Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og tilpasninger af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug)

2003/1 LSF 229Lovforslag som fremsatSkatteministeriet14. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. april 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af

svovl

(Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og tilpasninger

af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 40 indsættes:

»§ 40 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2-kvoter eller en andel af denne

kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det indkomstår, hvori kvoten

eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.

Stk. 2.

Fortjeneste

eller tab ved salg eller udløb af en kvote som nævnt i stk. 1 medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori en

CO2-kvote eller en andel af denne sælges eller udløber uden at være anvendt i

produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en kvote,

Læs alt

der er tildelt vederlagsfrit efter lov om CO2-kvoter. Anskaffelsessummen for

en

købt CO2-kvote sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en

købt CO2-kvote sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt

forbrug af andel som nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Afståelsessummen sættes til nul for en CO2-kvote eller en andel af denne, der

er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2-kvote eller en andel

af

denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til

nul.

Stk. 5.

Hvis en

skattepligtig ejer CO2-kvoter med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter for de først

afståede.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 1163 af 19. december 2003, foretages

følgende ændring:

1.

Efter

§ 7 X indsættes:

»§ 7 Y.

Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit efter reglerne i lov om CO2-kvoter

medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.«

§ 3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest ved § 4

i

lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1

. Efter

§ 9 indsættes:

»§ 9 a.

Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer

omfattet af § 2, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede

virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf.

§ 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov

om

CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17,

stk. 1,

i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der ydes

ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte

eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra

virksomheden, rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke

tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter

reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter

m.v.,

§ 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov

om

afgift af naturgas og bygas og § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 3.

En

forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde,

hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 og andre

anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel,

der

kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene side

den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1 og på den anden

side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde

brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor

fremløbstemperaturen er over 90

o

C eller anlæg, hvor mindst 90 pct.

af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af

stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen til andre

anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående metode og at opgøre

forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte opgjorte mængde energi,

der skal henføres til andre anvendelser i virksomheden opgøres som den mængde

energi, der forbruges til andre anvendelser, divideret med energiindholdet i

de

indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad.

Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der

fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde

brændsel

henregnes til stk. 1. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90,

for

oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

Stk. 4.

Reglerne i

§ 9, stk. 4-8, 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse for

stk. 1-3.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning

af

det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.«

2.

I

§ 10, stk. 5,

indsættes efter »§ 9«:

»og § 9 a«.

3.

I

§ 13, stk. 3,

indsættes efter

»§ 9«: », § 9 a«

4.

I

§ 17 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes

efter »§§ 7-9«: »og § 9 a«.

§ 4

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688

af 17. september 1998, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 393 af 6.

juni

2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 33, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter

»1. april 1995«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter

§ 9 i lov om CO2-kvoter«.

2.

I

§ 33, stk. 3, 1. pkt.

indsættes efter

»stort energiforbrug«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter

§ 9 i lov om CO2-kvoter«.

3.

I

§ 33, stk. 7, 1. pkt.

indsættes efter

»(aftaler om energieffektiviseringer)«: », eller som har tilladelse til

udledning

af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter«.

§ 5

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte

forslag til lov om CO2-kvoter.

Formålet med lovforslaget er at indføre regler om den

skattemæssige behandling af kvoter, der er omfattet af forslaget til lov om

CO2-kvoter, som implementerer Europaparlamentets og Rådets direktiv

2003/87/EF

om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas-emissioner i Fællesskabet.

Direktivet benævnes i det følgende kvotedirektivet.

Desuden foreslås en justering af CO2-afgiften for

brændselsforbruget i produktionsprocesser i kvoteregulerede industrianlæg.

Endelig gennemføres visse konsekvensrettelser af svovlafgiftsloven.

For en nærmere beskrivelse af ordningen med kvoter for

drivhusgasser henvises til bemærkningerne til forslaget til lov om

CO2-kvoter.

Kvoterne benævnes i det følgende CO2-kvoter.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

a)

Skattefrihed for

værdien af en gratis tildelt CO2-kvote.

b)

Fradragsret for

udgift til køb af en CO2-kvote i takt med, at kvoten anvendes. Fradraget

gives

for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf er anvendt i

produktionen

c)

Beskatning af

fortjeneste og fradrag for tab på en CO2-kvote, der sælges eller udløber.

d)

Ingen fradragsret

ved anvendelse af gratis tildelte kvoter, men punkt c ovenfor gælder også for

sådanne kvoter.

e)

Tilbagebetaling af

CO2-afgift for brændselsforbruget i produktionsprocesser i kvoteregulerede

industrianlæg.

2. De gældende regler om beskatning af kvoter

I skattelovgivningen findes der ikke regler om en generel,

skattemæssig behandling af kvoter. Den gældende skattemæssige behandling af

kvoter bygger derfor i stor udstrækning på administrativ praksis.

I det følgende gennemgås gældende regler og praksis med

udgangspunkt i kvoteordninger, som har dannet grundlag for udvikling af en

praksis på området.

2.1. Generelt om kvoter

I almindelig sprogbrug er en kvote en del, der beregnes i

forhold til en samlet mængde, dvs. en andel.

En kvote i skattemæssig forstand er ikke et veldefineret

begreb, men er snarere en betegnelse, som bruges for en vis type rettigheder,

som tildeles eller sælges i forbindelse med styringen af et område.

Kvoter kan have forskellige formål:

Kvoter kan have til formål at fordele en fælles ressource.

Til disse kvoter hører fiskekvoter, kvoter for nedlæggelse af råvildt og alle

former for affaldskvoter som f.eks. CO2-kvoter, idet de kan betragtes som

kvoter på den fælles ressource »rent miljø«.

Kvoter kan også have til formål at beskytte et erhverv mod

fri konkurrence, fordi kvoterne begrænser udbuddet af den pågældende vare.

Dermed stiger den pris, som den enkelte kvotebegunstigede producent modtager

for sine varer. Til disse kvoter hører sukkerkvoter, mælkekvoter og til dels

fiskekvoter.

En række andre virkemidler som f.eks. autorisationer,

licenser og tilladelser medvirker til at beskytte producenter for fri

konkurrence. Hertil hører autorisation/licens til at drive lægepraksis,

apotekervirksomhed, taxafirma, radiostation mv. Sådanne virkemidler betragtes

ikke som kvoter i skattemæssig forstand.

2.2. Gennemgang af lovgivning, praksis mv.

I det følgende gennemgås gældende regler og praksis

vedrørende kvoter med udgangspunkt i den skattemæssige behandling af

mælkekvoter, sukkerkvoter og sildekvoter.

Mælkekvoter

er

omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og beskattes sammen med den faste

ejendom.

Anskaffelsessummen for den faste ejendom forhøjes med

vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter. Hvis den

skattepligtige

er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede

beløb

endvidere tillægges anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5, stk. 3.

Ved salg nedsættes anskaffelsessummen i afståelsesåret med

vederlag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4.

Det fremgår supplerende af ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5, stk. 3, at en forhøjelse af anskaffelsessummen med vederlag

for

køb af en mælkekvote er betinget af, at der samtidig sker en nedsættelse af

anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en mælkekvote.

Værdien af en gratis tildelt mælkekvote er skattepligtig

indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. Ligningsvejledningen;

Erhvervsdrivende 2004 – E.4.9.2.

Landsskatteretten har haft lejlighed til at tage stilling

til den skattemæssige behandling af

sukkerkvoter

.

Landsskatteretten har i SKM 2001,379 LSR anset vederlag

modtaget ved salg af en sukkerkvote for at være skattefrit for sælgeren.

I SKM 2003,230 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke i

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, var hjemmel til at

nedsætte anskaffelsessummen med vederlag for salg af dyrkningsretten til

sukkerroer ved opgørelsen af fortjenesten i forbindelse med salg af en

landbrugsejendom.

I SKM 2003,438 LSR fandt Landsskatteretten, at udgift til

køb af en sukkerkvote ikke kunne fradrages.

I svar af 14. november 2002 på spørgsmål nr. S 4, folketingsåret

2002-03, oplyste skatteministeren, at Skatteministeriet havde meddelt

Fødevareministeriet, at der ikke skal ske beskatning ved tildeling af en

vederlagsfri

sildekvote

, da en

tildeling, efter Skatteministeriets vurdering af de foreliggende oplysninger

om

sildekvoternes konstruktion, ikke udgør en økonomisk fordel af pengeværdi på

tildelingstidspunktet.

I sit svar oplyste skatteministeren endvidere, at det

ligeledes var meddelt Fødevareministeriet, at sildekvoterne i øvrigt ville

være

omfattet af afskrivningslovens § 40, således at en fortjeneste ville

blive

beskattet ved salg, og at en køber ville kunne afskrive på

anskaffelsessummen.

På tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget er det

uvist, i hvilket omfang de ovenfor beskrevne landsskatteretskendelser om den

skattemæssige behandling af sukkerkvoter vil indvirke på den skattemæssige

behandling af sildekvoter.

3. Lovforslaget

Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, er de gældende

regler om den skattemæssige behandling af kvoter ikke så entydige, at de nye

CO2-kvoter uden videre kan indplaceres i dem.

Med dette som udgangspunkt foreslår regeringen, at der

fastsættes særlige skatteregler for CO2-kvoter.

Baggrunden er tillige, at CO2-kvoterne kun kan bruges én

gang, mens de oven for beskrevne former for kvoter giver ret til årligt at

levere en bestemt mængde af et produkt.

Hvis der ikke lovgives særskilt om den skattemæssige

behandling af CO2-kvoter, må det lægges til grund, at værdien af gratis

tildelte CO2-kvoter vil blive beskattet efter statsskattelovens § 4.

Da værdiansættelsen af de nye CO2-kvoter endnu ikke er

kendt, vil en beskatning på tildelingstidspunktet baseret på en skønnet værdi

kunne medføre en utilsigtet vilkårlighed i beskatningen af de virksomheder,

som

er omfattet af lovforslaget.

Der foreslås følgende skatteregler:

3.1. Skattefrihed for værdien af en gratis tildelt

CO2-kvote.

Virksomheder, som får tildelt gratis CO2-kvoter, skal ikke

medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.2. Fradragsret for udgiften til køb af en

CO2-kvote.

Køberen af en CO2-kvote kan fradrage kvotens

anskaffelsessum ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i takt med, at

kvoten anvendes. Fradraget gives for det indkomstår, hvori kvoten eller en

andel heraf er anvendt i produktionen.

3.3. Beskatning af fortjeneste og fradrag for tab

ved salg eller udløb af en CO2-kvote.

Det foreslås, at en eventuel fortjeneste ved salg eller

udløb af en CO2-kvote er skattepligtig indkomst. Denne regel vil få virkning

for både kvoter, der er tildelt gratis, og kvoter, der er købt.

Der foreslås endvidere fradrag i den skattepligtige

indkomst for et eventuelt tab ved salg eller udløb af en kvote. Denne regel

vil

få virkning for købte kvoter.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Anskaffelsessummen opgøres som købssummen for en kvote, der

købes.

Anskaffelsessummen sættes til nul for en kvote, der

tildeles gratis.

Afståelsessummen opgøres som salgssummen for en kvote, der

sælges.

Afståelsessummen sættes til nul for en kvote, der er

anvendt i produktionen.

Afståelsessummen for kvoter, der udløber uden at være

anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.

Efter lovforslaget justeres henholdsvis anskaffelsessum og

afståelsessum under hensyntagen til situationer, hvor de vedrører en andel af

en kvote.

3.4. Ingen fradragsret ved anvendelse af gratis

tildelte kvoter.

Kvoter, der er tildelt gratis, vil ikke kunne medføre

fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori

kvoten eller en andel heraf er anvendt.

Anskaffelsessummen for en kvote, der er tildelt gratis,

sættes til nul.

3.5. Kvoter i forhold til andre lande.

Ifølge forslaget til lov om CO2-kvoter har kvoter, som på

grundlag af kvotedirektivet er tildelt af en kompetent myndighed i et andet

land

inden for

Det Europæiske

Fællesskab og efterfølgende erhvervet af en dansk virksomhed, samme gyldighed

i

Danmark som kvoter tildelt af den danske økonomi- og erhvervsminister.

Sådanne kvoter vil dermed blive omfattet af de regler om

den skattemæssige behandling af CO2-kvoter, der foreslås i dette lovforslag.

Efter § 14 i forslaget til lov om CO2-kvoter kan den

danske økonomi- og erhvervsminister fastsætte regler om, at kvoter tildelt af

den kompetente myndighed i lande

uden

for

Det Europæiske Fællesskab skal have samme gyldighed som kvoter tildelt

i Danmark.

I det omfang økonomi- og erhvervsministeren benytter sig af

denne bemyndigelse, vil kvoter, som er tildelt af en kompetent myndighed i et

land uden for Det Europæiske Fællesskab, og som herefter er erhvervet af en

dansk virksomhed, skattemæssigt blive behandlet efter de regler, der foreslås

i

dette lovforslag.

Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter skal

priser og vilkår være fastsat i overensstemmelse med det allerede lovfæstede

armslængde princip i ligningslovens § 2. Tilsvarende vil transfer

pricing

regelsættet, herunder dokumentationsforpligtelsen, i skattekontrollovens

§ 3 B mv. finde anvendelse.

3.6. Justering af CO2-afgiften for kvoteregulerede

industrielle anlæg

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med indførelsen af

EU’s kvotesystem vedrører sammenhængen til CO2-afgiftssystemet.

CO2-afgiften er i dag på 100 kr pr. ton CO2, som betales af

husholdningerne og for erhvervenes forbrug af rumvarme. Der er desuden et

system med lempelser for erhvervenes anvendelse af energi til

produktionsprocesser, hvor lempelsen afhænger af, om energianvendelsen er

mere

eller mindre energiintensiv (energitung produktionsproces (»tung proces«)

eller

energilet produktionsproces (»let proces«)). Der er desuden mulighed for at

opnå en yderligere rabat på afgiften, såfremt virksomheden indgår aftale om

energieffektivisering med Energistyrelsen.

Satsniveauer for CO

2

/energiafgifterne

Energi anvendt til rumvarmning og varmt vand/ingen

energispareaftale

Ingen tilbagebetaling af CO

2

- og

energiafgifterne (svarer til satser for husholdninger)

Energi anvendt til rumvarmning og varmt vand/med

energispareaftale

Mulighed for 22 pct. aftalerabat for erhvervene

Energi anvendt til let proces/ingen energispareaftale

Refusion på 10 pct. af CO

2

-afgift og 100 pct.

af energiafgifter. *)

Energi anvendt til let proces/med energispareaftale

Refusion på 10 pct. + 22 pct. aftalerabat af CO

2

-afgift

og 100 pct. af energiafgifter. *)

Energi anvendt til tung proces/ingen energispareaftale

Refusion på 75 pct. af CO

2

-afgift og 100 pct.

af energiafgifter. *)

Energi anvendt til tung proces/med energispareaftale

Refusion på 75 pct. + 22 pct. aftalerabat af CO

2

-afgift

og 100 pct. af energiafgifter. *)

*)

Erhvervene kan dog

ikke få godtgjort 1 øre pr. kWh af de første 15 mio. kWh årligt forbrug.

De fleste industrivirksomheder, som underlægges

kvotesystemet, har både tung proces og en aftale om energieffektivisering med

Energistyrelsen. Der vil dog være enkelte virksomheder, som ikke har aftaler.

Desuden vil der være enkelte industrivirksomheder, som har

let proces. Disse virksomheder betaler en højere CO2-afgift end virksomheder,

hvor hele energiforbruget kan henføres under tung proces.

Kvotesystemet regulerer visse industriers forbrug af

fossile brændsler (mineralolieprodukter, kul og gas) og kraftværkernes

forbrug

af brændsler ved produktion af el og varme. Kvotesystemet regulerer ikke

virksomhedernes forbrug af el, idet der ikke sker nogen CO2-udledning i

forbindelse

med elforbruget. CO2-udledningen sker alene i forbindelse med produktion af

el.

Med EU-kvotesystemet vil der fremover ske en

dobbeltregulering, såfremt virksomhederne både skal betale CO2-afgift og

reguleres af CO2-kvoter. Dette betyder, at der indenfor kvotesystemet vil

være

et incitament til reduktion af CO2-udledninger svarende til kvoteprisen plus

CO2-afgift, mens der udenfor kvotesystemet alene vil være et incitament

svarende til CO2-afgiften.

Videre vil kvotereguleringen medføre øgede marginale

omkostninger for de omfattede virksomheder.

Endelig vil indførelse af kvotesystemet medføre øgede

omkostninger i de kvoteregulerede virksomheder til administration af

kvotesystemet.

Regeringen har i »En omkostningseffektiv Klimastrategi«

tilkendegivet, at visse justeringer af CO2-afgiften for kvoteregulerede

virksomheder vil være hensigtsmæssige.

Det foreslås på denne baggrund, at CO2-afgiften for det

kvoteregulerede brændselsforbrug til produktionsprocesser i industrien

tilbagebetales fuldt ud. Hermed lempes afgiften i første omgang i de

anvendelser, hvor den direkte belastning som følge af kvoteregulering

forventes

at blive størst.

Regeringen vil se nærmere på sammenhængen mellem

kvotesystemet og CO2-afgiftsystemet, når der er indhentet erfaringer med

kvotesystemet i praksis, og når der er opnået større vished omkring den

langsigtede prisdannelse på både kvoter, el og varme.

Da CO2-afgiften således reelt bortfalder for det

kvoteregulerede brændselsforbrug til produktionsprocesser i industrien, vil

det

ikke længere være muligt for dette brændselsforbrug at opnå tilskud til

dækning

af udgifter til CO2-afgift efter lov om statstilskud til dækning af

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

CO2-afgiften af varmeforbruget til procesformål i de

kvoteomfattede virksomheder tilbagebetales, uanset om varmen er købt fra

fjernvarmenettet eller produceret på virksomhedens eget anlæg.

For overskudsvarme, som leveres til de kollektive

varmeforsyningsnet, gælder de almindelige regler om beregning af afgift af

overskudsvarme, uændret. Varmeproduktion til de kollektive varmeforsyningsnet

omfattes ikke af tilbagebetaling.

De kvoteomfattede virksomheder vil fortsat skulle betale

CO2-afgift som hidtil af deres energiforbrug til rumvarme og elforbrug. Dette

gælder uanset, om den forbrugte elektricitet er produceret på virksomhedens

eget kraftvarmeanlæg eller købt fra det kollektive net. Der er således ingen

ændringer på nuværende tidspunkt i afgiftsbetalingen for elproduktionen,

elproduktionens eget forbrug af el og brændsler eller industrivirksomheders

elforbrug til proces- eller rumvarmeformål.

4. Provenumæssige konsekvenser

Hvis det forudsættes, at den anslåede værdi af en

gratis

tildelt CO2-kvote uden særskilt

lovgivning om den skattemæssige behandling af CO2-kvoter ville blive

beskattet

efter statsskattelovens § 4, og hvis det forudsættes, at der med dette

som

udgangspunkt ville være mulighed for at afskrive den anslåede værdi af en

gratis tildelt kvote over en årrække, så vil de foreslåede regler –

hvorefter

værdien af gratis tildelte kvoter ikke beskattes, og der ikke er fradragsret

for værdien af gratis tildelte CO2-kvoter - ikke have nogen provenumæssige

konsekvenser. Der vil dog kunne optræde et rentetab.

Hvis der i overensstemmelse med disse forudsætninger uden

særskilt lovgivning om den skattemæssige behandling af CO2-kvoter er mulighed

for at afskrive/fradrage anskaffelsessummen på en

købt

CO2-kvote over en årrække, vurderes de foreslåede regler ikke

at have nogen provenumæssige virkninger, dog vil der som for de gratis

tildelte

kvoter kunne være et rentetab.

Tilbagebetalingen af CO2-afgiften for det kvoteregulerede

brændselsforbrug skønnes med en vis usikkerhed at medføre et provenutab for

staten på ca. 30 mio. kr.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede løsninger vedr. den skattemæssige behandling

af CO2-kvoter vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for

den enkelte virksomhed.

Dette skal ses på baggrund af, at lovforslaget ikke vil

have skattemæssigt betingede konsekvenser for de virksomheder, som får

tildelt

gratis CO2-kvoter, og som anvender disse i produktionen. Denne del af

lovforslaget forventes således at være neutral over for hovedparten af de

virksomheder, som er omfattet af det fremsatte forslag til lov om CO2-kvoter.

De kvoteomfattede virksomheder opnår samlet set en gevinst

på ca. 30 mio. kr. ved godtgørelsen af CO2-afgiften for det kvoteregulerede

brændselsforbrug skønnet med en vis usikkerhed. Enkelte virksomheder vil opnå

væsentlige økonomiske lettelser ved tilbagebetaling af CO2-afgiften.

Modsat vil de kvoteomfattede virksomheder få forøgede

marginale omkostninger som følge af kvotereguleringen. Typisk vil de

virksomheder, der opnår de største lempelser ved tilbagebetaling af

CO2-afgift

samtidig være de virksomheder, der bærer de største økonomiske byrder ved

kvoteregulering. Der henvises i øvrigt til forslag til lov om CO2-kvoter.

6. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

En implementering af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på 30.000 kr. samt et merårsværksforbrug på omkring 1 årsværk

til sagsbehandling. Desuden skønnes forslaget at medføre et merforbrug af

løbende udgifter på 2 løbende årsværk til kontrol (1 årsværk til

afgiftskontrol

og 1 årsværk til den skattemæssige kontrol).

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har

vurderet,

at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på

samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det

bliver

forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Det vil medføre en administrativ lempelse for de

kvoteomfattede virksomheder ikke at skulle administrere en

energieffektiviseringsaftale for det kvoteomfattede brændselsforbrug. Denne

lempelse modsvares af visse administrative omkostninger ved administration af

kvotesystemet i de kvoteomfattede industrivirksomheder.

8. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at de foreslåede regler om den skattemæssige

behandling af CO2-kvoter er neutrale i forhold til de miljømæssige

intentioner

med det fremsatte forslag til lov om CO2-kvoter.

Der forventes ikke nogen miljømæssige konsekvenser af

bortfaldet af CO2-afgiften for det kvoteregulerede brændselsforbrug, idet

CO2-udledningerne ved dette brændselsforbrug fremover vil reguleres via

kvoter.

Virksomhederne vil fortsat skulle betale CO2-afgift som hidtil af deres

energiforbrug til rumvarme og elforbrug.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer skal notificeres for Kommissionen

efter statsstøttereglerne.

Samtidig skal Kommissionen underrettes efter energibeskatningsdirektivets

(direktiv 2003/96/EF) art. 26 om lempelser i den danske energibeskatning.

De foreslåede ændringer vil blive sat i kraft, når

Kommissionens godkendelse foreligger.

Samlet

vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Beskedent rentetab.

Tilbagebetaling af CO2-afgift til det kvoteomfattede

brændselsforbrug forventes med en vis usikkerhed at medføre et provenutab på

ca. 30 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Engangsudgift på 30.000 kr.

Merårsværksforbrug på omkring 1 årsværk til

sagsbehandling.

Merforbrug af løbende udgifter på 2 løbende årsværk til

kontrol.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Samlet lempelse for de kvoteomfattede virksomheder på

ca. 30 mio. kr. skønnet med en vis usikkerhed.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Neutral i forhold til forslaget til lov om CO2-kvoter.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget skal notificeres for Kommissionen efter

statsstøttereglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås en ny

§ 40

A

i afskrivningsloven.

I det foreslåede

stk. 1

fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote

omfattet af lov om CO2-kvoter eller en andel af denne kvote kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst med den forholdsmæssige andel i det

indkomstår, hvori kvoten eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.

Efter denne bestemmelse henføres fradraget således til det

indkomstår, hvori udledningen har fundet sted.

Hvis f.eks. 75 pct. af en udledning, som en CO2-kvote giver

ret til, udledes i indkomstår 1 og de resterende 25 pct. udledes i indkomstår

2, henføres fradrag svarende til 75 pct. af anskaffelsessummen til indkomstår

1, mens fradrag svarende til 25 pct. af anskaffelsessummen henføres til

indkomstår 2.

I

stk. 2

foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en CO2-kvote

medregnes ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at

være

anvendt i produktionen. Fortjenesten eller tabet foreslås opgjort som

forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Efter det foreslåede

stk. 3

sættes anskaffelsessummen til nul for en kvote, der er tildelt vederlagsfrit

efter lov om CO2-kvoter.

Det vil sige, at anskaffelsessummen for sådanne kvoter

sættes til nul

både

i forhold til fradragsmuligheden,

hvorved værdien af en gratis tildelt kvote eller en andel heraf ikke kan

fradrages,

og

i forhold til

opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af kvoten.

Værdien af en kvote, der er tildelt vederlagsfrit efter lov

om CO2-kvoter, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige

indkomst, jf. lovforslagets § 2.

Anskaffelsessummen for en købt CO2-kvote sættes til

købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en købt CO2-kvote sættes til

købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt forbrug af andel efter de

foreslåede regler i § 40 A, stk. 1.

Efter det foreslåede

stk. 4

sættes afståelsessummen til nul for en CO2-kvote eller en andel af denne, der

er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2-kvote eller en andel

af

denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til

nul.

I

stk. 5

foreslås, at de først erhvervede CO2-kvoter anses for de først afståede, hvis

en skattepligtig ejer flere CO2-kvoter med samme rettigheder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 3.1-3.5.

De foreslåede bestemmelse i § 1 skal virke i

sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 2 om skattefrihed af

værdien

af en vederlagsfrit tildelt CO2-kvote.

Da bestemmelsen i § 2 skal notificeres for

Kommissionen efter statsstøttereglerne, foreslås det, at bestemmelserne i

§ 1 først sættes i kraft af skatteministeren, når Kommissionens

godkendelse af bestemmelsen i § 2 foreligger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den foreslåede nye § 7 Y i ligningsloven skal

værdien af en vederlagsfrit tildelt CO2-kvote ikke medregnes ved opgørelsen

af

modtagerens skattepligtige indkomst.

Anskaffelsessummen for sådanne kvoter foreslås sat til nul,

jf. afskrivningslovens § 40 A, stk. 3, som affattet ved

lovforslagets

§ 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 3.1-3.5.

Den foreslåede bestemmelse om skattefrihed i § 2 skal

notificeres for Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor,

at

skatteministeren sætter bestemmelsen i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger.

Til § 3

Til nr. 1

I stk. 1 foreslås, at CO2-afgiften tilbagebetales helt

af varme og brændselsforbruget af afgiftspligtige varer, der anvendes i

produktionsenheder med en tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af

CO2,

jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.

CO2-afgiften af brændselsforbrug i varmeproduktion til de

kollektive varmeforsyningsnet omfattet af § 17, stk.1, i lov om

CO2-kvoter, tilbagebetales ikke.

Omfattet af tilbagebetaling af CO2-afgift efter

denne lov er:

Produktionsenheder med en indfyret

effekt på 20 MW eller derover samt afbrænding af kulbrinter (flaring) uden

energiudnyttelse på anlæg i sådanne enheder, bortset fra varmeproduktion til

de

kollektive varmeforsyningsnet.

Raffinering på

mineralolieraffinaderier.

Produktion på koksværker.

indenfor produktion og forarbejdning af

ferrometaller:

Ristning eller sintring af malm

(herunder svovlholdigt malm).

Produktion af støbejern eller stål

(første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en

kapacitet på mere end 2,5 tons/time.

indenfor mineralindustri:

Fremstilling af klinker (cement) i

roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller

kalk

i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller i

andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.

Fremstilling af glas, herunder

glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

Fremstilling af keramiske produkter

ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og

porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag,

og/eller en kapacitet på mere end 4 m

3

/dag og en sættetæthed

pr. ovn på mere end 300 kg/m

3

.

samt

Fremstilling af papirmasse af træ

eller andre fibermaterialer.

Fremstilling af papir og pap på en

produktionsenhed med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag.

CO2-afgift af varmeforbruget til

procesformål i de kvoteomfattede virksomheder tilbagebetales, uanset om

varmen

er købt fra fjernvarmenettet eller produceret på virksomhedens eget anlæg.

I stk. 2 og 3 foreslås, at de kvoteomfattede

virksomheder vil fortsat skulle betale CO2-afgift og energiafgift som hidtil

af

deres energiforbrug til rumvarme. Desuden gentages de almindelige regler for

opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede forbrug i de tilfælde, hvor der

både foregår tilbagebetalingsberettiget og ikke tilbagebetalingsberettiget

brændselsforbrug.

I stk. 4 præciseres, at de almindelige regler for

beregning af afgift for overskudsvarme gælder uændret for overskudsvarme

forbrugt til rumvarmeformål/varmt vand eller leveret fra virksomheden. Der er

fremsat lovforslag L 210 om gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF og

forenklinger af energiafgifterne. De stk. henvisninger, der er anført i

indeværende lovs § 3, stk. 4, henviser de nye numre, som disse

stykker vil få, såfremt L 210 vedtages i den fremsatte form.

Da der fortsat er en række forhold omkring den praktiske

indretning af kvotesystemet, der er under udarbejdelse, foreslås det i

stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at udarbejde nærmere regler

for

opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug.

Bestemmelserne i relation til det kvoteomfattede

brændselsforbrug er søgt udformet, så det i videst mulige omfang kan

indpasses

i de hidtidige rutiner m.v. hos både kvotevirksomhederne og ToldSkat.

De kvoteomfattede aktiviteter skal klart kunne

identificeres efter udledningstilladelserne fra Energistyrelsen. For

virksomheder med både kvoteomfattede aktiviteter og ikke-kvoteomfattede

aktiviteter vil det fremgå af udledningstilladelsen, hvilken del af

virksomhedens energiforbrug, der er kvotereguleret.

Tilbagebetalingen af afgift skal ske på samme

opgørelsesgrundlag, som gælder for godtgørelse af energiafgifter og

CO2-afgift,

dvs. det faktiske brændselsindkøb eller brændselsforbrug i perioden.

Kvotevirksomhederne skal anvende det samme system ved

opgørelse af tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift vedr. kvoteomfattet

brændselsforbrug, som for tilbagebetaling af CO2-afgift på andre områder. Det

er således som udgangspunkt de samme målinger, der skal lægges til grund for

fordelingen af energiforbruget på tung proces, let proces og rumvarme.

Dette betyder alt i alt, at tilbagebetaling af CO2-afgift

af kvoteomfattet brændselsforbrug sker på samme måde som tilbagebetaling af

anden CO2-afgift og energiafgifterne.

Flere af de processer, der omfattes af kvoter, falder

udenfor energibeskatningsdirektivets anvendelsesområde og er derfor ikke

omfattet af direktivets krav om minimumssatser. Dette gælder mineralogiske

processer og dobbeltanvendelse af energiprodukter, hvor dette anvendes både

som

brændsel til opvarmning og andre formål end motorbrændstof og opvarmning.

Metallurgiske processer anses bl.a. for dobbelt anvendelse.

Energibeskatningsdirektivet giver endvidere mulighed for at fritage

energi-intensive virksomheder for afgift. Samlet set kan fuld tilbagebetaling

af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug ske i

overensstemmelse

med energibeskatningsdirektivet.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Der foreslås, at bestemmelsen vedr. de registrerede

virksomheders (energileverandørerne) oplysningspligt til ikke-registrerede

virksomheder om oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af det

tilbagebetalingsberettigede beløb, udvides til også at omfatte oplysninger om

tilbagebetalingsberettiget beløb efter den nye § 9 a.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Det foreslås, at bestemmelsen om, at registrerede

virksomheder ikke skal indbetale afgift til ToldSkat af den del af den

registrerede

virksomheds eget energiforbrug, der er tilbagebetalingsberettiget, udvides

til

også at omfatte den nye § 9 a.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Det foreslås, at Landskatteretten påkender klager over

ToldSkats afgørelser i 1. instans i spørgsmål om tilbagebetaling af

CO2-afgift

efter den nye § 9 a.

Bestemmelserne i § 3 skal

notificeres for Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor,

at

skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger.

Til § 4

Til nr. 1-3

Efter svovlafgiftsloven kan energitunge virksomheder, der

forbruger kul og fuelolie få et særligt bundfradrag under visse betingelser.

En

af disse betingelser er, at der er indgået aftale om energieffektvisering.

Det foreslås i § 4, at betingelsen vedr. indgået

aftale udvides til også at gælde virksomheder, der omfattes af CO2-kvoter

efter

§ 9 i lov om CO2-kvoter. Formålet er, at de kvoteregulerede

virksomheder,

der i dag opnår særligt bundfradrag for svovlafgiften, også vil kunne opnå

særligt bundfradrag for svovlafgiften, selv om de ikke længere kan indgå

aftaler for deres brændselsforbrug til procesformål. Dermed kan særligt

bundfradrag for svovlafgift af fuelolie og kul opnås, hvis virksomheden enten

betaler CO2-afgift og har en aftale om energieffektivisering eller

virksomheden

er omfattet af kvoteregulering.

Bestemmelserne i § 4 skal notificeres for Kommissionen

efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor, at skatteministeren sætter

bestemmelserne i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Til § 5

Til nr. 1

De foreslåede ændringer skal notificeres for Kommissionen

efter statsstøttereglerne. Det foreslås at skatteministeren sætter loven i

kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Samtidig foreslås det, at

loven har virkning fra 1. januar 2005.

Såfremt Kommissionens godkendelse endnu ikke foreligger den

1. januar 2005 og loven sættes i kraft på et senere tidspunkt, vil CO2-afgift

af kvoteregulerede brændselsforbrug i industrien til produktionsprocesser

blive

tilbagebetalt fra den 1. januar 2005 og indtil lovens ikrafttræden.

En sådan eventuel tilbagebetaling vil ske på baggrund af

virksomhedernes faktiske brændselsforbrug omfattet af kvoter.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 40 indsættes:

»§ 40 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2-kvoter eller en andel af denne

kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det indkomstår, hvori kvoten

eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.

Stk. 2.

Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en kvote som nævnt i

stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori en CO2-kvote eller en andel af denne sælges eller udløber

uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en kvote,

der er tildelt vederlagsfrit efter lov om CO2-kvoter. Anskaffelsessummen for

en købt CO2-kvote sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af

en købt CO2-kvote sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af

eventuelt forbrug af andel som nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Afståelsessummen sættes til nul for en CO2-kvote eller en andel af denne, der

er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2-kvote eller en andel

af denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes

til nul.

Stk. 5.

Hvis en

skattepligtig ejer CO2-kvoter med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter for de først

afståede.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 1163 af 19. december 2003, foretages

følgende ændring:

1.

Efter

§ 7 X indsættes:

»§ 7 Y.

Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit efter reglerne i lov om CO2-kvoter

medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.«

§ 3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest ved

§ 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1

. Efter

§ 9 indsættes:

»§ 9 a.

Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer

omfattet af § 2, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede

virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf.

§ 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov

om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17,

stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der ydes

ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte

eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra

virksomheden, rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke

tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter

reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter

m.v.,

§ 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov

om afgift af naturgas og bygas og § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 3.

En

forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde,

hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 og andre

anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel,

der kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene

side den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1 og på den

anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende

mængde brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På

anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90

o

C eller anlæg, hvor

mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører

anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre

andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående

metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte

opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i

virksomheden opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre

anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf.

§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke

foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges

yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1.

Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og

for andre anlæg 0,80.

Stk. 4.

Reglerne

i § 9, stk. 4-8, 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse for

stk. 1-3.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning

af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.«

§ 10.

- - -

Stk. 2-4.

- -

-

Stk. 5

.

Vir

Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal

mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse

af tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat

tilbagebetaling efter § 9, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte

de nærmere regler herom.

2.

I

§ 10, stk.5,

indsættes efter »§ 9«:

»og § 9 a«.

§ 13.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget

forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9 eller tilskud

efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse

virksomheder med et stort energiforbrug.

3.

I

§ 13, stk. 3,

indsættes efter

»§ 9«: », § 9 a«

§ 17 a.

Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og

skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

4.

I

§ 17 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes

efter »§§ 7-9«: »og § 9 a«.

1)

Spørgsmål om

opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

2)

Spørgsmål om

omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 7-9.

3)

Spørgsmål om

skønsmæssig ansættelse efter § 19, stk. 2.

Stk. 2.

- -

-

§ 4

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.

688 af 17. september 1998, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 393 af 6.

juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 33

.

For

For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt

svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i

proceslisten til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter

(Ændring af reglerne for tilbagebetaling), og hvor virksomheden har indgået

aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter

til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Aftaler

om energieffektivisering mv), og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller

renoveret for mindst 10 mio kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april

1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem

bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år

gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32,

stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende

almindelige bundfradrag 0.

1.

I

§ 33, stk. 1, 1. pkt.

indsættes

efter »1. april 1995«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter

§ 9 i lov om CO2-kvoter«.

Stk. 2.

- -

-

Stk. 3

. For varer

omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold ydes i

perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 2005 et særligt bundfradrag

på 0,55 vægtpct af varens vægt eksklusive vand for virksomheder registreret

efter § 3 til formål nævnt i bilag til lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter bortset fra formål nævnt i bilagets nr. 1 og 28, og hvor

virksomheden har indgået aftale efter lov om statstilskud til dækning af

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Det særlige

bundfradrag for varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt

svovlindhold kan overføres til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme

geografiske område, men kan ikke overføres til andre brændsler uanset

stk. 4 og 5.

2.

I

§ 33, stk. 3, 1. pkt.

indsættes

efter »stort energiforbrug«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2

efter § 9 i lov om CO2-kvoter«.

Stk. 4-6

. - -

-

Stk. 7

. Til

virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede

blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1, stk. 1,

nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden

betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel

kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse

svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer omfattet af

§ 1,

stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til

kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale efter lov om

ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om

energieffektiviseringer

m.v.). Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr.

forholdsmæssigt.

3.

I

§ 33, stk. 7, 1. pkt.

indsættes

efter »(aftaler om energieffektiviseringer)«: », eller som har tilladelse til

udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter«.

Lignende dokumenter