Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Forebyggelsesfonden

2006/1 BTL 89Betænkning over lovforslagFolketinget19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. januar

2007

Betænkning

over

Forslag

til lov om Forebyggelsesfonden

[af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. november 2006 og var til 1.

behandling den 14. december 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 30. oktober 2006 dette udkast

til udvalget, jf. alm. del − bilag 38. Den 29. november 2006 sendte

beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til

udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlem af udvalget støtter vedtagelsen af

lovforslaget om en fond, der skal »yde støtte til at forebygge og forhindre

fysisk og psykisk nedslidning«. Lovforslaget er en udmøntning af en del af

velfærdsforliget fra 2006, som Enhedslisten står uden for, men fondens formål

Læs alt

kan man ikke være uenig i.

Til gengæld stiller Enhedslisten sig tvivlende over for, om

fonden kan sikre det løft for den forebyggelse af fysisk og psykisk

nedslidning,

som forligspartierne stiller i udsigt.

Fonden er i velfærdsforliget et forsøg på at legitimere hævelsen

af efterløns- og folkepensionsalderen, men med en årlig udbetaling på 350

mio. kr.

fra fonden, i 2007 dog kun 200 mio. kr., modsvarer den slet ikke de alvorlige

skader på det forebyggende arbejde, som regeringen og Dansk Folkeparti har

forårsaget. Dertil kommer, at knap halvdelen af fondens midler ikke går til

egentligt forebyggende arbejde, men til genoptræning og rehabilitering samt

initiativer vedrørende rygning, alkohol og fedme, som amterne tidligere tog

sig

af.

Dette skal sammenholdes med regeringens, Dansk Folkepartis og

Det

Radikale Venstres afmontering

af

Bedriftsundhedstjenesten (BST) og

annulleringen af den tidligere regerings, Enhedslistens og SF´s beslutning om

at udvide BST-tilslutningen til hele arbejdsmarkedet. Ud over at

arbejdsgiverne

– private som offentlige – hermed årligt sparer den milliard

kroner, som

tilslutningspligten tilførte det forebyggende arbejde, er der også andre tal,

der

mere end indikerer, at der er sket betydelige forringelser af det

forebyggende

arbejde under denne regering.

For det første kan man konstatere, at omfanget af påbudt

rådgivning i 2005 kun udgjorde 14 pct. af det, som Folketinget blev stillet i

udsigt ved indførelsen af arbejdsmiljøreformen i 2003. I absolutte tal blev

der

afgivet ca. 2.000 rådgivningspåbud på 21.000 screenede virksomheder, hvoraf

ca.

6.300 blev placeret på niveau 3, der angiver et »ringe arbejdsmiljø«.

For det andet kan man ud fra Arbejdstilsynets opgørelser over

antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser konstatere en mere end

bekymrende udvikling. Antallet af bevægeapparatlidelser er steget fra 5.511

anmeldelser i 2003 til 7.221 i 2005 (knap 33 pct.). Endnu mere grelt står det

til, hvis vi kigger på tallene for psykiske lidelser, der jo bl.a. forårsages

af stress. Her er antallet af anmeldelser steget fra 870 i 2000 til 2.345 i

2005 – altså lige knap en tredobling – og psykiske lidelser udgør i

dag den

næststørste af Arbejdstilsynets 20 hoveddiagnosegrupper. Problemet er endda

større,

end tallene umiddelbart fortæller, fordi det er almindelig anerkendt, at der

sker en betydelig underregistrering af arbejdsbetingede lidelser.

På den baggrund er det Enhedslistens vurdering, at en genetablering

af BST-systemet omfattende hele arbejdsmarkedet og genindførelse af

arbejdsmiljøafgiften og muligheden for at vælge sikkerhedsrepræsentanter på

de

mindre virksomheder ville have givet den forebyggende arbejdsmiljøindsats et

langt bedre løft, end Forebyggelsesfonden kommer til.

Forebyggelsesfonden skal bl.a. give støtte til konkrete

projekter i virksomhederne, og man kan frygte, at denne del af midlerne

bliver

en slet skjult erhvervsstøtte, der gives i situationer, hvor Arbejdstilsynet

ellers kunne have givet virksomheden et påbud, som den selv måtte betale. I

det

hele taget flytter skattefinansieringen af Forebyggelsesfonden fokus fra, at

dårligt arbejdsmiljø er arbejdsgiverens ansvar.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

Ulrik Kragh (V)

fmd.

Tina Nedergaard (V)

Marion Pedersen (V)

Jens Vibjerg (V)

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Lars Barfoed (KF)

Tom Behnke (KF)

Thomas Adelskov (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Jytte Andersen (S)

nfmd.

Anne-Marie Meldgaard (S)

Lone Møller (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Sohn (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 89

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter