelse af sildekvoter m.v.

c) Kriterier ved afgørelsen af spørgsmålet om identitet

Af de kriterier, som er opregnet i det under II nævnte notat, og

som kan anses som særlig relevante at inddrage i den konkrete sag, kan

nævnes,

at

(kriterier, der taler

for

identitet)

ændringsforslagene berører samme hovedlov (afskrivningsloven)

og samme kapitel af afskrivningsloven som lovforslaget,

ændringsforslagene etablerer skatteteknisk en

afskrivningsordning, der på nogle punkter ligner den foreslåede ordning for

CO

2

-kvoter,

L 229 indeholder i bemærkningerne en omtale af bl.a.

sildekvoter og den problematik, som ændringsforslagene har til formål at

rette

op på (usikkerhed om den skattemæssige afskrivning af sildekvoter).

(kriterier, der taler

imod

identitet)

L 229 er ifølge bemærkningerne et følgeforslag til L

210 om CO

2

-kvoter, der ikke indebærer en regulering af andre former

for kvoter,

ændringsforslagene vil berøre en helt anden

erhvervsgruppe (fiskeriet),

omtalen af sildekvoter i bemærkningerne til L 229 var

en del af en eksemplificering (som også omhandlede mælke- og sukkerkvoter),

der

havde til formål at belyse den administrative praksis, der knytter sig til

den

skattemæssige behandling af kvoter generelt.

Rent lovkvalitetsmæssigt skal det endelig bemærkes, at den

foretagne høring forud for lovforslagets fremsættelse i sagens natur ikke har

omfattet fiskerierhvervet, ligesom fiskerierhvervet heller ikke er blevet

hørt

om ændringsforslagene og derfor ikke har haft mulighed for at fremkomme med

bemærkninger hertil.

Som det ses, er de nævnte kriterier ikke entydige, ligesom det

er vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle de nævnte kriterier indgår med

samme vægt i den samlede afvejning af, om identitetskravet er opfyldt. Den

afgørende retningslinje må som nævnt ovenfor være, at hovedsubstansen i et af

Folketinget vedtaget lovforslag faktisk er blevet undergivet tre

behandlinger.

Lovsekretariatets vurdering

Efter Lovsekretariatets opfattelse ligger de omtalte

ændringsforslag i den såkaldte gråzone for, hvad der kan siges at være i

overensstemmelse med kravet om tre behandlinger i grundlovens § 41, stk. 2.

Lovsekretariatet finder imidlertid ikke – under hensyn til den relativt

lempelige praksis, som Folketinget normalt har anlagt ved vurderingen af, om

identitetskravet er opfyldt – at indholdet af ændringsforslagene er så

vidtgående,

at en eventuel vedtagelse af ændringsforslagene klart må anses som

grundlovsstridig, jf. grundlovens krav om tre behandlinger i Folketinget.

Det er imidlertid Lovsekretariatets vurdering, at det ville have

været mest korrekt – ud fra de væsentlige hensyn, der danner baggrund

for de

senere års ønsker om en forbedring af lovkvaliteten – at gennemføre

ændringsforslagene som et selvstændigt lovforslag med tre behandlinger og

ikke

som ændringsforslag. Lovsekretariatet lægger herved særlig vægt på, at

ændringsforslagene emnemæssigt adskiller sig noget fra lovforslagets formål

og

område (indførelse af regler om den skattemæssige behandling af CO

2

-kvoter

og sammenhæng med L 216 om CO

2

-kvoter, der gennemfører et direktiv

fra Europa-Parlamentet og Rådet) og endvidere vedrører en helt ny

erhvervsgruppe, der ikke har haft lejlighed til at fremkomme med

bemærkninger,

hverken til lovforslaget eller til ændringsforslagene.

Lignende dokumenter