Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 117/2000

KEN nr 12082 af 04/12/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet9. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

117/2000

Divisionsforeningen som mandatar for Skive IK Elite A/S,

Skive IK's formand [K] og sportslige leder [O] har ved advokat Per

Håkon Schmidt klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i

Spillerforeningens officielle magasin Indersiden i september 2000, idet de

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel i Indersiden i september 2000 med

overskriften "Betændt sag i Skive" fremgår at:

"En højst mærkværdig sag, hvor

anføreren truede bestyrelsen med at fortælle pressen alt, hvad

han vidste om forsøg på aftalt spil, hvis ikke træneren

blev fyret, kostede både træneren og anføreren jobbet i

klubben.

Denne artikel skulle have været bygget op om et

stort interview med Skive Iks mangeårige anfører, [A]. Han ville

her have fortalt sin version af de begivenheder, der i sommerens løb

har rystet Skive Iks nyoprykkede 1. divisionshold.

Men i allersidste sekund fik [A] alligevel kolde

fødder. Han blev nemlig truet med injuriesager af Skive Iks bestyrelse

og ledelse, ligesom de ikke ville udlevere hans spillercertifikat, hvis han

fortalte sin historie til Indersiden. Det kunne i første omgang ikke

ryste [A].

Men da han havde indgået en ny aftale med

Hjørring, orkede han ikke at blive fanget i systemet. Af hensyn til at

han bare allerhelst vil spille fodbold, valgte [A] alligevel at sige "b",

selv om han faktisk havde sagt "a".

Indersiden ville have spurgt [A] om, hvorfor han blev

fyret af Skive IK et år før, at hans kontrakt løber ud.

Han ville måske kunne have fortalt om, hvad det var, der førte

Læs alt

til, at træneren, [B], selv valgte at forlade klubben i utide trods en

sportslig succes. [A] ville måske også kunne have kastet lys over

rygterne/beskyldningerne om aftalt spil før en vigtig oprykningskamp,

ligesom han kunne have fortalt om forsøg på at knægte

ytringsfriheden, en tøvende ledelse og hemmelige møder i

sommerens løb.

Job i fare

Også Indersidens redaktør er flere gange

blevet truet af Skive IK med injuriesager, hvis vi vælger at skrive

noget om sagen. SIKs sportslige leder, [O], der civilt har et lederjob i en

farmaceutisk virksomhed, mener ligefrem, at det vil koste ham jobbet, hvis

der kommer noget kontroversielt frem om hans rolle i hele

forløbet.

Vi vælger alligevel at skrive om en sag, der

måske er én af de mest dramatiske historier i dansk fodbold. En

sag, der normalt kun udspiller sig i det sydeuropæiske og ikke i det

nordvestjyske.

Da rygterne om, at Indersiden havde fået et

interview med [A] om sagen, begyndte at løbe i Skive, fik ledelsen i

fodboldklubben meget travlt.

SIK-formand [K] afviste at kommentere sagen i Indersiden.

Men han bad meget bestemt om at få lov til at se artiklen, inden bladet

kommer på gaden. Det kunne han ikke få lov til.

I skal blot være klar over, at vi vil gå meget

langt for at stoppe det her, for jeg vil beskytte mine bestyrelsesmedlemmer,

som gør et stykke frivilligt arbejde. Vi vil meget gerne se den

artikel på forhånd, så vi kan foretage

nødværgeforanstaltninger. For når bladet kommer på

gaden, er skaden jo sket, sagde [K].

Også den sportslig leder i SIK, [O], ville have

artiklen stoppet.

Du skal vide, at jeg ikke tøver med at

anlægge injuriesag. Jeg har orienteret mine advokater, og de vil

kræve aktindsigt i artiklen. Jeg vil ikke risikere at miste mit civile

job på grund af den her sag, understregede [O].

På trods af truslerne vil Indersiden her oprulle

sagen fra Skive:

Da Skive IK i sommer rykkede op i 1. division, skulle man

tro, at alt var lutter idyl. Men sådan var det bare ikke.

Sjældent er en oprykning blevet efterfulgt af så stor

turbulens.

Dårligt forhold

Hele miseren begyndte kort tid efter, at klubbens nye

træner [B] havde indledt træningen 15. januar i år. Holdets

mangeårige anfører, [A], kom hurtigt på kant med den nye

træner, og det var åbenlyst for de fleste, at de to ikke havde

det allerbedste forhold.

På et tidspunkt i løbet af foråret var

forholdet blevet så anstrengt, at [A] angiveligt gav bestyrelsen et

ultimatum, der gik ud på, at SIK enten skilte sig af med træneren

eller anføreren. En magtkamp var i gang. Men der skete ingenting.

Et stykke tid efter, helt præcist onsdag den 14.

juni, indtraf den begivenhed, som fik hele Skive IK til at ryste. Efter

træningen den dag kaldte træner [B] viceanfører Jan

Larsen og anfører [A] hen til sig. Om søndagen skulle Skive IK

spille den mest afgørende kamp i klubbens historie. Med uafgjort ville

Skive og Brønshøj formentlig begge rykke op i 1. division, hvis

ikke Birkerød vandt deres kamp med mere end fem mål.

Hvad de tre snakkede om er svært at gætte

på, for ingen af parterne har længere lyst til at fortælle

noget om sagen. Men ifølge Skive Folkeblad skulle træneren have

præsenteret de to spillere for et oplæg om "at gå efter

uafgjort."

Anfører stejler

[A], der jo ikke ligefrem var bonkammerat med

træneren, skulle angiveligt have stejlet noget så gevaldigt over

dette forslag, at han omgående ringede til klubbens sportslige leder,

lige da han kom hjem.

Anføreren gav overfor [O] udtryk for, at han ikke

ville spille søndag, hvis det også var klubbens holdning. [O]

kendte intet til de tanker og indkaldte derfor straks [B] til et møde.

har overfor Indersiden to gange indrømmet, at [B] overfor ham

skulle have erkendt, at han havde spurgt [A] og Jan Larsen om deres syn

på en sådan handling. Men omvendt har [O] ikke helt kunnet finde

ud af, hvad han skulle mene, for han har også kort tid efter afvist, at

Sigurd Kristensen skulle have indrømmet noget.

[B] selv kalder rygterne om aftalt spil for pure

opspind.

Han har slet ikke lyst til at kommentere beskyldninger om,

at han skulle have haft planer om at aftale

Brønshøj-kampen.

Det er for latterligt at kommentere noget så

usagligt. [A] og jeg har nok bare ikke det samme fodboldsyn. Spillernes

indstilling var i det hele taget også for uprofessionel. Men jeg gider

ikke sige mere, for jeg vil ikke kaste med mudder. Det er der ingen grund

til, siger [B].

Næste dag, altså torsdag den 15. juni, var [A]

til et møde før træning med [B], [O], viceanfører

Jan Larsen og formand [K]. Her forsvarede [B] sig også mod

beskyldningerne ved at sige, at der skal to gange 14 mand og to trænere

til at aftale sådan noget. Det kan jo slet ikke lade sig

gøre.

Selve kampen i Brønshøj blev en

højdramatisk affære. Skive vandt 4-3 på et mål

før slutfløjtet, og Skive havde oven i købet været

bagud 2-0 i begyndelsen af kampen. Der var tilsyneladende ingen aftaler i

kampen, men [A] kunne alligevel ikke begrave striden med [B].

Hemmeligt møde

Den strid fortsatte hen over sommeren, og flere gange

forsøgte [A] igen at give bestyrelsen valget imellem ham selv og

træneren. Bl.a. blev konflikten imellem de to igen diskuteret på

et møde den 4. juli på restaurant Gl. Skivehus, hvor formand [K]

og sportslig leder [O] er til stede sammen med spillerrepræsentanten

Lars Knudsen og [A]. Mødet er i øvrigt henlagt til Gl.

Skivehus, fordi ledelsen vil holde det hemmeligt. Det er derfor, at det ikke

finder sted i klublokalerne.

Men formanden siger her, at man ikke vil fyre

træneren, fordi klubben er på en succesbølge. Så vil

gerne væk, selv om han endnu har et års kontrakt tilbage. Og

Lars Knudsen be'r også ledelsen om, at de fritstiller [A], så

truppen kan komme videre. Det går de dog ikke med til i første

omgang.

Det var jo noget træls noget. Vi ville gerne videre

som trup, og vi ville gerne glæde os over oprykningen i stedet for at

have ballade, fortæller spillerrepræsentant Lars Knudsen.

To dage efter modtog [A] så alligevel en opsigelse

af kontrakten. Der var i opsigelsen en betingelse om, at han ikke måtte

udtale sig om [B] eller sagen i det hele taget. Det kunne [A] tilsyneladende

ikke acceptere.

Derfor mødte han stadig væk op i klubben, og

derfor indkaldte han til et spillermøde den 10. juli. Her fortalte han

om sommerens hændelser, og her fortalte han angiveligt, at han kun

kunne opfatte [B]'s henvendelse den 14. juni som et forsøg på at

aftale kampens forløb.

Fem dage senere ringede Skive-formanden til [A] og

fortalte ham, at han var blevet fritstillet. [K] var blevet træt af

trusler om at gå til medierne med sin historie. [A] blev

nægtet adgang til træningen fremover.

Samme dag bad [B] også om at blive løst fra

kontrakten. Hvilket klubben accepterede. [B] begrunder i dag den beslutning

med, at han bare ikke passede ind på arbejdspladsen.

Nogen gange vælger man forkert i livet. Tingene

fungerede ikke godt nok i Skive, for jeg skulle som træner bruge 80

procent af min tid på alt muligt andet end fodbold. Det bør

være omvendt, fortæller [B].

DBU-sag

Igennem længere tid har Skive IK tilbageholdt [A]'s

spillercertifikat på grund af en økonomisk tvist klubben og

spilleren imellem. Sagen har været indbragt for DBUs

fodboldkontraktudvalg, men der er netop indgået forlig i sagen.

Forliget betyder, at [A] får et ikke-oplyst beløb af Skive IK,

fordi klubben fyrer ham et år før kontraktudløb. Og

samtidig har [A] nu fået spillercertifikat, så han kan begynde i

Hjørring. Alt sammen under betingelse af, at han overhovedet ikke

udtaler sig i sagen."

Klagerne har oplyst, at der den 27. august 2000 blev

indgået et forlig mellem Skive IK og [A], og at følgende i denne

forbindelse blev aftalt:

"[A] og Skive Elite A/S udtaler sig ikke yderligere i

denne sag til pressen. Dette omfatter også [A]'s allerede afgivne

udtalelser til Spillerforeningens blad Indersiden."

Klagerne har anført, at Spillerforeningen var fuldt

ud bekendt med dette forlig, idet [A] under forhandlingerne blev assisteret

af en person fra Spillerforeningen, og idet forliget blev fremsendt til

Spillerforeningen dagen før deadline på bladet. Under

forligsmødet blev der endvidere flere gange taget kontakt til bladets

ansvarshavende redaktør, hvorfor denne var fuldt ud bekendt med sagen,

samt med [A]'s ændrede syn på udgivelsen af artiklen, men man

valgte altså på trods heraf at bringe en redigeret version af den

oprindelige artikel med [A]. Denne version er efter klagernes opfattelse i

strid med god presseskik.

Klageren har anført, at oplysningerne i artiklen om

"aftalt spil" ikke er korrekte, samt at der fra bladets side ikke er

foretaget tilstrækkeligt for at kontrollere og efterprøve

korrektheden af de bragte oplysninger, ligesom der ikke er udvist

tilstrækkelig kritik over for nyhedskilden. Hverken [A], [K], [O] eller

har således ønsket, at artiklen blev bragt eller stået

inde for korrektheden af de i artiklen indeholdte oplysninger, hvilket

fremgår af selve artiklen. At bladet havde grund til at udvise

behørig kritik over for nyhedskilden [A] følger af, at Skive IK

havde givet [A] tilbud om ophævelse af hans spillerkontrakt, at der

verserede en tvist mellem [A] og Skive IK, samt at man tilbageholdte [A]'s

spillercertifikat. Oplysningerne burde således inden de blev bragt have

været forelagt for og verificeret af de omtalte personer eller som

minimum af personer, der ikke var direkte involveret i tvisten. I hvert fald

er det i strid med god presseskik at bringe oplysningerne efter, at [A] havde

trukket sine udtalelser tilbage.

Klagerne har endvidere anført, at flere af

oplysningerne i artiklen er angivet uden oplysning af kilde. Oplysningerne

må imidlertid stamme fra [A], hvilket fremgår af, at

oplysningerne er hentet fra den oprindelige artikel, samt at oplysningerne

ikke er verificeret af andre.

Klagerne har tillige anført, at [K] ikke har udtalt

sig til bladet efter, at [A] trak sine udtalelser tilbage, og artiklen blev

redigeret om.

Klagerne har herudover anført, at artiklen

indeholder meget alvorlige beskyldninger og antydninger om aftalt spil og om

korrumperede forhold i klubben, idet det bl.a. fremgår, at der er tale

om en "sag, der normalt kun udspiller sig i det sydeuropæiske", at der

er tale om "aftalt spil", og at træneren skulle have haft "planer om at

aftale Brønshøj-kampen". Disse beskyldninger er af en

sådan karakter, at det kræver en særlig

efterprøvelse at bringe disse. Da [A] havde trukket sine udtalelser

tilbage, og da udsagnene er pure afvist af [B], burde de slet ikke have

været bragt uden yderligere efterprøvelse. Selvom det havde

været tilfældet, at [B] havde præsenteret [A] og Jan

Larsen for et oplæg om at "gå efter uafgjort" i kampen mod

Brønshøj, så kan et sådant oplæg alene

kritiseres for at mangle ambitioner, idet der var tale om en kamp, hvor begge

hold kunne gå videre med uafgjort, hvilket imidlertid intet har at

gøre med "aftalt spil". Det fremgår herefter af artiklen, at [A]

har "stejlet noget så gevaldigt over" dette oplæg om at gå

efter uafgjort, og at det er det, der afføder det øvrige

hændelsesforløb, som er gengivet i artiklen. Klagerne mener

imidlertid, at artiklens gengivelse af hændelsesforløbet

bærer præg af, at beskyldningerne om aftalt spil kan bunde i en

misforståelse, hvilket burde have været undersøgt

nærmere f.eks. ved forelæggelse af oplysningerne for

viceanfører Jan Larsen, der også skulle have været

tilstede, da trænerens oplæg blev præsenteret. Artiklens

overskrift "Betændt sag i Skive" må endvidere opfattes som uden

dækning i artiklen, idet overskriften er sensationspræget, og

idet den antyder, at der er begået uretmæssigt forhold fra

boldklubbens side.

Klagerne har endvidere anført, at det i forhold til

og [O] er særligt kritisabelt, at det under overskriften "hemmeligt

møde" antydes, at disse personer har noget at skjule, ligesom de

derved indirekte og i konteksten fremstilles som medvirkende til korruption

og aftalt spil. I artiklen er det endvidere anført, at "mødet

er iøvrigt henlagt til Gl. Skivehus, fordi ledelsen vil holde det

hemmeligt". Hverken [K] eller andre i Skive Iks ledelse har imidlertid over

for bladet oplyst, at man ønskede at holde mødet hemmeligt.

Baggrunden for at holde mødet på en restaurant var derimod, at

klublokalerne ikke egner sig til mødeafholdelse på

hverdagsaftener, hvor der er aktiviteter i klubben. Der er endvidere intet

usædvanligt eller odiøst i at holde et møde på en

restaurant, ligesom et sådant møde ikke kan betegnes som

hemmeligt, idet alle mødedeltagerne er kendte ansigter i byen, og idet

mødet foregik på et offentligt sted. Oplysningen herom samt

overskriften "Hemmeligt møde" er derfor i strid med god

presseskik.

Klagerne har tillige anført, at når det i

artiklen er anført, at [K] "ikke vil fyre træneren, fordi

klubben er på en succesbølge", så følger det heraf,

at [K] kommer til at fremstå som en person, der vægter klubbens

succes højere end "aftalt spil". Senere i artiklen anføres det

endvidere, at fritstillingen af [A] skyldes, at [K] "var blevet træt af

trusler om at gå til medierne med sin historie". Samlet set er

fremstillingen af [K] således kritisabel, idet den indeholder

antydninger om, at han har godkendt eller tolereret korruption og aftalt spil

i klubben, samt at ledelsens håndtering af konflikten mellem

træneren og anføreren ikke tåler dagens lys.

Fremstillingen hidrører ikke fra [K] selv, og har heller ikke

været forelagt ham til udtalelse, hvorfor god presseskik er

tilsidesat.

Klagerne har endvidere anført, at når det om

i artiklen hedder, at "[O], der civilt har et lederjob i en farmaceutisk

virksomhed, mener ligefrem, at det vil kunne koste ham jobbet, hvis der

kommer noget kontroversielt frem om hans rolle i hele forløbet",

indebærer dette en usaglig og bevidst antydning af, at [O] skulle have

alvorlige ting at skjule. Det er imidlertid ganske indlysende, at det kan

have alvorlige konsekvenser, hvis der fremsættes urigtige beskyldninger

om aftalt spil og korrupte forhold. Udtalelsen understreger for så vidt

bare denne skadesrisiko for [O], men udtalelsen er bevidst misbrugt og

bevirker via konteksten, at også [O] fremstilles som havende godkendt

"aftalt spil" og korruption i Skive IK og som havende en rolle i sagen, som

ikke tåler dagens lys. Det er imidlertid i strid med god presseskik at

bruge udtalelsen, som åbenbart efter sit indhold ikke er beregnet til

referat.

Klagerne har herudover anført, at de artikler om

sagen, som bladet har henvist til, for de flestes vedkommende ligger efter

interview med bladet, hvorfor det ikke er korrekt, som anført af

bladet, at artiklen i det væsentligste baserer sig på den

øvrige pressedækning. Ved at sammenligne den oprindelige

artikel, der indeholdte de udtalelser, som [A] trak tilbage, og den artikel

bladet bragte, er det klart, at artiklen er baseret på den oprindelige

artikel blot således, at [A]'s navn er taget ud, ligesom der er byttet

om på nogle afsnit. Dette understreges også af, at der i det

væsentligste mangler kildeangivelser i artiklen, idet kilden netop var

som havde trukket sine udtalelser tilbage.

Klagerne har endelig anført, at det samlede indtryk

af artiklen er, at bladet ikke har haft til formål at bringe korrekt og

saglig information, men at man i stedet har haft til formål for enhver

pris at lave en sensationel artikel, uanset at denne måtte basere sig

på en tendentiøs gengivelse af oplysninger og på ukorrekte

antydninger og beskyldninger af alvorlig karakter mod klagerne.

Bladet har anført, at den påklagede artikel

alene er et delelement i en ganske omfattende pressedækning af sagen om

Skive IK, hvorfor artiklen ikke indebærer en overtrædelse af god

presseskik, allerede fordi artiklen i alt væsentligt alene er en

gengivelse og en opsummering af sagsforløbet. Bladet har til belysning

heraf henvist til en række artikler i andre blade, herunder til en

artikel med overskriften "Tavshedens Pris" bragt i Tipsbladet den 8.

september 2000, en artikel med overskriften "Skive IK truede med

sagsanlæg" bragt i Skive Folkeblad den 12. september 2000 og en artikel

med overskriften "Kolbøtter i Skive" bragt i Tipsbladet den 15.

september 2000. Det relevante tidspunkt for afgørelsen af, om der var

skrevet lignende artikler om sagen før, den påklagede artikel

blev bragt, må være den 9. september 2000, hvor den

påklagede artikel udkom og ikke andre tidspunkter.

Bladet har endvidere anført, at det forhold, at [A]

under forhandlingerne med Skive IK blev assisteret af en repræsentant

fra Spillerforeningen, ikke medfører, at bladets ansvarshavende

redaktør kan holdes ansvarlig for en eventuel viden om et konkret

forlig og dettes forudsætninger hos foreningens medarbejdere. Efter, at

havde udtrykt ønske om at trække sine udtalelser tilbage,

har bladet rent faktisk loyalt foretaget en redigering af artiklen

således, at [A]'s ønske blev imødekommet. Der er

ifølge forligsteksten mellem [A] og Skive IK tale om, at [A]

trækker sine udtalelser tilbage, hvorimod der ikke er tale om, at han

trækker hele artiklen tilbage. I øvrigt er bladet ikke bundet af

det forlig, [A] har lavet med Skive IK, hvilket klagerne er bekendt med.

Bladet lovede således ikke, at man for fremtiden ville ignorere den

viden, man havde fået i forbindelse med researchen til artiklen, som

hidrørte fra en række andre artikler og fra adskillige

øvrige kilder.

Bladet har tillige anført, at man har

efterprøvet korrektheden af de bragte oplysninger, så langt det

er muligt, hvilket er sket ved at tale med kilderne og ved at forelægge

de relevante oplysninger for de involverede personer til kommentar. Det

forhold, at man har søgt at efterprøve rigtigheden af en

oplysning ved at forelægge denne for den anden part, og den anden part

så nægter at udtale sig, medfører ikke, at man herefter er

afskåret fra at bringe en artikel. På denne måde ville det

være for enkelt for en part, der ikke ønsker en for den

pågældende part negativ sag fremstillet i pressen at forhindre en

sådan fremstilling ved blot at nægte at udtale sig. De

udtalelser, der rent faktisk blev modtaget fra Skive Iks ledere og andre, er

i øvrigt medtaget i artiklen, og alle parter har således haft

lejlighed til at udtale sig til artiklen. Alle oplysningerne i artiklen er

korrekte, og man har fra bladets side gjort alt, hvad der var muligt for at

søge at verificere oplysningerne, og man har givet mulighed for, at

selv kunne komme frem med sine kommentarer til sagsforløbet.

Bladet har herudover anført, at det forhold, at [A]

har trukket sine udtalelser tilbage ikke medfører, at det herved kan

lægges til grund, at han ikke kan stå inde for korrektheden af de

i artiklen bragte oplysninger. [A[ har hverken før eller efter

artiklens offentliggørelse, bestridt oplysningerne i artiklen, men har

alene trukket sine egne udtalelser tilbage som følge af den aftale,

han har indgået med Skive IK.

Bladet har endvidere anført, at artiklen ikke

indebærer en krænkelse af [A]'s personlige anseelse, idet

artiklen tværtimod er et forsøg på at give en nuanceret og

fuld beskrivelse af sagsforløbet i en periode, hvor [A] blev voldsomt

kritiseret i medierne for sin tavshed om sagen. Endvidere er det ikke

korrekt, at [A] ikke ønskede artiklen bragt, han ønskede blot

ikke interviewet med ham selv bragt.

Bladet har herudover anført, at man har udvist

behørig kritik over for [A] som nyhedskilde, idet artiklen også

bygger på andre kilder, herunder trykte nyhedskilder, samtaler med

andre parter, herunder samtaler med [K], [O], [B], Lars Knudsen, Jens

Jørgen Brinch fra Tipsbladet, Ole Tang og Brian Laursen samt [A]

og på møder. Mere er det ikke journalistisk muligt at

gøre. Det er endvidere ikke i strid med god presseskik, såfremt

der verserer en tvist mellem to parter at gengive den ene parts beskrivelse

af hændelsesforløbet. Det afgørende er, at man

søger at lade begge parter komme til orde, uanset om en af parterne

ikke måtte ønske at udtale sig. Det forhold, at man

forsøgte at høre [K], [O] og [B] inden artiklen blev bragt

medfører endvidere, at man har gjort det fornødne, og at god

presseskik ikke er overtrådt. Det forhold, at bladet i så

høj grad har baseret artiklen på tidligere pressedækning

medfører endvidere, at bladet ikke kan anses for at have

overtrådt god presseskik i forbindelse med artiklen. Skive IK har da

også taget meget aktiv del i pressedækningen af sagen både

før og efter artiklen, hvorfor bladet på ingen måde kunne

forudse, at Skive IK skulle have en særlig holdning til, at bladet

også dækkede historien.

Bladet har af hensyn til Pressenævnets

forståelse af sagen præciseret, at det, den i artiklen omtalte

sag drejer sig om, er, hvorvidt [B] inden en afgørende oprykningskamp

henvendte sig til [A] og Jan Larsen for at få deres stillingtagen til

forslag om, at han skulle kontakte Brønshøjs træner

for at aftale udfaldet af kampen. Der er således ikke tale om nogen

misforståelse i artiklen, som oplyst af klagerne. Det er imidlertid

hverken i artiklen eller i den tidligere eller senere mediedækning

gjort gældende, at der rent faktisk skulle have foreligget aftalt spil.

Da sagen på tidspunktet for udgivelsen af artiklen havde verseret i

flere måneder uden at have fundet sin afslutning, havde sagen en

så væsentlig interesse, at det var fuldt berettiget, at bladet

bragte artiklen.

Bladet har tillige anført, at artiklens overskrift

"Betændt sag i Skive" netop er dækkende for sagsforløbet,

hvorfor denne ikke indebærer en overtrædelse af god presseskik.

Hertil kommer, at samme eller lignende ordvalg har været anvendt i

andre artikler, uden at dette har givet anledning til reaktioner fra

klagernes side.

Bladet har endvidere anført, at der har været

udført en særlig kontrol vedrørende oplysningerne om [B]

i artiklen, idet oplysningerne har været forelagt [B], og idet hans

benægtelse er citeret i artiklen. Endvidere er der ikke videregivet

andre oplysninger om ham, end hvad der allerede har været bragt i andre

medier.

Bladet har vedrørende oplysningerne om mødet

på Gl. Skivehus anført, at disse oplysninger har været

forelagt [K], som tilsyneladende ikke har fundet anledning til at kommentere

disse. I henseende til almindelig forretningsmæssig adfærd

forekommer det ganske usædvanligt, at et møde henlægges

til et andet sted end klublokalerne, hvilket har bibragt det indtryk, at

mødet skulle holdes hemmeligt. Da oplysningerne om den

påståede hemmeligholdelse har været forelagt Skive Iks

ledelse, er god presseskik ikke overtrådt. Hertil kommer, at det er

helt naturligt, at mødet fra Skive Iks side ønskes

hemmeligholdt, idet man ikke ønskede yderligere polemik om den fortsat

verserende tvist mellem anfører og træner.

Bladet har vedrørende oplysningerne om [K] i

artiklen anført, at der er tale om korrekte gengivelser, og at

oplysningerne har været forelagt [K] til udtalelse, men at han efter

eget valg har ønsket ikke at udtale sig.

Bladet har vedrørende [O] udtalelse om hans civile

job anført, at der er tale om en udtalelse til en journalist, der er

citeret direkte i artiklen. Bladet opfattede ikke udtalelsen, som noget der

ikke var til referatet, hvilket [O], der forsøgte at lægge pres

på bladet for ikke at bringe artiklen, måtte forvente.

Bladet har endvidere anført, at man i teksten har

taget forbehold i gengivelsen af sagen ved flere steder at indsætte

ordet "angiveligt" eller lignende for på den måde at understrege,

at de bragte oplysninger ikke er endeligt verificeret af alle parter.

Bladet har endelig anført, at formålet med

artiklen har været, at viderebringe viden om en sag, der har fået

betydelig mediedækning, og som kan have stor betydning for dansk

fodbold og for de enkelte spilleres hverdag.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at den omstændighed,

at andre medier har viderebragt nogle nærmere bestemte oplysninger

eller "rygter", ikke fritager bladet for at foretage en selvstændig

efterprøvelse af de pågældende oplysningers eller

"rygters" rigtighed.

Det forhold, at bladet valgte at bringe en artikel om

begivenhederne i Skive IK i forbindelse med, at [A] og [B] forlod klubben,

uanset at disse ikke ønskede at udtale sig, kan efter

Pressenævnets opfattelse ikke i sig selv anses som en

tilsidesættelse af god presseskik.

Oplysningen i artiklen om, at "mødet er i

øvrigt henlagt til Gl. Skivehus, fordi ledelsen vil holde det

hemmeligt", er ikke en oplysning, der i sig selv er skadelig eller

krænkende for de involverede personer, og da disse i øvrigt har

haft mulighed for at udtale sig, er god presseskik ikke tilsidesat.

Det forhold, at [O] i artiklen er citeret for at skulle

have sagt, "at det vil koste ham jobbet, hvis der kommer noget kontroversielt

frem om hans rolle i hele forløbet", indebærer ikke, at god

presseskik er tilsidesat, da [O] rent faktisk er fremkommet med udtalelsen,

og denne ikke kan anses for misbrugt af bladet til på en usaglig

måde at mistænkeliggøre [O].

Tre af nævnets medlemmer Per Sørensen,

Tage Clausen og Kirsten Dyregaard udtaler herefter:

Af artiklen fremgår, at klubben ved dens

træner har forelagt anføreren [A] og viceanføreren Jan

Larsen et oplæg om at "gå efter uafgjort" i kampen mod

Brønshøj. Denne skadelige og krænkende oplysning

indeholder efter disse medlemmers opfattelse en meget alvorlig beskyldning om

forsøg på "aftalt spil" fra klubbens side. Såfremt et

medie ønsker at bringe en sådan beskyldning, skal mediet i

særlig grad efterprøve dens rigtighed, inden den bringes,

først og fremmest ved forelæggelse for de implicerede personer.

Bladet har da også forelagt beskyldningen for disse, men bladet har

ikke kunnet formå dem til at udtale sig, og bladet har heller ikke

på anden måde sandsynliggjort, at beskyldningen er korrekt. Da

bladet alligevel valgte at bringe beskyldningen, finder disse medlemmer, at

bladet har tilsidesat god presseskik, og de udtaler derfor kritik af

bladet.

Et medlem - Finn Rowold - udtaler:

Da bladet har forelagt beskyldningerne for de implicerede

personer, og disse ikke har ønsket at udtale sig, finder jeg samlet

set, at artiklen ikke er i strid med god presseskik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Indersiden at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Indersiden bragte i september 2000 en artikel med

overskriften "Betændt sag i Skive", hvoraf det bl.a. fremgår, at

Skive Iks træner [B] den 14. juni 2000 efter træningen kaldte

anføreren [A] og viceanføreren Jan Larsen hen til sig og

præsenterede de to spillere for et oplæg om "at gå efter

uafgjort" i kampen mod Brønshøj.

Divisionsforeningen som mandatar for Skive IK Elite A/S,

Skive IK's formand [K] og sportslige leder [O] klagede til

Pressenævnet, idet man anså god presseskik for tilsidesat.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at

den omstændighed, at andre medier har viderebragt nogle nærmere

bestemte oplysninger eller "rygter", ikke fritager bladet for at foretage en

selvstændig efterprøvelse af de pågældende

oplysningers eller "rygters" rigtighed.

Det forhold, at bladet valgte at bringe en artikel om

begivenhederne i Skive IK i forbindelse med, at [A] og [B] forlod klubben,

uanset at disse ikke ønskede at udtale sig, kan efter

Pressenævnets opfattelse ikke i sig selv anses som en

overtrædelse af god presseskik.

Oplysningen i artiklen om, at "mødet er i

øvrigt henlagt til Gl. Skivehus, fordi ledelsen vil holde det

hemmeligt", er ikke en oplysning, der i sig selv er skadelig eller

krænkende for de involverede personer, og da disse i øvrigt har

haft mulighed for at udtale sig, er god presseskik ikke tilsidesat.

Det forhold, at [O] i artiklen er citeret for at skulle

have sagt, "at det vil koste ham jobbet, hvis der kommer noget kontroversielt

frem om hans rolle i hele forløbet", indebærer ikke, at god

presseskik er tilsidesat, da [O] rent faktisk er fremkommet med udtalelsen,

og denne ikke kan anses for misbrugt af bladet til på en usaglig

måde at mistænkeliggøre [O].

Tre medlemmer Per Sørensen, Tage Clausen og

Kirsten Dyregaard udtaler herefter:

Af artiklen fremgår, at klubben ved dens

træner har forelagt anføreren [A] og viceanføreren Jan

Larsen et oplæg om at "gå efter uafgjort" i kampen mod

Brønshøj. Denne skadelige og krænkende oplysning

indeholder efter disse medlemmers opfattelse en meget alvorlig beskyldning om

forsøg på "aftalt spil" fra klubbens side. Såfremt et

medie ønsker at bringe en sådan beskyldning, skal mediet i

særlig grad efterprøve dens rigtighed, inden den bringes,

først og fremmest ved forelæggelse for de implicerede personer.

Bladet har da også forelagt beskyldningen for disse, men bladet har

ikke kunnet formå dem til at udtale sig, og bladet har heller ikke

på anden måde sandsynliggjort, at beskyldningen er korrekt. Da

bladet alligevel valgte at bringe beskyldningen, finder disse medlemmer , at

bladet har tilsidesat god presseskik, og de udtaler derfor kritik af

bladet.

Et medlem Finn Rowold udtaler:

Da bladet har forelagt beskyldningerne for de implicerede

personer, og disse ikke har ønsket at udtale sig, finder jeg samlet

set, at artiklen ikke er i strid med god presseskik..

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af bladet.

København den 4. december 2000

Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten

Dyregaard."

Afsagt den 4. december 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter