Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan på handicapområdet

2003/1 BSF 103Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. januar 2004 af

Martin Lidegaard (RV), Marianne Jelved (RV),

Naser Khader (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan på handicapområdet

Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en ny,

langsigtet handlingsplan for handicapområdet, der som minimum indbefatter:

1)

Kortlægning af det

samlede boligbehov for alle grupper af handicappede og bygning af 1.000 nye

handicapboliger efter almenboligloven, hvor grundkapitalen finansieres af

Landsbyggefonden.

2)

At byggestandarden DS

3028 gøres retligt bindende.

3)

En pulje på 200

millioner kr. over de næste fem år til forbedring af tilgængeligheden på

togstationer og andre kollektive trafikknudepunkter.

4)

Indførelse af

tilgængelighedskrav i forbindelse med ejerskifte i liberale erhverv som

f.eks.

sundhedsklinikker og apoteker, praktiserende læger og speciallæger,

tandlæger,

advokater og kulturinstitutioner.

5)

At de individuelle

kørselsordninger får et pris- og serviceniveau, som gør dem sammenlignelige

med

Læs alt

almindelig kollektiv trafik.

6)

At

sektoransvarlighedsprincippet gøres gældende for alle handicappede, der

ønsker

at deltage i efteruddannelsessystemet.

Bemærkninger til forslaget

2003 var europæisk handicapår. Det mærkede de handicappede

i Danmark ikke mærket meget til. Regeringens handlingsplan består af varm

luft

og løse hensigtserklæringer, selv om der er alvorligt brug for en ambitiøs

handlingsplan for hele området.

Danmark har aldrig for alvor taget konsekvensen af

nedlæggelsen af særforsorgen i 1980 og ønsket om at integrere alle

handicappede

i samfundet frem for at lukke dem inde på lukkede institutioner. Vi har ikke

boliger nok til handicappede. Vi er langt bagud med at gøre samfundet

tilgængeligt for folk med handicap, og vores uddannelsessystem kunne

forbedres

på vitale punkter. Det er ikke menneskeligt værdigt, og det er

samfundsøkonomisk uansvarligt. Gribes der ikke ind, kan vi allerede om få år

imødese store problemer, når gruppen af handicappede på cirka 500.000

mennesker

(dækker alle former for handicap fra fysisk fuldt handicappede over blinde

til

gangbesværede) vokser i takt med, at flere handicappede lever længere og

ældregruppen generelt vokser. Hvis vi indretter samfundet på den rette måde,

vil en stor del af denne gruppe kunne bidrage til samfundet i stedet for at

blive en belastning for et kommende velfærdssamfund.

Derfor foreslår forslagsstillerne en tiårig handlingsplan,

der har som mål at gøre Danmark til et åbent og tilgængeligt samfund for alle

danskere.

Ad 1

Forslagsstillerne ønsker en opprioritering af nyopførelse

af handicapboliger, da der åbenlyst er mangel på handicapegnede boliger.

Forslagsstillerne anerkender, at regeringen har prioriteret området i form af

videreførelse af BOFYS- og BOSIM-puljerne i forbindelse med satspuljeaftalen

for 2004 og i aftalen om flere boliger m.v., som forslagsstillerne medvirkede

til i efteråret 2002.

Der er imidlertid behov for en yderligere indsats.

Forslagsstillerne ønsker at lovgive om, at Landsbyggefonden afsætter 100 mio.

kr. om året de næste 3 år – i alt 300 mio. kr. til opførelse af

handicapboliger

efter almenboligloven. Desuden øremærkes der på Økonomi- og

Erhvervsministeriets budget 5 mio. kr. til at afdække det reelle behov for

nye

boliger til handicappede gennem en større undersøgelse, der færdiggøres i

løbet

af 2004.

De 300 mio. kr. skal finansiere grundkapitalen i boligerne,

svarende til ca. 15 pct. af opførelsesomkostningerne. Staten giver

ydelsesbidrag som til øvrige almene boliger. De 300 mio. kr. forventes at

kunne

finansiere 1.000 nye boliger.

De øgede driftsudgifter for amter og kommuner ønsker

forslagsstillerne inddraget i forhandlingerne med kommuner og amter for

finansloven 2005 mod en afskaffelse af servicebetalingen for de handicappede.

Ad 2

Under den tidligere regering blev udarbejdet en

byggestandard, DS 3028, der sikrede, at alle nye offentligt tilgængelige

bygninger gøres tilgængelige for handicappede. Det var hensigten, at denne

standard skulle være retligt bindende, da det er langt billigere at tage

hensyn

til handicappede fra starten, frem for at skulle lave lappeløsninger senere.

Imidlertid har den nye regering valgt at gøre standarden frivillig.

Forslagsstillerne ønsker modsat regeringen at gøre standarden mere entydig og

retligt bindende.

Ad 3

Regeringen har lovet, at der ultimo 2003 foreligger en

samlet redegørelse for tilgængelighed på togstationer og andre kollektive

knudepunkter. Som opfølgning på denne redegørelse foreslår forslagsstillerne,

at der som minimum afsættes en pulje på 200 mio. kr. over fem år – ud

over de

50 mio. kr., som er afsat i den nye flerårige trafikaftale fra 5. november

2003. Bedre tilgængelighed på landets stationer vil ikke alene forbedre

transportmulighederne for handicappede, men også for mange gangbesværede

ældre,

rejsende med barnevogne samt cyklister.

Ad 4

Regeringen fremlagde i december sidste år et lovforslag,

der skal sikre tilgængelighed i liberale erhverv i forbindelse med

renovering.

Forslagsstillerne ønsker som supplement til denne lov at indføre krav om

tilgængelighed i forbindelse med ejerskifte i liberale erhverv, som f.eks.

sundhedsklinikker og apoteker, hvor op til to tredjedele i dag ikke er

tilgængelige for handicappede.

Ad 5

I 1992 vedtog Folketinget at indføre de individuelle

kørselsordninger for bevægelseshæmmede ved en ændring af lov om den lokale og

regionale kollektive personbefordring (uden for hovedstadsområdet) og lov om

hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Desværre er de

individuelle kørselsordninger i dag præget af store forskelle i

serviceniveauet hos trafikselskaberne i de forskellige amter, og derfor er

det

nødvendigt at få præciseret lovgivningen på området for at sikre en betydelig

regelforenkling og større ensartethed i serviceniveauet. Indtil dato er der

ikke lavet tilfredsstillende undersøgelser over variationen i priserne.

I lovforarbejderne er det angivet, at prisen for

kørselsordningerne ikke bør ligge væsentligt højere end prisen for transport

af

ikkehandicappede. Priserne på handicapkørsel ligger dog væsentligt højere end

på offentlig trafik varierende efter, hvilken aftale der er lavet med det

udførende trafikselskab/vognmandsfirma. Forslagsstillerne mener, at det som

minimum bør præciseres, at priser, der er mere end 50 pct. højere end ved en

tilsvarende distance i kollektiv trafik, er en væsentlig afvigelse.

Aldersgrænsen for individuel kørsel er i dag som oftest 18

år. Unge mennesker uden et handicap har mulighed for at benytte den

offentlige

transport og derved undgå afhængighed af deres forældre. Denne mulighed mener

forslagsstillerne, at også unge bevægelseshæmmede skal have.

Forslagsstillerne

ønsker, at aldersgrænsen for individuel kørsel sættes ned til 12 år.

Hjælp fra dør til dør er ikke inkluderet som en service i

alle ordninger. Derfor ønsker forslagsstillerne, at det i lovgivningen

præciseres, at dør til dør indebærer hjælp med bagage og varer i forbindelse

med afgang og ankomst. Kantsten til kantsten er ikke hjælp nok for en

handicappet.

Endelig ønsker forslagsstillerne, at det i lovgivningen

præciseres, at de 104 årlige ture, som er minimumsantallet, er et årsantal.

Restriktioner på turantallet i enkelte kvartaler er dermed klart ulovlig.

Forslagsstillerne ønsker finansieringen af en ny ordning

inddraget i kommuneforhandlingerne til finansloven 2005.

Ad 6

Sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at

uddannelsessystemet tager hele ansvaret for uddannelse af personer med

funktionsnedsættelse. Dette princip er gældende for det ordinære

uddannelsessystem, hvor det sikres, at der findes en brugbar, tilpasset

løsning

på, hvordan personer med funktionsnedsættelse, som ønsker at benytte

uddannelsen, får mulighed for det.

Sektoransvarlighedsprincippet gælder ikke i forhold til

voksen- og efteruddannelsesområdet. Dette er alarmerende, idet mange

handicappede netop skulle kunne benytte sig af disse uddannelser. Regeringens

ytringer om, at personer med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at

bidrage til samfundet ved at være i beskæftigelse, hænger ikke sammen med, at

disse personer i dag afskæres fra videreuddannelse.

Det er ikke nok, at regeringen, som det beskrives i

»Handlingsplan for handicapområdet«, etablerer en tilgængelighedsportal på

internettet, hvor det fremgår, hvilke uddannelsessteder der har de nødvendige

fysiske faciliteter. Der skal arbejdes målrettet for reel adgang til alle

uddannelsesinstitutioner for personer med funktionsnedsættelse.

Skriftlig fremsættelse

Martin Lidegaard

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en handlingsplan på handicapområdet .

(Beslutningsforslag nr. B 103).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter