Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, tvungen opfølgning efter udskrivning, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 24. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven
(Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition,
tvungen opfølgning efter udskrivning, personlig skærmning, aflåsning af døre
i
afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang
m.v.)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets,
Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og
4-13.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
2,
og indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2006 og var til 1.
behandling den 28. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
Læs alt
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 10. november 2005
dette
udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 92. Den 30. januar 2006
sendte
indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til
udvalget.
Teknisk gennemgang af lovforslaget
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på et møde den 22. februar
2006 givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Brabrand Boligforening,
Mårten Breum,
Landsforeningen af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere,
Landsforeningen Bedre
Psykiatri,
Landsforeningen SIND,
Medborgernes
Menneskerettighedskommission,
Knud Aage Mørch, Birkerød, og
Rådet for Socialt Udsatte.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Brabrand Boligforening,
Landsforeningen af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere og
Medborgernes
Menneskerettighedskommission.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 99 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af
udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er
optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
mindretal
i
udvalget (S, DF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af S, DF, RV, SF og EL under nr. 1 og 4-13
stillede ændringsforslag og det af indenrigs- og sundhedsministeren under nr.
3
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af indenrigs- og
sundhedsministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme imod de af S, DF, RV, SF og EL stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Politiske
bemærkninger
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget ønsker at udtale følgende:
Psykiatriske
behandlingstilbud er i god udvikling, om end området fortsat er kendetegnet
ved
manglende ressourcer og store kulturforskelle på de enkelte
behandlingssteder.
Områdets kultur- og
kompetenceforskelle påvirker valg af behandling, herunder også omfanget af
anvendelsen af magt og tvangsmidler. Derfor er det meget tilfredsstillende,
at
lovforslaget generelt vil give nye og bedre rammer for udviklingen og
indholdet af den psykiatriske behandling. Især finder S,
RV og SF det værdifuldt, at der nu er en klar definition af
begrebet »tvang«, at der bliver afstukket nye rammer om anvendelse af
fiksering
m.v.
Lovforslaget har været
underlangt en langvarig behandling, hvor der har været stillet adskillige
spørgsmål. Desværre er flere af de spørgsmål, som udvalget har stillet
tidligt
i udvalgsbehandlingen, først besvaret meget sent i forløbet, hvorfor de
ikke fuldt ud har kunnet indgå i udvalgets arbejde.
Udvalget har forud for
førstebehandlingen af lovforslaget holdt sit eget ekspertmøde om
behandlingsforholdene
i dag, herunder især om behovet for adgang til eventuel udvidet anvendelse af
medicinsk
tvang. S, RV og SF er ikke blevet
overbevist om
behovet for såkaldt ambulant tvang eller om nytteværdien heri. Dette uddybes
nedenfor under betænkningsteksten til ændringsforslag nr. 4.
Udvalgsmedlemmer har
deltaget i konferencer om det såkaldte »gennembrudsprojekt« og det 3-årige
undersøgelsesprojekt recovery-orientering. I forlængelse af disse
konferencer
ønsker S, RV og SF at udtale en tilfredshed med, at
erfaringerne
fra gennembrudsprojektet meget hurtigt har vist et fald i anvendelse af magt
og
tvangsbehandlinger. S, RV og SF har noteret sig, at der
oftest er tale om ret så banale hensyn og midler i interaktionen mellem
patient
og behandler, og undrer sig derfor over, at dette ikke
tidligere
har været sat så klart i fokus. Samtaler med patienter/brugere og pårørende
om
behandlingsvalg, konsekvenser og evalueringer af handlinger har i årtier
succesfuldt været blandt de faste ingredienser i andre behandlingsformer,
hvorfor det kun er godt, at det nu også kommer til at gælde inden for de
psykiatriske behandlingstilbud.
Vedrørende projekt recovery-orientering
finder S, RV og SF, at der også her må være god inspiration
til
endnu en udvidelse af det gode samarbejde mellem patient og behandler og
mellem
mennesker med sindslidelser og deres omgivelser i øvrigt.
S,
RV og SF er enige i, at de pårørende skal involveres mere
i
behandlingen/samarbejdet om behandlingen,
idet det dog skal understreges, at valg af den enkelte
pårørende skal ske ud fra patientens hensyn og ønsker, samt at en pårørende
kan
være en anden person end et familiemedlem.
I forbindelse med
lovforslaget er det kommet frem, at
redskaberne – udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner – kun har været anvendt i endda meget få
forløb. Det finder S, RV og SF stærkt
utilfredsstillende,
idet netop disse planer skulle være med til dels at sikre god
livskvalitet
i tiden efter udskrivning, dels at sikre et planlagt og et for patienten
kendt samarbejde med socialpsykiatrien eller andre kommunale tilbud, så
personen
i tide får imødekommet sine behov.
S,
RV og SF ønsker at understrege, at et sammenhængende
behandlingsforløb er lige så vigtigt for mennesker med sindslidelser som for
mennesker med somatiske lidelser. Vigtigheden af den rette sammenhæng i
et
forløb får ekstra betydning ved gennemførelsen af kommunalreformen, hvor den
svære socialpsykiatri løsrives fra amterne og overgår til kommunerne, mens
behandlingspsykiatrien overgår til regionerne.
S, RV og SF vil løbende følge lovforslagets implementering
og er enige i, at lovforslaget skal være underlagt lovovervågning.
Særskilte
bemærkninger til ændringsforslag nr. 4
om,
at tvungen opfølgning udgår af lovforslaget
S,
RV og SF er medforslagsstillere på
ændringsforslag nr. 4 om, at tvungen opfølgning
udgår, og støtter
det med følgende bemærkninger:
S,
RV og SF er enige i, at et af formålene med
revisionen af psykiatriloven er at mindske brugen af tvang. Derfor
undrer S, RV og SF sig over forslaget om indførelse
af
tvungen opfølgning, hvor adgangen til tvang udvides.
S,
RV og SF har noteret sig, at Rådet for Socialt Udsatte i
deres småskriftserie nr. 4/2005 bl.a. påpeger, at psykiatriloven fortsat
har friheds- og rettighedsberøvelse som udgangspunkt, hvilket rådet finder
kan
være i konflikt med de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
S,
RV og SF er enige med mange i, at det er i grænsefladerne ved
overgangen fra et system til et andet, at der er risiko for brud i indsatsen
med ringe vilkår for rehabiliteringen af borgerne til følge. Derfor ønsker S,
RV og SF, at redskaberne med udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner anvendes meget hyppigere end i dag.
S,
RV og SF er enige i, at en lille målgruppe blandt mennesker
med
forskellige psykiatriske lidelser og eller problemstillinger er vanskelige at
nå med en kontinuerlig og stabil behandlingsindsats. Det er der mange
forskellige årsager til.
S,
RV og SF har samme mål som regeringen, nemlig at alle
borgere skal sikres så god en livskvalitet som muligt. Men S,
RV og SF ønsker at bruge andre midler til at nå målet end
anvendelse af ambulant tvang.
S,
RV og SF er parate til at indgå i en dialog om lov om social
service med henblik på at vurdere, om der i denne lov er forhold, der
bør
ændres/nytolkes, så målgruppen gennem mere omsorg, støtte og bistand kan
sikres
mere og bedre end i dag.
S, RV og SF
ønsker ikke en ændring i det generelle forbud mod indgreb i
selvbestemmelsesretten
eller forbuddet mod anvendelse af magt i de sociale tilbud, men vil gerne
tage
en dialog om, hvorvidt nogle af de lovlige undtagelser med fordel bør omfatte
borgere med psykiatriske lidelser.
Under
udvalgsbehandlingen er udvalget blevet mødt med ønsker om en større
ligestilling mellem borgere, der pga. andre forhold bliver omfattet
af »handicapbegrebet« og så borgere med svære psykosociale problematikker
og/eller
psykiatriske lidelser. Måske vil der åbne sig andre muligheder i
tilrettelæggelsen af de psykiatriske behandlingstilbud og socialpsykiatriske
tilbud, hvis tænkningen om kompensation for et handicap i større udstrækning
kom til at gælde for personer med psykiatriske lidelser. Også dette
deltager S, RV og SF gerne i en dialog om.
S,
RV og SF finder, at social kontakt, opsøgende omsorg og mere
hjælp i hjemmet kan gøre det lettere for mennesker at leve med deres
psykiatriske lidelser. Deres situation rummer sjældent alene kun en
psykiatrisk
lidelse, men også flere samspilsproblemer, hvor mange sociale faktorer,
traumer
og tidligere svigt gør, at de pågældende reagerer voldsomt på og i deres
omgivelser. Derfor handler det om andet og mere end en medicinsk behandling,
hvis man skal tale om god livskvalitet for flere efter
udskrivning fra en psykiatrisk afdeling.
For ikke bare forlods at
være modstandere af muligheden for indførelse af ambulant tvang, har S,
RV og SF systematisk gennemgået det tilgængelige materiale,
herunder
også det tidligere regeringsmateriale »
Fælles
værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse«.
De fælles
værdier blev udarbejdet på baggrund af folketingsvedtagelse V124,
folketingsåret 2001-02, 2. samling, som opfordrede til, at forskellige
sektorer
arbejder ud fra et
fælles
værdigrundlag med fælles etik og mål.
Under
udvalgsarbejdet er S, RV og SF flere
gange blevet mødt den erfaring, at noget af det mest pinefulde i
tvangsbehandlingen er afhentning af politiet i eget hjem. Afhentning af
politiet i eget hjem er noget, der kan være nødvendigt ved
indlæggelse på såkaldte gule eller røde papirer, men ikke noget, S,
RV og SF finder er inden for proportionerne af god behandling
i
en periode, hvor borgeren ikke er psykotisk.
S,
RV og SF har noteret sig, at alle patientorganisationer
fraråder
at gennemføre forslaget om ambulant tvang, og at mange eksperter gør det
samme. Det, der først og fremmest må være vores interesse, må netop være
patienterne. Selvfølgelig skal vi også være lydhøre over for de pårørende.
Alle
partier får med jævne mellemrum henvendelser fra ulykkelige pårørende, som
ikke
aner deres levende råd, hvad angår deres psykisk syge familiemedlemmer. Men
samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det problem ikke vil blive
løst med ambulant tvang. Problemet for den pårørendegruppe, som vi ofte hører
fra, er, at deres pårørende ikke er tilstrækkelig syge til, at de kan
tvangsindlægges. Derfor kan man heller ikke bruge muligheden med ambulant
tvang
over for dem. De har nemlig ikke været tvangsindlagt det antal gange, der
skal
til, for at man kan anvende ambulant tvang.
S,
RV og SF har deltaget i § 71-tilsynets særlige besøg på 5
større
psykiatriske sygehuse/amter for at få tydeliggjort fordele og ulemper ved
ambulant tvang. Kun meget få har udtalt sig for indførelsen af ambulant
tvang, hvorimod flere har udtalt sig imod.
S, RV og SF ønsker
endelig at opridse følgende årsager til, at vi ikke kan støtte forslaget
om tvungen opfølgning:
For det første mangler der
empirisk belæg for, at det rent faktisk vil forbedre livskvaliteten for de
mennesker, som omfattes af reglen.
For det andet er det et
meget dramatisk virkemiddel at bringe i anvendelse. Det er med til at
dæmonisere
og marginalisere alle psykisk syge,
fordi man vænner sig til, at psykisk syge mennesker kan
hentes i deres eget hjem og tvinges til behandling.
For det tredje viser
forsøget med »gennembrudsprojektet«, at tvang kan reduceres væsentligt under
indlæggelse, hvor patienten ofte vil være i en psykotisk tilstand. S,
RV og SF kan derfor ikke acceptere, at adgangen til tvang nu
udvides
i perioder, hvor patienten ikke er psykotisk.
For det fjerde tror mange,
at forslaget vil imødegå kriminalitet. Det tror S, RV og SF
ikke. En ekspert har vurderet, at der ved tvangsbehandling af 238
psykiatriske
patienter vil være mulighed for at forebygge ét tilfælde af kriminalitet.
Forslaget er således uproportionalt.
For det femte er der tale
om en markant ændring af retstilstanden. I dag kan et menneske kun tvinges ud
af eget hjem, hvis vedkommende er erklæret aktivt sindssyg, er blevet
umyndiggjort, eller hvis der foreligger en dommerkendelse. Med regeringens
forslag etableres der en ny mulighed. Hvis et menneske, som ikke er
sindssygt,
holder op med at tage den foreskrevne medicin, skal vedkommende kunne tvinges
ud af sit eget hjem for at blive medicineret.
For det sjette frygter S,
RV og SF, at muligheden for ambulant tvang kan friste nogle til ikke at
sammensætte det rette og måske dyrere forløb, enten for enkeltpersoner eller
i
den generelle udvikling omkring flere veje i behandlingen, så som oprettelse
af
flere opsøgende teams, flere døgnåbne akuttilbud m.v. Mennesker med
sindslidelser har brug for andet og mere end medicin.
For det syvende kan
en af grundene til, at nogle patienter holder op med at tage deres
medicin,
være, at medicinen ikke virker. Man ved, at medicin ikke virker på
mellem 5 og 10 pct. af patienterne. Til gengæld ved man også, at medicinen
har
en række store bivirkninger. Endelig ved man, at den medicin, som lettest kan
gives med tvang, nemlig depotmedicin, ikke altid vil være den foretrukne,
hvis
der skulle vælges den bedst virkende til den konkrete patient. Der kan altså
være en god grund til, at en patient ikke tager sin medicin eller ikke
møder op for at få den. Det kan også være et udtryk for manglende omsorg, at
dag og nat går i ét for patienterne, og at der mangler struktur i deres
dagligdag.
For det ottende
finder S, RV og SF, at de retspsykiatriske patienter skal
sikres
anden og for dem mere stabil behandling end den, som adgang til
ambulant tvang vil sikre dem.
S,
RV og SF kan tilslutte sig lovforslagets øvrige tiltag, som bl.a.
indebærer en stor forbedring af retssikkerheden for de psykiatriske
patienter.
S, RV og SF kan
stemme for lovforslaget, hvis forslaget om tvungen opfølgning efter
udskrivning udgår.
Socialdemokratiet
og Det Radikale Venstre
Socialdemokratiets og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at S og RV ikke støtter
SF’s
ændringsforslag om,
at patienter skal have ret til psykoterapibehandling under indlæggelse,
idet S og RV ikke finder, at de fagligt tilgængelige
behandlingsmetoder skal afgrænses eller gives forrang i en lov. Den faglige
udvikling er dynamisk over tid, og valg af rette relevant behandling bør være
tilgodeset i psykiatrilovens § 2 om god psykiatrisk
sygehusstandard. S
og RV har ikke hermed taget afstand til psykoterapibehandling,
men mener alene, at det ikke er et lovgivningsmæssigt anliggende.
Dansk
Folkeparti
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker, at DF tilslutter sig de dele af
lovforslaget, der går ud på at styrke patienternes retsstilling og
retssikkerhed på en række områder i forbindelse med anvendelse af tvang i
psykiatrien, herunder at reducere anvendelsen af tvang. Det gælder således
bestemmelserne om god psykiatrisk sygehusstandard, skriftlig husorden,
udlevering af kopi af behandlingsplan til patienten, obligatorisk tilbud om
eftersamtaler, personlig hygiejne, undersøgelse af post m.v. og om udvidet
pligt til lægelig vurdering ved tvangsfiksering samt ligeledes de foreslåede
regler om patientrådgivere m.v. Der er efter DF’s opfattelse tale
om
tiltrængte forbedringer til gavn for patienterne og behandlingsforløbet.
Derimod afviser DF den
foreslåede »tvungne opfølgning« med udvidelse af adgangen til tvang over for
og
tvangsmedicinering af patienter, der er udskrevet fra behandling. DF ser en
nærliggende risiko for, at den foreslåede lovhjemmel til at afhente patienter
og indbringe dem til tvungen medicinering kan føre til, at man vælger
tvangsmedicinering frem for andre frivillige, mere virksomme og mere
medmenneskelige former for opfølgning.
Der er en række
alternative indsatsformer, som det bl.a. er påpeget i henvendelser til
udvalget
og i høringssvar. Der kan nævnes bedre behandlingsgarantier, også
inden for børne- og ungepsykiatrien, hvor ventetiderne er lange. Der er grund
til at være opmærksom på erfaringerne med opsøgende psykoteam, som kun kendes
enkelte steder i landet, men som har dokumenteret, at det uden tvang kan lade
sig gøre at forbedre fastholdelse i behandlingen og reduktion af misbrug, og
at
det giver bedre behandlingsresultater og færre og korterevarende
indlæggelser.
Erfaringerne med de opsøgende psykoteam peger endda i retning af, at de kan
bringes
til at fungere udgiftsneutralt og med klare forbedringer for patienterne
bl.a.
som følge af et stort fald i indlæggelsesraterne og i indlæggelsernes
varighed. Der er således en række forskellige tiltag, der kan
implementeres til gavn for patienterne og i høj grad med det formål at
opfange
de patienter, der har brug for vedholdende støtte til at gennemføre
behandlingsforløbet, herunder indtage den fornødne medicin.
DF finder, at princippet
om »mindste indgreb« taler for, at alle andre former for indgreb skal være
gennemprøvet, før man kan overveje at tvangsmedicinere patienter, der er
udskrevet fra behandling. DF finder også, at de betænkeligheder, der er gjort
gældende af bl.a. Rådet for Socialt Udsatte, Retspsykiatrisk Klinik, Det
Etiske Råd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Socialpædagogernes Landsforbund,
Retslægerådet og en række andre høringsparter, er så tungtvejende, at de ikke
kan ignoreres.
Der er grund til at hæfte
sig ved, at forslaget om tvungen opfølgning ikke er fremsat af sagkyndige
faggrupper
eller organisationer, men er bragt i forslag af et privat konsulentfirma,
Rambøll Management A/S, i tilknytning til psykiatrilovsundersøgelsen og
naturligvis på baggrund af en konsulentundersøgelse, der har omfattet
samtaler
med en række relevante personer. Det fremgår imidlertid af de
skriftlige
bemærkninger til lovforslaget, at Rambøll Management A/S på baggrund af sin
undersøgelse alene foreslår, at der i psykiatriloven gives mulighed for at
»afprøve
anvendelse af ambulant tvang, og herunder at erfaringer indhøstet i
forbindelse
hermed anvendes som led i en eventuel udformning af en permanent mulighed
herfor«. Dette er i regeringens lovforslag blevet til det noget
stærkere forslag om tvungen opfølgning, om end suppleret med lovovervågning.
Det kan således konstateres, at der er tale om et forslag, der på ingen måde
har bred opbakning fra sagkyndig side eller fra de sundhedsfaglige grupper,
der
til daglig er beskæftigede inden for psykiatrisk behandling. Tværtimod er de
sagkyndige vurderinger så stærkt delte, at det ikke med sikkerhed kan ses, om
der er en overvejende holdning for eller imod forslaget.
På den baggrund lægger DF
vægt på, at en række af de sagkyndige og en række faggrupper påpeger, at der
er
andre metoder, der uden tvang, men på frivilligt grundlag må foretrækkes for
at
nå den gruppe mennesker, lovforslaget skal hjælpe. En styrkelse af
samarbejdet
mellem socialpsykiatrien og sygehuspsykiatrien står her som en nødvendighed,
ligesom øget fokus på ergoterapi, samtaleterapi m.v. må fremhæves.
DF opfordrer regeringen og
Folketinget til i den kommende tid at tage fat på udbygning af ordninger med
psykoteams, ligesom det er påkrævet at se på, om der er sket for mange
nedlæggelser
af sengepladser inden for psykiatrien. Regeringen har udtrykt som sin
ambition
at sætte sundhedsvæsenet i »verdensklasse«, og skal det ske – også inden
for
psykiatrien – må man sætte ind på at forbedre tilbuddene til patienterne
og i
videst muligt omfang undgå tvang.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL sammen med S,
DF, RV og SF stiller ændringsforslaget om, at tvungen opfølgning udgår af
lovforslaget.
Forslaget om indførelse af tvungen opfølgning er totalt
uacceptabelt og er fremsat på et ekstremt tyndt grundlag. Det har naturligt
nok
mødt en gennemgående stærk modstand fra sagkyndige kredse, fagfolk, samt ikke
mindst psykiatribrugeres og pårørendes foreninger. Det er glædeligt, at dette
forslag kan afvises af et flertal i Folketinget.
På en lang række andre områder er det foreliggende lovforslag en
forbedring i forhold til det hidtidige lovgrundlag. Der er dog grund til en
kritisk eftertanke i forbindelse med processen frem mod lovforslaget og mere
fremadrettet.
EL ønsker at fastslå, at den forud for lovrevisionen gennemførte
psykiatrilovsundersøgelse (Rambøllundersøgelsen) ikke lever op til de
hensigter
med undersøgelsen, der i sin tid blev formuleret af Folketingets Retsudvalg
og
Justitsministeriet, og heller ikke til almindelige videnskabelige standarder
for sådanne undersøgelser.
Det er en alvorlig mangel, at undersøgelsen alene forholder sig
til virkningerne af de i juni 1998 vedtagne lovændringer og ikke til
virkningerne af hele psykiatriloven. En sådan bredere undersøgelse af hele
lovens virkninger er stadig nødvendig med særlig vægt på patienters og
pårørendes erfaringer, som kun i meget ringe omfang indgår i
Rambøllundersøgelsen.
Rambøllundersøgelsen bygger på en utidssvarende og ensidig
biomedicinsk opfattelse og ser helt bort fra den eksisterende viden om, at
mange psykiatribrugere kommer sig (recoveryperspektivet), og at anvendelse af
tvang er med til at forsinke og vanskeliggøre denne proces. Som det er påvist
(Amtsrådsforeningens magasin Mandat, nr. 10, 2005), er den
dokumentalistrapport, der indgår som bilag i undersøgelsesrapporten, desuden
behæftet med alvorlige fejl og stærkt vildledende i sine konklusioner, når
det
gælder dokumentationen for de påståede positive virkninger af ambulant tvang
i
andre lande.
EL bakker op om de forslag, som bl.a. er fremsat af Rådet for
Socialt Udsatte i årsrapporten for 2005, ligesom EL mener, at man bør tage de
15 konkrete forslag som for nylig er fremsat af bruger- og
pårørendeforeninger
positivt op (se
www.recovery-orientering.dk
). En
ny og fremadrettet lovgivning bør tage afsæt i recoveryperspektivet.
EL hilser tiltag om indførelse af en behandlingsgaranti
velkommen. Men EL understreger i denne forbindelse, at garantien må sikre
rettigheder og valgmuligheder i form af fri og uhindret adgang til den form
for
støtte, hjælp og behandling, den enkelte selv mener at have brug for,
herunder
også medicinfri behandlingstilbud, eksempelvis i form af døgnhuse under
psykologisk/pædagogisk ledelse. Det er afgørende, at der sker en udvidelse af
døgnåbne tilbud ud over de psykiatriske afdelinger og skadestuer over alt i
landet, og at man i forbindelse med behandlingsgarantien bør have mulighed
for
at vælge mellem psykosocial, psykologisk eller medicinsk behandling.
EL vil i fremtiden arbejde for, at frihedsberøvelse
(tvangsindlæggelse) kun bør finde sted med henblik på at afværge en
situation,
hvor en person er til fare for eget liv eller for andres liv og førlighed. EL
mener således, at frihedsberøvelse på såkaldt behandlingsindikation helt bør
afskaffes.
Tvangsbehandling bør begrænses til påviseligt og overhængende
livstruende tilstande og under ingen omstændigheder med behandlingsmetoder,
der
kan påføre patienten uoprettelige skader.
EL mener, at psykiatriske forhåndserklæringer, der angiver,
hvilke behandlingsformer og foranstaltninger der foretrækkes og frabedes i
forbindelse med en eventuel frihedsberøvelse, bør have retsgyldighed.
Ligeledes vil EL arbejde for, at brugen af bæltefiksering
afskaffes med henblik på at sikre, at den bl.a. af Europarådets
Antitorturkomité
kritiserede overdrevne brug af tvangsfiksering i dansk psykiatri bringes til
ophør. EL ønsker, at man i alle andre situationer i stedet arbejder med
individuel skærmning.
Sidst, men ikke mindst, vil EL arbejde for, at man afviser
brugen af neuroleptika som beroligende middel. Aktuelt kendes eksempler på,
at
der påbegyndes neuroleptikabehandling − ofte ved injektion med
depotvirkning (Cisordinol-Acutard) − under dække af indgivelse af et
beroligende
middel. Hermed fratages patienten reelt muligheden for at klage over påtænkt
behandling, fordi klagen ikke får opsættende virkning.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
flertal
i udvalget (S, DF, RV, SF og EL):
Til titlen
1)
I undertitlen udgår »tvungen
opfølgning efter udskrivning,«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
Til § 1
Af
et
mindretal
i udvalget (SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
2)
Efter nr. 4 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Patienten har
ret til at få tilbudt psykoterapibehandling i forbindelse med dennes
indlæggelse
på psykiatrisk afdeling. Omfanget af psykoterapibehandlingen
fastsættes efter en konkret vurdering af den enkelte patients tilstand
og behov, idet patienten dog som udgangspunkt har ret til at få tilbudt
psykoterapibehandling minimum 2 timer om ugen.««
[Patienten gives ret til psykoterapibehandling i forbindelse
med indlæggelse]
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
3)
Nr.
9
affattes således:
9.
I §
4 a
ændres »§ 12, stk. 3,« til: »§ 12, stk. 4,«, og efter »§ 15, stk. 2,«
indsættes: »§
18 f,
§
19 a, stk. 1 og
3,«.
[Konsekvensrettelse]
Af
et
flertal
i udvalget (S, DF, RV, SF og EL):
4)
De under
nr. 11
foreslåede
§ 13 d
og
§ 13 e
udgår.
[Bestemmelserne om tvungen opfølgning efter udskrivning udgår
af lovforslaget]
5)
I den under
nr. 16
foreslåede affattelse af
§
20, stk. 1,
ændres »12, 13 og 13 d« til: »12 og 13«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
6)
I den under
nr. 17
foreslåede affattelse af
§
21, stk. 1,
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
7)
I den under
nr. 21
foreslåede affattelse af
§
24, stk. 1,
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
8)
Nr.
23
udgår.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
9)
Nr.
26
udgår.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
10)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§
35
udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
11)
I den under
nr. 30
foreslåede affattelse af
§
36, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »og om tvungen opfølgning efter udskrivning,« og
»og 4«.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
12)
Nr.
33
udgår.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
Til § 3
13)
Stk.
2
udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4,
hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 5-13
Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af det
under nr. 4 stillede ændringsforslag om, at tvungen opfølgning efter
udskrivning udgår af lovforslaget.
Til nr. 2
Ændringsforslaget
indebærer, at patienter får en egentlig ret til at få tilbudt
psykoterapibehandling,
når de er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Omfanget af
psykoterapibehandlingen fastsættes efter
en konkret vurdering af den enkelte patients tilstand og behov. Som
udgangspunkt
har patienten dog ret til at få tilbudt psykoterapibehandling
minimum 2
timer om ugen.
Til nr. 3
I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås i lovens § 12 indsat et nyt
stykke 3. De gældende stk. 3 og 4, bliver herefter stk. 4 og 5.
Henvisningen i §
4 a
til § 12, stk. 3, skal ligeledes konsekvensrettes, således at henvisningen i
§
4 a
vedrører det rigtige stykke
(tidligere § 12, stk. 3, nu § 12, stk. 4).
Formålet med ændringsforslaget er at foretage denne
konsekvensrettelse.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at de i lovforslaget foreslåede
bestemmelser om tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Joan Erlandsen (V)
Birgitte Josefsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
nfmd.
Jørgen Winther (V)
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF)
Helle Sjelle (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Lone Møller (S)
Karen Hækkerup (S)
Karen J. Klint (S)
Lene Hansen (S)
Charlotte Fischer (RV)
Morten Østergaard (RV)
Anne Baastrup (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 140
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Tidspunkt for teknisk gennemgang af lovforslaget
3
Henvendelse af 31/10-05 fra Landsforeningen SIND
4
Henvendelse af 30/1-06 fra Knud Aage Mørch, Birkerød
5
Henvendelse af 17/1-06 fra Mårten Breum
6
Kopi § 71 alm. del − svar på spm. 6, 7 og 8 om
boliger til borgere med kronisk psykiatrisk lidelser, fra socialministeren
7
Tilmeldte til den tekniske gennemgang af lovforslaget
8
Materiale udleveret i forbindelse med Indenrigs- og
Sundhedsministeriets tekniske gennemgang af lovforslaget
9
Henvendelse af 12/2-06 fra Landsforeningen SIND
10
Månedsbrev, marts 2006 fra Patientforeningen Danmark
11
Artikel fra Information den 28/2-06 om ambulant tvang i
psykiatrien
12
Frist for spørgsmål og svar på lovforslaget
13
Anonymiseret henvendelse
14
Anonymiseret henvendelse
15
Henvendelse af 9/3-06 fra Landsforeningen SIND
17
Henvendelse af 24/3-06 fra Landsforeningen Sind og
Landsforeningen Bedre Psykiatri
18
Henvendelse af 30/3-06 fra Landsforeningen af nuværende
og tidligere Psykiatribrugere
19
Henvendelse af 2/4-06 fra Brabrand Boligforening
20
Henvendelse af 21/4-06 fra Rådet for Socialt Udsatte
21
Henvendelse af 2/5-06 fra Medborgernes
Menneskerettighedskommission
22
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
23
Henvendelse af 3/5-06 fra Medborgernes
Menneskerettighedskommission
24
Bogen »En helt anden hjælp« af Pernille Jensen, Akademisk
Forlag
25
1. udkast til betænkning
26
2. udkast til betænkning
27
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse
28
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
29
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 140
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 31/10-05 fra
Landsforeningen SIND, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/1-06 fra Knud
Aage Mørch, Birkerød, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/1-06 fra Mårten
Breum, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/2-06 fra
Landsforeningen SIND, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
5
Spm. om kommentar til månedsbrev, marts 2006 fra
Patientforeningen Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm., om en konkret iværksat tvungen opfølgning kan
udstrækkes så langt, at der ville kunne være tale om en administrativ
frihedsberøvelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
7
Spm. om, hvornår retspsykiatriske patienter vil kunne
omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilken gruppe af retspsykiatriske patienter der
vil kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilke retsikkerhedsmæssige garantier der er
gældende for de retspsykiatriske patienter, som bliver omfattet af reglerne
for en tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
10
Spm. om oversendelse af udkastet til den af
justitsministeren bebudede bekendtgørelse, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilke tilbud de psykiatriske patienter, der
ville kunne omfattes af tvungen opfølgning, har inden for
distriktspsykiatrien,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvilken effekt medicin har haft på den gruppe af
psykiatriske patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen
opfølgning,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilke botilbud den gruppe af psykiatriske
patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, bor i,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om en oversigt over, hvor den gruppe af psykiatriske
patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, kommer
fra, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om redegørelse for klagereglerne for den gruppe af
psykiatriske patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen
opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om oversigt over, hvor mange psykiatriske patienter
der bliver afvist i den psykiatriske skadestue i 3 af landets amter, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om statistik over varigheden af de gennemførte
tvangsindlæggelser på landsplan for 2004, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til artikel fra Information den 28/2-06
om ambulant tvang i psykiatrien, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
19
Spm. om kommentar til anonymiseret henvendelse, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til anonymiseret henvendelse, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-06 fra
Landsforeningen SIND, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
22
Spm. om, hvilken fysisk og eller psykisk magtanvendelse
det vil være acceptabelt at anvende ved indgivelse af depotmedicin, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvilken fysisk og eller psykisk magtanvendelse
det vil være acceptabelt at anvende ved indgivelse af medicin i tablet eller
væskeform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om registrering af magtanvendelse i forbindelse med
tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
25
Spm. om, i hvilket omfang politiet forventes at skulle
ledsage til medicingivning under tvungen opfølgning, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
26
Spm. om, i hvilket omfang ledsagelse til
medicinindtagelse under tvungen opfølgning er indregnet i merudgifterne til
stat og amter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
27
Spm., om lovforslaget indeholder andre
frihedsbegrænsninger end muligheden for tvungen afhentning i hjemmet, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, i hvilke omfang Servicelovens bestemmelser om
visitation til en bolig uden eget samtykke vil kunne anvendes over for den
målgruppe,
som forslaget om tvungen opfølgning omhandler, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om der i forbindelse med iværksættelse af tvungen
opfølgning vil være brug for en administration af beskikkelsen af
patientrådgivere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
30
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den dobbelt
lægelige vurdering af et tvangsindgreb kan ske med fuldt ud kvalificerede
læger på alle psykiatriske afdelinger, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvor kortvarig en bæltefiksering skal være for
ikke at være en frihedsberøvelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvorfor lovforslaget ikke indeholder et øget
frit valg mellem sygehuse for patienter med behov for psykiatrisk behandling,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvilke bivirkninger der er forbundet med anvendelse
af depotmedicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
34
Spm. om, hvor lang tid en patient bør være under
overvågning efter indtagelse af depotmedicin, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om uddybning af reglerne for ordinering af
depotmedicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om hvilke årsager, der kan berettige lægen til at
ordinere depotmedicin i stedet for medicin i tabletform, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om hvilke årsager ved tvangsmedicinering, der kan
berettige lægen til at ordinere depotmedicin i stedet for medicin i
tabletform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvorledes tvungen opfølgning forventes
administreret, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
39
Spm. om effekten af udskrivningsaftaler og
koordinationsaftaler for de allersvageste patienter, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvor mange af de allersvageste patienter der
rent faktisk får lavet udskrivnings- og koordinationsaftaler, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om baggrunden for, at der udarbejdes en lang række
andre aftaler end udskrivnings- og koordinationsaftaler, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der fremover i
større omfang udarbejdes udskrivnings- og koordinationsaftaler, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om ministerens holdning til, at hvis man anvender
længerevarende indlæggelser, vil behovet for ambulant tvang minimeres, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, hvilken betydning en trussel om
tvangsmedicinering har for den vigtige behandlingsalliance mellem behandler
og patient, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvilken virkning ministeren forventer, at
tvungen opfølgning vil få på kriminaliteten blandt psykisk syge, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om evidensen for tvangsmedicinering, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om oversigt over de geografiske områder, hvor man
ikke har opsøgende psykoteam, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
48
Spm. om status for de nuværende erfaringer med forsøgene
med medicinfri afdelinger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
49
Spm. om status for forsøg med mindre anvendelse af tvang,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spørgsmålet udgår
51
Spm. om ministerens holdning til at uddanne andre
faggrupper end psykiatere til at være den tætte behandler, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om oversigt over bemærkninger fra institutioner m.v.
om tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
53
Spm. om konsekvenserne for de svage patienter som følge
af tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
54
Spm. om ministerens holdning til at afprøve tvungen
opfølgning i en forsøgsperiode i et amt, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om ministerens holdning til, at psykiatriske
patienter på forhånd kan frabede sig specifikke behandlingsmetoder, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om muligheden for lave aftaler med psykiatriske
patienter i forbindelse med udskrivning om en eventuel senere medicinering,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm., om ministeren er enig i, at medicinering af
psykiatriske patienter ikke er helbredende, men alene symptomnedsættende, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om uddybning af ministerens udsagn om, »at vi har en
lille gruppe af patienter, som vi ikke kan nå inden for rammerne af den
eksisterende
lovgivning«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort om, at
tvungen opfølgning ikke krænker grundlovens § 71 og § 72, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort om, at
forslaget om tvang uden forældremyndighedens samtykke for børn under 15 år
krænker børnekonventionen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre lægekapacitet på
landets psykiatriske afsnit, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
62
Spm., om ministeren er indstillet på at ændre
lovforslaget, således at det alene er, når der foreligger en aktuel
livstruende tilstand, at elektrochok kan anvendes, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om, i hvilket omfang lovforslaget øger behovet for
patientrådgivere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
64
Spm., om det er korrekt, at der ikke findes nogen
dokumenteret effekt af ambulant tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
65
Spm., om det er korrekt, at der ikke findes viden om
fordele og ulemper for patienten ved ambulant tvang, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm., om ministeren er fuldt opmærksom på, at samtlige
faggrupper har fremhævet den manglende dokumentation for effekten af ambulant
tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om redegørelse for udenlandske erfaringer med
ambulant tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
68
Spm., om ministeren kan forstå bekymringen for, at
ambulant tvang med tvangsmedicinering uundgåeligt driver en kile ind imellem
patienter og personale, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
69
Spm., om ministeren er indstillet på at kompensere
sygehuspersonalet for den øgede stress, det udsættes for, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm., om afskedigelse kan blive konsekvensen, såfremt
plejepersonale nægter at foretage tvangsmedicinering, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om, i hvilke kommuner der findes psykiatriske
skadestuer, hvor psykiatriske patienter kan søge akut hjælp, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om, hvor stor en andel af de psykiatriske patienter
her i landet, der inden for deres eget nærområde har adgang til psykiatriske
skadestuer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der
sikrer døgnåbne tilbud til sindslidende ud over de psykiatriske afdelinger,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig de konkrete
handlinger i forbindelse med afhentning og indbringelse af patienter til
tvangsmedicinering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
75
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der
sikrer, at tvangsfiksering alene anvendes, når alle andre relevante
muligheder er blevet benyttet eller forsøgt benyttet, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der
sikrer, at tvangsfiksering begrænses til livstruende tilstande, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til et
ændringsforslag, der decideret forbyder tvangsfiksering, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om udformningen af bestemmelserne om udpegning af
patientrådgivere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
79
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der
sikrer behandlingsgaranti på sindslidendeområdet, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om ministeren har overvejet konsekvenserne af mere
tvang i psykiatrien, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
81
Spm. om ministerens synspunkt til udtalelse fra Det
Etiske Råd om ordinering af medicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
82
Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag,
hvorved bestemmelserne om tvungen opfølgning udgår af lovforslaget, til
indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om redegørelse for overbelægningssituationen, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om, hvilken indflydelse det vil få på udviklingen i
antallet af personer, hvis ambulant tvang kan benyttes, uden at kriterierne
om forudgående tvangsindlæggelse er opfyldt, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
85
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/3-06 fra
Landsforeningen Sind og Landsforeningen Bedre Psykiatri, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den behandlende
psykiatri ikke udsættes for ressourcemæssige nedprioriteringer til fordel for
anden sundhedsbehandling, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
87
Spm. om, hvilken længde ministeren finder acceptabel på
ventetider, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm., om udvidet brug af psykologer i den sundhedsmæssige
psykiatribehandling kan øge en dialogbaseret behandlingsmetode, til
indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om, hvilke jobfunktioner psykiaterne kan videregive
til andre faggrupper, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
90
Spm. om hvilke forskningsmæssige tiltag, der er i gang
med henblik på at begrænse bivirkninger på de mest gængse anvendte
medikamenter,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
91
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-06 fra
Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-06 fra Brabrand
Boligforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
93
Spm. om foreløbige resultater af undersøgelse af
behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig
kriminalitet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte
over for patienter, der er pålagt tvungen opfølgning, hvis disse går under
jorden eller forlader landet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
95
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-06 fra Rådet
for Socialt Udsatte, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
96
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-06 fra
Medborgernes Menneskerettighedskommission, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
97
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-06 fra
Medborgernes Menneskerettighedskommission, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
98
Spm. om kommentar til pjecen »En bedre hjælp til at komme
sig« fra LAP og Bedre Psykiatri, og ministerens svar herpå
99
Spm. om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, der giver patienten ret til psykoterapibehandling i
forbindelse med indlæggelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget:
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes oversende en oversigt fordelt på amtsligt
niveau over, hvor den ovennævnte gruppe af psykiatriske patienter kommer fra,
hvor der er opsøgende psykoseteams, hvor mange psykiatriske sengepladser der
er
pr. indbygger i de pågældende amter og hvor udbygget distriktspsykiatrien er
der?
Svar:
Ifølge L 140 skal de patienter, som kan omfattes af en
beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, som én af de 4
betingelser,
der skal være opfyldt for at blive omfattet af ordningen, i de seneste 3 år
forud for den aktuelle indlæggelse have været tvangsindlagt mindst 3 gange,
jf.
§ 13 d, stk. 1, nr. 2.
Antallet af patienter i de enkelte amter/ H:S, der har været
tvangsindlagt 3 gange eller mere i perioden 2002 – 2004, fremgår af
nedenstående
oversigt.
Antallet af patienter fordelt på amter/ H:S, der i perioden
2002 – 2004 har været tvangsindlagt 3 gange eller mere
Amt
Antal personer
Københavns Amt
22
Frederiksborg Amt
15
Roskilde Amt
8
Vestsjællands Amt
8
Storstrøms Amt
16
Bornholm
2
Fyns Amt
24
Sønderjyllands Amt
5
Ribe Amt
6
Vejle Amt
12
Ringkøbing Amt
10
Århus Amt
29
Viborg Amt
11
Nordjyllands Amt
20
H:S
37
Note:
Når man tæller antal gange den enkelte person har været tvangsindlagt pr. amt
vil dette tal være mindre, end når man opgør dette for hele landet. Dvs. at
antal gange den enkelte person har været tvangsindlagt undervurderes i denne
opgørelse
Med henblik på at belyse dækningen med opsøgende psykoseteams,
sengekapaciteten og udbygningen af distriktspsykiatrien i de enkelte amter/
H:S
har jeg anmodet samtlige amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab om at
besvare
9 spørgsmål.
Svarene viser, at de enkelte amter/ H:S har tilrettelagt den
opsøgende indsats, distriktspsykiatrien m.v. forskelligt, hvorfor det er
svært
at sammenligne tilbudene på tværs af amterne/ H:S. F.eks. oplyser nogle
amter,
at de ikke har opsøgende psykoseteams, jf. den terminologi, der er gængs
indenfor
psykiatrien, men at de har andre udgående tilbud eller andre døgndækkende
behandlings- og støttetilbud. Andre anfører, at de ikke ønsker at oprette
opsøgende psykoseteams eller at der ikke er behov herfor, f.eks. med den
begrundelse, at et eventuelt behov dækkes af et velfungerende samarbejde
imellem distriktspsykiatrien og kommunerne.
Sammenligning på tværs vanskeliggøres endvidere af, at de
enkelte amter/ H:S ikke nødvendigvis har anvendt ens opgørelsesmetoder.
Nedenfor gengives de 9 spørgsmål og de enkelte amters/ H:S´ svar
i oversigtsform.
1, Hvor mange opsøgende psykoseteams fandtes i amtet/ H:S pr.
1. marts 2006?
Amt
Antal psykoseteams
Københavns Amt
0
(Det tilføjes, at der pr. 1. marts
2006 var ét udgående team i Københavns Amt, og at dette team ikke helt er
sammenligneligt med de psykoseteams, der findes i Danmark)
Frederiksborg Amt
0
(Amtet anfører, at amtet ikke har
opsøgende psykoseteams i den terminologi, der i dag benyttes i psykiatrien)
Roskilde Amt
0
(Amtet skriver, at amtet ikke har
ønsket at oprette egentlige opsøgende psykoseteam, og at udadgående ydelser
gives som et led i behandlingen i det omfang sygehuset vurderer, at der er
behov herfor)
Vestsjællands Amt
0
Storstrøms Amt
1
Bornholms Reg.
0
Fyns Amt
0
(Det anføres, at der på Fyn vurderes
ikke at være behov for opsøgende psykoseteams, idet et evt. behov dækkes af
et meget velfungerende samarbejde imellem distriktspsykiatrien og kommunerne)
Sønderjyllands Amt
3
(1 amtsdækkende for tidlig
intervention ved første psykosetegn som herefter følger patienten i mindst 5
år. 2 opsøgende psykoseteams for kroniske, svært sindslidende)
Ribe Amt
1
(og 1 modificeret team)
Vejle Amt
0
(Amtet anfører, at amtet ikke har
opsøgende psykoseteams i den form, som er kendt fra Sønderjyllands Amt, men
en bred vifte af døgndækkende behandlings- og støttetilbud, f.eks. udgående
teams, distriktspsykiatri, herunder med udgående virksomhed, udbygget
socialpsykiatri med opsøgende virksomhed med målgruppe svarende til opsøgende
psykoseteams).
Ringkøbing Amt
0 (
Amtet anfører, at amtet gennem
organiseringen af og tilgangen til psykiatrien i amtet har elementer, der i
høj grad rummer elementerne fra opsøgende psykoseteams, og som på mange måder
kan kaldes et murstensløst psykoseteam)
Århus Amt
0
Viborg Amt
0
Nordjyllands Amt
0
H:S
5
(I budgettet for 2006 er indarbejdet
en udvidelse med 3 nye teams. Herudover etableres i indeværende år yderligere
2 opsøgende teams til henholdsvis dobbeltdiagnosepatienter og
retspsykiatriske patienter. Hertil kommer 3 OPUS-teams i H:S, hvor målgruppen
er unge patienter med debuterende psykose i alderen 18-35 år)
2, Var der pr. 1. marts 2006 fuld geografisk dækning af
opsøgende psykoseteams indenfor amtet/ H:S? Hvis der ikke var fuld geografisk
dækning, oplys da venligst om omfanget af dækningen.
Amt
Geografisk dækning af
opsøgende psykoseteams
Københavns Amt
Det udgående team dækker én
kommune af amtets 18 kommuner
Frederiksborg Amt
-
Roskilde Amt
Amtet anfører, at der
arbejdes med udadgående ydelser i hele amtet
Vestsjællands Amt
-
Storstrøms Amt
Opsøgende psykoseteam har de
4 kommuner på Falster som geografisk afgrænset område (ca. 18,6 pct. af
borgerne i amtet bor på Falster)
Bornholms Reg.
-
Fyns Amt
-
Sønderjyllands Amt
100 pct. dækning for
nydebuterede
50 pct. dækning for kronisk,
svært sindslidende
Ribe Amt
Det opsøgende psykoseteam
dækker Ribe, Bramming, Brørup, vejen, Holsted, Grindsted, Ølgod og Billund
kommune. Psykoseteamet dækker Esbjerg og Fanø kommune.
Vejle Amt
100 pct. dækning af de
tilbud amtet har, jf. dog tabel 1
Ringkøbing Amt
-
Århus Amt
-
Viborg Amt
-
Nordjyllands Amt
-
H:S
Knap 50 pct. af
optageområderne var dækket
3, Er der aldersmæssige begrænsninger i forhold til at blive
omfattet af et tilbud om behandling ved et opsøgende psykoseteam?
Amt
Aldersmæssige begrænsninger for besøg af psykoseteams
Københavns Amt
Tilbuddet fra det udgående team omfatter borgere under 60. Alle hjemmeboende
sindslidende over 60 år tilses af tre gerontoteams.
Frederiksborg Amt
-
Roskilde Amt
Der arbejdes med udgående ydelser i relation til alle aldersgrupper
Vestsjællands Amt
-
Storstrøms Amt
Målgruppen er patienter
over 17 år, der kan betegnes som »svært psykisk syge«
Bornholms Reg.
-
Fyns Amt
-
Sønderjyllands Amt
nej
Ribe Amt
Det opsøgende psykoseteam
varetager behandling af primært yngre psykotiske patienter
Vejle Amt
Der er ikke aldersmæssige
begrænsninger for voksne
Ringkøbing Amt
-
Århus Amt
-
Viborg Amt
-
Nordjyllands Amt
-
H:S
Ja, behandlingstilbuddet er
rettet imod aldersgruppen 18 – 65 år
4, Hvor mange patienter fik i henholdsvis 2004 og 2005 besøg af
et opsøgende psykoseteam?
Amt
Antal patienter, der har haft besøg af et opsøgende psykoseteam
Københavns Amt
I henholdsvis 2004 og 2005
fik 10 – 20 patienter besøg af det udgående team
Frederiksborg Amt
-
Roskilde Amt
Ca. 9 – 10 pct. af
sygehusets ambulante ydelser gives som udadgående ydelser, dvs. i patientens
hjem
Vestsjællands Amt
-
Storstrøms Amt
I 2004 og 2005 var antallet ca. 60
Bornholms Reg.
-
Fyns Amt
-
Sønderjyllands Amt
2004:
85
2005: 160
Ribe Amt
2004:
54
2005:
68
Vejle Amt
-
Ringkøbing Amt
-
Århus Amt
-
Viborg Amt
-
Nordjyllands Amt
-
H:S
500 patienter har været tilknyttet OP-teams ved udgangen af 2004 og
2005
(Det har ikke været muligt at foretage
valide og repræsentative registerudtræk for denne patientgruppe i de
pågældende kalenderår)
5, Hvor mange psykiatriske sengepladser rådede amtets/ H:S´ sygehuse
over pr. 1. marts 2006?
Amt
Antal sengepladser
Københavns Amt
456
Frederiksborg Amt
181
Roskilde Amt
109
Vestsjællands Amt
161
Storstrøms Amt
104
Bornholms Reg.
23
Fyns Amt
229 (voksenpsykiatriske)
Sønderjyllands Amt
125
Ribe Amt
105
Vejle Amt
185
Ringkøbing Amt
86
Århus Amt
273 (10 senge i Randers midlertidigt lukket pga. ombygning)
Viborg Amt
123
Nordjyllands Amt
271
H:S
909
6, Hvor mange psykiatriske sengepladser rådede amtets/H:S´ sygehuse
over pr. indbygger pr. 1. marts 2006?
Amt
Antal sengepladser opgjort
pr. 10.000 indbyggere
Københavns Amt
7
Frederiksborg Amt
4,78
Roskilde Amt
4,6
Vestsjællands Amt
5,3
Storstrøms Amt
4
Bornholms Reg.
5
Fyns Amt
6,2
Sønderjyllands Amt
5
Ribe Amt
4,6
Vejle Amt
5,1
Ringkøbing Amt
3,1
Århus Amt
4
Viborg Amt
5,3
Nordjyllands Amt
5,4
H:S
15,3
7, Hvor mange distriktspsykiatriske enheder fandtes pr. 1.
marts 2006 i amtet/ H:S?
Amt
Antal distriktspsykiatriske
enheder
Københavns Amt
12
Frederiksborg Amt
3
Roskilde Amt
4
Vestsjællands Amt
8
Storstrøms Amt
12
Bornholms Reg.
2
Fyns Amt
7
Sønderjyllands Amt
4 (+ 2 gerontopsykiatriske +
1 ungdomspsykiatrisk +
1 børnepsykiatrisk
enhed)
Ribe Amt
5
Vejle Amt
Amtet har distriktspsykiatri bestående af zonefordelte fuldt
udbyggede behandlingsafdelinger i hver af de 3 geografiske zoner, som amtet
er opdelt i.
Ringkøbing Amt
2
Århus Amt
8 (benævnes
lokalpsykiatriske centre for at betone det tætte samarbejde med den
kommunale, socialpsykiatriske indsats)
Viborg Amt
6
Nordjyllands Amt
9
H:S
13
8, Hvor mange patienter var pr. 1. marts 2006 i behandling i
distriktspsykiatrien i amtet/ H:S?
Amt
Antal patienter i behandling i distriktspsykiatrien
Københavns Amt
2.843
Amtet anfører, at der er en
vis usikkerhed forbundet med tallene, da der ikke nødvendigvis indgår de
samme kriterier for besøgsregistreringerne.
Frederiksborg Amt
850
Roskilde Amt
1.767 (heri ikke
inkluderet
børn og unge)
Vestsjællands Amt
2.410
Storstrøms Amt
2.700
Bornholms Reg.
393
Fyns Amt
1.017
Sønderjyllands Amt
4.000 (ca.)
Ribe Amt
1.403
Vejle Amt
Data ikke tilgængelige
Ringkøbing Amt
1.100 (ca.
Århus Amt
4.900
Viborg Amt
2.190
Nordjyllands Amt
1.001
H:S
3.919 (antal individer med
åbne ambulante forløb på dagen)
9, Hvor mange ambulante besøg blev aflagt i de distriktspsykiatriske
enheder i henholdsvis 2004 og 2005?
Amt
Antal ambulante besøg i distriktspsykiatrien
Københavns Amt
2004:
31.075
2005:
33.052
Amtet anfører, at der er en vis
usikkerhed forbundet med tallene
Frederiksborg Amt
2004:
4.734
2005:
7.939
Roskilde Amt
2004:
26.289
2005:
29.192
Vestsjællands Amt
2004:
24.607
2005:
25.477
Storstrøms Amt
2004:
38.000
2005:
36.000
Bornholms Reg.
2004:
4.367
2005:
5.323
Fyns Amt
2004:
11.613
2005:
12.502
Det anføres, at opgørelsen til og med 2005
gav et skævt billede af det faktiske antal aflagte besøg, da besøg af
kommunalt ansatte distriktspsykiatriske sygeplejersker i Odense ikke er
opgjort i det amtslige registreringssystem. Det korrekte tal formodes at være
markant højere.
Sønderjyllands Amt
2004:
43.300
2005:
46.500
Ribe Amt
2004:
22.429
2005:
21.661
Vejle Amt
2004:
49.856
2005:
52.655
Både for 2004 og 2005 er der tale om
den samlede ambulante aktivitet i amtet
Ringkøbing Amt
2004:
13.107
2005:
15.102
Århus Amt
2004:
46.271
2005:
51.868
Viborg Amt
2004:
17.529
2005:
25.561
Nordjyllands Amt
2004:
20.284
2005:
19.612
H:S
2004: 125.566
2005: 119.833
Spørgsmål 15:
Hvis en patient, der bliver omfattet af reglerne om tvungen
opfølgning, f.eks. klager over det tilbudte socialpsykiatriske tilbud eller
koordinationsplanen, har det så opsættende virkning i forhold til
gennemførelsen af den tvungne opfølgning?
Svar:
Det fremgår af § 13 d, stk. 2 i L 140, at overlægens beslutning
om tvungen opfølgning alene kan indeholde et pålæg til patienten om at møde
op
til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen.
Det følger af § 32, stk. 4 i forslaget, at en klage over en
beslutning om tvungen opfølgning har opsættende virkning, dvs. at den tvungne
opfølgning ikke kan iværksættes, før det psykiatriske patientklagenævn har
behandlet klagen.
Eventuelle klager over andre forhold, herunder eventuelt over
socialpsykiatriske tilbud eller en koordinationsplan, som anført i
spørgsmålet,
har ikke opsættende virkning i forhold til iværksættelsen af en eventuel
beslutning om tvungen opfølgning.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvor mange
psykiatriske patienter, der bliver afvist i den psykiatriske skadestue i 3 af
landets amter, herunder Århus Amt og anføre begrundelsen for afslaget, hvis
det
er muligt.
Svar:
Jeg har anmodet Hovedstadens Sygehusfællesskab, Vejle Amt og
Århus Amt om at fremsende bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.
Alle 3 amter/ H:S anfører, at ingen patienter afvises fra de
psykiatriske skadestuer.
Vejle Amt anfører blandt andet, at amtet ikke afviser psykiatriske
patienter, der henvender sig til psykiatrisk skadestue, men tilbyder
undersøgelse og behandling i det relevante omfang og at det altid er en
vurderingssag, om en person tilhører den psykiatriske målgruppe, og hvilken
konkret behandling, der skal tilbydes.
Århus Amt anfører, at ingen patienter afvises fra psykiatrisk
skadestue og at alle patienter, der henvender sig får mulighed for at tale
med
en læge, som visiterer patienten til en relevant behandling/foranstaltning.
Amtet oplyser, at et begrænset antal patienter har valgt at forlade
skadestuen
inden lægesamtalen/ visitationen.
Hovedstadens Sygehusfællesskab skriver, at psykiatriske
patienter ikke afvises fra de 5 døgnåbne psykiatriske skadestuer i H:S, og at
psykiatriske patienter, der henvender sig eller henvises til de psykiatriske
skadestuer, hurtigst muligt vurderes ved lægesamtale. Efter en sådan
vurdering
visiteres patienterne til den mest hensigtsmæssige behandling.
Spørgsmål 47:
Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de geografiske
områder, hvor man ikke har opsøgende psykoseteams, psykiatriske skadestuer
eller en distriktspsykiatri, der har åbent længere end mellem 8 – 16.
Det bedes
angivet for de enkelte områder, hvilke af de nævnte tilbud man ikke har.
Svar:
Vedrørende dækningen af opsøgende psykoseteams, psykiatriske
skadestuer og distriktspsykiatri kan jeg endvidere henvise til besvarelsen af
spørgsmål 14 og 16.
Jeg har indhentet bidrag fra amterne/H:S til belysning af
dækningen med døgnåbne tilbud i de enkelte amter/H:S. Nedenfor gengives de
enkelte amters/H:S´ svar i oversigtsform:
Oversigt over døgnåbne tilbud i de enkelte amter/H:S
Amt
Døgnåbne tilbud
Københavns Amt
De 12 distriktspsykiatriske centre har åbent i dagtimerne og dækker
geografisk alle 18 kommuner i amtet.
Amtets 4 skadestuer, der geografisk dækker hele amtet, har åbent
hele døgnet.
Derudover har amtets borgere mulighed for at komme i kontakt med
psykiatrisk udrykningstjeneste mellem 16 og 08.00 på hverdage samt hele
døgnet på helligdage og i weekender.
Frederiksborg Amt
Amtet har en psykisk skadestue med døgnåbent, der dækker hele amtet
Roskilde Amt
Alle kommuner i amtet er dækket af en døgnåben psykiatrisk skadestue.
Alle kommuner er dækket af et behandlingstilbud i de distriktspsykiatriske
centre imellem 8 og 16.
Vestsjællands Amt
Amtet er i forhold til psykiatrisk behandling opdelt i 4 geografiske
optageområder. I hvert område er der en almenpsykiatrisk afdeling med åbne
akutte afsnit, som kan modtage patienter døgnet rundt.
Hertil kommer en lukket afdeling, en børne- og ungdomspsykiatrisk
afdeling og retspsykiatrisk afdeling med døgnsenge og akut modtagelse af
patienter døgnet rundt.
Der er ingen psykiatrisk skadestue i amtet.
Pr. 1. marts 2006 er der etableret en psykiatrisk telefonrådgivning,
som er bemandet på hverdage i tidsrummet 8 – 23.
Storstrøms Amt
Der findes en amtsdækkende skadestue med gratis transport fra hele
amtet.
Bortset fra opsøgende psykoseteam har ingen af de
distriktspsykiatriske team døgndækkende indsats.
Bornholm
Bornholms Regionskommune har ikke opsøgende psykoseteams, ingen
psykiatrisk skadestue og ikke åbent efter kl. 16 i distriktspsykiatrien.
Fyns Amt
I Fyns amt har man et amtsdækkende tilbud, idet Psykiatrisk
Skadestue i Odense har døgnåbent. I dagarbejdstiden er der mulighed for
henvendelse
til tre akut teams (I Svendborg til kl. 18)
Sønderjyllands Amt
Amtet anfører, at spørgsmålet ikke kan besvares entydigt. Det
anføres at alle nyudskrevne patienter er dækket af intensive teams, som
følger den enkelte patient så længe, det er nødvendigt.
Alle med nydebuterede psykoser er omfattet af et tilbud fra Tidligt
Interventionsteam (OPUS).
I halvdelen af amtet er alle svært psykisk syge tillige omfattet af
et opsøgende psykoseteam.
Ribe Amt
Amtet har en døgnåben skadestue, der dækker hele amtet.
Amtet her desuden en række distriktspsykiatriske teams og 2 opsøgende
teams, som til sammen dækker hele amtet, men disse har ikke døgnåbent.
Vejle Amt
Vejle amt er opdelt i 3 zoner med hver sin psykiatriske
sygehusafdeling med både stationær (døgnindlæggelse) og ambulant aktivitet i
afdelingerne og decentralt.
Amtet har en akuttelefon, således at personer med akutte problemer
altid kan komme i kontakt med psykiatrien ud over muligheden for at benytte
lægepraksis og lægevagten.
Der er via de socialpsykiatriske døgntilbud i amtet ligeledes
mulighed for hurtig kontakt for personer med psykiatriske problemer
Ringkøbing Amt
I kommunerne rundt om i amtet er etableret lokale akutordninger for
sindslidende udenfor normal arbejdstid. Akutordningerne omfatter dels
telefonordning, dels mulighed for overnatning.
Såfremt der er behov for indlæggelse sker det gennem praktiserende
læge/vagtlægesystemet
Århus Amt
Psykiatrisk skadestue ved Psykiatrisk Hospital i Risskov dækker hele
amtet og har døgnåbent
Viborg Amt
Viborg Amt har ingen opsøgende psykoseteams og ingen psykiatriske
skadestuer.
Amtet har en døgntjeneste, der er rettet imod sindslidende og pårørende,
som uden for normal åbningstid og i weekender her behov for at kunne henvende
sig et sted, hvor de kan få professionel hjælp i en akut opstået
krisesituation.
Der findes desuden to mobilteams, som ikke er åben udenfor almindelig
åbningstid, men de har i begrænset omfang mulighed for at træffe aftaler om
besøg udenfor åbningstiden.
Nordjyllands Amt
Distriktspsykiatrien er fuldt geografisk dækkende, men er kun tilgængelig
i dagarbejdstiden på hverdage.
Der er en amtsdækkende psykiatrisk skadestue, som er tilgængelig
alle dage og hele døgnet.
H:S
Der er i alt 5 døgnåbne psykiatriske skadestuer i H:S, som tilsammen
dækker hele sygehusfællesskabets optageområde
Spørgsmål 67:
Det bedes oplyst, hvilke udenlandske erfaringer med ambulant
tvang, ministeren støtter sig til, herunder f.eks. lovgivning eller
administrative ordninger, hvor man i et eller flere lande har gennemprøvet en
ordning, der er identisk med eller ligner den, der nu foreslås af regeringen.
Der bedes for hvert af de lande, der henvises til, givet en kort redegørelse
for, om ordningen har været en succes, set med faggruppernes og patienternes
øjne.
Svar:
Som anført i min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 64, kan den
ordning med tvungen opfølgning efter udskrivning, der lægges op til i L 140,
efter min opfattelse ikke sammenlignes med udenlandske ordninger om »ambulant
tvang«,
hvor kriterierne for at blive omfattet af ordningerne og indholdet i
ordningerne er forskellige fra det, regeringen foreslår.
Forslaget om tvungen opfølgning efter udskrivning støtter sig
således ikke på udenlandske erfaringer.
Men jeg noteret mig, at der i andre lande, bl.a. Norge, England,
New Zealand, USA og Australien er mulighed for at anvende »ambulant tvang«,
og
at effekten heraf er undersøgt i flere forskellige studier, jf. den
dokumentalistrapport vedrørende blandt andet ambulant tvang, som Rambøll
Management
har udarbejdet i forbindelse med psykiatrilovsundersøgelsen. Til udvalgets
orientering gengiver jeg nedenfor de konklusioner herom, som er optrykt i
Rambølls rapport:
»En randomiseret amerikansk undersøgelse omhandlende 129
alvorligt psykisk syge patienter underlagt ambulant tvang fandt, at
frekvensen
af genindlæggelser faldt med 57 pct. for alle og for gruppen af patienter med
non-affektive psykoser (dvs. overvejende skizofrene patienter) blev
frekvensen
af genindlæggelse reduceret med 72 pct. (Schwartz et al 1999). Undersøgelsen
konkluderede, at ambulant tvang er en effektiv måde at sikre behandling for
svært sindssyge personer, men at det ikke kan erstatte behovet for periodevis
intensiv behandling på et hospital.
Et andet amerikansk studie viste, at for gruppen af svært
psykisk syge reducerede anvendelsen af ambulant tvang risikoen for at blive
hjemløs de første 4 måneder efter udskrivelsen (Compton et al 2003).
En tredje amerikansk undersøgelse så på ambulant tvangs effekt
på at holde svært psykisk syge i behandling efter udskrivelse (Schwartz et al
2001). Patienterne var oprindeligt blevet tvangsindlagt og en undergruppe
blev
beskrevet som havende en sygehistorie, hvor de havde begået alvorlig vold mod
andre. Man sammenlignede en gruppe af patienter, der var underlagt ambulant
tvang i længere tid (mindst ½ år) og fandt, at længerevarende anvendelse af
ambulant tvang bedrede deres psykiske tilstand i forhold til den anden
gruppe.
Studiet fremhæver især, at anvendelse af antipsykotisk behandling i depotform
sikrer, at patienterne forblev i kontakt med sundhedsvæsenet. Samme
studiegruppe
har også undersøgt patienternes holdning til ambulant tvang og fandt hos over
200 patienter, at mere end 76 pct. mente, at ambulant tvang betød, at de med
langt
større sandsynlighed ville møde op til ambulant kontrol, tage den nødvendige
medicin og dermed undgå genindlæggelse (Borum et al 1999).
I en undersøgelse af 85 amerikanske sundhedspersonalers holdning
til ambulant tvang fremgår det, at 78 pct. fandt, at ambulant tvang øgede
sandsynligheden for, at skizofrene patienter forblev i behandling efter
udskrivelse
og at 81 pct. ikke troede, at ambulant tvang ville afholde psykisk syge fra
at
søge hjælp i fremtiden (Schwartz et al 2003). Patienterne selv opfattede i
denne undersøgelse ambulant tvang som en mulig barriere for at søge hjælp,
men
dette gjaldt kun personer, der tidligere havde været tvangsindlagt. Studiet
konkluderer, at vedvarende, uformelt pres til at forblive i behandling efter
udskrivelse forbedrer prognosen og mindsker barrieren mod at søge hjælp.
En randomiseret undersøgelse af patienternes livskvalitet efter
12 måneder med ambulant tvang viste, at patienter underlagt ambulant tvang,
opnåede en højere grad af livskvalitet og færre sygdomssymptomer end
kontrolgruppen (Swanson et al 2003).
En engelsk undersøgelse fra 1991 konkluderede, at ambulant tvang
reducerede graden af farlighed, bedrede patienternes evne til at forblive i
behandling
og nedsatte indlæggelsestiden (Sensky et al 1991).
En amerikansk undersøgelse, hvor man sammenlignede to grupper af
patienter med og uden ambulant tvang kunne ikke påvise nogen forskel hos de
142
individer efter 11 måneder (Steadman et al 2001).
En oversigtsartikel fra 2001 anbefaler anvendelse af ambulant
tvang over for personer med alvorlig psykisk sygdom, idet ordningen nedsætter
risikoen for vold, reducerer antallet af genindlæggelser, øger
sandsynligheden
for at patienten følger behandlingen efter udskrivelse og muligvis nedsætter
risikoen for selvmord hos denne personkreds (Torrey et al 2001).«
Spørgsmål 75:
I debatoplægget fra Rådet for Socialt Udsatte »Mindre tvang i
psykiatrien – et debatoplæg i forbindelse med den kommende revision af
psykiatriloven« beskrives det program, der siden august 2004 er gennemført på
22 psykiatriske afdelinger med det formål at nedbringe brugen af tvang,
herunder
især bæltefikseringer. På den lukkede afdeling på Hvidovre Hospital er det
således lykkedes at få nedbragt antallet af tvangsfikseringer til en
tredjedel,
uden at patienterne er blevet udsat for flere tvangsbehandlinger med
beroligende
medicin. I stedet er patienterne tilbudt samtaler, motion, musik og andre
aktiviteter, uanset hvor dårlige patienterne har været. Vil ministeren stille
et ændringsforslag, der sikrer, at tvangsfiksering alene anvendes, når ingen
andre relevante muligheder – såsom samtaler, motion, musik og andre
terapiformer m. v. – er blevet benyttet eller forsøgt benyttet? I
benægtende
fald anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af et sådant
ændringsforslag.
Svar:
Det følger allerede af psykiatrilovens § 4 om mindste middel
princippet, at tvang ikke må benyttes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger
er tilstrækkelige.
Jeg synes, det er meget positive resultater, som er frembragt i
det nationale kvalitetsprojekt om anvendelse af tvang i psykiatrien, bl.a. på
Hvidovre Hospital. Det viser, hvor vigtigt det er til stadighed at arbejde
med
udvikling af kvaliteten i det kliniske arbejde.
Spørgsmål 78:
Er det ved udformningen af bestemmelserne om patientrådgivere
sikret, at der også udpeges en rådgiver for de patienter, som på den ene side
ikke modsætter sig behandling, men som på den anden side heller ikke er i
stand
til at overskue behandlingen? I dag behandles disse patienter i praksis uden
et
gyldigt samtykke, jf. »Mindre tvang og større kreativitet« af lektor i
sundhedsret Mette Hartlev, Københavns Universitet, i Bedre Psykiatri 2005, 2.
Det ønskes oplyst, om dette problem er løst ved den foreslåede udformning af
bestemmelserne, eller om ministeren i modsat fald vil stille ændringsforslag
herom. I benægtende fald anmodes om teknisk bistand til udformning af et
sådant
ændringsforslag.
Svar:
I den gældende psykiatrilov er tvang defineret som anvendelse af
foranstaltninger, som patienten modsætter sig, jf. lovens § 1, stk. 2.
Lovforslaget definerer tvang som anvendelse af foranstaltninger
for hvilke, der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. lov om patienters
retsstilling, fra 1. januar 2007 sundhedsloven.
Med lovforslagets nye tvangsdefinition bringes psykiatrilovens
grænser for, hvornår der er tale om henholdsvis frivillighed og tvang således
i
overensstemmelse med lov om patienters retsstilling, fra 1. januar 2007
sundhedsloven.
Det sikres hermed, at en foranstaltning i forhold til en
patient, der ikke selv har afgivet et informeret samtykke, betragtes som en
tvangsmæssig foranstaltning, medmindre der foreligger stedfortrædende
samtykke.
Det betyder, at patienter, der, som Mette Hartlev beskriver,
ikke modsætter sig behandling, men som heller ikke er i stand til at overskue
behandlingen, vil få beskikket en patientrådgiver, eftersom indgreb overfor
dem
vil blive betragtet som tvang med den nye tvangsdefinition, i det omfang der
ikke er afgivet samtykke.
Den nye tvangsdefinition vil formentlig medføre en stigning i
antallet af registrerede tvangstilfælde i Sundhedsstyrelsens årlige
tvangsstatistik, idet visse situationer, som i dag vil blive karakteriseret
som
frivillige, i fremtiden vil optræde i statistikken som tvangsindgreb.
Spørgsmål 79:
Der ønskes en vurdering af Rådet for Socialt Udsattes ønske om
indførelse af en behandlingsgaranti på sindslidendeområdet, svarende til hvad
der er gennemført på stofmisbrugerområdet. Er ministeren indstillet på at
stille ændringsforslag i overensstemmelse hermed? I benægtende fald anmodes
om
teknisk bistand til et sådant ændringsforslag.
Svar:
Rådet for Socialt Udsatte skriver i sin årsrapport for 2005, at
en behandlingsgaranti i relation til sindslidende bør drejes i retning af,
hvad
der kan forstås som »garanti for både kvalificeret behandling og omsorg for
hver enkelt bruger«. Hermed ønsker Rådet for Socialt Udsatte at forlade en
automatisk
tænkning af behandling som alene værende den medicinske/lægefaglige
dimension.
Kvalificeret behandling og omsorg har efter Rådets opfattelse et bredere
sigte
med henholdsvis psykologbehandling, psykosocial, socialfaglig såvel som
medicinsk/lægefaglig behandling. Rådet finder, at alle psykisk syge bør
sikres
fri og uhindret adgang til den form for støtte, hjælp og behandling, han/hun
selv mener at have brug for.
En behandlingsgaranti som beskrevet af Rådet for Social Udsatte
er derfor efter min vurdering meget forskellig fra behandlingsgarantien for
stofmisbrugere, som består i en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde
social behandling senest 14 dage efter henvendelse til kommunen.
Psykiatriloven regulerer kun en meget lille del af den
psykiatriske behandling, nemlig i hvilket omfang der må anvendes
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Jeg finder således ikke, at
det
vil være hensigtsmæssigt at indføre en behandlingsgaranti på
sindslidendeområdet i psykiatriloven, hvorfor jeg ikke er indstillet på at
stille et ændringsforslag herom.
Jeg er imidlertid helt enig med Rådet i, at der skal tilbydes en
bred vifte af tilbud til psykiatriske patienter – både i sundhedsvæsenet
og i
det sociale system. Det afgørende for mig er, at der er en sammenhæng i
tilbuddene for de patienter, som har behov for tilbud i både sundhedsvæsenet
og
i det sociale system. Det er bl.a. også derfor, det med sundhedsloven bliver
obligatorisk at indgå aftaler mellem region og kommune om indsatsen for
sindslidende. Det er også derfor, jeg i bemærkningerne til L 140 har
præciseret
forpligtelsen til at udarbejde udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Spørgsmål 83:
I Politikens kronik den 27. februar 2006 »Mere tvang i
psykiatrien«, er blandt andet anført: »Efter nedjustering af antallet af
sengepladser i psykiatrien igennem de sidste årtier – i forbindelse med
indførelse af distriktspsykiatrien – er der i perioder massive problemer
med
overbelægning på de psykiatriske afdelinger rundt omkring på landets
sygehuse.
Set i det lys er det klart, at man må frygte, at indførelsen af ambulant
tvang
vil føre til eksperimenterende udskrivninger i pressede situationer. Ligesom
man kan frygte, at de patienter, der betragtes som særligt »besværlige« vil
blive udskrevet før tid sammen med et krav om ambulant tvangsbehandling.« Der
anmodes om ministerens kommentar hertil. I besvarelsen bedes endvidere oplyst
udviklingen i antal sengepladser siden 1985 og overbelægningssituationen.
Svar:
Spørgsmålet om, hvorvidt en patient skal behandles under
indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, eller om vedkommende eventuelt kan
behandles ambulant, beror som anført ved besvarelsen af spørgsmål 43 og 74 på
et sundhedsfagligt skøn. Spørgsmålet om, hvorvidt en patient er »besværlig«
kan
selvfølgelig ikke indgå i denne vurdering. Jeg deler således ikke den skepsis
i
forhold til landets psykiatriske overlæger, som spørgsmålet afspejler, og har
tillid til, at der ikke »foretages eksperimenterende udskrivninger«.
Som jeg blandt andet ved besvarelsen af spørgsmål 38 og 43 har
understreget, gælder psykiatrilovens overordnede og grundlæggende princip om
mindste middel også i forhold til beslutninger om tvungen opfølgning efter
udskrivning. Dette indebærer, at den behandlingsansvarlige overlæge til
stadighed har ansvaret for at anvende den mindst indgribende foranstaltning i
forhold til den enkelte patient. Heraf følger også, at tvungen opfølgning
ikke
kan sættes i værk som alternativ til en indlæggelse.
For så vidt angår udviklingen i antallet af sengepladser og
belægningsprocenten kan jeg henvise til nedenstående oversigt, som
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Årene 1985 og 1986 er ikke medtaget på
grund
af store strukturelle ændringer i disse år. Opgørelsen i disse år medtager
sengepladser ved psykiatriske plejehjem og er derfor ikke sammenlignelige med
de efterfølgende år.
Tabel: Sengepladser og belægningsprocenter på psykiatriske specialer
fra 1987 til 2004
År
Normerede
sengepladser
Belægningsprocent
1987
5.893
85,0
1988
5.639
83,8
1989
5.209
84,8
1990
4.906
85,6
1991
4.728
85,1
1992
4.338
90,0
1993
4.242
92,4
1994
4.259
92,9
1995
4.204
90,1
1996
4.209
91,0
1997
4.161
94,9
1998
4.125
95,3
1999
4.148
95,3
2000
4.001
96,0
2001
3.990
94,3
2002
3.879
93,9
2003
3.756
93,4
2004
3.559
94,3
Spørgsmål 99:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, der giver patienten ret til psykoterapibehandling i
forbindelse med indlæggelse. Ændringsforslaget bedes udformet således, at der
ikke er tale om en ubegrænset adgang til psykoterapi for patienten, men
således
at omfanget af den ydede psykoterapi fastsættes på et rimeligt niveau.
Svar:
Jeg er naturligvis indstillet på at yde teknisk bistand til
udformning af de ændringsforslag, som udvalgets behandling af lovforslaget
måtte føre frem til.
Efter den gældende bestemmelse i psykiatrilovens § 2, skal
sygehusmyndigheden med henblik på i videst muligt at forebygge tvang tilbyde
sygehusophold, behandling og pleje, som svarer til god psykiatrisk
sygehusstandard.
I L 140 foreslår jeg, at denne bestemmelse blandt andet udbygges ved, at
ordet
»omsorg« kommer til at fremgå af bestemmelsen.
De faglige tilgængelige behandlingsmetoder omfatter overordnet:
–
Biologiske, herunder
psykofarmakologiske behandlingsmetoder
–
Samtalebaserede,
herunder psykoterapeutiske såvel psykodynamiske som kognitive
behandlingsmetoder
og
–
Psykosociale, herunder
miljøterapeutiske behandlingsmetoder.
Disse metoder supplerer hinanden med forskellig vægt i
behandlingen af den enkelte patient afhængig af dennes sygdom og
problemstilling
i øvrigt.
Der foregår løbende en faglig udvikling, dokumentation og
evidensindhentning vedrørende værdi og effektivitet af forskellige
behandlingsformer i relation til forskellige psykiske lidelser.
Den faglige udvikling er således dynamisk over tid.
Videnskabelige artikler, kliniske vejledninger, referenceproprammer og
lignende
opsummerer de faglige anbefalinger for, hvad der på et givet tidspunkt må
anses
for god nutidig faglig standard af behandling i relation til forskellige
psykiske sygdomme.
Formuleringen i Psykiatrilovens § 2 om god psykiatrisk sygehusstandard
tilgodeser at patienterne på ethvert tidspunkt kan tilbydes den
sundhedsfagligt
relevante behandling i overensstemmelse med denne udvikling og
vidensindhentningen
på området.
Hvilken konkret behandling, pleje og omsorg, der skal tilbydes
den enkelte psykiatriske patient, herunder evt. psykoterapeutisk behandling,
beror således, som for alle andre patienter i sygehusvæsenet, hvad enten
patienten lider af en legemlig lidelse eller en psykisk lidelse, på en
konkret
sundhedsfaglig vurdering.
Jeg kan på denne baggrund ikke støtte et ændringsforslag, som
specifikt giver patienten ret til en bestemt type faglig behandling f.eks.
psykoterapeutisk behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 140 Retsinformation · 25. januar 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.) Retsinformation · 12. juli 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Vejledning om registrering af tvang m.v. i psykiatrien Retsinformation · 30. marts 2023
- Inspektion af Psykiatrisk Center Ballerup den 8. oktober 2010 Retsinformation · 21. december 2013
- Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland Herning og Viborg den 16. og 17. juni 2010 Retsinformation · 9. november 2012