Bekendtgørelse om anvendelse af aftale af 14. juli 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik Venezuela om overførelse af domfældte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om anvendelse af aftale
af 14. juli 2000
mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik
Venezuela om overførelse af domfældte
I medfør af § 9 og § 12, stk. 2, i lov nr. 323 af 4.
juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved
lov nr. 291 af 24. april 1996, fastsættes:
§ 1. Afgørelser, som er omfattet af aftalen
af 14. juli 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik
Venezuela om overførelse af domfældte, jf. bilaget til denne
bekendtgørelse, kan fuldbyrdes efter aftalens regler.
Stk.
2. Afgørelse om samtykke efter
aftalens artikel 3, stk.1, litra f, træffes af justitsministeren.
§ 2. Fuldbyrdelse af venezuelanske
afgørelser i Danmark sker efter reglerne i aftalens artikel 11 om
omsætning af straffen. Afgørelsen om omsætning
træffes ved dom.
Stk. 2.
Justitsministeren kan, hvis det ellers ikke vil
være muligt at få en domfældt overført hertil,
bestemme, at fuldbyrdelse af den venezuelanske afgørelse skal ske
efter reglerne i aftalens artikel 10 om fortsat fuldbyrdelse. Der skal ske
tilpasning af sanktionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.
Afgørelsen om tilpasning træffes ved dom.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse af retsfølgen, herunder
prøveløsladelse, skal ske i overenstemmelse med danske regler,
jf. aftalens artikel 9, stk. 3.
§ 3. Reglerne i kapitel 4 i lov nr. 323 af 4. juni
Læs alt
1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved lov
nr. 291 af 24. april 1996, finder i øvrigt anvendelse ved behandling
af sager om fuldbyrdelse af venezuelanske afgørelser i Danmark.
§ 4. Denne bekendtgørelse træder i
kraft den 7. april 2001.
§ 5. Denne bekendtgørelse gælder ikke
for Færøerne og Grønland.
Justitsministeriet, den 28. marts
2001
Frank Jensen
/Jakob Scharf
Bilag
AFTALE MELLEM
DEN BOLIVARIANSKE REPUBLIK VENEZUELA
OG KONGERIGET DANMARK
OM OVERFØRELSE AF DOMFÆLDTE
Den Bolivarianske Republik Venezuela og Kongeriget Danmark, herefter
kaldet de kontraherende stater, som
ønsker yderligere at udvikle samarbejdet på strafferettens
område;
anser, at sådant samarbejde skal øge retssikkerheden og
dømte personers resocialisering;
i betragtning af, at disse opgaver kræver, at udlændinge, som
berøves friheden som følge af, at de har begået en
forbrydelse, bør have mulighed for at udstå retsfølgerne
i deres eget samfund, og som
i betragtning af, at dette mål bedst kan opnås ved at
overføre disse til deres hjemland,
er blevet enige om følgende:
ARTIKEL 1
Definitioner
I nærværende aftale forstås ved:
a) »Retsfølge«: enhver straf eller anden foranstaltning, som er
fastsat af en domstol, og som indebærer frihedsberøvelse i
begrænset eller ubegrænset tid, pålagt på grund af en
strafbar handling.
b) »Domfældte«: en person, hvorover der er afsagt endelig
retskraftig dom af en domstol eller ret i en af de kontraherende stater, og
som er fængslet.
c) »Dom«: en afgørelse eller beslutning af en domstol, som
indebærer, at en retsfølge idømmes.
d) »Domslandet«: den stat, i hvilken en person, som kan blive eller er
blevet overført, er idømt retsfølge.
e) »Fuldbyrdelseslandet«: den stat, til hvilken den dømte kan
blive eller er blevet overført for at udstå
retsfølgen.
f) »Den centrale myndighed«: Hvad angår Regeringen for Den
Bolivarianske Republik Venezuela henvises der til Indenrigs- og
Justitsministeriet og hvad angår Kongeriget Danmark henvises der til
Justitsministeriet.
ARTIKEL 2
Almindelige principper
1. De kontraherende stater påtager sig i
størst muligt omfang indbyrdes at samarbejde med hensyn til
overførelse af dømte personer i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne aftale.
2. En person, som er dømt i en kontraherende stat,
kan overføres til den anden kontraherende stat i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne aftale for at udstå den retsfølge, som
den pågældende er idømt. I forbindelse hermed kan den
pågældende til domslandet eller fuldbyrdelseslandet udtrykke sit
ønske om at blive overført efter bestemmelserne i denne
aftale.
3. Anmodningen om overførelse kan fremsættes
af enten domslandet eller fuldbyrdelseslandet.
ARTIKEL 3
Betingelser for overførelse
1. En overførelse kan kun under følgende
betingelser finde sted efter denne aftale:
a) hvis den pågældende er statsborger i
fuldbyrdelseslandet;
b) hvis dommen er retskraftig;
c) hvis den dømte på tidspunktet for modtagelsen af
anmodningen om overførelse fortsat mangler at udstå mindst 6
måneder af retsfølgen, eller hvis retsfølgen er
tidsubestemt;
d) hvis samtykket til overførelse er givet af den dømte
eller, hvis en af de to stater af hensyn til den pågældendes
alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for nødvendigt, af den
dømte persons retlige stedfortræder;
e) hvis den handling eller undladelse, som har foranlediget
retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelseslandets lov eller
ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på
fuldbyrdelseslandets eget område;
f) hvis domslandet og fuldbyrdelseslandet samtykker i
overførelsen.
2. I særlige tilfælde kan de kontraherende
stater samtykke i en overførelse selv om den tid, som den dømte
person mangler at udstå, er kortere end anført i pkt. 1.c).
ARTIKEL 4
Forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger
1. Enhver dømt person, som denne aftale kan finde
anvendelse på, skal af domslandet underrettes om aftalens indhold.
2. Hvis den dømte over for domslandet har givet
udtryk for ønske om at blive overført efter denne aftale, skal
denne stat underrette fuldbyrdelseslandet herom så snart som muligt
efter, at dommen er blevet retskraftig.
3. Oplysningerne skal omfatte:
a) den dømtes navn samt hans fødselsdato og
fødested;
b) den dømtes adresse, hvis en sådan findes, i
fuldbyrdelseslandet;
c) en meddelelse om de gerninger, for hvilke retsfølgen er
idømt;
d) retsfølgens art og længde samt tidspunktet for
fuldbyrdelsens påbegyndelse.
4. Hvis den dømte over for fuldbyrdelseslandet har
givet udtryk for ønske om overførelse efter denne aftale, skal
domslandet på begæring videregive de i pkt. 3 angivne oplysninger
til denne stat.
5. Den dømte skal skriftligt underrettes om enhver
foranstaltning, som træffes af domslandet eller fuldbyrdelseslandet
efter de foranstående punkter, samt om enhver beslutning som tages af
en af de to stater i forbindelse med en anmodning om overførelse.
ARTIKEL 5
Anmodninger og svar
1. Anmodninger om overførelse samt svar herpå
skal være skriftlige.
2. Anmodninger skal fremsendes via de centrale myndigheder
i de kontraherende stater. Svar skal formidles ad samme vej.
3. Den anmodede stat skal straks underrette den anmodende
stat om sin beslutning om, hvorvidt den samtykker i anmodningen om
overførelse.
ARTIKEL 6
Dokumenter, der skal vedlægges
1. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring af
domslandet forsyne dette med følgende:
a) et dokument eller en erklæring, som viser, at den dømte
person er statsborger i denne stat;
b) en kopi af fuldbyrdelseslandets relevante lov, som viser, at de
handlinger eller undladelser, der har givet anledning til den pålagte
retsfølge i domslandet, udgør en lovovertrædelse efter
fuldbyrdelseslandets lovgivning eller ville udgøre en
lovovertrædelse, hvis den var begået på dets
område;
c) en erklæring indeholdende de i art. 9 pkt. 2, nævnte
oplysninger.
2. Hvis en anmodning om overførelse er fremsat,
skal domslandet fremskaffe følgende dokumenter til
fuldbyrdelseslandet, medmindre en af de to stater allerede har tilkendegivet,
at den ikke vil give samtykke til overførelsen:
a) en bekræftet genpart af dommen og den lov, som denne er afsagt
på grundlag af;
b) en udtalelse om, hvor stor en del af straffen, som allerede er
udstået, herunder oplysninger om eventuel
varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre
oplysninger af betydning for dommens fuldbyrdelse;
c) en erklæring indeholdende samtykket til overførelsen
som omtalt i artikel 3, pkt. 1, litra d;
d) når det skønnes hensigtsmæssigt eventuelle
medicinske eller sociale rapporter om den dømte person, oplysninger om
hans behandling i domslandet samt enhver anbefaling vedrørende
pågældendes videre behandling i fuldbyrdelseslandet.
3. Domslandet og fuldbyrdelseslandet kan anmode hinanden
om at blive forsynet med de i 1. eller 2. pkt. nævnte dokumenter og
erklæringer, før det fremsætter anmodning om
overførelse eller træffer beslutning om, hvorvidt samtykke skal
gives til overførelse.
ARTIKEL 7
Samtykke og bekræftelse heraf
1. Domslandet skal sikre sig, at den person, som anmodes
om at give samtykke til overførelsen i overensstemmelse med artikel 3,
pkt. 1, litra d, gør dette frivilligt og med fuld viden om
retsvirkningerne heraf. Fremgangsmåden ved afgivelsen af samtykke
fastsættes i domslandets lovgivning.
2. Domslandet skal give fuldbyrdelseslandet mulighed for
gennem en konsul eller anden repræsentant udpeget efter aftale med
fuldbyrdelseslandet at få bekræftet, at samtykket er afgivet i
overensstemmelse med betingelserne i pkt. 1.
ARTIKEL 8
Virkningen af overførelse for domslandet
1. Fuldbyrdelseslandets myndigheders overtagelse af den
dømte person skal have den virkning, at fuldbyrdelsen af
retsfølgen suspenderes i domslandet.
2. Domslandet må ikke længere fuldbyrde
retsfølgen, hvis fuldbyrdelseslandet anser udståelsen af
retsfølgen for at være afsluttet.
ARTIKEL 9
Virkningen af overførelse for
fuldbyrdelseslandet
1. De kompetente myndigheder i fuldbyrdelseslandet
skal:
a) fortsætte fuldbyrdelsen af retsfølgen
øjeblikkeligt eller gennem en domstolsafgørelse eller
administrativ afgørelse under de i artikel 10 anførte
betingelser, eller
b) gennem en domstolsafgørelse eller administrativ
afgørelse omsætte retsfølgen til en afgørelse
truffet af denne stat og således erstatte den i domslandet
pålagte sanktion med en sanktion efter fuldbyrdelseslandets lov for
samme overtrædelse under de i artikel 11 anførte betingelser.
2. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring forud
for overførelsen af den dømte person underrette domslandet om,
hvilke af disse fremgangsmåder det vil følge.
3. Fuldbyrdelsen af retsfølgen skal ske efter
fuldbyrdelseslandets lovgivning, og kun denne stat er kompetent til at
træffe alle påkrævede afgørelser.
ARTIKEL 10
Fortsat fuldbyrdelse
1. I tilfælde af fortsat fuldbyrdelse skal
fuldbyrdelseslandet være bundet af retsfølgens retlige karakter
og varighed, således som den fremgår af retsfølgen.
2. Hvis retsfølgen imidlertid på grund af sin
karakter eller varighed er uforenelig med fuldbyrdelseslandets lovgivning,
eller hvis denne stats lovgivning kræver det, kan fuldbyrdelseslandet
gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse
tilpasse sanktionen til den straf eller foranstaltning, som er foreskrevet af
dens egen lovgivning for en lignende overtrædelse. Hvad angår
retsfølgens karakter, skal straffen eller foranstaltningen i videst
muligt omfang svare til retsfølgen, som skal fuldbyrdes. Den må
ikke med hensyn til sin karakter eller varighed skærpe den i domslandet
pålagte sanktion, og den må ikke overstige maksimumstraffen i
fuldbyrdelseslandets lovgivning.
ARTIKEL 11
Omsætning af retsfølgen
1. Ved omsætning af retsfølgen finder den i
fuldbyrdelseslandets lov foreskrevne fremgangsmåde
anvendelse. Ved
omsætning af retsfølgen gælder, at den kompetente
myndighed:
a) er bundet af bedømmelsen af sagens faktiske
omstændigheder, således som disse direkte eller indirekte
fremgår af den i domslandet afsagte dom;
b) ikke må omsætte en sanktion, som indebærer
frihedsberøvelse, til en bødestraf;
c) skal fratrække hele den periode, i hvilken den dømte
person har været frihedsberøvet;
d) ikke må forværre den dømte persons strafferetlige
stilling, og at den ikke er bundet af den minimumsstraf, som efter
fuldbyrdelseslandets lovgivning kan være foreskrevet for den eller de
begåede lovovertrædelser.
2. Hvis omsætningen finder sted efter den
dømte persons overførelse, skal fuldbyrdelseslandet enten
varetægtsfængsle denne person eller på anden måde
sikre hans tilstedeværelse i fuldbyrdelseslandet, mens udfaldet af
omsætningsproceduren afventes.
ARTIKEL 12
Benådning, amnesti og formildelse af
retsfølgen
Hver Stat kan meddele benådning, amnesti eller
formildelse af retsfølgen i overensstemmelse med sin forfatning eller
anden lovgivning.
ARTIKEL 13
Fornyet prøvelse af dommen
Domslandet alene har retten til at træffe
afgørelse i forbindelse med en begæring om fornyet
prøvelse af dommen.
ARTIKEL 14
Fuldbyrdelsens ophør
Fuldbyrdelseslandet skal afslutte fuldbyrdelsen af
retsfølgen, så snart det af domslandet underrettes om en
beslutning eller foranstaltning, som indebærer, at retsfølgen
ikke længere kan fuldbyrdes.
ARTIKEL 15
Oplysninger om retsfølgen
Fuldbyrdelseslandet skal forsyne domslandet med
oplysninger vedrørende fuldbyrdelsen af retsfølgen:
a) når det anser fuldbyrdelsen af retsfølgen for at
være afsluttet;
b) hvis den dømte person er flygtet, før fuldbyrdelsen af
retsfølgen er afsluttet;
c) hvis domslandet anmoder om en særlig
redegørelse.
ARTIKEL 16
Gennemrejse
1. Den ene kontraherende stat skal i overensstemmelse med
sin lovgivning imødekomme en anmodning om tilladelse til gennemrejse
for en dømt person gennem sit territorium, såfremt anmodningen
er fremsat af den anden kontraherende stat, og denne stat har aftalt
overførelsen af den dømte person til eller fra sit territorium
med en trediestat.
2. En kontraherende stat kan afslå at give
tilladelse til gennemrejse:
a) hvis den dømte person er en af dens statsborgere;
b) hvis lovovertrædelsen, for hvilken retsfølgen blev
pålagt, ikke er en lovovertrædelse efter dens egen
lovgivning.
3. Anmodninger om tilladelse til gennemrejse og svar
herpå formidles på samme måde som omtalt i artikel 5, pkt.
2 og 3.
4. En kontraherende stat kan imødekomme en
anmodning fra en tredjestat om tilladelse for en dømt person til at
rejse gennem dets territorium, hvis denne stat har aftalt overførelsen
til eller fra sit territorium med den anden kontraherende stat.
5. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om at
tillade gennemrejse, kan kun holde den dømte person
varetægtsfængslet i det tidsrum, som medgår til rejsen
gennem dets territorium.
6. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om
gennemrejse, kan opfordres til at give tilsagn om, at den dømte person
ikke vil blive anklaget eller bortset fra hvad der er anført i
foregående punkt, varetægtsfængslet eller på anden
måde udsat for begrænsninger i sin frihed på
gennemrejsestatens territorium på grund af en lovovertrædelse
eller en retsfølge, som er henholdsvis begået eller pålagt
forud for hans afrejse fra domslandets territorium.
7. Anmodning om tilladelse til gennemrejse er ikke
påkrævet, hvis transport sker med fly over en kontraherende stats
territorium, og hvis ingen landing er påregnet.
ARTIKEL 17
Sprog og omkostninger
1. Alle anmodninger, oplysninger og bilag, der udveksles
mellem de kontraherende stater i overensstemmelse med denne aftale skal
affattes på spansk.
2. Med undtagelse af, hvad der er bestemt i artikel 6,
pkt. 2, litra a, behøver dokumenter, som fremsendes i overensstemmelse
med denne aftale, ikke at være bekræftet.
3. Omkostninger, som pådrages ved anvendelsen af
denne aftale, skal bæres af fuldbyrdelseslandet, undtagen hvor
omkostningerne udelukkende er pådraget på domslandets
territorium.
ARTIKEL 18
Territorial anvendelse
1. Hver stat kan på tidspunktet for den i artikel 20
omhandlede underretning nærmere angive, på hvilket eller hvilke
territorier denne aftale skal finde anvendelse.
2. Enhver stat kan på et senere tidspunkt gennem en
erklæring til den anden kontraherende stat udstrække anvendelsen
af denne aftale til ethvert andet område angivet i erklæringen.
For et sådant område træder aftalen i kraft den dag, hvor
den anden kontraherende stat modtager en sådan erklæring.
ARTIKEL 19
Tidsmæssig anvendelse
Denne aftale skal finde anvendelse på fuldbyrdelse
af retsfølger pålagt såvel før som efter dens
ikrafttræden.
ARTIKEL 20
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft på datoen for
den sidste af underretningerne, hvori de kontraherende stater skriftligt
meddeler hinanden, at deres interne forfatnings- og lovkrav er opfyldt.
2. Enhver af de kontraherende stater kan når som
helst opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende
stat seks måneder i forvejen.
3. Såfremt Den Bolivarianske Republik Venezuela
tiltræder Konventionen om Overførelse af Domfældte
underskrevet i Strasbourg den 21. marts 1983, ophører denne aftale
mellem de kontraherende stater den dag, hvor nævnte konvention
træder i kraft for Den Bolivarianske Republik Venezuela.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil bemyndigede
underskrevet denne aftale.
Udfærdiget i Caracas, den 14. juli 2000, in duplo, på spansk
og dansk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmark
For den Bolivarianske Republik Venezuela
Søren Voss
Ambassadør
Luis Alfonso Davila Garcia
Justitsminister
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om aftale af 14. juli 2000 med Venezuela om overførelse af domfældte Retsinformation · 11. februar 2009
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Venezuela Retsinformation · 21. december 1999
- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Venezuela Retsinformation · 17. december 1999
- Bekendtgørelse af Overenskomst af 3. december 1998 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Venezuelas Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 19. december 2001
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- RÅDETS AFGØRELSE af 27. juni 2006 om undertegnelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge (2006/697/EF) AFTALE mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge Erklæring fra de kontraherende parter i aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union og Island og Norge Erklæring fra Den Europæiske Union EU-lovgivning · 27. juni 2006