Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om politiets virksomhed

2003/1 LSV 159Lovforslag som vedtagetFolketinget27. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2004

Forslag

til

Lov om politiets virksomhed

Kapitel 1

Politiets formål og virke

§ 1.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet.

Politiet

skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende

virksomhed.

Kapitel 2

Politiets opgaver

§ 2.

Politiet har til opgave

1)

at forebygge

strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for

enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

2)

at afværge fare for

forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed,

3)

at bringe strafbar

virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,

4)

at yde borgerne

bistand i andre faresituationer,

5)

Læs alt

at udføre kontrol og

tilsynsopgaver efter gældende ret,

6)

at yde andre

myndigheder bistand efter gældende ret og

7)

at udføre andre

opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig

tilknytning

til politiets virksomhed.

Kapitel 3

Politiets indgreb

Almindelig bestemmelse

§ 3.

Politiet kan uden for de tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i anden

lovgivning,

alene foretage indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af

bestemmelserne i dette kapitel.

Orden og sikkerhed

§ 4.

Politiet har til opgave

at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for

enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Stk. 2.

I

det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare som nævnt i stk. 1,

kan politiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til

områder.

§ 5.

Politiet har til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige

orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Stk. 2.

Med henblik

på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over

for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan

herunder

1)

udstede påbud,

2)

besigtige en persons

legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den

pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af

genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at

udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt

3)

fratage personer

genstande.

Stk. 3.

Findes

mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at

afværge

faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller dem, der giver

anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som

muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.

Stk. 4.

Politiet

kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,

når

det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.

§ 6.

På

steder, hvor der efter lov om våben og eksplosivstoffer § 4,

stk. 1,

gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v., kan politiet besigtige en

persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med

henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, jf.

stk. 2.

Stk. 2.

Besigtigelse

og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det

med

henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som

indebærer

fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Stk. 3.

Beslutning

om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politimesteren

(politidirektøren) eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal

være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og

tidsrum, som beslutningen gælder for.

Offentlige forsamlinger og opløb

§ 7.

Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.

Stk. 2.

Politiet

har ret til at overvære offentlige forsamlinger. Offentlige forsamlinger skal

anmeldes til politiet i det omfang, det følger af regler fastsat i medfør af

denne lovs § 23.

Stk. 3.

Politiet kan

give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte,

eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er

begrundet

frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder

betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den

offentlige sikkerhed.

Stk. 4.

Politiet

kan forbyde forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befrygtes fare

for den offentlige fred.

Stk. 5.

Er en

forsamling under åben himmel til fare for den offentlige fred, kan politiet

give påbud om, at forsamlingen skal opløses.

Stk. 6.

Efterkommes

et forbud efter stk. 4 eller et påbud efter stk. 5 ikke, anses

mængden for opløst, og politiet kan da skride ind som ved opløb.

§ 8.

Politiet kan ved offentlige forsamlinger under åben himmel gribe ind over for

forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse

af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige

sikkerhed.

Stk. 2.

Ved andre

offentlige forsamlinger end dem, der er nævnt i stk. 1, kan politiet

efter

anmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere,

der

giver anledning til fare for ordensforstyrrelse. Politiet kan uden anmodning

fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver

anledning til fare for alvorlig ordensforstyrrelse eller fare for

sikkerheden.

Stk. 3.

Med henblik

på at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2 kan politiet foretage indgreb

over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan

herunder

1)

udstede påbud,

2)

besigtige en persons

legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den

pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af

genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller

bestemt til at udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige

sikkerhed,

samt

3)

fratage personer

genstande.

Stk. 4.

Findes

mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige til at

afværge

faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der

giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og

skånsom

som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.

Stk. 5.

Politiet

kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,

når

det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2.

§ 9.

Politiet har til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse

af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den

offentlige sikkerhed.

Stk. 2.

Med henblik

på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over

for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan

herunder

1)

udstede påbud,

2)

besigtige en persons

legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den

pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af

genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller

bestemt til at udgøre en fare for enkeltpersoners eller den offentlige

sikkerhed, samt

3)

fratage personer

genstande.

Stk. 3.

Findes

mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at

afværge

faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der

giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og

skånsom

som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.

Stk. 4.

Politiet

kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,

når

det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.

Stk. 5.

Politiet

kan sprede et opløb, hvis de tilstedeværende tre gange i kongens og lovens

navn

forinden forgæves er opfordret til at spredes. Angribes politiet, kan et

opløb

spredes, uden at de tilstedeværende forinden er opfordret hertil. Politiet

kan

anvende magt for at sprede et opløb.

Svage og udsatte persongrupper

§ 10.

Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på

sig selv på grund af sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt, og

som

træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre

eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at

personen

umiddelbart har behov for lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af

en læge.

Stk. 2.

Politiet

kan besigtige den syge eller hjælpeløse persons legeme, undersøge tøj og

andre

genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sig

adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på

1)

at vurdere personens

tilstand og faren for den pågældende,

2)

at afværge faren for

personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed eller

3)

at fastlægge den

pågældendes identitet.

Stk. 3.

Med henblik

på at afværge faren for den syge eller hjælpeløse person eller andre eller

for

den offentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over

for den pågældende, herunder udstede påbud og fratage vedkommende genstande.

Stk. 4.

Findes

mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at

afværge faren for den syge eller hjælpeløse person eller andre eller for den

offentlige orden eller sikkerhed, kan den syge og hjælpeløse person om

nødvendigt frihedsberøves med henblik på hjemtransport, lægeundersøgelse

eller

overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende.

Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt.

§ 11.

Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på

sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller

bedøvende midler, og som træffes under forhold, der indebærer fare for den

pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

Er

der mistanke om, at personen er syg eller har pådraget sig skader af ikke

ringe

omfang, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

Stk. 2.

Politiet

kan besigtige personens legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunder

køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke

frit

tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på

1)

at vurdere personens

tilstand og faren for den pågældende,

2)

at afværge faren for

personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed eller

3)

at fastlægge

personens identitet.

Stk. 3.

Med henblik

på at afværge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige

orden

eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over for den berusede,

herunder udstede påbud og fratage vedkommende berusende eller bedøvende

midler

eller andre genstande.

Stk. 4.

Findes

mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at

afværge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden

eller

sikkerhed, kan den berusede om nødvendigt frihedsberøves med henblik på

hjemtransport, overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af

den pågældende, indbringelse til hospital, forsorgshjem eller lignende eller

indsættelse i detention. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom

som muligt.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om anbringelse i detention,

herunder om lægeundersøgelse og tilsynet med den anbragte.

§ 12.

Et

barn under 12 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må

ikke anbringes i detention.

Stk. 2.

Et barn

under 15 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må kun

anbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt

uforsvarlig

som følge af barnets adfærd. Træffes der beslutning om anbringelse af et barn

under 15 år i detention, skal barnet hurtigst muligt undersøges af en læge.

Detentionsanbringelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må

ikke

udstrækkes ud over 4 timer, medmindre det ikke er muligt inden for denne tid

at

overgive barnet til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af barnet.

Stk. 3.

Har

politiet frihedsberøvet et beruset barn under 15 år, skal der hurtigst muligt

ske underretning til forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder

eller andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af barnet.

Stk. 4.

Anbringes

et barn i alderen 15 til og med 17 år i detentionen, skal politiet rette

henvendelse til hjemmet med henblik på at underrette om

detentionsanbringelsen.

§ 13.

Træffes et barn i andre tilfælde end nævnt i §§ 10 og 11 under forhold,

som indebærer fare for barnets sikkerhed eller sundhed, skal politiet tage

sig

af barnet. Er der mistanke om, at barnet er sygt eller har pådraget sig

skader

af ikke ringe omfang, skal barnet straks undersøges af en læge.

Stk. 2.

Politiet

kan besigtige et barns legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunder

køretøjer, i barnets besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke frit

tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på

1)

at vurdere faren for

barnet,

2)

at afværge faren for

barnet eller

3)

at fastlægge barnets

identitet.

Stk. 3.

Med henblik

på at afværge faren for barnet kan politiet foretage indgreb over for barnet,

herunder udstede påbud og fratage barnet genstande.

Stk. 4.

Findes

mindre indgribende midler som nævnt i stk. 2 og 3 ikke tilstrækkelige

for

at afværge faren for barnet, kan barnet om nødvendigt frihedsberøves med

henblik på overgivelse til forældremyndighedens indehaver, de sociale

myndigheder eller andre, der på forsvarlig vis er i stand til at tage sig af

barnet. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må

så

vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.

Kapitel 4

Politiets anvendelse af magt

Almindelige bestemmelser

§ 14.

Bestemmelserne

i dette kapitel gælder for politiets magtanvendelse såvel inden for som uden

for strafferetsplejen.

§ 15.

Politiet

må anvende magt

1)

med henblik på at

forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden

samt

fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed,

2)

med henblik på at

kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben,

3)

med henblik på at

bringe strafbar virksomhed til ophør eller i forbindelse med efterforskning

og

forfølgning af strafbare forhold,

4)

som led i bistand til

andre myndigheder,

5)

som led i udførelse

af kontrol- og tilsynsopgaver samt

6)

med henblik på at

vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpeløs person befinder sig

i

fare.

§ 16.

Politiets

magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler

og

i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges

beskyttet. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om

magtanvendelsen

indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade.

Stk. 2.

Magt skal anvendes så

skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader

begrænses til et minimum.

Særlige bestemmelser om visse magtmidler

§ 17.

Skydevåben må kun

anvendes med henblik på

1)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende farligt angreb på person,

2)

at afværge

overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager

sig alvorlige helbredsskader,

3)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende farligt angreb på samfundsvigtige institutioner,

virksomheder eller anlæg,

4)

at sikre pågribelsen

af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt

eller gennemført et farligt angreb på person, medmindre der ikke skønnes at

være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant

angreb,

5)

at sikre pågribelsen

af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt

eller gennemført et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner,

virksomheder eller anlæg, eller

6)

at sikre pågribelsen

af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have begået

alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod

statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder.

Stk. 2.

Før

politiet afgiver skud, der indebærer risiko for skade på person, skal det så

vidt muligt først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud tilkendegives

vedkommende, at politiet har til hensigt at skyde, hvis ikke politiets påbud

efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har

mulighed for at efterkomme påbuddet.

Stk. 3.

Er

der nærliggende risiko for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun

skydes

i yderste nødsfald.

Stk. 4.

En

polititjenestemand, der er under direkte kommando, må kun anvende skydevåben

efter ordre fra en leder, medmindre der foreligger en situation som nævnt i

stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

Stk. 5.

Har

politiets skudafgivelse medført skade på person, skal den pågældende straks

undersøges af en læge.

§ 18.

Stav

må kun anvendes med henblik på

1)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på person,

2)

at afværge

overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,

3)

at afværge et påbegyndt

eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder

eller

anlæg,

4)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,

5)

at sikre

gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,

eller

6)

at sikre

gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand,

såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og

mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

Stk. 2.

Før

stav tages i brug med henblik på rydning af gader, bygninger m.v. for et

større

antal personer, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at

politiet

har til hensigt at bruge stav, hvis politiets påbud ikke efterkommes. Det

skal

endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at

efterkomme

påbuddet.

Stk. 3.

Har

politiets brug af stav mod person medført skade, skal den pågældende straks

undersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade

lægeundersøgelse.

§ 19.

Hunde må kun anvendes med henblik på

1)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på person,

2)

at afværge

overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,

3)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,

virksomheder eller anlæg,

4)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,

5)

at sikre pågribelse

af personer,

6)

at sikre

gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,

eller

7)

at sikre

gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand,

såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og

mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

Stk. 2.

Før hund

tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende,

at

politiet har til hensigt at bruge hund, hvis ikke politiets påbud

efterkommes.

Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at

efterkomme påbuddet.

Stk. 3.

Har

politiets brug af hund mod person medført skade, skal den pågældende straks

undersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade

lægeundersøgelse.

§ 20.

Gas må kun anvendes med henblik på

1)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på person,

2)

at afværge

overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,

3)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,

virksomheder eller anlæg,

4)

at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom eller

5)

at sikre

gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv eller passiv

modstand.

Stk. 2.

Før gas

tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende,

at

politiet har til hensigt at bruge gas, hvis ikke politiets påbud efterkommes.

Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at

efterkomme påbuddet.

Stk. 3.

Har

politiets brug af gas mod person medført gener, der skønnes at kræve

lægehjælp,

skal den pågældende straks undersøges af en læge.

§ 21.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets anvendelse af

skydevåben, stav, hund og gas.

Stk. 2.

Justitsministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler om politiets

anvendelse

af magt.

Kapitel 5

Politiets selvhjælpshandlinger

§ 22.

Politiet kan lade foranstaltninger udføre, når

1)

den ansvarlige har

undladt at efterkomme påbud udstedt i medfør af denne lov eller regler

udstedt

med hjemmel i loven og den ansvarlige er gjort bekendt med, at undladelse af

at

efterkomme påbuddet kan få denne følge, eller

2)

øjeblikkelig

indgriben er nødvendig til beskyttelse af enkeltpersoners eller den

offentlige

sikkerhed eller for at undgå betydelige forstyrrelser af den offentlige

orden.

Stk. 2.

Den

ansvarlige er forpligtet til at dække politiets udgifter i forbindelse med

foranstaltninger udført i medfør af stk. 1. Der er udpantningsret for

disse udgifter.

Kapitel 6

Bemyndigelsesbestemmelser

§ 23.

Justitsministeren fastsætter regler om sikring af den offentlige orden samt

beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af

fare

eller ulempe for færdslen, dyr på offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre

og opslag, erhvervsvirksomhed på veje, offentlige forlystelser, renholdelse

af

veje m.v.

Stk. 2.

De i medfør

af stk. 1 fastsatte bestemmelser kan indeholde regler om, at

politimesteren (politidirektøren) kan udstede midlertidige påbud eller forbud

med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller

enkeltpersoners

eller den offentlige sikkerhed.

Stk. 3.

Det kan i

regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 fastsættes, at overtrædelse af

reglerne eller overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller

forbud

udstedt i medfør af sådanne regler straffes med bøde. Det kan endvidere

fastsættes, at der ved overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske

personer) kan pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 24.

Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte en

politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.

Stk. 2.

Forslag til

en politivedtægt udarbejdes af politimesteren (politidirektøren) efter

drøftelse med den eller de berørte kommuner.

Stk. 3.

En

politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den offentlige orden,

bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed

samt

bestemmelser om udstedelse af midlertidige forbud eller påbud.

Stk. 4.

Det kan i

en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af vedtægtens bestemmelser eller

overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i

medfør af vedtægten straffes med bøde. Det kan endvidere fastsættes, at der

ved

overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges

selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5.

Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 25.

Loven træder i kraft den 1. august 2004.

§ 26.

Lov af 11. februar 1863 angaaende Omordning af Kjøbenhavns politi m.v. og lov

nr. 21 af 4. februar 1871 indeholdende Bestemmelser om Politiet uden for

Kjøbenhavn ophæves.

Stk. 2.

De i medfør

af de i stk. 1 nævnte love udstedte politivedtægter forbliver i kraft

indtil den 1. juli 2005.

§ 27.

I

lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003,

som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 352 af 19. maj 2004, ophæves

§ 108.

§ 28.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

eller grønlandske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter