Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om landbrugsejendomme

2003/1 LSV 113Lovforslag som vedtagetFolketinget27. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af

Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2004

Forslag

til

Lov

om landbrugsejendomme

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven har til formål at

1)

sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme

under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier,

2)

sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en

forbedret konkurrenceevne i disse erhverv,

3)

tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og

4)

bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i

jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for

jordbrugserhvervene.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2.

Ved en landbrugsejendom forstås i denne lov en ejendom, der er noteret som

en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Stk. 2.

En landbrugsejendom

er undergivet landbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommen er omfattet af

Læs alt

reglerne i denne lov.

Stk. 3.

Ved en

landbrugsbedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til

jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om

drift af landbrugsjorder, og som drives af samme fysiske eller juridiske

person, jf. dog § 20, stk. 7. Bedriften kan bestå af en eller flere

landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer.

Kapitel 3

Planlægning

§ 3.

Amtsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med

kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af

jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår

i

region-, kommune- og lokalplanlægningen. På Bornholm udarbejdes analysen dog

af

Bornholms Kommunalbestyrelse.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for udarbejdelsen og

indholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for varetagelsen af de

jordbrugsmæssige

interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen.

Kapitel 4

Notering som

landbrugsejendom

§ 4.

En ejendom kan på ejerens begæring noteres som en landbrugsejendom i

matrikelregistret, hvis ejendommen er på 2 ha eller derover og ejendommen

anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage,

planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed og er forsynet med en

beboelsesbygning.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri lader på grundlag af den seneste vurdering til

ejendomsværdi og grundværdi foretage notering af landbrugspligt på arealer,

der

uden at være omfattet af noteringen i matrikelregistret er vurderet under en

landbrugsejendom. Der ses dog bort fra arealer, der er fraskilt ejendommen

inden for de seneste 5 år.

Stk. 3.

Ministeren kan

fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.

§ 5.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal ændre matrikelregistrets notering af

ejendomme som landbrugsejendomme i overensstemmelse med de forandringer, der

følger af lovens regler om notering og ophævelse af landbrugspligt, ændring

af

landbrugsejendomme m.v.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om den dokumentation, der

skal forevises Kort- og Matrikelstyrelsen ved forandringer i

matrikelregistret,

herunder om, at en praktiserende landinspektør kan afgive erklæring om, at

lovens regler er opfyldt.

Kapitel 5

Ophævelse eller

bortfald af landbrugspligt

§ 6.

Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom eller ved udstykning,

arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2,

ved

erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis

1)

jorden inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med

boliger og dertil hørende fællesarealer, til erhverv m.m., til offentlige

formål eller til sommerhusbebyggelse m.v., som udelukker en senere anvendelse

til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde

eller

i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er

udlagt til de nævnte formål,

2)

der foreligger landzonetilladelse til bebyggelse m.v. efter lov om

planlægning og jorden inden 5 år skal anvendes til formål, der udelukker en

senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Ved parceller til helårs- og

fritidsboliger skal arealet af hver enkelt parcel dog være under 2 ha og

udgøre

en sammenhængende lod,

3)

jorden agtes anvendt til supplering af en fritliggende parcel i

landzone med helårs- eller fritidsbolig og parcellen efter suppleringen er

under 2 ha og udgør en sammenhængende lod,

4)

arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af offentlige danske

myndigheder,

5)

arealer, der er over 20 ha, ønskes oprettet som en selvstændig

ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en

sammenhængende fredskov,

6)

jorden agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt,

hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha,

7)

arealer,

der er under 2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24,

stk. 3, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter, idet det er en

betingelse,

a)

at

arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i

§ 24,

stk. 4, og

b)

at

der tinglyses deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige

værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn el.lign., herunder

bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres,

at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i

overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4,

eller

8)

arealer,

der er under 2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment

vandforsyningsanlæg

med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en

betingelse,

a)

at

arealet ligger inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et

indsatsområde, og der ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig

indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i

lov om vandforsyning, og

b)

at

der tinglyses deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges

landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af

drikkevandsressourcen det pågældende sted.

Stk. 2.

Når landbrugspligten

ved udstykning el.lign. ophæves på en del af en landbrugsejendom og den

øvrige

del af ejendommen opretholdes med landbrugspligt, er det en betingelse for

ophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, at ejendommens beboelsesbygning

ligger

på restejendommen, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. §§

9

og 10.

Stk. 3.

Når en

landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning eller på anden måde

nedbringes under 2 ha og beboelsesbygningen ligger på denne del af

ejendommen,

bortfalder landbrugspligten. Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning

må

dog ikke nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha.

Stk. 4.

Landbrugspligten kan

på ejerens begæring ophæves på en landbrugsejendom, der ved lovens

ikrafttræden

er under 2 ha, hvis ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning

.

Stk. 5.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at landbrugspligten

kan

ophæves uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1-4.

§ 7.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter ansøgning meddele

tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, jf. stk. 2-5.

Stk. 2.

Ministeren kan

meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold

taler

for det.

Stk. 3.

Ministeren kan

meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha,

der

ønskes erhvervet af en fond, jf. § 24, til naturformål af almen

samfundsmæssig

karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1,

nr. 7, og § 7, stk. 5.

Stk. 4.

Ministeren kan

meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på en landbrugsejendom på

2

ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, som

drives med et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligten kan endvidere ophæves,

hvis der er tale om supplering af en sådan gartneriejendom eller planteskole

uden landbrugspligt.

Stk. 5.

Ophævelse af

landbrugspligt kan betinges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og

afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i § 29

eller

som en bygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvis arealet ikke inden en

nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet,

eller

hvis arealet ikke længere anvendes til det omhandlede formål. Ophævelse af

landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder

fraskilles ejendommen og afhændes til sammenlægning med anden

landbrugsejendom

eller som en bygningsløs ejendom, jf. § 10.

Kapitel 6

Bopælskrav,

beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v.

§ 8.

Kravet om fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16,

skal opfyldes af en erhverver i mindst 8 år.

Stk. 2.

Den, der som ejer

eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvori der indgår en eller flere

landbrugsejendomme, eller som bestyrer varetager driften for ejerens eller

forpagterens regning, skal have fast bopæl på en landbrugsejendom inden for

bedriften, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3.

Den, der har

bopælspligt på en landbrugsejendom efter loven, skal have fast og varig bopæl

på den pågældende ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den

pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved at

have fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af den pågældendes ægtefælle

eller samlever. Boligen skal desuden tjene som hovedbopæl i skattemæssig

forstand.

Stk. 4.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kravet om fast

og

varig bopæl samt regler om, hvornår en person kan betragtes som en samlever,

jf. stk. 3.

Stk. 5.

Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når

særlige forhold taler for det.

§ 9.

En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning,

medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med

beboelsesbygning, jf. § 10.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om størrelse, beliggenhed

og karakter af den i stk. 1 nævnte beboelsesbygning.

Stk. 3.

Beboelsesbygningen på

en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige. Hvis den ødelægges,

forfalder eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse genopføres eller

istandsættes inden 2 år, jf. dog § 10.

Stk. 4.

Hvis ubenyttede

bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til

omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist

at

bringe disse i en sådan stand, at de ikke længere virker stærkt skæmmende,

eller at fjerne bebyggelsen. Det samme gælder, hvis bygninger, som er delvis

nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum

henstår i en sådan tilstand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til

omgivelserne.

Stk. 5.

Ministeren kan

dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde taler for

det.

Stk. 6.

Hvis en

landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over 2 år eller har været

ubeboet og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i over 2 år i

strid

med bestemmelserne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravet om, at en

landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, og bestemme, at

der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved

førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående

landbrugsejendom efter reglerne i § 29 eller som en bygningsløs

landbrugsejendom, jf. § 10.

§ 10.

Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en

anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse

eller

fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der

tinglyses

deklaration som nævnt i stk. 2. Der skal dog mindst opretholdes en

beboelsesbygning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen.

Beboelsesbygningen kan fraskilles med et areal under 2 ha uden

landbrugspligt,

jf. dog § 6, stk. 3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller derover som en

landbrugsejendom, jf. § 30, stk. 1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal

være

på mindst 2 ha.

Stk. 2.

Når

beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration

på

den bygningsløse landbrugsejendom om,

1)

at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på

ejendommen,

2)

at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med

beboelsesbygning, og

3)

at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden

landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2.

Stk. 3.

Et areal på 2 ha

eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en

bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende

landinspektør,

når

1)

jorden afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med

beboelsesbygning,

2)

der er indgået aftale om køb af jorden som en bygningsløs

landbrugsejendom,

3)

betingelserne for erhvervelse af jorden som en selvstændig

landbrugsejendom er opfyldt,

4)

betingelsen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for

hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og

5)

der på ejendommen tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan endvidere

oprettes bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der erhverves

af en offentlig myndighed, et vandforsyningsselskab eller en fond, jf. §§

22-24. Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved

erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at

betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt.

Stk. 5.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til at fravige reglerne

i

stk. 1-4, når særlige forhold taler for det.

§ 11.

En landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de

erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, til natur og miljø og

til bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål

betragtes

også som forsvarlig drift.

Stk. 2.

Ingen del af en

landbrugsejendom må tages i brug til ikkejordbrugsmæssige formål, medmindre

en

sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om

planlægning

eller lov om råstoffer.

Kapitel 7

Personers

erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone

A. Fri handel

§ 12.

Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er under 30 ha, kan

erhverves af en person, hvis

1)

erhververen er fyldt 18 år,

2)

erhververen eller dennes børn under 18 år ikke inden erhvervelsen

er ejer eller medejer, jf. § 18, af en landbrugsejendom, og

3)

erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om

fast bopæl på ejendommen, jf. § 8.

Stk. 2.

Adkomst på en

landbrugsejendom i landzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kan

erhverves,

hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1 og

1)

opfylder de krav til en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og

2)

selv driver ejendommen.

Stk. 3.

Er erhververen eller

dennes børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller flere

landbrugsejendomme, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en

landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

erhververen er fyldt 18 år,

2)

erhververen har eller inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder

kravet om fast bopæl, jf. § 8,

3)

erhververen opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, om en

jordbrugsuddannelse, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede

eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover,

4)

erhververen selv driver ejendommen, hvis det samlede areal af de

efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller

derover,

5)

alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme

ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den

ejendom, hvor erhververen bor eller tager fast bopæl, jf. dog stk. 4,

6)

erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet

areal på mere end 400 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen

højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og

7)

reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33, er

opfyldt, når erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et

areal på mere end 100 ha.

Stk. 4.

Afstandsgrænsen

gælder ikke ved erhvervelse af væksthusgartnerier og planteskoler, som drives

med et erhvervsmæssigt sigte.

Stk. 5.

Ved opgørelse af

areal efter stk. 1-3 medregnes ikke arealer, der er pålagt fredskovspligt, og

arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer,

strandbredder og lign. Der medregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må

tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig

myndighed eller ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvor aftalen har en

varighed

på mindst 20 år.

Stk. 6.

Ved opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf.

stk. 3, nr. 6, medregnes også arealer af landbrugsejendomme, hvor

den

pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer

kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21,

idet

der medregnes den del af ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den

pågældendes anpart eller del af selskabskapitalen, eventuelt ved en

holdningkonstruktion. Hvis personen ejer aktier eller anparter, der

repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en

landbrugsejendom

efter § 20, medregnes dog hele ejendommens areal, jf. § 20,

stk. 7.

Stk. 7.

Ved opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme,

jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor

den pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer

kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en

holdningkonstruktion, jf. §§ 20 og 21. Størrelsen af disse dele af

ejendomme medregnes efter tilsvarende retningslinjer som i stk. 6.

§ 13.

Uanset bestemmelserne i § 12 kan en person, der ikke i forvejen er ejer

eller medejer af en landbrugsejendom, erhverve adkomst på en landbrugsbedrift

bestående af flere landbrugsejendomme i landzone, hvis

1)

overdrageren har haft lovlig adkomst på alle landbrugsejendomme

inden for bedriften,

2)

erhververen er fyldt 18 år,

3)

erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om

fast bopæl, jf. § 8,

4)

erhververen opfylder kravet om en jordbrugsuddannelse, jf. § 12,

stk. 2, nr. 1, og

5)

erhververen selv driver ejendommene, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.

B. Arv m.v.

§ 14.

Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone

ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra

ægtefælle, hvis ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen.

Stk. 2.

Andre end ejerens

ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv,

hvis

1)

arveladeren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den

pågældende ejendom i mindst 8 år, og

2)

erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast

bopæl, jf. § 8.

C. Familiehandel

§ 15.

Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens

ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en

person,

der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis

1)

overdrageren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den

pågældende ejendom i mindst 8 år,

2)

erhververen er fyldt 18 år og

3)

erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast

bopæl, jf. § 8.

D. Erhvervelse af

en anpart

§ 16.

En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i

landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv

fra

ægtefælle, hvis overdrageren eller arveladeren har haft lovlig adkomst på den

pågældende anpart i ejendommen.

Stk. 2.

Herudover kan en

person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

erhvervelsen sker ved

a)

arv,

b)

overdragelse fra ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn,

svigerbørn eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje eller

c)

overdragelse i fri handel, hvor ejerkredsen udgøres af

erhververen, dennes ægtefælle eller samlever, erhververens søskende,

søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre eller beslægtede i ret op- eller

nedstigende linje og erhververen opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr.

6,

og

2)

mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller

derover af ejendommen og opfylder betingelserne i §§ 12, 13, 14 eller 15.

Stk. 3.

Bortset fra de i stk.

1 og 2 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve

adkomst

på en landbrugsejendom, hvis

1)

mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller

derover af ejendommen og opfylder betingelserne i § 12,

2)

hver enkelt af de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter

erhvervelsen tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en

anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km fra

den

erhvervede landbrugsejendom, idet bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år,

jf. § 8, og

3)

samtlige anpartshavere opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr.

6.

E. Dispensation

§ 17.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra

bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i

stk. 2-7 nævnte tilfælde.

Stk. 2.

Ministeren kan

dispensere fra bopælskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen af hensyn

til

istandsættelse af boligen eller på grund af uddannelse er midlertidigt

forhindret i at opfylde bopælskravet, eller hvor ejendommen i længere tid har

været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning.

Stk. 3.

Ministeren kan

dispensere fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på

grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der

kræves

i henhold til § 12, stk. 2, nr. 1, må antages at være kvalificeret til at

forestå driften af den pågældende ejendom, eller hvor erhververen er under

jordbrugsuddannelse og har gennemført en væsentlig del af denne.

Stk. 4.

Ministeren kan

endvidere dispensere fra uddannelseskravet, hvis det godtgøres, at ejendommen

eller bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give

fuld

beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en

periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder nærmere

angivne

uddannelseskrav.

Stk. 5.

Ministeren kan

dispensere fra afstandsgrænsen i § 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor

erhververen i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme,

der

ligger mere end 10 km fra hinanden, når særlige forhold taler for det.

Stk. 6.

Ministeren kan

meddele dispensation til, at overdragelse af en bedrift bestående af flere

landbrugsejendomme, der ejes lovligt af samme ejer, jf. § 13, kan ske ved, at

ejendommene overdrages enkeltvis eller i anparter over en længere årrække i

forbindelse med et planlagt generationsskifte.

Stk. 7.

Ministeren kan

dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når

1)

erhvervelsen sker med henblik på en anvendelse som anført i § 6,

stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen kan påregnes udlagt til det pågældende

formål

i nær fremtid,

2)

erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en

ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses for ønskelig ud fra en

almindelig samfundsmæssig vurdering,

3)

erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder

anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale,

sundhedsmæssige eller almene rekreative formål eller

4)

erhvervelsen sker i forbindelse med etablering af vådområder,

naturgenopretning el.lign.

Kapitel 8

Supplerende

bestemmelser vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme

A. Definition af

medejerskab

§ 18.

Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på

1/5 eller derover af en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være

medejer

af den pågældende landbrugsejendom.

Stk. 2.

Ejer en person alene

eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af

kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21,

eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af

stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, anses

vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom.

Stk. 3.

En person, der ejer

aktier eller anparter i et selskab, der ejer aktier eller anparter i et

selskab, der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, jf. § 20,

stk.

3, anses ligeledes for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom,

hvis

selskabet ejer 1/5 eller derover af kapitalen i det selskab, der ejer

landbrugsejendommen, eller ejer aktier eller anparter, der repræsenterer

flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20.

Stk. 4.

Hvis der i selskaber,

der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, indgår flere selskaber i

ejerkæden, anses en person, der ejer aktier eller anparter i sådanne

selskaber,

som medejer af ejendommen uanset størrelsen af vedkommendes kapitalandel.

Stk. 5.

En person anses også

for at være medejer af en landbrugsejendom, hvis vedkommendes børn under 18

år

alene ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom som nævnt i

stk. 1 eller alene ejer aktier eller anparter i et selskab som nævnt i stk.

2-4.

B. Frikøbte

ejendomme og familieejendomme

§ 19.

Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 12, stk. 3, nr. 6, ses der

bort fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering

i

henhold til § 11, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om

landbrugsejendomme om, at ejendommen er frikøbt, eller notering i henhold til

§

17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at

ejendommen er en familieejendom.

Stk. 2.

Noteringen i henhold

til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme skal

slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i nævnte lovs

§

17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller besvogret

med

overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen skal tillige

slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar 1965.

Kapitel 9

Selskabers m.v.

erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone

§ 20.

Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og

forblive ejer af en landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i

selskabet og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en person,

der

a)

indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig

adkomst på denne eller

b)

opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen,

jf. §§ 12-15 og 17, dog således, at et eventuelt krav om selv at drive

ejendommen overgår til selskabet,

2)

samtlige øvrige aktier eller anparter ejes af personer, der er den

i nr. 1 nævnte persons ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn,

svigerbørn,

svigerforældre eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje, eller af

pensionskasser og livsforsikringsselskaber og

3)

de i nr. 2 nævnte personer opfylder betingelserne i § 12, stk. 3,

nr. 6.

Stk. 2.

Et selskab, der har

erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i lov om

landbrugsejendomme

som affattet i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 og

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, kan erhverve yderligere

landbrugsejendomme, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 5 er opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at de personer, der ejer kapital i selskabet,

eventuelt i en selskabskonstruktion, jf. § 18, opfylder betingelserne i § 12,

stk. 3, nr. 6.

Stk. 3.

De i stk. 1, nr. 1,

nævnte aktier eller anparter kan ejes af et aktieselskab eller

anpartsselskab,

der fuldt ud ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1,

litra a eller b. De i stk. 1, nr. 2, nævnte aktier eller anparter kan helt

eller delvis ejes af et eller flere aktieselskaber eller anpartsselskaber,

der

fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 4.

For aktieselskabers

vedkommende skal alle aktier noteres på navn.

Stk. 5.

Selskabets vedtægter

og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre selskaber,

jf. stk. 3, må ikke begrænse beføjelserne i selskabet for den person, der

opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.

Stk. 6.

Hvis et selskab ikke

længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal selskabet

afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter

stk.

10, jf. § 41, stk. 2.

Stk. 7.

En landbrugsejendom,

der ejes af et selskab efter reglerne i § 20, og en landbrugsejendom, der

ejes

personligt af den person, der besidder stemmeflertallet, betragtes i relation

til lovens regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og

erhvervelse som en landbrugsbedrift tilhørende samme ejer.

Stk. 8.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af

landbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller

anparter, bopælspligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der

skal tilkomme den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a

eller b.

Stk. 9.

Ministeren kan

desuden fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med

henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og

anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.

Stk. 10.

Ministeren kan

dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 og 3, når særlige forhold taler

for

det.

§ 21.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til,

at en juridisk person i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhandlede tilfælde kan

erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

erhvervelsen sker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-,

forsknings-, eller forædlingsvirksomhed,

2)

erhvervelsen omhandler væksthusgartnerier eller planteskoler, der

drives med et erhvervsmæssigt sigte,

3)

erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i

§ 16, stk. 2 eller 3,

4)

erhververen er en forening, institution m.v., der har til formål

at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, eller

5)

særlige forhold i øvrigt taler for det.

Kapitel 10

Offentlige

myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af

landbrugsejendomme

§ 22.

En offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom

eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for

kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2.

For så vidt angår

folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog

tilladelse fra kirkeministeren.

Stk. 3.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk

offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler

for det.

§ 23.

Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan uden tilladelse erhverve og

bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse

af

drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan,

som

er vedtaget efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 2.

Ejeren af et

alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare

adkomst

på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en

bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af

drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom

skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må

opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3.

Hvis ejeren af

vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det

pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen

eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås

dispensation efter stk. 4.

Stk. 4.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, når

særlige forhold taler for det

.

§ 24.

En fond, der har til formål at støtte almennyttige

naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en

landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis

1)

fonden

har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,

2)

landbrugsejendommen

i dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i

stk. 4, og

3)

fonden

forpligter sig til

a)

at

anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er

fastlagt for den pågældende områdetype, jf. stk. 4,

b)

at

der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og

c)

at

afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i

overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. litra a og b.

Stk. 2.

En fond, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden

tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en

landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik

på

anvendelse til naturformål, jf. § 10, stk. 4. På den bygningsløse

landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig

tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler,

hvorefter en fond, der har til formål at støtte almennyttige

naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve

adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, regler

om,

at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om sådanne fondes

oplysningspligt m.v.

Stk. 4.

Ministeren kan desuden fastsætte regler om, inden for hvilke

områder fonde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en

landbrugsejendom, samt generelle retningslinjer for anvendelsen af de

pågældende jorder.

Stk. 5.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele

tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige

naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i

landzone

eller en del af en landbrugsejendom i landzone til naturformål.

Stk. 6.

En tilladelse efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på

ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet

med

erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens

regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også

stilles

krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier

samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der sikres

offentligheden adgang til arealerne.

Kapitel 11

Fravigelse af

vedtægts- eller fundatsbestemmelser

§ 25.

Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening eller anden

sammenslutning eller fællesskab eller en offentlig eller privat institution

eller en fond kan uanset bestemmelserne i vedtægt, fundats el.lign. afhænde

ejendomme eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt.

Stk. 2.

I det omfang et

selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve

landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af

anden art eller anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af

justitsministeren er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler.

Det

samme gælder for midler, som fremkommer ved salg af ejendomme eller arealer

som

nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

For selskaber m.v.

under offentligt eller andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets

godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats

el.lign.

Kapitel 12

Samdrift og

forpagtning

§ 26.

Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis

1)

ejendommene lovligt ejes af samme ejer, eller

2)

bestemmelserne om forpagtning i §§ 27 og 28 er opfyldt.

Stk. 2.

To eller flere ejere

eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale helt eller delvis at drive

deres bedrifter i fællesskab.

§ 27.

En person kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af

højst 30 år, hvis

1)

forpagteren er fyldt 18 år,

2)

forpagteren i hele forpagtningsperioden opfylder kravet om fast

bopæl, jf. § 8,

3)

forpagteren opfylder uddannelseskravet i § 12, stk. 2, nr. 1, hvis

ejendommens areal er på 30 ha eller derover, eller hvis der er tale om

samdrift

af arealer på 30 ha eller derover, og

4)

forpagteren ikke driver mere end et samlet areal på 500 ha, idet

arealgrænsen dog ikke gælder, hvis forpagteren højst driver arealer fra 5

landbrugsejendomme. Forpagteren kan dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme,

herunder dele af landbrugsejendomme, ud over, hvad denne lovligt ejer.

Stk. 2.

Er forpagteren i

forvejen ejer, medejer eller forpagter af anden landbrugsejendom eller en del

af en sådan, tæller denne ejendom med i begrænsningen i stk. 1, nr. 4, uanset

om der finder samdrift sted.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og

2 gælder også et fællesskab af personer, der opfylder bestemmelserne i § 16,

stk. 2 eller 3, eller et selskab, der opfylder bestemmelserne i § 20, stk. 1

og

2, jf. stk. 3, eller et selskab, som har lovlig adkomst på en eller flere

landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr. 3.

Stk. 4.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1, nr. 3 og 4, medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

Stk. 5.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3,

når forholdene taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan

dog ikke meddeles.

§ 28.

Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske for et

tidsrum af højst 30 år, hvis

1)

forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger,

der indgår i samdrift med en anden landbrugsejendom, og betingelserne i § 27

er

opfyldt,

2)

forpagtningsforholdet alene omfatter vedvarende græsarealer og

naturarealer, som benyttes til græsning, forudsat at det forpagtede areal

ikke

tages i brug til anden anvendelse og forpagteren har fast bopæl inden for en

luftlinjeafstand på 15 km fra arealet,

3)

lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger,

4)

lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med

tilhørende have el.lign., i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for

bedriften,

eller

5)

lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til

opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,

når

særlige forhold taler for det. Dispensation for et længere tidsrum end 30 år

kan dog ikke meddeles.

Stk. 3.

Lejemål vedrørende

landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan uanset bestemmelserne i

lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel,

opsiges med 6 måneders varsel, når boligen ønskes anvendt til opfyldelse af

bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen eller som bolig for personer, der

beskæftiges i bedriften.

Kapitel 13

Omlægning af

jorder mellem landbrugsejendomme

§ 29.

En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom,

kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en

praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis

1)

ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha,

2)

suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km

for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for

fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning og

ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod, og

3)

erhververen ved køb af suppleringsjord opfylder betingelserne for

erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. §§ 12, 16 og 20, idet der dog ses

bort

fra afstandsgrænsen på 10 km.

Stk. 2.

Når erhververen ved

køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere end

100

ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33.

Stk. 3.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

Stk. 4.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,

når

særlige forhold taler for det.

Stk. 5.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at sammenlægning kan ske uden tilladelse i videre omfang

end efter stk. 1.

Kapitel 14

Oprettelse af nye

selvstændige landbrugsejendomme

§ 30.

Når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens § 10

med et jordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettes ejendommen med

beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige

landbrugsejendomme.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade udstykning af en landbrugsejendom

med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme.

Stk. 3.

Ministeren kan

tillade, at tidligere nedlagte landbrugsejendomme og fritliggende

beboelsesejendomme suppleres og oprettes som nye selvstændige

landbrugsejendomme.

Kapitel 15

Fortrinsstilling

til suppleringsjord

§ 31.

Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer

eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af

ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha,

kan

tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en

nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om

fortrinsstilling til suppleringsjord.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk.

1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en

landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller

medejer af et samlet areal på mere end 100 ha.

Stk. 3.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

§ 32.

Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis

1)

den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil

blive ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha,

2)

suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der

er forsynet med en beboelsesbygning,

3)

suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km

fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og

4)

suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom

efter reglerne i § 29, stk. 1, uden dispensation efter § 29, stk. 4.

Stk. 2.

Ejeren af en

landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på

det

tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale,

1)

have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en

anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv

drive

sin bedrift

,

2)

opfylde uddannelseskravet, jf. § 12, stk. 2, nr. 1,

3)

være villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet,

hvilket normalt vil svare til den pris, som erhververen eller ansøgeren har

givet eller skal give, og

4)

være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal

tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900

timer

årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning.

Stk. 3.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

§ 33.

Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31 og 32

finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf.

stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra

fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5.

Stk. 2.

Bestemmelserne

om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse, hvis den

eller

de ejendomme, der ønskes erhvervet, er under eller vil blive nedbragt til en

størrelse, hvor kravet til egen jord, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §

7,

stk. 5, i landbrugsloven som affattet i lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli

1999, jf. § 52, stk. 2, eller i medfør af senere lov ikke kan opfyldes.

Stk. 3.

Bestemmelserne om

fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved

jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige

anlæg m.v., og som gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om

jordfordeling mellem landejendomme eller ved ekspropriation.

Stk. 4.

Bestemmelserne om

fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering

med

jorder, der erhverves som erstatning for arealer, der inddrages til

etablering

af vådområder og lign.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere

regler om begrebet en hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af

bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.

Kapitel 16

Jordbrugskommissioner

og deres drift

§ 34.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter for hver

amtskommune og for Bornholms Regionskommune en jordbrugskommission bestående

af

en formand og yderligere 4 medlemmer, jf. dog stk. 3. Medlemmerne udpeges af

henholdsvis amtsrådet og Bornholms Kommunalbestyrelse. For hvert medlem

udpeges

en suppleant.

Stk. 2.

Formanden skal have

bestået juridisk embedseksamen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de

stedlige landboforeninger og familiebrugsforeninger under Dansk Landbrug, 1

medlem udpeges efter indstilling fra Friluftsrådet, og 1 medlem udpeges efter

indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.

Stk. 3.

I sager vedrørende

gartnerier og planteskoler m.v. udvides jordbrugskommissionen med et

gartnerisagkyndigt medlem, der udpeges efter indstilling fra Dansk

Erhvervsgartnerforening, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 4.

Ministeren kan

fastsætte nærmere regler for nedsættelse af jordbrugskommissionerne og for

deres forretningsorden m.v.

§ 35.

Amtskommunen, på Bornholm Bornholms Regionskommune, yder

jordbrugskommissionen sekretariatsmæssig bistand. Amtskommunen og Bornholms

Regionskommune afholder de med jordbrugskommissionens virke forbundne

omkostninger.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for

jordbrugskommissionernes virksomhed og amts- og primærkommunernes opgaver i

forbindelse hermed.

§ 36.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

jordbrugskommissionernes varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i

forbindelse hermed fastsætte regler om kommissionernes behandling af

ansøgninger, om varetagelse af tilsyn og kontrol, om indberetning om

afgørelser

og statistiske oplysninger og om, at afgørelser i sager af større betydning

eller principiel karakter skal træffes af ministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan

desuden fastsætte regler om adgangen til at klage over kommissionernes

afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om

kommissionernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage.

Ministeren kan i øvrigt give jordbrugskommissionerne nærmere instrukser om

opgavevaretagelsen.

Kapitel 17

Fælles

bestemmelser om administration af loven

§ 37.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

dispensationer og tilladelser efter denne lov, om administration af loven,

herunder om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved

ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilke

oplysninger

og erklæringer der skal afgives i forbindelse med erhvervelse, jordomlægning

m.v., der kan ske uden tilladelse efter loven.

§ 38.

Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser

efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte

regler

om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene

kan

angå retlige spørgsmål, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag,

efter at der er indgivet klage.

Stk. 2.

Ministeren kan efter

forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation fastsætte

regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions medvirken ved

varetagelse

af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler

om

adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser,

herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,

samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens eller

institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage.

§ 39.

Tilladelser og dispensationer efter denne lov kan betinges og

tidsbegrænses. Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af

rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på

ejerens

bekostning.

Stk. 2.

En tilladelse eller

dispensation, der er meddelt efter denne lov, bortfalder, hvis den ikke er

udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.

Stk. 3.

Betingelser om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning

for, at en disposition kan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23

og

24, er bindende for indehavere af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet

for rettens stiftelse.

§ 40.

Tilladelse eller dispensation til at erhverve adkomst på en

landbrugsejendom i landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom skal

søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning,

medmindre ministeren for fødevarer, landbrug eller fiskeri efter ansøgning i

det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen.

Stk. 2.

Tilladelse til

fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en

forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller

forpagteren

ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst eller for

fortsat at kunne forpagte ejendommen, medmindre ministeren efter ansøgning i

det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fristen løber fra det

tidspunkt, hvor ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte

betingelser.

Stk. 3.

Erhvervelse af

adkomst på en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i

stk. 1, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære

forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i

matriklen.

§ 41.

Når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en

landbrugsejendom i landzone eller en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele den pågældende påbud om

at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder

og

højst 1 år, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde

beslutter at forlænge fristen.

Stk. 2.

Når en ansøgning om

tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller

en ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke

indgives

rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde ejendommen inden

for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år eller meddele

forpagteren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde brugsforholdet.

Det

samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder, eller de for

tilladelsen

stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelse til

brugeligt pant kan der under samme omstændigheder meddeles panthavere pålæg

om

at fravige brugspanteforholdet.

§ 42.

En landbrugsejendom i landzone, der er overtaget på auktion eller til

brugeligt pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person,

en

fond eller et selskab m.v. i overensstemmelse med lovens regler, medmindre

erhververen selv opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på ejendommen

eller brugspanteforholdet ophører. Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan dog forlænge fristen.

§ 43.

Hvis der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af

adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller ved anmeldelse til

tinglysning

af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom ikke forevises

tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller fornøden

dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden

tilladelse,

sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist

til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i § 22, stk. 2,

omhandlede tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkeministeren.

Stk. 2.

Vilkår, der er

optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning

uden frist.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler for den dokumentation, der skal forevises

tinglysningsdommeren.

§ 44.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fritage de regionale

jordkøbsnævn m.v., der udøver beføjelser efter § 30 a i jordkøbsloven, for at

opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme i forbindelse med erhvervelse af

fast ejendom efter reglerne i § 18 i jordkøbsloven.

Kapitel 18

Kontrol og tilsyn

§ 45.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod

behøring legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller

private

ejendomme m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller

regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Politiet yder om

nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om kontrol og tilsyn, herunder om tilsyn med

jordbrugskommissionernes opgavevaretagelse.

§ 46.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri påser, at loven og regler,

der er udstedt efter loven, overholdes, herunder at påbud og vilkår, der er

fastsat i tilladelser, overholdes.

§ 47.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger

hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at

loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med

henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i

kontroløjemed,

herunder oplysninger om skatteforhold.

§ 48.

De kommunale myndigheder skal give indberetning til ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri, når de får kendskab til overtrædelser af

denne

lovs bestemmelser. De kommunale myndigheder skal på begæring af ministeren,

anklagemyndigheden eller domstolene foretage syn og afgive udtalelser om

landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold.

§ 49.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og kommunale myndigheder kan

forlange at få udleveret eller indsendt kopi af erhvervelsesdokumenter og

andre

skriftlige aftaler, som ligger til grund for erhvervelsen, samt dokumentation

vedrørende indgåede forpagtningsaftaler.

Stk. 2.

Tinglysnings-,

lignings- og vurderingsmyndighederne og de kommunale myndigheder skal meddele

ministeren de oplysninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Kapitel 19

Straffebestemmelser

§ 50.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med

bøde den, der

1)

overtræder § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 1 og 3, §

10, stk. 1-4, § 11, § 12, stk. 1-3, §§ 13-16, § 20, stk. 1-6, § 23, stk. 1-3,

§

24, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1-3, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, §

40, stk. 1 og 2, eller § 42,

2)

tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse eller dispensation

efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4, § 9, stk. 5, § 10, stk. 5, § 17, § 20, stk.

10, § 21, § 23, stk. 4, § 24, stk. 5 og 6, § 27, stk. 5, § 28, stk. 2, § 29,

stk. 4, eller § 30, stk. 2 og 3, eller

3)

undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk. 4 og 6, eller § 41.

Stk. 2.

På samme måde

straffes den, der

1)

bevarer adkomst på en landbrugsejendom i strid med loven,

2)

opretholder et forpagtningsforhold eller lejemål i strid med

loven.

Stk. 3.

I forskrifter, der

udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Kapitel 20

Ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser

§ 51.

Loven træder i kraft den 1. september 2004.

§ 52.

Ved lovens ikrafttræden ophæves landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

598 af 15. juli 1999, som ændret ved § 43 i lov nr. 145 af 25. marts 2002,

jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 7, stk. 3, og stk.

5, nr. 1 og 2, i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil videre.

Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser forbliver ligeledes i kraft.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for

ophævelsen af bestemmelserne.

Stk. 3.

Regler fastsat i

medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love.

Stk. 4.

Loven har virkning

for retshandler, der indgås efter den 1. september 2004, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Lovens §§ 10 og 29

har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller

Kort- og Matrikelstyrelsen efter den 1. september 2004, jf. dog § 53.

Stk. 6.

Samdrifts- og

forpagtningsforhold, der er etableret inden den 1. september 2004, kan

fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende, jf.

personkredsen i lovens § 15.

§ 53.

Tilladelser og dispensationer, der er meddelt efter den hidtidige

lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er

fastsat

i tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør

undtagelse herfra.

§ 54.

Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Færøerne og

Grønland.

§ 55.

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002,

som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17.

december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 36, stk. 1, nr. 1,

ændres »landbrugslovens § 8, stk. 4,« til: »§ 10,

stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme,«.

2.

I

§ 36, stk. 1, nr. 2,

ændres »landbrugslovens § 4, stk. 2« til: »§ 6,

stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme«.

§ 56.

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar

1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003,

foretages følgende ændring:

1

. § 13 d, stk.

4, 1.

og

2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»En kommunalbestyrelse eller

ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan

vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren

af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre

restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller

dele

af ejendommen til kommunen eller vandforsyningsanlægget.«

Lignende dokumenter