Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v.

2003/1 BTL 218Betænkning over lovforslagFolketinget25. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 18. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v.

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.

behandling den 15. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på betænkning 1439/2004 om bortvisning af

voldelige og truende personer fra hjemmet m.v. Betænkningen har været sendt

til

høring. Den 2. april 2004 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar

samt

et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Joan-Søstrene. Justitsministeren har over for

udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse uændret.

S, SF, RV og KD støtter lovforslaget. Det skal være muligt at

bortvise en voldelig eller truende person fra et fælles hjem for at forhindre

yderligere vold i hjemmet. Vold splitter og ødelægger alt for mange familier,

hvor særlig kvinderne er udsatte for volden.

Lovforslaget giver politiet mulighed for at bortvise en voldelig

eller truende person fra det fælles hjem i indtil 4 uger – med mulighed

for

forlængelse i op til 4 uger ad gangen. S, SF, RV og KD deler lovforslagets

beskrivelse af, hvilke betingelser der skal gælde, før bortvisning kan komme

på

tale, og understreger, at det centrale bør være faren for gentagelse af

volden.

Samtidig finder S, SF, RV og KD det positivt, at lovforslaget

også giver mulighed for at bortvise en person alene på baggrund af trusler om

vold og dermed uden, at der foreligger en begået kriminalitet. Det afgørende

for S, SF, RV og KD er, at politiet – og de sociale myndigheder –

hermed får mulighed

for at gribe ind tidligere med henblik på at få stoppet volden i familien og

forebygge årsagerne til volden.

Endelig finder S, SF, RV og KD det værd at fremhæve muligheden

for, at bortvisning også kan ske uden anmodning fra den forurettede. At

anmelde

en ægtefælle til politiet kræver mod, og frygten for repressalier må være

nærliggende. Men også her finder S, SF, RV og KD, at det må gælde, at

indsatsen

mod vold ikke kun kan reduceres til et anliggende mellem et offer og en

gerningsmand. Bekæmpelsen af vold er et samfundsanliggende, som

anklagemyndigheden skal påtale og rejse sag på baggrund af.

S, SF, RV og KD mener, at der er behov for at sætte større fokus

på vold i hjemmet. Der er behov for, at indsatsen fra de involverede

myndigheder bliver bredere funderet og bedre koordineret for at forhindre

vold

i hjemmet.

Det er på baggrund af de ønsker, S, SF, RV og KD udtrykker dyb

forundring over regeringens lave ambitionsniveau, når det gælder arbejdet for

at forebygge og stoppe vold i hjemmet.

S, SF, RV og KD finder det som udgangspunkt tilfredsstillende,

at politimestrene, hvis der træffes afgørelse om bortvisning, har pligt til

at

underrette de kommunale sociale myndigheder, så de nødvendige sociale

foranstaltninger kan iværksættes. Problemet er blot, at ambitionsniveauet er

alt for lavt.

S, SF, RV og KD finder det forstemmende og yderst beklageligt,

at regeringen ikke samtidig med dette lovforslagtager initiativer, der kan

styrke de sociale myndigheders muligheder for at forebygge yderligere vold i

familier,

hvor en person er blevet bortvist.

S, SF, RV og KD’ bekymringer for den manglende sammenhæng i

regeringens politik bestyrkes yderligere af Strafferetsplejeudvalgets

betænkning nr. 1439/2004, som har dannet baggrund for det fremsatte

lovforslag.

Heri fremhæves det bl.a., jf. uddraget i bilag 3, at manglende

socialpolitiske

tiltag kan modvirke formålet med loven. Det mest afslørende for regeringens

lave ambitionsniveau er, at Socialministeriet ikke umiddelbart synes uenig i

dette, men blot har tilkendegivet over for Strafferetsplejeudvalget, at der

ikke umiddelbart er ressourcer til en sådan forstærket indsats.

Regeringen har under udvalgsbehandlingen henvist til projektet

»Dialog mod vold« som svaret på behovet for en bredere indsats mod vold i

familien.

Med hensyn til dette skal S, SF, RV og KD understrege, at projektet er et

forsøgsprojekt i Københavnsområdet, som er

finansieret via de såkaldte satspuljemidler, og som – trods regeringens

ønske om større geografisk udbredelse – endnu ikke er sikret den

nødvendige

finansiering til at indfri dette ønske.

Som det fremgår af besvarelserne af spørgsmål 2, 3 og 4 (bilag

10), er der behov for et bredere geografisk udbud af behandlingstilbud til

ofre

for vold og behandlingsmuligheder for gerningsmænd, således at risikoen for

gentagelse minimeres.

S, SF, RV og KD finder, at regeringen sammen med dette

lovforslag, jf. anbefalinger fra Strafferetsplejeudvalget (bilag 3), burde

have

sikret grundlaget for en betydelig mere aktiv indsats fra

socialforvaltningernes

side i fremtidige bortvisningssager.

Grundlaget for bortvisning er alvorlig kriminalitet, hvilket

indikerer, at årsagerne til kriminaliteten og bortvisningen er af samme

karakter og kræver en ambitiøs og sammenhængende indsats, hvis volden i

familien skal stoppes.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget har det

været drøftet, hvilke konsekvenser bortvisning af en voldelig person vil få

for

en udenlandsk kvindes opholdstilladelse. S, SF, RV og KD henviser i den

forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 6 (bilag 14).

Enhedslisten har valgt at støtte lovforslaget, selv om

Enhedslisten mener, der er store mangler, først og fremmest på det sociale

område. For Enhedslisten er børnene de største ofre, og dem der skal tages

mest

hensyn til, når der er vold i hjemmet. I langt de fleste situationer vil det

være bedst for børnene at kunne blive i deres hjem, deres vante omgivelser,

med

deres legetøj og legekammerater. Og det vil som regel være en fordel, at

børnene kan blive i børnehave og skole.

Men Enhedslisten mener, det er et meget stort problem, at der

ikke med lovforslaget er nogen sikkerhed for, at nogen tager sig af børnene,

når den voldelige far eller mor er blevet bortvist fra hjemmet. Det er en

voldsom oplevelse for et barn først at opleve vold og derefter, at politiet

kommer

og tager den ene af forældrene med sig. Den tilbageværende forælder vil ofte

selv være så chokeret, at der ikke er det nødvendige overskud til at tage sig

af børnene. Der burde være nogen, der tager sig af børnene både straks og på

længere sigt. Især hvis volden har stået på igennem længere tid og

bortvisningen ender med skilsmisse, kan der være meget, børnene har behov for

at tale om, ligesom de har behov for nogle stærke voksne, der kan få dem til

at

forstå, at det ikke er deres skyld.

Selv om politiet skal indberette en bortvisning til de sociale

myndigheder, er der ikke overhovedet nogen sikkerhed for, at der så kommer

den

fornødne hjælp. Det har været en årelang kamp at få fokus på børnene på

krisecentrene og forståelse for, at de har behov for særlig hjælp. Det er

meget

svært at se, hvordan de mange kommuner skal sikre den fornødne fagligt

kvalificerede hjælp. Enhedslisten er nervøs for, at kommunen bare vil slå sig

til tåls med, at børnenes almindelige pædagoger og lærere nok tager sig af

problemerne. Det kan nemt gå galt, hvis der ikke er ekstra ressourcer til at

tage sig af det enkelte barn og der ikke er nogen voksne, der kender de

reaktioner, der normalt kommer hos børn i den situation, og ved, hvordan man

skal tackle det. Derfor bør det være en pligt for kommunerne at sikre, at

børnene får ekstra støtte og hjælp og får mulighed for at tale med andre børn

i

samme situation, så de ikke tror, at det er dem, der er noget galt med,

ligesom

der bør sikres videnopsamling og efteruddannelse. Det vil Enhedslisten

arbejde

for som opfølgning på denne lov.

Med hensyn til den voksne, der bliver i hjemmet er det også

svært at se sikkerheden for, at der bliver nogen social indsats. Hvis man har

levet i et voldeligt forhold i årevis, er der et stort behov for hjælp til at

få genopbygget ens selvværd, ligesom der er en lang række praktiske

problemer,

som der skal tages stilling til, både med hensyn til at få hentet og bragt

børnene og med hensyn til økonomi osv. For at kunne tage stilling til, om

bortvisningen skal ende med skilsmisse, er der også en lang række ting, der

skal snakkes igennem. Derfor burde den, der bliver i hjemmet, straks få

tilbudt

krisehjælp og en socialarbejder, der kan følge hele sagen. Vel at mærke en

socialarbejder, der er uddannet til at tage sig af de problemer, der opstår i

forbindelse med voldeligt samliv. Hvis en kvinde i dag flytter på

krisecenter,

er der på krisecenteret nogle, hun kan tale med og som hjælper hende med at

få

den hjælp, hun har behov for. Enhedslisten frygter, at mange kvinder vil

blive

ladt i stikken, hvis det overlades til kommunernes socialforvaltninger, som i

forvejen ofte er overbelastede.

Også med hensyn til den bortviste er der som regel behov for en

social indsats. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at familien rent

faktisk kan komme til at fungere igen, hvis den får noget hjælp til at lære

andre reaktionsmønstre end vold. I mange andre tilfælde skal de to voksne jo

fortsat snakke sammen, og hvis der er børn i familien, skal børnene ofte have

samvær med den bortviste. Derfor er det vigtigt, at den bortviste sikres et

sted at bo og hurtig hjælp. Hvis ikke man sikrer hjælp og behandling, vil man

risikere, at den bortviste flytter tilbage efter kort tid og det voldelige

samliv fortsætter, eller at den bortviste flytter sammen med en anden og der

så

kommer et nyt voldeligt samliv. Så hvis vi ønsker at stoppe volden, er det

nødvendigt med en social indsats.

Det er for Enhedslisten en glædelig udvikling, at der er mere og

mere forståelse for, at vold i hjemmet ikke kan afvises som »husspektakler«,

men skal tages mindst lige så alvorligt som vold begået uden for hjemmet. Det

kan i mange tilfælde være værre at blive udsat for vold i sit eget

hjem, da man så ikke har noget sted at søge

tilflugt. Det har været en årelang kamp at få ændret holdningerne og få

oprettet krisecentre, som man kunne flygte til. Nu åbnes der så en ny

mulighed

for, at offer og børn kan blive i hjemmet, mens den voldelige person

bortvises.

Det vil forhåbentlig føre til, at endnu flere siger fra over for vold.

Det er for Enhedslisten samtidig helt afgørende, at

retssikkerheden er i orden, da det er et meget alvorligt indgreb at blive

bortvist fra sit eget hjem. Enhedslisten vil derfor nøje følge udviklingen og

se på, hvordan ordningen fungerer i praksis, og hvilken type sager der bliver

tale om.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 218

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Spm. 1, om ministeren vil redegøre for, om udenlandske

kvinder kan risikere at miste deres opholdstilladelse, hvis deres mand bliver

fjernet fra hjemmet, til justitsministeren

4

Tidsplan

5

Spm. 2, om ministeren vil redegøre for mulighederne for

behandlingstilbud til mænd, som er bortvist fra hjemmet, til

justitsministeren

Spm. 3, om ministeren vil redegøre for, hvorfor

lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser, til justitsministeren

6

Spm. 4 om rådgivning til mænd, der er blevet bortvist fra

hjemmet m.v., til justitsministeren

7

Svar på spm. 1, om ministeren vil redegøre for, om

udenlandske kvinder kan risikere at miste deres opholdstilladelse, hvis deres

mand bliver fjernet fra hjemmet, fra justitsministeren

8

Henvendelse af 5/5-04 fra Joan-Søstrene

9

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/5 04 fra

Joan-Søstrene, til justitsministeren

10

Svar på spm. 2, om ministeren vil redegøre for

mulighederne for behandlingstilbud til mænd, som er bortvist fra hjemmet, fra

justitsministeren

Svar på spm. 3, om ministeren vil redegøre for, hvorfor

lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om rådgivning til mænd, der er blevet

bortvist fra hjemmet m.v., fra justitsministeren

11

Spm. 6 om inddragelse af opholdstilladelse, til

justitsministeren

12

1. udkast til betænkning

13

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/5 04 fra

Joan-Søstrene, fra justitsministeren

14

Svar på spm. 6 om inddragelse af opholdstilladelse, fra

justitsministeren

Bilag 2

Et af

udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf.

Spørgsmål 6 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S, SF, RV og KD.

Spørgsmål nr. 6:

»Kan ministeren i

forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 1 bekræfte, at en bortvisning fra det

fælles hjem i 4 uger ikke i sig selv vil medføre, at der vil ske inddragelse

af

opholdstilladelse i de tilfælde, hvor forurettede er udlænding med

tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samliv med den

bortviste på fælles bopæl?«

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration, der har oplyst følgende:

»Udlændinge, der har

opnået en opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samliv på fælles bopæl i

ægteskab eller i fast samlivsforhold, og som ikke er meddelt tidsubegrænset

opholdstilladelse, vil som udgangspunkt få inddraget deres opholdstilladelse,

såfremt samlivet på fælles bopæl ophører, idet grundlaget for tilladelsen

således ikke længere er til stede (udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1).

En bortvisning af den

herboende ægtefælle fra den fælles bopæl i fire uger vil ikke i sig selv

medføre,

at udlændingens opholdstilladelse inddrages.

Det afgørende for, om

der kan ske inddragelse, er, om der er tale om en reel ophævelse af samlivet.

Er der tale om en

reel samlivsophævelse, vil udlændingemyndighederne foretage en konkret og

samlet vurdering af omstændighederne i sagen, herunder oplysninger om

udlændingens tilknytning både til Danmark og til hjemlandet og

omstændighederne

vedrørende ophøret af parrets samliv. I den vurdering skal der tages særligt

hensyn til, om ophør af samliv på fælles bopæl skyldes, at udlændingen har

været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet

(udlændingelovens § 19, stk. 7).«

Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og spørgsmålet kan

således besvares bekræftende.

Bilag 3

Uddrag fra betænkning 1439, Betænkning om bortvisning

af voldelige og truende personer fra hjemmet m.v., København 2004, side

126-128:

Uddraget er optrykt efter ønske fra S, SF, RV og KD.

14. De sociale myndigheders rolle m.v.

De overgreb, som efter udvalgets forslag kan føre til

bortvisning, vil i almindelighed være udtryk for alvorlige sociale problemer,

samlivsproblemer eller problemer med alkohol- eller stofmisbrug. I

forbindelse

med bortvisning vil der derfor hyppigt være behov for at sætte ind med særlig

social støtte over for den ene eller begge parter.

Den obligatoriske underretningsordning, som udvalget har

foreslået ovenfor i afsnit 11, skal sikre, at de sociale myndigheder er

opmærksom på den socialt belastede situation, som en bortvisning afspejler,

og

at der hos de sociale myndigheder hurtigt dannes et overblik over

problemernes

karakter og omfang. Det foreslås, at politimesteren senest samtidig med en

afgørelse om bortvisning skal underrette det sociale udvalg om sagen.

De sociale myndigheder bør samtidig med underretningen fra

politiet modtage kopi af relevante sagsakter. Dette bør også gælde

elektronisk

lagrede data. Oplysningerne bør meddeles uden krav om samtykke fra de

involverede personer.

Der bør både hos politiet og de sociale myndigheder udpeges en

kontaktperson for den forurettede, som den pågældende kan kontakte med

eventuelle spørgsmål. Det samme bør gælde for den, der bortvises.

Det vil være af meget væsentlig betydning, at de sociale

myndigheder hurtigt etablerer kontakt til parterne med henblik på en tidlig

vurdering af, hvorledes problemerne kan løses, og at der hurtigt skaffes

grundlag for, at parterne, navnlig den forurettede, kan træffe deres valg,

samt

at der herefter iværksættes de nødvendige hjælpeforanstaltninger.

Disse foranstaltninger bør omfatte en indledende rådgivning om

mulighederne for hjælp.

For den

forurettede

vil der navnlig kunne være behov for økonomisk hjælp, i det omfang

forsørgelse

fra den bortviste umiddelbart kan ventes at ophøre. Særlige problemer kan

opstå, hvor en lejlighed står i den bortvistes navn og der er tale om

samboende,

hvis samliv har varet i mindre end 2 år.

Der vil endvidere kunne være behov for rådgivning og henvisning

til rådgivning om separation og skilsmisse, bidrag mv., jf. også afsnit 15

nedenfor.

For den

bortviste

vil

der navnlig kunne være behov for hjælp til at skaffe en – eventuelt

midlertidig

– bolig. Hvis andre løsninger ikke er mulige, kan det blive nødvendigt

med

ophold på forsorgshjem, jf. den sociale servicelovs § 94.

Herudover kan den pågældende navnlig have behov for andre

sociale foranstaltninger, f.eks. i form af behandling for et eventuelt

alkohol-

eller stofmisbrug. Om støtte til mænd, der har udøvet vold, henvises til

bilag

3.

Formålet med hjælpeforanstaltninger må være, at der så hurtigt

som muligt iværksættes tiltag med henblik på en varig løsning, hvad enten den

sigter mod et varigt brud eller en genoptagelse af samlivsforholdet. I begge

tilfælde handler det om at komme frem til en situation, hvor bortvisningen

ikke

længere er nødvendig. Ved det varige brud må ikke mindst boligforholdene

afklares. Ved forsøg på genoptagelse af samlivet må det navnlig gennem

behandling for misbrug eller lignende sikres, at der er et forsvarligt

grundlag

herfor.

De nødvendige tiltag vil kunne involvere flere forskellige

aktører, herunder gennem retshjælp og fri proces. Efter udvalgets opfattelse

er

det imidlertid væsentligt, at de sociale myndigheder i almindelighed kan

fremstå som en

aktiv og koordinerende

instans

i bestræbelserne på at tilvejebringe grundlaget for bortvisningens

ophævelse.

Socialministeriet har over for udvalget oplyst, at der ikke

umiddelbart er ressourcer til rådighed for socialforvaltningerne til den

indsats, som er beskrevet ovenfor. Det drejer sig bl.a. om personale, der er

uddannet til disse særlige opgaver. Der kan endvidere blive tale om

kapacitetsproblemer, f.eks. med hensyn til forsorgshjem. Hertil kommer f.eks.

de problemer, der er omtalt ovenfor med hensyn til at foretage

huslejebetaling

efter en bortvisning.

En nærmere regulering af disse forhold ligger uden for udvalgets

opgave. Udvalget finder dog anledning til at understrege vigtigheden af, at

de

sociale problemer i tilknytning til bortvisning løses. Skabes der ikke det

nødvendige grundlag herfor, herunder navnlig for, at de sociale myndigheder

kan

spille en aktiv rolle i løsning af de underliggende problemer, vil det kunne

modvirke formålet med bortvisningsordningen. Udvalget anbefaler derfor, at

der

samtidig med gennemførelse af udvalgets forslag iværksættes de nødvendige

tiltag på det sociale område.

Lignende dokumenter