Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om servicejob

1999/1 BTL 125Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Arbejdsmarkedsudvalget den 13. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om

servicejob

(Forsøgsordning med tilskud til servicejob i den

offentlige sektor)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets

spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er på

foranledning af udvalget optrykt som bilag til betænkningen. Udvalget

ønsker at få lovforslaget til fornyet behandling efter 2.

behandling.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af

udvalget) har tilsluttet sig aftalen om servicejob og anbefaler lovforslaget

til vedtagelse. Mindretallet vil dog påpege, at Enhedslisten opfatter

det som et stort problem, at et servicejob som et resultat af

forhandlingsforløbet ikke i forhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring betragtes som et »rigtigt job«, men som en død

periode, der ikke giver genoptjeningsret i dagpengesystemet.

Til trods for at Enhedslisten gennem flere år har

fremsat forslag af samme karakter, som de nu foreslåede servicejob, og

Læs alt

til trods for at Enhedslisten fra forhandlingernes start gav udtryk for vilje

til at indgå en aftale om job af denne karakter, blev Enhedslisten ikke

inddraget i de afsluttende forhandlinger forud for aftalens

indgåelse.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Kristeligt

Folkepartis medlem af udvalget) var positivt stemt over for det forslag til

udformning af en servicejobordning, som en kreds af ordførere

forhandlede med finansministeren på et tidligt tidspunkt i forbindelse

med finanslovforhandlingerne.

Kristeligt Folkeparti ser det som ønskeligt at

få en gruppe af de ældste jobsøgende i aktivperioden

beskæftiget i ordinære job.

På det tidspunkt var forslaget til

aldersgrænse for adgang til servicejob højere end de 48

år, som nu fremgår af lovforslaget. Med den nu foreslåede

lave aldersgrænse frygter partiet, at det ikke bliver de ledige, der

har mest brug for at få ansættelse i et servicejob, der

opnår dette. Udbudet af yngre og velkvalificeret arbejdskraft vil

være så stort, at det er disse, der vil få jobbene.

Hvis regeringen har ret i sin påstand, der blev

fremsat allerede ved vedtagelsen af arbejdsmarkedsreform 3 for et år

siden, om, at »der er brug for alle«, vil ansættelse af yngre arbejdssøgende i

servicejob være negativt for udbudet af arbejdskraft på bare lidt

længere sigt, og ordningen vil i øvrigt være dyr for

staten, idet tilskuddet vil kunne opretholdes i indtil 16 år.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S,

SF, CD, RV og EL):

Til titlen

1) I titlen udgår »(Forsøgsordning med tilskud til servicejob i den

offentlige sektor)«.

Til § 1

2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2. Loven finder

ikke anvendelse i forhold til offentlige virksomheder, medmindre

arbejdsministeren i overensstemmelse med statsstøttereglerne i

EF-Traktatens artikel 87 og 88 fastsætter nærmere regler

herom.«

Til § 4

3) Stk. 1 affattes således:

»

Arbejdsformidlingen

administrerer servicejobordningen, herunder formidlingen af servicejob til

personer, som er omfattet af § 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler herom.«

Til § 6

4) I stk. 3 udgår 2. pkt., og i stedet

indsættes:

»

Tilskuddet efterreguleres

tilsvarende, i det omfang arbejdstiden nedsættes i et påbegyndt

ansættelsesforhold, eller i tilfælde af at arbejdsgiveren

opnår en form for lønkompensation i tilknytning til

ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren skal straks underrette

arbejdsformidlingen herom.«

Til § 8

5) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»

Stk. 2. Et medlem, der er ansat i et

servicejob, har uanset § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. ret til nedsatte dagpenge efter samme lovs § 59, stk. 1, eller § 73,

stk. 1. Tidsbegrænsningen for udbetalingen af nedsatte dagpenge, jf. §

60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Forbrug af ydelsesperioder ved udbetaling af

nedsatte dagpenge, jf. stk. 2, opgøres i timer.

Stk. 4. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelse af

stk. 1-3.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel lovteknisk

ændring.

Til nr. 2

I princippet vil offentlige virksomheder på

f.eks. trafikområdet ikke være omfattet af servicejobordningen,

idet løntilskud hertil som udgangspunkt vil kunne udgøre

anmeldelsespligtig statsstøtte, i det omfang tilskuddet giver

virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Da det vil afhænge af

en konkret vurdering, om løntilskud giver en offentlig virksomhed en

konkurrencemæssig fordel, foreslås det, at arbejdsministeren

får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at

loven finder anvendelse på offentlige virksomheder, i det omfang det

efter en konkret vurdering må antages, at ydelse af servicejobtilskud

til de pågældende virksomheder vil kunne ske i overensstemmelse

med de EU-retlige statsstøtteregler. Konkurrencestyrelsen vil blive

inddraget i denne vurdering.

Til nr. 3

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse tænkes

anvendt til at fastsætte regler, hvorefter arbejdsformidlingen som

udgangspunkt alene formidler servicejob på fuld

overenskomstmæssig arbejdstid til fuldtidsforsikrede medlemmer og

arbejde på deltid til deltidsforsikrede medlemmer. Hvis

arbejdsformidlingen ikke kan formidle servicejob på deltid til

deltidsforsikrede medlemmer, kan servicejobbet tilbydes til

fuldtidsforsikrede medlemmer, som har ret, men ikke pligt til at overtage

arbejdet.

Til nr. 4

Første led af bestemmelsen svarer til den

nuværende formulering i lovforslaget. Andet led indebærer, at

tilskuddet også skal efterreguleres i tilfælde af, at

arbejdsgiveren opnår en form for lønkompensation, f.eks. i

forbindelse med, at en person, der er ansat i servicejob, deltager i en

arbejdsmarkedsuddannelse med løn, hvorefter arbejdsgiveren kan modtage

godtgørelse. Som et andet eksempel kan nævnes, at offentlige

arbejdsgivere efter den 1. januar 2000 efter en arbejdsgiverperiode på

14 dage vil være berettiget til refusion af de sygedagpenge, der er

udbetalt, eller af den del af den udbetalte løn, der svarer til

sygedagpengene. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at

arbejdsgiveren ikke både kan opnå servicejobtilskud og refusion

for udbetalte sygedagpenge.

Til nr. 5

Medlemmer i aktivperioden er omfattet af en

indkomstgaranti. Det betyder, at hvis et medlem overtager arbejde eller

aktiveres på mindre end fuld tid, har medlemmet ret til at modtage et

beløb, der sammenlagt med indtægten ved tilbudet (efter fradrag

for arbejdsmarkedsbidrag) svarer til dagpengenes højeste

beløb.

Ansættelse i servicejob er ikke et tilbud efter lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og medlemmet er ikke omfattet af

indkomstgarantien. Det foreslås derfor, at et fuldtidsforsikret medlem,

der ansættes i et servicejob på mindre end fuld tid, skal have

ret til supplerende dagpenge efter reglerne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 1.

Det foreslås samtidig, at et deltidsforsikret

medlem, der ansættes i et servicejob med kortere arbejdstid end

medlemmets arbejdstid før ledighedens indtræden, kan få

udbetalt supplerende dagpenge efter reglerne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 73, stk. 1.

For både fuldtids- og deltidsforsikrede

foreslås det, at tidsbegrænsningen på 52 uger inden for de

sidste 70 uger ikke finder anvendelse. Det betyder, at medlemmet kan bevare

servicejobbet og samtidig modtage supplerende dagpenge, indtil

ydelsesperioden er opbrugt.

Forbruget af ydelser ved udbetaling af supplerende

dagpenge foreslås opgjort i timer ligesom dagpengeperioden.

Ud over den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

bemyndigelsesbestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.fl.

fastsætte nærmere regler for servicejobpersoner i andre

regelsæt. Der påtænkes i den forbindelse fastsat regler om,

at der ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere vil blive

indsat en særregel, hvorefter der ved udbetaling af dagpenge eller

efterløn efter ophør i et servicejob altid skal ske udbetaling

på grundlag af medlemmets sats forud for servicejobbet. Ligeledes vil

der blive fastsat regler om, at et fuldtidsforsikret medlem uden

karantæne kan afslå et formidlet servicejob på mindre end

fuld tid.

Poul Erik Dyrlund (S)

fmd.

Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til

arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 16:

Ad svaret på spørgsmål 7

Hvorfor fastholder ministeren, at der skal kunne gives

løntilskud til servicejob inden for trafikområdet, når

Konkurrencestyrelsen anfører, at sådan støtte kan

være anmeldelsespligtig statsstøtte?

Svar:

Arbejdsministeriet har indhentet vedlagte udtalelse fra

Konkurrencestyrelsen.

I udtalelsen præciseres, at servicejobordningen

falder uden for EU´s statsstøtteregler, når der er tale om

offentlige myndigheder, forudsat at myndigheden ser bort fra

løntilskuddet ved prisfastsættelse af serviceydelser i

konkurrence med den private sektor.

I udtalelsen præciseres endvidere, at

løntilskud til offentlige virksomheder vil kunne udgøre

anmeldelsespligtig statsstøtte, i det omfang tilskuddet giver

virksomhederne en konkurrencemæssig fordel. Konkurrencestyrelsen har i

den forbindelse peget på, at trafikområdet er præget af, at

en række ydelser er udlagt til virksomheder, der opererer på

kommercielle vilkår. Betragtningen gælder imidlertid ikke alene

dette område.

Jeg vil på baggrund af Konkurrencestyrelsens

udtalelse fremsætte et ændringsforslag om, at loven ikke finder

anvendelse i forhold til offentlige virksomheder, medmindre arbejdsministeren

i overensstemmelse med statsstøttereglerne i EF-Traktatens artikel 87

og 88 fastsætter nærmere regler herom.

Muligheden for at anvende servicejobordningen i forhold

til offentlige virksomheder vil herefter afhænge af en konkret

vurdering af, om ydelse af tilskud til de pågældende virksomheder

vil kunne ske i overensstemmelse med de EU-retlige

statsstøtteregler.

Konkurrencestyrelsen

Erhvervsministeriet

Arbejdsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

10. december 1999

Vedr. forslag til lov om servicejob

Arbejdsministeriet har ved brev af 9. december 1999 anmodet

Konkurrencestyrelsen om bemærkninger til spørgsmål nr. 15

og 16 af 9. december 1999 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 125

bilag 7).

Konkurrencestyrelsen skal i relation til spm. 16 bemærke

følgende:

Konkurrencestyrelsens vurdering af, at servicejobordningen ikke vil

være omfattet af EU s statsstøtteregler, forudsætter som

nævnt i høringssvar af 2. december 1999, at løntilskuddet

ikke medfører en fordel for den offentlige myndighed inden for

områder med konkurrence til den private sektor. Denne

forudsætning kan inden for kommuner, amter og statslige myndigheder

opfyldes ved, at tilskuddet ikke medregnes i tilfælde af, at

myndighederne opererer inden for områder, hvor der er konkurrence til

private virksomheder.

Den forudsætning, Konkurrencestyrelsen har anlagt ved

løntilskud til servicejob hos offentlige myndigheder, er det

imidlertid vanskeligt at opfylde i de situationer, hvor serviceopgaver er

udlagt til virksomheder.

Baggrunden for denne vurdering er, at serviceopgaverne inden for

offentlige myndigheder forudsættes fordelt såvel på

områder, hvor der er konkurrence med den private sektor, som på

områder, hvor der ikke er dette konkurrenceaspekt. Myndighederne vil

derfor kunne se bort fra tilskuddet, når det drejer sig om at

fastsætte priser på serviceydelser i konkurrence med den private

sektor, idet tilskudsbeløbet i stedet vil kunne komme myndigheden til

gode inden for områder, hvor der ikke er konkurrence til den private

sektor, og som dermed ikke medfører konkurrenceforvridninger.

Det er imidlertid vanskeligt at se, hvorledes virksomheder kan undgå

at opnå en konkurrencefordel. Selvom tilskuddet ikke må indregnes

i virksomhedens prisfastsættelse, er Konkurrencestyrelsen i sit

høringssvar af 2. december gået ud fra, at det under alle

omstændigheder vil tilfalde virksomheden. Og medmindre tilskuddet

på en for alle gennemskuelig måde kanaliseres hen til

områder, der ikke er undergivet konkurrence, vil virksomheden

således sandsynligvis opnå en konkurrencemæssig fordel.

Konkurrencestyrelsen har i høringssvaret nævnt

trafikområdet, idet der på dette område eksisterer en

høj grad af konkurrence. Endvidere er trafikområdet præget

af, at en række ydelser er udlagt til virksomheder, der opererer

på kommercielle vilkår. Betragtningerne gælder imidlertid

ikke alene dette område.

Det er på denne baggrund, at Konkurrencestyrelsen har vurderet, at

jobserviceordningen falder uden for EU s statsstøtteregler, når

der er tale om offentlige myndigheder, forudsat at myndigheden ser bort fra

løntilskuddet ved prisfastsættelse af serviceydelser i

konkurrence med den private sektor. For så vidt angår

løntilskud til offentlige virksomheder vil tilskuddet derimod kunne

udgøre anmeldelsespligtig statsstøtte, i det omfang tilskuddet

giver virksomhederne en konkurrencemæssig fordel.

For så vidt angår spm. 15, kan Konkurrencestyrelsen tilslutte

sig Arbejdsministeriets umiddelbare vurdering, at ændringen af

aldersgrænse fra 50 til 48 år og tilskudsbeløb fra 75.000

pr. år til 100.000 kr. pr. år er uden betydning i denne

sammenhæng.

Med venlig hilsen

Merete Rasmussen

Lignende dokumenter