Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indsats for sikring og forbedring af udenlandske kvinders rettigheder

2003/1 BSF 99Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. december 2003 af

Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Elisabeth Arnold (RV) og

Marianne Jelved (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om indsats for sikring og forbedring af udenlandske kvinders

rettigheder

Folketinget opfordrer regeringen til at tage følgende

initiativer til sikring og forbedring af voldsramte udenlandske kvinders

rettigheder:

1.

Udenlandske

kvindelige statsborgere uden varig opholdstilladelse, som kan dokumentere, at

de har været udsat for vold i ægteskabet, og at volden har været medvirkende

til ægteskabets ophør, skal i alle tilfælde bevare deres midlertidige

opholdsgrundlag i Danmark efter ægteskabets ophør.

2.

Alle

familiesammenførte skal, uanset at familien er selvforsørgende, deltage i

danskundervisning og øvrige integrationsforløb som betingelse for at få

opholdstilladelsen forlænget.

3.

På alle

integrationsforløb skal oplysningsindsatsen forbedres over for udenlandske

kvindelige statsborgere vedrørende deres rettigheder og muligheder, hvis

de er udsat for vold i hjemmet.

4.

Udenlandske

kvindelige statsborgere, som henvender sig til politiet, på en skadestue

eller

til andre offentlige myndigheder som følge af vold i hjemmet, skal sikres en

Læs alt

uvildig bisidder og tolk, som ikke må være et familiemedlem til den

voldsramte.

5.

Der skal iværksættes

en oplysningsindsats over for politiet og relevant personale i

sundhedsvæsenet

med henblik på at indskærpe deres forpligtelse til at dokumentere kvindens

fysiske og psykiske tilstand ved henvendelser som følge af vold. Politi og

sundhedspersonale skal ligeledes oplyse kvinden om vigtigheden af at få

kopi af denne dokumentation.

Bemærkninger til forslaget

Et gammelt ordsprog taler om at vælge mellem pest og

kolera. Som situationen er i dag, må udenlandske kvinder, som ikke har fået

varig opholdstilladelse, men til gengæld tæsk af deres samlever, vælge mellem

at vende tilbage til den voldelige ægtefælle eller at forlade Danmark til

fordel for en uvis skæbne i et hjemland, som de måske ikke har den store

tilknytning til, og hvor de f.eks. ikke har mulighed for at forsørge deres

børn, hvis de overhovedet får dem med ud af landet. Meget tyder på, at de

fleste udenlandske kvinder derfor fastholdes i et voldeligt samliv, fordi de

i

høj grad frygter konsekvenserne af at blive udvist. Det er forslagsstillernes

opfattelse, at staten dermed bidrager til overgreb mod og tortur af

kvinderne.

Forslagsstillerne ønsker desuden at gøre opmærksom på, at

udlændingelovgivningen modarbejder bekæmpelsen af kriminalitet i Danmark. En

udenlandsk kvinde, som er gift med en kriminel ægtefælle, vil ikke turde

melde

det kriminelle forhold til politiet. Hvis manden dømmes og kommer i fængsel,

vil hun nemlig med stor sandsynlighed selv blive straffet med en udvisning.

Det

er ikke fremmende for opklaring af kriminelle forhold.

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 126 fra folketingsåret 2002-03, jf. Folketingets

forhandlinger side 8533 og 10538, tillæg A side 6319 og 6321 samt tillæg B

side

1752.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1.

I dag

bliver to ud af tre udenlandske kvinder (147 ud af 219 afgørelser) sendt ud

af

Danmark, hvis de har forladt deres mand på grund af vold, før de har opnået

varig opholdstilladelse. To ud af tre kvinder, som forlader deres voldelige

mænd, må altså også forlade Danmark.

Dette sker på trods af, at udlændingeloven faktisk

indeholder gode muligheder for, at disse kvinder kunne blive i Danmark, hvis

de ønskede det.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 7, at

udlændingemyndighederne ved vurderingen af, om en opholdstilladelse skal

inddrages ved samlivsophør, skal tage særlige hensyn til, om den pågældende

har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Landsorganisation af

Kvindekrisecentre i Danmark (LOKK) i november 2003 søgte 219 kvinder om

opholdstilladelse på baggrund af § 19, stk. 7, i perioden fra 1.1. 1998 til

26.10. 2002. Af disse 219 kvinder fik 147 kvinder inddraget deres

opholdstilladelse og måtte derfor forlade Danmark.

Årsagen til, at så mange kvinder fik deres

opholdstilladelse inddraget, skal måske findes i, at det åbenbart ikke er

tilstrækkeligt, at kvinden påviser, at volden har fundet sted.

Således har integrationsministeren gjort det meget klart

over for Folketinget (jf. svar på spørgsmål nr. S 324, Folketingstidende

2002-03, forhandlingerne side 985), at det, at kvinden har været udsat for

overgreb, på ingen måde er tilstrækkelig grund til, at hun får lov til at

blive.

Integrationsministeren skriver:

»Det forhold, at en udlænding har været udsat for overgreb,

der har ført til ophævelse af samlivet, vil ikke i sig selv være

tilstrækkeligt

til, at opholdstilladelsen ikke inddrages eller forlænges, hvis der i øvrigt

ikke i sagen foreligger andre forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, stk.

1, der kan medføre, at opholdstilladelsen ikke skal inddrages. En udlænding,

der f.eks. alene har opholdt sig i Danmark i meget kort tid og ikke har anden

tilknytning her til landet end ægtefællen, vil således ikke kunne undgå en

inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse, uanset at

det kan dokumenteres, at den pågældende har været udsat for vold, der har

ført

til ophævelse af samlivet.«

Forslagsstillerne

mener, at denne situation er aldeles uacceptabel, og at den må og skal

ændres.

Først og fremmest er det nødvendigt med en mildere fortolkning af § 26, stk.

1.

Juraprofessor Jens Vedsted Hansen fra Aarhus Universitet

udtalte i forbindelse med en artikel om voldsramte udenlandske kvinder

(Berlingske Tidende den 8. september 2002), at han har konstateret en

udpræget

modvilje i Udlændingestyrelsen mod at benytte voldsbestemmelsens muligheder

for

at lade kvinderne beholde deres opholdstilladelse. »Det har ind imellem ført

til nogle fortolkningsøvelser, der var lodret uholdbare«, siger han og

tilføjer: »Det er f.eks. ikke holdbart at stille særlige beviskrav for en

årsagssammenhæng mellem volden og ægteskabets ophør. Hvis der er dokumenteret

vold, og samlivet ophører i forbindelse hermed, må der være en formodning

for,

at det skyldes volden.«

I den sammenhæng er det afgørende, at myndighederne er

opmærksomme på voldsparagraffens »bredde« og på, at den også omfatter psykisk

vold i form af terror og trusler. Som eksempel kan nævnes, at en del af de

voldsramte udenlandske kvinder har været udsat for udbredt seksuelt misbrug,

f.eks. i form af »udlån« til venner og bekendte.

Forslagsstillerne anmoder om, at regeringen indskærper over

for Udlændingestyrelsen, at når styrelsen skal vurdere, om en kvinde har

været udsat for vold, skal der tages udgangspunkt i FN’s definition af

vold mod

kvinder, således som den er formuleret i FN’s deklaration 48/104,

Declaration

on the elimination of Violence against Women, fra generalforsamlingens 85.

plenarmøde og uddybet i Platform for Action fra Beijingkonferencen 1995.

Hertil kommer, at det er helt urimeligt, at en udenlandsk

kvinde, som har den nødvendige dokumentation for vold i ægteskabet, alligevel

ikke får mulighed for at blive i Danmark under henvisning til hendes

manglende

»tilknytning«, hendes manglende danskkundskaber m.m. Kvinden har jo kun

opholdt

sig i Danmark, fordi hun er blevet gift med en herboende mand, som så efter

et

stykke tid viser sig at være voldelig. Sat på spidsen vil hun være nødt til

at

leve med volden i flere år, hvis hun skal opfylde det særskilte krav om

tilknytning til Danmark.

Samtidig er det nødvendigt, at myndighederne viser

forståelse for, at det netop kan være en konsekvens af et voldeligt ægteskab,

at kvinden ikke har lært dansk. Således dokumenterer LOKK, at flere kvinder

nægtes tilladelse til at deltage i integrations- og sprogkurser af deres

herboende mænd.

Ad 2, 3, 4 og 5

.

Der

Der er altså forskellige grunde til, at disse kvinder ikke får lov til at

blive, nemlig at de ikke er i stand til i tilstrækkelig grad at dokumentere,

at

de har været udsat for vold, og at deres tilknytning til Danmark er for ringe

til, at de kan få lov til at blive, selv om volden er dokumenteret.

Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at den vigtigste

grund til afslag er den manglende dokumentation af volden.

At den dokumentation kan være svær at skaffe, skyldes først

og fremmest, at de udenlandske kvinder ofte ikke kender deres rettigheder, at

de ikke tør rette henvendelse til de danske myndigheder, og at de ikke kender

til vigtigheden af den skriftlige dokumentation. Det er på denne baggrund, at

forslagsstillerne anbefaler, at alle udenlandske kvinder, uanset om familien

er

selvforsørgende, skal deltage i et dansk- og integrationskursus, samt at

disse

kurser aktivt søger at oplyse de udenlandske kvinder om deres rettigheder i

Danmark.

Hertil kommer, at de danske myndigheder og det offentlige

sundhedsvæsen desværre ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, hvor vigtigt det

er for kvinderne at få dokumentationen i form af politirapporter eller f.eks.

skadestueanmeldelser. Det er således nødvendigt med en udvidet oplysning til

alle relevante myndigheder om vigtigheden af at samle dokumentation og om den

støtte, særligt udenlandske ofre for hustruvold har behov for.

Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at det danske

samfund har en forpligtelse til at sikre de udenlandske voldsramte kvinder en

anstændig tilværelse her i landet, når deres – ofte danske – mænd

på det

groveste har misbrugt kvindernes tillid.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth Gerner Nielsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om indsats til sikring og forbedring af udenlandske

kvinders rettigheder.

(Beslutningsforslag nr. B 99).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter