Forslag til folketingsbeslutning om afgift på husstandsomdelte reklametryksager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. april 2004 af Ole Sohn (SF),
Aage Frandsen (SF) og Morten Homann (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afgift på husstandsomdelte reklametryksager
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
oktober 2004 at fremsætte forslag om indførelse af en afgift på
husstandsomdelte reklamer, som modsvarer skatteværdien af fradragsretten for
udgiften til disse reklamer.
Bemærkninger til forslaget
Husstandsomdelte reklamer har efterhånden fået et helt
urimeligt stort omfang i Danmark. Hvert år trykkes mere end 2 mia.
reklametryksager, hvilket svarer til, at hver husstand får presset mere end
15
reklamer ind ad brevsprækken hver uge. Samtidig udgør de mange
reklametryksager
et voksende miljøproblem.
Danmark har – eller er tæt på at have – verdensrekord på
dette område. I mange EU-lande er husstandsomdelte reklamer en sjældenhed.
Når
Danmark adskiller sig så markant fra andre lande, som ellers har en økonomisk
struktur, der minder meget om vores, tyder det kraftigt på, at tilfældigheder
har skabt en anden – og uheldig – udvikling i Danmark, som danske
butikker og
forbrugerne nu er låst fast i.
I økonomsprog kan det udtrykkes på den måde, at der synes
at være mindst to markedsligevægte: En god med få husstandsomdelte reklamer
og
en dårlig med mange. Problemet er, at markedskræfterne ikke kan få Danmark
flyttet fra den dårlige til den gode ligevægt.
Denne teori finder støtte i virkeligheden. Flere
Læs alt
supermarkedskæder har forsøgt at droppe tilbudsavisen, men så taber de
markedsandele til konkurrenterne. Den enkelte kæde er låst fast, og det er,
fordi forbrugerne har vænnet sig til reklameaviser. Hvis man ikke udnytter
»Ugens tilbud«, koster det ekstra. Det forklarer, hvorfor mange forbrugere
faktisk læser tilbudsaviserne: Hver tredje uge er der 1 krone at spare pr.
liter mælk. Ja, men hvis der blev sparet på mængden af tilbudsaviser, kunne
prisen på mælk i stedet for sættes ned med 50 øre pr. liter – hver uge.
Altså
lavere priser i gennemsnit og en mere gennemskuelig konkurrence.
Den fastlåste situation med de mange husstandsomdelte
reklamer er til fordel for de store, etablerede mærkevareleverandører. Det er
også dem, som holder systemet gående ved at yde »markedsføringstilskud« til
supermarkeder m.v. Betingelsen er naturligvis, at det er deres mærkevarer,
der
kommer i tilbudsaviserne (og får de bedste eller eneste pladser på hylderne i
supermarkederne). For at blive ved mælken er Arla et godt – eller
rettere
dårligt – eksempel.
Ved at indføre en afgift kan vi give butikker og forbrugere
frihed til at bryde dette mønster. Vi kan lede markedskræfterne i en retning,
hvor de er til gavn for samfundet, og vi kan svække mærkevaremonopolernes
dominans.
Skatteministeriet har tidligere udarbejdet en rapport, der
viser, at der kan laves en vægtbaseret afgift, således at alle
reklametryksager
omfattes af ordningen, dog med en bagatelgrænse (der f.eks. undtager den
lokale
pizzabager.) Ordningen omfatter ikke velgørende foretagender, der jo heller
ikke har nogen skattefradragsret, i og med at de ikke betaler skat.
I 2002 blev der ifølge Dansk Fagpressestatistik brugt ca.
2,1 mia. kr. til husstandsomdelte reklamer. Da udgifterne hertil er
fradragsberettigede, koster det staten ca. 640 mio. kr.
En reklameafgift vil givetvis medføre en adfærdsændring,
således at omfanget af reklamer reduceres. Dels vil den samlede udgift til
reklame eksklusive afgift falde, dels vil en del af omsætningen blive flyttet
til andre reklamemedier, herunder aviser og fagblade, som dermed får en
tiltrængt økonomisk hjælp.
Socialistisk Folkeparti fremsætter på denne baggrund dette
forslag til folketingsbeslutning, hvorefter regeringen opfordres til inden
udgangen af oktober 2004 at fremsætte forslag, der indfører afgift på
husstandsomdelte reklamer.
Forslagsstillerne forventer, at forslaget vil reducere
omfanget af husstandsomdelte reklamer med ca. 30 pct. og dermed sikre et
provenu på ca. 450 mio. kr.
Forslagsstillerne foreslår, at provenuet bruges til
–
at genindføre
portostøtten – ud fra ønsket om at fremme et informationssamfund frem
for et
reklamesamfund, hertil afsættes 150 mio. kr.,
–
øget uafhængig
forbrugeroplysning, hertil afsættes 50 mio. kr.,
–
nye skolebøger,
tidssvarende landkort og andre undervisningsmaterialer i folkeskolen, hertil
afsættes 100 mio. kr., og
–
at forbedre
folkebibliotekernes bogindkøb, som er betænkeligt lille på baggrund af
skattestoppet og kommunernes snævre økonomiske rammer og som følge af, at der
i
stigende grad indkøbes andre materialer, hertil afsættes 150 mio. kr.
Med en gennemførelse af forslaget vil en række nyttige
samfundsopgaver blive løst, samtidig med at belastningen af miljøet mindskes.
Skriftlig fremsættelse
Ole Sohn
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om afgift på husstandsomdelte reklametryksager.
(Beslutningsforslag nr. B 193).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om respekt for retten til at frabede sig ikke adresseret post m.v. Retsinformation · 11. oktober 2006
- 1989 BSF 56 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REDUKTION AF MÆNGDEN AF REKLAMETRYKSAGER Retsinformation · 1. februar 1990
- Betænkning over Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven) Retsinformation · 7. december 2012
- 1988 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ENGANGSEMBALLAGE OG BEGRÆNSNING AF RESSOURCE- OG MILJØPROBLEMER VED REKLAMETRYKSAGER Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven) Retsinformation · 21. november 2015
- Forslag til Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven) Retsinformation · 2. november 2012