Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af sundhedspleje og tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. oktober 2002 af
Karen Jespersen (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S) og
Lone Møller (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af sundhedspleje og tidlig sundhedsfremmende
og forebyggende indsats
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af dette folketingsår at fremsætte et lovforslag og/eller
foretage ændringer i administrative forskrifter med henblik på at
styrke sundhedsplejens forebyggende indsats, således
at der udarbejdes styringsredskaber, der kan sikre, at der i alle
kommuner gøres en særlig indsats på
sundhedsplejeområdet over for de udsatte familier og familier af anden
etnisk oprindelse uanset bopælskommune,
at sundhedsplejen i højere grad normeres i forhold til
behov,
at en tydeligere prioritering skal sikres ved at styrke den faglige
ledelse af sundhedsplejen,
at sundhedsplejerskerne tilbydes supervision,
at der igangsættes foranstaltninger, der sikrer, at
jordemødrenes, barselssygeplejerskernes, sundhedsplejerskernes, de
praktiserende lægers og andre relevante faggruppers arbejde bliver
koordineret i praksis som foreskrevet i loven,
at det bliver indføjet i serviceloven, at kommunen kan anvise
ekstraordinær støtte fra sundhedsplejersker som en af
mulighederne for at foretage forebyggende foranstaltninger i udsatte
familier,
at kommunerne tilskyndes til at oprette mødregrupper rettet
mod udsatte mødre og mødre med anden etnisk baggrund,
Læs alt
at der oprettes puljer til udviklingsprojekter på dette
område,
at der nedsættes et udvalg, der skal undersøge, om
sundhedsplejerskernes uddannelse er tilstrækkelig, og
at sundhedsplejen løbende følges og evalueres.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
styrke den tidlige forebyggelse ved at udvide sundhedsplejerskernes
muligheder for at gøre en særlig indsats i familier med ekstra
behov. Forslaget er en del af en samlet indsats for at bekæmpe den
negative sociale arv.
Dette formål skal opfyldes ved at sikre, at kravene
i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge opfyldes,
så der ydes hjælp på samme niveau i alle kommuner ved samme
behov. Desuden skal indsatsen for risikofamilier og socialt belastede
familier samt andre familier, der har problemer med forældrerollen
forstærkes, og der skal lægges større vægt på
en aktiv, behandlende indsats.
Alle børn har brug for og ret til en nær
følelsesmæssig tilknytning til voksne, og sundhedsplejerskerne
kan hjælpe de udsatte familier med at opbygge en god tilknytning mellem
mor (familie) og barn ved at hjælpe forældrene med at blive bedre
til at forstå barnets signaler og sætte børnenes behov
over egne behov, altså mestre forældrerollen.
Sundhedsplejerskerne kommer i alle nybagte familiers hjem
og har derfor en enestående mulighed for at identificere socialt
udsatte børn på et tidligt tidspunkt og hjælpe familien
med at opbygge en god tilknytning mellem barn og forældre.
Forældrene oplever ikke sundhedsplejersken som kommunens
forlængede arm, men som én, der ønsker at hjælpe
familien med at fungere bedst muligt i den nye situation med et nyfødt
barn. Sundhedsplejen styrker familiestarten, og en god start i livet er af
fundamental betydning for ethvert menneske og forebygger senere
problemer.
Også på integrationsområdet kan
sundhedsplejerskernes indsats gøre en uvurderlig forskel. Mange
kvinder af anden etnisk baggrund end dansk mangler en sparringspartner, de
kan diskutere omsorg, ernæring og opdragelse med, da de principper, der
var gældende i deres oprindelsesland, sjældent er egnede til
ureflekteret at blive overført til den helt anderledes
sammenhæng, de nu indgår i.
Sundhedsplejerskens arbejde skal derfor styrkes i forhold
til de socialt dårligt stillede mødre (forældre) og
familier af anden etnisk oprindelse. Sundhedsplejen skal dog forblive et
generelt sundhedsfremmende tilbud for alle.
Sundhedsplejersken skal hurtigt vurdere familiens
situation, og iværksætte hjælpeprogrammer, hvor det er
nødvendigt. I dag har sundhedsplejerskerne en tredobbelt funktion,
idet de først og fremmest skal sikre barnets fysiske sundhed, men
også indrapportere om de sociale forhold til kommunen og arbejde med at
udvikle mor-barn-relationen. Der er i den nuværende lovgivning en for
høj vægtning af de fysiske undersøgelser i forhold til
arbejdet med de følelsesmæssige relationer.
Sundhedsplejerskernes funktion i forhold til tilknytningen mellem
forældre og barn skal opprioriteres i de socialt belastede
familier. Her skal de forsøge at mobilisere de ressourcer, der er i
netværkene omkring de udsatte børn gennem dialog og fokus
på ressourcer, ikke på fejlfinding (undgå
klientgørelse).
Vi ved, at når sundhedsplejerskerne
gør en særlig indsats i svagt stillede familier, kan det have
stor betydning for hele familiens trivsel og dermed for barnets
følelsesmæssige, sociale og intelligensmæssige
udvikling resten af livet.
Men vi ved også, at sundhedsplejerskerne er
hårdt pressede, og at de ikke altid finder det forsvarligt at
nedprioritere de mere velfungerende familier, selv om de kan se, at der er en
anden familie, der har større behov.
Set i lyset af de voksende udgifter på
anbringelsesområdet er der også gode økonomiske argumenter
for at styrke forebyggelsen på det tidlige tidspunkt i barnets liv,
hvor sundhedsplejen opererer.
Der er brug for mere fokus på den
ledelsesmæssige side af sundhedsplejen, således at
prioriteringerne sker på baggrund af overblik over kommunens samlede
behov.
Der er samtidig brug for at prioritere supervision,
således at den enkelte sundhedsplejerske kan diskutere sin egen
håndtering af de konkrete problemer i de socialt belastede familier,
så der kommer fokus på helhedsløsninger, der fremmer
familiens og dermed barnets trivsel. Supervision styrker sundhedsplejerskens
faglige selvtillid og mod til at være pågående, hvilket er
ekstra nødvendigt i arbejdet med de udsatte familier.
Helhedsløsninger er samtidig afhængige af
mere samarbejde mellem de forskellige faggrupper, der arbejder på
socialområdet, og kommunerne anbefales at sætte fokus på at
knytte de forskellige grupper tættere sammen fysisk og organisatorisk.
En sundhedsplejeindsats med fokus på at styrke den
følelsesmæssige tilknytning mellem forældre og barn skal
være en af de muligheder, kommunen har for at foretage forebyggende
foranstaltninger, og det foreslås derfor, at sundhedsplejersken som
behandler indføjes i lov om social service.
På den baggrund foreslår
Socialdemokratiet:
At der udarbejdes styringsredskaber, der kan sikre, at der på
sundhedsplejeområdet gøres en særlig indsats over for de
udsatte grupper uanset bopælskommune. Den eksisterende lov foreskriver
en særlig indsats for socialt belastede familier. Men indsatsen
beskrives af sundhedsplejersker som alt for spinkel og ujævn. Derfor
foreslås det at bruge et tilbagerapporteringssystem, der kan sikre, at
loven bliver overholdt. En model kan være det system, som blev
udarbejdet for det frivillige sociale arbejde, jf. § 115 i lov om social
service. Tilbagerapporteringssystemet bygger på, at kommunerne hvert
eller hvert andet år skal rapportere tilbage til Socialministeriet og
redegøre for, hvordan kommunen har brugt midler øremærket
til et specifikt område, i dette tilfælde ekstra sundhedspleje
til de socialt udsatte grupper. Fordelen ved tilbagerapportering er, at man
undgår at gribe ind i det kommunale selvstyres metodefrihed, når
man søger at sikre en vis ensartethed mellem forskellige kommuners
niveau gennem lovgivning.
At indsatsen i forhold til de socialt udsatte familier derudover
bliver styrket, og at der lægges større vægt på en
aktiv, behandlende indsats. Det kræver, at sundhedsplejen i
højere grad normeres i forhold til behov, f.eks. gennem behovsbestemte
kategorier. (Socialt udsatte familier har brug for mere vejledning og
supervision end velfungerende familier, det samme har familier af anden
etnisk oprindelse, førstegangsfødende mere end anden- eller
tredjegangsfødende osv.). Der bør ske en skarpere prioritering
i forhold til de syv besøg, kommunerne i dag bliver anbefalet at
tilbyde alle familier. Det er sundhedsplejens ledelse, der må
være katalysator for denne prioritering, men der skal
holdningsbearbejdes på hele feltet, således at lederens
prioriteringer bliver bakket op af sundhedsplejerskerne. Desuden vil den mere
aktive, behandlende indsats forudsætte, at flere sundhedsplejersker
får en efteruddannelse.
At der sættes større fokus på det
integrationspotentiale, der ligger i sundhedsplejen, og som langtfra bliver
fuldt udnyttet i dag. Mange fra etniske minoriteter er meget glade for
besøg af sundhedsplejersken, men nogle afskriver det uden at vide,
hvad de går glip af. Derfor skal sundhedsplejerskerne være mere
opsøgende i forhold til de familier, der siger nej tak.
At der bliver større fokus på koordineringen af
jordemødrenes, barselssygeplejerskernes og sundhedsplejerskernes
arbejde, så det forebyggende arbejde i forhold til de socialt udsatte
familier også i praksis koordineres fra graviditet over fødsel
til samværet med og plejen af barnet. (Udviklingsarbejde med gode
resultater er i gang i Thisted og Lyngby-Taarbæk).
At kommunerne skal opfordres til i højere grad at oprette
mødregrupper rettet mod udsatte mødre og mødre af anden
etnisk oprindelse, hvor sundhedsplejersken kan være med i forhold til
behov, samt sundhedscafeer, mødrekurser og forældreskoler.
At der oprettes puljer til støtte af udviklingsprojekter i
stil med
»En ny start« i Greve, »Efterfødselsreaktioner« i Thisted,
» Tidlig indsats« i Storstrøms Amt osv.
At der nedsættes et udvalg, der kan vurdere, om uddannelsen af
sundhedsplejerskerne bør forbedres.
Skriftlig fremsættelse
Karen Jespersen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af
sundhedspleje og tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats.
(Beslutningsforslag nr. B 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Center for Etniske Minoriteter og Sundhed (CEMISU) Retsinformation · 17. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (Ophævelse af krav om ansættelse i den kommunale sundhedstjeneste) Retsinformation · 30. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for ældre medicinske patienter Retsinformation · 26. november 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet Retsinformation · 23. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber Retsinformation · 13. januar 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give selvmordstruede ret til behandling Retsinformation · 3. juni 2010