Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af sundhedspleje og tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats

2002/1 BSF 24Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. oktober 2002 af

Karen Jespersen (S),

Sophie Hæstorp Andersen (S) og

Lone Møller (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af sundhedspleje og tidlig sundhedsfremmende

og forebyggende indsats

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af dette folketingsår at fremsætte et lovforslag og/eller

foretage ændringer i administrative forskrifter med henblik på at

styrke sundhedsplejens forebyggende indsats, således

at der udarbejdes styringsredskaber, der kan sikre, at der i alle

kommuner gøres en særlig indsats på

sundhedsplejeområdet over for de udsatte familier og familier af anden

etnisk oprindelse uanset bopælskommune,

at sundhedsplejen i højere grad normeres i forhold til

behov,

at en tydeligere prioritering skal sikres ved at styrke den faglige

ledelse af sundhedsplejen,

at sundhedsplejerskerne tilbydes supervision,

at der igangsættes foranstaltninger, der sikrer, at

jordemødrenes, barselssygeplejerskernes, sundhedsplejerskernes, de

praktiserende lægers og andre relevante faggruppers arbejde bliver

koordineret i praksis som foreskrevet i loven,

at det bliver indføjet i serviceloven, at kommunen kan anvise

ekstraordinær støtte fra sundhedsplejersker som en af

mulighederne for at foretage forebyggende foranstaltninger i udsatte

familier,

at kommunerne tilskyndes til at oprette mødregrupper rettet

mod udsatte mødre og mødre med anden etnisk baggrund,

Læs alt

at der oprettes puljer til udviklingsprojekter på dette

område,

at der nedsættes et udvalg, der skal undersøge, om

sundhedsplejerskernes uddannelse er tilstrækkelig, og

at sundhedsplejen løbende følges og evalueres.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at

styrke den tidlige forebyggelse ved at udvide sundhedsplejerskernes

muligheder for at gøre en særlig indsats i familier med ekstra

behov. Forslaget er en del af en samlet indsats for at bekæmpe den

negative sociale arv.

Dette formål skal opfyldes ved at sikre, at kravene

i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge opfyldes,

så der ydes hjælp på samme niveau i alle kommuner ved samme

behov. Desuden skal indsatsen for risikofamilier og socialt belastede

familier samt andre familier, der har problemer med forældrerollen

forstærkes, og der skal lægges større vægt på

en aktiv, behandlende indsats.

Alle børn har brug for og ret til en nær

følelsesmæssig tilknytning til voksne, og sundhedsplejerskerne

kan hjælpe de udsatte familier med at opbygge en god tilknytning mellem

mor (familie) og barn ved at hjælpe forældrene med at blive bedre

til at forstå barnets signaler og sætte børnenes behov

over egne behov, altså mestre forældrerollen.

Sundhedsplejerskerne kommer i alle nybagte familiers hjem

og har derfor en enestående mulighed for at identificere socialt

udsatte børn på et tidligt tidspunkt og hjælpe familien

med at opbygge en god tilknytning mellem barn og forældre.

Forældrene oplever ikke sundhedsplejersken som kommunens

forlængede arm, men som én, der ønsker at hjælpe

familien med at fungere bedst muligt i den nye situation med et nyfødt

barn. Sundhedsplejen styrker familiestarten, og en god start i livet er af

fundamental betydning for ethvert menneske og forebygger senere

problemer.

Også på integrationsområdet kan

sundhedsplejerskernes indsats gøre en uvurderlig forskel. Mange

kvinder af anden etnisk baggrund end dansk mangler en sparringspartner, de

kan diskutere omsorg, ernæring og opdragelse med, da de principper, der

var gældende i deres oprindelsesland, sjældent er egnede til

ureflekteret at blive overført til den helt anderledes

sammenhæng, de nu indgår i.

Sundhedsplejerskens arbejde skal derfor styrkes i forhold

til de socialt dårligt stillede mødre (forældre) og

familier af anden etnisk oprindelse. Sundhedsplejen skal dog forblive et

generelt sundhedsfremmende tilbud for alle.

Sundhedsplejersken skal hurtigt vurdere familiens

situation, og iværksætte hjælpeprogrammer, hvor det er

nødvendigt. I dag har sundhedsplejerskerne en tredobbelt funktion,

idet de først og fremmest skal sikre barnets fysiske sundhed, men

også indrapportere om de sociale forhold til kommunen og arbejde med at

udvikle mor-barn-relationen. Der er i den nuværende lovgivning en for

høj vægtning af de fysiske undersøgelser i forhold til

arbejdet med de følelsesmæssige relationer.

Sundhedsplejerskernes funktion i forhold til tilknytningen mellem

forældre og barn skal opprioriteres i de socialt belastede

familier. Her skal de forsøge at mobilisere de ressourcer, der er i

netværkene omkring de udsatte børn gennem dialog og fokus

på ressourcer, ikke på fejlfinding (undgå

klientgørelse).

Vi ved, at når sundhedsplejerskerne

gør en særlig indsats i svagt stillede familier, kan det have

stor betydning for hele familiens trivsel og dermed for barnets

følelsesmæssige, sociale og intelligensmæssige

udvikling resten af livet.

Men vi ved også, at sundhedsplejerskerne er

hårdt pressede, og at de ikke altid finder det forsvarligt at

nedprioritere de mere velfungerende familier, selv om de kan se, at der er en

anden familie, der har større behov.

Set i lyset af de voksende udgifter på

anbringelsesområdet er der også gode økonomiske argumenter

for at styrke forebyggelsen på det tidlige tidspunkt i barnets liv,

hvor sundhedsplejen opererer.

Der er brug for mere fokus på den

ledelsesmæssige side af sundhedsplejen, således at

prioriteringerne sker på baggrund af overblik over kommunens samlede

behov.

Der er samtidig brug for at prioritere supervision,

således at den enkelte sundhedsplejerske kan diskutere sin egen

håndtering af de konkrete problemer i de socialt belastede familier,

så der kommer fokus på helhedsløsninger, der fremmer

familiens og dermed barnets trivsel. Supervision styrker sundhedsplejerskens

faglige selvtillid og mod til at være pågående, hvilket er

ekstra nødvendigt i arbejdet med de udsatte familier.

Helhedsløsninger er samtidig afhængige af

mere samarbejde mellem de forskellige faggrupper, der arbejder på

socialområdet, og kommunerne anbefales at sætte fokus på at

knytte de forskellige grupper tættere sammen fysisk og organisatorisk.

En sundhedsplejeindsats med fokus på at styrke den

følelsesmæssige tilknytning mellem forældre og barn skal

være en af de muligheder, kommunen har for at foretage forebyggende

foranstaltninger, og det foreslås derfor, at sundhedsplejersken som

behandler indføjes i lov om social service.

På den baggrund foreslår

Socialdemokratiet:

At der udarbejdes styringsredskaber, der kan sikre, at der på

sundhedsplejeområdet gøres en særlig indsats over for de

udsatte grupper uanset bopælskommune. Den eksisterende lov foreskriver

en særlig indsats for socialt belastede familier. Men indsatsen

beskrives af sundhedsplejersker som alt for spinkel og ujævn. Derfor

foreslås det at bruge et tilbagerapporteringssystem, der kan sikre, at

loven bliver overholdt. En model kan være det system, som blev

udarbejdet for det frivillige sociale arbejde, jf. § 115 i lov om social

service. Tilbagerapporteringssystemet bygger på, at kommunerne hvert

eller hvert andet år skal rapportere tilbage til Socialministeriet og

redegøre for, hvordan kommunen har brugt midler øremærket

til et specifikt område, i dette tilfælde ekstra sundhedspleje

til de socialt udsatte grupper. Fordelen ved tilbagerapportering er, at man

undgår at gribe ind i det kommunale selvstyres metodefrihed, når

man søger at sikre en vis ensartethed mellem forskellige kommuners

niveau gennem lovgivning.

At indsatsen i forhold til de socialt udsatte familier derudover

bliver styrket, og at der lægges større vægt på en

aktiv, behandlende indsats. Det kræver, at sundhedsplejen i

højere grad normeres i forhold til behov, f.eks. gennem behovsbestemte

kategorier. (Socialt udsatte familier har brug for mere vejledning og

supervision end velfungerende familier, det samme har familier af anden

etnisk oprindelse, førstegangsfødende mere end anden- eller

tredjegangsfødende osv.). Der bør ske en skarpere prioritering

i forhold til de syv besøg, kommunerne i dag bliver anbefalet at

tilbyde alle familier. Det er sundhedsplejens ledelse, der må

være katalysator for denne prioritering, men der skal

holdningsbearbejdes på hele feltet, således at lederens

prioriteringer bliver bakket op af sundhedsplejerskerne. Desuden vil den mere

aktive, behandlende indsats forudsætte, at flere sundhedsplejersker

får en efteruddannelse.

At der sættes større fokus på det

integrationspotentiale, der ligger i sundhedsplejen, og som langtfra bliver

fuldt udnyttet i dag. Mange fra etniske minoriteter er meget glade for

besøg af sundhedsplejersken, men nogle afskriver det uden at vide,

hvad de går glip af. Derfor skal sundhedsplejerskerne være mere

opsøgende i forhold til de familier, der siger nej tak.

At der bliver større fokus på koordineringen af

jordemødrenes, barselssygeplejerskernes og sundhedsplejerskernes

arbejde, så det forebyggende arbejde i forhold til de socialt udsatte

familier også i praksis koordineres fra graviditet over fødsel

til samværet med og plejen af barnet. (Udviklingsarbejde med gode

resultater er i gang i Thisted og Lyngby-Taarbæk).

At kommunerne skal opfordres til i højere grad at oprette

mødregrupper rettet mod udsatte mødre og mødre af anden

etnisk oprindelse, hvor sundhedsplejersken kan være med i forhold til

behov, samt sundhedscafeer, mødrekurser og forældreskoler.

At der oprettes puljer til støtte af udviklingsprojekter i

stil med

»En ny start« i Greve, »Efterfødselsreaktioner« i Thisted,

» Tidlig indsats« i Storstrøms Amt osv.

At der nedsættes et udvalg, der kan vurdere, om uddannelsen af

sundhedsplejerskerne bør forbedres.

Skriftlig fremsættelse

Karen Jespersen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af

sundhedspleje og tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

(Beslutningsforslag nr. B 24).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter