Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af en servicejobordning

2003/1 BSF 157Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. marts 2004 af Ole Sohn (SF) og

Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om genindførelse af en servicejobordning

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af år 2004 at

fremsætte lovforslag, som sikrer, at der på ny indføres en servicejobordning,

der kan fremme beskæftigelsesmulighederne for langtidsledige, der er fyldt 48

år, og medvirke til at styrke det offentlige serviceniveau samt forbedre

løsningen af opgaver i humanitære organisationer. Det skal ske ved indførelse

af

et årligt tilskud på 110.000 kr. til ansættelse af langtidsledige, der er

fyldt

48 år, i varige stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår

(servicejob).

Bemærkninger til forslaget

Fogh-regeringen har været noget nær en katastrofe for de

ældre på arbejdsmarkedet, ikke mindst kvinderne. Ledigheden blandt de

55-59-årige kvinder er steget med 27 pct., fra Fogh tog over, til nu. I

reelle

tal er det en stigning fra 11.775 i 4. kvartal 2001 til 14.950 kvinder i 4.

kvartal 2003, jf. Danmarks Statistik.

Også for mændene er det gået hurtigt ned ad bakke under

Fogh. Faktisk endnu hurtigere end hos kvinderne, selv om den samlede

arbejdsløshed her er mindre. Ledigheden blandt de 55-59-årige mænd er steget

med 35 pct. under Fogh. Eller i reelle tal en stigning fra 9.482 i 4. kvartal

i

2001 til 12.769 mænd i 4. kvartal 2003, jf. Danmarks Statistik.

Nogle virksomheder har en moral om så vidt muligt ikke at

afskedige trofaste ældre medarbejdere. Andre virksomheder – herunder

Beskæftigelsesministeriet – lader seniorerne stå langt fremme i

Læs alt

rækkerne, når

der skal fyres.

For seniorer betyder en fyreseddel en øget risiko for at

ende i langtidsarbejdsløshed, marginalisering og måske ufrivillig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Under SR-regeringen fik SF gennemført en servicejobordning,

der formåede at fremme beskæftigelsesmulighederne for langtidsledige, der er

fyldt 48 år, jf. lov om servicejob (lov nr. 1.081 af 29. december 1999). Mere

end 3.600 arbejdsløse over 48 år kom ud i servicejobordning på de ca. 2 år,

hvor ordningen fungerede. En masse seniorer fik tilbudt et samfundsnyttigt

arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Samtidig bidrog ordningen til

at

styrke det offentlige serviceniveau.

Alligevel valgte VK-regeringen af ideologiske årsager at

afskaffe ordningen. Støtte til at hjælpe ældre arbejdsløse til et job og

samfundet til en bedre velfærdsservice stod ikke på regeringens ideologiske

ønskeseddel.

Som begrundelse for at slagte en velfungerende ordning

fremførte VK-regeringen, at arbejdsløsheden faldt, og at der derfor ville

komme

masser af jobmuligheder, også for de ældre arbejdsløse. Argumentet har

desværre

ikke holdt, for virkeligheden har været en ganske anden. Arbejdsløsheden er

steget og steget gennem de seneste to år. Samtidig har AF og kommunerne store

problemer med at skaffe fornuftige og perspektivrige aktiveringstilbud til

den

stadig større gruppe af arbejdsløse over 48 år. Derfor foreslås det, at

servicejobordningen genindføres.

Ordningen bør genetableres, således at de offentlige

institutioner og humanitære organisationer, der ansætter en ny medarbejder i

et

servicejob, får et løntilskud på 110.000 kr. Det vil betyde, at staten for

hver

ny stilling sparer 52.000 kr. pr. person i årlige udgifter. Alternativet til

et

servicejob er dagpenge, som i gennemsnit betyder en udbetaling på 161.800

kr.,

jf. finansloven 2004, fordi forudsætningen for at få et servicejob er, at man

er arbejdsløs og har været ledig i mindst et år.

Fordelene ved servicejobordningen er indlysende. Den

enkelte får et meningsfyldt og ordinært arbejde til overenskomstmæssig

betaling. Kommunerne kan forbedre deres velfærdsservice for den halve pris.

Tilsvarende kan humanitære organisationer udvide deres indsats. Staten sparer

penge for hver person, der kommer i job. SF foreslår, at der i første omgang

afsættes midler til 10.000 personer i servicejob, hvilket vil give staten en

besparelse på 500 mio. kr. pr. år.

Skriftlig fremsættelse

Ole Sohn

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om genindførelse af en servicejobordning.

(Beslutningsforslag nr. B 157).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter