Betænkning over Forslag til lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 18. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v.
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.
behandling den 15. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning 1439/2004 om bortvisning af
voldelige og truende personer fra hjemmet m.v. Betænkningen har været sendt
til
høring. Den 2. april 2004 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar
samt
et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Joan-Søstrene. Justitsministeren har over for
udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
Læs alt
vedtagelse uændret.
S, SF, RV og KD støtter lovforslaget. Det skal være muligt at
bortvise en voldelig eller truende person fra et fælles hjem for at forhindre
yderligere vold i hjemmet. Vold splitter og ødelægger alt for mange familier,
hvor særlig kvinderne er udsatte for volden.
Lovforslaget giver politiet mulighed for at bortvise en voldelig
eller truende person fra det fælles hjem i indtil 4 uger – med mulighed
for
forlængelse i op til 4 uger ad gangen. S, SF, RV og KD deler lovforslagets
beskrivelse af, hvilke betingelser der skal gælde, før bortvisning kan komme
på
tale, og understreger, at det centrale bør være faren for gentagelse af
volden.
Samtidig finder S, SF, RV og KD det positivt, at lovforslaget
også giver mulighed for at bortvise en person alene på baggrund af trusler om
vold og dermed uden, at der foreligger en begået kriminalitet. Det afgørende
for S, SF, RV og KD er, at politiet – og de sociale myndigheder –
hermed får mulighed
for at gribe ind tidligere med henblik på at få stoppet volden i familien og
forebygge årsagerne til volden.
Endelig finder S, SF, RV og KD det værd at fremhæve muligheden
for, at bortvisning også kan ske uden anmodning fra den forurettede. At
anmelde
en ægtefælle til politiet kræver mod, og frygten for repressalier må være
nærliggende. Men også her finder S, SF, RV og KD, at det må gælde, at
indsatsen
mod vold ikke kun kan reduceres til et anliggende mellem et offer og en
gerningsmand. Bekæmpelsen af vold er et samfundsanliggende, som
anklagemyndigheden skal påtale og rejse sag på baggrund af.
S, SF, RV og KD mener, at der er behov for at sætte større fokus
på vold i hjemmet. Der er behov for, at indsatsen fra de involverede
myndigheder bliver bredere funderet og bedre koordineret for at forhindre
vold
i hjemmet.
Det er på baggrund af de ønsker, S, SF, RV og KD udtrykker dyb
forundring over regeringens lave ambitionsniveau, når det gælder arbejdet for
at forebygge og stoppe vold i hjemmet.
S, SF, RV og KD finder det som udgangspunkt tilfredsstillende,
at politimestrene, hvis der træffes afgørelse om bortvisning, har pligt til
at
underrette de kommunale sociale myndigheder, så de nødvendige sociale
foranstaltninger kan iværksættes. Problemet er blot, at ambitionsniveauet er
alt for lavt.
S, SF, RV og KD finder det forstemmende og yderst beklageligt,
at regeringen ikke samtidig med dette lovforslagtager initiativer, der kan
styrke de sociale myndigheders muligheder for at forebygge yderligere vold i
familier,
hvor en person er blevet bortvist.
S, SF, RV og KD’ bekymringer for den manglende sammenhæng i
regeringens politik bestyrkes yderligere af Strafferetsplejeudvalgets
betænkning nr. 1439/2004, som har dannet baggrund for det fremsatte
lovforslag.
Heri fremhæves det bl.a., jf. uddraget i bilag 3, at manglende
socialpolitiske
tiltag kan modvirke formålet med loven. Det mest afslørende for regeringens
lave ambitionsniveau er, at Socialministeriet ikke umiddelbart synes uenig i
dette, men blot har tilkendegivet over for Strafferetsplejeudvalget, at der
ikke umiddelbart er ressourcer til en sådan forstærket indsats.
Regeringen har under udvalgsbehandlingen henvist til projektet
»Dialog mod vold« som svaret på behovet for en bredere indsats mod vold i
familien.
Med hensyn til dette skal S, SF, RV og KD understrege, at projektet er et
forsøgsprojekt i Københavnsområdet, som er
finansieret via de såkaldte satspuljemidler, og som – trods regeringens
ønske om større geografisk udbredelse – endnu ikke er sikret den
nødvendige
finansiering til at indfri dette ønske.
Som det fremgår af besvarelserne af spørgsmål 2, 3 og 4 (bilag
10), er der behov for et bredere geografisk udbud af behandlingstilbud til
ofre
for vold og behandlingsmuligheder for gerningsmænd, således at risikoen for
gentagelse minimeres.
S, SF, RV og KD finder, at regeringen sammen med dette
lovforslag, jf. anbefalinger fra Strafferetsplejeudvalget (bilag 3), burde
have
sikret grundlaget for en betydelig mere aktiv indsats fra
socialforvaltningernes
side i fremtidige bortvisningssager.
Grundlaget for bortvisning er alvorlig kriminalitet, hvilket
indikerer, at årsagerne til kriminaliteten og bortvisningen er af samme
karakter og kræver en ambitiøs og sammenhængende indsats, hvis volden i
familien skal stoppes.
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget har det
været drøftet, hvilke konsekvenser bortvisning af en voldelig person vil få
for
en udenlandsk kvindes opholdstilladelse. S, SF, RV og KD henviser i den
forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 6 (bilag 14).
Enhedslisten har valgt at støtte lovforslaget, selv om
Enhedslisten mener, der er store mangler, først og fremmest på det sociale
område. For Enhedslisten er børnene de største ofre, og dem der skal tages
mest
hensyn til, når der er vold i hjemmet. I langt de fleste situationer vil det
være bedst for børnene at kunne blive i deres hjem, deres vante omgivelser,
med
deres legetøj og legekammerater. Og det vil som regel være en fordel, at
børnene kan blive i børnehave og skole.
Men Enhedslisten mener, det er et meget stort problem, at der
ikke med lovforslaget er nogen sikkerhed for, at nogen tager sig af børnene,
når den voldelige far eller mor er blevet bortvist fra hjemmet. Det er en
voldsom oplevelse for et barn først at opleve vold og derefter, at politiet
kommer
og tager den ene af forældrene med sig. Den tilbageværende forælder vil ofte
selv være så chokeret, at der ikke er det nødvendige overskud til at tage sig
af børnene. Der burde være nogen, der tager sig af børnene både straks og på
længere sigt. Især hvis volden har stået på igennem længere tid og
bortvisningen ender med skilsmisse, kan der være meget, børnene har behov for
at tale om, ligesom de har behov for nogle stærke voksne, der kan få dem til
at
forstå, at det ikke er deres skyld.
Selv om politiet skal indberette en bortvisning til de sociale
myndigheder, er der ikke overhovedet nogen sikkerhed for, at der så kommer
den
fornødne hjælp. Det har været en årelang kamp at få fokus på børnene på
krisecentrene og forståelse for, at de har behov for særlig hjælp. Det er
meget
svært at se, hvordan de mange kommuner skal sikre den fornødne fagligt
kvalificerede hjælp. Enhedslisten er nervøs for, at kommunen bare vil slå sig
til tåls med, at børnenes almindelige pædagoger og lærere nok tager sig af
problemerne. Det kan nemt gå galt, hvis der ikke er ekstra ressourcer til at
tage sig af det enkelte barn og der ikke er nogen voksne, der kender de
reaktioner, der normalt kommer hos børn i den situation, og ved, hvordan man
skal tackle det. Derfor bør det være en pligt for kommunerne at sikre, at
børnene får ekstra støtte og hjælp og får mulighed for at tale med andre børn
i
samme situation, så de ikke tror, at det er dem, der er noget galt med,
ligesom
der bør sikres videnopsamling og efteruddannelse. Det vil Enhedslisten
arbejde
for som opfølgning på denne lov.
Med hensyn til den voksne, der bliver i hjemmet er det også
svært at se sikkerheden for, at der bliver nogen social indsats. Hvis man har
levet i et voldeligt forhold i årevis, er der et stort behov for hjælp til at
få genopbygget ens selvværd, ligesom der er en lang række praktiske
problemer,
som der skal tages stilling til, både med hensyn til at få hentet og bragt
børnene og med hensyn til økonomi osv. For at kunne tage stilling til, om
bortvisningen skal ende med skilsmisse, er der også en lang række ting, der
skal snakkes igennem. Derfor burde den, der bliver i hjemmet, straks få
tilbudt
krisehjælp og en socialarbejder, der kan følge hele sagen. Vel at mærke en
socialarbejder, der er uddannet til at tage sig af de problemer, der opstår i
forbindelse med voldeligt samliv. Hvis en kvinde i dag flytter på
krisecenter,
er der på krisecenteret nogle, hun kan tale med og som hjælper hende med at
få
den hjælp, hun har behov for. Enhedslisten frygter, at mange kvinder vil
blive
ladt i stikken, hvis det overlades til kommunernes socialforvaltninger, som i
forvejen ofte er overbelastede.
Også med hensyn til den bortviste er der som regel behov for en
social indsats. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at familien rent
faktisk kan komme til at fungere igen, hvis den får noget hjælp til at lære
andre reaktionsmønstre end vold. I mange andre tilfælde skal de to voksne jo
fortsat snakke sammen, og hvis der er børn i familien, skal børnene ofte have
samvær med den bortviste. Derfor er det vigtigt, at den bortviste sikres et
sted at bo og hurtig hjælp. Hvis ikke man sikrer hjælp og behandling, vil man
risikere, at den bortviste flytter tilbage efter kort tid og det voldelige
samliv fortsætter, eller at den bortviste flytter sammen med en anden og der
så
kommer et nyt voldeligt samliv. Så hvis vi ønsker at stoppe volden, er det
nødvendigt med en social indsats.
Det er for Enhedslisten en glædelig udvikling, at der er mere og
mere forståelse for, at vold i hjemmet ikke kan afvises som »husspektakler«,
men skal tages mindst lige så alvorligt som vold begået uden for hjemmet. Det
kan i mange tilfælde være værre at blive udsat for vold i sit eget
hjem, da man så ikke har noget sted at søge
tilflugt. Det har været en årelang kamp at få ændret holdningerne og få
oprettet krisecentre, som man kunne flygte til. Nu åbnes der så en ny
mulighed
for, at offer og børn kan blive i hjemmet, mens den voldelige person
bortvises.
Det vil forhåbentlig føre til, at endnu flere siger fra over for vold.
Det er for Enhedslisten samtidig helt afgørende, at
retssikkerheden er i orden, da det er et meget alvorligt indgreb at blive
bortvist fra sit eget hjem. Enhedslisten vil derfor nøje følge udviklingen og
se på, hvordan ordningen fungerer i praksis, og hvilken type sager der bliver
tale om.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V)
Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KD)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF)
fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 218
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Spm. 1, om ministeren vil redegøre for, om udenlandske
kvinder kan risikere at miste deres opholdstilladelse, hvis deres mand bliver
fjernet fra hjemmet, til justitsministeren
4
Tidsplan
5
Spm. 2, om ministeren vil redegøre for mulighederne for
behandlingstilbud til mænd, som er bortvist fra hjemmet, til
justitsministeren
Spm. 3, om ministeren vil redegøre for, hvorfor
lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser, til justitsministeren
6
Spm. 4 om rådgivning til mænd, der er blevet bortvist fra
hjemmet m.v., til justitsministeren
7
Svar på spm. 1, om ministeren vil redegøre for, om
udenlandske kvinder kan risikere at miste deres opholdstilladelse, hvis deres
mand bliver fjernet fra hjemmet, fra justitsministeren
8
Henvendelse af 5/5-04 fra Joan-Søstrene
9
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/5 04 fra
Joan-Søstrene, til justitsministeren
10
Svar på spm. 2, om ministeren vil redegøre for
mulighederne for behandlingstilbud til mænd, som er bortvist fra hjemmet, fra
justitsministeren
Svar på spm. 3, om ministeren vil redegøre for, hvorfor
lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser, fra justitsministeren
Svar på spm. 4 om rådgivning til mænd, der er blevet
bortvist fra hjemmet m.v., fra justitsministeren
11
Spm. 6 om inddragelse af opholdstilladelse, til
justitsministeren
12
1. udkast til betænkning
13
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/5 04 fra
Joan-Søstrene, fra justitsministeren
14
Svar på spm. 6 om inddragelse af opholdstilladelse, fra
justitsministeren
Bilag 2
Et af
udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf.
Spørgsmål 6 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S, SF, RV og KD.
Spørgsmål nr. 6:
»Kan ministeren i
forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 1 bekræfte, at en bortvisning fra det
fælles hjem i 4 uger ikke i sig selv vil medføre, at der vil ske inddragelse
af
opholdstilladelse i de tilfælde, hvor forurettede er udlænding med
tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samliv med den
bortviste på fælles bopæl?«
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, der har oplyst følgende:
»Udlændinge, der har
opnået en opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samliv på fælles bopæl i
ægteskab eller i fast samlivsforhold, og som ikke er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse, vil som udgangspunkt få inddraget deres opholdstilladelse,
såfremt samlivet på fælles bopæl ophører, idet grundlaget for tilladelsen
således ikke længere er til stede (udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1).
En bortvisning af den
herboende ægtefælle fra den fælles bopæl i fire uger vil ikke i sig selv
medføre,
at udlændingens opholdstilladelse inddrages.
Det afgørende for, om
der kan ske inddragelse, er, om der er tale om en reel ophævelse af samlivet.
Er der tale om en
reel samlivsophævelse, vil udlændingemyndighederne foretage en konkret og
samlet vurdering af omstændighederne i sagen, herunder oplysninger om
udlændingens tilknytning både til Danmark og til hjemlandet og
omstændighederne
vedrørende ophøret af parrets samliv. I den vurdering skal der tages særligt
hensyn til, om ophør af samliv på fælles bopæl skyldes, at udlændingen har
været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet
(udlændingelovens § 19, stk. 7).«
Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og spørgsmålet kan
således besvares bekræftende.
Bilag 3
Uddrag fra betænkning 1439, Betænkning om bortvisning
af voldelige og truende personer fra hjemmet m.v., København 2004, side
126-128:
Uddraget er optrykt efter ønske fra S, SF, RV og KD.
14. De sociale myndigheders rolle m.v.
De overgreb, som efter udvalgets forslag kan føre til
bortvisning, vil i almindelighed være udtryk for alvorlige sociale problemer,
samlivsproblemer eller problemer med alkohol- eller stofmisbrug. I
forbindelse
med bortvisning vil der derfor hyppigt være behov for at sætte ind med særlig
social støtte over for den ene eller begge parter.
Den obligatoriske underretningsordning, som udvalget har
foreslået ovenfor i afsnit 11, skal sikre, at de sociale myndigheder er
opmærksom på den socialt belastede situation, som en bortvisning afspejler,
og
at der hos de sociale myndigheder hurtigt dannes et overblik over
problemernes
karakter og omfang. Det foreslås, at politimesteren senest samtidig med en
afgørelse om bortvisning skal underrette det sociale udvalg om sagen.
De sociale myndigheder bør samtidig med underretningen fra
politiet modtage kopi af relevante sagsakter. Dette bør også gælde
elektronisk
lagrede data. Oplysningerne bør meddeles uden krav om samtykke fra de
involverede personer.
Der bør både hos politiet og de sociale myndigheder udpeges en
kontaktperson for den forurettede, som den pågældende kan kontakte med
eventuelle spørgsmål. Det samme bør gælde for den, der bortvises.
Det vil være af meget væsentlig betydning, at de sociale
myndigheder hurtigt etablerer kontakt til parterne med henblik på en tidlig
vurdering af, hvorledes problemerne kan løses, og at der hurtigt skaffes
grundlag for, at parterne, navnlig den forurettede, kan træffe deres valg,
samt
at der herefter iværksættes de nødvendige hjælpeforanstaltninger.
Disse foranstaltninger bør omfatte en indledende rådgivning om
mulighederne for hjælp.
For den
forurettede
vil der navnlig kunne være behov for økonomisk hjælp, i det omfang
forsørgelse
fra den bortviste umiddelbart kan ventes at ophøre. Særlige problemer kan
opstå, hvor en lejlighed står i den bortvistes navn og der er tale om
samboende,
hvis samliv har varet i mindre end 2 år.
Der vil endvidere kunne være behov for rådgivning og henvisning
til rådgivning om separation og skilsmisse, bidrag mv., jf. også afsnit 15
nedenfor.
For den
bortviste
vil
der navnlig kunne være behov for hjælp til at skaffe en – eventuelt
midlertidig
– bolig. Hvis andre løsninger ikke er mulige, kan det blive nødvendigt
med
ophold på forsorgshjem, jf. den sociale servicelovs § 94.
Herudover kan den pågældende navnlig have behov for andre
sociale foranstaltninger, f.eks. i form af behandling for et eventuelt
alkohol-
eller stofmisbrug. Om støtte til mænd, der har udøvet vold, henvises til
bilag
3.
Formålet med hjælpeforanstaltninger må være, at der så hurtigt
som muligt iværksættes tiltag med henblik på en varig løsning, hvad enten den
sigter mod et varigt brud eller en genoptagelse af samlivsforholdet. I begge
tilfælde handler det om at komme frem til en situation, hvor bortvisningen
ikke
længere er nødvendig. Ved det varige brud må ikke mindst boligforholdene
afklares. Ved forsøg på genoptagelse af samlivet må det navnlig gennem
behandling for misbrug eller lignende sikres, at der er et forsvarligt
grundlag
herfor.
De nødvendige tiltag vil kunne involvere flere forskellige
aktører, herunder gennem retshjælp og fri proces. Efter udvalgets opfattelse
er
det imidlertid væsentligt, at de sociale myndigheder i almindelighed kan
fremstå som en
aktiv og koordinerende
instans
i bestræbelserne på at tilvejebringe grundlaget for bortvisningens
ophævelse.
Socialministeriet har over for udvalget oplyst, at der ikke
umiddelbart er ressourcer til rådighed for socialforvaltningerne til den
indsats, som er beskrevet ovenfor. Det drejer sig bl.a. om personale, der er
uddannet til disse særlige opgaver. Der kan endvidere blive tale om
kapacitetsproblemer, f.eks. med hensyn til forsorgshjem. Hertil kommer f.eks.
de problemer, der er omtalt ovenfor med hensyn til at foretage
huslejebetaling
efter en bortvisning.
En nærmere regulering af disse forhold ligger uden for udvalgets
opgave. Udvalget finder dog anledning til at understrege vigtigheden af, at
de
sociale problemer i tilknytning til bortvisning løses. Skabes der ikke det
nødvendige grundlag herfor, herunder navnlig for, at de sociale myndigheder
kan
spille en aktiv rolle i løsning af de underliggende problemer, vil det kunne
modvirke formålet med bortvisningsordningen. Udvalget anbefaler derfor, at
der
samtidig med gennemførelse af udvalgets forslag iværksættes de nødvendige
tiltag på det sociale område.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk tilbud om behandling til ofre for vold i hjemmet og udøvere af vold i hjemmet Retsinformation · 7. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Retsinformation · 17. december 2011
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 218 Retsinformation · 31. marts 2004
- Forslag til Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Retsinformation · 10. november 2011
- Forslag til Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. Retsinformation · 31. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Strakstilhold) Retsinformation · 3. december 2016