Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af køns- og invaliditetsdiskrimination i arbejdsmarkedspensioner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. februar 2000 af Anni Svanholt (SF),
Jes Lunde (SF), Ole Sohn (SF) og
Villy Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fjernelse af køns- og invaliditetsdiskrimination
i arbejdsmarkedspensioner
Folketinget opfordrer regeringen til at
iværksætte initiativer, således at størrelsen af
pensionsydelsen ikke afhænger af kønssammensætningen og
invaliditetsrisikoen i de enkelte pensionskasser.
Konkret foreslås følgende:
1) Der etableres en ordning, således at pensionsforskelle
relateret til forskelle i kønssammensætningen mellem de enkelte
pensionskasser udlignes.
2) Der etableres en ordning, således at den erhvervsrelaterede
invaliditetsrisiko udlignes mellem pensionskasserne.
Bemærkninger til forslaget
Det er stadig meget relevant at diskutere
ligestilling. Der eksisterer fortsat store økonomiske uligheder mellem
mænd og kvinder, både i arbejdslivet og i alderdommen. F.eks. er
det velkendt, at kvinder med en supplerende pensionsordning har fået en
lavere løbende ydelse end mænd, alene fordi de i gennemsnit
forventedes at blive et par år ældre. Det er derfor godt, at der
omsider er vedtaget en lov (Lov nr. 134 af 25. februar 1998 om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger), hvorefter pensionsselskaberne pålægges at
beregne pensionen neutralt i forhold til kønnet det såkaldte
unisexprincip. På en række områder er loven imidlertid
mangelfuld.
1) For det første omfatter den kun nye medlemmer, dvs.
Læs alt
personer indtrådt efter 1. juli 1999 eller eventuelt endnu senere
(år 2002), da loven indeholder dispensationsmuligheder. Kvinder, som i
dag er i en pensionsordning med et kønsafhængigt
beregningsgrundlag, får altså ikke glæde af de
ændrede regler og vil fortsat få en for lav pension.
Ifølge Ligestillingsrådet drejer det sig om ikke mindre end
450.000 kvinder. Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvorfor der bør
overvejes en kompensationsordning i tilfælde af afslag på
sagsanlæg. Lovens mulighed for dispensation med hensyn til
ikrafttrædelsesdatoen bør ophæves. Der er ingen grund til
at trække en i forvejen langsommelig proces, der først vil
være tilendebragt om ca. 40 år, yderligere i langdrag. Desuden
har pensionsselskaberne haft god tid til at få indkørt de nye
beregningssystemer.
2) For det andet omfatter loven kun arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger. I private ordninger sker pensionsberegningen på et
individuelt og dermed et kønsafhængigt grundlag. Her
diskrimineres der fortsat mellem kønnene, f.eks. i forbindelse med
livrenter og visse kapitalprodukttyper (kapitalpension med en
forsikringsdel). Desuden kan der opstå et uheldigt sammenspil mellem de
arbejdsgiveradministrerede og de private ordninger, der åbner op for en
omgåelse af unisexprincippet. Man kan forestille sig en situation, hvor
en arbejdsgiveradministreret kapitalpension ved udbetalingen konverteres til
en privat livrente. Det er uklart, om det problem kan løses, men
regeringen og de relevante fora opfordres til løbende at følge
udviklingen på området.
3) For det tredje sikrer loven kun ligestilling mellem mænd og
kvinder inden for den samme ordning, men ikke generelt. Udgangspunktet for
ordninger med unisex er, at alle medlemmer af ordningen pooler deres risiko
for alderdom, død og invaliditet sammen og bærer risikoen
solidarisk. Det indebærer, at hvis to pensionsopsparere er i samme
ordning og har indbetalt det samme i bidrag, vil de også få det
samme udbetalt uanset køn. Men samtidig er det klart, at medlemmerne
fortsat er mænd eller kvinder og derfor må forventes at have
forskellig risikoadfærd. Ved udregningen af ydelserne tages der derfor
hensyn til den faktiske kønssammensætning i ordningen.
Det foreslås derfor at etablere en udligningsordning
mellem de forskellige pensionskasser, således at
kønssammensætningen i den enkelte kasse ikke får betydning
for ydelsesniveauet. I modsat fald vil ydelserne i ordninger med et flertal
af kvinder blive systematisk lavere end i ordninger med et flertal af
mænd. Det vil kunne give polariseringstendenser, hvor kvinderne bliver
isoleret i egne kasser, idet mændene får et incitament til at
danne eller tilslutte sig ordninger domineret af mænd.
I en typisk pensionsordning er det beløb, som
afsættes til invalidepension, ca. 20 pct. af det beløb, som
afsættes til alderspension. For en gennemsnitlig ufaglært
arbejder er invaliditetsrisikoen ca. halvanden gang så stor som den
gennemsnitlige. For en gennemsnitsfunktionær er risikoen ca. det halve
af gennemsnittet. Alene det betyder, at funktionæren kan få 20
pct. mere i alderspension.
For en del faggrupper er problemerne omkring dårligt
arbejdsmiljø og høj invaliditetsrisiko endnu større.
Taxachauffører, tjenere, rengøringsfolk og mange
ufaglærte i den offentlige sektor har en invaliditetsrisiko på
over det dobbelte af gennemsnittet. For dem går en
uforholdsmæssig stor del af pensionsbidraget til invalidedækning.
Det gør naturligvis deres alderspension meget mindre. Og bedre bliver
det ikke af, at de pågældende hører til blandt de
lavestlønnede og mest ledighedsudsatte grupper, som i forvejen har en
beskeden opsparing.
Det foreslås derfor, at der ligesom med
kønsforskellen sker en udligning af invaliditetsrisiko mellem de
forskellige ordninger.
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af B 138 fra folketingssamlingen 1998-99, jf. Till. A
side 5346 og 5348.
Skriftlig fremsættelse
Anni Svanholt
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af
køns- og invaliditetsdiskrimination i arbejdsmarkedspensioner.
(Beslutningsforslag nr. B 93).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 76 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FJERNELSE AF KØNS- OG INVALIDITETSRISIKOBETINGET DISKRIMINATION I ARBEJDSMARKEDSPENSIONSORDNINGER Retsinformation · 30. april 1991
- 1992 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FJERNELSE AF KØNS- OG INVALIDITETSRISIKOBETINGET DISKRIMINATION I PENSIONSORDNINGER Retsinformation · 9. marts 1993
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af køns- og invaliditetsdiskrimination i arbejdsmarkedspensioner Retsinformation · 2. maj 2000
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. september 2020. — YS mod NK AG. EU-domme · 24. september 2020
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat L. Medina fremsat den 24. februar 2022. — KM mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS). EU-domme · 24. februar 2022
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Hogan fremsat den 8. maj 2019. — Pensions-Sicherungs-Verein VVaG mod Günther Bauer. EU-domme · 8. maj 2019