Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 117/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
117/2000
Divisionsforeningen som mandatar for Skive IK Elite A/S,
Skive IK's formand [K] og sportslige leder [O] har ved advokat Per
Håkon Schmidt klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i
Spillerforeningens officielle magasin Indersiden i september 2000, idet de
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af en artikel i Indersiden i september 2000 med
overskriften "Betændt sag i Skive" fremgår at:
"En højst mærkværdig sag, hvor
anføreren truede bestyrelsen med at fortælle pressen alt, hvad
han vidste om forsøg på aftalt spil, hvis ikke træneren
blev fyret, kostede både træneren og anføreren jobbet i
klubben.
Denne artikel skulle have været bygget op om et
stort interview med Skive Iks mangeårige anfører, [A]. Han ville
her have fortalt sin version af de begivenheder, der i sommerens løb
har rystet Skive Iks nyoprykkede 1. divisionshold.
Men i allersidste sekund fik [A] alligevel kolde
fødder. Han blev nemlig truet med injuriesager af Skive Iks bestyrelse
og ledelse, ligesom de ikke ville udlevere hans spillercertifikat, hvis han
fortalte sin historie til Indersiden. Det kunne i første omgang ikke
ryste [A].
Men da han havde indgået en ny aftale med
Hjørring, orkede han ikke at blive fanget i systemet. Af hensyn til at
han bare allerhelst vil spille fodbold, valgte [A] alligevel at sige "b",
selv om han faktisk havde sagt "a".
Indersiden ville have spurgt [A] om, hvorfor han blev
fyret af Skive IK et år før, at hans kontrakt løber ud.
Han ville måske kunne have fortalt om, hvad det var, der førte
Læs alt
til, at træneren, [B], selv valgte at forlade klubben i utide trods en
sportslig succes. [A] ville måske også kunne have kastet lys over
rygterne/beskyldningerne om aftalt spil før en vigtig oprykningskamp,
ligesom han kunne have fortalt om forsøg på at knægte
ytringsfriheden, en tøvende ledelse og hemmelige møder i
sommerens løb.
Job i fare
Også Indersidens redaktør er flere gange
blevet truet af Skive IK med injuriesager, hvis vi vælger at skrive
noget om sagen. SIKs sportslige leder, [O], der civilt har et lederjob i en
farmaceutisk virksomhed, mener ligefrem, at det vil koste ham jobbet, hvis
der kommer noget kontroversielt frem om hans rolle i hele
forløbet.
Vi vælger alligevel at skrive om en sag, der
måske er én af de mest dramatiske historier i dansk fodbold. En
sag, der normalt kun udspiller sig i det sydeuropæiske og ikke i det
nordvestjyske.
Da rygterne om, at Indersiden havde fået et
interview med [A] om sagen, begyndte at løbe i Skive, fik ledelsen i
fodboldklubben meget travlt.
SIK-formand [K] afviste at kommentere sagen i Indersiden.
Men han bad meget bestemt om at få lov til at se artiklen, inden bladet
kommer på gaden. Det kunne han ikke få lov til.
I skal blot være klar over, at vi vil gå meget
langt for at stoppe det her, for jeg vil beskytte mine bestyrelsesmedlemmer,
som gør et stykke frivilligt arbejde. Vi vil meget gerne se den
artikel på forhånd, så vi kan foretage
nødværgeforanstaltninger. For når bladet kommer på
gaden, er skaden jo sket, sagde [K].
Også den sportslig leder i SIK, [O], ville have
artiklen stoppet.
Du skal vide, at jeg ikke tøver med at
anlægge injuriesag. Jeg har orienteret mine advokater, og de vil
kræve aktindsigt i artiklen. Jeg vil ikke risikere at miste mit civile
job på grund af den her sag, understregede [O].
På trods af truslerne vil Indersiden her oprulle
sagen fra Skive:
Da Skive IK i sommer rykkede op i 1. division, skulle man
tro, at alt var lutter idyl. Men sådan var det bare ikke.
Sjældent er en oprykning blevet efterfulgt af så stor
turbulens.
Dårligt forhold
Hele miseren begyndte kort tid efter, at klubbens nye
træner [B] havde indledt træningen 15. januar i år. Holdets
mangeårige anfører, [A], kom hurtigt på kant med den nye
træner, og det var åbenlyst for de fleste, at de to ikke havde
det allerbedste forhold.
På et tidspunkt i løbet af foråret var
forholdet blevet så anstrengt, at [A] angiveligt gav bestyrelsen et
ultimatum, der gik ud på, at SIK enten skilte sig af med træneren
eller anføreren. En magtkamp var i gang. Men der skete ingenting.
Et stykke tid efter, helt præcist onsdag den 14.
juni, indtraf den begivenhed, som fik hele Skive IK til at ryste. Efter
træningen den dag kaldte træner [B] viceanfører Jan
Larsen og anfører [A] hen til sig. Om søndagen skulle Skive IK
spille den mest afgørende kamp i klubbens historie. Med uafgjort ville
Skive og Brønshøj formentlig begge rykke op i 1. division, hvis
ikke Birkerød vandt deres kamp med mere end fem mål.
Hvad de tre snakkede om er svært at gætte
på, for ingen af parterne har længere lyst til at fortælle
noget om sagen. Men ifølge Skive Folkeblad skulle træneren have
præsenteret de to spillere for et oplæg om "at gå efter
uafgjort."
Anfører stejler
[A], der jo ikke ligefrem var bonkammerat med
træneren, skulle angiveligt have stejlet noget så gevaldigt over
dette forslag, at han omgående ringede til klubbens sportslige leder,
lige da han kom hjem.
Anføreren gav overfor [O] udtryk for, at han ikke
ville spille søndag, hvis det også var klubbens holdning. [O]
kendte intet til de tanker og indkaldte derfor straks [B] til et møde.
har overfor Indersiden to gange indrømmet, at [B] overfor ham
skulle have erkendt, at han havde spurgt [A] og Jan Larsen om deres syn
på en sådan handling. Men omvendt har [O] ikke helt kunnet finde
ud af, hvad han skulle mene, for han har også kort tid efter afvist, at
Sigurd Kristensen skulle have indrømmet noget.
[B] selv kalder rygterne om aftalt spil for pure
opspind.
Han har slet ikke lyst til at kommentere beskyldninger om,
at han skulle have haft planer om at aftale
Brønshøj-kampen.
Det er for latterligt at kommentere noget så
usagligt. [A] og jeg har nok bare ikke det samme fodboldsyn. Spillernes
indstilling var i det hele taget også for uprofessionel. Men jeg gider
ikke sige mere, for jeg vil ikke kaste med mudder. Det er der ingen grund
til, siger [B].
Næste dag, altså torsdag den 15. juni, var [A]
til et møde før træning med [B], [O], viceanfører
Jan Larsen og formand [K]. Her forsvarede [B] sig også mod
beskyldningerne ved at sige, at der skal to gange 14 mand og to trænere
til at aftale sådan noget. Det kan jo slet ikke lade sig
gøre.
Selve kampen i Brønshøj blev en
højdramatisk affære. Skive vandt 4-3 på et mål
før slutfløjtet, og Skive havde oven i købet været
bagud 2-0 i begyndelsen af kampen. Der var tilsyneladende ingen aftaler i
kampen, men [A] kunne alligevel ikke begrave striden med [B].
Hemmeligt møde
Den strid fortsatte hen over sommeren, og flere gange
forsøgte [A] igen at give bestyrelsen valget imellem ham selv og
træneren. Bl.a. blev konflikten imellem de to igen diskuteret på
et møde den 4. juli på restaurant Gl. Skivehus, hvor formand [K]
og sportslig leder [O] er til stede sammen med spillerrepræsentanten
Lars Knudsen og [A]. Mødet er i øvrigt henlagt til Gl.
Skivehus, fordi ledelsen vil holde det hemmeligt. Det er derfor, at det ikke
finder sted i klublokalerne.
Men formanden siger her, at man ikke vil fyre
træneren, fordi klubben er på en succesbølge. Så vil
gerne væk, selv om han endnu har et års kontrakt tilbage. Og
Lars Knudsen be'r også ledelsen om, at de fritstiller [A], så
truppen kan komme videre. Det går de dog ikke med til i første
omgang.
Det var jo noget træls noget. Vi ville gerne videre
som trup, og vi ville gerne glæde os over oprykningen i stedet for at
have ballade, fortæller spillerrepræsentant Lars Knudsen.
To dage efter modtog [A] så alligevel en opsigelse
af kontrakten. Der var i opsigelsen en betingelse om, at han ikke måtte
udtale sig om [B] eller sagen i det hele taget. Det kunne [A] tilsyneladende
ikke acceptere.
Derfor mødte han stadig væk op i klubben, og
derfor indkaldte han til et spillermøde den 10. juli. Her fortalte han
om sommerens hændelser, og her fortalte han angiveligt, at han kun
kunne opfatte [B]'s henvendelse den 14. juni som et forsøg på at
aftale kampens forløb.
Fem dage senere ringede Skive-formanden til [A] og
fortalte ham, at han var blevet fritstillet. [K] var blevet træt af
trusler om at gå til medierne med sin historie. [A] blev
nægtet adgang til træningen fremover.
Samme dag bad [B] også om at blive løst fra
kontrakten. Hvilket klubben accepterede. [B] begrunder i dag den beslutning
med, at han bare ikke passede ind på arbejdspladsen.
Nogen gange vælger man forkert i livet. Tingene
fungerede ikke godt nok i Skive, for jeg skulle som træner bruge 80
procent af min tid på alt muligt andet end fodbold. Det bør
være omvendt, fortæller [B].
DBU-sag
Igennem længere tid har Skive IK tilbageholdt [A]'s
spillercertifikat på grund af en økonomisk tvist klubben og
spilleren imellem. Sagen har været indbragt for DBUs
fodboldkontraktudvalg, men der er netop indgået forlig i sagen.
Forliget betyder, at [A] får et ikke-oplyst beløb af Skive IK,
fordi klubben fyrer ham et år før kontraktudløb. Og
samtidig har [A] nu fået spillercertifikat, så han kan begynde i
Hjørring. Alt sammen under betingelse af, at han overhovedet ikke
udtaler sig i sagen."
Klagerne har oplyst, at der den 27. august 2000 blev
indgået et forlig mellem Skive IK og [A], og at følgende i denne
forbindelse blev aftalt:
"[A] og Skive Elite A/S udtaler sig ikke yderligere i
denne sag til pressen. Dette omfatter også [A]'s allerede afgivne
udtalelser til Spillerforeningens blad Indersiden."
Klagerne har anført, at Spillerforeningen var fuldt
ud bekendt med dette forlig, idet [A] under forhandlingerne blev assisteret
af en person fra Spillerforeningen, og idet forliget blev fremsendt til
Spillerforeningen dagen før deadline på bladet. Under
forligsmødet blev der endvidere flere gange taget kontakt til bladets
ansvarshavende redaktør, hvorfor denne var fuldt ud bekendt med sagen,
samt med [A]'s ændrede syn på udgivelsen af artiklen, men man
valgte altså på trods heraf at bringe en redigeret version af den
oprindelige artikel med [A]. Denne version er efter klagernes opfattelse i
strid med god presseskik.
Klageren har anført, at oplysningerne i artiklen om
"aftalt spil" ikke er korrekte, samt at der fra bladets side ikke er
foretaget tilstrækkeligt for at kontrollere og efterprøve
korrektheden af de bragte oplysninger, ligesom der ikke er udvist
tilstrækkelig kritik over for nyhedskilden. Hverken [A], [K], [O] eller
har således ønsket, at artiklen blev bragt eller stået
inde for korrektheden af de i artiklen indeholdte oplysninger, hvilket
fremgår af selve artiklen. At bladet havde grund til at udvise
behørig kritik over for nyhedskilden [A] følger af, at Skive IK
havde givet [A] tilbud om ophævelse af hans spillerkontrakt, at der
verserede en tvist mellem [A] og Skive IK, samt at man tilbageholdte [A]'s
spillercertifikat. Oplysningerne burde således inden de blev bragt have
været forelagt for og verificeret af de omtalte personer eller som
minimum af personer, der ikke var direkte involveret i tvisten. I hvert fald
er det i strid med god presseskik at bringe oplysningerne efter, at [A] havde
trukket sine udtalelser tilbage.
Klagerne har endvidere anført, at flere af
oplysningerne i artiklen er angivet uden oplysning af kilde. Oplysningerne
må imidlertid stamme fra [A], hvilket fremgår af, at
oplysningerne er hentet fra den oprindelige artikel, samt at oplysningerne
ikke er verificeret af andre.
Klagerne har tillige anført, at [K] ikke har udtalt
sig til bladet efter, at [A] trak sine udtalelser tilbage, og artiklen blev
redigeret om.
Klagerne har herudover anført, at artiklen
indeholder meget alvorlige beskyldninger og antydninger om aftalt spil og om
korrumperede forhold i klubben, idet det bl.a. fremgår, at der er tale
om en "sag, der normalt kun udspiller sig i det sydeuropæiske", at der
er tale om "aftalt spil", og at træneren skulle have haft "planer om at
aftale Brønshøj-kampen". Disse beskyldninger er af en
sådan karakter, at det kræver en særlig
efterprøvelse at bringe disse. Da [A] havde trukket sine udtalelser
tilbage, og da udsagnene er pure afvist af [B], burde de slet ikke have
været bragt uden yderligere efterprøvelse. Selvom det havde
været tilfældet, at [B] havde præsenteret [A] og Jan
Larsen for et oplæg om at "gå efter uafgjort" i kampen mod
Brønshøj, så kan et sådant oplæg alene
kritiseres for at mangle ambitioner, idet der var tale om en kamp, hvor begge
hold kunne gå videre med uafgjort, hvilket imidlertid intet har at
gøre med "aftalt spil". Det fremgår herefter af artiklen, at [A]
har "stejlet noget så gevaldigt over" dette oplæg om at gå
efter uafgjort, og at det er det, der afføder det øvrige
hændelsesforløb, som er gengivet i artiklen. Klagerne mener
imidlertid, at artiklens gengivelse af hændelsesforløbet
bærer præg af, at beskyldningerne om aftalt spil kan bunde i en
misforståelse, hvilket burde have været undersøgt
nærmere f.eks. ved forelæggelse af oplysningerne for
viceanfører Jan Larsen, der også skulle have været
tilstede, da trænerens oplæg blev præsenteret. Artiklens
overskrift "Betændt sag i Skive" må endvidere opfattes som uden
dækning i artiklen, idet overskriften er sensationspræget, og
idet den antyder, at der er begået uretmæssigt forhold fra
boldklubbens side.
Klagerne har endvidere anført, at det i forhold til
og [O] er særligt kritisabelt, at det under overskriften "hemmeligt
møde" antydes, at disse personer har noget at skjule, ligesom de
derved indirekte og i konteksten fremstilles som medvirkende til korruption
og aftalt spil. I artiklen er det endvidere anført, at "mødet
er iøvrigt henlagt til Gl. Skivehus, fordi ledelsen vil holde det
hemmeligt". Hverken [K] eller andre i Skive Iks ledelse har imidlertid over
for bladet oplyst, at man ønskede at holde mødet hemmeligt.
Baggrunden for at holde mødet på en restaurant var derimod, at
klublokalerne ikke egner sig til mødeafholdelse på
hverdagsaftener, hvor der er aktiviteter i klubben. Der er endvidere intet
usædvanligt eller odiøst i at holde et møde på en
restaurant, ligesom et sådant møde ikke kan betegnes som
hemmeligt, idet alle mødedeltagerne er kendte ansigter i byen, og idet
mødet foregik på et offentligt sted. Oplysningen herom samt
overskriften "Hemmeligt møde" er derfor i strid med god
presseskik.
Klagerne har tillige anført, at når det i
artiklen er anført, at [K] "ikke vil fyre træneren, fordi
klubben er på en succesbølge", så følger det heraf,
at [K] kommer til at fremstå som en person, der vægter klubbens
succes højere end "aftalt spil". Senere i artiklen anføres det
endvidere, at fritstillingen af [A] skyldes, at [K] "var blevet træt af
trusler om at gå til medierne med sin historie". Samlet set er
fremstillingen af [K] således kritisabel, idet den indeholder
antydninger om, at han har godkendt eller tolereret korruption og aftalt spil
i klubben, samt at ledelsens håndtering af konflikten mellem
træneren og anføreren ikke tåler dagens lys.
Fremstillingen hidrører ikke fra [K] selv, og har heller ikke
været forelagt ham til udtalelse, hvorfor god presseskik er
tilsidesat.
Klagerne har endvidere anført, at når det om
i artiklen hedder, at "[O], der civilt har et lederjob i en farmaceutisk
virksomhed, mener ligefrem, at det vil kunne koste ham jobbet, hvis der
kommer noget kontroversielt frem om hans rolle i hele forløbet",
indebærer dette en usaglig og bevidst antydning af, at [O] skulle have
alvorlige ting at skjule. Det er imidlertid ganske indlysende, at det kan
have alvorlige konsekvenser, hvis der fremsættes urigtige beskyldninger
om aftalt spil og korrupte forhold. Udtalelsen understreger for så vidt
bare denne skadesrisiko for [O], men udtalelsen er bevidst misbrugt og
bevirker via konteksten, at også [O] fremstilles som havende godkendt
"aftalt spil" og korruption i Skive IK og som havende en rolle i sagen, som
ikke tåler dagens lys. Det er imidlertid i strid med god presseskik at
bruge udtalelsen, som åbenbart efter sit indhold ikke er beregnet til
referat.
Klagerne har herudover anført, at de artikler om
sagen, som bladet har henvist til, for de flestes vedkommende ligger efter
interview med bladet, hvorfor det ikke er korrekt, som anført af
bladet, at artiklen i det væsentligste baserer sig på den
øvrige pressedækning. Ved at sammenligne den oprindelige
artikel, der indeholdte de udtalelser, som [A] trak tilbage, og den artikel
bladet bragte, er det klart, at artiklen er baseret på den oprindelige
artikel blot således, at [A]'s navn er taget ud, ligesom der er byttet
om på nogle afsnit. Dette understreges også af, at der i det
væsentligste mangler kildeangivelser i artiklen, idet kilden netop var
som havde trukket sine udtalelser tilbage.
Klagerne har endelig anført, at det samlede indtryk
af artiklen er, at bladet ikke har haft til formål at bringe korrekt og
saglig information, men at man i stedet har haft til formål for enhver
pris at lave en sensationel artikel, uanset at denne måtte basere sig
på en tendentiøs gengivelse af oplysninger og på ukorrekte
antydninger og beskyldninger af alvorlig karakter mod klagerne.
Bladet har anført, at den påklagede artikel
alene er et delelement i en ganske omfattende pressedækning af sagen om
Skive IK, hvorfor artiklen ikke indebærer en overtrædelse af god
presseskik, allerede fordi artiklen i alt væsentligt alene er en
gengivelse og en opsummering af sagsforløbet. Bladet har til belysning
heraf henvist til en række artikler i andre blade, herunder til en
artikel med overskriften "Tavshedens Pris" bragt i Tipsbladet den 8.
september 2000, en artikel med overskriften "Skive IK truede med
sagsanlæg" bragt i Skive Folkeblad den 12. september 2000 og en artikel
med overskriften "Kolbøtter i Skive" bragt i Tipsbladet den 15.
september 2000. Det relevante tidspunkt for afgørelsen af, om der var
skrevet lignende artikler om sagen før, den påklagede artikel
blev bragt, må være den 9. september 2000, hvor den
påklagede artikel udkom og ikke andre tidspunkter.
Bladet har endvidere anført, at det forhold, at [A]
under forhandlingerne med Skive IK blev assisteret af en repræsentant
fra Spillerforeningen, ikke medfører, at bladets ansvarshavende
redaktør kan holdes ansvarlig for en eventuel viden om et konkret
forlig og dettes forudsætninger hos foreningens medarbejdere. Efter, at
havde udtrykt ønske om at trække sine udtalelser tilbage,
har bladet rent faktisk loyalt foretaget en redigering af artiklen
således, at [A]'s ønske blev imødekommet. Der er
ifølge forligsteksten mellem [A] og Skive IK tale om, at [A]
trækker sine udtalelser tilbage, hvorimod der ikke er tale om, at han
trækker hele artiklen tilbage. I øvrigt er bladet ikke bundet af
det forlig, [A] har lavet med Skive IK, hvilket klagerne er bekendt med.
Bladet lovede således ikke, at man for fremtiden ville ignorere den
viden, man havde fået i forbindelse med researchen til artiklen, som
hidrørte fra en række andre artikler og fra adskillige
øvrige kilder.
Bladet har tillige anført, at man har
efterprøvet korrektheden af de bragte oplysninger, så langt det
er muligt, hvilket er sket ved at tale med kilderne og ved at forelægge
de relevante oplysninger for de involverede personer til kommentar. Det
forhold, at man har søgt at efterprøve rigtigheden af en
oplysning ved at forelægge denne for den anden part, og den anden part
så nægter at udtale sig, medfører ikke, at man herefter er
afskåret fra at bringe en artikel. På denne måde ville det
være for enkelt for en part, der ikke ønsker en for den
pågældende part negativ sag fremstillet i pressen at forhindre en
sådan fremstilling ved blot at nægte at udtale sig. De
udtalelser, der rent faktisk blev modtaget fra Skive Iks ledere og andre, er
i øvrigt medtaget i artiklen, og alle parter har således haft
lejlighed til at udtale sig til artiklen. Alle oplysningerne i artiklen er
korrekte, og man har fra bladets side gjort alt, hvad der var muligt for at
søge at verificere oplysningerne, og man har givet mulighed for, at
selv kunne komme frem med sine kommentarer til sagsforløbet.
Bladet har herudover anført, at det forhold, at [A]
har trukket sine udtalelser tilbage ikke medfører, at det herved kan
lægges til grund, at han ikke kan stå inde for korrektheden af de
i artiklen bragte oplysninger. [A[ har hverken før eller efter
artiklens offentliggørelse, bestridt oplysningerne i artiklen, men har
alene trukket sine egne udtalelser tilbage som følge af den aftale,
han har indgået med Skive IK.
Bladet har endvidere anført, at artiklen ikke
indebærer en krænkelse af [A]'s personlige anseelse, idet
artiklen tværtimod er et forsøg på at give en nuanceret og
fuld beskrivelse af sagsforløbet i en periode, hvor [A] blev voldsomt
kritiseret i medierne for sin tavshed om sagen. Endvidere er det ikke
korrekt, at [A] ikke ønskede artiklen bragt, han ønskede blot
ikke interviewet med ham selv bragt.
Bladet har herudover anført, at man har udvist
behørig kritik over for [A] som nyhedskilde, idet artiklen også
bygger på andre kilder, herunder trykte nyhedskilder, samtaler med
andre parter, herunder samtaler med [K], [O], [B], Lars Knudsen, Jens
Jørgen Brinch fra Tipsbladet, Ole Tang og Brian Laursen samt [A]
og på møder. Mere er det ikke journalistisk muligt at
gøre. Det er endvidere ikke i strid med god presseskik, såfremt
der verserer en tvist mellem to parter at gengive den ene parts beskrivelse
af hændelsesforløbet. Det afgørende er, at man
søger at lade begge parter komme til orde, uanset om en af parterne
ikke måtte ønske at udtale sig. Det forhold, at man
forsøgte at høre [K], [O] og [B] inden artiklen blev bragt
medfører endvidere, at man har gjort det fornødne, og at god
presseskik ikke er overtrådt. Det forhold, at bladet i så
høj grad har baseret artiklen på tidligere pressedækning
medfører endvidere, at bladet ikke kan anses for at have
overtrådt god presseskik i forbindelse med artiklen. Skive IK har da
også taget meget aktiv del i pressedækningen af sagen både
før og efter artiklen, hvorfor bladet på ingen måde kunne
forudse, at Skive IK skulle have en særlig holdning til, at bladet
også dækkede historien.
Bladet har af hensyn til Pressenævnets
forståelse af sagen præciseret, at det, den i artiklen omtalte
sag drejer sig om, er, hvorvidt [B] inden en afgørende oprykningskamp
henvendte sig til [A] og Jan Larsen for at få deres stillingtagen til
forslag om, at han skulle kontakte Brønshøjs træner
for at aftale udfaldet af kampen. Der er således ikke tale om nogen
misforståelse i artiklen, som oplyst af klagerne. Det er imidlertid
hverken i artiklen eller i den tidligere eller senere mediedækning
gjort gældende, at der rent faktisk skulle have foreligget aftalt spil.
Da sagen på tidspunktet for udgivelsen af artiklen havde verseret i
flere måneder uden at have fundet sin afslutning, havde sagen en
så væsentlig interesse, at det var fuldt berettiget, at bladet
bragte artiklen.
Bladet har tillige anført, at artiklens overskrift
"Betændt sag i Skive" netop er dækkende for sagsforløbet,
hvorfor denne ikke indebærer en overtrædelse af god presseskik.
Hertil kommer, at samme eller lignende ordvalg har været anvendt i
andre artikler, uden at dette har givet anledning til reaktioner fra
klagernes side.
Bladet har endvidere anført, at der har været
udført en særlig kontrol vedrørende oplysningerne om [B]
i artiklen, idet oplysningerne har været forelagt [B], og idet hans
benægtelse er citeret i artiklen. Endvidere er der ikke videregivet
andre oplysninger om ham, end hvad der allerede har været bragt i andre
medier.
Bladet har vedrørende oplysningerne om mødet
på Gl. Skivehus anført, at disse oplysninger har været
forelagt [K], som tilsyneladende ikke har fundet anledning til at kommentere
disse. I henseende til almindelig forretningsmæssig adfærd
forekommer det ganske usædvanligt, at et møde henlægges
til et andet sted end klublokalerne, hvilket har bibragt det indtryk, at
mødet skulle holdes hemmeligt. Da oplysningerne om den
påståede hemmeligholdelse har været forelagt Skive Iks
ledelse, er god presseskik ikke overtrådt. Hertil kommer, at det er
helt naturligt, at mødet fra Skive Iks side ønskes
hemmeligholdt, idet man ikke ønskede yderligere polemik om den fortsat
verserende tvist mellem anfører og træner.
Bladet har vedrørende oplysningerne om [K] i
artiklen anført, at der er tale om korrekte gengivelser, og at
oplysningerne har været forelagt [K] til udtalelse, men at han efter
eget valg har ønsket ikke at udtale sig.
Bladet har vedrørende [O] udtalelse om hans civile
job anført, at der er tale om en udtalelse til en journalist, der er
citeret direkte i artiklen. Bladet opfattede ikke udtalelsen, som noget der
ikke var til referatet, hvilket [O], der forsøgte at lægge pres
på bladet for ikke at bringe artiklen, måtte forvente.
Bladet har endvidere anført, at man i teksten har
taget forbehold i gengivelsen af sagen ved flere steder at indsætte
ordet "angiveligt" eller lignende for på den måde at understrege,
at de bragte oplysninger ikke er endeligt verificeret af alle parter.
Bladet har endelig anført, at formålet med
artiklen har været, at viderebringe viden om en sag, der har fået
betydelig mediedækning, og som kan have stor betydning for dansk
fodbold og for de enkelte spilleres hverdag.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at den omstændighed,
at andre medier har viderebragt nogle nærmere bestemte oplysninger
eller "rygter", ikke fritager bladet for at foretage en selvstændig
efterprøvelse af de pågældende oplysningers eller
"rygters" rigtighed.
Det forhold, at bladet valgte at bringe en artikel om
begivenhederne i Skive IK i forbindelse med, at [A] og [B] forlod klubben,
uanset at disse ikke ønskede at udtale sig, kan efter
Pressenævnets opfattelse ikke i sig selv anses som en
tilsidesættelse af god presseskik.
Oplysningen i artiklen om, at "mødet er i
øvrigt henlagt til Gl. Skivehus, fordi ledelsen vil holde det
hemmeligt", er ikke en oplysning, der i sig selv er skadelig eller
krænkende for de involverede personer, og da disse i øvrigt har
haft mulighed for at udtale sig, er god presseskik ikke tilsidesat.
Det forhold, at [O] i artiklen er citeret for at skulle
have sagt, "at det vil koste ham jobbet, hvis der kommer noget kontroversielt
frem om hans rolle i hele forløbet", indebærer ikke, at god
presseskik er tilsidesat, da [O] rent faktisk er fremkommet med udtalelsen,
og denne ikke kan anses for misbrugt af bladet til på en usaglig
måde at mistænkeliggøre [O].
Tre af nævnets medlemmer Per Sørensen,
Tage Clausen og Kirsten Dyregaard udtaler herefter:
Af artiklen fremgår, at klubben ved dens
træner har forelagt anføreren [A] og viceanføreren Jan
Larsen et oplæg om at "gå efter uafgjort" i kampen mod
Brønshøj. Denne skadelige og krænkende oplysning
indeholder efter disse medlemmers opfattelse en meget alvorlig beskyldning om
forsøg på "aftalt spil" fra klubbens side. Såfremt et
medie ønsker at bringe en sådan beskyldning, skal mediet i
særlig grad efterprøve dens rigtighed, inden den bringes,
først og fremmest ved forelæggelse for de implicerede personer.
Bladet har da også forelagt beskyldningen for disse, men bladet har
ikke kunnet formå dem til at udtale sig, og bladet har heller ikke
på anden måde sandsynliggjort, at beskyldningen er korrekt. Da
bladet alligevel valgte at bringe beskyldningen, finder disse medlemmer, at
bladet har tilsidesat god presseskik, og de udtaler derfor kritik af
bladet.
Et medlem - Finn Rowold - udtaler:
Da bladet har forelagt beskyldningerne for de implicerede
personer, og disse ikke har ønsket at udtale sig, finder jeg samlet
set, at artiklen ikke er i strid med god presseskik.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Indersiden at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
Indersiden bragte i september 2000 en artikel med
overskriften "Betændt sag i Skive", hvoraf det bl.a. fremgår, at
Skive Iks træner [B] den 14. juni 2000 efter træningen kaldte
anføreren [A] og viceanføreren Jan Larsen hen til sig og
præsenterede de to spillere for et oplæg om "at gå efter
uafgjort" i kampen mod Brønshøj.
Divisionsforeningen som mandatar for Skive IK Elite A/S,
Skive IK's formand [K] og sportslige leder [O] klagede til
Pressenævnet, idet man anså god presseskik for tilsidesat.
Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at
den omstændighed, at andre medier har viderebragt nogle nærmere
bestemte oplysninger eller "rygter", ikke fritager bladet for at foretage en
selvstændig efterprøvelse af de pågældende
oplysningers eller "rygters" rigtighed.
Det forhold, at bladet valgte at bringe en artikel om
begivenhederne i Skive IK i forbindelse med, at [A] og [B] forlod klubben,
uanset at disse ikke ønskede at udtale sig, kan efter
Pressenævnets opfattelse ikke i sig selv anses som en
overtrædelse af god presseskik.
Oplysningen i artiklen om, at "mødet er i
øvrigt henlagt til Gl. Skivehus, fordi ledelsen vil holde det
hemmeligt", er ikke en oplysning, der i sig selv er skadelig eller
krænkende for de involverede personer, og da disse i øvrigt har
haft mulighed for at udtale sig, er god presseskik ikke tilsidesat.
Det forhold, at [O] i artiklen er citeret for at skulle
have sagt, "at det vil koste ham jobbet, hvis der kommer noget kontroversielt
frem om hans rolle i hele forløbet", indebærer ikke, at god
presseskik er tilsidesat, da [O] rent faktisk er fremkommet med udtalelsen,
og denne ikke kan anses for misbrugt af bladet til på en usaglig
måde at mistænkeliggøre [O].
Tre medlemmer Per Sørensen, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard udtaler herefter:
Af artiklen fremgår, at klubben ved dens
træner har forelagt anføreren [A] og viceanføreren Jan
Larsen et oplæg om at "gå efter uafgjort" i kampen mod
Brønshøj. Denne skadelige og krænkende oplysning
indeholder efter disse medlemmers opfattelse en meget alvorlig beskyldning om
forsøg på "aftalt spil" fra klubbens side. Såfremt et
medie ønsker at bringe en sådan beskyldning, skal mediet i
særlig grad efterprøve dens rigtighed, inden den bringes,
først og fremmest ved forelæggelse for de implicerede personer.
Bladet har da også forelagt beskyldningen for disse, men bladet har
ikke kunnet formå dem til at udtale sig, og bladet har heller ikke
på anden måde sandsynliggjort, at beskyldningen er korrekt. Da
bladet alligevel valgte at bringe beskyldningen, finder disse medlemmer , at
bladet har tilsidesat god presseskik, og de udtaler derfor kritik af
bladet.
Et medlem Finn Rowold udtaler:
Da bladet har forelagt beskyldningerne for de implicerede
personer, og disse ikke har ønsket at udtale sig, finder jeg samlet
set, at artiklen ikke er i strid med god presseskik..
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af bladet.
København den 4. december 2000
Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten
Dyregaard."
Afsagt den 4. december 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0789 Retsinformation · 19. marts 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00812 Retsinformation · 29. september 2015
- Kendelse af 28. marts 2017 i FV2015.0176 Arbejdsretten m.fl. · 28. marts 2017
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 129/2000 Retsinformation · 14. marts 2001
- Sag om kommerciel anvendelse af Kvindelandsholdets og håndboldspillers billeder uden samtykke, samt betaling herfor Domsdatabasen · 24. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 155/1997 Retsinformation · 26. april 1999