Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om anvendelse af aftale af 14. juli 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik Venezuela om overførelse af domfældte

Gældende BEK nr 225 af 28/03/2001BekendtgørelseJustitsministeriet6. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om anvendelse af aftale

af 14. juli 2000

mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik

Venezuela om overførelse af domfældte

I medfør af § 9 og § 12, stk. 2, i lov nr. 323 af 4.

juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved

lov nr. 291 af 24. april 1996, fastsættes:

§ 1. Afgørelser, som er omfattet af aftalen

af 14. juli 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik

Venezuela om overførelse af domfældte, jf. bilaget til denne

bekendtgørelse, kan fuldbyrdes efter aftalens regler.

Stk.

2. Afgørelse om samtykke efter

aftalens artikel 3, stk.1, litra f, træffes af justitsministeren.

§ 2. Fuldbyrdelse af venezuelanske

afgørelser i Danmark sker efter reglerne i aftalens artikel 11 om

omsætning af straffen. Afgørelsen om omsætning

træffes ved dom.

Stk. 2.

Justitsministeren kan, hvis det ellers ikke vil

være muligt at få en domfældt overført hertil,

bestemme, at fuldbyrdelse af den venezuelanske afgørelse skal ske

efter reglerne i aftalens artikel 10 om fortsat fuldbyrdelse. Der skal ske

tilpasning af sanktionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.

Afgørelsen om tilpasning træffes ved dom.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse af retsfølgen, herunder

prøveløsladelse, skal ske i overenstemmelse med danske regler,

jf. aftalens artikel 9, stk. 3.

§ 3. Reglerne i kapitel 4 i lov nr. 323 af 4. juni

Læs alt

1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved lov

nr. 291 af 24. april 1996, finder i øvrigt anvendelse ved behandling

af sager om fuldbyrdelse af venezuelanske afgørelser i Danmark.

§ 4. Denne bekendtgørelse træder i

kraft den 7. april 2001.

§ 5. Denne bekendtgørelse gælder ikke

for Færøerne og Grønland.

Justitsministeriet, den 28. marts

2001

Frank Jensen

/Jakob Scharf

Bilag

AFTALE MELLEM

DEN BOLIVARIANSKE REPUBLIK VENEZUELA

OG KONGERIGET DANMARK

OM OVERFØRELSE AF DOMFÆLDTE

Den Bolivarianske Republik Venezuela og Kongeriget Danmark, herefter

kaldet de kontraherende stater, som

ønsker yderligere at udvikle samarbejdet på strafferettens

område;

anser, at sådant samarbejde skal øge retssikkerheden og

dømte personers resocialisering;

i betragtning af, at disse opgaver kræver, at udlændinge, som

berøves friheden som følge af, at de har begået en

forbrydelse, bør have mulighed for at udstå retsfølgerne

i deres eget samfund, og som

i betragtning af, at dette mål bedst kan opnås ved at

overføre disse til deres hjemland,

er blevet enige om følgende:

ARTIKEL 1

Definitioner

I nærværende aftale forstås ved:

a) »Retsfølge«: enhver straf eller anden foranstaltning, som er

fastsat af en domstol, og som indebærer frihedsberøvelse i

begrænset eller ubegrænset tid, pålagt på grund af en

strafbar handling.

b) »Domfældte«: en person, hvorover der er afsagt endelig

retskraftig dom af en domstol eller ret i en af de kontraherende stater, og

som er fængslet.

c) »Dom«: en afgørelse eller beslutning af en domstol, som

indebærer, at en retsfølge idømmes.

d) »Domslandet«: den stat, i hvilken en person, som kan blive eller er

blevet overført, er idømt retsfølge.

e) »Fuldbyrdelseslandet«: den stat, til hvilken den dømte kan

blive eller er blevet overført for at udstå

retsfølgen.

f) »Den centrale myndighed«: Hvad angår Regeringen for Den

Bolivarianske Republik Venezuela henvises der til Indenrigs- og

Justitsministeriet og hvad angår Kongeriget Danmark henvises der til

Justitsministeriet.

ARTIKEL 2

Almindelige principper

1. De kontraherende stater påtager sig i

størst muligt omfang indbyrdes at samarbejde med hensyn til

overførelse af dømte personer i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne aftale.

2. En person, som er dømt i en kontraherende stat,

kan overføres til den anden kontraherende stat i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne aftale for at udstå den retsfølge, som

den pågældende er idømt. I forbindelse hermed kan den

pågældende til domslandet eller fuldbyrdelseslandet udtrykke sit

ønske om at blive overført efter bestemmelserne i denne

aftale.

3. Anmodningen om overførelse kan fremsættes

af enten domslandet eller fuldbyrdelseslandet.

ARTIKEL 3

Betingelser for overførelse

1. En overførelse kan kun under følgende

betingelser finde sted efter denne aftale:

a) hvis den pågældende er statsborger i

fuldbyrdelseslandet;

b) hvis dommen er retskraftig;

c) hvis den dømte på tidspunktet for modtagelsen af

anmodningen om overførelse fortsat mangler at udstå mindst 6

måneder af retsfølgen, eller hvis retsfølgen er

tidsubestemt;

d) hvis samtykket til overførelse er givet af den dømte

eller, hvis en af de to stater af hensyn til den pågældendes

alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for nødvendigt, af den

dømte persons retlige stedfortræder;

e) hvis den handling eller undladelse, som har foranlediget

retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelseslandets lov eller

ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på

fuldbyrdelseslandets eget område;

f) hvis domslandet og fuldbyrdelseslandet samtykker i

overførelsen.

2. I særlige tilfælde kan de kontraherende

stater samtykke i en overførelse selv om den tid, som den dømte

person mangler at udstå, er kortere end anført i pkt. 1.c).

ARTIKEL 4

Forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger

1. Enhver dømt person, som denne aftale kan finde

anvendelse på, skal af domslandet underrettes om aftalens indhold.

2. Hvis den dømte over for domslandet har givet

udtryk for ønske om at blive overført efter denne aftale, skal

denne stat underrette fuldbyrdelseslandet herom så snart som muligt

efter, at dommen er blevet retskraftig.

3. Oplysningerne skal omfatte:

a) den dømtes navn samt hans fødselsdato og

fødested;

b) den dømtes adresse, hvis en sådan findes, i

fuldbyrdelseslandet;

c) en meddelelse om de gerninger, for hvilke retsfølgen er

idømt;

d) retsfølgens art og længde samt tidspunktet for

fuldbyrdelsens påbegyndelse.

4. Hvis den dømte over for fuldbyrdelseslandet har

givet udtryk for ønske om overførelse efter denne aftale, skal

domslandet på begæring videregive de i pkt. 3 angivne oplysninger

til denne stat.

5. Den dømte skal skriftligt underrettes om enhver

foranstaltning, som træffes af domslandet eller fuldbyrdelseslandet

efter de foranstående punkter, samt om enhver beslutning som tages af

en af de to stater i forbindelse med en anmodning om overførelse.

ARTIKEL 5

Anmodninger og svar

1. Anmodninger om overførelse samt svar herpå

skal være skriftlige.

2. Anmodninger skal fremsendes via de centrale myndigheder

i de kontraherende stater. Svar skal formidles ad samme vej.

3. Den anmodede stat skal straks underrette den anmodende

stat om sin beslutning om, hvorvidt den samtykker i anmodningen om

overførelse.

ARTIKEL 6

Dokumenter, der skal vedlægges

1. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring af

domslandet forsyne dette med følgende:

a) et dokument eller en erklæring, som viser, at den dømte

person er statsborger i denne stat;

b) en kopi af fuldbyrdelseslandets relevante lov, som viser, at de

handlinger eller undladelser, der har givet anledning til den pålagte

retsfølge i domslandet, udgør en lovovertrædelse efter

fuldbyrdelseslandets lovgivning eller ville udgøre en

lovovertrædelse, hvis den var begået på dets

område;

c) en erklæring indeholdende de i art. 9 pkt. 2, nævnte

oplysninger.

2. Hvis en anmodning om overførelse er fremsat,

skal domslandet fremskaffe følgende dokumenter til

fuldbyrdelseslandet, medmindre en af de to stater allerede har tilkendegivet,

at den ikke vil give samtykke til overførelsen:

a) en bekræftet genpart af dommen og den lov, som denne er afsagt

på grundlag af;

b) en udtalelse om, hvor stor en del af straffen, som allerede er

udstået, herunder oplysninger om eventuel

varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre

oplysninger af betydning for dommens fuldbyrdelse;

c) en erklæring indeholdende samtykket til overførelsen

som omtalt i artikel 3, pkt. 1, litra d;

d) når det skønnes hensigtsmæssigt eventuelle

medicinske eller sociale rapporter om den dømte person, oplysninger om

hans behandling i domslandet samt enhver anbefaling vedrørende

pågældendes videre behandling i fuldbyrdelseslandet.

3. Domslandet og fuldbyrdelseslandet kan anmode hinanden

om at blive forsynet med de i 1. eller 2. pkt. nævnte dokumenter og

erklæringer, før det fremsætter anmodning om

overførelse eller træffer beslutning om, hvorvidt samtykke skal

gives til overførelse.

ARTIKEL 7

Samtykke og bekræftelse heraf

1. Domslandet skal sikre sig, at den person, som anmodes

om at give samtykke til overførelsen i overensstemmelse med artikel 3,

pkt. 1, litra d, gør dette frivilligt og med fuld viden om

retsvirkningerne heraf. Fremgangsmåden ved afgivelsen af samtykke

fastsættes i domslandets lovgivning.

2. Domslandet skal give fuldbyrdelseslandet mulighed for

gennem en konsul eller anden repræsentant udpeget efter aftale med

fuldbyrdelseslandet at få bekræftet, at samtykket er afgivet i

overensstemmelse med betingelserne i pkt. 1.

ARTIKEL 8

Virkningen af overførelse for domslandet

1. Fuldbyrdelseslandets myndigheders overtagelse af den

dømte person skal have den virkning, at fuldbyrdelsen af

retsfølgen suspenderes i domslandet.

2. Domslandet må ikke længere fuldbyrde

retsfølgen, hvis fuldbyrdelseslandet anser udståelsen af

retsfølgen for at være afsluttet.

ARTIKEL 9

Virkningen af overførelse for

fuldbyrdelseslandet

1. De kompetente myndigheder i fuldbyrdelseslandet

skal:

a) fortsætte fuldbyrdelsen af retsfølgen

øjeblikkeligt eller gennem en domstolsafgørelse eller

administrativ afgørelse under de i artikel 10 anførte

betingelser, eller

b) gennem en domstolsafgørelse eller administrativ

afgørelse omsætte retsfølgen til en afgørelse

truffet af denne stat og således erstatte den i domslandet

pålagte sanktion med en sanktion efter fuldbyrdelseslandets lov for

samme overtrædelse under de i artikel 11 anførte betingelser.

2. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring forud

for overførelsen af den dømte person underrette domslandet om,

hvilke af disse fremgangsmåder det vil følge.

3. Fuldbyrdelsen af retsfølgen skal ske efter

fuldbyrdelseslandets lovgivning, og kun denne stat er kompetent til at

træffe alle påkrævede afgørelser.

ARTIKEL 10

Fortsat fuldbyrdelse

1. I tilfælde af fortsat fuldbyrdelse skal

fuldbyrdelseslandet være bundet af retsfølgens retlige karakter

og varighed, således som den fremgår af retsfølgen.

2. Hvis retsfølgen imidlertid på grund af sin

karakter eller varighed er uforenelig med fuldbyrdelseslandets lovgivning,

eller hvis denne stats lovgivning kræver det, kan fuldbyrdelseslandet

gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse

tilpasse sanktionen til den straf eller foranstaltning, som er foreskrevet af

dens egen lovgivning for en lignende overtrædelse. Hvad angår

retsfølgens karakter, skal straffen eller foranstaltningen i videst

muligt omfang svare til retsfølgen, som skal fuldbyrdes. Den må

ikke med hensyn til sin karakter eller varighed skærpe den i domslandet

pålagte sanktion, og den må ikke overstige maksimumstraffen i

fuldbyrdelseslandets lovgivning.

ARTIKEL 11

Omsætning af retsfølgen

1. Ved omsætning af retsfølgen finder den i

fuldbyrdelseslandets lov foreskrevne fremgangsmåde

anvendelse. Ved

omsætning af retsfølgen gælder, at den kompetente

myndighed:

a) er bundet af bedømmelsen af sagens faktiske

omstændigheder, således som disse direkte eller indirekte

fremgår af den i domslandet afsagte dom;

b) ikke må omsætte en sanktion, som indebærer

frihedsberøvelse, til en bødestraf;

c) skal fratrække hele den periode, i hvilken den dømte

person har været frihedsberøvet;

d) ikke må forværre den dømte persons strafferetlige

stilling, og at den ikke er bundet af den minimumsstraf, som efter

fuldbyrdelseslandets lovgivning kan være foreskrevet for den eller de

begåede lovovertrædelser.

2. Hvis omsætningen finder sted efter den

dømte persons overførelse, skal fuldbyrdelseslandet enten

varetægtsfængsle denne person eller på anden måde

sikre hans tilstedeværelse i fuldbyrdelseslandet, mens udfaldet af

omsætningsproceduren afventes.

ARTIKEL 12

Benådning, amnesti og formildelse af

retsfølgen

Hver Stat kan meddele benådning, amnesti eller

formildelse af retsfølgen i overensstemmelse med sin forfatning eller

anden lovgivning.

ARTIKEL 13

Fornyet prøvelse af dommen

Domslandet alene har retten til at træffe

afgørelse i forbindelse med en begæring om fornyet

prøvelse af dommen.

ARTIKEL 14

Fuldbyrdelsens ophør

Fuldbyrdelseslandet skal afslutte fuldbyrdelsen af

retsfølgen, så snart det af domslandet underrettes om en

beslutning eller foranstaltning, som indebærer, at retsfølgen

ikke længere kan fuldbyrdes.

ARTIKEL 15

Oplysninger om retsfølgen

Fuldbyrdelseslandet skal forsyne domslandet med

oplysninger vedrørende fuldbyrdelsen af retsfølgen:

a) når det anser fuldbyrdelsen af retsfølgen for at

være afsluttet;

b) hvis den dømte person er flygtet, før fuldbyrdelsen af

retsfølgen er afsluttet;

c) hvis domslandet anmoder om en særlig

redegørelse.

ARTIKEL 16

Gennemrejse

1. Den ene kontraherende stat skal i overensstemmelse med

sin lovgivning imødekomme en anmodning om tilladelse til gennemrejse

for en dømt person gennem sit territorium, såfremt anmodningen

er fremsat af den anden kontraherende stat, og denne stat har aftalt

overførelsen af den dømte person til eller fra sit territorium

med en trediestat.

2. En kontraherende stat kan afslå at give

tilladelse til gennemrejse:

a) hvis den dømte person er en af dens statsborgere;

b) hvis lovovertrædelsen, for hvilken retsfølgen blev

pålagt, ikke er en lovovertrædelse efter dens egen

lovgivning.

3. Anmodninger om tilladelse til gennemrejse og svar

herpå formidles på samme måde som omtalt i artikel 5, pkt.

2 og 3.

4. En kontraherende stat kan imødekomme en

anmodning fra en tredjestat om tilladelse for en dømt person til at

rejse gennem dets territorium, hvis denne stat har aftalt overførelsen

til eller fra sit territorium med den anden kontraherende stat.

5. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om at

tillade gennemrejse, kan kun holde den dømte person

varetægtsfængslet i det tidsrum, som medgår til rejsen

gennem dets territorium.

6. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om

gennemrejse, kan opfordres til at give tilsagn om, at den dømte person

ikke vil blive anklaget eller bortset fra hvad der er anført i

foregående punkt, varetægtsfængslet eller på anden

måde udsat for begrænsninger i sin frihed på

gennemrejsestatens territorium på grund af en lovovertrædelse

eller en retsfølge, som er henholdsvis begået eller pålagt

forud for hans afrejse fra domslandets territorium.

7. Anmodning om tilladelse til gennemrejse er ikke

påkrævet, hvis transport sker med fly over en kontraherende stats

territorium, og hvis ingen landing er påregnet.

ARTIKEL 17

Sprog og omkostninger

1. Alle anmodninger, oplysninger og bilag, der udveksles

mellem de kontraherende stater i overensstemmelse med denne aftale skal

affattes på spansk.

2. Med undtagelse af, hvad der er bestemt i artikel 6,

pkt. 2, litra a, behøver dokumenter, som fremsendes i overensstemmelse

med denne aftale, ikke at være bekræftet.

3. Omkostninger, som pådrages ved anvendelsen af

denne aftale, skal bæres af fuldbyrdelseslandet, undtagen hvor

omkostningerne udelukkende er pådraget på domslandets

territorium.

ARTIKEL 18

Territorial anvendelse

1. Hver stat kan på tidspunktet for den i artikel 20

omhandlede underretning nærmere angive, på hvilket eller hvilke

territorier denne aftale skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan på et senere tidspunkt gennem en

erklæring til den anden kontraherende stat udstrække anvendelsen

af denne aftale til ethvert andet område angivet i erklæringen.

For et sådant område træder aftalen i kraft den dag, hvor

den anden kontraherende stat modtager en sådan erklæring.

ARTIKEL 19

Tidsmæssig anvendelse

Denne aftale skal finde anvendelse på fuldbyrdelse

af retsfølger pålagt såvel før som efter dens

ikrafttræden.

ARTIKEL 20

Ikrafttræden

1. Denne aftale træder i kraft på datoen for

den sidste af underretningerne, hvori de kontraherende stater skriftligt

meddeler hinanden, at deres interne forfatnings- og lovkrav er opfyldt.

2. Enhver af de kontraherende stater kan når som

helst opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende

stat seks måneder i forvejen.

3. Såfremt Den Bolivarianske Republik Venezuela

tiltræder Konventionen om Overførelse af Domfældte

underskrevet i Strasbourg den 21. marts 1983, ophører denne aftale

mellem de kontraherende stater den dag, hvor nævnte konvention

træder i kraft for Den Bolivarianske Republik Venezuela.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil bemyndigede

underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Caracas, den 14. juli 2000, in duplo, på spansk

og dansk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmark

For den Bolivarianske Republik Venezuela

Søren Voss

Ambassadør

Luis Alfonso Davila Garcia

Justitsminister

Lignende dokumenter