Skriftlig fremsættelse (17. december 2003) - L 119
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (17. december 2003)
Skatteministeren
(Svend Erik Hovmand):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet,
rente-/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning
til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)
(Lovforslag nr. L 119).
Lovforslaget går for det første ud at løse problemer med, at
danske skatteregler om koncern-interne lån dels er i strid med EU-retten,
dels
åbner mulighed for skatteplanlægning med udhuling af grundlaget for
selskabsbeskatning og kulbrintebeskatning. Dette anses ikke for i strid med
skattestoppet.
De gældende regler om såkaldt tynd kapitalisering medfører,
at et selskab ikke har fradrag for renteudgifter af den overskydende gæld til
udenlandske koncern-forbundne selskaber (og personer), hvis selskabets gæld
overstiger 20 pct. af de samlede passiver. EF-domstolen har kendt tilsvarende
tyske regler i strid med EU-retten, idet de ikke omfatter renter af gæld til
indenlandske selskaber. For at kunne opretholde de danske regler i forhold
til
udenlandske koncerner foreslås reglerne derfor udvidet, så de også omfatter
renter af lån fra danske koncernforbundne selskaber. På den anden side
foreslås
reglerne begrænset, så de ikke omfatter gæld til personer, og ej heller
omfatter koncernintern gæld mindre end 10 mio. kr. Samtidig foreslås andre
administrative lempelser af reglerne af hensyn de små og mellem store
virksomheder.
Der foreslås en dansk skat på 30 pct. af rentebetalinger fra
Læs alt
et dansk selskab (og et udenlandsk selskabs danske faste driftssted) til
visse
udenlandske finansielle selskaber i lavskatte-lande.
Det foreslås, at et dansk selskab ikke skal have fradrag for
betalinger til et udenlandsk selskab, som kontrollerer det danske selskab,
hvis
betalinger mellem de to selskaber efter udenlandsk skatteret anses som en
skattefri overførsel inden for samme enhed, fordi det danske selskab anses
for
transparent. Dette sker ved, at det danske selskab anses for transparent ved
den danske skattemæssige behandling, når selskabet anses for transparent ved
udenlandsk beskatning.
For det andet går lovforslaget ud på at gennemføre EU’s
rentebeskatningsdirektiv og rente-/royaltydirektiv som dansk ret.
For det tredje foreslås en række mindre vigtige ændringer af
andre skatteregler, som kan være i strid med EU-retten.
Det foreslås herunder, at personer, som er fuldt
skattepligtige i en del af et år, skal kunne vælge at anvende deres faktiske
helårsindkomst ved skatteberegningen i stedet for en teknisk beregnet
helårsindkomst. Der skal heller ikke ske helårsomregning for personer, som
kun
er begrænset skattepligtige i en del af et år, ligesom disse personer ikke
skal
have personfradrag ved skatteberegningen. Den sidstnævnte ændring vil betyde
en
skærpelse af beskatningen, men provenugevinsten vil i et vist omfang
kompensere
provenutabet ved de førstnævnte ændringer. Ændringen er således ikke i strid
med skattestoppet.
Gennemførelsen af rentebeskatningsdirektivet har som
udgangspunkt ikke provenumæssige virkninger. Den samlede virkning ved
gennemførelsen af rente-/royaltydirektivet skønnes at være et meget begrænset
provenutab.
Forslaget vedr. koncerninterne lån medfører primært, at der
stadig er regler mod tynd kapitalisering i forhold til moderselskaber i andre
EU-lande, hvilket hindrer et utilsigtet provenutab – ved gæld til
selskaber
både i EU-lande og andre lande (herunder lavskatte-lande). Justeringen af
tynd kapitaliserings-reglerne
skønnes at få meget begrænset provenuvirkning. Forslaget om skattepligt på
rentebetalinger til udenlandske selskaber i lavskatte-lande og
forslaget om at ophæve fradragsret for
betalinger til selskaber i andre lande, der anser betalingen som intern
overførsel, skal imødegå udhuling af grundlaget for selskabsskat og
kulbrinteskat.
De andre foreslåede ændringer skønnes at medføre et
provenutab af meget begrænset størrelse.
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat
på 20 mio. kr. til systemtilretninger, især vedr. rentebeskatningsdirektivet.
I
øvrigt ingen væsentlige administrative virkninger.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i
lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til folketingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) Retsinformation · 17. december 2003
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) Retsinformation · 25. august 2004
- Sagerne vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner") Domsdatabasen · 25. november 2021
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) Retsinformation · 25. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) Retsinformation · 22. juni 2004
- Sag om betaling af kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Island Domsdatabasen · 8. december 2023