Betænkning over Forslag til lov om servicejob
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 13. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om
servicejob
(Forsøgsordning med tilskud til servicejob i den
offentlige sektor)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets
spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er på
foranledning af udvalget optrykt som bilag til betænkningen. Udvalget
ønsker at få lovforslaget til fornyet behandling efter 2.
behandling.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af
udvalget) har tilsluttet sig aftalen om servicejob og anbefaler lovforslaget
til vedtagelse. Mindretallet vil dog påpege, at Enhedslisten opfatter
det som et stort problem, at et servicejob som et resultat af
forhandlingsforløbet ikke i forhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring betragtes som et »rigtigt job«, men som en død
periode, der ikke giver genoptjeningsret i dagpengesystemet.
Til trods for at Enhedslisten gennem flere år har
fremsat forslag af samme karakter, som de nu foreslåede servicejob, og
Læs alt
til trods for at Enhedslisten fra forhandlingernes start gav udtryk for vilje
til at indgå en aftale om job af denne karakter, blev Enhedslisten ikke
inddraget i de afsluttende forhandlinger forud for aftalens
indgåelse.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal inden for mindretallet (Kristeligt
Folkepartis medlem af udvalget) var positivt stemt over for det forslag til
udformning af en servicejobordning, som en kreds af ordførere
forhandlede med finansministeren på et tidligt tidspunkt i forbindelse
med finanslovforhandlingerne.
Kristeligt Folkeparti ser det som ønskeligt at
få en gruppe af de ældste jobsøgende i aktivperioden
beskæftiget i ordinære job.
På det tidspunkt var forslaget til
aldersgrænse for adgang til servicejob højere end de 48
år, som nu fremgår af lovforslaget. Med den nu foreslåede
lave aldersgrænse frygter partiet, at det ikke bliver de ledige, der
har mest brug for at få ansættelse i et servicejob, der
opnår dette. Udbudet af yngre og velkvalificeret arbejdskraft vil
være så stort, at det er disse, der vil få jobbene.
Hvis regeringen har ret i sin påstand, der blev
fremsat allerede ved vedtagelsen af arbejdsmarkedsreform 3 for et år
siden, om, at »der er brug for alle«, vil ansættelse af yngre arbejdssøgende i
servicejob være negativt for udbudet af arbejdskraft på bare lidt
længere sigt, og ordningen vil i øvrigt være dyr for
staten, idet tilskuddet vil kunne opretholdes i indtil 16 år.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S,
SF, CD, RV og EL):
Til titlen
1) I titlen udgår »(Forsøgsordning med tilskud til servicejob i den
offentlige sektor)«.
Til § 1
2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse i forhold til offentlige virksomheder, medmindre
arbejdsministeren i overensstemmelse med statsstøttereglerne i
EF-Traktatens artikel 87 og 88 fastsætter nærmere regler
herom.«
Til § 4
3) Stk. 1 affattes således:
»
Arbejdsformidlingen
administrerer servicejobordningen, herunder formidlingen af servicejob til
personer, som er omfattet af § 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler herom.«
Til § 6
4) I stk. 3 udgår 2. pkt., og i stedet
indsættes:
»
Tilskuddet efterreguleres
tilsvarende, i det omfang arbejdstiden nedsættes i et påbegyndt
ansættelsesforhold, eller i tilfælde af at arbejdsgiveren
opnår en form for lønkompensation i tilknytning til
ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren skal straks underrette
arbejdsformidlingen herom.«
Til § 8
5) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»
Stk. 2. Et medlem, der er ansat i et
servicejob, har uanset § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. ret til nedsatte dagpenge efter samme lovs § 59, stk. 1, eller § 73,
stk. 1. Tidsbegrænsningen for udbetalingen af nedsatte dagpenge, jf. §
60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
finder ikke anvendelse.
Stk. 3. Forbrug af ydelsesperioder ved udbetaling af
nedsatte dagpenge, jf. stk. 2, opgøres i timer.
Stk. 4. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelse af
stk. 1-3.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel lovteknisk
ændring.
Til nr. 2
I princippet vil offentlige virksomheder på
f.eks. trafikområdet ikke være omfattet af servicejobordningen,
idet løntilskud hertil som udgangspunkt vil kunne udgøre
anmeldelsespligtig statsstøtte, i det omfang tilskuddet giver
virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Da det vil afhænge af
en konkret vurdering, om løntilskud giver en offentlig virksomhed en
konkurrencemæssig fordel, foreslås det, at arbejdsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at
loven finder anvendelse på offentlige virksomheder, i det omfang det
efter en konkret vurdering må antages, at ydelse af servicejobtilskud
til de pågældende virksomheder vil kunne ske i overensstemmelse
med de EU-retlige statsstøtteregler. Konkurrencestyrelsen vil blive
inddraget i denne vurdering.
Til nr. 3
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse tænkes
anvendt til at fastsætte regler, hvorefter arbejdsformidlingen som
udgangspunkt alene formidler servicejob på fuld
overenskomstmæssig arbejdstid til fuldtidsforsikrede medlemmer og
arbejde på deltid til deltidsforsikrede medlemmer. Hvis
arbejdsformidlingen ikke kan formidle servicejob på deltid til
deltidsforsikrede medlemmer, kan servicejobbet tilbydes til
fuldtidsforsikrede medlemmer, som har ret, men ikke pligt til at overtage
arbejdet.
Til nr. 4
Første led af bestemmelsen svarer til den
nuværende formulering i lovforslaget. Andet led indebærer, at
tilskuddet også skal efterreguleres i tilfælde af, at
arbejdsgiveren opnår en form for lønkompensation, f.eks. i
forbindelse med, at en person, der er ansat i servicejob, deltager i en
arbejdsmarkedsuddannelse med løn, hvorefter arbejdsgiveren kan modtage
godtgørelse. Som et andet eksempel kan nævnes, at offentlige
arbejdsgivere efter den 1. januar 2000 efter en arbejdsgiverperiode på
14 dage vil være berettiget til refusion af de sygedagpenge, der er
udbetalt, eller af den del af den udbetalte løn, der svarer til
sygedagpengene. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at
arbejdsgiveren ikke både kan opnå servicejobtilskud og refusion
for udbetalte sygedagpenge.
Til nr. 5
Medlemmer i aktivperioden er omfattet af en
indkomstgaranti. Det betyder, at hvis et medlem overtager arbejde eller
aktiveres på mindre end fuld tid, har medlemmet ret til at modtage et
beløb, der sammenlagt med indtægten ved tilbudet (efter fradrag
for arbejdsmarkedsbidrag) svarer til dagpengenes højeste
beløb.
Ansættelse i servicejob er ikke et tilbud efter lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og medlemmet er ikke omfattet af
indkomstgarantien. Det foreslås derfor, at et fuldtidsforsikret medlem,
der ansættes i et servicejob på mindre end fuld tid, skal have
ret til supplerende dagpenge efter reglerne i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 1.
Det foreslås samtidig, at et deltidsforsikret
medlem, der ansættes i et servicejob med kortere arbejdstid end
medlemmets arbejdstid før ledighedens indtræden, kan få
udbetalt supplerende dagpenge efter reglerne i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 73, stk. 1.
For både fuldtids- og deltidsforsikrede
foreslås det, at tidsbegrænsningen på 52 uger inden for de
sidste 70 uger ikke finder anvendelse. Det betyder, at medlemmet kan bevare
servicejobbet og samtidig modtage supplerende dagpenge, indtil
ydelsesperioden er opbrugt.
Forbruget af ydelser ved udbetaling af supplerende
dagpenge foreslås opgjort i timer ligesom dagpengeperioden.
Ud over den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 kan
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
bemyndigelsesbestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.fl.
fastsætte nærmere regler for servicejobpersoner i andre
regelsæt. Der påtænkes i den forbindelse fastsat regler om,
at der ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere vil blive
indsat en særregel, hvorefter der ved udbetaling af dagpenge eller
efterløn efter ophør i et servicejob altid skal ske udbetaling
på grundlag af medlemmets sats forud for servicejobbet. Ligeledes vil
der blive fastsat regler om, at et fuldtidsforsikret medlem uden
karantæne kan afslå et formidlet servicejob på mindre end
fuld tid.
Poul Erik Dyrlund (S)
fmd.
Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)
Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til
arbejdsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 16:
Ad svaret på spørgsmål 7
Hvorfor fastholder ministeren, at der skal kunne gives
løntilskud til servicejob inden for trafikområdet, når
Konkurrencestyrelsen anfører, at sådan støtte kan
være anmeldelsespligtig statsstøtte?
Svar:
Arbejdsministeriet har indhentet vedlagte udtalelse fra
Konkurrencestyrelsen.
I udtalelsen præciseres, at servicejobordningen
falder uden for EU´s statsstøtteregler, når der er tale om
offentlige myndigheder, forudsat at myndigheden ser bort fra
løntilskuddet ved prisfastsættelse af serviceydelser i
konkurrence med den private sektor.
I udtalelsen præciseres endvidere, at
løntilskud til offentlige virksomheder vil kunne udgøre
anmeldelsespligtig statsstøtte, i det omfang tilskuddet giver
virksomhederne en konkurrencemæssig fordel. Konkurrencestyrelsen har i
den forbindelse peget på, at trafikområdet er præget af, at
en række ydelser er udlagt til virksomheder, der opererer på
kommercielle vilkår. Betragtningen gælder imidlertid ikke alene
dette område.
Jeg vil på baggrund af Konkurrencestyrelsens
udtalelse fremsætte et ændringsforslag om, at loven ikke finder
anvendelse i forhold til offentlige virksomheder, medmindre arbejdsministeren
i overensstemmelse med statsstøttereglerne i EF-Traktatens artikel 87
og 88 fastsætter nærmere regler herom.
Muligheden for at anvende servicejobordningen i forhold
til offentlige virksomheder vil herefter afhænge af en konkret
vurdering af, om ydelse af tilskud til de pågældende virksomheder
vil kunne ske i overensstemmelse med de EU-retlige
statsstøtteregler.
Konkurrencestyrelsen
Erhvervsministeriet
Arbejdsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
10. december 1999
Vedr. forslag til lov om servicejob
Arbejdsministeriet har ved brev af 9. december 1999 anmodet
Konkurrencestyrelsen om bemærkninger til spørgsmål nr. 15
og 16 af 9. december 1999 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 125
bilag 7).
Konkurrencestyrelsen skal i relation til spm. 16 bemærke
følgende:
Konkurrencestyrelsens vurdering af, at servicejobordningen ikke vil
være omfattet af EU s statsstøtteregler, forudsætter som
nævnt i høringssvar af 2. december 1999, at løntilskuddet
ikke medfører en fordel for den offentlige myndighed inden for
områder med konkurrence til den private sektor. Denne
forudsætning kan inden for kommuner, amter og statslige myndigheder
opfyldes ved, at tilskuddet ikke medregnes i tilfælde af, at
myndighederne opererer inden for områder, hvor der er konkurrence til
private virksomheder.
Den forudsætning, Konkurrencestyrelsen har anlagt ved
løntilskud til servicejob hos offentlige myndigheder, er det
imidlertid vanskeligt at opfylde i de situationer, hvor serviceopgaver er
udlagt til virksomheder.
Baggrunden for denne vurdering er, at serviceopgaverne inden for
offentlige myndigheder forudsættes fordelt såvel på
områder, hvor der er konkurrence med den private sektor, som på
områder, hvor der ikke er dette konkurrenceaspekt. Myndighederne vil
derfor kunne se bort fra tilskuddet, når det drejer sig om at
fastsætte priser på serviceydelser i konkurrence med den private
sektor, idet tilskudsbeløbet i stedet vil kunne komme myndigheden til
gode inden for områder, hvor der ikke er konkurrence til den private
sektor, og som dermed ikke medfører konkurrenceforvridninger.
Det er imidlertid vanskeligt at se, hvorledes virksomheder kan undgå
at opnå en konkurrencefordel. Selvom tilskuddet ikke må indregnes
i virksomhedens prisfastsættelse, er Konkurrencestyrelsen i sit
høringssvar af 2. december gået ud fra, at det under alle
omstændigheder vil tilfalde virksomheden. Og medmindre tilskuddet
på en for alle gennemskuelig måde kanaliseres hen til
områder, der ikke er undergivet konkurrence, vil virksomheden
således sandsynligvis opnå en konkurrencemæssig fordel.
Konkurrencestyrelsen har i høringssvaret nævnt
trafikområdet, idet der på dette område eksisterer en
høj grad af konkurrence. Endvidere er trafikområdet præget
af, at en række ydelser er udlagt til virksomheder, der opererer
på kommercielle vilkår. Betragtningerne gælder imidlertid
ikke alene dette område.
Det er på denne baggrund, at Konkurrencestyrelsen har vurderet, at
jobserviceordningen falder uden for EU s statsstøtteregler, når
der er tale om offentlige myndigheder, forudsat at myndigheden ser bort fra
løntilskuddet ved prisfastsættelse af serviceydelser i
konkurrence med den private sektor. For så vidt angår
løntilskud til offentlige virksomheder vil tilskuddet derimod kunne
udgøre anmeldelsespligtig statsstøtte, i det omfang tilskuddet
giver virksomhederne en konkurrencemæssig fordel.
For så vidt angår spm. 15, kan Konkurrencestyrelsen tilslutte
sig Arbejdsministeriets umiddelbare vurdering, at ændringen af
aldersgrænse fra 50 til 48 år og tilskudsbeløb fra 75.000
pr. år til 100.000 kr. pr. år er uden betydning i denne
sammenhæng.
Med venlig hilsen
Merete Rasmussen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 56 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDREDE REGLER FOR OVERGANG FRA DELTIDS- TIL FULDTIDSFORSIKRING, DELTIDSFORSIKRING VED DELPENSION M.V.) NR L 56 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om servicejob Retsinformation · 8. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Venteperiode ved ophør med selvstændig virksomhed, dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag) Retsinformation · 3. januar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 3. oktober 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om servicejob Retsinformation · 11. januar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag) Retsinformation · 10. december 1999