Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om bidrag fra privatpersoner, organisationer, virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater

2003/1 BSF 146Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. marts 2004 af Aage Frandsen (SF)

og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om åbenhed om bidrag fra privatpersoner, organisationer,

virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag, der sikrer større åbenhed om bidrag fra privatpersoner,

organisationer, virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater ved, at

–

partierne i deres

regnskaber offentliggør bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og

indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover,

–

politiske lister, der

er landsdækkende, i deres regnskaber offentliggør bidragsyder samt

beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover,

–

partiernes

lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer,

partiforeninger

m.v. – og lokale lister i deres regnskaber offentliggør bidragsyder samt

beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover,

–

kandidater til

Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet

offentliggør

bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på

1.000

kr. og derover,

–

Læs alt

partierne senest 2

måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt

beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover

modtaget til afholdelse af valgkampen,

–

politiske lister, der

er landsdækkende, senest 2 måneder efter afholdelse af et valg skal

offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte

tilskud på 5.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,

–

partiernes

lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer,

partiforeninger

m.v. – og lokale lister senest 2 måneder efter afholdelse af et valg

skal

offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte

tilskud på 1.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,

–

kandidater til

Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet senest 2

måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt

beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover

modtaget til afholdelse af valgkampen,

–

virksomheder,

organisationer, foreninger, sammenslutninger, klubber m.v., der yder bidrag

til

partier på 5.000 kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside,

at denne støtte er ydet,

–

virksomheder,

organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til politiske

lister, der er landsdækkende, på 5.000 kr. og derover, skal offentliggøre,

f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte er ydet,

–

virksomheder,

organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til

partiernes

lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer,

partiforeninger

m.v. – og lokale lister på 1.000 kr. og derover, skal offentliggøre,

f.eks. på

en hjemmeside, at denne støtte er ydet,

–

virksomheder,

organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til

kandidater

til Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet på

1.000

kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte

er

ydet.

Bemærkninger til forslaget

Loven om private bidrag til politiske partier og

offentliggørelse af politiske partiers regnskaber blev ændret i juni 1995 med

det formål bl.a. at skabe større åbenhed i de politiske partiers regnskaber

samt i juni 2001 med det formål at skærpe strafferammen for indgivelse af

urigtige oplysninger.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at loven om private

bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers

regnskaber trods disse ændringer stadig ikke sikrer tilstrækkelig åbenhed.

Forslagsstillerne mener således, at der er brug for endnu mere åbenhed om de

tilskud, som partierne og listerne, både på landsplan og på lokalplan, samt

kandidater modtager.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at et forslag om

større åbenhed kan gennemføres, selv om der ikke samtidig gennemføres andre

ændringer, idet det må være et formål i sig selv at skabe større åbenhed.

Samtidig er det forslagsstillernes opfattelse, at der vil være et flertal for

en større åbenhed. Forslagsstillerne har således noteret sig, at der er

ganske

mange partier, der har udtrykt en positiv holdning til mere åbenhed i

regnskaber, mens der også er nogle partier, der ikke har gjort det.

Beslutningsforslaget er en præcisering af B 1, forslag til

folketingsbeslutning om åbenhed i partiernes regnskaber, fremsat den 2.

oktober

2002. Det forslag, som fremsættes nu, indeholder hovedelementerne fra B 1,

men

er samtidig en uddybning og præcisering. Der er tale om en regulær udbygning,

når det f.eks. foreslås, at virksomheder, organisationer m.v. på f.eks. deres

hjemmeside skal offentliggøre, hvem der ydes bidrag til. Når forslaget

fremsættes nu, er det også, fordi der er konstateret en betydelig øget

interesse for at skabe større åbenhed om bidrag til partierne, da partiernes

og

kandidaternes økonomiske situation kan komme til at spille en central rolle i

forbindelse med kommende valgkampe.

Begrundelse for forslaget

Troværdigheden sættes på spil – åbenhed kan

modvirke dette

Når de politiske partier, lister og kandidater modtager

bidrag fra privatpersoner, virksomheder og organisationer, kan der opstå

mistanke om en økonomisk afhængighed, som kan være mere eller mindre udtalt,

alt efter hvilke beløb der er tale om. Derfor er der altid en risiko for, at

troværdigheden kan betvivles.

Der har været flere eksempler i medierne på, at den

politiske troværdighed er blevet betvivlet på grund af private personers,

virksomheders og organisationers bidrag til de politiske partier. Medier har

bl.a. omtalt en mulig sammenhæng mellem Venstres og Det Konservative

Folkepartis

modstand mod forbud mod salg

af tobak til unge under 15 år og det faktum, at disse partier som de eneste

modtager tilskud fra tobaksproducenterne.

Medier

har omtalt en mulig sammenhæng mellem Venstres og De Konservatives modstand

mod

skattestramninger med hensyn til olieudvindingen i Nordsøen og det faktum, at

begge partier modtager store beløb i partistøtte fra Mærsk-gruppen.

Medier har også omtalt en mulig

sammenhæng mellem Berlingskes/Orklas ønske om at købe TV 2 og det

tilskud,

som Det Berlingske Officin ydede til Venstre og De Konservative under

valgkampen i 2001.

Forslagsstillerne

vil godt understrege, at forslagsstillerne ikke forholder sig til, om der er

sådanne sammenhænge.

Troværdigheden er også et problem for yderne af de

økonomiske tilskud, hvilket tydeligt kom frem, da journalister på Berlingske

Tidende, Weekendavisen, Urban og B.T. offentligt beklagede, at Det Berlingske

Officin ved at støtte to politiske partier havde givet offentligheden

mulighed

for at anfægte redaktionernes uafhængighed. Senest har LO afviklet sin årlige

støtte til Socialdemokratiet, da man ønskede at signalere en større

uafhængighed.

Som det fremgår af ovenstående, er det blevet mere end

antydet, at der eksisterer en sammenhæng mellem den politik, der føres, og de

økonomiske bidrag, partierne modtager. Derfor er det i offentlighedens

interesse at vide, både hvilke private personer, virksomheder eller

organisationer der støtter de enkelte partier, lister eller kandidater og med

hvor meget.

Af samme grund må det også være i partiernes, listernes og

kandidaternes interesse, at der bliver fuld åbenhed, så vælgerne kan se, hvem

partierne, listerne og kandidaterne får penge fra, og hvor meget det drejer

sig

om. Så kan vælgerne selv tage stilling.

Partierne er i stigende grad økonomisk afhængige af

tilskud, både offentlige og private tilskud

Partistøtten, som indførtes i 1987 og blev forøget i 1995,

har til formål at sikre, at de politiske partier kan bygge på et rimeligt

økonomisk grundlag og dermed sikre deres økonomiske uafhængighed af private

interesser. Partierne modtager således store offentlige tilskud på baggrund

af

stemmerne ved folketingsvalgene og de kommunale valg, og partiernes

folketingsgrupper modtager betydelige offentlige tilskud til støtte i

folketingsarbejdet.

For enkelte partier udgør bidrag fra private personer,

virksomheder, organisationer m.v. dog stadig en stor del af deres samlede

indtægter. Dette gør sig særlig gældende i valgår. I 2001 udgjorde tilskud

fra

private samt tilskud fra organisationer, sammenslutninger,

erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger således ca. 37 pct. af Venstres

indtægter, ca. 54 pct. af Socialdemokraternes indtægter og ca. 57 pct. af de

Konservatives indtægter.

Oversigt: De politiske partiers tilskud

1991-2002 fra faglige organisationer, erhvervsorganisationer, virksomheder,

kollektive private sammenslutninger, fonde og foreninger m.v. (mio. kr.,

afrundet)

År/

Parti

91

92

93

94

95

96

97

98

99

00

01

02

91-02

S

7,6

10,1

14,3

26,7

11,9

14,1

20,6

29,1

14,8

15,8

33,2

22,0

220,1

KF

4,3

9,6

8,4

13,9

7,6

1,1

3,5

6,9

3,3

5,5

12,5

0,7

77,2

V

2,8

6,4

6,5

10,8

4,6

0,2

3,2

7,4

3,2

7,4

14,8

2,3

69,7

SF

0

0,1

0,1

0,7

0

0

0,1

0,6

0,1

0

1,4

0

3,0

RV

0,1

0,1

0,1

0,3

0,4

0,1

0,2

0,2

0,3

0,2

0,4

0,3

2,7

CD

0

0

0

0,2

0

0

0,5

0,6

0,5

0,4

0,1

0

2,4

EL

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0,6

0

0,7

DF

-

-

-

-

-

-

-

0,3

0,1

0,1

0

0,1

0,6

KD

0,1

0

0,1

0,1

0

0

0

0,1

0

0

0

0,1

0,5

FP

0

0

0

0

0

0

0

0,1

0

0

0

0

0,1

Kilde: Egne beregninger ud fra de politiske partiers

regnskaber for 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000,

2001

og 2002

På nuværende tidspunkt er det kun navnene på de enkelte

tilskudsydere ved tilskud over 20.000 kr. samt tilskuddenes samlede

størrelse,

der skal fremgå af partiernes regnskaber. Partierne skal således ikke oplyse

de

enkelte beløbsstørrelser. Kun Det Radikale Venstre og SF har hidtil også

oplyst

de enkelte beløbsstørrelser.

Forslagsstillerne mener, at det må være rimeligt med større

åbenhed om pengebeløbene, som partierne, listerne og kandidaterne modtager

fra

organisationer, firmaer, enkeltpersoner m.v. Derfor indebærer nærværende

forslag, at partierne ud over som i dag at angive, hvem der har ydet tilskud

til dem, også skal angive med hvilken beløbsstørrelse. Tilsvarende for lister

og kandidater.

I den forbindelse er det vigtigt, at reglerne kommer til at

omfatte partier på såvel lands- som lokalplan og kandidater, idet tilskuddene

tilsyneladende i dag i stigende omfang gives direkte og indirekte til

kandidaterne og de lokale partiforeninger. Da der også opstilles lister og

kandidater, der ikke direkte kaldes partier, skal reglerne også omfatte

sådanne

lister og kandidater.

Som loven er udformet i dag, er det kun partierne på

landsplan (samt folketingsgrupperne), der har pligt til at offentliggøre

deres

regnskaber. Dette betyder bl.a., at borgerne reelt ikke har en chance for at

gennemskue, om deres folketingskandidater eller lokale partiforeninger er

sponsoret af f.eks. en virksomhed, en fagforening, en erhvervsorganisation

eller lignende. Problemet er yderligere, at bidragsydere og bidragsmodtagere

hermed har mulighed for at omgå intentionen med loven om offentlighed. Roger

Buch Jensen, valgforsker fra Institut for Statskundskab ved Syddansk

Universitet i Odense, har sagt det således: »Det er enkelt at slippe udenom.

I

stedet for at give sin støtte til et parti kan man give sin støtte til en

konkret folketingskandidat. Dermed forsvinder kravet om offentliggørelse.

Systemet virker med andre ord ikke.«

Roger

Buch Jensen siger videre: »Hvis man virkelig tog dette alvorligt, så skulle

tilsynet med reglerne strammes gevaldigt. Og hullet – muligheden for at

undgå

offentligheden – lukkes. Som det er nu, lades borgerne i stikken.«

At det for kandidater i dag ikke

kun er en privatsag at modtage tilskud i en valgkamp, er noget helt andet,

idet

sådanne bidrag må opfattes som gaver, som er skattepligtige. Om alle

kandidater

tager konsekvensen heraf, er en anden sag.

Der bruges stadig flere og flere penge på

partiernes og kandidaternes valgkampe

Op til Folketingsvalget i 1998 brugte partierne i alt godt

46 mio. kr.

Ved det seneste folketingsvalg

steg de samlede udgifter til valgkampen til godt 65 mio. kr. – af disse

brugte

Venstre alene de 24,5 mio. kr. og Socialdemokraterne 17,7 mio. kr.

Uanset at vi i Danmark ikke har amerikanske tilstande, hvor

mange penge fra organisationer, firmaer m.v. er afgørende for valgkampene og

udfaldet af valgene, spiller bidrag fra organisationer, firmaer,

enkeltpersoner

m.v. også i stigende omfang en vigtig rolle for valgkampene her i landet. Et

billede herpå er de store beløb, som henholdsvis Socialdemokratiet, Venstre

og

De Konservative modtog i forbindelse med valgkampen i 2001. Der var tale om

beløb på henholdsvis 34 mio. kr., 15,6 mio. kr. og 12,5 mio. kr. Til

sammenligning hermed fik Kristendemokraterne 16.000 kr. i private bidrag (se

i

øvrigt tidligere tabel).

Partiernes mange millioner blev næsten udelukkende brugt på

at profilere partierne. Derudover brugte de enkelte kandidater selv et ukendt

millionbeløb til personlige valgkampagner.

Tidligere

har generalsekretær hos Det Konservative Folkeparti Jan Høgskilde udtalt, at

de

konservative kredse bruger fra 2.000 og helt op til 300.000 kroner pr.

kandidat, mens tidligere partisekretær i Venstre Claus Hjort Frederiksen har

vurderet, at kredsene i Venstre – og de andre store partier –

bruger op til

60.000 kroner i gennemsnit på folketingskandidaterne.

Roger Buch Jensen peger på det etiske problem ved den

manglende offentlighed om den økonomiske støtte til de politiske partier og

kandidater. Ifølge Roger Buch har undersøgelser vist, at pengene spiller ind

på, hvem der vælges. En gennemgang af de politikere, som vælges ved

kommunalvalg, har således vist, at vælger kandidaterne en bredt anlagt

kampagne, er chancerne for valg større.

Det

samme gør sig uden tvivl også gældende for kandidater til folketingsvalg og

europaparlamentsvalg.

I det omfang pengebeløbenes størrelse kan blive afgørende

for valgenes udfald, må det give anledning til bekymring på folkestyrets

vegne.

Dette vil dog i et vist omfang kunne afbødes ved, at der bliver langt større

åbenhed om, hvem partierne, listerne og kandidaterne modtager tilskud fra.

Med den nuværende form for regnskabsaflæggelse fremlægges

regnskaberne for det enkelte år først i februar måned det næstfølgende år.

Dette betød bl.a., at offentligheden først i februar 2003 fik indsigt i,

hvilke

tilskud de enkelte partier modtog i forbindelse med afholdelse af

folketingsvalget i november 2001. Af hensyn til offentlighedens interesse er

det yderst problematisk, at der skal gå så lang tid. Derfor foreslås det, at

de

politiske partier, lister og kandidater senest 2 måneder efter et valgs

afholdelse

skal offentliggøre, hvem man har modtaget bidrag fra og med hvor meget.

Intentionen om åbenhed skal efterleves – muligheden

for at give »anonyme« tilskud skal derfor begrænses, og alle tilskud skal

offentliggøres, både direkte og indirekte tilskud

Forslagsstillerne finder, at den nuværende beløbsgrænse på

20.000 kr. ikke har kunnet efterleve intentionen om åbenhed. Derfor foreslås

det, at beløbsgrænserne for offentliggørelse af tilskudsyders navn og adresse

sænkes til 5.000 kr. for partier og lister på landsplan og til 1.000 kr. for

lokalorganisationer og kandidater. Disse beløb er fastsat ud fra, at der skal

være en bagatelgrænse, og at det især er store pengebeløb, der må have

offentlighedens interesse.

Når SF foreslår, at beløbsgrænsen sænkes fra de nuværende

20.000 til 5.000 kr., hænger det sammen med, at flere partier modtager

forholdsvis mange tilskud lige under 20.000 kr. – tilskud, der derfor

ikke når

til offentlighedens kendskab. Det er en kendt sag, at medlemmer af Den

Liberale

Erhvervsklub betaler lige op til 20.000 kr. i medlemskab. Dette var da også

årsagen til, at klubben oprindelig var kendt som »Klub 20.000«. Formanden for

Den Liberale Erhvervsklub, Fritz Schur, har udtalt, at klubben årligt får et

sted mellem 400.000 og 500.000 kroner ind på medlemskaberne. Overskuddet fra

klubben bliver overført til Venstre, hvilket ifølge Schur selv udgør cirka

halvdelen af midlerne.

Ved at nedsætte beløbsgrænsen til henholdsvis 5.000 kr. og

1.000 kr. håber forslagsstillerne yderligere at kunne imødegå, at

tilskudsydere

bevidst kan omgå intentionen om åbenhed ved at splitte et større partitilskud

op i mindre portioner. En tilskudsyder, der vil give et tilskud på f.eks.

240.000 kr. til et politisk parti, men samtidig ikke vil have, at

offentligheden

skal have kendskab til dette, kan således undgå offentlighedskravet ved at

give

et beløb på 19.999 kr. til 12 forskellige valgkredse.

Forslagsstillerne finder endvidere, at der er brug for, at

tilskudsbegrebet præciseres, så det helt entydigt også kommer til at omfatte

både direkte og indirekte tilskud, således at disse tilskud også fremgår af

partiernes, listernes og kandidaternes regnskaber. Som det er i dag, er det

af

gode grunde ikke muligt at fastslå, hvor stor en rolle indirekte bidrag til

de

politiske partier, lister og kandidater spiller. Men at disse tilskud vil

komme

til at spille en stadig større rolle, har bl.a. professor i statskundskab ved

Københavns Universitet Ove Kaj Pedersen påpeget. Han forudser således en

massiv

vækst i denne type støtte, formodentlig i tilsvarende former som dem, man

kender fra USA: firmaer, der stiller udlejningsbiler til rådighed,

trykkerier,

der fremstiller brochurer, sportshaller, der tilbydes gratis til møder m.v.

Det er allerede kendt, at enkelte partier får indirekte

støtte, f.eks. i form af annoncerabatter eller mødelokaler m.v., der stilles

til rådighed. Joachim Malling, administrerende direktør for Det Berlingske

Officin, har i forbindelse med, at man i 2001 valgte at give et direkte

tilskud

til nogle borgerlige partier, oplyst, at disse partier under tidligere

valgkampe havde fået billige annoncer i aviserne ejet af Det Berlingske

Officin.

Poul Scheuer, direktør i DI, har

udtalt, at DI i 2001 for første gang valgte at støtte Venstre og De

Konservative direkte

–

underforstået, at man tidligere har ydet indirekte bidrag. Socialdemokraterne

opgør i deres partiregnskab, at man har modtaget støtte i form af

mødefaciliteter fra en række organisationer for i alt 240.000 kr. i 2001,

mens

Venstre nævner, at man har fået stillet konferencefaciliteter til rådighed,

men

uden at det direkte fremgår af hvem og slet ikke for hvilket beløb.

Åbenhed er nødvendigt for, at den enkelte kan sige

fra

I dag kan det enkelte medlem af en

arbejdsgiverorganisation, erhvervsorganisation eller faglig organisation

efter

loven fravælge at bidrage til en eventuel partistøtte, som deres forening

eller

organisation yder. Men når en lang række virksomheder støtter de borgerlige

partier, tages der ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte forbruger ville

anbefale denne støtte.

Der er i dag ingen love, der pålægger den enkelte

bidragyder at offentliggøre, om og i givet fald hvor meget man yder i støtte

til politiske partier eller kandidater. Forslagsstillerne finder, at det må

være en ret for den enkelte borger, forbruger, foreningsmedlem osv. at vide,

om

en virksomhed, forening, organisation, sammenslutning, klub eller lignende

yder

økonomisk støtte til et parti, en kandidat eller en politisk liste. Derfor

følger det af dette forslag, at alle virksomheder, organisationer,

foreninger,

sammenslutninger, klubber m.v., der yder bidrag til partier og politiske

lister

på 5.000 kr. og derover samt til kandidater og lokale partiorganisationer på

1.000 kr. og derover, skal offentliggøre, at man har ydet denne støtte. Dette

kan f.eks. ske via en hjemmeside. Da private personer ikke er omfattet af en

række regler, der indbefatter offentlighed, og derved heller ikke

nødvendigvis

har offentlige kanaler til rådighed, foreslås det ikke i nærværende forslag,

at

også private personer skal offentliggøre bidrag. Det mener forslagsstillerne

vil kræve mere vidtgående ændringer, som i anden sammenhæng vil være

uhensigtsmæssige. Det er dog samtidig klart, at det kræver en nøjere

afgrænsning mellem firmaer og virksomheder på den ene side og personer på den

anden side.

Lignende dokumenter