Bekendtgørelse af Overenskomst af 3. december 1998 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Venezuelas Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
Overenskomst af 3. december 1998
mellem Kongeriget Danmarks Regering og
Republikken Venezuelas Regering
til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter
Den 3. december 1998 undertegnedes i Caracas en
overenskomst mellem Danmark og Venezuela til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter.
Overenskomsten og en dertil knyttet protokol har
følgende ordlyd:
O V E R E N S K O M S T
mellem
Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Venezuelas Regering
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Venezuela,
der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt
angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Læs alt
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
skatter på indkomst, der pålignes på vegne af en
kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter,
der pålignes hele indkomsten, eller dele af indkomst, herunder skatter
af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, samt
skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke
overenskomsten skal finde anvendelse, er især:
a) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«);
b) I Venezuela:
indkomstskatterne
(herefter omtalt som »venezuelansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse
på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen
for overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til, eller
i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de
kontraherende stater skal underrette hinanden om væsentlige
ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,
har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat«
betyder Danmark eller Venezuela, alt efter sammenhængen;
b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket »Venezuela« betyder Republikken Venezuela;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver
anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib
eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet
udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) I Danmark:
Skatteministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) I Venezuela:
Det integrerede nationale skatteadministrationsvæsen (Servicio
Nacional Integrado de Administracion Tributaria - SENIAT), dens
befuldmægtigede repræsentant eller den myndighed, der er udpeget
af Finansministeren som en kompetent myndighed med henblik på
overenskomsten;
i) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten
til hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre
andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som
det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik
på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet
enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå
forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love, der anvendes i
denne stat.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold
til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af
lignende karakter, og omfatter også regeringen i denne stat og enhver
dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette
udtryk omfatter imidlertid ikke en person, som er skattepligtig i denne stat
udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat. For Venezuelas vedkommende
omfatter udtrykket imidlertid enhver person eller ethvert selskab, der er
hjemmehørende der og undergivet det venezuelanske territoriale
skattesystem.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat,
hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en forretning eller andet salgssted, og
g) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere
end 6 måneder.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte
aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der
er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende
karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde
hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandlet i stykke 7 - handler på et
foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en
kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets
navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til
sådan virksomhed, som nævnt i stykke 4, og som, hvis den var
udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette
faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i
dette stykke.
6. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker i
denne artikel skal et forsikringsforetagende i en kontraherende stat,
undtagen for så vidt angår genforsikring, anses for at have et
fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det opkræver
præmier på den anden stats område eller forsikrer risici
der gennem en person, der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandlet i stykke 7.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden
uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer
handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller
som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv
medføre, at det ene selskab udgør et fast driftssted for det
andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, af fast ejendom (herunder
indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle
tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og
redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og
andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast
ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre
selskabsrettigheder i et selskab direkte eller indirekte berettiger ejeren af
sådanne aktier eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom,
der tilhører selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning,
eller benyttelse i enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i
den kontraherende stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved
udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til
a) dette faste driftssted; eller
b) salg i den anden stat af varer af samme eller lignende art som de,
der sælges gennem dette faste driftssted; eller
c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i den anden stat af
samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste
driftssted.
Bestemmelserne i litra b) og c) skal ikke finde
anvendelse, hvis foretagendet godtgør, at sådant salg eller
sådan virksomhed ikke med rimelighed kunne have været
udøvet af dette faste driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke
medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en
kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt
foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende
virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til
ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er
beliggende eller andetsteds, og som tillades fradraget i henhold til
bestemmelserne i den interne lovgivning i den kontraherende stat, hvor det
faste driftssted er beliggende. Det skal imidlertid ikke være tilladt
at fradrage eventuelle beløb, der (i anden henseende end som
godtgørelse for faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til
foretagendets hovedkontor eller ethvert af dets andre kontorer som royalties,
honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller
andre rettigheder, eller som provision for udførelse af særlige
hverv eller for administration, eller, undtagen hvor der er tale om en bank,
som rente af lån til det faste driftssted. Ligeså skal der ikke
ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste medregnes
beløb, der (i anden henseende end som godtgørelse for faktiske
udgifter) af det faste driftssted debiteres foretagendets hovedkontor eller
ethvert af dets andre kontorer, som royalties, honorarer eller andre lignende
betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder, eller som
provision for udførelse af særlige hverv eller for
administration, eller, undtagen hvor der er tale om en bank, som rente af
lån til foretagendets hovedkontor eller ethvert af dets andre
kontorer.
4. Hvis det har været sædvane i en
kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres
til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets
samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2
udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der
er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et
fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes
efter samme metode år for år, medmindre der er god og
fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og lufttransport
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat fra driften af skibe og luftfartøjer i
international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Ved anvendelsen af denne artikel omfatter fortjeneste
fra driften af skibe og luftfartøjer i international trafik:
a) indkomst fra udleje på bareboat basis af skibe eller
luftfartøjer; og
b) fortjeneste fra brug, rådighedsstillelse, eller udleje af
containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport
af containere), der anvendes til transport af varer,
hvor henholdsvis sådan udleje eller sådant
brug, rådighedsstillelse eller udleje er knyttet til driften af skibe
eller luftfartøjer i international trafik.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.
4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 3 kun finde anvendelse på den
del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af
SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
5. I tilfælde, hvor fortjeneste i henhold til
bestemmelserne i denne artikel kun kan beskattes i en kontraherende stat, og
i henhold til den gældende lovgivning i denne stat anses for at
være indkomst fra udenlandske kilder og af den grund er skattefri i
denne stat eller beskattes med en sats, som er væsentlig lavere end den
sats, som finder anvendelse på fortjeneste af indenlandsk virksomhed,
kan den anden kontraherende stat beskatte sådan fortjeneste, som om
overenskomsten ikke havde fået virkning.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres
kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,
som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan
enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville
være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et
foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse
hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende
stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således
medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der
er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville
have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne
anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er
beregnet der af fortjenesten, hvis denne anden stat anser reguleringen for
berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet,
er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, må den således pålignede skat
ikke overstige:
a) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige
ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der ejer og har ejet
direkte mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, i
en 12-måneders periode forud for den dato udbyttet er fastsat;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre
tilfælde.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal
ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at
beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som
giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling
som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det
selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed
gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som
ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste
eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,
medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive
selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste
eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
6. I tilfælde, hvor en kontraherende stat har
opkrævet kildeskat med et højere beløb end den skat, der
kan pålignes i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst, skal
ansøgning om refusion af det overskydende beløb indgives til
den kompetente myndighed i denne stat inden for en periode på tre
år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten er
blevet opkrævet, medmindre den interne lovgivning i denne stat
foreskriver et længere tidsrum. Refusionen skal gives inden for en
6-måneders periode fra den dato, på hvilken ansøgningen
blev indsendt til den kompetente myndighed. 6-måneders perioden kan
forlænges, hvis begge de kontraherende stater er enige om, at
fornøden dokumentation ikke er blevet forelagt den kompetente
myndighed i den førstnævnte stat.
7. De foregående bestemmelser i denne artikel skal
ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af
hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller
overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af
denne stiftelse eller overdragelse.
I tilfælde hvor en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, nægtes skattelempelse i
den anden kontraherende stat som følge af bestemmelserne i den
første sætning i dette stykke, skal den kompetente myndighed i
denne anden stat underrette den kompetente myndighed i den
førstnævnte stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan imidlertid også
beskattes i den anden kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i
overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den
retmæssige ejer af renterne, må den således pålignede
skat ikke overstige 5 pct. af rentens bruttobeløb. De kompetente
myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne
begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan den i stykke 1
nævnte rente kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
rentemodtageren er hjemmehørende, hvis en af følgende
betingelser er opfyldt:
a) modtageren deraf er regeringen i en kontraherende stat,
centralbanken i en kontraherende stat eller dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal myndighed; eller
b) renten er betalt af enhver af de i litra a) nævnte personer;
eller
c) renten er betalt med hensyn til et lån, der er ydet eller
garanteret af en finansiel institution af offentligretlig karakter med det
formål at fremme eksport og udvikling.
4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især, indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg ved
for sen betaling skal ikke betragtes som rente ved anvendelsen af denne
artikel.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast
driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte
rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 14 finde anvendelse.
6. Rente skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når betaleren er staten selv, en politisk
underafdeling, en lokal myndighed eller en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor imidlertid den
person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast driftssted
eller et fast sted i forbindelse med hvilket gældsforholdet, hvoraf
renten betales, er stiftet, og sådan rente påhviler sådant
fast driftssted eller fast sted, skal sådan rente anses for at
hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er
beliggende
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den
gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige
ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
8. De foregående stykker i denne artikel skal ikke
finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af
hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller
overdragelsen af den gældsfordring, som ligger til grund for betalingen
af renten, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne
stiftelse eller overdragelse.
I tilfælde hvor en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, nægtes skattelempelse i
den anden kontraherende stat som følge af bestemmelserne i den
førstnævnte sætning i dette stykke, skal den kompetente
myndighed i denne anden stat underrette den kompetente myndighed i den
førstnævnte stat.
Artikel 12
Royalties og honorarer for teknisk bistand
1. Royalties og honorarer for teknisk bistand, der
hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Sådanne royalties og honorarer for teknisk
bistand kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra
de hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men
hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke
overstige:
a) i tilfælde af royalties, 10 pct. af bruttobeløbet af
royalties;
b) i tilfælde af honorarer for teknisk bistand, 5 pct. af
bruttobeløbet af honorarerne for teknisk bistand.
3. Udtrykket »honorarer for teknisk bistand« betyder i
denne artikel betalinger af enhver art til enhver person som vederlag for
alle tekniske, administrative eller rådgivende ydelser, hvis
sådanne ydelser stiller teknisk kundskab, erfaring, færdigheder,
know-how, eller fremstillingsmetoder til rådighed.
4. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder film til forevisning, ethvert patent,
varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller
videnskabelig erfaring.
5. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse,
hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet eller honoraret for
teknisk bistand, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den
anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet eller honoraret for
teknisk bistand hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der
beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden
stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed, det formuegode eller
den kontrakt, som ligger til grund for de udbetalte royalties eller honorar
for teknisk bistand, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet eller honoraret for
teknisk bistand, set i forhold til den anvendelse, rettighed, oplysning eller
tjenesteydelse for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som
ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer,
hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i
denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende
stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
7. De foregående bestemmelser i denne artikel skal
ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af
hovedformålene hos enhver person, der medvirkede til stiftelsen eller
overdragelsen af de rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af
royaltybeløbet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af
denne stiftelse eller overdragelse.
I tilfælde hvor en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, nægtes skattelempelse i
den anden kontraherende stat som følge af bestemmelserne i
første sætning i dette stykke, skal den kompetente myndighed i
denne anden stat underrette den kompetente myndighed i den
førstnævnte stat.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1 . Fortjeneste, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved afhændelse af fast
ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig
ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som
et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden
kontraherende stat har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et
sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne
anden stat.
3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer,
der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er
knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun
beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste ved afhændelse af aktier eller andre
rettigheder i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig, direkte eller indirekte,
består af fast ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat,
eller rettigheder, som er knyttet til sådan fast ejendom, kan beskattes
i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre
formuegoder end de, der er nævnt i de foregående stykker, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del
af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved
anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne
stat. Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis:
a) personen har et fast sted, som til stadighed står til
rådighed for ham i denne anden stat med henblik på
udøvelse af hans virksomhed, men kun den del deraf, som kan
henføres til dette faste sted; eller
b) personen opholder sig i denne anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode,
men kun den del deraf, som kan henføres til den virksomhed, der er
udøvet i denne stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses-
eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed
som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og
revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, kun beskattes i
denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende
stat. Hvis arbejdet er udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode,
der begynder eller ender i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, og
c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et
skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et
foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
4. I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt
arbejde, som udføres om bord på et luftfartøj, der
anvendes i international trafik af Scandinavian Airlines System (SAS), kan
sådant vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende betalinger, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsmænd
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-,
film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand,
ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig
virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller
sportsmand i denne egenskab, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden
selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i
artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens
eller sportsmandens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsmænd,
hvis besøget i denne stat i væsentlig grad er støttet af
offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. I sådant
tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
kunstneren eller sportsmanden er hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner og lignende betalinger
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2,
ikke medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der
udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
for tidligere tjenesteydelser beskattes i denne stat.
2. Sådanne pensioner og andre lignende vederlag kan
imidlertid også beskattes i den anden kontraherende stat, hvis
betalingen erlægges af en person, der er hjemmehørende i den
anden stat eller af et der beliggende fast driftssted.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. a) Gage, løn, og andet lignende vederlag,
undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk
person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådan gage, løn og andet lignende vederlag kan
imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende
stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal
myndighed, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed,
kan kun beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger
i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andet lignende vederlag og pensioner,
der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed.
Artikel 20
Studerende og lærlinge
1. Beløb, som en studerende eller lærling,
der er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende
stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som
udelukkende opholder sig i den førstnævnte stat i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold,
uddannelse eller oplæring, skal ikke beskattes i denne stat, under
forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra
kilder uden for denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal vederlag, som en
studerende eller lærling, der er, eller som tidligere var
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udelukkende opholder sig
i den anden kontraherende stat i studie- eller uddannelsesøjemed,
oppebærer for tjenesteydelser udført i denne anden stat, ikke
beskattes i denne anden stat, under forudsætning af at sådanne
tjenesteydelser står i forbindelse med hans studium eller uddannelse,
og at vederlaget for sådanne tjenesteydelser er et nødvendigt
supplement til de midler, han har til rådighed til sit underhold.
Artikel 21
Undervisning og forskning
1. En fysisk person, som er eller var hjemmehørende
i en kontraherende stat ved starten af sit besøg i den anden
kontraherende stat, og som, efter invitation fra regeringen i denne anden
stat eller fra et universitet eller anden læreanstalt, der er
beliggende i denne anden stat og godkendt af den behørige
uddannelsesmyndighed i denne anden stat, besøger denne anden stat med
det hovedformål at undervise eller forske på sådant
universitet eller anden læreanstalt, skal være fritaget for skat
i denne anden stat af indkomst fra personlig tjeneste med undervisning eller
forskning på sådant universitet eller anden læreanstalt i
et tidsrum, der ikke overstiger 2 år fra datoen for hans ankomst til
denne anden kontraherende stat.
2. Den efter stykke 1 indrømmede fritagelse skal
ikke finde anvendelse på indkomst fra forskning, hvis sådan
forskning ikke er udført i almenvellets interesse men hovedsagelig til
privat fordel for en eller flere bestemte personer.
Artikel 22
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som
udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i den anden
kontraherende stat, med hensyn til sådanne aktiviteter anses for at
udøve virksomhed i denne anden stat gennem et fast driftssted eller at
udøve frit erhverv fra et der beliggende fast sted.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i
tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder,
der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders
periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed
udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende,
som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet at det foretagende, med
hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er
væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte
foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal
boreplatform-virksomhed udøvet ud for kysten kun udgøre et fast
driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der
tilsammen overstiger 6 måneder inden for enhver 12-måneders
periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed
udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende,
som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet at det foretagende, med
hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er
væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte
foretagende.
Artikel 23
Andre indkomster
Uanset bestemmelserne i enhver anden artikel i denne
overenskomst kan indkomster, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, uanset hvorfra de
hidrører, og som ikke udtrykkelig er behandlet i de forudgående
artikler i denne overenskomst, beskattes af hver af de kontraherende stater i
overensstemmelse med bestemmelserne i deres interne lovgivning.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. Såfremt lovgivningen i Danmark ikke
medfører andet, skal dobbeltbeskatning for Danmarks vedkommende
undgås som følger:
a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, skal
Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Venezuela, indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Venezuela;
b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne
overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet,
der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Venezuela;
c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i Venezuela, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade
fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Venezuela.
2. Såfremt lovgivningen i Venezuela ikke
medfører andet, skal dobbeltbeskatning for Venezuelas vedkommende
undgås som følger:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Venezuela, modtager indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Danmark, skal denne indkomst være fritaget
for skat i Venezuela;
b) hvis en person, der er hjemmehørende i Venezuela,
ifølge lovgivningen i Venezuela er skattepligtig i Venezuela af sin
globalindkomst, skal bestemmelserne i litra a) i dette stykke ikke finde
anvendelse, og dobbeltbeskatning skal undgås i overensstemmelse med
litra c), d) og e) i dette stykke;
c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Venezuela, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Venezuela indrømme fradrag
i den pågældende persons venezuelanske skat af indkomsten med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Danmark;
d) det fradrag, der indrømmes i henhold til litra c) i dette
stykke, skal ikke kunne overstige den del af den venezuelanske indkomstskat,
som beregnet inden fradraget er givet, der kan henføres til den
indkomst, som kan beskattes i Danmark;
e) i tilfælde, hvor indkomst, der oppebæres af en person,
der er hjemmehørende i Venezuela, ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst er fritaget for skat i Venezuela, kan Venezuela ikke desto
mindre, ved beregningen af skatten på den pågældendes
resterende indkomst, tage den fritagne indkomst med i beregningen.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den
anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende
i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende
stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,
lempelser og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område.
3. Undtagen hvor bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme
betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller
flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
5. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse
på skatter, der er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset
hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er
omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre
år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved
gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat
med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn til hvilke tidsfrister, der er fastsat i de
kontraherende staters interne lovgivning, så længe anmodningen er
indgivet, før forældelsesfristen i den anden kontraherende stat
er udløbet.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, heriblandt gennem en
fælles kommission bestående af dem selv eller deres
repræsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i
overensstemmelse med de foregående stykker.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der
omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke
strider mod overenskomsten, især med henblik på forhindring af
svig eller skatteunddragelse. Udvekslingen af oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde
som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne
lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder
domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til, eller
klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne
under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. De kompetente
myndigheder kan, i samråd, udvikle passende betingelser, metoder eller
fremgangsmåder vedrørende de anliggender, om hvilke sådan
udveksling af oplysninger skal foretages, herunder, hvor forholdene tilsiger
det, udveksling af oplysninger vedrørende skatteunddragelse.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 28
Bistand med inddrivelse
1. De kontraherende stater påtager sig at yde
hinanden bistand med inddrivelse af skyldige skatter i det omfang, at dette
beløb er blevet endeligt fastsat i overensstemmelse med lovgivningen i
den kontraherende stat, som fremsender anmodningen om bistand.
2. I tilfælde, hvor en anmodning fra en
kontraherende stat om inddrivelse af skatter er blevet accepteret af den
anden kontraherende stat, skal sådanne skatter inddrives af denne anden
stat i overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved
inddrivelse af dens egne skatter, og som om de skatter, der skal inddrives,
var dens egne skatter. Godkendelsen af anmodningen om bistand med inddrivelse
skal udstedes af den kompetente myndighed i den stat, der har modtaget
anmodningen, inden 90 dage efter den officielle dato for modtagelsen af
anmodningen. Udebliver en sådan godkendelse skal dette betragtes som et
afslag på anmodningen, medmindre den stat, der har modtaget
anmodningen, udsteder en godkendelse bagefter, men ikke senere end 120 dage
efter den officielle dato for modtagelsen af anmodningen.
3. Enhver anmodning fra en kontraherende stat om
inddrivelse skal være ledsaget af et sådant bevis, som er
nødvendigt i henhold til lovgivningen i denne stat for at
godtgøre, at de skyldige skatter er blevet endeligt fastsat.
4. I tilfælde, hvor en kontraherende stats
skattekrav ikke er blevet endeligt fastsat på grund af, at det er
genstand for anke eller andre retshandlinger, kan denne stat med henblik
på at sikre sine indtægter anmode den anden kontraherende stat om
at træffe sådanne foreløbige foranstaltninger til
beskyttelse på dens vegne, som er foreskrevet i denne anden stats
lovgivning. Hvis en sådan anmodning godkendes, skal denne anden stat
træffe sådanne foreløbige foranstaltninger, som om de
skatter, der skyldes i den førstnævnte stat, var dens egne
skatter.
5. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke
være forpligtet til at godkende anmodningen, hvis den stat, der
fremsætter anmodningen, ikke har udtømt alle til rådighed
stående midler inden for dens eget område, undtagen i
tilfælde hvor det at gøre brug af sådanne midler ville
give anledning til uforholdsmæssige vanskeligheder.
6. Den kontraherende stat, i hvilken skatten er inddrevet
i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, skal uopholdeligt
overføre det således inddrevne beløb til den anden
kontraherende stat, på hvis vegne skatten er inddrevet, fratrukket,
hvor forholdene tilsiger det, det ekstraordinære
omkostningsbeløb, som nævnt i stykke 7, litra b).
7. Medmindre de kontraherende stater bliver enige om
andet, er det aftalt at:
a) sædvanlige omkostninger som en kontraherende stat har afholdt
ved at yde bistand med inddrivelse skal påhvile den nævnte stat,
og
b) ekstraordinære omkostninger, som en kontraherende stat har
afholdt ved at yde bistand med inddrivelse, skal påhvile og betales af
den anden kontraherende stat, uanset størrelsen af det beløb,
der er inddrevet på dens vegne af denne anden stat.
Så snart en kontraherende stat kan forudse, at
ekstraordinære omkostninger måske vil påløbe, skal
denne stat underrette den anden kontraherende stat herom og anføre det
anslåede beløb på sådanne omkostninger.
8. I denne artikel betyder udtrykket »skatter« de skatter,
på hvilke denne overenskomst finder anvendelse, samt renter og
bøder i forbindelse med sådanne skatter.
Artikel 29
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 30
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de
fornødne ændringer udvides til enhver del af de kontraherende
staters område, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis
internationale forbindelser Danmark eller Venezuela er ansvarlig, og som
påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, på
hvilke overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal
have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne
ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende
opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende
stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver
anden måde, der er i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater bliver enige om
andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel
32, på den måde som er angivet i nævnte artikel, også
bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af
de kontraherende staters område, eller på enhver stat eller
ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne
artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Regeringerne i de kontraherende stater skal give
hinanden skriftlig underretning om, at de forfatningsmæssige
betingelser for overenskomstens ikrafttræden er blevet opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen
for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens
bestemmelser skal have virkning for så vidt angår skatter for det
indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket
overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.
Artikel 32
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den
opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst
6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, efter
at der er forløbet et tidsrum på 5 år fra det år, i
hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal
overenskomsten ophøre med at have virkning for så vidt
angår skatter for det indkomstår, som følger umiddelbart
efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og
følgende indkomstår.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Caracas, den 3.
december 1998, på dansk, spansk og engelsk, således at alle tre
tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i
fortolkning skal den engelske tekst være afgørende.
For Kongeriget Danmarks Regering
For Republikken Venezuelas Regering
Søren Voss
Miguel Angel Burelli Rivas
PROTOKOL
Ved undertegnelsen i dag af Overenskomst mellem Kongeriget
Danmark og Republikken Venezuela til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter (herefter omtalt som (»overenskomsten«) er undertegnede
blevet enige om følgende bestemmelser, der skal udgøre en
integrerende del af overenskomsten:
1. For så vidt angår artikel 4
Der er enighed om, at hvis Venezuela ændrer sit
nuværende territoriale skattesystem til et globalbeskatningssystem,
skal den sidste sætning i artikel 4, stykke 1, ophøre med at
have virkning.
2. For så vidt angår artikel 10
Der er enighed om, at artikel 10, stykke 2, litra a), skal
finde anvendelse på udbytte, der udbetales af selskab, der er
hjemmehørende i Venezuela, til Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene.
3. For så vidt angår artikel 12
Der er enighed om, at ved anvendelsen af artikel 12,
stykke 2, litra b) skal venezuelansk skat beregnes i overensstemmelse med
venezuelansk lovgivning. Venezuelansk skat skal imidlertid i intet
tilfælde beregnes på et grundlag, der er højere end 30
pct. af, hvad der anses for skattepligtig indkomst.
4. For så vidt angår artikel 24
Der er enighed om, at ved anvendelsen af artikel 24,
stykke 1, litra a) og b) skal den indkomstskat, der er betalt i Venezuela,
beregnes uden hensyn til »skatten på erhvervsvirksomhedsaktiver«, som,
ifølge gældende venezuelansk lovgivning på tidspunktet for
undertegnelse af denne overenskomst, tidligere er blevet betalt og nu bliver
fradraget i venezuelansk indkomstskat.
5. For så vidt angår artikel 25
Der er enighed om for Venezuelas vedkommende, at artikel
25, stykke 3, kun skal finde anvendelse, hvis Venezuela ændrer sit
nuværende territoriale skattesystem til et globalbeskatningssystem. I
mellemtiden, kan renter, royalties og andre udbetalinger, med henblik
på ansættelsen af et foretagendes skattepligtige fortjeneste,
fratrækkes på samme vilkår og betingelser, som hvis de var
blevet betalt af et hjemmehørende foretagende.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i Caracas, den 3.
december 1998, på dansk, spansk og engelsk, således at alle tre
tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i
fortolkning skal den engelske tekst være afgørende.
For Kongeriget Danmarks Regering
For Republikken Venezuelas Regering
Søren Voss
Miguel Angel Burelli Rivas
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 31
i kraft den 21. juni 2001.
Skatteministeriet, den 4. december
2001
Svend Erik Hovmand
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Venezuela Retsinformation · 21. december 1999
- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Venezuela Retsinformation · 17. december 1999
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Bekendtgørelse af protokol af 2. maj 2002 (Protokol-2) til overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 14. november 2002