Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan på handicapområdet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. januar 2004 af
Martin Lidegaard (RV), Marianne Jelved (RV),
Naser Khader (RV) og Margrethe Vestager (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om en handlingsplan på handicapområdet
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en ny,
langsigtet handlingsplan for handicapområdet, der som minimum indbefatter:
1)
Kortlægning af det
samlede boligbehov for alle grupper af handicappede og bygning af 1.000 nye
handicapboliger efter almenboligloven, hvor grundkapitalen finansieres af
Landsbyggefonden.
2)
At byggestandarden DS
3028 gøres retligt bindende.
3)
En pulje på 200
millioner kr. over de næste fem år til forbedring af tilgængeligheden på
togstationer og andre kollektive trafikknudepunkter.
4)
Indførelse af
tilgængelighedskrav i forbindelse med ejerskifte i liberale erhverv som
f.eks.
sundhedsklinikker og apoteker, praktiserende læger og speciallæger,
tandlæger,
advokater og kulturinstitutioner.
5)
At de individuelle
kørselsordninger får et pris- og serviceniveau, som gør dem sammenlignelige
med
Læs alt
almindelig kollektiv trafik.
6)
At
sektoransvarlighedsprincippet gøres gældende for alle handicappede, der
ønsker
at deltage i efteruddannelsessystemet.
Bemærkninger til forslaget
2003 var europæisk handicapår. Det mærkede de handicappede
i Danmark ikke mærket meget til. Regeringens handlingsplan består af varm
luft
og løse hensigtserklæringer, selv om der er alvorligt brug for en ambitiøs
handlingsplan for hele området.
Danmark har aldrig for alvor taget konsekvensen af
nedlæggelsen af særforsorgen i 1980 og ønsket om at integrere alle
handicappede
i samfundet frem for at lukke dem inde på lukkede institutioner. Vi har ikke
boliger nok til handicappede. Vi er langt bagud med at gøre samfundet
tilgængeligt for folk med handicap, og vores uddannelsessystem kunne
forbedres
på vitale punkter. Det er ikke menneskeligt værdigt, og det er
samfundsøkonomisk uansvarligt. Gribes der ikke ind, kan vi allerede om få år
imødese store problemer, når gruppen af handicappede på cirka 500.000
mennesker
(dækker alle former for handicap fra fysisk fuldt handicappede over blinde
til
gangbesværede) vokser i takt med, at flere handicappede lever længere og
ældregruppen generelt vokser. Hvis vi indretter samfundet på den rette måde,
vil en stor del af denne gruppe kunne bidrage til samfundet i stedet for at
blive en belastning for et kommende velfærdssamfund.
Derfor foreslår forslagsstillerne en tiårig handlingsplan,
der har som mål at gøre Danmark til et åbent og tilgængeligt samfund for alle
danskere.
Ad 1
Forslagsstillerne ønsker en opprioritering af nyopførelse
af handicapboliger, da der åbenlyst er mangel på handicapegnede boliger.
Forslagsstillerne anerkender, at regeringen har prioriteret området i form af
videreførelse af BOFYS- og BOSIM-puljerne i forbindelse med satspuljeaftalen
for 2004 og i aftalen om flere boliger m.v., som forslagsstillerne medvirkede
til i efteråret 2002.
Der er imidlertid behov for en yderligere indsats.
Forslagsstillerne ønsker at lovgive om, at Landsbyggefonden afsætter 100 mio.
kr. om året de næste 3 år – i alt 300 mio. kr. til opførelse af
handicapboliger
efter almenboligloven. Desuden øremærkes der på Økonomi- og
Erhvervsministeriets budget 5 mio. kr. til at afdække det reelle behov for
nye
boliger til handicappede gennem en større undersøgelse, der færdiggøres i
løbet
af 2004.
De 300 mio. kr. skal finansiere grundkapitalen i boligerne,
svarende til ca. 15 pct. af opførelsesomkostningerne. Staten giver
ydelsesbidrag som til øvrige almene boliger. De 300 mio. kr. forventes at
kunne
finansiere 1.000 nye boliger.
De øgede driftsudgifter for amter og kommuner ønsker
forslagsstillerne inddraget i forhandlingerne med kommuner og amter for
finansloven 2005 mod en afskaffelse af servicebetalingen for de handicappede.
Ad 2
Under den tidligere regering blev udarbejdet en
byggestandard, DS 3028, der sikrede, at alle nye offentligt tilgængelige
bygninger gøres tilgængelige for handicappede. Det var hensigten, at denne
standard skulle være retligt bindende, da det er langt billigere at tage
hensyn
til handicappede fra starten, frem for at skulle lave lappeløsninger senere.
Imidlertid har den nye regering valgt at gøre standarden frivillig.
Forslagsstillerne ønsker modsat regeringen at gøre standarden mere entydig og
retligt bindende.
Ad 3
Regeringen har lovet, at der ultimo 2003 foreligger en
samlet redegørelse for tilgængelighed på togstationer og andre kollektive
knudepunkter. Som opfølgning på denne redegørelse foreslår forslagsstillerne,
at der som minimum afsættes en pulje på 200 mio. kr. over fem år – ud
over de
50 mio. kr., som er afsat i den nye flerårige trafikaftale fra 5. november
2003. Bedre tilgængelighed på landets stationer vil ikke alene forbedre
transportmulighederne for handicappede, men også for mange gangbesværede
ældre,
rejsende med barnevogne samt cyklister.
Ad 4
Regeringen fremlagde i december sidste år et lovforslag,
der skal sikre tilgængelighed i liberale erhverv i forbindelse med
renovering.
Forslagsstillerne ønsker som supplement til denne lov at indføre krav om
tilgængelighed i forbindelse med ejerskifte i liberale erhverv, som f.eks.
sundhedsklinikker og apoteker, hvor op til to tredjedele i dag ikke er
tilgængelige for handicappede.
Ad 5
I 1992 vedtog Folketinget at indføre de individuelle
kørselsordninger for bevægelseshæmmede ved en ændring af lov om den lokale og
regionale kollektive personbefordring (uden for hovedstadsområdet) og lov om
hovedstadsområdets kollektive persontrafik.
Desværre er de
individuelle kørselsordninger i dag præget af store forskelle i
serviceniveauet hos trafikselskaberne i de forskellige amter, og derfor er
det
nødvendigt at få præciseret lovgivningen på området for at sikre en betydelig
regelforenkling og større ensartethed i serviceniveauet. Indtil dato er der
ikke lavet tilfredsstillende undersøgelser over variationen i priserne.
I lovforarbejderne er det angivet, at prisen for
kørselsordningerne ikke bør ligge væsentligt højere end prisen for transport
af
ikkehandicappede. Priserne på handicapkørsel ligger dog væsentligt højere end
på offentlig trafik varierende efter, hvilken aftale der er lavet med det
udførende trafikselskab/vognmandsfirma. Forslagsstillerne mener, at det som
minimum bør præciseres, at priser, der er mere end 50 pct. højere end ved en
tilsvarende distance i kollektiv trafik, er en væsentlig afvigelse.
Aldersgrænsen for individuel kørsel er i dag som oftest 18
år. Unge mennesker uden et handicap har mulighed for at benytte den
offentlige
transport og derved undgå afhængighed af deres forældre. Denne mulighed mener
forslagsstillerne, at også unge bevægelseshæmmede skal have.
Forslagsstillerne
ønsker, at aldersgrænsen for individuel kørsel sættes ned til 12 år.
Hjælp fra dør til dør er ikke inkluderet som en service i
alle ordninger. Derfor ønsker forslagsstillerne, at det i lovgivningen
præciseres, at dør til dør indebærer hjælp med bagage og varer i forbindelse
med afgang og ankomst. Kantsten til kantsten er ikke hjælp nok for en
handicappet.
Endelig ønsker forslagsstillerne, at det i lovgivningen
præciseres, at de 104 årlige ture, som er minimumsantallet, er et årsantal.
Restriktioner på turantallet i enkelte kvartaler er dermed klart ulovlig.
Forslagsstillerne ønsker finansieringen af en ny ordning
inddraget i kommuneforhandlingerne til finansloven 2005.
Ad 6
Sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at
uddannelsessystemet tager hele ansvaret for uddannelse af personer med
funktionsnedsættelse. Dette princip er gældende for det ordinære
uddannelsessystem, hvor det sikres, at der findes en brugbar, tilpasset
løsning
på, hvordan personer med funktionsnedsættelse, som ønsker at benytte
uddannelsen, får mulighed for det.
Sektoransvarlighedsprincippet gælder ikke i forhold til
voksen- og efteruddannelsesområdet. Dette er alarmerende, idet mange
handicappede netop skulle kunne benytte sig af disse uddannelser. Regeringens
ytringer om, at personer med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at
bidrage til samfundet ved at være i beskæftigelse, hænger ikke sammen med, at
disse personer i dag afskæres fra videreuddannelse.
Det er ikke nok, at regeringen, som det beskrives i
»Handlingsplan for handicapområdet«, etablerer en tilgængelighedsportal på
internettet, hvor det fremgår, hvilke uddannelsessteder der har de nødvendige
fysiske faciliteter. Der skal arbejdes målrettet for reel adgang til alle
uddannelsesinstitutioner for personer med funktionsnedsættelse.
Skriftlig fremsættelse
Martin Lidegaard
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en handlingsplan på handicapområdet .
(Beslutningsforslag nr. B 103).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Krav til kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager m.v.) Retsinformation · 15. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af handicappedes adgang til togstationer og andre kollektive trafikknudepunkter Retsinformation · 3. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap i kommunerne Retsinformation · 29. november 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 11. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed (Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet) Retsinformation · 1. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om tilgængelighed i byggeriet Retsinformation · 28. januar 2004