Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om hold af dyr

2003/1 BTL 100Betænkning over lovforslagFolketinget1. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 24. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om hold af dyr

[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. november 2003 og var til 1.

behandling den 10. december 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.

Sammenhæng med andre forslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 101 om

dyrlæger, som ligeledes har været behandlet i Udvalget for Fødevarer,

Landbrug

og Fiskeri.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og fødevareministeren sendte den 15. oktober 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 47. Den 26. november 2003 sendte

fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Nepenthes. Fødevareministeren og Miljøministeren

har

over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til fødevareministeren og 4

Læs alt

spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som disse har

besvaret.

6 af udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af V og KF)

noterer sig, jf. L 100 – bilag 8, at fødevareministeren vil tage kontakt

til

EU-Kommissionen med henblik på at undersøge muligheder og betingelser for en

eventuel dispensation fra EU-reglerne, således at Danmark vil kunne få

dispensation

fra 20-dages-reglen for mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder.

Det har nemlig vist sig, at øremærkning af kalve kan være

direkte farligt for en forvalter, enten fordi kalvene opholder sig i større

kuperede eller bevoksede terræner og er vanskelige at finde, eller fordi

moderen har en stærk beskyttertrang over for sin kalv.

Hertil kommer, at de skrappe veterinærregler ifølge

miljøministerens besvarelse af spørgsmål 14, jf. L 100 – bilag 15, kan

blive en

hindring for opfyldelsen af Danmarks forpligtelser i forhold til EF’s

habitatdirektiv og EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura 2000-områder).

Dette

kan blive et resultat af, at der fremover kan blive et øget behov for at

sikre

græssende dyr ad anden vej end den traditionelle.

Af miljøministerens svar på spørgsmål 19, jf. L 100 – bilag 20,

fremgår det desuden, at hvis øremærkningsreglerne viser sig at være til

hinder

for, at Nordjyllands Amt kan foretage naturpleje med vildkvæg andre steder i

amtet, vil denne nødvendige pleje ikke blive udført. Det er dels et resultat

af

utilstrækkelige økonomiske midler til naturforvaltning og dels et resultat

af,

at det i stigende grad er vanskeligt at finde alternative græsningsdyr til

naturarealer. Resultatet vil derfor være, at naturområderne gror til.

Dispensationer fra reglerne eksisterer allerede. Bisonkalve kan

vente 9 måneder med at blive øremærket, og Spanien har fået dispensation fra

reglerne i visse utilgængelige bjergegne. Hertil kommer, at Portugal, Holland

og Italien har søgt om dispensation.

For mindre organisationer og private personer er

øremærkningsreglerne allerede så snærende, at naturpleje med kvæg er umulig

eller vanskelig at udføre. Det viser erfaringer fra Vestjylland og fra

Tyskland. Øremærkningsreglerne modvirker derfor sandsynligvis inddragelse af

befolkningen i natur- og landskabsforvaltningen og er formentlig en hæmsko

for,

at private græsningslav kan opstå flere steder. Øremærkningsreglerne må

således

siges at være til hinder for, at den danske natur kan blive græsset

ordentligt,

og er derfor også til hinder for, at regeringens målsætning om at stoppe

nedgangen i den biologiske mangfoldighed inden år 2010 kan opfyldes.

Derfor er en dispensationsadgang påkrævet, og flertallet

opfordrer således fødevareministeren til at søge dispensation fra

øremærkningsreglerne for naturområder i Danmark i lighed med Spaniens

dispensationsadgang

for nogle bjergfyldte og øde områder.

Et mindretal i udvalget (V og KF) har noteret sig

fødevareministerens svar på spørgsmål 17 vedrørende lovforslagets § 66, stk.

3,

jf. L 100 – bilag 19. Af svaret fremgår, at der kun på to specifikke

områder

med relation til samarbejdet om sygdomsbekæmpelse mellem de offentlige

myndigheder og erhvervets organisationer bliver behov for at tilpasse

skillelinjen mellem erhvervets medvirken og det offentliges

myndighedsudøvelse.

Mindretallet går derfor ud fra, at udformningen af § 66, stk. 3, ikke er til

hinder for, at samarbejdet og arbejdsdelingen mellem myndigheder og erhverv

kan

foregå som hidtil på andre områder vedrørende sygdomsbekæmpelse m.v.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V)

Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S)

Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Spm. 1, om ministeren vil redegøre for, hvilke krav man

skal opfylde over for CHR-registeret, til fødevareministeren

Spm. 2 om de overvejelser, der er gjort med hensyn til

øremærkning af gedekid og lam, til fødevareministeren

Spm. 3 om registrering af dyrene, til fødevareministeren

Spm. 4 om, hvilke overvejelser ministeren har om

økonomien og omfanget af de foranstaltninger, der fremover skal træffes mod

Newcastle Disease, til fødevareministeren

Spm. 5 om, hvilke tanker ministeren har med hensyn til

klonede dyr, til fødevareministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 6 om de etiske overvejelser i forbindelse med en

udmøntning af lovforslagets § 11, til fødevareministeren

Spm. 7 om indhentning af høringssvar fra Det Dyreetiske

Råd, til fødevareministeren

6

Svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre for, hvilke

krav man skal opfylde over for CHR-registeret, fra fødevareministeren

Svar på spm. 2 om de overvejelser, der er gjort med

hensyn til øremærkning af gedekid og lam, fra fødevareministeren

Svar på spm. 3 om registrering af dyrene, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke overvejelser ministeren har om

økonomien og omfanget af de foranstaltninger, der fremover skal træffes mod

Newcastle Disease, fra fødevareministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke tanker ministeren har med

hensyn til klonede dyr, fra fødevareministeren

7

Spm. 8 om den bemyndigelse, som tildeles ministeren i

forbindelse med kontrol og tilsyn, til fødevareministeren

Spm. 9 om, hvordan kontrol- og tilsynsinstanserne kan

håndhæve reglerne, til fødevareministeren

Spm. 10 om bemyndigelser, der tildeles ministeren, til

fødevareministeren

Spm. 11 om forudsætninger og kriterier i forbindelse med

en godkendelsesordning for implantation af genteknologisk fremstillede

organismer

i dyr, til fødevareministeren

Spm. 12 om forbud mod opdræt af bestemte arter af vildt,

til fødevareministeren

Spm. 13 om grundlag for skærpelse af reglerne om hold af

visse dyrearter, til fødevareministeren

8

Svar på spm. 6 om de etiske overvejelser i forbindelse

med en udmøntning af lovforslagets § 11, fra fødevareministeren

Svar på spm. 7 om indhentning af høringssvar fra Det

Dyreetiske Råd, fra fødevareministeren

9

Svar på spm. 8 om den bemyndigelse, som tildeles

ministeren i forbindelse med kontrol og tilsyn, fra fødevareministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan kontrol- og tilsynsinstanserne

kan håndhæve reglerne, fra fødevareministeren

Svar på spm. 10 om bemyndigelser, der tildeles

ministeren, fra fødevareministeren

Svar på spm. 11 om forudsætninger og kriterier i

forbindelse med en godkendelsesordning for implantation af genteknologisk

fremstillede organismer i dyr, fra fødevareministeren

Svar på spm. 12 om forbud mod opdræt af bestemte arter af

vildt, fra fødevareministeren

Svar på spm. 13 om grundlag for skærpelse af reglerne om

hold af visse dyrearter, fra fødevareministeren

10

Henvendelse af 5/2-04 fra Nepenthes

11

Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 5/2-04 fra

Nepenthes, til miljøministeren

12

Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 5/2-04 fra

Nepenthes, til fødevareministeren

13

Spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag om dispensation til at flytte grænsen for øremærkning af

kvæg, til fødevareministeren

14

Spm. 17 om, hvilken betydning § 66, stk. 3, har for en

aktiv deltagelse fra landbrugets organisationer i gennemførelsen af

sygdomsbekæmpelse, til fødevareministeren

15

Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 5/2-04

fra Nepenthes, fra miljøministeren

16

Spm. 18 om, hvordan reglerne om øremærkning kan udgøre et

problem for et projekt i Lille Vildmose, til miljøministeren

Spm. 19, om reglerne om øremærkning skaber et problem for

afgræsning af naturarealer i Nordjyllands Amt, til miljøministeren

Spm. 20 om ændring af reglerne om øremærkning, så

naturplejehensyn og veterinære hensyn tilgodeses, til miljøministeren

17

Svar på spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag om dispensation til at flytte grænsen for øremærkning af

kvæg, fra fødevareministeren

18

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 5/2-04

fra Nepenthes, fra fødevareministeren

19

Svar på spm. 17 om, hvilken betydning § 66, stk. 3, har for

en aktiv deltagelse fra landbrugets organisationer i gennemførelsen af

sygdomsbekæmpelse,

fra fødevareministeren

20

Svar på spm. 18 om, hvordan reglerne om øremærkning kan

udgøre et problem for et projekt i Lille Vildmose, fra miljøministeren

Svar på spm. 19, om reglerne om øremærkning skaber et

problem for afgræsning af naturarealer i Nordjyllands Amt, fra

miljøministeren

Svar på spm. 20 om ændring af reglerne om øremærkning, så

naturplejehensyn og veterinære hensyn tilgodeses, fra miljøministeren

21

1. udkast til betænkning

22

2. udkast over betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren

og til miljøministeren og deres svar herpå

Spørgsmål 14, 18, 19 og 20 og miljøministerens svar herpå samt

spørgsmål 15 og 16 og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter ønske

fra

udvalget med undtagelse af Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Spørgsmål 14:

I forbindelse med behandlingen af lov om hold af dyr bedes

miljøministeren kommentere anbefalingerne om øremærkningsregler versus

naturpleje fra naturforeningen Nepenthes, jf. L 100 – bilag 10. I den

forbindelse bedes ministeren gøre rede for, hvorvidt de gældende og

foreslåede

regler for øremærkning af kvæg giver problemer nu eller forventes at kunne

give

problemer på længere sigt i forbindelse med den nødvendige afgræsning af

naturarealer. Ministeren bedes specielt gøre rede for, hvorvidt reglerne er

et

problem eller forventes at udgøre et problem på længere sigt for Nordjyllands

Amts nye græsningsprojekt i Kohaven i Kronborg Statsskovdistrikt.

Svar:

Den centrale begrundelse for at øremærke dyrene er, at risici

for kogalskab og mund- og klovesyge entydigt har vist værdien af, at alle dyr

udstyres med et »personnummer« i form af et øremærke snarest muligt efter

fødslen,

og at veterinærmyndighedernes og EU’s regler på området er skrappe, idet

systemet skal fungere til opsporing og indgriben overfor smittekilder.

De senere år har der imidlertid flere gange været rejst

spørgsmål til, om kravet om øremærkning af nyfødte kalve kunne lempes i de

tilfælde, hvor drægtige køer græsser i naturområder. Udgangspunktet for disse

spørgsmål har været, at det er forbundet med betydelige risiko for de

mennesker, der skal øremærke de nyfødte kalve, idet moderdyrene vil beskytte

deres afkom. Naturforeningen Nepenthes peger endvidere på, at nyfødte kalve,

i

større, kuperede eller bevoksede terræner er vanskelige at finde, ligesom

kalvene få dage efter fødsel er stærke nok til at flygte fra mærkningen.

Naturen er mange steder under tilgroning som følge af, at der

ikke er dyr nok til at sikre den nødvendige naturpleje. Dette kan være en

begrundelse for, at Nordjyllands Amt har ønsket at indføre 9 vildokser af

heck-racen med henblik på naturplejen i Lille Vildmose. Det skal nævnes, at

Lille Vildmose ikke er beliggende på Kronborg Statsskovdistrikt, sådan som

det

fremgår af spørgsmålet fra udvalget. Men det er korrekt, at der på Kronborg

distrikt findes en kohave, nemlig Hellebæk Kohave.

Det har gennem mange år været Skov- og Naturstyrelsens erfaring,

at det er muligt at leve op til de skrappe veterinærkrav i forbindelse med

naturplejen på styrelsens arealer uanset om dette skete gennem forpagtninger

eller med egne dyr. Dette er blandt andet sket ved, at styrelsen ikke har

accepteret,

at der sættes højdrægtige køer ud i store naturområder – og i hvert fald

ikke

hvis dette umuliggør dagligt opsyn.

Men udviklingen kan gradvis føre til, at flere skov- og

naturarealer i kuperet terræn ønskes afgræsset, hvilket som nævnt kan medføre

problemer i forbindelse med øremærkning. Dette kombineret med det fortsatte

fald i antallet af græsningsdyr, kan komme til at påvirke Skov- og

Naturstyrelsens

arealforvaltning.

Med de forpligtelser, der er navnlig i forbindelse med Natura

2000 områderne, vil styrelsen formentlig over tid opleve et stigende behov

for

at sikre græssende dyr ad anden vej end den traditionelle. Ligesom

Nordjyllands

Amt i tilfældet Lille Vildmose. Det kan derfor ikke udelukkes, at også

styrelsen på sigt kan få vanskeligheder i forhold til overholdelsen af de

skrappe veterinærregler.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes kommentere anbefalinger om øremærkningsregler

versus naturpleje fra naturforeningen Nephentes, jf. L 100 – bilag 10.

Ministeren bedes desuden redegøre for de faglige begrundelser, som måtte

ligge

til grund for ministerens holdning til Nephentes forslag.

Svar:

I henhold til Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 759 af

10. september 2002 om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder

skal

kvæg senest 20 dage efter fødsel og inden det forlader oprindelsesbesætningen

være forsynet med to godkendte øremærker, ét i hvert øre.

Reglerne om mærkning og registrering af kvæg har til formål

hurtigt at give mulighed for at efterspore og begrænse spredningen af

husdyrsygdomme.

Reglerne har baggrund i Rådets forordning nr. 820/97 af 21.

april 1997 (nu forordning nr. 1760/2000) om indførelse af en ordning for

identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og

oksekødsprodukter.

Der er ikke mulighed for at yde individuelle dispensationer fra

EU-reglerne, men derimod har medlemslandene mulighed for at søge dispensation

for visse områder. Spanien har i øjeblikket en sådan dispensation for nogle

bjergfyldte og øde områder. Endvidere behandler Kommissionen i øjeblikket

dispensationsansøgninger fra Italien, Portugal og Holland.

I denne forbindelse vil Fødevareministeriet ligeledes tage

kontakt til EU-Kommissionen med henblik på at undersøge muligheder og

betingelser for en eventuel dispensation til Danmark.

Spørgsmål 16:

Ministeren anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, hvorefter der på besætningsniveau kan søges om dispensation

til at flytte 20-dages grænsen for øremærkning af kvæg til 7 måneder.

Svar:

Vedlagt fremsendes - som teknisk bistand - et ændringsforslag

om, at ejeren eller den besætningsansvarlige for en kvægbesætning kan søge om

dispensation fra kravet om, at kvæg senest 20 dage efter fødsel, og inden det

føres fra oprindelsesbedriften, skal være forsynet med to godkendte

øremærker,

ét i hvert øre. Ministeren kan forlænge fristen for mærkning i indtil 7

måneder

efter fødsel.

Som det fremgik af mit svar på spørgsmål 15, er området

reguleret ved Rådets forordning om indførelse af en ordning for

identifikation

og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Forordningen giver ikke medlemslandene mulighed for at yde

individuelle dispensationer fra reglerne, men derimod mulighed for at søge

dispensation for visse områder.

På denne baggrund er det min opfattelse, at en bestemmelse som

den foreslåede ville være EU-stridig, og jeg kan derfor hverken af denne

grund

eller de i mit svar på spørgsmål 15 nævnte grunde støtte forslaget.

Ændringsforslag til L 100 om hold af dyr

Til § 4

Af {}

I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. Ejeren eller den besætningsansvarlige for en

kvægbesætning skal sørge for, at kvæg senest 20 dage efter fødsel, og inden

det

føres fra oprindelsesbesætningen, er forsynet med to godkendte øremærker, ét

i

hvert øre. Ministeren kan efter ansøgning forlænge fristen for mærkning i

indtil 7 måneder efter dyrets fødsel.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelse af spørgsmål 14,

jf. L 100 – bilag 15, redegøre for, hvordan reglerne om øremærkning

udgør eller

forventes at kunne udgøre et problem for Nordjyllands Amts græsningsprojekt

med

vildokser i Lille Vildmose.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der

efter høring i Nordjyllands Amt har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde

mig:

»I forbindelse med Nordjyllands Amts naturpleje i Vildmosen har

der været problemer med mærkningen af vildkvæget. Ved import af dyr er det

nødvendigt, at mærkningen sker i forbindelse med ankomsten, også selvom der

er

forøget risiko for dyrene ved mærkningen på grund af de bedøvelser, som

dyrene

allerede har været igennem på grund af de veterinære prøver, der skal

foretages

i eksportlandet.

Når kalvene skal øremærkes, er det nødvendigt at bedøve

moderdyret og muligvis nogle af de andre dyr, da moderdyrene og flokkens dyr

har et stærkt beskytter-instinkt. Dertil kommer, at de naturarealer, der

ønskes

plejet, kan være så store og uoverskuelige, at det at finde kalvene kan være

et

problem.«

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes oplyse, om reglerne om øremærkning skaber et

problem for afgræsning af andre naturarealer i Nordjyllands Amt.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der

efter høring i Nordjyllands Amt har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde

mig:

»Fra Nordjyllands Amt er det oplyst, at hvis forsøget i Lille

Vildmose viser sig at give for store problemer med øremærkning til, at amtet

vil foretage naturpleje med vildkvæg andre steder i amtet, vil det medføre,

at

betydelige arealer vil gro til, da der ikke er tilstrækkeligt med økonomiske

midler til alternativet i form af maskinel naturpleje til de ofte ukurante,

kuperede og delvis bevoksede naturarealer. Samtidig er det i stigende grad

vanskeligt at finde alternative græsningsdyr til naturarealer.«

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes oplyse, hvilke regelændringer vedrørende

øremærkning der vil kunne tilgodese naturplejehensyn og de veterinære hensyn.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der

har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

»De veterinære regler er Fødevareministeriets ressort, hvorfor

en nærmere vurdering af mulighederne for at sikre de veterinære hensyn i

forbindelse med en eventuel regelændring vedrørende øremærkning i forbindelse

med naturpleje bør gennemføres af Fødevareministeriet.

Reglerne om mærkning og registrering af kvæg har baggrund i

Rådets forordning nr. 1760 / 2000. Spanien har fået dispensation herfra for

nogle øde bjergområder. Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 15 (L 100

-

bilag 12) skal det nævnes, at Fødevareministeriet vil tage kontakt til

EU-Kommissionen

med henblik på at undersøge muligheder og betingelser for en eventuel

dispensation til Danmark.«

Lignende dokumenter