Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 4. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af udlændingeloven
(Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig
tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller
menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart
grundløs-hasteproceduren m.v.)
[af
integrationsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling
den 16. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og integrationsministeren sendte den 15. marts 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 222. Den 30. marts, 15. april og den 26.
april
2004 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og den 7. april
2004
et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse. Integrationsministeren har besvaret 3 af disse
spørgsmål,
Læs alt
mens de øvrige forventes besvaret inden lovforslagets 2. behandling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret
.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget lægger vægt på, at der
overordnet set er tale om en lempelse af visumreglerne, som gør, at flere vil
kunne få visum. Derfor er vi tilfredse med, at integrationsministeren under
førstebehandlingen tilkendegav følgende: »Udlændingestyrelsen vil normalt kun
stille kravet om sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor en visumansøger i dag
ville få afslag. Det betyder med andre ord, at flere vil kunne få visum.«
Socialdemokratiet tilkendegav under førstebehandlingen af
lovforslaget, at vi accepterer, at sikkerhedsstillelsen skal forfalde, hvis
en
visumholder søger og får afslag på asyl i Danmark eller et andet
Schengenland.
Vi tilkendegav ved samme lejlighed, at vi ikke mener, at den skal forfalde,
hvis der indgives en berettiget ansøgning, som imødekommes af
udlændingemyndighederne. Vi er tilfredse med, at ministeren i et svar til
udvalget har tilkendegivet følgende: »Hvis der under en udlændings
visumophold
i Danmark – efter at der i forbindelse med visumudstedelsen er stillet
økonomisk sikkerhed – opstår begivenheder i udlændingens hjemland, som
medfører, at udlændingen nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse ved
tilbagevenden (de såkaldte flygtninge »sur-place«), f.eks. hvis der under
visumopholdet finder et magtskifte sted i hjemlandet, der skaber risiko for
forfølgelse af udlændingen, og hvis udlændingen på den baggrund indgiver
ansøgning om asyl, vil der dog konkret kunne foreligge hensyn af humanitær
karakter, der afgørende taler imod, at det beløb, der er stillet som
sikkerhed,
skal forfalde til betaling.«
Socialdemokratiet opfatter sikkerhedsstillelsen som en ventil,
som skal bremse chanceryttere. Derfor er den sociale skævvridning, som
sikkerhedsstillelsen også kan medføre, en utilsigtet sideeffekt. Enkelte
ubemidlede, f.eks. mennesker på starthjælp og studerende, kan ikke rejse den
nødvendige sikkerhedsstillelse gennem et almindeligt pengeinstitut. Det
finder
Socialdemokraterne bekymrede.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser ændringerne og
stramningerne af visumreglerne velkommen.
Dansk Folkeparti lægger specielt vægt på de skærpede
betingelser, bl.a. at der for visse persongrupper stilles krav om en
sikkerhed
på 50.000 kr. hos en herboende person, og at sikkerheden forfalder til
betaling, såfremt udlændingen overtræder visumbetingelserne. Vi hæfter os
også
ved, at visumansøgere, som overtræder visumbetingelserne, som udgangspunkt
ikke
kan få visum igen i normalt 5 år.
Det er ligeledes Dansk Folkepartis opfattelse, at det som
udgangspunkt skal tale imod en asylansøgers ansøgning om asyl, hvis
ansøgningen
er indgivet af en person, der er kommet til Danmark på et visum. Tillige bør
det pågældende land omgående rubriceres som et asylland med den virkning, at
det er svært for andre personer fra det pågældende land at få visum.
Dansk Folkeparti skal opfordre regeringen til at arbejde for, at
Schengenlandene snarest
indfører en
parallel til det nye amerikanske US-VISIT Program. Det er vigtigt, at alle,
der
indrejser på visum til Schengenlandene, afgiver fingeraftryk og bliver
fotograferet, ligesom det er vigtigt, at de »afregistreres« ved udrejse. Er
en
person ikke afregistreret, skal personen efterlyses nationalt og
internationalt.
De indsamlede data på visumpersoner skal frit kunne udveksles mellem danske
og
udenlandske myndigheder og kan tillige være vigtige i kampen mod terror,
illegale indvandrere og fupflygtninge.
Det er i orden, at ordningen
om forlængelse af visumopholdet med yderligere tre måneder ophører. Derimod
er
det kritisabelt, at
afviste asylansøgere, der har ansøgt om asyl i
forbindelse med et visumophold, men som medvirker til asylsagens oplysning og
til udrejsen, ikke vil være afskåret fra igen at få visum. Det lyder som en
gratis omgang til at rejse hjem og så forsøge igen senere med en »ny og
bedre«
forklaring. Dansk Folkeparti mener, at der skal slås hårdt ned på personer,
der
har udnyttet et visum og vores gæstfrihed til at ansøge om asyl.
Det er for Dansk Folkeparti en selvfølgelighed, at udlændinge,
der har ansøgt om asyl i forbindelse med et visumophold, og som opholder sig
ulovligt her i landet efter et afslag på asylansøgningen, bliver udvist i
større omfang end hidtil samt bliver indberettet til
Schengeninformationssystemet (SIS). Dansk Folkeparti skal opfordre regeringen
til at indberette alle sådanne personer til SIS.
Den bedre adgang til at udvise udlændinge, der er dømt for
ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, finder Dansk
Folkeparti
helt i orden.
Dansk Folkeparti hilser det virkelig velkomment, at de groveste
former for kriminalitet kan medføre udvisning, uanset varigheden af
udlændingens ophold her i landet og uanset, om den pågældende har
opholdstilladelse
som flygtning. Det er derfor helt i orden, at en dom for børnebortførelse
eller
for menneskehandel nu bliver omfattet af den særlige udvisningsadgang.
Dansk Folkeparti deler i særdeleshed opfattelsen af, at
asylansøgere, som får deres ansøgning behandlet efter den særlige åbenbart
grundløs-hasteprocedure – fordi der er en meget stærk formodning om, at
de ikke
opfylder betingelserne for at få asyl – alene kommer til Danmark for at
opnå
kontante fordele og begå kriminalitet.
Derfor støtter Dansk Folkeparti regeringens ønske om at dæmme op
for denne trafik. Det er derfor helt fint og i orden, at udlændinge, hvis
asylansøgning behandles i åbenbart grundløs-hasteproceduren, og som er
indkvarteret et sted, hvor der er gratis bespisningsordning, ikke får
udbetalt
nogen form for kontante ydelser. Hvis der ikke er tale om gratis
bespisningsordning, kan der kun udbetales ydelser til dækning af
kostudgifter.
Dansk Folkeparti skal opfordre regeringen til, at sådanne udlændinge udvises
hurtigt.
Et
mindretal
i udvalget
(SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Mindretallet
vil til andenbehandlingen stille ændringsforslag til lovforslaget, som bl.a.
i
selve lovteksten indsætter, hvilke grupper der ikke kan kræves økonomisk
sikkerhedsstillelse for i forbindelse med visumansøgning, og hvilke
referencepersoner der ikke skal stille økonomisk sikkerhed.
SF tager desuden afstand fra den ændring af praksis for
forlængelse af retten til ophold her i landet, der er lagt op til i
lovforslagets bemærkninger under pkt. 2.5. Efter SF’s opfattelse bør der
være
videre adgang til forlængelse af visum.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.
behandling.
Det Radikale Venstre finder det positivt, at det bliver muligt
for flere mennesker at få besøgsvisum til Danmark. Under førstebehandlingen
påpegede vi imidlertid en række problemstillinger, som ikke var fuldt belyst
ved betænkningsafgivelsen. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt
asylansøgere
kan komme i en situation, hvor de reelt betaler for at få asyl. Ligeledes er
vi
usikre på, hvad de nye regler for forlængelse af visum reelt indebærer for
f.eks. ægtefæller, som ikke har mulighed for at bo sammen her i landet. Disse
spørgsmål ønsker vi afklaret inden endelig stillingtagen til lovforslaget. Vi
ønsker derfor at få lovforslaget tilbage i udvalget efter andenbehandlingen
til
fornyet udvalgsbehandling med henblik på afgivelse af en tillægsbetænkning.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget. Det vil, som Dansk
Folkeparti fuldstændig korrekt sagde det under førstebehandlingen, medføre en
stramning på et område, som efter vores opfattelse skriger på en lempelse.
Den
holdning, som ligger bag dette lovforslag, er vi naturligvis imod, og vi
finder
ikke, at regeringen reelt åbner for en lempelse, selv om det er hvad den
siger
den gør.
Enhedslisten har tidligere i dette folketingsår stillet forslag
om, at der indføres et retskrav på besøgsvisum, fordi der efterhånden er så
mange tilfælde af urimelige afslag på visum til familiemedlemmer og andre,
som
ønsker at komme på et kort besøg her i landet (jf. beslutningsforslag nr. B
35). Hensigten med forslaget var at skære igennem alle disse menneskers
problemer og skabe en klar og gennemskuelig retstilstand for alle, både
gæster
og værter. Folketingets flertal ville desværre ikke være med til denne
afklaring, men det er jo meget karakteristisk for den politiske korrekthed,
som
præger dette område. Det er selvfølgelig ærgerligt, og de tusindvis af
mennesker, som hvert år rammes af den aktuelle stramme visumpolitik, ved nu,
hvor de skal rette deres vrede og frustration hen.
Vores modstand mod disse stramninger bygger konkret på flere
forhold, hvoraf tre skal anføres her. Indførelsen af, at der skal stilles en
økonomisk garanti for at få besøg fra visse lande, vil i praksis betyde, at
det
for mindrebemidlede vil blive vanskeligere at få besøg. Ganske vist skriver
ministeren
i lovforslagets bemærkninger, at det ikke er 50.000 kontante kroner, der skal
lægges på bordet, men at beløbet skal stilles som en garanti. Hvis man
imidlertid er arbejdsløs eller har et almindeligt job til en ganske jævn løn
for slet ikke at tale om, at man er blandt de mennesker, som regeringen har
sendt ned på starthjælpens kummerlige niveau, vil det være vanskeligt at
stille
en sådan garanti.
For det andet går vi imod forslaget, fordi man med garantikravet
skaber en tvangsmæssig situation mellem vært og gæst. Hvis en visumgæst søger
asyl, f.eks. fordi der er sket noget i hjemlandet efter udrejsen, kan det
føre
til, at garantibeløbet skal betales til staten af værten. Hvordan tror man,
det
vil stille en oprigtigt bekymret person, som frygter at rejse tilbage til
mulig
forfølgelse, at vide, at hans værter, som har været så venlige at stille en
garanti, pludselig bliver plukket af staten for 50.000 kr.? Det er klart, at
det vil de fleste have det utrolig dårligt med.
For det tredje går vi imod forslaget, fordi det kan
vanskeliggøre muligheden for at søge asyl ad legal vej. Det er jo sådan, at
mange af de regler, der er lavet, især i EU, reelt kommer til at gavne
menneskesmuglerne, fordi det ikke er muligt at komme til Fort Europa uden at
betjene sig af deres smugling. En af de få tilbageværende mulighederne har
været at få et besøgsvisum og så søge asyl, når man var her. Det bliver gjort
vanskeligere med dette lovforslag og vil kun være til gavn for
menneskesmuglerne. Virkeligheden er jo, at hvis man ikke har et visum, så vil
der for mange af de folk, vi taler om, slet ikke være mulighed for at komme
ind
i landet og dermed i sikkerhed for forfølgelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Irene Simonsen (V)
Bodil Kornbek (KD)
Marianne Pedersen (V)
Jørgen Winther (V)
fmd.
Peter Skaarup (DF)
Jesper Langballe (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Lars Barfoed (KF)
Lotte Bundsgaard (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
nfmd.
Kamal Qureshi (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Karen J. Klint (S)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 223
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra integrationsministeren
2
Supplerende høringssvar og notat, fra
integrationsministeren
3
Supplerende høringssvar og notat, fra
integrationsministeren
4
Forslag til tidsplan for udvalgets arbejde med
lovforslaget
5
Spm. 1 om den nuværende kontrol med visumreglerne, til
integrationsministeren
Spm. 2 om fremtidig kontrol med overholdelse af visumregler,
til integrationsministeren
6
Svar på spm. 1 om den nuværende kontrol med
visumreglerne, fra integrationsministeren
Svar på spm. 2 om fremtidig kontrol med overholdelse af
visumregler, fra integrationsministeren
7
Supplerende høringssvar og notat, fra
integrationsministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Spm. 3, om mennesker, som kommer til Danmark på et visum
og under opholdet søger og får asyl, ikke indirekte kommer til at betale
herfor,
ved at referencens depositum inddrages, til integrationsministeren
Spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag om,
hvilke personer der aldrig kan kræves depositum for, til
integrationsministeren
Spm. 5 om redegørelse for, om man vil dispensere for
kravet om depositum, til integrationsministeren
Spm. 6 om, hvad forskellen præcis er mellem de nuværende
visumregler og de af regeringens foreslåede regler, til
integrationsministeren
Spm. 7 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som
sikrer status quo, hvad angår mulighed for forlængelse af visum, til
integrationsministeren
10
Svar på spm. 3, om mennesker, som kommer til Danmark på
et visum og under opholdet søger og får asyl, ikke indirekte kommer til at
betale
herfor, ved at referencens depositum inddrages, fra integrationsministeren
11
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.) Retsinformation · 28. maj 2004
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.) Retsinformation · 17. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 223 Retsinformation · 31. marts 2004
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs hasteproceduren m.v.) Retsinformation · 3. juni 2004
- Afgørelse i klagesag om Allerød Kommunes afslag på landzonetilladelse til midlertidig ændret anvendelse af bygninger og udvidelse af parkeringsplads på [A1], Birkerød Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. marts 2025