Forslag til Lov om landbrugsejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af
Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2004
Forslag
til
Lov
om landbrugsejendomme
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven har til formål at
1)
sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme
under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier,
2)
sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en
forbedret konkurrenceevne i disse erhverv,
3)
tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og
4)
bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i
jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for
jordbrugserhvervene.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
Ved en landbrugsejendom forstås i denne lov en ejendom, der er noteret som
en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister.
Stk. 2.
En landbrugsejendom
er undergivet landbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommen er omfattet af
Læs alt
reglerne i denne lov.
Stk. 3.
Ved en
landbrugsbedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til
jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om
drift af landbrugsjorder, og som drives af samme fysiske eller juridiske
person, jf. dog § 20, stk. 7. Bedriften kan bestå af en eller flere
landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer.
Kapitel 3
Planlægning
§ 3.
Amtsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med
kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af
jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår
i
region-, kommune- og lokalplanlægningen. På Bornholm udarbejdes analysen dog
af
Bornholms Kommunalbestyrelse.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for udarbejdelsen og
indholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for varetagelsen af de
jordbrugsmæssige
interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen.
Kapitel 4
Notering som
landbrugsejendom
§ 4.
En ejendom kan på ejerens begæring noteres som en landbrugsejendom i
matrikelregistret, hvis ejendommen er på 2 ha eller derover og ejendommen
anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage,
planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed og er forsynet med en
beboelsesbygning.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri lader på grundlag af den seneste vurdering til
ejendomsværdi og grundværdi foretage notering af landbrugspligt på arealer,
der
uden at være omfattet af noteringen i matrikelregistret er vurderet under en
landbrugsejendom. Der ses dog bort fra arealer, der er fraskilt ejendommen
inden for de seneste 5 år.
Stk. 3.
Ministeren kan
fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.
§ 5.
Kort- og Matrikelstyrelsen skal ændre matrikelregistrets notering af
ejendomme som landbrugsejendomme i overensstemmelse med de forandringer, der
følger af lovens regler om notering og ophævelse af landbrugspligt, ændring
af
landbrugsejendomme m.v.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om den dokumentation, der
skal forevises Kort- og Matrikelstyrelsen ved forandringer i
matrikelregistret,
herunder om, at en praktiserende landinspektør kan afgive erklæring om, at
lovens regler er opfyldt.
Kapitel 5
Ophævelse eller
bortfald af landbrugspligt
§ 6.
Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom eller ved udstykning,
arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2,
ved
erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis
1)
jorden inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med
boliger og dertil hørende fællesarealer, til erhverv m.m., til offentlige
formål eller til sommerhusbebyggelse m.v., som udelukker en senere anvendelse
til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde
eller
i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er
udlagt til de nævnte formål,
2)
der foreligger landzonetilladelse til bebyggelse m.v. efter lov om
planlægning og jorden inden 5 år skal anvendes til formål, der udelukker en
senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Ved parceller til helårs- og
fritidsboliger skal arealet af hver enkelt parcel dog være under 2 ha og
udgøre
en sammenhængende lod,
3)
jorden agtes anvendt til supplering af en fritliggende parcel i
landzone med helårs- eller fritidsbolig og parcellen efter suppleringen er
under 2 ha og udgør en sammenhængende lod,
4)
arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af offentlige danske
myndigheder,
5)
arealer, der er over 20 ha, ønskes oprettet som en selvstændig
ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en
sammenhængende fredskov,
6)
jorden agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt,
hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha,
7)
arealer,
der er under 2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24,
stk. 3, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter, idet det er en
betingelse,
a)
at
arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i
§ 24,
stk. 4, og
b)
at
der tinglyses deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige
værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn el.lign., herunder
bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres,
at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i
overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4,
eller
8)
arealer,
der er under 2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg
med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en
betingelse,
a)
at
arealet ligger inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et
indsatsområde, og der ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig
indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i
lov om vandforsyning, og
b)
at
der tinglyses deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges
landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af
drikkevandsressourcen det pågældende sted.
Stk. 2.
Når landbrugspligten
ved udstykning el.lign. ophæves på en del af en landbrugsejendom og den
øvrige
del af ejendommen opretholdes med landbrugspligt, er det en betingelse for
ophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, at ejendommens beboelsesbygning
ligger
på restejendommen, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. §§
9
og 10.
Stk. 3.
Når en
landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning eller på anden måde
nedbringes under 2 ha og beboelsesbygningen ligger på denne del af
ejendommen,
bortfalder landbrugspligten. Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning
må
dog ikke nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha.
Stk. 4.
Landbrugspligten kan
på ejerens begæring ophæves på en landbrugsejendom, der ved lovens
ikrafttræden
er under 2 ha, hvis ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning
.
Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at landbrugspligten
kan
ophæves uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1-4.
§ 7.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter ansøgning meddele
tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, jf. stk. 2-5.
Stk. 2.
Ministeren kan
meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold
taler
for det.
Stk. 3.
Ministeren kan
meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha,
der
ønskes erhvervet af en fond, jf. § 24, til naturformål af almen
samfundsmæssig
karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1,
nr. 7, og § 7, stk. 5.
Stk. 4.
Ministeren kan
meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på en landbrugsejendom på
2
ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, som
drives med et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligten kan endvidere ophæves,
hvis der er tale om supplering af en sådan gartneriejendom eller planteskole
uden landbrugspligt.
Stk. 5.
Ophævelse af
landbrugspligt kan betinges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og
afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i § 29
eller
som en bygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvis arealet ikke inden en
nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet,
eller
hvis arealet ikke længere anvendes til det omhandlede formål. Ophævelse af
landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder
fraskilles ejendommen og afhændes til sammenlægning med anden
landbrugsejendom
eller som en bygningsløs ejendom, jf. § 10.
Kapitel 6
Bopælskrav,
beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v.
§ 8.
Kravet om fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16,
skal opfyldes af en erhverver i mindst 8 år.
Stk. 2.
Den, der som ejer
eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvori der indgår en eller flere
landbrugsejendomme, eller som bestyrer varetager driften for ejerens eller
forpagterens regning, skal have fast bopæl på en landbrugsejendom inden for
bedriften, jf. § 2, stk. 3.
Stk. 3.
Den, der har
bopælspligt på en landbrugsejendom efter loven, skal have fast og varig bopæl
på den pågældende ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den
pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved at
have fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af den pågældendes ægtefælle
eller samlever. Boligen skal desuden tjene som hovedbopæl i skattemæssig
forstand.
Stk. 4.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kravet om fast
og
varig bopæl samt regler om, hvornår en person kan betragtes som en samlever,
jf. stk. 3.
Stk. 5.
Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når
særlige forhold taler for det.
§ 9.
En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning,
medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med
beboelsesbygning, jf. § 10.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om størrelse, beliggenhed
og karakter af den i stk. 1 nævnte beboelsesbygning.
Stk. 3.
Beboelsesbygningen på
en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige. Hvis den ødelægges,
forfalder eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse genopføres eller
istandsættes inden 2 år, jf. dog § 10.
Stk. 4.
Hvis ubenyttede
bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til
omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist
at
bringe disse i en sådan stand, at de ikke længere virker stærkt skæmmende,
eller at fjerne bebyggelsen. Det samme gælder, hvis bygninger, som er delvis
nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum
henstår i en sådan tilstand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til
omgivelserne.
Stk. 5.
Ministeren kan
dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde taler for
det.
Stk. 6.
Hvis en
landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over 2 år eller har været
ubeboet og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i over 2 år i
strid
med bestemmelserne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravet om, at en
landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, og bestemme, at
der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved
førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående
landbrugsejendom efter reglerne i § 29 eller som en bygningsløs
landbrugsejendom, jf. § 10.
§ 10.
Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en
anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse
eller
fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der
tinglyses
deklaration som nævnt i stk. 2. Der skal dog mindst opretholdes en
beboelsesbygning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen.
Beboelsesbygningen kan fraskilles med et areal under 2 ha uden
landbrugspligt,
jf. dog § 6, stk. 3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller derover som en
landbrugsejendom, jf. § 30, stk. 1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal
være
på mindst 2 ha.
Stk. 2.
Når
beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration
på
den bygningsløse landbrugsejendom om,
1)
at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på
ejendommen,
2)
at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med
beboelsesbygning, og
3)
at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden
landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2.
Stk. 3.
Et areal på 2 ha
eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en
bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende
landinspektør,
når
1)
jorden afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med
beboelsesbygning,
2)
der er indgået aftale om køb af jorden som en bygningsløs
landbrugsejendom,
3)
betingelserne for erhvervelse af jorden som en selvstændig
landbrugsejendom er opfyldt,
4)
betingelsen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for
hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og
5)
der på ejendommen tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan endvidere
oprettes bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der erhverves
af en offentlig myndighed, et vandforsyningsselskab eller en fond, jf. §§
22-24. Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved
erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at
betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt.
Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til at fravige reglerne
i
stk. 1-4, når særlige forhold taler for det.
§ 11.
En landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de
erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, til natur og miljø og
til bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål
betragtes
også som forsvarlig drift.
Stk. 2.
Ingen del af en
landbrugsejendom må tages i brug til ikkejordbrugsmæssige formål, medmindre
en
sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om
planlægning
eller lov om råstoffer.
Kapitel 7
Personers
erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone
A. Fri handel
§ 12.
Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er under 30 ha, kan
erhverves af en person, hvis
1)
erhververen er fyldt 18 år,
2)
erhververen eller dennes børn under 18 år ikke inden erhvervelsen
er ejer eller medejer, jf. § 18, af en landbrugsejendom, og
3)
erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om
fast bopæl på ejendommen, jf. § 8.
Stk. 2.
Adkomst på en
landbrugsejendom i landzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kan
erhverves,
hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1 og
1)
opfylder de krav til en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og
2)
selv driver ejendommen.
Stk. 3.
Er erhververen eller
dennes børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller flere
landbrugsejendomme, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en
landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
erhververen er fyldt 18 år,
2)
erhververen har eller inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder
kravet om fast bopæl, jf. § 8,
3)
erhververen opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, om en
jordbrugsuddannelse, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede
eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover,
4)
erhververen selv driver ejendommen, hvis det samlede areal af de
efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller
derover,
5)
alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme
ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den
ejendom, hvor erhververen bor eller tager fast bopæl, jf. dog stk. 4,
6)
erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet
areal på mere end 400 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen
højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og
7)
reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33, er
opfyldt, når erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et
areal på mere end 100 ha.
Stk. 4.
Afstandsgrænsen
gælder ikke ved erhvervelse af væksthusgartnerier og planteskoler, som drives
med et erhvervsmæssigt sigte.
Stk. 5.
Ved opgørelse af
areal efter stk. 1-3 medregnes ikke arealer, der er pålagt fredskovspligt, og
arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer,
strandbredder og lign. Der medregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må
tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig
myndighed eller ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvor aftalen har en
varighed
på mindst 20 år.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf.
stk. 3, nr. 6, medregnes også arealer af landbrugsejendomme, hvor
den
pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer
kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21,
idet
der medregnes den del af ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den
pågældendes anpart eller del af selskabskapitalen, eventuelt ved en
holdningkonstruktion. Hvis personen ejer aktier eller anparter, der
repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en
landbrugsejendom
efter § 20, medregnes dog hele ejendommens areal, jf. § 20,
stk. 7.
Stk. 7.
Ved opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme,
jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor
den pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer
kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en
holdningkonstruktion, jf. §§ 20 og 21. Størrelsen af disse dele af
ejendomme medregnes efter tilsvarende retningslinjer som i stk. 6.
§ 13.
Uanset bestemmelserne i § 12 kan en person, der ikke i forvejen er ejer
eller medejer af en landbrugsejendom, erhverve adkomst på en landbrugsbedrift
bestående af flere landbrugsejendomme i landzone, hvis
1)
overdrageren har haft lovlig adkomst på alle landbrugsejendomme
inden for bedriften,
2)
erhververen er fyldt 18 år,
3)
erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om
fast bopæl, jf. § 8,
4)
erhververen opfylder kravet om en jordbrugsuddannelse, jf. § 12,
stk. 2, nr. 1, og
5)
erhververen selv driver ejendommene, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.
B. Arv m.v.
§ 14.
Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone
ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra
ægtefælle, hvis ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen.
Stk. 2.
Andre end ejerens
ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv,
hvis
1)
arveladeren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den
pågældende ejendom i mindst 8 år, og
2)
erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast
bopæl, jf. § 8.
C. Familiehandel
§ 15.
Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens
ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en
person,
der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis
1)
overdrageren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den
pågældende ejendom i mindst 8 år,
2)
erhververen er fyldt 18 år og
3)
erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast
bopæl, jf. § 8.
D. Erhvervelse af
en anpart
§ 16.
En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i
landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv
fra
ægtefælle, hvis overdrageren eller arveladeren har haft lovlig adkomst på den
pågældende anpart i ejendommen.
Stk. 2.
Herudover kan en
person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
erhvervelsen sker ved
a)
arv,
b)
overdragelse fra ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn,
svigerbørn eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje eller
c)
overdragelse i fri handel, hvor ejerkredsen udgøres af
erhververen, dennes ægtefælle eller samlever, erhververens søskende,
søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre eller beslægtede i ret op- eller
nedstigende linje og erhververen opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr.
6,
og
2)
mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller
derover af ejendommen og opfylder betingelserne i §§ 12, 13, 14 eller 15.
Stk. 3.
Bortset fra de i stk.
1 og 2 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve
adkomst
på en landbrugsejendom, hvis
1)
mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller
derover af ejendommen og opfylder betingelserne i § 12,
2)
hver enkelt af de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter
erhvervelsen tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en
anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km fra
den
erhvervede landbrugsejendom, idet bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år,
jf. § 8, og
3)
samtlige anpartshavere opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr.
6.
E. Dispensation
§ 17.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra
bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i
stk. 2-7 nævnte tilfælde.
Stk. 2.
Ministeren kan
dispensere fra bopælskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen af hensyn
til
istandsættelse af boligen eller på grund af uddannelse er midlertidigt
forhindret i at opfylde bopælskravet, eller hvor ejendommen i længere tid har
været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning.
Stk. 3.
Ministeren kan
dispensere fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på
grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der
kræves
i henhold til § 12, stk. 2, nr. 1, må antages at være kvalificeret til at
forestå driften af den pågældende ejendom, eller hvor erhververen er under
jordbrugsuddannelse og har gennemført en væsentlig del af denne.
Stk. 4.
Ministeren kan
endvidere dispensere fra uddannelseskravet, hvis det godtgøres, at ejendommen
eller bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give
fuld
beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en
periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder nærmere
angivne
uddannelseskrav.
Stk. 5.
Ministeren kan
dispensere fra afstandsgrænsen i § 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor
erhververen i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme,
der
ligger mere end 10 km fra hinanden, når særlige forhold taler for det.
Stk. 6.
Ministeren kan
meddele dispensation til, at overdragelse af en bedrift bestående af flere
landbrugsejendomme, der ejes lovligt af samme ejer, jf. § 13, kan ske ved, at
ejendommene overdrages enkeltvis eller i anparter over en længere årrække i
forbindelse med et planlagt generationsskifte.
Stk. 7.
Ministeren kan
dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når
1)
erhvervelsen sker med henblik på en anvendelse som anført i § 6,
stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen kan påregnes udlagt til det pågældende
formål
i nær fremtid,
2)
erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en
ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses for ønskelig ud fra en
almindelig samfundsmæssig vurdering,
3)
erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder
anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale,
sundhedsmæssige eller almene rekreative formål eller
4)
erhvervelsen sker i forbindelse med etablering af vådområder,
naturgenopretning el.lign.
Kapitel 8
Supplerende
bestemmelser vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme
A. Definition af
medejerskab
§ 18.
Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på
1/5 eller derover af en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være
medejer
af den pågældende landbrugsejendom.
Stk. 2.
Ejer en person alene
eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af
kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21,
eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af
stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, anses
vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom.
Stk. 3.
En person, der ejer
aktier eller anparter i et selskab, der ejer aktier eller anparter i et
selskab, der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, jf. § 20,
stk.
3, anses ligeledes for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom,
hvis
selskabet ejer 1/5 eller derover af kapitalen i det selskab, der ejer
landbrugsejendommen, eller ejer aktier eller anparter, der repræsenterer
flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20.
Stk. 4.
Hvis der i selskaber,
der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, indgår flere selskaber i
ejerkæden, anses en person, der ejer aktier eller anparter i sådanne
selskaber,
som medejer af ejendommen uanset størrelsen af vedkommendes kapitalandel.
Stk. 5.
En person anses også
for at være medejer af en landbrugsejendom, hvis vedkommendes børn under 18
år
alene ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom som nævnt i
stk. 1 eller alene ejer aktier eller anparter i et selskab som nævnt i stk.
2-4.
B. Frikøbte
ejendomme og familieejendomme
§ 19.
Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 12, stk. 3, nr. 6, ses der
bort fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering
i
henhold til § 11, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om
landbrugsejendomme om, at ejendommen er frikøbt, eller notering i henhold til
§
17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at
ejendommen er en familieejendom.
Stk. 2.
Noteringen i henhold
til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme skal
slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i nævnte lovs
§
17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller besvogret
med
overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen skal tillige
slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar 1965.
Kapitel 9
Selskabers m.v.
erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone
§ 20.
Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og
forblive ejer af en landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i
selskabet og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en person,
der
a)
indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig
adkomst på denne eller
b)
opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen,
jf. §§ 12-15 og 17, dog således, at et eventuelt krav om selv at drive
ejendommen overgår til selskabet,
2)
samtlige øvrige aktier eller anparter ejes af personer, der er den
i nr. 1 nævnte persons ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn,
svigerbørn,
svigerforældre eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje, eller af
pensionskasser og livsforsikringsselskaber og
3)
de i nr. 2 nævnte personer opfylder betingelserne i § 12, stk. 3,
nr. 6.
Stk. 2.
Et selskab, der har
erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i lov om
landbrugsejendomme
som affattet i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 og
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, kan erhverve yderligere
landbrugsejendomme, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 5 er opfyldt.
Det er endvidere en betingelse, at de personer, der ejer kapital i selskabet,
eventuelt i en selskabskonstruktion, jf. § 18, opfylder betingelserne i § 12,
stk. 3, nr. 6.
Stk. 3.
De i stk. 1, nr. 1,
nævnte aktier eller anparter kan ejes af et aktieselskab eller
anpartsselskab,
der fuldt ud ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1,
litra a eller b. De i stk. 1, nr. 2, nævnte aktier eller anparter kan helt
eller delvis ejes af et eller flere aktieselskaber eller anpartsselskaber,
der
fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 4.
For aktieselskabers
vedkommende skal alle aktier noteres på navn.
Stk. 5.
Selskabets vedtægter
og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre selskaber,
jf. stk. 3, må ikke begrænse beføjelserne i selskabet for den person, der
opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.
Stk. 6.
Hvis et selskab ikke
længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal selskabet
afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter
stk.
10, jf. § 41, stk. 2.
Stk. 7.
En landbrugsejendom,
der ejes af et selskab efter reglerne i § 20, og en landbrugsejendom, der
ejes
personligt af den person, der besidder stemmeflertallet, betragtes i relation
til lovens regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og
erhvervelse som en landbrugsbedrift tilhørende samme ejer.
Stk. 8.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af
landbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller
anparter, bopælspligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der
skal tilkomme den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a
eller b.
Stk. 9.
Ministeren kan
desuden fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med
henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og
anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.
Stk. 10.
Ministeren kan
dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 og 3, når særlige forhold taler
for
det.
§ 21.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til,
at en juridisk person i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhandlede tilfælde kan
erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
erhvervelsen sker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-,
forsknings-, eller forædlingsvirksomhed,
2)
erhvervelsen omhandler væksthusgartnerier eller planteskoler, der
drives med et erhvervsmæssigt sigte,
3)
erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i
§ 16, stk. 2 eller 3,
4)
erhververen er en forening, institution m.v., der har til formål
at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, eller
5)
særlige forhold i øvrigt taler for det.
Kapitel 10
Offentlige
myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af
landbrugsejendomme
§ 22.
En offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom
eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for
kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2.
For så vidt angår
folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog
tilladelse fra kirkeministeren.
Stk. 3.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk
offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler
for det.
§ 23.
Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan uden tilladelse erhverve og
bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse
af
drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan,
som
er vedtaget efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 2.
Ejeren af et
alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare
adkomst
på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en
bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af
drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom
skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må
opføres nye bygninger på ejendommen.
Stk. 3.
Hvis ejeren af
vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det
pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen
eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås
dispensation efter stk. 4.
Stk. 4.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, når
særlige forhold taler for det
.
§ 24.
En fond, der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en
landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis
1)
fonden
har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,
2)
landbrugsejendommen
i dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i
stk. 4, og
3)
fonden
forpligter sig til
a)
at
anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er
fastlagt for den pågældende områdetype, jf. stk. 4,
b)
at
der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og
c)
at
afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i
overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. litra a og b.
Stk. 2.
En fond, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden
tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en
landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik
på
anvendelse til naturformål, jf. § 10, stk. 4. På den bygningsløse
landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig
tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler,
hvorefter en fond, der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve
adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, regler
om,
at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om sådanne fondes
oplysningspligt m.v.
Stk. 4.
Ministeren kan desuden fastsætte regler om, inden for hvilke
områder fonde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en
landbrugsejendom, samt generelle retningslinjer for anvendelsen af de
pågældende jorder.
Stk. 5.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele
tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i
landzone
eller en del af en landbrugsejendom i landzone til naturformål.
Stk. 6.
En tilladelse efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på
ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet
med
erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens
regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også
stilles
krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier
samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der sikres
offentligheden adgang til arealerne.
Kapitel 11
Fravigelse af
vedtægts- eller fundatsbestemmelser
§ 25.
Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening eller anden
sammenslutning eller fællesskab eller en offentlig eller privat institution
eller en fond kan uanset bestemmelserne i vedtægt, fundats el.lign. afhænde
ejendomme eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt.
Stk. 2.
I det omfang et
selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve
landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af
anden art eller anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af
justitsministeren er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler.
Det
samme gælder for midler, som fremkommer ved salg af ejendomme eller arealer
som
nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
For selskaber m.v.
under offentligt eller andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets
godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats
el.lign.
Kapitel 12
Samdrift og
forpagtning
§ 26.
Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis
1)
ejendommene lovligt ejes af samme ejer, eller
2)
bestemmelserne om forpagtning i §§ 27 og 28 er opfyldt.
Stk. 2.
To eller flere ejere
eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale helt eller delvis at drive
deres bedrifter i fællesskab.
§ 27.
En person kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af
højst 30 år, hvis
1)
forpagteren er fyldt 18 år,
2)
forpagteren i hele forpagtningsperioden opfylder kravet om fast
bopæl, jf. § 8,
3)
forpagteren opfylder uddannelseskravet i § 12, stk. 2, nr. 1, hvis
ejendommens areal er på 30 ha eller derover, eller hvis der er tale om
samdrift
af arealer på 30 ha eller derover, og
4)
forpagteren ikke driver mere end et samlet areal på 500 ha, idet
arealgrænsen dog ikke gælder, hvis forpagteren højst driver arealer fra 5
landbrugsejendomme. Forpagteren kan dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme,
herunder dele af landbrugsejendomme, ud over, hvad denne lovligt ejer.
Stk. 2.
Er forpagteren i
forvejen ejer, medejer eller forpagter af anden landbrugsejendom eller en del
af en sådan, tæller denne ejendom med i begrænsningen i stk. 1, nr. 4, uanset
om der finder samdrift sted.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og
2 gælder også et fællesskab af personer, der opfylder bestemmelserne i § 16,
stk. 2 eller 3, eller et selskab, der opfylder bestemmelserne i § 20, stk. 1
og
2, jf. stk. 3, eller et selskab, som har lovlig adkomst på en eller flere
landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr. 3.
Stk. 4.
Ved opgørelse af
arealet efter stk. 1, nr. 3 og 4, medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.
Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3,
når forholdene taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan
dog ikke meddeles.
§ 28.
Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske for et
tidsrum af højst 30 år, hvis
1)
forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger,
der indgår i samdrift med en anden landbrugsejendom, og betingelserne i § 27
er
opfyldt,
2)
forpagtningsforholdet alene omfatter vedvarende græsarealer og
naturarealer, som benyttes til græsning, forudsat at det forpagtede areal
ikke
tages i brug til anden anvendelse og forpagteren har fast bopæl inden for en
luftlinjeafstand på 15 km fra arealet,
3)
lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger,
4)
lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med
tilhørende have el.lign., i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for
bedriften,
eller
5)
lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til
opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,
når
særlige forhold taler for det. Dispensation for et længere tidsrum end 30 år
kan dog ikke meddeles.
Stk. 3.
Lejemål vedrørende
landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan uanset bestemmelserne i
lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel,
opsiges med 6 måneders varsel, når boligen ønskes anvendt til opfyldelse af
bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen eller som bolig for personer, der
beskæftiges i bedriften.
Kapitel 13
Omlægning af
jorder mellem landbrugsejendomme
§ 29.
En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom,
kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en
praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis
1)
ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha,
2)
suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km
for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for
fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning og
ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod, og
3)
erhververen ved køb af suppleringsjord opfylder betingelserne for
erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. §§ 12, 16 og 20, idet der dog ses
bort
fra afstandsgrænsen på 10 km.
Stk. 2.
Når erhververen ved
køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere end
100
ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33.
Stk. 3.
Ved opgørelse af
arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.
Stk. 4.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,
når
særlige forhold taler for det.
Stk. 5.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at sammenlægning kan ske uden tilladelse i videre omfang
end efter stk. 1.
Kapitel 14
Oprettelse af nye
selvstændige landbrugsejendomme
§ 30.
Når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens § 10
med et jordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettes ejendommen med
beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige
landbrugsejendomme.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade udstykning af en landbrugsejendom
med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme.
Stk. 3.
Ministeren kan
tillade, at tidligere nedlagte landbrugsejendomme og fritliggende
beboelsesejendomme suppleres og oprettes som nye selvstændige
landbrugsejendomme.
Kapitel 15
Fortrinsstilling
til suppleringsjord
§ 31.
Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer
eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af
ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha,
kan
tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en
nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om
fortrinsstilling til suppleringsjord.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk.
1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en
landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller
medejer af et samlet areal på mere end 100 ha.
Stk. 3.
Ved opgørelse af
arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.
§ 32.
Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis
1)
den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil
blive ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha,
2)
suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der
er forsynet med en beboelsesbygning,
3)
suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km
fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og
4)
suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom
efter reglerne i § 29, stk. 1, uden dispensation efter § 29, stk. 4.
Stk. 2.
Ejeren af en
landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på
det
tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale,
1)
have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en
anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv
drive
sin bedrift
,
2)
opfylde uddannelseskravet, jf. § 12, stk. 2, nr. 1,
3)
være villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet,
hvilket normalt vil svare til den pris, som erhververen eller ansøgeren har
givet eller skal give, og
4)
være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal
tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900
timer
årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning.
Stk. 3.
Ved opgørelse af
arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.
§ 33.
Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31 og 32
finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf.
stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra
fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5.
Stk. 2.
Bestemmelserne
om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse, hvis den
eller
de ejendomme, der ønskes erhvervet, er under eller vil blive nedbragt til en
størrelse, hvor kravet til egen jord, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §
7,
stk. 5, i landbrugsloven som affattet i lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli
1999, jf. § 52, stk. 2, eller i medfør af senere lov ikke kan opfyldes.
Stk. 3.
Bestemmelserne om
fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved
jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige
anlæg m.v., og som gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om
jordfordeling mellem landejendomme eller ved ekspropriation.
Stk. 4.
Bestemmelserne om
fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering
med
jorder, der erhverves som erstatning for arealer, der inddrages til
etablering
af vådområder og lign.
Stk. 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere
regler om begrebet en hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af
bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.
Kapitel 16
Jordbrugskommissioner
og deres drift
§ 34.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter for hver
amtskommune og for Bornholms Regionskommune en jordbrugskommission bestående
af
en formand og yderligere 4 medlemmer, jf. dog stk. 3. Medlemmerne udpeges af
henholdsvis amtsrådet og Bornholms Kommunalbestyrelse. For hvert medlem
udpeges
en suppleant.
Stk. 2.
Formanden skal have
bestået juridisk embedseksamen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de
stedlige landboforeninger og familiebrugsforeninger under Dansk Landbrug, 1
medlem udpeges efter indstilling fra Friluftsrådet, og 1 medlem udpeges efter
indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.
Stk. 3.
I sager vedrørende
gartnerier og planteskoler m.v. udvides jordbrugskommissionen med et
gartnerisagkyndigt medlem, der udpeges efter indstilling fra Dansk
Erhvervsgartnerforening, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.
Stk. 4.
Ministeren kan
fastsætte nærmere regler for nedsættelse af jordbrugskommissionerne og for
deres forretningsorden m.v.
§ 35.
Amtskommunen, på Bornholm Bornholms Regionskommune, yder
jordbrugskommissionen sekretariatsmæssig bistand. Amtskommunen og Bornholms
Regionskommune afholder de med jordbrugskommissionens virke forbundne
omkostninger.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for
jordbrugskommissionernes virksomhed og amts- og primærkommunernes opgaver i
forbindelse hermed.
§ 36.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
jordbrugskommissionernes varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om kommissionernes behandling af
ansøgninger, om varetagelse af tilsyn og kontrol, om indberetning om
afgørelser
og statistiske oplysninger og om, at afgørelser i sager af større betydning
eller principiel karakter skal træffes af ministeren.
Stk. 2.
Ministeren kan
desuden fastsætte regler om adgangen til at klage over kommissionernes
afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om
kommissionernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage.
Ministeren kan i øvrigt give jordbrugskommissionerne nærmere instrukser om
opgavevaretagelsen.
Kapitel 17
Fælles
bestemmelser om administration af loven
§ 37.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
dispensationer og tilladelser efter denne lov, om administration af loven,
herunder om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved
ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilke
oplysninger
og erklæringer der skal afgives i forbindelse med erhvervelse, jordomlægning
m.v., der kan ske uden tilladelse efter loven.
§ 38.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser
efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte
regler
om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene
kan
angå retlige spørgsmål, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage.
Stk. 2.
Ministeren kan efter
forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation fastsætte
regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions medvirken ved
varetagelse
af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler
om
adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser,
herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage.
§ 39.
Tilladelser og dispensationer efter denne lov kan betinges og
tidsbegrænses. Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af
rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på
ejerens
bekostning.
Stk. 2.
En tilladelse eller
dispensation, der er meddelt efter denne lov, bortfalder, hvis den ikke er
udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.
Stk. 3.
Betingelser om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning
for, at en disposition kan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23
og
24, er bindende for indehavere af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet
for rettens stiftelse.
§ 40.
Tilladelse eller dispensation til at erhverve adkomst på en
landbrugsejendom i landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom skal
søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning,
medmindre ministeren for fødevarer, landbrug eller fiskeri efter ansøgning i
det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen.
Stk. 2.
Tilladelse til
fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en
forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller
forpagteren
ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst eller for
fortsat at kunne forpagte ejendommen, medmindre ministeren efter ansøgning i
det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fristen løber fra det
tidspunkt, hvor ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte
betingelser.
Stk. 3.
Erhvervelse af
adkomst på en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i
stk. 1, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære
forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i
matriklen.
§ 41.
Når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en
landbrugsejendom i landzone eller en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele den pågældende påbud om
at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder
og
højst 1 år, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde
beslutter at forlænge fristen.
Stk. 2.
Når en ansøgning om
tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller
en ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke
indgives
rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde ejendommen inden
for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år eller meddele
forpagteren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde brugsforholdet.
Det
samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder, eller de for
tilladelsen
stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelse til
brugeligt pant kan der under samme omstændigheder meddeles panthavere pålæg
om
at fravige brugspanteforholdet.
§ 42.
En landbrugsejendom i landzone, der er overtaget på auktion eller til
brugeligt pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person,
en
fond eller et selskab m.v. i overensstemmelse med lovens regler, medmindre
erhververen selv opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på ejendommen
eller brugspanteforholdet ophører. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan dog forlænge fristen.
§ 43.
Hvis der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af
adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller ved anmeldelse til
tinglysning
af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom ikke forevises
tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller fornøden
dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden
tilladelse,
sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist
til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i § 22, stk. 2,
omhandlede tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkeministeren.
Stk. 2.
Vilkår, der er
optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning
uden frist.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler for den dokumentation, der skal forevises
tinglysningsdommeren.
§ 44.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fritage de regionale
jordkøbsnævn m.v., der udøver beføjelser efter § 30 a i jordkøbsloven, for at
opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme i forbindelse med erhvervelse af
fast ejendom efter reglerne i § 18 i jordkøbsloven.
Kapitel 18
Kontrol og tilsyn
§ 45.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod
behøring legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller
private
ejendomme m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller
regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om kontrol og tilsyn, herunder om tilsyn med
jordbrugskommissionernes opgavevaretagelse.
§ 46.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri påser, at loven og regler,
der er udstedt efter loven, overholdes, herunder at påbud og vilkår, der er
fastsat i tilladelser, overholdes.
§ 47.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger
hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at
loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med
henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed,
herunder oplysninger om skatteforhold.
§ 48.
De kommunale myndigheder skal give indberetning til ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri, når de får kendskab til overtrædelser af
denne
lovs bestemmelser. De kommunale myndigheder skal på begæring af ministeren,
anklagemyndigheden eller domstolene foretage syn og afgive udtalelser om
landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold.
§ 49.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og kommunale myndigheder kan
forlange at få udleveret eller indsendt kopi af erhvervelsesdokumenter og
andre
skriftlige aftaler, som ligger til grund for erhvervelsen, samt dokumentation
vedrørende indgåede forpagtningsaftaler.
Stk. 2.
Tinglysnings-,
lignings- og vurderingsmyndighederne og de kommunale myndigheder skal meddele
ministeren de oplysninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Kapitel 19
Straffebestemmelser
§ 50.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
overtræder § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 1 og 3, §
10, stk. 1-4, § 11, § 12, stk. 1-3, §§ 13-16, § 20, stk. 1-6, § 23, stk. 1-3,
§
24, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1-3, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, §
40, stk. 1 og 2, eller § 42,
2)
tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse eller dispensation
efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4, § 9, stk. 5, § 10, stk. 5, § 17, § 20, stk.
10, § 21, § 23, stk. 4, § 24, stk. 5 og 6, § 27, stk. 5, § 28, stk. 2, § 29,
stk. 4, eller § 30, stk. 2 og 3, eller
3)
undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk. 4 og 6, eller § 41.
Stk. 2.
På samme måde
straffes den, der
1)
bevarer adkomst på en landbrugsejendom i strid med loven,
2)
opretholder et forpagtningsforhold eller lejemål i strid med
loven.
Stk. 3.
I forskrifter, der
udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 20
Ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser
§ 51.
Loven træder i kraft den 1. september 2004.
§ 52.
Ved lovens ikrafttræden ophæves landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
598 af 15. juli 1999, som ændret ved § 43 i lov nr. 145 af 25. marts 2002,
jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 7, stk. 3, og stk.
5, nr. 1 og 2, i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil videre.
Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser forbliver ligeledes i kraft.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for
ophævelsen af bestemmelserne.
Stk. 3.
Regler fastsat i
medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love.
Stk. 4.
Loven har virkning
for retshandler, der indgås efter den 1. september 2004, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Lovens §§ 10 og 29
har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller
Kort- og Matrikelstyrelsen efter den 1. september 2004, jf. dog § 53.
Stk. 6.
Samdrifts- og
forpagtningsforhold, der er etableret inden den 1. september 2004, kan
fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende, jf.
personkredsen i lovens § 15.
§ 53.
Tilladelser og dispensationer, der er meddelt efter den hidtidige
lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er
fastsat
i tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør
undtagelse herfra.
§ 54.
Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Færøerne og
Grønland.
§ 55.
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002,
som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17.
december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 36, stk. 1, nr. 1,
ændres »landbrugslovens § 8, stk. 4,« til: »§ 10,
stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme,«.
2.
I
§ 36, stk. 1, nr. 2,
ændres »landbrugslovens § 4, stk. 2« til: »§ 6,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme«.
§ 56.
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar
1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003,
foretages følgende ændring:
1
. § 13 d, stk.
4, 1.
og
2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En kommunalbestyrelse eller
ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan
vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren
af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre
restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller
dele
af ejendommen til kommunen eller vandforsyningsanlægget.«
Lignende dokumenter
- Klage over afslag på ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten Retsinformation · 20. marts 2007
- Stadfæstelse af afslag på ansøgning om ophævelse af landbrugspligten på en landbrugsejendom i Holstebro Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. oktober 2022
- Stadfæstelse af afslag på ansøgning om ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom i Hedensted Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. april 2024
- Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Retsinformation · 7. februar 2020
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 3. oktober 2006
- Ændring af afgørelse om afslag på en ansøgning om ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom i Næstved Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. december 2022