Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.)

2003/1 BTL 223Betænkning over lovforslagFolketinget13. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 4. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af udlændingeloven

(Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig

tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller

menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart

grundløs-hasteproceduren m.v.)

[af

integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling

den 16. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og integrationsministeren sendte den 15. marts 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 222. Den 30. marts, 15. april og den 26.

april

2004 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og den 7. april

2004

et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse. Integrationsministeren har besvaret 3 af disse

spørgsmål,

Læs alt

mens de øvrige forventes besvaret inden lovforslagets 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret

.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget lægger vægt på, at der

overordnet set er tale om en lempelse af visumreglerne, som gør, at flere vil

kunne få visum. Derfor er vi tilfredse med, at integrationsministeren under

førstebehandlingen tilkendegav følgende: »Udlændingestyrelsen vil normalt kun

stille kravet om sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor en visumansøger i dag

ville få afslag. Det betyder med andre ord, at flere vil kunne få visum.«

Socialdemokratiet tilkendegav under førstebehandlingen af

lovforslaget, at vi accepterer, at sikkerhedsstillelsen skal forfalde, hvis

en

visumholder søger og får afslag på asyl i Danmark eller et andet

Schengenland.

Vi tilkendegav ved samme lejlighed, at vi ikke mener, at den skal forfalde,

hvis der indgives en berettiget ansøgning, som imødekommes af

udlændingemyndighederne. Vi er tilfredse med, at ministeren i et svar til

udvalget har tilkendegivet følgende: »Hvis der under en udlændings

visumophold

i Danmark – efter at der i forbindelse med visumudstedelsen er stillet

økonomisk sikkerhed – opstår begivenheder i udlændingens hjemland, som

medfører, at udlændingen nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse ved

tilbagevenden (de såkaldte flygtninge »sur-place«), f.eks. hvis der under

visumopholdet finder et magtskifte sted i hjemlandet, der skaber risiko for

forfølgelse af udlændingen, og hvis udlændingen på den baggrund indgiver

ansøgning om asyl, vil der dog konkret kunne foreligge hensyn af humanitær

karakter, der afgørende taler imod, at det beløb, der er stillet som

sikkerhed,

skal forfalde til betaling.«

Socialdemokratiet opfatter sikkerhedsstillelsen som en ventil,

som skal bremse chanceryttere. Derfor er den sociale skævvridning, som

sikkerhedsstillelsen også kan medføre, en utilsigtet sideeffekt. Enkelte

ubemidlede, f.eks. mennesker på starthjælp og studerende, kan ikke rejse den

nødvendige sikkerhedsstillelse gennem et almindeligt pengeinstitut. Det

finder

Socialdemokraterne bekymrede.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser ændringerne og

stramningerne af visumreglerne velkommen.

Dansk Folkeparti lægger specielt vægt på de skærpede

betingelser, bl.a. at der for visse persongrupper stilles krav om en

sikkerhed

på 50.000 kr. hos en herboende person, og at sikkerheden forfalder til

betaling, såfremt udlændingen overtræder visumbetingelserne. Vi hæfter os

også

ved, at visumansøgere, som overtræder visumbetingelserne, som udgangspunkt

ikke

kan få visum igen i normalt 5 år.

Det er ligeledes Dansk Folkepartis opfattelse, at det som

udgangspunkt skal tale imod en asylansøgers ansøgning om asyl, hvis

ansøgningen

er indgivet af en person, der er kommet til Danmark på et visum. Tillige bør

det pågældende land omgående rubriceres som et asylland med den virkning, at

det er svært for andre personer fra det pågældende land at få visum.

Dansk Folkeparti skal opfordre regeringen til at arbejde for, at

Schengenlandene snarest

indfører en

parallel til det nye amerikanske US-VISIT Program. Det er vigtigt, at alle,

der

indrejser på visum til Schengenlandene, afgiver fingeraftryk og bliver

fotograferet, ligesom det er vigtigt, at de »afregistreres« ved udrejse. Er

en

person ikke afregistreret, skal personen efterlyses nationalt og

internationalt.

De indsamlede data på visumpersoner skal frit kunne udveksles mellem danske

og

udenlandske myndigheder og kan tillige være vigtige i kampen mod terror,

illegale indvandrere og fupflygtninge.

Det er i orden, at ordningen

om forlængelse af visumopholdet med yderligere tre måneder ophører. Derimod

er

det kritisabelt, at

afviste asylansøgere, der har ansøgt om asyl i

forbindelse med et visumophold, men som medvirker til asylsagens oplysning og

til udrejsen, ikke vil være afskåret fra igen at få visum. Det lyder som en

gratis omgang til at rejse hjem og så forsøge igen senere med en »ny og

bedre«

forklaring. Dansk Folkeparti mener, at der skal slås hårdt ned på personer,

der

har udnyttet et visum og vores gæstfrihed til at ansøge om asyl.

Det er for Dansk Folkeparti en selvfølgelighed, at udlændinge,

der har ansøgt om asyl i forbindelse med et visumophold, og som opholder sig

ulovligt her i landet efter et afslag på asylansøgningen, bliver udvist i

større omfang end hidtil samt bliver indberettet til

Schengeninformationssystemet (SIS). Dansk Folkeparti skal opfordre regeringen

til at indberette alle sådanne personer til SIS.

Den bedre adgang til at udvise udlændinge, der er dømt for

ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, finder Dansk

Folkeparti

helt i orden.

Dansk Folkeparti hilser det virkelig velkomment, at de groveste

former for kriminalitet kan medføre udvisning, uanset varigheden af

udlændingens ophold her i landet og uanset, om den pågældende har

opholdstilladelse

som flygtning. Det er derfor helt i orden, at en dom for børnebortførelse

eller

for menneskehandel nu bliver omfattet af den særlige udvisningsadgang.

Dansk Folkeparti deler i særdeleshed opfattelsen af, at

asylansøgere, som får deres ansøgning behandlet efter den særlige åbenbart

grundløs-hasteprocedure – fordi der er en meget stærk formodning om, at

de ikke

opfylder betingelserne for at få asyl – alene kommer til Danmark for at

opnå

kontante fordele og begå kriminalitet.

Derfor støtter Dansk Folkeparti regeringens ønske om at dæmme op

for denne trafik. Det er derfor helt fint og i orden, at udlændinge, hvis

asylansøgning behandles i åbenbart grundløs-hasteproceduren, og som er

indkvarteret et sted, hvor der er gratis bespisningsordning, ikke får

udbetalt

nogen form for kontante ydelser. Hvis der ikke er tale om gratis

bespisningsordning, kan der kun udbetales ydelser til dækning af

kostudgifter.

Dansk Folkeparti skal opfordre regeringen til, at sådanne udlændinge udvises

hurtigt.

Et

mindretal

i udvalget

(SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet

vil til andenbehandlingen stille ændringsforslag til lovforslaget, som bl.a.

i

selve lovteksten indsætter, hvilke grupper der ikke kan kræves økonomisk

sikkerhedsstillelse for i forbindelse med visumansøgning, og hvilke

referencepersoner der ikke skal stille økonomisk sikkerhed.

SF tager desuden afstand fra den ændring af praksis for

forlængelse af retten til ophold her i landet, der er lagt op til i

lovforslagets bemærkninger under pkt. 2.5. Efter SF’s opfattelse bør der

være

videre adgang til forlængelse af visum.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Det Radikale Venstre finder det positivt, at det bliver muligt

for flere mennesker at få besøgsvisum til Danmark. Under førstebehandlingen

påpegede vi imidlertid en række problemstillinger, som ikke var fuldt belyst

ved betænkningsafgivelsen. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt

asylansøgere

kan komme i en situation, hvor de reelt betaler for at få asyl. Ligeledes er

vi

usikre på, hvad de nye regler for forlængelse af visum reelt indebærer for

f.eks. ægtefæller, som ikke har mulighed for at bo sammen her i landet. Disse

spørgsmål ønsker vi afklaret inden endelig stillingtagen til lovforslaget. Vi

ønsker derfor at få lovforslaget tilbage i udvalget efter andenbehandlingen

til

fornyet udvalgsbehandling med henblik på afgivelse af en tillægsbetænkning.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget. Det vil, som Dansk

Folkeparti fuldstændig korrekt sagde det under førstebehandlingen, medføre en

stramning på et område, som efter vores opfattelse skriger på en lempelse.

Den

holdning, som ligger bag dette lovforslag, er vi naturligvis imod, og vi

finder

ikke, at regeringen reelt åbner for en lempelse, selv om det er hvad den

siger

den gør.

Enhedslisten har tidligere i dette folketingsår stillet forslag

om, at der indføres et retskrav på besøgsvisum, fordi der efterhånden er så

mange tilfælde af urimelige afslag på visum til familiemedlemmer og andre,

som

ønsker at komme på et kort besøg her i landet (jf. beslutningsforslag nr. B

35). Hensigten med forslaget var at skære igennem alle disse menneskers

problemer og skabe en klar og gennemskuelig retstilstand for alle, både

gæster

og værter. Folketingets flertal ville desværre ikke være med til denne

afklaring, men det er jo meget karakteristisk for den politiske korrekthed,

som

præger dette område. Det er selvfølgelig ærgerligt, og de tusindvis af

mennesker, som hvert år rammes af den aktuelle stramme visumpolitik, ved nu,

hvor de skal rette deres vrede og frustration hen.

Vores modstand mod disse stramninger bygger konkret på flere

forhold, hvoraf tre skal anføres her. Indførelsen af, at der skal stilles en

økonomisk garanti for at få besøg fra visse lande, vil i praksis betyde, at

det

for mindrebemidlede vil blive vanskeligere at få besøg. Ganske vist skriver

ministeren

i lovforslagets bemærkninger, at det ikke er 50.000 kontante kroner, der skal

lægges på bordet, men at beløbet skal stilles som en garanti. Hvis man

imidlertid er arbejdsløs eller har et almindeligt job til en ganske jævn løn

for slet ikke at tale om, at man er blandt de mennesker, som regeringen har

sendt ned på starthjælpens kummerlige niveau, vil det være vanskeligt at

stille

en sådan garanti.

For det andet går vi imod forslaget, fordi man med garantikravet

skaber en tvangsmæssig situation mellem vært og gæst. Hvis en visumgæst søger

asyl, f.eks. fordi der er sket noget i hjemlandet efter udrejsen, kan det

føre

til, at garantibeløbet skal betales til staten af værten. Hvordan tror man,

det

vil stille en oprigtigt bekymret person, som frygter at rejse tilbage til

mulig

forfølgelse, at vide, at hans værter, som har været så venlige at stille en

garanti, pludselig bliver plukket af staten for 50.000 kr.? Det er klart, at

det vil de fleste have det utrolig dårligt med.

For det tredje går vi imod forslaget, fordi det kan

vanskeliggøre muligheden for at søge asyl ad legal vej. Det er jo sådan, at

mange af de regler, der er lavet, især i EU, reelt kommer til at gavne

menneskesmuglerne, fordi det ikke er muligt at komme til Fort Europa uden at

betjene sig af deres smugling. En af de få tilbageværende mulighederne har

været at få et besøgsvisum og så søge asyl, når man var her. Det bliver gjort

vanskeligere med dette lovforslag og vil kun være til gavn for

menneskesmuglerne. Virkeligheden er jo, at hvis man ikke har et visum, så vil

der for mange af de folk, vi taler om, slet ikke være mulighed for at komme

ind

i landet og dermed i sikkerhed for forfølgelse.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Irene Simonsen (V)

Bodil Kornbek (KD)

Marianne Pedersen (V)

Jørgen Winther (V)

fmd.

Peter Skaarup (DF)

Jesper Langballe (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Lotte Bundsgaard (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

nfmd.

Kamal Qureshi (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Karen J. Klint (S)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 223

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra integrationsministeren

2

Supplerende høringssvar og notat, fra

integrationsministeren

3

Supplerende høringssvar og notat, fra

integrationsministeren

4

Forslag til tidsplan for udvalgets arbejde med

lovforslaget

5

Spm. 1 om den nuværende kontrol med visumreglerne, til

integrationsministeren

Spm. 2 om fremtidig kontrol med overholdelse af visumregler,

til integrationsministeren

6

Svar på spm. 1 om den nuværende kontrol med

visumreglerne, fra integrationsministeren

Svar på spm. 2 om fremtidig kontrol med overholdelse af

visumregler, fra integrationsministeren

7

Supplerende høringssvar og notat, fra

integrationsministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Spm. 3, om mennesker, som kommer til Danmark på et visum

og under opholdet søger og får asyl, ikke indirekte kommer til at betale

herfor,

ved at referencens depositum inddrages, til integrationsministeren

Spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag om,

hvilke personer der aldrig kan kræves depositum for, til

integrationsministeren

Spm. 5 om redegørelse for, om man vil dispensere for

kravet om depositum, til integrationsministeren

Spm. 6 om, hvad forskellen præcis er mellem de nuværende

visumregler og de af regeringens foreslåede regler, til

integrationsministeren

Spm. 7 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som

sikrer status quo, hvad angår mulighed for forlængelse af visum, til

integrationsministeren

10

Svar på spm. 3, om mennesker, som kommer til Danmark på

et visum og under opholdet søger og får asyl, ikke indirekte kommer til at

betale

herfor, ved at referencens depositum inddrages, fra integrationsministeren

11

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

Lignende dokumenter