Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og tilpasninger af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. april 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af
svovl
(Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og tilpasninger
af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 40 indsættes:
»§ 40 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2-kvoter eller en andel af denne
kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det indkomstår, hvori kvoten
eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.
Stk. 2.
Fortjeneste
eller tab ved salg eller udløb af en kvote som nævnt i stk. 1 medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori en
CO2-kvote eller en andel af denne sælges eller udløber uden at være anvendt i
produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en kvote,
Læs alt
der er tildelt vederlagsfrit efter lov om CO2-kvoter. Anskaffelsessummen for
en
købt CO2-kvote sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en
købt CO2-kvote sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt
forbrug af andel som nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Afståelsessummen sættes til nul for en CO2-kvote eller en andel af denne, der
er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2-kvote eller en andel
af
denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til
nul.
Stk. 5.
Hvis en
skattepligtig ejer CO2-kvoter med samme rettigheder, men erhvervet på
forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter for de først
afståede.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1163 af 19. december 2003, foretages
følgende ændring:
1.
Efter
§ 7 X indsættes:
»§ 7 Y.
Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit efter reglerne i lov om CO2-kvoter
medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.«
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest ved § 4
i
lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1
. Efter
§ 9 indsættes:
»§ 9 a.
Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer
omfattet af § 2, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede
virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf.
§ 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov
om
CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17,
stk. 1,
i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der ydes
ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte
eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra
virksomheden, rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke
tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter
reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter
m.v.,
§ 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov
om
afgift af naturgas og bygas og § 11 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3.
En
forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde,
hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 og andre
anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel,
der
kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene side
den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1 og på den anden
side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde
brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor
fremløbstemperaturen er over 90
o
C eller anlæg, hvor mindst 90 pct.
af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af
stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen til andre
anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående metode og at opgøre
forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte opgjorte mængde energi,
der skal henføres til andre anvendelser i virksomheden opgøres som den mængde
energi, der forbruges til andre anvendelser, divideret med energiindholdet i
de
indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad.
Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der
fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde
brændsel
henregnes til stk. 1. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90,
for
oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
Stk. 4.
Reglerne i
§ 9, stk. 4-8, 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse for
stk. 1-3.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning
af
det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.«
2.
I
§ 10, stk. 5,
indsættes efter »§ 9«:
»og § 9 a«.
3.
I
§ 13, stk. 3,
indsættes efter
»§ 9«: », § 9 a«
4.
I
§ 17 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes
efter »§§ 7-9«: »og § 9 a«.
§ 4
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688
af 17. september 1998, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 393 af 6.
juni
2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.
indsættes efter
»1. april 1995«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter
§ 9 i lov om CO2-kvoter«.
2.
I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.
indsættes efter
»stort energiforbrug«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter
§ 9 i lov om CO2-kvoter«.
3.
I
§ 33, stk. 7, 1. pkt.
indsættes efter
»(aftaler om energieffektiviseringer)«: », eller som har tilladelse til
udledning
af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter«.
§ 5
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra 1. januar 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte
forslag til lov om CO2-kvoter.
Formålet med lovforslaget er at indføre regler om den
skattemæssige behandling af kvoter, der er omfattet af forslaget til lov om
CO2-kvoter, som implementerer Europaparlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF
om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas-emissioner i Fællesskabet.
Direktivet benævnes i det følgende kvotedirektivet.
Desuden foreslås en justering af CO2-afgiften for
brændselsforbruget i produktionsprocesser i kvoteregulerede industrianlæg.
Endelig gennemføres visse konsekvensrettelser af svovlafgiftsloven.
For en nærmere beskrivelse af ordningen med kvoter for
drivhusgasser henvises til bemærkningerne til forslaget til lov om
CO2-kvoter.
Kvoterne benævnes i det følgende CO2-kvoter.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a)
Skattefrihed for
værdien af en gratis tildelt CO2-kvote.
b)
Fradragsret for
udgift til køb af en CO2-kvote i takt med, at kvoten anvendes. Fradraget
gives
for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf er anvendt i
produktionen
c)
Beskatning af
fortjeneste og fradrag for tab på en CO2-kvote, der sælges eller udløber.
d)
Ingen fradragsret
ved anvendelse af gratis tildelte kvoter, men punkt c ovenfor gælder også for
sådanne kvoter.
e)
Tilbagebetaling af
CO2-afgift for brændselsforbruget i produktionsprocesser i kvoteregulerede
industrianlæg.
2. De gældende regler om beskatning af kvoter
I skattelovgivningen findes der ikke regler om en generel,
skattemæssig behandling af kvoter. Den gældende skattemæssige behandling af
kvoter bygger derfor i stor udstrækning på administrativ praksis.
I det følgende gennemgås gældende regler og praksis med
udgangspunkt i kvoteordninger, som har dannet grundlag for udvikling af en
praksis på området.
2.1. Generelt om kvoter
I almindelig sprogbrug er en kvote en del, der beregnes i
forhold til en samlet mængde, dvs. en andel.
En kvote i skattemæssig forstand er ikke et veldefineret
begreb, men er snarere en betegnelse, som bruges for en vis type rettigheder,
som tildeles eller sælges i forbindelse med styringen af et område.
Kvoter kan have forskellige formål:
Kvoter kan have til formål at fordele en fælles ressource.
Til disse kvoter hører fiskekvoter, kvoter for nedlæggelse af råvildt og alle
former for affaldskvoter som f.eks. CO2-kvoter, idet de kan betragtes som
kvoter på den fælles ressource »rent miljø«.
Kvoter kan også have til formål at beskytte et erhverv mod
fri konkurrence, fordi kvoterne begrænser udbuddet af den pågældende vare.
Dermed stiger den pris, som den enkelte kvotebegunstigede producent modtager
for sine varer. Til disse kvoter hører sukkerkvoter, mælkekvoter og til dels
fiskekvoter.
En række andre virkemidler som f.eks. autorisationer,
licenser og tilladelser medvirker til at beskytte producenter for fri
konkurrence. Hertil hører autorisation/licens til at drive lægepraksis,
apotekervirksomhed, taxafirma, radiostation mv. Sådanne virkemidler betragtes
ikke som kvoter i skattemæssig forstand.
2.2. Gennemgang af lovgivning, praksis mv.
I det følgende gennemgås gældende regler og praksis
vedrørende kvoter med udgangspunkt i den skattemæssige behandling af
mælkekvoter, sukkerkvoter og sildekvoter.
Mælkekvoter
er
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og beskattes sammen med den faste
ejendom.
Anskaffelsessummen for den faste ejendom forhøjes med
vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter. Hvis den
skattepligtige
er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede
beløb
endvidere tillægges anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 3.
Ved salg nedsættes anskaffelsessummen i afståelsesåret med
vederlag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4.
Det fremgår supplerende af ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 3, at en forhøjelse af anskaffelsessummen med vederlag
for
køb af en mælkekvote er betinget af, at der samtidig sker en nedsættelse af
anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en mælkekvote.
Værdien af en gratis tildelt mælkekvote er skattepligtig
indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. Ligningsvejledningen;
Erhvervsdrivende 2004 – E.4.9.2.
Landsskatteretten har haft lejlighed til at tage stilling
til den skattemæssige behandling af
sukkerkvoter
.
Landsskatteretten har i SKM 2001,379 LSR anset vederlag
modtaget ved salg af en sukkerkvote for at være skattefrit for sælgeren.
I SKM 2003,230 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, var hjemmel til at
nedsætte anskaffelsessummen med vederlag for salg af dyrkningsretten til
sukkerroer ved opgørelsen af fortjenesten i forbindelse med salg af en
landbrugsejendom.
I SKM 2003,438 LSR fandt Landsskatteretten, at udgift til
køb af en sukkerkvote ikke kunne fradrages.
I svar af 14. november 2002 på spørgsmål nr. S 4, folketingsåret
2002-03, oplyste skatteministeren, at Skatteministeriet havde meddelt
Fødevareministeriet, at der ikke skal ske beskatning ved tildeling af en
vederlagsfri
sildekvote
, da en
tildeling, efter Skatteministeriets vurdering af de foreliggende oplysninger
om
sildekvoternes konstruktion, ikke udgør en økonomisk fordel af pengeværdi på
tildelingstidspunktet.
I sit svar oplyste skatteministeren endvidere, at det
ligeledes var meddelt Fødevareministeriet, at sildekvoterne i øvrigt ville
være
omfattet af afskrivningslovens § 40, således at en fortjeneste ville
blive
beskattet ved salg, og at en køber ville kunne afskrive på
anskaffelsessummen.
På tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget er det
uvist, i hvilket omfang de ovenfor beskrevne landsskatteretskendelser om den
skattemæssige behandling af sukkerkvoter vil indvirke på den skattemæssige
behandling af sildekvoter.
3. Lovforslaget
Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, er de gældende
regler om den skattemæssige behandling af kvoter ikke så entydige, at de nye
CO2-kvoter uden videre kan indplaceres i dem.
Med dette som udgangspunkt foreslår regeringen, at der
fastsættes særlige skatteregler for CO2-kvoter.
Baggrunden er tillige, at CO2-kvoterne kun kan bruges én
gang, mens de oven for beskrevne former for kvoter giver ret til årligt at
levere en bestemt mængde af et produkt.
Hvis der ikke lovgives særskilt om den skattemæssige
behandling af CO2-kvoter, må det lægges til grund, at værdien af gratis
tildelte CO2-kvoter vil blive beskattet efter statsskattelovens § 4.
Da værdiansættelsen af de nye CO2-kvoter endnu ikke er
kendt, vil en beskatning på tildelingstidspunktet baseret på en skønnet værdi
kunne medføre en utilsigtet vilkårlighed i beskatningen af de virksomheder,
som
er omfattet af lovforslaget.
Der foreslås følgende skatteregler:
3.1. Skattefrihed for værdien af en gratis tildelt
CO2-kvote.
Virksomheder, som får tildelt gratis CO2-kvoter, skal ikke
medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
3.2. Fradragsret for udgiften til køb af en
CO2-kvote.
Køberen af en CO2-kvote kan fradrage kvotens
anskaffelsessum ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i takt med, at
kvoten anvendes. Fradraget gives for det indkomstår, hvori kvoten eller en
andel heraf er anvendt i produktionen.
3.3. Beskatning af fortjeneste og fradrag for tab
ved salg eller udløb af en CO2-kvote.
Det foreslås, at en eventuel fortjeneste ved salg eller
udløb af en CO2-kvote er skattepligtig indkomst. Denne regel vil få virkning
for både kvoter, der er tildelt gratis, og kvoter, der er købt.
Der foreslås endvidere fradrag i den skattepligtige
indkomst for et eventuelt tab ved salg eller udløb af en kvote. Denne regel
vil
få virkning for købte kvoter.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Anskaffelsessummen opgøres som købssummen for en kvote, der
købes.
Anskaffelsessummen sættes til nul for en kvote, der
tildeles gratis.
Afståelsessummen opgøres som salgssummen for en kvote, der
sælges.
Afståelsessummen sættes til nul for en kvote, der er
anvendt i produktionen.
Afståelsessummen for kvoter, der udløber uden at være
anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.
Efter lovforslaget justeres henholdsvis anskaffelsessum og
afståelsessum under hensyntagen til situationer, hvor de vedrører en andel af
en kvote.
3.4. Ingen fradragsret ved anvendelse af gratis
tildelte kvoter.
Kvoter, der er tildelt gratis, vil ikke kunne medføre
fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori
kvoten eller en andel heraf er anvendt.
Anskaffelsessummen for en kvote, der er tildelt gratis,
sættes til nul.
3.5. Kvoter i forhold til andre lande.
Ifølge forslaget til lov om CO2-kvoter har kvoter, som på
grundlag af kvotedirektivet er tildelt af en kompetent myndighed i et andet
land
inden for
Det Europæiske
Fællesskab og efterfølgende erhvervet af en dansk virksomhed, samme gyldighed
i
Danmark som kvoter tildelt af den danske økonomi- og erhvervsminister.
Sådanne kvoter vil dermed blive omfattet af de regler om
den skattemæssige behandling af CO2-kvoter, der foreslås i dette lovforslag.
Efter § 14 i forslaget til lov om CO2-kvoter kan den
danske økonomi- og erhvervsminister fastsætte regler om, at kvoter tildelt af
den kompetente myndighed i lande
uden
for
Det Europæiske Fællesskab skal have samme gyldighed som kvoter tildelt
i Danmark.
I det omfang økonomi- og erhvervsministeren benytter sig af
denne bemyndigelse, vil kvoter, som er tildelt af en kompetent myndighed i et
land uden for Det Europæiske Fællesskab, og som herefter er erhvervet af en
dansk virksomhed, skattemæssigt blive behandlet efter de regler, der foreslås
i
dette lovforslag.
Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter skal
priser og vilkår være fastsat i overensstemmelse med det allerede lovfæstede
armslængde princip i ligningslovens § 2. Tilsvarende vil transfer
pricing
regelsættet, herunder dokumentationsforpligtelsen, i skattekontrollovens
§ 3 B mv. finde anvendelse.
3.6. Justering af CO2-afgiften for kvoteregulerede
industrielle anlæg
Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med indførelsen af
EU’s kvotesystem vedrører sammenhængen til CO2-afgiftssystemet.
CO2-afgiften er i dag på 100 kr pr. ton CO2, som betales af
husholdningerne og for erhvervenes forbrug af rumvarme. Der er desuden et
system med lempelser for erhvervenes anvendelse af energi til
produktionsprocesser, hvor lempelsen afhænger af, om energianvendelsen er
mere
eller mindre energiintensiv (energitung produktionsproces (»tung proces«)
eller
energilet produktionsproces (»let proces«)). Der er desuden mulighed for at
opnå en yderligere rabat på afgiften, såfremt virksomheden indgår aftale om
energieffektivisering med Energistyrelsen.
Satsniveauer for CO
2
/energiafgifterne
Energi anvendt til rumvarmning og varmt vand/ingen
energispareaftale
Ingen tilbagebetaling af CO
2
- og
energiafgifterne (svarer til satser for husholdninger)
Energi anvendt til rumvarmning og varmt vand/med
energispareaftale
Mulighed for 22 pct. aftalerabat for erhvervene
Energi anvendt til let proces/ingen energispareaftale
Refusion på 10 pct. af CO
2
-afgift og 100 pct.
af energiafgifter. *)
Energi anvendt til let proces/med energispareaftale
Refusion på 10 pct. + 22 pct. aftalerabat af CO
2
-afgift
og 100 pct. af energiafgifter. *)
Energi anvendt til tung proces/ingen energispareaftale
Refusion på 75 pct. af CO
2
-afgift og 100 pct.
af energiafgifter. *)
Energi anvendt til tung proces/med energispareaftale
Refusion på 75 pct. + 22 pct. aftalerabat af CO
2
-afgift
og 100 pct. af energiafgifter. *)
*)
Erhvervene kan dog
ikke få godtgjort 1 øre pr. kWh af de første 15 mio. kWh årligt forbrug.
De fleste industrivirksomheder, som underlægges
kvotesystemet, har både tung proces og en aftale om energieffektivisering med
Energistyrelsen. Der vil dog være enkelte virksomheder, som ikke har aftaler.
Desuden vil der være enkelte industrivirksomheder, som har
let proces. Disse virksomheder betaler en højere CO2-afgift end virksomheder,
hvor hele energiforbruget kan henføres under tung proces.
Kvotesystemet regulerer visse industriers forbrug af
fossile brændsler (mineralolieprodukter, kul og gas) og kraftværkernes
forbrug
af brændsler ved produktion af el og varme. Kvotesystemet regulerer ikke
virksomhedernes forbrug af el, idet der ikke sker nogen CO2-udledning i
forbindelse
med elforbruget. CO2-udledningen sker alene i forbindelse med produktion af
el.
Med EU-kvotesystemet vil der fremover ske en
dobbeltregulering, såfremt virksomhederne både skal betale CO2-afgift og
reguleres af CO2-kvoter. Dette betyder, at der indenfor kvotesystemet vil
være
et incitament til reduktion af CO2-udledninger svarende til kvoteprisen plus
CO2-afgift, mens der udenfor kvotesystemet alene vil være et incitament
svarende til CO2-afgiften.
Videre vil kvotereguleringen medføre øgede marginale
omkostninger for de omfattede virksomheder.
Endelig vil indførelse af kvotesystemet medføre øgede
omkostninger i de kvoteregulerede virksomheder til administration af
kvotesystemet.
Regeringen har i »En omkostningseffektiv Klimastrategi«
tilkendegivet, at visse justeringer af CO2-afgiften for kvoteregulerede
virksomheder vil være hensigtsmæssige.
Det foreslås på denne baggrund, at CO2-afgiften for det
kvoteregulerede brændselsforbrug til produktionsprocesser i industrien
tilbagebetales fuldt ud. Hermed lempes afgiften i første omgang i de
anvendelser, hvor den direkte belastning som følge af kvoteregulering
forventes
at blive størst.
Regeringen vil se nærmere på sammenhængen mellem
kvotesystemet og CO2-afgiftsystemet, når der er indhentet erfaringer med
kvotesystemet i praksis, og når der er opnået større vished omkring den
langsigtede prisdannelse på både kvoter, el og varme.
Da CO2-afgiften således reelt bortfalder for det
kvoteregulerede brændselsforbrug til produktionsprocesser i industrien, vil
det
ikke længere være muligt for dette brændselsforbrug at opnå tilskud til
dækning
af udgifter til CO2-afgift efter lov om statstilskud til dækning af
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
CO2-afgiften af varmeforbruget til procesformål i de
kvoteomfattede virksomheder tilbagebetales, uanset om varmen er købt fra
fjernvarmenettet eller produceret på virksomhedens eget anlæg.
For overskudsvarme, som leveres til de kollektive
varmeforsyningsnet, gælder de almindelige regler om beregning af afgift af
overskudsvarme, uændret. Varmeproduktion til de kollektive varmeforsyningsnet
omfattes ikke af tilbagebetaling.
De kvoteomfattede virksomheder vil fortsat skulle betale
CO2-afgift som hidtil af deres energiforbrug til rumvarme og elforbrug. Dette
gælder uanset, om den forbrugte elektricitet er produceret på virksomhedens
eget kraftvarmeanlæg eller købt fra det kollektive net. Der er således ingen
ændringer på nuværende tidspunkt i afgiftsbetalingen for elproduktionen,
elproduktionens eget forbrug af el og brændsler eller industrivirksomheders
elforbrug til proces- eller rumvarmeformål.
4. Provenumæssige konsekvenser
Hvis det forudsættes, at den anslåede værdi af en
gratis
tildelt CO2-kvote uden særskilt
lovgivning om den skattemæssige behandling af CO2-kvoter ville blive
beskattet
efter statsskattelovens § 4, og hvis det forudsættes, at der med dette
som
udgangspunkt ville være mulighed for at afskrive den anslåede værdi af en
gratis tildelt kvote over en årrække, så vil de foreslåede regler –
hvorefter
værdien af gratis tildelte kvoter ikke beskattes, og der ikke er fradragsret
for værdien af gratis tildelte CO2-kvoter - ikke have nogen provenumæssige
konsekvenser. Der vil dog kunne optræde et rentetab.
Hvis der i overensstemmelse med disse forudsætninger uden
særskilt lovgivning om den skattemæssige behandling af CO2-kvoter er mulighed
for at afskrive/fradrage anskaffelsessummen på en
købt
CO2-kvote over en årrække, vurderes de foreslåede regler ikke
at have nogen provenumæssige virkninger, dog vil der som for de gratis
tildelte
kvoter kunne være et rentetab.
Tilbagebetalingen af CO2-afgiften for det kvoteregulerede
brændselsforbrug skønnes med en vis usikkerhed at medføre et provenutab for
staten på ca. 30 mio. kr.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
De foreslåede løsninger vedr. den skattemæssige behandling
af CO2-kvoter vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
den enkelte virksomhed.
Dette skal ses på baggrund af, at lovforslaget ikke vil
have skattemæssigt betingede konsekvenser for de virksomheder, som får
tildelt
gratis CO2-kvoter, og som anvender disse i produktionen. Denne del af
lovforslaget forventes således at være neutral over for hovedparten af de
virksomheder, som er omfattet af det fremsatte forslag til lov om CO2-kvoter.
De kvoteomfattede virksomheder opnår samlet set en gevinst
på ca. 30 mio. kr. ved godtgørelsen af CO2-afgiften for det kvoteregulerede
brændselsforbrug skønnet med en vis usikkerhed. Enkelte virksomheder vil opnå
væsentlige økonomiske lettelser ved tilbagebetaling af CO2-afgiften.
Modsat vil de kvoteomfattede virksomheder få forøgede
marginale omkostninger som følge af kvotereguleringen. Typisk vil de
virksomheder, der opnår de største lempelser ved tilbagebetaling af
CO2-afgift
samtidig være de virksomheder, der bærer de største økonomiske byrder ved
kvoteregulering. Der henvises i øvrigt til forslag til lov om CO2-kvoter.
6. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
En implementering af lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på 30.000 kr. samt et merårsværksforbrug på omkring 1 årsværk
til sagsbehandling. Desuden skønnes forslaget at medføre et merforbrug af
løbende udgifter på 2 løbende årsværk til kontrol (1 årsværk til
afgiftskontrol
og 1 årsværk til den skattemæssige kontrol).
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har
vurderet,
at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på
samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det
bliver
forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Det vil medføre en administrativ lempelse for de
kvoteomfattede virksomheder ikke at skulle administrere en
energieffektiviseringsaftale for det kvoteomfattede brændselsforbrug. Denne
lempelse modsvares af visse administrative omkostninger ved administration af
kvotesystemet i de kvoteomfattede industrivirksomheder.
8. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at de foreslåede regler om den skattemæssige
behandling af CO2-kvoter er neutrale i forhold til de miljømæssige
intentioner
med det fremsatte forslag til lov om CO2-kvoter.
Der forventes ikke nogen miljømæssige konsekvenser af
bortfaldet af CO2-afgiften for det kvoteregulerede brændselsforbrug, idet
CO2-udledningerne ved dette brændselsforbrug fremover vil reguleres via
kvoter.
Virksomhederne vil fortsat skulle betale CO2-afgift som hidtil af deres
energiforbrug til rumvarme og elforbrug.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer skal notificeres for Kommissionen
efter statsstøttereglerne.
Samtidig skal Kommissionen underrettes efter energibeskatningsdirektivets
(direktiv 2003/96/EF) art. 26 om lempelser i den danske energibeskatning.
De foreslåede ændringer vil blive sat i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger.
Samlet
vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Beskedent rentetab.
Tilbagebetaling af CO2-afgift til det kvoteomfattede
brændselsforbrug forventes med en vis usikkerhed at medføre et provenutab på
ca. 30 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Engangsudgift på 30.000 kr.
Merårsværksforbrug på omkring 1 årsværk til
sagsbehandling.
Merforbrug af løbende udgifter på 2 løbende årsværk til
kontrol.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Samlet lempelse for de kvoteomfattede virksomheder på
ca. 30 mio. kr. skønnet med en vis usikkerhed.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Neutral i forhold til forslaget til lov om CO2-kvoter.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget skal notificeres for Kommissionen efter
statsstøttereglerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås en ny
§ 40
A
i afskrivningsloven.
I det foreslåede
stk. 1
fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote
omfattet af lov om CO2-kvoter eller en andel af denne kvote kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst med den forholdsmæssige andel i det
indkomstår, hvori kvoten eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.
Efter denne bestemmelse henføres fradraget således til det
indkomstår, hvori udledningen har fundet sted.
Hvis f.eks. 75 pct. af en udledning, som en CO2-kvote giver
ret til, udledes i indkomstår 1 og de resterende 25 pct. udledes i indkomstår
2, henføres fradrag svarende til 75 pct. af anskaffelsessummen til indkomstår
1, mens fradrag svarende til 25 pct. af anskaffelsessummen henføres til
indkomstår 2.
I
stk. 2
foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en CO2-kvote
medregnes ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at
være
anvendt i produktionen. Fortjenesten eller tabet foreslås opgjort som
forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Efter det foreslåede
stk. 3
sættes anskaffelsessummen til nul for en kvote, der er tildelt vederlagsfrit
efter lov om CO2-kvoter.
Det vil sige, at anskaffelsessummen for sådanne kvoter
sættes til nul
både
i forhold til fradragsmuligheden,
hvorved værdien af en gratis tildelt kvote eller en andel heraf ikke kan
fradrages,
og
i forhold til
opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af kvoten.
Værdien af en kvote, der er tildelt vederlagsfrit efter lov
om CO2-kvoter, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
indkomst, jf. lovforslagets § 2.
Anskaffelsessummen for en købt CO2-kvote sættes til
købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en købt CO2-kvote sættes til
købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt forbrug af andel efter de
foreslåede regler i § 40 A, stk. 1.
Efter det foreslåede
stk. 4
sættes afståelsessummen til nul for en CO2-kvote eller en andel af denne, der
er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2-kvote eller en andel
af
denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til
nul.
I
stk. 5
foreslås, at de først erhvervede CO2-kvoter anses for de først afståede, hvis
en skattepligtig ejer flere CO2-kvoter med samme rettigheder.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.1-3.5.
De foreslåede bestemmelse i § 1 skal virke i
sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 2 om skattefrihed af
værdien
af en vederlagsfrit tildelt CO2-kvote.
Da bestemmelsen i § 2 skal notificeres for
Kommissionen efter statsstøttereglerne, foreslås det, at bestemmelserne i
§ 1 først sættes i kraft af skatteministeren, når Kommissionens
godkendelse af bestemmelsen i § 2 foreligger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den foreslåede nye § 7 Y i ligningsloven skal
værdien af en vederlagsfrit tildelt CO2-kvote ikke medregnes ved opgørelsen
af
modtagerens skattepligtige indkomst.
Anskaffelsessummen for sådanne kvoter foreslås sat til nul,
jf. afskrivningslovens § 40 A, stk. 3, som affattet ved
lovforslagets
§ 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.1-3.5.
Den foreslåede bestemmelse om skattefrihed i § 2 skal
notificeres for Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor,
at
skatteministeren sætter bestemmelsen i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger.
Til § 3
Til nr. 1
I stk. 1 foreslås, at CO2-afgiften tilbagebetales helt
af varme og brændselsforbruget af afgiftspligtige varer, der anvendes i
produktionsenheder med en tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af
CO2,
jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.
CO2-afgiften af brændselsforbrug i varmeproduktion til de
kollektive varmeforsyningsnet omfattet af § 17, stk.1, i lov om
CO2-kvoter, tilbagebetales ikke.
Omfattet af tilbagebetaling af CO2-afgift efter
denne lov er:
Produktionsenheder med en indfyret
effekt på 20 MW eller derover samt afbrænding af kulbrinter (flaring) uden
energiudnyttelse på anlæg i sådanne enheder, bortset fra varmeproduktion til
de
kollektive varmeforsyningsnet.
Raffinering på
mineralolieraffinaderier.
Produktion på koksværker.
indenfor produktion og forarbejdning af
ferrometaller:
Ristning eller sintring af malm
(herunder svovlholdigt malm).
Produktion af støbejern eller stål
(første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en
kapacitet på mere end 2,5 tons/time.
indenfor mineralindustri:
Fremstilling af klinker (cement) i
roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller
kalk
i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller i
andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.
Fremstilling af glas, herunder
glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.
Fremstilling af keramiske produkter
ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og
porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag,
og/eller en kapacitet på mere end 4 m
3
/dag og en sættetæthed
pr. ovn på mere end 300 kg/m
3
.
samt
Fremstilling af papirmasse af træ
eller andre fibermaterialer.
Fremstilling af papir og pap på en
produktionsenhed med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag.
CO2-afgift af varmeforbruget til
procesformål i de kvoteomfattede virksomheder tilbagebetales, uanset om
varmen
er købt fra fjernvarmenettet eller produceret på virksomhedens eget anlæg.
I stk. 2 og 3 foreslås, at de kvoteomfattede
virksomheder vil fortsat skulle betale CO2-afgift og energiafgift som hidtil
af
deres energiforbrug til rumvarme. Desuden gentages de almindelige regler for
opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede forbrug i de tilfælde, hvor der
både foregår tilbagebetalingsberettiget og ikke tilbagebetalingsberettiget
brændselsforbrug.
I stk. 4 præciseres, at de almindelige regler for
beregning af afgift for overskudsvarme gælder uændret for overskudsvarme
forbrugt til rumvarmeformål/varmt vand eller leveret fra virksomheden. Der er
fremsat lovforslag L 210 om gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF og
forenklinger af energiafgifterne. De stk. henvisninger, der er anført i
indeværende lovs § 3, stk. 4, henviser de nye numre, som disse
stykker vil få, såfremt L 210 vedtages i den fremsatte form.
Da der fortsat er en række forhold omkring den praktiske
indretning af kvotesystemet, der er under udarbejdelse, foreslås det i
stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at udarbejde nærmere regler
for
opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug.
Bestemmelserne i relation til det kvoteomfattede
brændselsforbrug er søgt udformet, så det i videst mulige omfang kan
indpasses
i de hidtidige rutiner m.v. hos både kvotevirksomhederne og ToldSkat.
De kvoteomfattede aktiviteter skal klart kunne
identificeres efter udledningstilladelserne fra Energistyrelsen. For
virksomheder med både kvoteomfattede aktiviteter og ikke-kvoteomfattede
aktiviteter vil det fremgå af udledningstilladelsen, hvilken del af
virksomhedens energiforbrug, der er kvotereguleret.
Tilbagebetalingen af afgift skal ske på samme
opgørelsesgrundlag, som gælder for godtgørelse af energiafgifter og
CO2-afgift,
dvs. det faktiske brændselsindkøb eller brændselsforbrug i perioden.
Kvotevirksomhederne skal anvende det samme system ved
opgørelse af tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift vedr. kvoteomfattet
brændselsforbrug, som for tilbagebetaling af CO2-afgift på andre områder. Det
er således som udgangspunkt de samme målinger, der skal lægges til grund for
fordelingen af energiforbruget på tung proces, let proces og rumvarme.
Dette betyder alt i alt, at tilbagebetaling af CO2-afgift
af kvoteomfattet brændselsforbrug sker på samme måde som tilbagebetaling af
anden CO2-afgift og energiafgifterne.
Flere af de processer, der omfattes af kvoter, falder
udenfor energibeskatningsdirektivets anvendelsesområde og er derfor ikke
omfattet af direktivets krav om minimumssatser. Dette gælder mineralogiske
processer og dobbeltanvendelse af energiprodukter, hvor dette anvendes både
som
brændsel til opvarmning og andre formål end motorbrændstof og opvarmning.
Metallurgiske processer anses bl.a. for dobbelt anvendelse.
Energibeskatningsdirektivet giver endvidere mulighed for at fritage
energi-intensive virksomheder for afgift. Samlet set kan fuld tilbagebetaling
af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug ske i
overensstemmelse
med energibeskatningsdirektivet.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Der foreslås, at bestemmelsen vedr. de registrerede
virksomheders (energileverandørerne) oplysningspligt til ikke-registrerede
virksomheder om oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af det
tilbagebetalingsberettigede beløb, udvides til også at omfatte oplysninger om
tilbagebetalingsberettiget beløb efter den nye § 9 a.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Det foreslås, at bestemmelsen om, at registrerede
virksomheder ikke skal indbetale afgift til ToldSkat af den del af den
registrerede
virksomheds eget energiforbrug, der er tilbagebetalingsberettiget, udvides
til
også at omfatte den nye § 9 a.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Det foreslås, at Landskatteretten påkender klager over
ToldSkats afgørelser i 1. instans i spørgsmål om tilbagebetaling af
CO2-afgift
efter den nye § 9 a.
Bestemmelserne i § 3 skal
notificeres for Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor,
at
skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger.
Til § 4
Til nr. 1-3
Efter svovlafgiftsloven kan energitunge virksomheder, der
forbruger kul og fuelolie få et særligt bundfradrag under visse betingelser.
En
af disse betingelser er, at der er indgået aftale om energieffektvisering.
Det foreslås i § 4, at betingelsen vedr. indgået
aftale udvides til også at gælde virksomheder, der omfattes af CO2-kvoter
efter
§ 9 i lov om CO2-kvoter. Formålet er, at de kvoteregulerede
virksomheder,
der i dag opnår særligt bundfradrag for svovlafgiften, også vil kunne opnå
særligt bundfradrag for svovlafgiften, selv om de ikke længere kan indgå
aftaler for deres brændselsforbrug til procesformål. Dermed kan særligt
bundfradrag for svovlafgift af fuelolie og kul opnås, hvis virksomheden enten
betaler CO2-afgift og har en aftale om energieffektivisering eller
virksomheden
er omfattet af kvoteregulering.
Bestemmelserne i § 4 skal notificeres for Kommissionen
efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor, at skatteministeren sætter
bestemmelserne i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.
Til § 5
Til nr. 1
De foreslåede ændringer skal notificeres for Kommissionen
efter statsstøttereglerne. Det foreslås at skatteministeren sætter loven i
kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Samtidig foreslås det, at
loven har virkning fra 1. januar 2005.
Såfremt Kommissionens godkendelse endnu ikke foreligger den
1. januar 2005 og loven sættes i kraft på et senere tidspunkt, vil CO2-afgift
af kvoteregulerede brændselsforbrug i industrien til produktionsprocesser
blive
tilbagebetalt fra den 1. januar 2005 og indtil lovens ikrafttræden.
En sådan eventuel tilbagebetaling vil ske på baggrund af
virksomhedernes faktiske brændselsforbrug omfattet af kvoter.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 40 indsættes:
»§ 40 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2-kvoter eller en andel af denne
kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det indkomstår, hvori kvoten
eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.
Stk. 2.
Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en kvote som nævnt i
stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori en CO2-kvote eller en andel af denne sælges eller udløber
uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som
forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en kvote,
der er tildelt vederlagsfrit efter lov om CO2-kvoter. Anskaffelsessummen for
en købt CO2-kvote sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af
en købt CO2-kvote sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af
eventuelt forbrug af andel som nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Afståelsessummen sættes til nul for en CO2-kvote eller en andel af denne, der
er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2-kvote eller en andel
af denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes
til nul.
Stk. 5.
Hvis en
skattepligtig ejer CO2-kvoter med samme rettigheder, men erhvervet på
forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter for de først
afståede.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1163 af 19. december 2003, foretages
følgende ændring:
1.
Efter
§ 7 X indsættes:
»§ 7 Y.
Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit efter reglerne i lov om CO2-kvoter
medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.«
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest ved
§ 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1
. Efter
§ 9 indsættes:
»§ 9 a.
Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer
omfattet af § 2, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede
virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf.
§ 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov
om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17,
stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der ydes
ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte
eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra
virksomheden, rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke
tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter
reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter
m.v.,
§ 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov
om afgift af naturgas og bygas og § 11 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3.
En
forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde,
hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 og andre
anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel,
der kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene
side den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1 og på den
anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende
mængde brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På
anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90
o
C eller anlæg, hvor
mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører
anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre
andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående
metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte
opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i
virksomheden opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre
anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf.
§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke
foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges
yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1.
Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og
for andre anlæg 0,80.
Stk. 4.
Reglerne
i § 9, stk. 4-8, 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse for
stk. 1-3.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning
af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.«
§ 10.
- - -
Stk. 2-4.
- -
-
Stk. 5
.
Vir
Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal
mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse
af tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat
tilbagebetaling efter § 9, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte
de nærmere regler herom.
2.
I
§ 10, stk.5,
indsættes efter »§ 9«:
»og § 9 a«.
§ 13.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget
forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9 eller tilskud
efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug.
3.
I
§ 13, stk. 3,
indsættes efter
»§ 9«: », § 9 a«
§ 17 a.
Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og
skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:
4.
I
§ 17 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes
efter »§§ 7-9«: »og § 9 a«.
1)
Spørgsmål om
opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
2)
Spørgsmål om
omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 7-9.
3)
Spørgsmål om
skønsmæssig ansættelse efter § 19, stk. 2.
Stk. 2.
- -
-
§ 4
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
688 af 17. september 1998, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 393 af 6.
juni 2002, foretages følgende ændringer:
§ 33
.
For
For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i
proceslisten til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter
(Ændring af reglerne for tilbagebetaling), og hvor virksomheden har indgået
aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Aftaler
om energieffektivisering mv), og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller
renoveret for mindst 10 mio kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april
1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem
bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år
gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32,
stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende
almindelige bundfradrag 0.
1.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.
indsættes
efter »1. april 1995«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter
§ 9 i lov om CO2-kvoter«.
Stk. 2.
- -
-
Stk. 3
. For varer
omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold ydes i
perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 2005 et særligt bundfradrag
på 0,55 vægtpct af varens vægt eksklusive vand for virksomheder registreret
efter § 3 til formål nævnt i bilag til lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter bortset fra formål nævnt i bilagets nr. 1 og 28, og hvor
virksomheden har indgået aftale efter lov om statstilskud til dækning af
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Det særlige
bundfradrag for varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt
svovlindhold kan overføres til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme
geografiske område, men kan ikke overføres til andre brændsler uanset
stk. 4 og 5.
2.
I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.
indsættes
efter »stort energiforbrug«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2
efter § 9 i lov om CO2-kvoter«.
Stk. 4-6
. - -
-
Stk. 7
. Til
virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede
blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1, stk. 1,
nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden
betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel
kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse
svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer omfattet af
§ 1,
stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til
kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale efter lov om
ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om
energieffektiviseringer
m.v.). Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr.
forholdsmæssigt.
3.
I
§ 33, stk. 7, 1. pkt.
indsættes
efter »(aftaler om energieffektiviseringer)«: », eller som har tilladelse til
udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (14. april 2004) - L 229 Retsinformation · 14. april 2004
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl og lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter) Retsinformation · 4. oktober 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug) Retsinformation · 22. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug) Retsinformation · 4. juni 2004
- SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af svovlafgift med 4.576.972 kr. for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2009 Landsskatteretten · 4. maj 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)1) Retsinformation · 23. december 2004