Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om bidrag fra privatpersoner, organisationer, virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. marts 2004 af Aage Frandsen (SF)
og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om åbenhed om bidrag fra privatpersoner, organisationer,
virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag, der sikrer større åbenhed om bidrag fra privatpersoner,
organisationer, virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater ved, at
–
partierne i deres
regnskaber offentliggør bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og
indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover,
–
politiske lister, der
er landsdækkende, i deres regnskaber offentliggør bidragsyder samt
beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover,
–
partiernes
lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer,
partiforeninger
m.v. – og lokale lister i deres regnskaber offentliggør bidragsyder samt
beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover,
–
kandidater til
Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet
offentliggør
bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på
1.000
kr. og derover,
–
Læs alt
partierne senest 2
måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt
beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover
modtaget til afholdelse af valgkampen,
–
politiske lister, der
er landsdækkende, senest 2 måneder efter afholdelse af et valg skal
offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte
tilskud på 5.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,
–
partiernes
lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer,
partiforeninger
m.v. – og lokale lister senest 2 måneder efter afholdelse af et valg
skal
offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte
tilskud på 1.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,
–
kandidater til
Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet senest 2
måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt
beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover
modtaget til afholdelse af valgkampen,
–
virksomheder,
organisationer, foreninger, sammenslutninger, klubber m.v., der yder bidrag
til
partier på 5.000 kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside,
at denne støtte er ydet,
–
virksomheder,
organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til politiske
lister, der er landsdækkende, på 5.000 kr. og derover, skal offentliggøre,
f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte er ydet,
–
virksomheder,
organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til
partiernes
lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer,
partiforeninger
m.v. – og lokale lister på 1.000 kr. og derover, skal offentliggøre,
f.eks. på
en hjemmeside, at denne støtte er ydet,
–
virksomheder,
organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til
kandidater
til Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet på
1.000
kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte
er
ydet.
Bemærkninger til forslaget
Loven om private bidrag til politiske partier og
offentliggørelse af politiske partiers regnskaber blev ændret i juni 1995 med
det formål bl.a. at skabe større åbenhed i de politiske partiers regnskaber
samt i juni 2001 med det formål at skærpe strafferammen for indgivelse af
urigtige oplysninger.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at loven om private
bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers
regnskaber trods disse ændringer stadig ikke sikrer tilstrækkelig åbenhed.
Forslagsstillerne mener således, at der er brug for endnu mere åbenhed om de
tilskud, som partierne og listerne, både på landsplan og på lokalplan, samt
kandidater modtager.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at et forslag om
større åbenhed kan gennemføres, selv om der ikke samtidig gennemføres andre
ændringer, idet det må være et formål i sig selv at skabe større åbenhed.
Samtidig er det forslagsstillernes opfattelse, at der vil være et flertal for
en større åbenhed. Forslagsstillerne har således noteret sig, at der er
ganske
mange partier, der har udtrykt en positiv holdning til mere åbenhed i
regnskaber, mens der også er nogle partier, der ikke har gjort det.
Beslutningsforslaget er en præcisering af B 1, forslag til
folketingsbeslutning om åbenhed i partiernes regnskaber, fremsat den 2.
oktober
2002. Det forslag, som fremsættes nu, indeholder hovedelementerne fra B 1,
men
er samtidig en uddybning og præcisering. Der er tale om en regulær udbygning,
når det f.eks. foreslås, at virksomheder, organisationer m.v. på f.eks. deres
hjemmeside skal offentliggøre, hvem der ydes bidrag til. Når forslaget
fremsættes nu, er det også, fordi der er konstateret en betydelig øget
interesse for at skabe større åbenhed om bidrag til partierne, da partiernes
og
kandidaternes økonomiske situation kan komme til at spille en central rolle i
forbindelse med kommende valgkampe.
Begrundelse for forslaget
Troværdigheden sættes på spil – åbenhed kan
modvirke dette
Når de politiske partier, lister og kandidater modtager
bidrag fra privatpersoner, virksomheder og organisationer, kan der opstå
mistanke om en økonomisk afhængighed, som kan være mere eller mindre udtalt,
alt efter hvilke beløb der er tale om. Derfor er der altid en risiko for, at
troværdigheden kan betvivles.
Der har været flere eksempler i medierne på, at den
politiske troværdighed er blevet betvivlet på grund af private personers,
virksomheders og organisationers bidrag til de politiske partier. Medier har
bl.a. omtalt en mulig sammenhæng mellem Venstres og Det Konservative
Folkepartis
modstand mod forbud mod salg
af tobak til unge under 15 år og det faktum, at disse partier som de eneste
modtager tilskud fra tobaksproducenterne.
Medier
har omtalt en mulig sammenhæng mellem Venstres og De Konservatives modstand
mod
skattestramninger med hensyn til olieudvindingen i Nordsøen og det faktum, at
begge partier modtager store beløb i partistøtte fra Mærsk-gruppen.
Medier har også omtalt en mulig
sammenhæng mellem Berlingskes/Orklas ønske om at købe TV 2 og det
tilskud,
som Det Berlingske Officin ydede til Venstre og De Konservative under
valgkampen i 2001.
Forslagsstillerne
vil godt understrege, at forslagsstillerne ikke forholder sig til, om der er
sådanne sammenhænge.
Troværdigheden er også et problem for yderne af de
økonomiske tilskud, hvilket tydeligt kom frem, da journalister på Berlingske
Tidende, Weekendavisen, Urban og B.T. offentligt beklagede, at Det Berlingske
Officin ved at støtte to politiske partier havde givet offentligheden
mulighed
for at anfægte redaktionernes uafhængighed. Senest har LO afviklet sin årlige
støtte til Socialdemokratiet, da man ønskede at signalere en større
uafhængighed.
Som det fremgår af ovenstående, er det blevet mere end
antydet, at der eksisterer en sammenhæng mellem den politik, der føres, og de
økonomiske bidrag, partierne modtager. Derfor er det i offentlighedens
interesse at vide, både hvilke private personer, virksomheder eller
organisationer der støtter de enkelte partier, lister eller kandidater og med
hvor meget.
Af samme grund må det også være i partiernes, listernes og
kandidaternes interesse, at der bliver fuld åbenhed, så vælgerne kan se, hvem
partierne, listerne og kandidaterne får penge fra, og hvor meget det drejer
sig
om. Så kan vælgerne selv tage stilling.
Partierne er i stigende grad økonomisk afhængige af
tilskud, både offentlige og private tilskud
Partistøtten, som indførtes i 1987 og blev forøget i 1995,
har til formål at sikre, at de politiske partier kan bygge på et rimeligt
økonomisk grundlag og dermed sikre deres økonomiske uafhængighed af private
interesser. Partierne modtager således store offentlige tilskud på baggrund
af
stemmerne ved folketingsvalgene og de kommunale valg, og partiernes
folketingsgrupper modtager betydelige offentlige tilskud til støtte i
folketingsarbejdet.
For enkelte partier udgør bidrag fra private personer,
virksomheder, organisationer m.v. dog stadig en stor del af deres samlede
indtægter. Dette gør sig særlig gældende i valgår. I 2001 udgjorde tilskud
fra
private samt tilskud fra organisationer, sammenslutninger,
erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger således ca. 37 pct. af Venstres
indtægter, ca. 54 pct. af Socialdemokraternes indtægter og ca. 57 pct. af de
Konservatives indtægter.
Oversigt: De politiske partiers tilskud
1991-2002 fra faglige organisationer, erhvervsorganisationer, virksomheder,
kollektive private sammenslutninger, fonde og foreninger m.v. (mio. kr.,
afrundet)
År/
Parti
91
92
93
94
95
96
97
98
99
00
01
02
91-02
S
7,6
10,1
14,3
26,7
11,9
14,1
20,6
29,1
14,8
15,8
33,2
22,0
220,1
KF
4,3
9,6
8,4
13,9
7,6
1,1
3,5
6,9
3,3
5,5
12,5
0,7
77,2
V
2,8
6,4
6,5
10,8
4,6
0,2
3,2
7,4
3,2
7,4
14,8
2,3
69,7
SF
0
0,1
0,1
0,7
0
0
0,1
0,6
0,1
0
1,4
0
3,0
RV
0,1
0,1
0,1
0,3
0,4
0,1
0,2
0,2
0,3
0,2
0,4
0,3
2,7
CD
0
0
0
0,2
0
0
0,5
0,6
0,5
0,4
0,1
0
2,4
EL
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,6
0
0,7
DF
-
-
-
-
-
-
-
0,3
0,1
0,1
0
0,1
0,6
KD
0,1
0
0,1
0,1
0
0
0
0,1
0
0
0
0,1
0,5
FP
0
0
0
0
0
0
0
0,1
0
0
0
0
0,1
Kilde: Egne beregninger ud fra de politiske partiers
regnskaber for 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000,
2001
og 2002
På nuværende tidspunkt er det kun navnene på de enkelte
tilskudsydere ved tilskud over 20.000 kr. samt tilskuddenes samlede
størrelse,
der skal fremgå af partiernes regnskaber. Partierne skal således ikke oplyse
de
enkelte beløbsstørrelser. Kun Det Radikale Venstre og SF har hidtil også
oplyst
de enkelte beløbsstørrelser.
Forslagsstillerne mener, at det må være rimeligt med større
åbenhed om pengebeløbene, som partierne, listerne og kandidaterne modtager
fra
organisationer, firmaer, enkeltpersoner m.v. Derfor indebærer nærværende
forslag, at partierne ud over som i dag at angive, hvem der har ydet tilskud
til dem, også skal angive med hvilken beløbsstørrelse. Tilsvarende for lister
og kandidater.
I den forbindelse er det vigtigt, at reglerne kommer til at
omfatte partier på såvel lands- som lokalplan og kandidater, idet tilskuddene
tilsyneladende i dag i stigende omfang gives direkte og indirekte til
kandidaterne og de lokale partiforeninger. Da der også opstilles lister og
kandidater, der ikke direkte kaldes partier, skal reglerne også omfatte
sådanne
lister og kandidater.
Som loven er udformet i dag, er det kun partierne på
landsplan (samt folketingsgrupperne), der har pligt til at offentliggøre
deres
regnskaber. Dette betyder bl.a., at borgerne reelt ikke har en chance for at
gennemskue, om deres folketingskandidater eller lokale partiforeninger er
sponsoret af f.eks. en virksomhed, en fagforening, en erhvervsorganisation
eller lignende. Problemet er yderligere, at bidragsydere og bidragsmodtagere
hermed har mulighed for at omgå intentionen med loven om offentlighed. Roger
Buch Jensen, valgforsker fra Institut for Statskundskab ved Syddansk
Universitet i Odense, har sagt det således: »Det er enkelt at slippe udenom.
I
stedet for at give sin støtte til et parti kan man give sin støtte til en
konkret folketingskandidat. Dermed forsvinder kravet om offentliggørelse.
Systemet virker med andre ord ikke.«
Roger
Buch Jensen siger videre: »Hvis man virkelig tog dette alvorligt, så skulle
tilsynet med reglerne strammes gevaldigt. Og hullet – muligheden for at
undgå
offentligheden – lukkes. Som det er nu, lades borgerne i stikken.«
At det for kandidater i dag ikke
kun er en privatsag at modtage tilskud i en valgkamp, er noget helt andet,
idet
sådanne bidrag må opfattes som gaver, som er skattepligtige. Om alle
kandidater
tager konsekvensen heraf, er en anden sag.
Der bruges stadig flere og flere penge på
partiernes og kandidaternes valgkampe
Op til Folketingsvalget i 1998 brugte partierne i alt godt
46 mio. kr.
Ved det seneste folketingsvalg
steg de samlede udgifter til valgkampen til godt 65 mio. kr. – af disse
brugte
Venstre alene de 24,5 mio. kr. og Socialdemokraterne 17,7 mio. kr.
Uanset at vi i Danmark ikke har amerikanske tilstande, hvor
mange penge fra organisationer, firmaer m.v. er afgørende for valgkampene og
udfaldet af valgene, spiller bidrag fra organisationer, firmaer,
enkeltpersoner
m.v. også i stigende omfang en vigtig rolle for valgkampene her i landet. Et
billede herpå er de store beløb, som henholdsvis Socialdemokratiet, Venstre
og
De Konservative modtog i forbindelse med valgkampen i 2001. Der var tale om
beløb på henholdsvis 34 mio. kr., 15,6 mio. kr. og 12,5 mio. kr. Til
sammenligning hermed fik Kristendemokraterne 16.000 kr. i private bidrag (se
i
øvrigt tidligere tabel).
Partiernes mange millioner blev næsten udelukkende brugt på
at profilere partierne. Derudover brugte de enkelte kandidater selv et ukendt
millionbeløb til personlige valgkampagner.
Tidligere
har generalsekretær hos Det Konservative Folkeparti Jan Høgskilde udtalt, at
de
konservative kredse bruger fra 2.000 og helt op til 300.000 kroner pr.
kandidat, mens tidligere partisekretær i Venstre Claus Hjort Frederiksen har
vurderet, at kredsene i Venstre – og de andre store partier –
bruger op til
60.000 kroner i gennemsnit på folketingskandidaterne.
Roger Buch Jensen peger på det etiske problem ved den
manglende offentlighed om den økonomiske støtte til de politiske partier og
kandidater. Ifølge Roger Buch har undersøgelser vist, at pengene spiller ind
på, hvem der vælges. En gennemgang af de politikere, som vælges ved
kommunalvalg, har således vist, at vælger kandidaterne en bredt anlagt
kampagne, er chancerne for valg større.
Det
samme gør sig uden tvivl også gældende for kandidater til folketingsvalg og
europaparlamentsvalg.
I det omfang pengebeløbenes størrelse kan blive afgørende
for valgenes udfald, må det give anledning til bekymring på folkestyrets
vegne.
Dette vil dog i et vist omfang kunne afbødes ved, at der bliver langt større
åbenhed om, hvem partierne, listerne og kandidaterne modtager tilskud fra.
Med den nuværende form for regnskabsaflæggelse fremlægges
regnskaberne for det enkelte år først i februar måned det næstfølgende år.
Dette betød bl.a., at offentligheden først i februar 2003 fik indsigt i,
hvilke
tilskud de enkelte partier modtog i forbindelse med afholdelse af
folketingsvalget i november 2001. Af hensyn til offentlighedens interesse er
det yderst problematisk, at der skal gå så lang tid. Derfor foreslås det, at
de
politiske partier, lister og kandidater senest 2 måneder efter et valgs
afholdelse
skal offentliggøre, hvem man har modtaget bidrag fra og med hvor meget.
Intentionen om åbenhed skal efterleves – muligheden
for at give »anonyme« tilskud skal derfor begrænses, og alle tilskud skal
offentliggøres, både direkte og indirekte tilskud
Forslagsstillerne finder, at den nuværende beløbsgrænse på
20.000 kr. ikke har kunnet efterleve intentionen om åbenhed. Derfor foreslås
det, at beløbsgrænserne for offentliggørelse af tilskudsyders navn og adresse
sænkes til 5.000 kr. for partier og lister på landsplan og til 1.000 kr. for
lokalorganisationer og kandidater. Disse beløb er fastsat ud fra, at der skal
være en bagatelgrænse, og at det især er store pengebeløb, der må have
offentlighedens interesse.
Når SF foreslår, at beløbsgrænsen sænkes fra de nuværende
20.000 til 5.000 kr., hænger det sammen med, at flere partier modtager
forholdsvis mange tilskud lige under 20.000 kr. – tilskud, der derfor
ikke når
til offentlighedens kendskab. Det er en kendt sag, at medlemmer af Den
Liberale
Erhvervsklub betaler lige op til 20.000 kr. i medlemskab. Dette var da også
årsagen til, at klubben oprindelig var kendt som »Klub 20.000«. Formanden for
Den Liberale Erhvervsklub, Fritz Schur, har udtalt, at klubben årligt får et
sted mellem 400.000 og 500.000 kroner ind på medlemskaberne. Overskuddet fra
klubben bliver overført til Venstre, hvilket ifølge Schur selv udgør cirka
halvdelen af midlerne.
Ved at nedsætte beløbsgrænsen til henholdsvis 5.000 kr. og
1.000 kr. håber forslagsstillerne yderligere at kunne imødegå, at
tilskudsydere
bevidst kan omgå intentionen om åbenhed ved at splitte et større partitilskud
op i mindre portioner. En tilskudsyder, der vil give et tilskud på f.eks.
240.000 kr. til et politisk parti, men samtidig ikke vil have, at
offentligheden
skal have kendskab til dette, kan således undgå offentlighedskravet ved at
give
et beløb på 19.999 kr. til 12 forskellige valgkredse.
Forslagsstillerne finder endvidere, at der er brug for, at
tilskudsbegrebet præciseres, så det helt entydigt også kommer til at omfatte
både direkte og indirekte tilskud, således at disse tilskud også fremgår af
partiernes, listernes og kandidaternes regnskaber. Som det er i dag, er det
af
gode grunde ikke muligt at fastslå, hvor stor en rolle indirekte bidrag til
de
politiske partier, lister og kandidater spiller. Men at disse tilskud vil
komme
til at spille en stadig større rolle, har bl.a. professor i statskundskab ved
Københavns Universitet Ove Kaj Pedersen påpeget. Han forudser således en
massiv
vækst i denne type støtte, formodentlig i tilsvarende former som dem, man
kender fra USA: firmaer, der stiller udlejningsbiler til rådighed,
trykkerier,
der fremstiller brochurer, sportshaller, der tilbydes gratis til møder m.v.
Det er allerede kendt, at enkelte partier får indirekte
støtte, f.eks. i form af annoncerabatter eller mødelokaler m.v., der stilles
til rådighed. Joachim Malling, administrerende direktør for Det Berlingske
Officin, har i forbindelse med, at man i 2001 valgte at give et direkte
tilskud
til nogle borgerlige partier, oplyst, at disse partier under tidligere
valgkampe havde fået billige annoncer i aviserne ejet af Det Berlingske
Officin.
Poul Scheuer, direktør i DI, har
udtalt, at DI i 2001 for første gang valgte at støtte Venstre og De
Konservative direkte
–
underforstået, at man tidligere har ydet indirekte bidrag. Socialdemokraterne
opgør i deres partiregnskab, at man har modtaget støtte i form af
mødefaciliteter fra en række organisationer for i alt 240.000 kr. i 2001,
mens
Venstre nævner, at man har fået stillet konferencefaciliteter til rådighed,
men
uden at det direkte fremgår af hvem og slet ikke for hvilket beløb.
Åbenhed er nødvendigt for, at den enkelte kan sige
fra
I dag kan det enkelte medlem af en
arbejdsgiverorganisation, erhvervsorganisation eller faglig organisation
efter
loven fravælge at bidrage til en eventuel partistøtte, som deres forening
eller
organisation yder. Men når en lang række virksomheder støtter de borgerlige
partier, tages der ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte forbruger ville
anbefale denne støtte.
Der er i dag ingen love, der pålægger den enkelte
bidragyder at offentliggøre, om og i givet fald hvor meget man yder i støtte
til politiske partier eller kandidater. Forslagsstillerne finder, at det må
være en ret for den enkelte borger, forbruger, foreningsmedlem osv. at vide,
om
en virksomhed, forening, organisation, sammenslutning, klub eller lignende
yder
økonomisk støtte til et parti, en kandidat eller en politisk liste. Derfor
følger det af dette forslag, at alle virksomheder, organisationer,
foreninger,
sammenslutninger, klubber m.v., der yder bidrag til partier og politiske
lister
på 5.000 kr. og derover samt til kandidater og lokale partiorganisationer på
1.000 kr. og derover, skal offentliggøre, at man har ydet denne støtte. Dette
kan f.eks. ske via en hjemmeside. Da private personer ikke er omfattet af en
række regler, der indbefatter offentlighed, og derved heller ikke
nødvendigvis
har offentlige kanaler til rådighed, foreslås det ikke i nærværende forslag,
at
også private personer skal offentliggøre bidrag. Det mener forslagsstillerne
vil kræve mere vidtgående ændringer, som i anden sammenhæng vil være
uhensigtsmæssige. Det er dog samtidig klart, at det kræver en nøjere
afgrænsning mellem firmaer og virksomheder på den ene side og personer på den
anden side.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i partiernes regnskaber Retsinformation · 4. oktober 2001
- 1994 BTL 243 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER OG OFFENTLIGGØRELSE AF POLITISKE PARTIERS REGNSKABER (ÅBNE PARTIREGNSKABER M.V.) NR L 243 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1995
- C.A.6.1.2 Gavebidrag til valgkampagner Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004) - B 146 Retsinformation · 10. marts 2004
- 1994 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØKONOMISK STØTTE TIL POLITISKE PARTIER M.V. (FORHØJELSE AF DEN OFFENTLIGE PARTISTØTTE M.V.) Retsinformation · 28. juni 1995
- Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om privat partistøtte Retsinformation · 9. februar 2023