Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (17. december 2003) - L 119

2003/1 SF. L 119Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet17. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (17. december 2003)

Skatteministeren

(Svend Erik Hovmand):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet,

rente-/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning

til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)

(Lovforslag nr. L 119).

Lovforslaget går for det første ud at løse problemer med, at

danske skatteregler om koncern-interne lån dels er i strid med EU-retten,

dels

åbner mulighed for skatteplanlægning med udhuling af grundlaget for

selskabsbeskatning og kulbrintebeskatning. Dette anses ikke for i strid med

skattestoppet.

De gældende regler om såkaldt tynd kapitalisering medfører,

at et selskab ikke har fradrag for renteudgifter af den overskydende gæld til

udenlandske koncern-forbundne selskaber (og personer), hvis selskabets gæld

overstiger 20 pct. af de samlede passiver. EF-domstolen har kendt tilsvarende

tyske regler i strid med EU-retten, idet de ikke omfatter renter af gæld til

indenlandske selskaber. For at kunne opretholde de danske regler i forhold

til

udenlandske koncerner foreslås reglerne derfor udvidet, så de også omfatter

renter af lån fra danske koncernforbundne selskaber. På den anden side

foreslås

reglerne begrænset, så de ikke omfatter gæld til personer, og ej heller

omfatter koncernintern gæld mindre end 10 mio. kr. Samtidig foreslås andre

administrative lempelser af reglerne af hensyn de små og mellem store

virksomheder.

Der foreslås en dansk skat på 30 pct. af rentebetalinger fra

Læs alt

et dansk selskab (og et udenlandsk selskabs danske faste driftssted) til

visse

udenlandske finansielle selskaber i lavskatte-lande.

Det foreslås, at et dansk selskab ikke skal have fradrag for

betalinger til et udenlandsk selskab, som kontrollerer det danske selskab,

hvis

betalinger mellem de to selskaber efter udenlandsk skatteret anses som en

skattefri overførsel inden for samme enhed, fordi det danske selskab anses

for

transparent. Dette sker ved, at det danske selskab anses for transparent ved

den danske skattemæssige behandling, når selskabet anses for transparent ved

udenlandsk beskatning.

For det andet går lovforslaget ud på at gennemføre EU’s

rentebeskatningsdirektiv og rente-/royaltydirektiv som dansk ret.

For det tredje foreslås en række mindre vigtige ændringer af

andre skatteregler, som kan være i strid med EU-retten.

Det foreslås herunder, at personer, som er fuldt

skattepligtige i en del af et år, skal kunne vælge at anvende deres faktiske

helårsindkomst ved skatteberegningen i stedet for en teknisk beregnet

helårsindkomst. Der skal heller ikke ske helårsomregning for personer, som

kun

er begrænset skattepligtige i en del af et år, ligesom disse personer ikke

skal

have personfradrag ved skatteberegningen. Den sidstnævnte ændring vil betyde

en

skærpelse af beskatningen, men provenugevinsten vil i et vist omfang

kompensere

provenutabet ved de førstnævnte ændringer. Ændringen er således ikke i strid

med skattestoppet.

Gennemførelsen af rentebeskatningsdirektivet har som

udgangspunkt ikke provenumæssige virkninger. Den samlede virkning ved

gennemførelsen af rente-/royaltydirektivet skønnes at være et meget begrænset

provenutab.

Forslaget vedr. koncerninterne lån medfører primært, at der

stadig er regler mod tynd kapitalisering i forhold til moderselskaber i andre

EU-lande, hvilket hindrer et utilsigtet provenutab – ved gæld til

selskaber

både i EU-lande og andre lande (herunder lavskatte-lande). Justeringen af

tynd kapitaliserings-reglerne

skønnes at få meget begrænset provenuvirkning. Forslaget om skattepligt på

rentebetalinger til udenlandske selskaber i lavskatte-lande og

forslaget om at ophæve fradragsret for

betalinger til selskaber i andre lande, der anser betalingen som intern

overførsel, skal imødegå udhuling af grundlaget for selskabsskat og

kulbrinteskat.

De andre foreslåede ændringer skønnes at medføre et

provenutab af meget begrænset størrelse.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat

på 20 mio. kr. til systemtilretninger, især vedr. rentebeskatningsdirektivet.

I

øvrigt ingen væsentlige administrative virkninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i

lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter