Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afgift på husstandsomdelte reklametryksager

2003/1 BSF 193Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. april 2004 af Ole Sohn (SF),

Aage Frandsen (SF) og Morten Homann (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afgift på husstandsomdelte reklametryksager

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af

oktober 2004 at fremsætte forslag om indførelse af en afgift på

husstandsomdelte reklamer, som modsvarer skatteværdien af fradragsretten for

udgiften til disse reklamer.

Bemærkninger til forslaget

Husstandsomdelte reklamer har efterhånden fået et helt

urimeligt stort omfang i Danmark. Hvert år trykkes mere end 2 mia.

reklametryksager, hvilket svarer til, at hver husstand får presset mere end

15

reklamer ind ad brevsprækken hver uge. Samtidig udgør de mange

reklametryksager

et voksende miljøproblem.

Danmark har – eller er tæt på at have – verdensrekord på

dette område. I mange EU-lande er husstandsomdelte reklamer en sjældenhed.

Når

Danmark adskiller sig så markant fra andre lande, som ellers har en økonomisk

struktur, der minder meget om vores, tyder det kraftigt på, at tilfældigheder

har skabt en anden – og uheldig – udvikling i Danmark, som danske

butikker og

forbrugerne nu er låst fast i.

I økonomsprog kan det udtrykkes på den måde, at der synes

at være mindst to markedsligevægte: En god med få husstandsomdelte reklamer

og

en dårlig med mange. Problemet er, at markedskræfterne ikke kan få Danmark

flyttet fra den dårlige til den gode ligevægt.

Denne teori finder støtte i virkeligheden. Flere

Læs alt

supermarkedskæder har forsøgt at droppe tilbudsavisen, men så taber de

markedsandele til konkurrenterne. Den enkelte kæde er låst fast, og det er,

fordi forbrugerne har vænnet sig til reklameaviser. Hvis man ikke udnytter

»Ugens tilbud«, koster det ekstra. Det forklarer, hvorfor mange forbrugere

faktisk læser tilbudsaviserne: Hver tredje uge er der 1 krone at spare pr.

liter mælk. Ja, men hvis der blev sparet på mængden af tilbudsaviser, kunne

prisen på mælk i stedet for sættes ned med 50 øre pr. liter – hver uge.

Altså

lavere priser i gennemsnit og en mere gennemskuelig konkurrence.

Den fastlåste situation med de mange husstandsomdelte

reklamer er til fordel for de store, etablerede mærkevareleverandører. Det er

også dem, som holder systemet gående ved at yde »markedsføringstilskud« til

supermarkeder m.v. Betingelsen er naturligvis, at det er deres mærkevarer,

der

kommer i tilbudsaviserne (og får de bedste eller eneste pladser på hylderne i

supermarkederne). For at blive ved mælken er Arla et godt – eller

rettere

dårligt – eksempel.

Ved at indføre en afgift kan vi give butikker og forbrugere

frihed til at bryde dette mønster. Vi kan lede markedskræfterne i en retning,

hvor de er til gavn for samfundet, og vi kan svække mærkevaremonopolernes

dominans.

Skatteministeriet har tidligere udarbejdet en rapport, der

viser, at der kan laves en vægtbaseret afgift, således at alle

reklametryksager

omfattes af ordningen, dog med en bagatelgrænse (der f.eks. undtager den

lokale

pizzabager.) Ordningen omfatter ikke velgørende foretagender, der jo heller

ikke har nogen skattefradragsret, i og med at de ikke betaler skat.

I 2002 blev der ifølge Dansk Fagpressestatistik brugt ca.

2,1 mia. kr. til husstandsomdelte reklamer. Da udgifterne hertil er

fradragsberettigede, koster det staten ca. 640 mio. kr.

En reklameafgift vil givetvis medføre en adfærdsændring,

således at omfanget af reklamer reduceres. Dels vil den samlede udgift til

reklame eksklusive afgift falde, dels vil en del af omsætningen blive flyttet

til andre reklamemedier, herunder aviser og fagblade, som dermed får en

tiltrængt økonomisk hjælp.

Socialistisk Folkeparti fremsætter på denne baggrund dette

forslag til folketingsbeslutning, hvorefter regeringen opfordres til inden

udgangen af oktober 2004 at fremsætte forslag, der indfører afgift på

husstandsomdelte reklamer.

Forslagsstillerne forventer, at forslaget vil reducere

omfanget af husstandsomdelte reklamer med ca. 30 pct. og dermed sikre et

provenu på ca. 450 mio. kr.

Forslagsstillerne foreslår, at provenuet bruges til

–

at genindføre

portostøtten – ud fra ønsket om at fremme et informationssamfund frem

for et

reklamesamfund, hertil afsættes 150 mio. kr.,

–

øget uafhængig

forbrugeroplysning, hertil afsættes 50 mio. kr.,

–

nye skolebøger,

tidssvarende landkort og andre undervisningsmaterialer i folkeskolen, hertil

afsættes 100 mio. kr., og

–

at forbedre

folkebibliotekernes bogindkøb, som er betænkeligt lille på baggrund af

skattestoppet og kommunernes snævre økonomiske rammer og som følge af, at der

i

stigende grad indkøbes andre materialer, hertil afsættes 150 mio. kr.

Med en gennemførelse af forslaget vil en række nyttige

samfundsopgaver blive løst, samtidig med at belastningen af miljøet mindskes.

Skriftlig fremsættelse

Ole Sohn

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om afgift på husstandsomdelte reklametryksager.

(Beslutningsforslag nr. B 193).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter