Betænkning over Forslag til lov om hold af dyr
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den 24. marts 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om hold af dyr
[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. november 2003 og var til 1.
behandling den 10. december 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.
Sammenhæng med andre forslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 101 om
dyrlæger, som ligeledes har været behandlet i Udvalget for Fødevarer,
Landbrug
og Fiskeri.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og fødevareministeren sendte den 15. oktober 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 47. Den 26. november 2003 sendte
fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Nepenthes. Fødevareministeren og Miljøministeren
har
over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til fødevareministeren og 4
Læs alt
spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som disse har
besvaret.
6 af udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af V og KF)
noterer sig, jf. L 100 – bilag 8, at fødevareministeren vil tage kontakt
til
EU-Kommissionen med henblik på at undersøge muligheder og betingelser for en
eventuel dispensation fra EU-reglerne, således at Danmark vil kunne få
dispensation
fra 20-dages-reglen for mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder.
Det har nemlig vist sig, at øremærkning af kalve kan være
direkte farligt for en forvalter, enten fordi kalvene opholder sig i større
kuperede eller bevoksede terræner og er vanskelige at finde, eller fordi
moderen har en stærk beskyttertrang over for sin kalv.
Hertil kommer, at de skrappe veterinærregler ifølge
miljøministerens besvarelse af spørgsmål 14, jf. L 100 – bilag 15, kan
blive en
hindring for opfyldelsen af Danmarks forpligtelser i forhold til EF’s
habitatdirektiv og EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura 2000-områder).
Dette
kan blive et resultat af, at der fremover kan blive et øget behov for at
sikre
græssende dyr ad anden vej end den traditionelle.
Af miljøministerens svar på spørgsmål 19, jf. L 100 – bilag 20,
fremgår det desuden, at hvis øremærkningsreglerne viser sig at være til
hinder
for, at Nordjyllands Amt kan foretage naturpleje med vildkvæg andre steder i
amtet, vil denne nødvendige pleje ikke blive udført. Det er dels et resultat
af
utilstrækkelige økonomiske midler til naturforvaltning og dels et resultat
af,
at det i stigende grad er vanskeligt at finde alternative græsningsdyr til
naturarealer. Resultatet vil derfor være, at naturområderne gror til.
Dispensationer fra reglerne eksisterer allerede. Bisonkalve kan
vente 9 måneder med at blive øremærket, og Spanien har fået dispensation fra
reglerne i visse utilgængelige bjergegne. Hertil kommer, at Portugal, Holland
og Italien har søgt om dispensation.
For mindre organisationer og private personer er
øremærkningsreglerne allerede så snærende, at naturpleje med kvæg er umulig
eller vanskelig at udføre. Det viser erfaringer fra Vestjylland og fra
Tyskland. Øremærkningsreglerne modvirker derfor sandsynligvis inddragelse af
befolkningen i natur- og landskabsforvaltningen og er formentlig en hæmsko
for,
at private græsningslav kan opstå flere steder. Øremærkningsreglerne må
således
siges at være til hinder for, at den danske natur kan blive græsset
ordentligt,
og er derfor også til hinder for, at regeringens målsætning om at stoppe
nedgangen i den biologiske mangfoldighed inden år 2010 kan opfyldes.
Derfor er en dispensationsadgang påkrævet, og flertallet
opfordrer således fødevareministeren til at søge dispensation fra
øremærkningsreglerne for naturområder i Danmark i lighed med Spaniens
dispensationsadgang
for nogle bjergfyldte og øde områder.
Et mindretal i udvalget (V og KF) har noteret sig
fødevareministerens svar på spørgsmål 17 vedrørende lovforslagets § 66, stk.
3,
jf. L 100 – bilag 19. Af svaret fremgår, at der kun på to specifikke
områder
med relation til samarbejdet om sygdomsbekæmpelse mellem de offentlige
myndigheder og erhvervets organisationer bliver behov for at tilpasse
skillelinjen mellem erhvervets medvirken og det offentliges
myndighedsudøvelse.
Mindretallet går derfor ud fra, at udformningen af § 66, stk. 3, ikke er til
hinder for, at samarbejdet og arbejdsdelingen mellem myndigheder og erhverv
kan
foregå som hidtil på andre områder vedrørende sygdomsbekæmpelse m.v.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Kirk (V)
nfmd.
Jens Christian Larsen (V)
Inger Støjberg (V)
Henrik Vestergaard (V)
Christian H. Hansen (DF)
fmd.
Jørn Dohrmann (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Carina Christensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Dam Kristensen (S)
Nicolai Wammen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ritt Bjerregaard (S)
Kristen Touborg (SF)
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 100
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Spm. 1, om ministeren vil redegøre for, hvilke krav man
skal opfylde over for CHR-registeret, til fødevareministeren
Spm. 2 om de overvejelser, der er gjort med hensyn til
øremærkning af gedekid og lam, til fødevareministeren
Spm. 3 om registrering af dyrene, til fødevareministeren
Spm. 4 om, hvilke overvejelser ministeren har om
økonomien og omfanget af de foranstaltninger, der fremover skal træffes mod
Newcastle Disease, til fødevareministeren
Spm. 5 om, hvilke tanker ministeren har med hensyn til
klonede dyr, til fødevareministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 6 om de etiske overvejelser i forbindelse med en
udmøntning af lovforslagets § 11, til fødevareministeren
Spm. 7 om indhentning af høringssvar fra Det Dyreetiske
Råd, til fødevareministeren
6
Svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre for, hvilke
krav man skal opfylde over for CHR-registeret, fra fødevareministeren
Svar på spm. 2 om de overvejelser, der er gjort med
hensyn til øremærkning af gedekid og lam, fra fødevareministeren
Svar på spm. 3 om registrering af dyrene, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 4 om, hvilke overvejelser ministeren har om
økonomien og omfanget af de foranstaltninger, der fremover skal træffes mod
Newcastle Disease, fra fødevareministeren
Svar på spm. 5 om, hvilke tanker ministeren har med
hensyn til klonede dyr, fra fødevareministeren
7
Spm. 8 om den bemyndigelse, som tildeles ministeren i
forbindelse med kontrol og tilsyn, til fødevareministeren
Spm. 9 om, hvordan kontrol- og tilsynsinstanserne kan
håndhæve reglerne, til fødevareministeren
Spm. 10 om bemyndigelser, der tildeles ministeren, til
fødevareministeren
Spm. 11 om forudsætninger og kriterier i forbindelse med
en godkendelsesordning for implantation af genteknologisk fremstillede
organismer
i dyr, til fødevareministeren
Spm. 12 om forbud mod opdræt af bestemte arter af vildt,
til fødevareministeren
Spm. 13 om grundlag for skærpelse af reglerne om hold af
visse dyrearter, til fødevareministeren
8
Svar på spm. 6 om de etiske overvejelser i forbindelse
med en udmøntning af lovforslagets § 11, fra fødevareministeren
Svar på spm. 7 om indhentning af høringssvar fra Det
Dyreetiske Råd, fra fødevareministeren
9
Svar på spm. 8 om den bemyndigelse, som tildeles
ministeren i forbindelse med kontrol og tilsyn, fra fødevareministeren
Svar på spm. 9 om, hvordan kontrol- og tilsynsinstanserne
kan håndhæve reglerne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 10 om bemyndigelser, der tildeles
ministeren, fra fødevareministeren
Svar på spm. 11 om forudsætninger og kriterier i
forbindelse med en godkendelsesordning for implantation af genteknologisk
fremstillede organismer i dyr, fra fødevareministeren
Svar på spm. 12 om forbud mod opdræt af bestemte arter af
vildt, fra fødevareministeren
Svar på spm. 13 om grundlag for skærpelse af reglerne om
hold af visse dyrearter, fra fødevareministeren
10
Henvendelse af 5/2-04 fra Nepenthes
11
Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 5/2-04 fra
Nepenthes, til miljøministeren
12
Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 5/2-04 fra
Nepenthes, til fødevareministeren
13
Spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag om dispensation til at flytte grænsen for øremærkning af
kvæg, til fødevareministeren
14
Spm. 17 om, hvilken betydning § 66, stk. 3, har for en
aktiv deltagelse fra landbrugets organisationer i gennemførelsen af
sygdomsbekæmpelse, til fødevareministeren
15
Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 5/2-04
fra Nepenthes, fra miljøministeren
16
Spm. 18 om, hvordan reglerne om øremærkning kan udgøre et
problem for et projekt i Lille Vildmose, til miljøministeren
Spm. 19, om reglerne om øremærkning skaber et problem for
afgræsning af naturarealer i Nordjyllands Amt, til miljøministeren
Spm. 20 om ændring af reglerne om øremærkning, så
naturplejehensyn og veterinære hensyn tilgodeses, til miljøministeren
17
Svar på spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag om dispensation til at flytte grænsen for øremærkning af
kvæg, fra fødevareministeren
18
Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 5/2-04
fra Nepenthes, fra fødevareministeren
19
Svar på spm. 17 om, hvilken betydning § 66, stk. 3, har for
en aktiv deltagelse fra landbrugets organisationer i gennemførelsen af
sygdomsbekæmpelse,
fra fødevareministeren
20
Svar på spm. 18 om, hvordan reglerne om øremærkning kan
udgøre et problem for et projekt i Lille Vildmose, fra miljøministeren
Svar på spm. 19, om reglerne om øremærkning skaber et
problem for afgræsning af naturarealer i Nordjyllands Amt, fra
miljøministeren
Svar på spm. 20 om ændring af reglerne om øremærkning, så
naturplejehensyn og veterinære hensyn tilgodeses, fra miljøministeren
21
1. udkast til betænkning
22
2. udkast over betænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren
og til miljøministeren og deres svar herpå
Spørgsmål 14, 18, 19 og 20 og miljøministerens svar herpå samt
spørgsmål 15 og 16 og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra
udvalget med undtagelse af Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Spørgsmål 14:
I forbindelse med behandlingen af lov om hold af dyr bedes
miljøministeren kommentere anbefalingerne om øremærkningsregler versus
naturpleje fra naturforeningen Nepenthes, jf. L 100 – bilag 10. I den
forbindelse bedes ministeren gøre rede for, hvorvidt de gældende og
foreslåede
regler for øremærkning af kvæg giver problemer nu eller forventes at kunne
give
problemer på længere sigt i forbindelse med den nødvendige afgræsning af
naturarealer. Ministeren bedes specielt gøre rede for, hvorvidt reglerne er
et
problem eller forventes at udgøre et problem på længere sigt for Nordjyllands
Amts nye græsningsprojekt i Kohaven i Kronborg Statsskovdistrikt.
Svar:
Den centrale begrundelse for at øremærke dyrene er, at risici
for kogalskab og mund- og klovesyge entydigt har vist værdien af, at alle dyr
udstyres med et »personnummer« i form af et øremærke snarest muligt efter
fødslen,
og at veterinærmyndighedernes og EU’s regler på området er skrappe, idet
systemet skal fungere til opsporing og indgriben overfor smittekilder.
De senere år har der imidlertid flere gange været rejst
spørgsmål til, om kravet om øremærkning af nyfødte kalve kunne lempes i de
tilfælde, hvor drægtige køer græsser i naturområder. Udgangspunktet for disse
spørgsmål har været, at det er forbundet med betydelige risiko for de
mennesker, der skal øremærke de nyfødte kalve, idet moderdyrene vil beskytte
deres afkom. Naturforeningen Nepenthes peger endvidere på, at nyfødte kalve,
i
større, kuperede eller bevoksede terræner er vanskelige at finde, ligesom
kalvene få dage efter fødsel er stærke nok til at flygte fra mærkningen.
Naturen er mange steder under tilgroning som følge af, at der
ikke er dyr nok til at sikre den nødvendige naturpleje. Dette kan være en
begrundelse for, at Nordjyllands Amt har ønsket at indføre 9 vildokser af
heck-racen med henblik på naturplejen i Lille Vildmose. Det skal nævnes, at
Lille Vildmose ikke er beliggende på Kronborg Statsskovdistrikt, sådan som
det
fremgår af spørgsmålet fra udvalget. Men det er korrekt, at der på Kronborg
distrikt findes en kohave, nemlig Hellebæk Kohave.
Det har gennem mange år været Skov- og Naturstyrelsens erfaring,
at det er muligt at leve op til de skrappe veterinærkrav i forbindelse med
naturplejen på styrelsens arealer uanset om dette skete gennem forpagtninger
eller med egne dyr. Dette er blandt andet sket ved, at styrelsen ikke har
accepteret,
at der sættes højdrægtige køer ud i store naturområder – og i hvert fald
ikke
hvis dette umuliggør dagligt opsyn.
Men udviklingen kan gradvis føre til, at flere skov- og
naturarealer i kuperet terræn ønskes afgræsset, hvilket som nævnt kan medføre
problemer i forbindelse med øremærkning. Dette kombineret med det fortsatte
fald i antallet af græsningsdyr, kan komme til at påvirke Skov- og
Naturstyrelsens
arealforvaltning.
Med de forpligtelser, der er navnlig i forbindelse med Natura
2000 områderne, vil styrelsen formentlig over tid opleve et stigende behov
for
at sikre græssende dyr ad anden vej end den traditionelle. Ligesom
Nordjyllands
Amt i tilfældet Lille Vildmose. Det kan derfor ikke udelukkes, at også
styrelsen på sigt kan få vanskeligheder i forhold til overholdelsen af de
skrappe veterinærregler.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes kommentere anbefalinger om øremærkningsregler
versus naturpleje fra naturforeningen Nephentes, jf. L 100 – bilag 10.
Ministeren bedes desuden redegøre for de faglige begrundelser, som måtte
ligge
til grund for ministerens holdning til Nephentes forslag.
Svar:
I henhold til Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 759 af
10. september 2002 om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder
skal
kvæg senest 20 dage efter fødsel og inden det forlader oprindelsesbesætningen
være forsynet med to godkendte øremærker, ét i hvert øre.
Reglerne om mærkning og registrering af kvæg har til formål
hurtigt at give mulighed for at efterspore og begrænse spredningen af
husdyrsygdomme.
Reglerne har baggrund i Rådets forordning nr. 820/97 af 21.
april 1997 (nu forordning nr. 1760/2000) om indførelse af en ordning for
identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og
oksekødsprodukter.
Der er ikke mulighed for at yde individuelle dispensationer fra
EU-reglerne, men derimod har medlemslandene mulighed for at søge dispensation
for visse områder. Spanien har i øjeblikket en sådan dispensation for nogle
bjergfyldte og øde områder. Endvidere behandler Kommissionen i øjeblikket
dispensationsansøgninger fra Italien, Portugal og Holland.
I denne forbindelse vil Fødevareministeriet ligeledes tage
kontakt til EU-Kommissionen med henblik på at undersøge muligheder og
betingelser for en eventuel dispensation til Danmark.
Spørgsmål 16:
Ministeren anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, hvorefter der på besætningsniveau kan søges om dispensation
til at flytte 20-dages grænsen for øremærkning af kvæg til 7 måneder.
Svar:
Vedlagt fremsendes - som teknisk bistand - et ændringsforslag
om, at ejeren eller den besætningsansvarlige for en kvægbesætning kan søge om
dispensation fra kravet om, at kvæg senest 20 dage efter fødsel, og inden det
føres fra oprindelsesbedriften, skal være forsynet med to godkendte
øremærker,
ét i hvert øre. Ministeren kan forlænge fristen for mærkning i indtil 7
måneder
efter fødsel.
Som det fremgik af mit svar på spørgsmål 15, er området
reguleret ved Rådets forordning om indførelse af en ordning for
identifikation
og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
Forordningen giver ikke medlemslandene mulighed for at yde
individuelle dispensationer fra reglerne, men derimod mulighed for at søge
dispensation for visse områder.
På denne baggrund er det min opfattelse, at en bestemmelse som
den foreslåede ville være EU-stridig, og jeg kan derfor hverken af denne
grund
eller de i mit svar på spørgsmål 15 nævnte grunde støtte forslaget.
Ændringsforslag til L 100 om hold af dyr
Til § 4
Af {}
I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Ejeren eller den besætningsansvarlige for en
kvægbesætning skal sørge for, at kvæg senest 20 dage efter fødsel, og inden
det
føres fra oprindelsesbesætningen, er forsynet med to godkendte øremærker, ét
i
hvert øre. Ministeren kan efter ansøgning forlænge fristen for mærkning i
indtil 7 måneder efter dyrets fødsel.
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes i forlængelse af besvarelse af spørgsmål 14,
jf. L 100 – bilag 15, redegøre for, hvordan reglerne om øremærkning
udgør eller
forventes at kunne udgøre et problem for Nordjyllands Amts græsningsprojekt
med
vildokser i Lille Vildmose.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der
efter høring i Nordjyllands Amt har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
»I forbindelse med Nordjyllands Amts naturpleje i Vildmosen har
der været problemer med mærkningen af vildkvæget. Ved import af dyr er det
nødvendigt, at mærkningen sker i forbindelse med ankomsten, også selvom der
er
forøget risiko for dyrene ved mærkningen på grund af de bedøvelser, som
dyrene
allerede har været igennem på grund af de veterinære prøver, der skal
foretages
i eksportlandet.
Når kalvene skal øremærkes, er det nødvendigt at bedøve
moderdyret og muligvis nogle af de andre dyr, da moderdyrene og flokkens dyr
har et stærkt beskytter-instinkt. Dertil kommer, at de naturarealer, der
ønskes
plejet, kan være så store og uoverskuelige, at det at finde kalvene kan være
et
problem.«
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes oplyse, om reglerne om øremærkning skaber et
problem for afgræsning af andre naturarealer i Nordjyllands Amt.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der
efter høring i Nordjyllands Amt har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
»Fra Nordjyllands Amt er det oplyst, at hvis forsøget i Lille
Vildmose viser sig at give for store problemer med øremærkning til, at amtet
vil foretage naturpleje med vildkvæg andre steder i amtet, vil det medføre,
at
betydelige arealer vil gro til, da der ikke er tilstrækkeligt med økonomiske
midler til alternativet i form af maskinel naturpleje til de ofte ukurante,
kuperede og delvis bevoksede naturarealer. Samtidig er det i stigende grad
vanskeligt at finde alternative græsningsdyr til naturarealer.«
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes oplyse, hvilke regelændringer vedrørende
øremærkning der vil kunne tilgodese naturplejehensyn og de veterinære hensyn.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der
har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
»De veterinære regler er Fødevareministeriets ressort, hvorfor
en nærmere vurdering af mulighederne for at sikre de veterinære hensyn i
forbindelse med en eventuel regelændring vedrørende øremærkning i forbindelse
med naturpleje bør gennemføres af Fødevareministeriet.
Reglerne om mærkning og registrering af kvæg har baggrund i
Rådets forordning nr. 1760 / 2000. Spanien har fået dispensation herfra for
nogle øde bjergområder. Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 15 (L 100
-
bilag 12) skal det nævnes, at Fødevareministeriet vil tage kontakt til
EU-Kommissionen
med henblik på at undersøge muligheder og betingelser for en eventuel
dispensation til Danmark.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om dyrlæger Retsinformation · 29. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Forenkling af gødningsplanlægning) Retsinformation · 7. marts 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug Retsinformation · 7. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygdomme og infektioner hos dyr m.m. (Udvidet veterinært beredskab) Retsinformation · 15. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (Ændring af støtteordningen for yngre jordbrugeres etablering) Retsinformation · 28. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. med flere love (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v.) Retsinformation · 15. november 2002