Forslag til folketingsbeslutning om indsats for sikring og forbedring af udenlandske kvinders rettigheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. december 2003 af
Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Elisabeth Arnold (RV) og
Marianne Jelved (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om indsats for sikring og forbedring af udenlandske kvinders
rettigheder
Folketinget opfordrer regeringen til at tage følgende
initiativer til sikring og forbedring af voldsramte udenlandske kvinders
rettigheder:
1.
Udenlandske
kvindelige statsborgere uden varig opholdstilladelse, som kan dokumentere, at
de har været udsat for vold i ægteskabet, og at volden har været medvirkende
til ægteskabets ophør, skal i alle tilfælde bevare deres midlertidige
opholdsgrundlag i Danmark efter ægteskabets ophør.
2.
Alle
familiesammenførte skal, uanset at familien er selvforsørgende, deltage i
danskundervisning og øvrige integrationsforløb som betingelse for at få
opholdstilladelsen forlænget.
3.
På alle
integrationsforløb skal oplysningsindsatsen forbedres over for udenlandske
kvindelige statsborgere vedrørende deres rettigheder og muligheder, hvis
de er udsat for vold i hjemmet.
4.
Udenlandske
kvindelige statsborgere, som henvender sig til politiet, på en skadestue
eller
til andre offentlige myndigheder som følge af vold i hjemmet, skal sikres en
Læs alt
uvildig bisidder og tolk, som ikke må være et familiemedlem til den
voldsramte.
5.
Der skal iværksættes
en oplysningsindsats over for politiet og relevant personale i
sundhedsvæsenet
med henblik på at indskærpe deres forpligtelse til at dokumentere kvindens
fysiske og psykiske tilstand ved henvendelser som følge af vold. Politi og
sundhedspersonale skal ligeledes oplyse kvinden om vigtigheden af at få
kopi af denne dokumentation.
Bemærkninger til forslaget
Et gammelt ordsprog taler om at vælge mellem pest og
kolera. Som situationen er i dag, må udenlandske kvinder, som ikke har fået
varig opholdstilladelse, men til gengæld tæsk af deres samlever, vælge mellem
at vende tilbage til den voldelige ægtefælle eller at forlade Danmark til
fordel for en uvis skæbne i et hjemland, som de måske ikke har den store
tilknytning til, og hvor de f.eks. ikke har mulighed for at forsørge deres
børn, hvis de overhovedet får dem med ud af landet. Meget tyder på, at de
fleste udenlandske kvinder derfor fastholdes i et voldeligt samliv, fordi de
i
høj grad frygter konsekvenserne af at blive udvist. Det er forslagsstillernes
opfattelse, at staten dermed bidrager til overgreb mod og tortur af
kvinderne.
Forslagsstillerne ønsker desuden at gøre opmærksom på, at
udlændingelovgivningen modarbejder bekæmpelsen af kriminalitet i Danmark. En
udenlandsk kvinde, som er gift med en kriminel ægtefælle, vil ikke turde
melde
det kriminelle forhold til politiet. Hvis manden dømmes og kommer i fængsel,
vil hun nemlig med stor sandsynlighed selv blive straffet med en udvisning.
Det
er ikke fremmende for opklaring af kriminelle forhold.
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 126 fra folketingsåret 2002-03, jf. Folketingets
forhandlinger side 8533 og 10538, tillæg A side 6319 og 6321 samt tillæg B
side
1752.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1.
I dag
bliver to ud af tre udenlandske kvinder (147 ud af 219 afgørelser) sendt ud
af
Danmark, hvis de har forladt deres mand på grund af vold, før de har opnået
varig opholdstilladelse. To ud af tre kvinder, som forlader deres voldelige
mænd, må altså også forlade Danmark.
Dette sker på trods af, at udlændingeloven faktisk
indeholder gode muligheder for, at disse kvinder kunne blive i Danmark, hvis
de ønskede det.
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 7, at
udlændingemyndighederne ved vurderingen af, om en opholdstilladelse skal
inddrages ved samlivsophør, skal tage særlige hensyn til, om den pågældende
har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Landsorganisation af
Kvindekrisecentre i Danmark (LOKK) i november 2003 søgte 219 kvinder om
opholdstilladelse på baggrund af § 19, stk. 7, i perioden fra 1.1. 1998 til
26.10. 2002. Af disse 219 kvinder fik 147 kvinder inddraget deres
opholdstilladelse og måtte derfor forlade Danmark.
Årsagen til, at så mange kvinder fik deres
opholdstilladelse inddraget, skal måske findes i, at det åbenbart ikke er
tilstrækkeligt, at kvinden påviser, at volden har fundet sted.
Således har integrationsministeren gjort det meget klart
over for Folketinget (jf. svar på spørgsmål nr. S 324, Folketingstidende
2002-03, forhandlingerne side 985), at det, at kvinden har været udsat for
overgreb, på ingen måde er tilstrækkelig grund til, at hun får lov til at
blive.
Integrationsministeren skriver:
»Det forhold, at en udlænding har været udsat for overgreb,
der har ført til ophævelse af samlivet, vil ikke i sig selv være
tilstrækkeligt
til, at opholdstilladelsen ikke inddrages eller forlænges, hvis der i øvrigt
ikke i sagen foreligger andre forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, stk.
1, der kan medføre, at opholdstilladelsen ikke skal inddrages. En udlænding,
der f.eks. alene har opholdt sig i Danmark i meget kort tid og ikke har anden
tilknytning her til landet end ægtefællen, vil således ikke kunne undgå en
inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse, uanset at
det kan dokumenteres, at den pågældende har været udsat for vold, der har
ført
til ophævelse af samlivet.«
Forslagsstillerne
mener, at denne situation er aldeles uacceptabel, og at den må og skal
ændres.
Først og fremmest er det nødvendigt med en mildere fortolkning af § 26, stk.
1.
Juraprofessor Jens Vedsted Hansen fra Aarhus Universitet
udtalte i forbindelse med en artikel om voldsramte udenlandske kvinder
(Berlingske Tidende den 8. september 2002), at han har konstateret en
udpræget
modvilje i Udlændingestyrelsen mod at benytte voldsbestemmelsens muligheder
for
at lade kvinderne beholde deres opholdstilladelse. »Det har ind imellem ført
til nogle fortolkningsøvelser, der var lodret uholdbare«, siger han og
tilføjer: »Det er f.eks. ikke holdbart at stille særlige beviskrav for en
årsagssammenhæng mellem volden og ægteskabets ophør. Hvis der er dokumenteret
vold, og samlivet ophører i forbindelse hermed, må der være en formodning
for,
at det skyldes volden.«
I den sammenhæng er det afgørende, at myndighederne er
opmærksomme på voldsparagraffens »bredde« og på, at den også omfatter psykisk
vold i form af terror og trusler. Som eksempel kan nævnes, at en del af de
voldsramte udenlandske kvinder har været udsat for udbredt seksuelt misbrug,
f.eks. i form af »udlån« til venner og bekendte.
Forslagsstillerne anmoder om, at regeringen indskærper over
for Udlændingestyrelsen, at når styrelsen skal vurdere, om en kvinde har
været udsat for vold, skal der tages udgangspunkt i FN’s definition af
vold mod
kvinder, således som den er formuleret i FN’s deklaration 48/104,
Declaration
on the elimination of Violence against Women, fra generalforsamlingens 85.
plenarmøde og uddybet i Platform for Action fra Beijingkonferencen 1995.
Hertil kommer, at det er helt urimeligt, at en udenlandsk
kvinde, som har den nødvendige dokumentation for vold i ægteskabet, alligevel
ikke får mulighed for at blive i Danmark under henvisning til hendes
manglende
»tilknytning«, hendes manglende danskkundskaber m.m. Kvinden har jo kun
opholdt
sig i Danmark, fordi hun er blevet gift med en herboende mand, som så efter
et
stykke tid viser sig at være voldelig. Sat på spidsen vil hun være nødt til
at
leve med volden i flere år, hvis hun skal opfylde det særskilte krav om
tilknytning til Danmark.
Samtidig er det nødvendigt, at myndighederne viser
forståelse for, at det netop kan være en konsekvens af et voldeligt ægteskab,
at kvinden ikke har lært dansk. Således dokumenterer LOKK, at flere kvinder
nægtes tilladelse til at deltage i integrations- og sprogkurser af deres
herboende mænd.
Ad 2, 3, 4 og 5
.
Der
Der er altså forskellige grunde til, at disse kvinder ikke får lov til at
blive, nemlig at de ikke er i stand til i tilstrækkelig grad at dokumentere,
at
de har været udsat for vold, og at deres tilknytning til Danmark er for ringe
til, at de kan få lov til at blive, selv om volden er dokumenteret.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at den vigtigste
grund til afslag er den manglende dokumentation af volden.
At den dokumentation kan være svær at skaffe, skyldes først
og fremmest, at de udenlandske kvinder ofte ikke kender deres rettigheder, at
de ikke tør rette henvendelse til de danske myndigheder, og at de ikke kender
til vigtigheden af den skriftlige dokumentation. Det er på denne baggrund, at
forslagsstillerne anbefaler, at alle udenlandske kvinder, uanset om familien
er
selvforsørgende, skal deltage i et dansk- og integrationskursus, samt at
disse
kurser aktivt søger at oplyse de udenlandske kvinder om deres rettigheder i
Danmark.
Hertil kommer, at de danske myndigheder og det offentlige
sundhedsvæsen desværre ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, hvor vigtigt det
er for kvinderne at få dokumentationen i form af politirapporter eller f.eks.
skadestueanmeldelser. Det er således nødvendigt med en udvidet oplysning til
alle relevante myndigheder om vigtigheden af at samle dokumentation og om den
støtte, særligt udenlandske ofre for hustruvold har behov for.
Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at det danske
samfund har en forpligtelse til at sikre de udenlandske voldsramte kvinder en
anstændig tilværelse her i landet, når deres – ofte danske – mænd
på det
groveste har misbrugt kvindernes tillid.
Skriftlig fremsættelse
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om indsats til sikring og forbedring af udenlandske
kvinders rettigheder.
(Beslutningsforslag nr. B 99).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indsats til sikring og forbedring af udenlandske kvinders rettigheder Retsinformation · 3. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indsats for sikring og forbedring af udenlandske kvinders rettigheder Retsinformation · 25. maj 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indsats til sikring og forbedring af udenlandske kvinders rettigheder Retsinformation · 11. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om styrket indsats mod tvangsægteskaber, bedre vilkår for integration af udenlandske ægtefæller og forenklede regler for familiesammenføring Retsinformation · 3. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om voldsramte udenlandske kvinder Retsinformation · 13. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7 Retsinformation · 26. februar 2025