Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

2003/1 BTL 62Betænkning over lovforslagFolketinget23. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af

skat

ved kulbrinteindvinding

(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for

aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og

bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.

behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lov- og beslutningsforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B

7 om indgåelse af aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og

erhvervsministeren

og A.P. Møller – Mærsk A/S og lovforslag nr. L 48 om implementering af

samme

aftale, som har været behandlet i Det Energipolitiske Udvalg. En række bilag

til forslagene er således blevet parallelomdelt.

Optryk af bilag til B 7 og L 62, herunder

Læs alt

spørgsmål til ministre og disses svar herpå

Efter ønske fra S, SF og EL er der optrykt en række spørgsmål

til de to ministre og disses svar herpå samt øvrige bilag til forslagene.

Spørgsmålene og svarene og andre bilag vedrørende forslagene er på grund af

disses indbyrdes sammenhæng optrykt samlet som bilag til betænkningen over B

7.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 31. oktober 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 67. Den 6. november 2003 og den 13.

november

2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 106 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra spørgsmål 104-106,

der af udvalget forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, S, DF, KF, RV og

KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at

Socialdemokratiet har lagt et stort arbejde i at få belyst alle fordele og

ulemper ved Nordsøaftalen. Det er naturligvis afgørende at kende alle

aspekter

af en så vigtig aftale.

Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet

aftale, der forlænger bevillingen og sikrer en højere statslig andel af

gevinsterne. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig primært til

kompensationsbestemmelsen.

Aftalen vil uden tvivl medføre et større statsligt provenu frem

til 2012 end en fortsættelse af det eksisterende regelsæt. Den hidtidige

eneretsbevilling til A. P. Møller – Mærsk A/S udløber den 8. juli 2012.

Eneretsbevillingen er med aftalen forlænget med 30 år frem til 8. juli 2042.

Socialdemokratiet er tilhænger af en aftaleløsning med

bevillingshaveren, hvis den kan sikre staten en andel af værdien af olie- og

gasforekomsterne i Danmarks undergrund, som afspejler, at undergrunden

tilhører

den danske befolkning. Socialdemokratiet har også været indstillet på at

forlænge

koncessionen som et led i en samlet aftaleløsning.

I de kontakter, der har været mellem Socialdemokratiet og

regeringen under forhandlingsforløbet, har vi således tilsluttet os en

aftaleløsning, såfremt der kunne nås et tilfredsstillende resultat. Alle

kontakter har været mundtlige, og uden at der på noget tidspunkt er udleveret

materiale, som kunne danne baggrund for en substansmæssig vurdering af

forhandlingernes indhold.

Desværre har regeringen valgt at afslutte forhandlingerne med indgåelse

af en egentlig aftale, hvor Folketinget enten skal tilslutte sig aftalen i

dens

helhed eller forkaste hele aftalen.

Socialdemokratiets vurdering af aftalen er – efter en nøje

gennemgang med et stort antal spørgsmål i Folketingets Energipolitiske Udvalg

og Folketingets Skatteudvalg:

-

Arkitekturen og

opbygningen af regelsættet for kulbrinteindvindingen er i sit hovedindhold

tilfredsstillende

og følger de hovedretningslinjer, som var anbefalet af Socialdemokratiet. Dog

havde vi ønsket en aftale med virkning allerede fra indkomståret 2003.

-

Det er

tilfredsstillende, at staten allerede fra starten opnår en 20 pct.-andel af

overskuddet.

-

Det er

tilfredsstillende, at kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct.

-

De aftalte

overgangsordninger forekommer meget gunstige for DUC.

-

En fast

kulbrinteskatteprocent på 52 forekommer meget gunstig ved store indvindinger.

Ingen kan med nogen sikkerhed forudsige udviklingen frem til 2042.

-

Det er

utilfredsstillende, at staten ikke indgår på lige fod som bevillingshaver med

20 pct. som i øvrige danske koncessioner.

-

Det er endvidere

utilfredsstillende, at staten først bliver medejer af DUC fra 2012 med de

rettigheder

og muligheder, som et medejerskab giver i forhold til en

overskudsdelingsordning.

-

Det er

utilfredsstillende, at rørledningsafgiften reelt afskaffes allerede fra 2004,

hvor den fuldt ud kan modregnes i kulbrinteskatten.

Aftalens hovedproblem

Bortset fra ovennævnte elementer i aftalen er der to forhold,

som er helt afgørende:

For det første

Det har været umuligt under udvalgsbehandlingen at skabe sig et

tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede konsekvenser af aftalen

mellem regeringen og A. P. Møller – Mærsk A/S.

Det er ikke en opfattelse, som vi står alene med. Vismændene har

i deres seneste rapport fra november 2003 udtalt:

»Det er imidlertid uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret

deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A. P.

Møller

– Mærsk A/S og samfundet. I princippet tilhører ressourcerne samfundet,

og

olieselskabet skal have en normal aflønning af den investerede kapital

inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne.

De oplysninger, der er offentliggjort i

forbindelse med indgåelse af aftalen, gør det ikke muligt at vurdere, om

dette

er tilfældet i den indgåede aftale.«

(Socialdemokratiets fremhævning).

Regeringen har nægtet at give Folketinget de nødvendige

økonomiske baggrundsoplysninger, så uafhængige eksperter kan vurdere de

økonomiske konsekvenser af aftalen.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har ligeledes – og helt

usædvanligt – nægtet at holde en høring i Folketinget om de økonomiske

konsekvenser af aftalen, hvor uafhængige eksperter kunne give deres vurdering

af aftalen.

På den baggrund har det bl.a. været umuligt at gennemskue, om de

forudsætninger og de sammenligningsscenarier, som regeringen bygger hele sin

argumentation på, er realistiske og giver et retvisende billede af aftalen.

For det andet

Mest alvorligt er det dog, at aftalens kompensationsbestemmelse

reelt afskaffer Folketingets ret til at udskrive skatter og afgifter helt

frem

til 2042, såfremt disse ikke er generelle og derfor specifikt belaster

kulbrinteindvindingen.

Under udvalgsarbejdet er det oplyst, at kompensationsbeløbet til

DUC vil udgøre ca. 40 mia. kr. i løbende priser (22 mia. kr. i nutidsværdi)

under regeringens egne forudsætninger. Det indebærer, at såfremt Folketinget

vedtager skatte- og afgiftslove, som specielt berører DUC’s olie- og

gasudvinding

i Nordsøen, skal staten kompensere DUC med de 40 hhv. 22 mia. kr., inden der

opstår en nettogevinst til samfundskassen.

Mindst lige så alvorligt er det, at kompensationsklausulen er

udformet uden nogen sikkerhed for, at vi kan opretholde den forudsatte

samfundsmæssige andel fra indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Såfremt

Folketinget f.eks. ser sig nødsaget til at sænke den generelle

selskabsbeskatning, opstår et tab, som ikke kan kompenseres. Folketinget vil

ikke i den situation kunne forhøje kulbrinteskatten for at sikre sig en

uændret

andel fra olie- og gasindvindingen, uden at der kan rejses krav om fuld

kompensation.

Ligeledes afskærer kompensationsbestemmelsen Folketinget fra at

hjemtage en rimelig samfundsandel fra olie- og gasindvindingen, såfremt

aftalens forudsætninger ændrer sig fundamentalt. Det gælder, uanset om

baggrunden er uforudsete store fund i den danske undergrund eller dramatiske

ændringer i prisudviklingen på olie og gas frem til 2042.

Selv direkte fejl og huller i den lovgivning, som nu

gennemføres, vil der være særdeles begrænsede muligheder for at Folketinget

kan

rette uden at blive mødt med krav om økonomisk kompensation fra DUC.

Kompensationsbestemmelsen, som den nu er afdækket, indebærer

således en helt uacceptabel begrænsning af Folketingets ret til at udskrive

skatter

og afgifter. Derfor bliver konsekvensen af Folketingets vedtagelse af B 7, at

Folketingets flertal i december 2003 med sin beslutning vil indskrænke

kommende

Folketings handlemuligheder helt frem til 2042. Reelt sættes borgernes

stemmeafgivning

ud af kraft på dette område i de kommende 39 år.

Aftalen skal notificeres og tiltrædes af Europa-Kommissionen.

Der vil i den forbindelse være væsentlige spørgsmål omkring såvel

koncessionsdirektivet (der hviler på princippet om frit udbud af

koncessioner,

dog med en dansk særregel om adgang til forhåndsforhandlinger med de

nuværende

bevillingshavere) som konkurrence- og statsstøttereglerne. Kommissionen vil

spørge, om der i aftalen er en særlig favorisering af en dominerende dansk

virksomhed.

På den baggrund er Socialdemokratiet nået frem til følgende

konklusioner:

Socialdemokratiet vil stemme imod beslutningsforslag nr. B 7 om

indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og

bevillingshaverne

i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og

indvinding

af kulbrinter i Danmarks undergrund.

Det skyldes, at aftalen vil binde kommende Folketing på en

uacceptabel måde frem til 2042. Vi kan ikke støtte, at Folketinget begrænses

i

sin ret til at sikre den del af værdierne i den danske undergrund, som

tilhører

samfundet. Kompensationsbestemmelsen i aftalen fra den 29. september 2003

indebærer sådanne begrænsninger.

Havde aftalen været indgået uden kompensationsbestemmelsen,

ville Socialdemokratiet være indstillet på at støtte en aftale. Vi ser som

nævnt klare forbedringer i den indgåede aftale, men også forhold, som vi

anser

for tvivlsomme og uacceptable. Med kompensationsbestemmelsen forhindres

kommende Folketing i at rette op på disse problemer. Den del af aftalen, som

omhandler skatter og afgifter, bør hverken reelt eller af principielle grunde

få karakter af en egentlig aftale, da der ikke bør pålægges begrænsninger på

kommende Folketings ret til at udskive skatter gennem bindende aftaler.

Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 62 –

kulbrinteskatteloven.

De foreslåede skatteregler er en klar forbedring. Endvidere er

de foreslåede skatteregler med et kulbrintefradrag på 30 pct. langt mere

robuste imod skattetænkning.

At Socialdemokratiet stemmer for L 62, er ikke udtryk for, at vi

er tilfredse med alle forslagets elementer, men derimod en støtte til

hovedarkitekturen i lovforslaget, som også er en forbedring af det

eksisterende

lovgrundlag.

Samtidig undrer vi os over, at regeringen opretholder den

eksisterende lovgivning for øvrige koncessionshavere, som man selv under

lovbehandlingen har betegnet som åben for skattetænkning og med mulighed for

skattebegrundede investeringer for at undgå den tilsigtede kulbrinteskat. Det

forekommer

at være i direkte modstrid med statsministerens løfte om, at skattehuller

skal

lukkes og lukkes med det samme.

Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 48 –

undergrundsloven.

Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet

aftale med A. P. Møller – Mærsk A/S, som indeholder såvel en forlængelse

af

bevillingen som en højere statslig andel af gevinsterne fra den danske

undergrund allerede fra 2004. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig

således ikke til forlængelsen af bevillingen, men til en række af de

elementer

– især kompensationsbestemmelsen – som vi tager stilling til ved

afstemningen

om B 7.

Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af

udvalget støtter den indgåede aftale med A.P. Møller – Mærsk og dermed

såvel

beslutningsforslag nr. B 7 som lovforslag nr. L 48 og L 62.

Olien i den danske del af Nordsøen

er bundet i kalken i mikroskopiske partikler, som det

kræver stadig større investeringer og stadig mere avanceret teknologi at

udvinde. Det er derfor af afgørende samfundsøkonomisk betydning at få en

langsigtet og frivillig aftale, så man undgår en uhensigtsmæssig udnyttelse

af

olien frem til 2012. Langt den største del af værdierne i Nordsøen indhentes

i

perioden frem til 2012. Derfor har staten også en stor interesse i at få en

aftale nu, så staten kan få en større andel af overskuddet under den

nuværende

koncession.

Det

Radikale Venstre og Kristendemokraterne baserer deres ja på de

forudsætninger,

som er fremlagt af den danske regering i forbindelse med behandlingen af de

tre

forslag, herunder en beregnet andel af overskuddet på 57 pct. til staten frem

til 2012 og 67 pct. efter 2012. Hvis disse forudsætninger måtte ændre sig

afgørende, agter Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne at benytte de

muligheder,

som aftalen indeholder, til at genforhandle aftalen.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget noterer sig i øvrigt,

at alle partier og alle eksperter er enige om, at produktionen af olie i den

danske del af Nordsøen vil toppe inden for en kort årrække. På den baggrund

agter Det Radikale Venstre i starten af 2004 at fremsætte et

beslutningsforslag

for Folketinget om nedsættelse af en national kommission til belysning af de

konsekvenser, et fald af olieproduktionen vil få for Danmark, og til at

fremkomme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan opretholde sin

forsyningssikkerhed gennem andre vedvarende energikilder og sikre en sund

økonomi, når olieproduktionen i den danske del af Nordsøen falder.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og

hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-6.

Socialistisk

Folkeparti konstaterer, at lovforslaget er et led i den aftale, regeringen

har

indgået med Mærsk Olie og Gas. SF finder aftalen uacceptabel og vil derfor

også

stemme imod det foreliggende lovforslag.

Det

er i sig selv en helt unik situation, som illustrerer, hvordan regeringen

ligger på maven for de største danske virksomheder, at man vælger at

forhandle

med én konkret skatteyder om dennes skattebetaling. Det drejer sig oven i

købet

om en skattebetaling, der stammer fra vores fælles undergrund.

Produktionen

i Nordsøen adskiller sig fra de fleste øvrige danske virksomheder ved, at

omdrejningspunktet

for produktionen er vores fælles ressourcer, endda den danske stats og det

danske folks vel nok største økonomiske aktiv. Derfor er det – som

påpeget af

bl.a. vismændene – kun ganske rimeligt, at fællesskabet får en rimelig

del af

indtægterne fra produktionen. I Norge har man f.eks. valgt en andel –

»government take« – på over 90 pct., mens den danske regerings

ambitionsniveau

har været markant lavere.

Ikke

alene har den danske regering lavet en dårlig aftale, der giver det danske

folks ejendom væk for en meget ringe pris. Aftalen binder også adskillige

fremtidige generationer og Folketing til at afstå fra enhver ændring, der er

til ugunst for koncessionshaverne, uanset hvordan indtjening, teknologi,

oliepriser m.v. ændrer sig i de kommende 39 år.

Aftalens

kompensationsklausul forhindrer også fremtidige Folketing i at rette op på

eventuelle skattehuller i loven, at ændre på kulbrintebeskatningen, at stille

særlige krav til olieindustrien, f.eks. begrundet i miljøhensyn, at afskaffe

nordsøproduktionens miljømæssigt ubegribelige særstatus i forhold til CO

2

-afgifter

m.v.

Endelig

står det uklart med hensyn til det foreliggende lovforslag, hvorvidt

nedsættelsen af kulbrinteskattesatsen ikke giver de selskaber, der i forvejen

har haft fordel af de tragikomisk store kulbrintefradrag på 250 pct., endnu

en

skatterabat.

Samlet

set giver aftalen og det foreliggende lovforslag koncessionshaverne hånds- og

halsret over det danske folks ejendom i flere generationer mod en helt

utilstrækkelig kompensation.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-5 og

imod

ændringsforslag nr. 6.

Enhedslisten støtter ikke lovforslaget. Med hensyn til

ændringsforslagene til lovforslaget, som er stillet af skatteministeren, kan

Enhedslisten tiltræde ændringsforslag nr. 1-5. Ændringsforslag nr. 6 kan

Enhedslisten ikke tiltræde, idet der efterlades en vis tvivl om, i hvilket

omfang ændringsforslaget reelt betyder en forskelsbehandling mellem

indehaverne

af eneretsbevillingen af 1962 og andre koncessionshavere. Dette skyldes

primært, at den eksisterende aftale er skræddersyet til eneretsbevillingen,

og

at andre koncessionshavere reelt ikke har yderligere forhandlingsmuligheder.

Hvorfor fremsættes B 7, L 48 og L 62

Hidtil har olien og gassen givet alt for lidt i indtægt til

staten. De nuværende regler er ikke gode nok. Ikke mindst er mulighederne for

at fradrage udgifter til investeringer alt for store. Erkendelsen af, at

staten

får for lidt, førte til, at et flertal i Folketinget i februar 2003 krævede

en

større andel af værdierne. Flertallet pegede først og fremmest på at få

ændret

den nuværende aftale med A.P. Møller – Mærsk, der er indehaver af

bevillinger,

som i dag udgør over 80 pct. af indvindingen af olie og gas i den danske del

af

Nordsøen.

Regeringspartierne var ikke interesserede i at ændre på de

nuværende forhold men blev nødt til at gå med til en vedtagelse, der pålagde

regeringen at udarbejde og fremlægge en redegørelse for »de muligheder, der

er

for – på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret måde –

at sikre,

at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og

fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Det forudsættes

herunder, at der samtidig kan ske drøftelser med bevillingshaverne af de

koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse.«

Økonomi- og erhvervsministeren valgte en lukket strategi for

forhandlingerne, og den såkaldte redegørelse kom først efter, at ministeren

havde offentliggjort en aftale med A.P. Møller – Mærsk.

Enhedslisten mener ikke, at redegørelsen lever op til

folketingsvedtagelsen fra februar. Der belyses ikke egentlige alternativer

til

regeringens aftale om Nordsøolien, og det er stærkt tvivlsomt, om aftalen

giver

staten et reelt større udbytte, ikke mindst når det tages i betragtning, at

beskatningsretten sættes ud af kraft de næste 40 år.

Og det drejer sig om store beløb, op til 500 mia. kr., jf. B 7 –

svar på spm. 1, måske endnu mere.

Lovforslag nr. L 48 skal gøre det muligt at forlænge

koncessionen, lovforslag nr. L 62 at ændre skattevilkårene efter de

retningslinjer, der ligger i aftalen af 29. september 2003, hvor tiltrædelsen

afgøres med beslutningsforslag nr. B 7. I det nedenstående uddyber

Enhedslisten, hvorfor vi mener, det er til skade for det danske samfund.

Aftalen bygger på et forkert princip

Den indgåede aftale bygger på den opfattelse, at samfundet og

A.P. Møller – Mærsk og DUC skal dele værdierne af olien i undergrunden,

og

glemmer, at olien tilhører samfundet.

De økonomiske vismænd beskriver det principielle om

olieudvinding således i deres seneste rapport:

»I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet

skal have en normalaflønning af den investerede kapital inklusive en

risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne.« (DØR, efteråret

2003, side 100).

Aftalen burde tage udgangspunkt i, at olien tilhører samfundet,

og at de, der pumper det op, skal have en rimelig aflønning for at gøre det.

Men aftalens princip er, at selskabet ikke bare skal have en aflønning og en

risikopræmie, men også har fået en ret til en bestemt andel af værdierne,

uanset hvor meget værdierne vokser. Aftalen bygger således på, at staten har

afgivet en andel af ejendomsretten til olien i undergrunden, og at der er

indført en kompensationsaftale, der skal sikre, at det private selskab under

alle omstændigheder opretholder denne andel, uanset hvor meget selskabets

aflønning

for at pumpe olien op måtte vokse.

Skal et privat selskab og børsen stå over

Folketinget

Siden Folketinget vedtog, at samfundet skulle have en større

andel af værdierne fra olien i undergrunden, har regeringen sat Folketinget

til

side. Angiveligt har hensynet til det private selskab og de børsetiske regler

fået regeringen til først at føre forhandlingerne i dybeste hemmelighed og

uden

at inddrage Folketinget eller den nødvendige ekspertise. Dernæst blev aftalen

indgået, før Folketinget blev orienteret, angiveligt fordi de børsetiske

regler

påbyder, at den enighed, der var opnået mellem regeringen og A.P. Møller

–

Mærsk og DUC, straks skulle udmøntes i en aftale, der kunne undertegnes og

offentliggøres, før Folketinget blev taget med på råd.

Regeringen har sat hensynet til et privat selskab og børsen over

hensynet til at inddrage Folketinget før indgåelsen af en så principiel og

vidtgående aftale med en rækkevidde på 4 årtier. Og naturligvis er de

børsetiske regler ikke til hindring for en åben politisk debat og beslutning

om

principper og vilkår for udnyttelsen af den danske undergrund, men regeringen

valgte at lave en aftale uden en forudgående debat i Folketinget. Med denne

forhandlingstaktik har regeringen præsenteret Folketinget for en fuldbyrdet

kendsgerning, og der er indgået en aftale, der har vist sig fuld af huller,

ikke kun forårsaget af regeringens politik, men også fordi for få har haft

mulighed for at vurdere aftalen, før den blev indgået. Derfor er det helt

uantageligt bare at vedtage regeringens aftale.

Med henvisning til forretningshemmeligheder har regeringen

desuden afvist at fremlægge hele grundlaget for de beregninger, der er

fremlagt

om olieaftalen.

De binder os i 39 år med aftalens

kompensationsbestemmelse

Godkendes aftalen, vil Folketing og regeringer være bundet i 39

år. Det følger af aftalens afsnit VI, der lover DUC kompensation for enhver

ændring af gældende regler, der er målrettet olieindvindingen i Nordsøen.

Det er en helt usædvanlig bestemmelse.

Folketinget har stillet et spørgsmål, om økonomi- og

erhvervsministeren kender til andre lande, der har indgået en tilsvarende

aftale, jf. B 7 – spm. 61. Svaret er, at ministeren ikke er bekendt med

lande,

hvor der er indgået en tilsvarende aftale. Den høring, som mod regeringens

ønske blev gennemført, viste dog, at den slags aftaler kendes, nemlig i

u-lande

og lande med ringe demokratiske traditioner.

Det er en musefældeklausul, der ikke kendes fra andre lande,

Danmark normalt sammenligner sig med. Danmark bringer sig her på linje med de

regler, selskaber kan opnå i »bananrepublikker«.

Og skulle statens andel af indtægterne falde, er der ikke en

tilsvarende ret til kompensation. Kompensationen er ensidigt til fordel for

DUC.

Det bliver for første gang forbudt ved lov at

hæve skatten på olieindvinding

I alle gældende aftaler, inklusive den såkaldte eneretsaftale

med A.P. Møller – Mærsk, har staten eksplicit fastholdt sin ubegrænsede

ret til

at ændre på skatter og andre regler, jf. B 7 – svar på spm. 56, og det

er

fremgået af debatten i Folketinget, at et tidligere forsøg fra A.P. Møller

–

Mærsk på at få indført en sådan klausul blev afvist i 1981.

Med aftalen om kompensation ophæves for A.P. Møller – Mærsk og

DUC’s vedkommende reelt retten til at hæve kulbrinteskatten.

Af svar på L 62 – spm. 93 fremgår, at kulbrinteskatten skal

hæves til 80 pct., hvis den fra 2005 skal modsvare kompensationsbeløbet. Sker

stigningen fra 2012 eller senere, skal kulbrinteskatten hæves til mere end

100

pct., stigende til det ekstreme over 2.000 pct., hvis en skatteforhøjelse

gennemføres

med virkning fra 2036, og 6.500 pct. fra 2040. Og skal staten opnå et

provenu,

der overstiger kompensationen, skal procenterne endnu højere op, hvilket

naturligvis er helt urealistisk.

Skatteministeren hævder, at man bare kan tage andre

skattemetoder i anvendelse. Som eksempel nævnes i svaret på L 62 – spm.

98, at

en ophævelse af fradragsretten for selskabsskat i kulbrinteskatten, en

afskaffelse af kulbrintefradraget og en kulbrinteskat på 50 pct. (altså en

beskatning på 80 pct. af hele overskuddet) kan give et provenu på ca. 5 mia.

kr. frem til 2042, hvis ændringerne gennemføres fra 2006. Også dette er helt

urealistisk at gennemføre for så lille et provenu – og allerede efter

nogle få

år vil heller ikke denne model give et provenu, der overstiger den

kompensation, A.P. Møller – Mærsk og DUC får ret til med den indgåede

aftale.

Regeringen siger, at A.P. Møller – Mærsk kun ville gå med til

aftalen, hvis der blev indgået aftale om en sådan kompensation, der reelt

ophæver muligheden for at øge kulbrintebeskatningen.

Kompensationsbestemmelsen

er prisen for, at A.P. Møller – Mærsk ville indgå »så byrdefuld en

aftale«, siger

regeringen. Nu er det svært at få øje på det byrdefulde i at indgå en aftale,

der frem til 2042 kan give A.P. Møller – Mærsk og DUC et overskud på et

trecifret milliardbeløb, jf. B 7 – svar på spm. 1. Selv når regeringen

prøver

at få beløbet til at syne mindst, erkendes det, at den nye aftale er 12 mia.

kr. mere værd for DUC end den eksisterende aftale, jf. B 7 – svar på

spm. 21.

A.P. Møller – Mærsk og DUC bliver altså – med regeringens ord

– 12 mia. kr.

rigere på denne aftale, der skulle være en stramning af de økonomiske vilkår.

Regeringen siger, at den nye aftale medfører meget strammere

økonomiske vilkår end de eksisterende regler, men af regeringens beregninger

fremgår, jf. B 7 – svar på spm. 39, at DUC fra 2004 til 2042 alene må

give

afkald på en fortjeneste på 4 mia. kr. med de nye regler sammenlignet med en

fortsættelse af de eksisterende. 4 mia. kr. er den reelle stramning – et

meget

beskedent beløb sammenlignet med de gældende regler, alle siger er for slappe

og har givet for lidt til staten – og en helt symbolsk betaling for at

få

videreført eneretten til mere end 80 pct. af de danske olieforekomster og få

en

kompensationsaftale, der binder regeringer og Folketing i de kommende 39 år.

Og disse symbolske 4 mia. kr. kan hurtigt forsvinde. Opdages der

et skattehul, kan det med stor sandsynlighed ikke lappes. Det fremgik af

Folketingets høring om aftalen og det efterfølgende åbne samråd, at et forsøg

på at lukke et hul i f.eks. loven om kulbrinteskat, vil udløse et krav om

kompensation,

så hullet reelt ikke kan lukkes. Netop erfaringerne med den eksisterende

kulbrinteskat, der viste sig at være stort set værdiløs, burde tilsige, at

man

ikke laver en aftale, der forhindrer lukning af skattehuller.

Domstolene er sat ud af kraft

Ikke alene er aftalen indgået uden på forhånd at inddrage

Folketinget. Aftalen er også skruet sådan sammen, at tvister om aftalens

indhold ikke kan indbringes for domstolene, men skal afgøres af en voldgift

uden mulighed for at anke afgørelsen.

Flere eksperter har om kompensationsaftalen sagt, at den er

meget svær at forstå. Det kan derfor siges med sikkerhed, at der vil opstå

alvorlige fortolkningsproblemer, men med aftalen er det sikret, at

fortolkningsproblemer ikke kan behandles ved de normale domstole. Afgørelsen

af

uenigheder skal overlades til voldgift, hvor »retsforhandlingerne« foregår

bag

lukkede døre, og hvor der ikke er mulighed for at anke afgørelsen.

Aftalen blokerer for miljøpolitik

Det er klokkeklart, at en række miljøtiltag forhindres af

kompensationsaftalen. F.eks. svarer regeringen, at hvis kulbrintevirksomheder

skal betale CO

2

-afgift, som alle andre borgere og resten af

erhvervslivet gør det, vil det udløse krav om kompensation.

Brug af afgifter til at minimere miljøproblemer i forbindelse

med olieproduktion bliver også stoppet med aftalen. F.eks. vil et forsøg på

at

indføre en afgift for at minimere forurening med boreslam og forurening af de

store mængder vand, der bruges i forbindelse med olieudvinding, udløse en

kompensation, da en sådan afgift naturnødvendigt vil give et overskud, så

længe

der er en forurening, der skal nedbringes. Og bliver der et overskud til

staten, skal A.P. Møller – Mærsk og DUC have pengene igen.

Energipolitisk lægger aftalen op til at øge indvindingen af olie

og gas på kort sigt. Det er efter Enhedslistens mening ikke den rigtige

strategi, hvis Energistyrelsens forudsigelser om de tilgængelige

oliereservers

omfang holder. En bedre strategi kunne være en langsommere ophentningstakt,

der

gav det danske samfund en længere periode med en større andel af

selvforsyning

med olie og dermed mere tid med stabile forhold til at omstille

energiforsyningen i landet til en situation, hvor udbuddet af olie er

begrænset, og hvor afhængighed af olie kan udgøre en stor økonomisk

belastning

for samfundet.

Statens merfortjeneste med aftalen er meget

tvivlsom

Regeringen siger, at aftalen medfører en ekstra fortjeneste til

staten sammenlignet med de gældende regler på 31 mia. kr. Det er i sig selv

et

beskedent beløb sammenlignet med de store værdier, der ligger i Nordsøens

undergrund. Ved nærmere eftersyn er beløbet tilmed meget mindre, fordi de 21

mia. kr. henføres til en påstået merproduktion ved at lade A.P. Møller –

Mærsks

eneret fortsætte i yderligere 39 år. Kun 9,7 mia. kr. kan henføres til

strammere skatteregler.

Regeringen begrunder den ekstra produktion af olie med, at ved

at lade A.P. Møller – Mærsk fortsætte, vil der ske en mere

hensigtsmæssig

udvikling af investeringerne og produktionen sammenlignet med et forløb, hvor

der kommer en ny operatør fra 2012. Naturligvis kan det medføre en mindre

afbrydelse af produktionen ved et skifte til en anden operatør, selv om det

helt sikkert vil være til både A.P. Møller – Mærsk og DUC’s og den

nye

operatørs fordel at indgå en aftale om en overtagelse, der sikrer en

fortløbende produktion.

Regeringens hovedargument for, at produktionen vil blive mindre

med en ny operatør, er, at DUC ikke vil investere så meget op til 2012.

Regeringen mener, A.P. Møller – Mærsk og DUC vil begynde at lukke

boringer uden

at foretage de investeringer, der kan sikre en større udnyttelse af olien,

hvis

det ekstra udbytte først kommer efter 2012. Det er en påstand, der er mere

præget af politik end af argumenter.

For det første strider påstanden om, at DUC vil investere

mindre, mod regeringens påstand om, at olieselskaberne vil investere for at

undgå at betale kulbrinteskat.

For det andet kan A.P. Møller – Mærsk og DUC indgå en aftale med

staten eller den nye koncessionshaver om overtagelse af de investeringer, der

foretages op til 2012. Når der efter regeringens mening er over 20 mia. kr.

at

tjene på det, vil en sådan aftale naturligvis blive indgået.

For det tredje giver lovgivningen mulighed for at styre

produktionen. Undergrundslovens § 10 siger, at »efterforskning og indvinding

skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild

af

råstoffer undgås«. A.P. Møller – Mærsk og DUC må således ikke suge olien

op på

en sådan måde, at en del, der ellers kunne indvindes, går til spilde. Og i

samme lovs § 15, stk. 2, står: »Såfremt hensynet til en forsvarlig og

hensigtsmæssig indvinding taler herfor eller tungtvejende samfundsmæssige

hensyn nødvendiggør dette, kan energiministeren foretage ændringer af

godkendte

indvindingsplaner og regulere indvindingen.«

Der er således mulighed for at gribe ind og sikre en produktion,

der langsigtet giver det optimale udbytte. Regeringen svarer da også

Folketinget, at den forventer, at bevillingshaverne lever op til

lovgivningens

krav, jf. B 7 – svar på spm. 113, og anfører, at overtrædelse af

undergrundsloven samt påbud eller vilkår kan indebære »bøde- eller

fængselsstraf, ligesom økonomi- og erhvervsministeren kan tilbagekalde en

tilladelse«, jf. B 7 – svar på spm. 116.

Hvis disse bestemmelser ikke er nok til at sikre en regulering,

der er optimal, må det konstateres, at en opgave som forsvarlig udnyttelse af

olieressourcerne ikke kan overlades til private. Stramningen af

skattereglerne,

der vurderes til 9,7 mia. kr., er meget lidt, når det sættes i forhold til et

årligt tab i disse år på ca. 5 mia. kr., hvis de danske regler skulle være på

linje med de norske.

Desuden hører det med i vurderingen,

–

at aftalen sænker

marginalskatten på indtjeningen i Nordsøen. Det vil sige, at med stigende

oliepriser kan de gamle regler vise sig at give en større fortjeneste end

aftalen, særlig hvis kulbrinteskatten revideres, så den kommer til at virke

efter hensigten (hvilket kan gøres nu og under alle omstændigheder ville ske

efter 2012, hvis ikke aftalen om forlængelse bliver godkendt),

–

at regeringen fraskriver

samfundet muligheden for at hæve beskatningen, hvis der bliver brug for det

af

den ene eller den anden grund,

–

at aftalen blokerer

for miljøtiltag eller gør dem økonomisk dyrere for samfundet.

Der er således intet belæg for at kalde aftalen for en økonomisk

god aftale.

Sænkes selskabsskatten, vokser DUC’s overskud

De seneste års erfaring viser, at skattekonkurrencen mellem

landende presser selskabsskatten ned i de enkelte lande. Argumentet er, at

når

andre lande sætter selskabsskatten ned, må vi følge med, for ellers flytter

virksomhederne til udlandet. Dette argument kan diskuteres, men det holder

under ingen omstændigheder med hensyn til olieindvindingen i den danske

undergrund: Den kan pr. definition ikke flyttes ud af landet. Derfor burde

det

i aftalen stå, at enhver nedsættelse af selskabsskatten modsvares af en

tilsvarende forhøjelse af kulbrinteskatten eller lignende. Men aftalens

kompensationsbestemmelse

betyder, at DUC’s beskatning skal sænkes, så statens forholdsmæssige

andel af

olieindtægterne bliver mindre, hvis virksomhederne på land får en

skattelettelse via en nedsættelse af selskabsskatten.

Der står i aftalen, at hvis en nedsættelse af selskabsskatten

finansieres fuldt ud af erhvervslivet selv, så skal DUC acceptere f.eks. en

forhøjelse af kulbrinteskatten, men i virkelighedens verden står det klart,

at

selskabsskatten vil blive sat ned i løbet af de kommende år, og at der vil

blive tale om en reel skattelempelse for erhvervslivet. Derfor kan det siges

med sikkerhed, at statens andel af olieindtægterne bliver mindre end det,

regeringen hævder i argumentationen for aftalen.

Kulbrinteskatten duer ikke, siger regeringen

Regeringen bruger megen energi på at sige, at kulbrinteskatten

ikke virker. Det har venstrefløjen sagt i årevis. Der er mindst to store

problemer: For det første er kulbrintefradraget på 250 pct. alt for højt. Den

størrelse gør, at samfundet mere end betaler alle investeringerne, men som

beregningerne viser, vil kulbrinteskatten trods alt indbringe et væsentligt

milliardbeløb i de kommende år – på trods af kulbrintefradraget. Men her

peger

regeringen på det andet problem: Fradraget er så stort, at virksomhederne kan

investere sig ud af kulbrinteskatten, altså investere mere end nødvendigt for

at opnå en given produktion.

Da alle investeringer forud skal godkendes af myndighederne, og

da investeringer, der kun har skattetænkning som formål, kan underkendes,

burde

myndighederne kunne stoppe en sådan omgåelse af kulbrinteskatten. Hvis ikke,

er

der klart tale om et skattehul, som der bør sættes ind over for.

Regeringen erkender, at kulbrinteskatten kan laves om, uden at

der indgås nogen aftale herom: »Jeg kan bekræfte, at et flertal i Folketinget

her og nu kan vedtage en isoleret reduktion af kulbrintefradraget«, siger

skatteministeren i L 62 – svar på spm. 65.

I stedet for at bruge den dårlige kulbrintelov som argument for

at lave en aftale, der rækker 39 år frem, kunne regeringen blot tage

initiativ

til at ændre loven, så den virker efter den oprindelige hensigt, og få

stoppet

for skattetænkning.

Transfer pricing – de kan unddrage sig akkurat

som Coca Cola og McDonald’s

De kan slippe, ligesom McDonald’s og de andre multinationale i

årevis er sluppet for at betale skat eller har betalt alt for lidt.

Skatteministeriets eget udvalg pegede allerede for 2 år siden på

det ønskelige i at skærpe lovgivningen om transfer pricing og den mulighed,

parterne i DUC ville have for at undgå eller få reduceret kulbrinteskatten

ved

at flytte kulbrinteindkomster over i selskaber, der kun er underlagt

almindelig

selskabsskat. Først da pressen satte fokus på dette hul, har ministeren taget

initiativ til at lukke det, men der er fortsat huller.

Hele mekanismen i lovgivningen mod transfer pricing går ud på at

sikre, at transaktioner mellem forbundne selskaber sker til markedspriser og

ikke til over- eller underpriser, så der reelt flyttes penge fra ét selskab

til

et andet med henblik på at spare skat. Problemet er bare, at det i mange

tilfælde

er svært at kontrollere, hvad der er markedsprisen. Akkurat som det er svært

at

konstatere en markedspris på Nescafé og den sirup, der indgår i produktionen

af

Coca Cola – hvilket givet er årsagen til, at Nestlé og Coca Cola ikke

eller kun

sjældent betaler skat – så er det svært at kontrollere prisen på de

ydelser,

DUC køber af forbundne selskaber som f.eks. Mærsk Olie og Gas A/S.

Myndighederne

har ikke en reel chance for at dokumentere, at en pris for knowhow, f.eks.

om,

hvordan man borer vandret, eller for specialiseret udstyr er sat for højt.

Dermed kan olieindkomst flyttes ud af kulbrinteselskabet og dermed væk fra

kulbrintebeskatning. En anden metode er at flytte udgifter ind i

kulbrintevirksomheden, f.eks. uddannelse af personale, der senere skal

arbejde

i en anden forbunden virksomhed. På den måde opnås et ekstra fradrag, nemlig

fradraget i kulbrintebeskatningen, så udgiften ikke bare giver et

skattefradrag

på 30 pct., men på over 70 pct.

Trods mange spørgsmål til skatteministeren er der ikke kommet

nogen løsning på disse problemer.

Man kan desuden spørge, om der er andre huller, som vi endnu

ikke har opdaget. Og hvis ovennævnte hul og eventuelle nye huller først

lukkes

efter, at Nordsøaftalen er godkendt, vil en sådan lovgivning udløse

kompensation. Økonomi- og erhvervsministeren siger i B 7 – svar på spm.

10:

»Hvis det eksempelvis besluttes yderligere at stramme kulbrinteskatten, vil

det

gælde for alle – også for DUC-selskaberne. Men DUC-selskaberne vil kunne

opnå

kompensation i henhold til aftalen herom«.

Skattehullet, de ikke vil lukke

I lyset af de aktuelle skatteskandaler, bl.a. det skattehul, TDC

benytter, har statsministeren lovet at lukke ethvert skattehul, lige så snart

det opdages. Trods flere spørgsmål fra Folketinget har det ikke været muligt

at

få en klar udtalelse om, hvorvidt hullet i kulbrinteskatten vil blive lukket.

Der henvises til, at problemet løses med aftalen med A.P. Møller – Mærsk

og DUC

gennem nedsættelsen af kulbrintefradraget.

Ud over at nedsættelsen af kulbrintefradraget – som nævnt

ovenfor – ikke løser alle problemer, er der fortsat 25 selskaber i den

danske

del af Nordsøen, der stadig har gavn af det store fradrag, fordi ændringen af

kulbrinteskatten kun gælder A.P. Møller – Mærsk og DUC. Det har ikke

været

muligt at få et klart svar på, om en sådan ændring vil komme, eller om

lukningen af dette hul er omfattet af regeringens skattestop og hullet dermed

skal forblive åbent. Regeringen siger, den vil forhandle med de andre

selskaber, men i givet fald vil en lukning af hullet komme til at koste en

pris

i en sådan aftale – som det allerede er sket med hensyn til A.P. Møller

– Mærsk

og DUC.

Aftalen betyder under alle omstændigheder et

højere afkast til DUC

Ved vurderingen af olieselskabernes fortjeneste ser man på den

risikopræmie, selskaberne opnår. Risikopræmien er den del af fortjenesten,

der

ligger ud over den, man risikofrit kan opnå ved f.eks. at investere i en

statsobligation, altså en betaling for den risiko, selskabet løber ved at

gennemføre en given investering.

Det er vurderingen i det notat, regeringen har lavet:

»Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af

Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 2, at dansk industri i almindelighed får en

risikopræmie

på 5 pct. Præmien svinger mellem forskellige brancher, og en analyse af en

række virksomheder inden for oliebranchen tyder på en risikopræmie på 60 pct.

af den gennemsnitlige, svarende til en risikopræmie på 3 pct. Oliebranchen er

altså ikke så risikabel som andre brancher.

Økonomiministeren skrev i sin redegørelse til Folketinget

vedrørende Nordsøen side 5: »I dag har man langt højere kendskab til

ressourcerne i den danske del af Nordsøen, end da eneretsbevillingen blev

tildelt i 1962, hvilket taler for en lavere risikopræmie til de involverede

selskaber i fremtiden.« Det er helt korrekt, men den indgåede aftale indbærer

blot

det modsatte: Risikopræmien vil stige.

I økonomi- og erhvervsministerens B 7 – svar på spørgsmål 90

står, at »oliebranchen for perioden 1962-2003 i gennemsnit (har) haft et krav

til risikopræmien svarende til ca. 3 pct. DUC’s historiske risikopræmie

har i

perioden ligget på ca. 5 pct. og således ca. 2 procentpoint over det

gennemsnitlige krav til risikopræmien i oliebranchen.«

DUC’s risikopræmie har frem til i dag været næsten den dobbelte

af oliebranchens gennemsnit. Og da risikoen i dag er betydelig mindre end i

1962 og årene efter, bør den accepterede risikopræmie, som ministeren selv er

inde på, forventes at falde. Men regeringens aftale med A.P. Møller –

Mærsk

medfører, at risikopræmien stiger, nemlig til ca. 7 pct. for perioden

2004-2042, jf. L 62 – svar på spm. 32.

Fra allerede at ligge langt over den gennemsnitlige risikopræmie

i olieindustrien viser regeringens egne beregninger af konsekvenserne af den

indgåede aftale, at risikopræmien vil stige fra 5 til 7 pct. – stik

imod, det

regeringen har sagt den vil tilstræbe.

Denne åbenlyse modsætning er ministeren netop blevet opmærksom

på. Derfor er der nu udsendt et manipuleret regnestykke. I stedet for at se

på

hele den foregående periode (1962-2003) vil økonomi- og erhvervsministeren nu

bruge perioden 1983-2003 som sammenligningsgrundlag, jf. B 7 – svar på

spm.

106. Uden i øvrigt at fremlægge forudsætningerne for denne beregning sættes

risikopræmien til ca. 8 pct. – hvorefter det ønskede fald kan

konstateres.

Dette er ikke mindre end en manipulation. Regeringen vil altså

ikke medtage den periode, hvor der virkelig var en risiko, i bedømmelsen af

størrelsen af en rimelig risikopræmie. Men – for at være lidt ironisk

– det

svarer til, at man nu accepterer en endnu højere risikopræmie for perioden

frem

til 2042, hvor den største risiko er, at der kommer mere olie end forudset.

På samme måde manipuleres der med skøn over den gennemsnitlige

forrentning for perioden 2004-2042. Udgangspunktet for disse beregninger er

den

såkaldte terminalværdi eller den aktivmasse, DUC har bogført ultimo 2003. Jo

større terminalværdi, jo lavere bliver forrentningen målt i procent. Og selv

om

DUC’s aktivmasse forventes bogført til 30 mia. kr. med udgangen af 2003,

siger

regeringen, at aktivmassen er det dobbelte af det bogførte. Denne fordobling

har den effekt, at beregningerne af det årlige afkast for DUC i årene

2004-2042

kommer ned på et niveau, som regeringen mener at kunne forsvare: et afkast på

9-10 pct. ud over inflationen. Hvis regeringen havde holdt sig til det, DUC

selv bogfører aktivmassen til, var resultatet blevet en gennemsnitlig årlig

forrentning (efter inflation og skat) på ca. 28 pct., jf. B 7 – svar på

spm.

96.

Regeringens underkendelse af DUC’s regnskab, når det gælder den

bogførte værdi af aktiverne, bygger desuden på en fejlagtig antagelse:

»Hertil

kommer, at værdien af aktiverne naturligvis må ses i forhold til, hvilken

forventet fremtidig indtjening de kan generere«, jf. »Samfundsøkonomien i

aftalen«, jf. B 7 – bilag 130 side 15. Det betyder, at jo mere

indtjeningen

stiger, jo højere skal man værdisætte investeringen i startåret, hvorefter

den

beregnede forrentning bliver lavere. Det er naturligvis noget sludder at lave

en forudsætning, hvorefter en stigende indtjening giver en faldende

forrentning.

Har man ikke et bedre tal, må man holde sig til den bogførte værdi i det

regnskab, der i henhold til loven skal være retvisende. Men gør man det, får

regeringen et resultat, den ikke kan lide. Derfor de mange krumspring.

A.P. Møller – Mærsk vil gerne betale mere, end

regeringen kræver

A.P. Møller – Mærsk har netop fået en licens til at bore efter

olie i den norske del af Nordsøen. Sammen med Hydro er der undertegnet en

licens i et område lige nord for den danske del af Nordsøen. Der er tale om

et

felt med en geologisk struktur, der er meget lig den, der er i det danske

område

30-50 km sydligere. Aftalen er indgået, selv om der ikke er nogen garanti

for,

at der er olie (i modsætning til den danske koncession, hvor olien for længst

er konstateret og allerede udnyttes), og selv om den norske beskatning er

skrappere end den, der er aftalt mellem regeringen og A.P. Møller –

Mærsk.

Det kan heraf konkluderes, at A.P. Møller – Mærsk er parat til

at acceptere vilkår, der er betydelig ringere end dem, den danske regering

har

været villig til at give A.P. Møller – Mærsk.

Vismændenes betragtninger

De økonomiske vismænd har gennem flere år talt for, at staten

skulle have en større andel af indtægterne fra Nordsøen.

I den seneste redegørelse, »Dansk Økonomi – Efterår 2003« siger

vismændene om aftalen, at det er »uafklaret, om aftalen indebærer en

balanceret

deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A.P.

Møller

– Mærsk A/S og samfundet« (redegørelsen side 100). Også efter mange

spørgsmål

og svar i Folketinget fastholder overvismand Torben M. Andersen kritikken:

»Der

er stillet mange spørgsmål og kommet mange bidrag. Men der mangler en

sammenfatning og oversigt. Uden det er det vanskeligt for politikerne at få

et

overblik og vide, om aftalen er en god idé.« (Jyllands-Posten den 3. december

2003).

Denne påpegning af manglende mulighed for at vurdere aftalen har

fået økonomi- og erhvervsministeren til at lave en sammenfatning:

»Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om

forlængelsen af eneretsbevillingen i Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 130.

Sammenfatningen bringer dog ikke mere klarhed, tværtimod tilføjer den

manipulation af beregningen af risikopræmien, som nævnt ovenfor.

Ny skandale på vej

Lige siden 1960’erne har aftalerne om Nordsøolien været meget

omdiskuterede, og selv regeringen indrømmer, at samfundet hidtil har fået en

alt for lille andel af værdierne. Hele oliesagen har frem til i dag været en

lang skandale. Den aftale, der nu foreligger, giver garanti for, at skandalen

fortsætter.

Regeringen afviser kritikken af aftalen med, at hvis

indtjeningen stiger, vil statens indtægter også stige. Det er korrekt, men

marginalbeskatningen er mindre efter aftalen end efter de gældende regler.

Derfor vil samfundet få for lille en andel, hvis indtjeningen stiger meget.

Modsat vil A.P. Møller – Mærsk og DUC få en stærkt stigende indtjening,

hvilket

der ikke er nogen grund til. A.P. Møller – Mærsk og DUC er i forvejen

sikret

både fuld dækning for alle omkostninger, et overskud, der svarer til den

rente,

man kan få på en såkaldt sikker investering, og en risikopræmie oveni som

alle

andre. De bliver rigeligt honoreret for arbejdet med at hente olien op og

skal

ikke have mere, bare fordi samfundsudviklingen får værdien af olien til at

stige. Olien tilhører fortsat samfundet, og med aftalen vil A.P. Møller

– Mærsk

og DUC få en urimelig særstilling i forhold til andre virksomheder. Hvis

samfundsudviklingen medfører stigende overskud inden for andre brancher, vil

konkurrencen få flere virksomheder til at gå ind i denne branche. Men A.P.

Møller – Mærsk og DUC-selskaberne får en eneret, der befrier dem fra den

almindelige konkurrence, og kan dermed sikre sig en overnormal profit, der

ikke

kan opnås på områder, hvor der er konkurrence.

Der er en række faktorer, der kan få fortjenesten til at

eksplodere: Meget tyder på et snarligt fald i den globale olieproduktion. De

seneste prognoser peger på et fald om 10-20 år, jf. Politiken den 5. december

2003, altså før halvdelen er gået af det åremål, aftalen løber over. Der vil

også

komme stigende priser, hvis der bliver mere uro i Mellemøsten.

Fortjenesten vil også vokse, hvis der igen gøres nye betydelige

fund. Selv om man officielt mente, at nu var det meste af olien fundet, fandt

man for få år siden det næstestørste oliefelt i den danske del af Nordsøen,

Halfdan, der blev sat i produktion i 1999. Endelig vil fortjenesten vokse,

hvis

indvindingsprocenten fortsat vil stige, som den har gjort hidtil, fra at man

kunne indvinde ca. 5 pct. af den fundne olie til i dag over 20 pct.

Der er naturligvis stor usikkerhed om udviklingen, når man ser

små 40 år frem, men ét er sikkert med aftalen: Hvis fortjenesten på olien

eksploderer, medfører aftalen, at staten ikke må øge den statslige andel af

denne fortjeneste – helt i modsætning til de gældende regler og i

modstrid med

det, vi ser i vores nabolande, hvor skatteprocenterne er sat op, når

indtjeningen er steget mere end forventet.

Først løber de med vores olie, og så beder de

os om at rydde op

Staten får efter 2012 en andel af DUC på 20 pct., fremhæver

regeringen, mens den glemmer, at i 2012 ville 100 pct. af olien være

samfundets, hvis ikke regeringen havde lavet en aftale om forlængelse af A.P.

Møller – Mærsks eneret.

Ejerandelen på 20 pct. betyder, at staten skal betale 20 pct. af

udgifterne til oprydningen på de felter, der er tømt. Denne udgift skulle

ellers betales af A.P. Møller – Mærsk og DUC alene, da der i den

gældende

aftale står, at selskaberne skal rydde op efter sig.

Desuden sker der med aftalen en ændring af skattereglerne: Mens

der produceres, kan alle driftsudgifter trækkes fra, men når der ikke er

flere

indtægter, er der i sagens natur heller ikke noget at trække udgifterne fra

i.

Derfor skulle selskaberne lægge til side, mens indtægterne strømmede ind (og

det skulle de nok have råd til med den alt for lempelige beskatning). Nu

tilbyder staten at udbetale den skattefordel, oprydningen ville have medført,

hvis ikke feltet var tømt.

Det er en dobbelt hån: Først får samfundet en alt for ringe

andel af værdierne, mens olien pumpes op. Når så felterne er tømt, får vi lov

til at betale en stor andel af udgifterne til oprydningen.

Alternativer til aftalen

Her og nu, fra 2004 til 2012, hvor alt tyder på, at vi får de

største fortjenester på olien og gassen, kan samfundet bare skærpe

beskatningen,

det vil ikke stride mod nogen aftale. Det indrømmer selv regeringen, men den

afviser at gøre det.

Fra 2012 tilfalder alle rettigheder igen staten. Desuden har

staten efter de gældende regler ret til at overtage alt produktionsudstyret,

hvilket givet kan gøres billigt, da udstyret for længst er nedskrevet, og da

alternativet er, at A.P. Møller – Mærsk og DUC for egen regning skal

fjerne

udstyret.

Samfundet kunne selv stå for produktionen med DONG som basis,

eventuelt i samarbejde med andre selskaber, der har særlig ekspertise. DONG

er

allerede olieproducent i Nordsøen. DONG fungerer som operatør – det

selskab,

der har ansvaret for produktionen. Det gælder f.eks. på oliefeltet Siri. Og

fra

kun at være aktiv i den danske del af Nordsøen har DONG nu også mange

aktiviteter i andre dele af Nordsøen.

DONG er absolut kompetent. I en sammenligning mellem 21

olieselskaber i Nordsøen i 2001 blev DONG målt til at ligge helt i top, når

det

angik, hvor mange meter der bores om dagen, og helt i top, hvad angår at gøre

det billigt. Også hvad angår sikkerhed, har DONG klaret sig godt. Kilde:

Berlingske Tidende den 13. september 2002.

DONG er ekspert i at udnytte felter, hvor der er relativt lidt

olie tilbage; netop den kompetence der i stigende grad bliver brug for i den

danske del af Nordsøen.

Hvis det i disse privatiseringstider ikke er muligt at samle

flertal for en sådan løsning, kan olien sendes i udbud. Med udsigten til en

fortjeneste på et par hundrede mia. kr. efter skat og omkostninger vil der

nok

være en del selskaber, der vil byde mere end de få milliarder, A.P. Møller

–

Mærsk og DUC i bedste fald kommer af med ifølge den indgåede aftale.

Forslaget

om udbud har regeringens egen Konkurrencestyrelse peget på som en god løsning

(Konkurrenceredegørelse 2002 side 249), men også dette råd har regeringen

valgt

at sidde overhørig.

Når man læser regeringens redegørelser og svar, står det mere

end tydeligt, at man ikke så meget som et sekund har overvejet et alternativ

til at forlænge A.P. Møller – Mærsks eneret. I en sådan situation er det

helt

naturligt, at aftalen er blevet så dårlig for samfundet, som det er

tilfældet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

1)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01

. Efter §

6 indsættes:

»§ 6 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 4 skal den

skattepligtige

for handelsmæssige og økonomiske transaktioner med andre koncessionshavere

eller med andre selskaber, hvormed den skattepligtige samarbejder om

udnyttelse

af en koncession, eller med selskaber, der kontrollerer, kontrolleres af

eller

er koncernforbundet med en koncessionshaver, eller disse i fællesskab,

anvende

priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 2.

Ved kontrol

forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i

selskabsskattelovens

§ 32, stk. 6, 1. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., dog således

at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen

eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved koncernforbundne

selskaber

forstås selskaber, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.««

[Værn mod kulbrintevirksomheders indkomstflytninger]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

2)

Efter nr. 3 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 14, stk. 1,

ændres »§§ 4-10« til: »§§

4-10 A«.«

[Ændring som konsekvens af § 1, nr. 2, i lovforslaget som

fremsat]

3)

I

nr. 8

ændres i det foreslåede

§

20 A, stk. 2,

»fradrages i indkomst« til: »rummes i positiv indkomst«.

[Præcisering]

4)

I

nr. 9

ændres i det foreslåede

§

27 A, stk. 2,

»på baggrund af« til: »på grundlag af«.

[Præcisering]

5)

I

nr. 9

affattes

stk. 2

i

den foreslåede

§ 27 B

således:

»Stk. 2.

Pr. 8. juli

2012 opgør partnerne i DUC afskrivningsgrundlag efter samme regler som ved

udløbet af et indkomstår. På dette afskrivningsgrundlag kan der afskrives for

perioden fra og med 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012. Afskrivningerne

for

denne periode beregnes efter de almindelige regler, hvorefter de reduceres

med

176/366 og fratrækkes afskrivningsgrundlaget efter 1. pkt.

Afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2012, hvorpå der kan afskrives for

perioden fra og med 9. juli 2012 til og med 31. december 2012, opgøres

herefter

som 80 pct. af det efter 1.-3. pkt. resterende afskrivningsgrundlag med

tillæg

og fradrag efter de almindelige regler af anskaffelses- og afståelsessummer

for

perioden fra og med 9. juli 2012 til og med 31. december 2012.

Afskrivningerne

for denne periode beregnes ligeledes efter de almindelige regler, hvorefter

de

reduceres med 190/366 og fratrækkes afskrivningsgrundlaget efter 4. pkt. De

reducerede afskrivninger efter 3. og 5. pkt. fradrages ved

indkomstopgørelsen.«

[Klargørelse]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 3

6)

I

stk. 3

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Den skattepligtige som nævnt i 1. pkt. kan ved tilkendegivelse

i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 ændre de

skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003 således, at den

skattepligtige opfylder kravet om maksimale skattemæssige afskrivninger for

indkomståret

2003 efter kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4, 3. pkt., jf. § 1, nr. 9.«

[Overgangsregel for skattepligtige, der vælger kapitel 3 A fra

og med indkomståret 2004]

Bemærkninger

Til nr. 1

I oliebranchen er det kutyme, at størstedelen af investeringer

og operationelle udgifter afholdes i fællesskab af uafhængige

konsortiedeltagere.

De lovbestemmelser, der efter skattelovgivningens almindelige

regler regulerer

transfer pricing-

området, er ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Disse

bestemmelser

forudsætter, at den skattepligtige er kontrolleret af fysiske eller juridiske

personer, hvor der ved kontrol forstås, at der ejes mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Bestemmelserne vedrørende

transfer

pricing

kan således gøres gældende ved handel mellem koncernforbundne

selskaber.

Af bemærkningerne til det lovforslag (L 101, 1997-98, 2.

samling), jf. lov nr. 432 af 26. juni 1998, hvorved ligningslovens § 2 blev

indført, fremgår, at »Den angivne kreds tilsigter at omfatte de generelle

interessefællesskaber inden for erhvervsforhold. Der kan imidlertid være

konkrete situationer, hvor eksempelvis en værdiansættelse er styret af, at to

uafhængige parter har manglende skattemæssigt modstridende interesser. Ifølge

praksis kan skattemyndighederne i sådanne situationer korrigere eksempelvis

en

værdiansættelse, der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald,

jf.

TfS 1996, 496 H og 497 H, eller en fordeling af en overdragelsessum begrundet

i

parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1993, 32 V. Det er ikke

hensigten med lovforslaget at ændre denne praksis.«

Ved fremsættelsen af L 62 er det forudsat, at domspraksis som

beskrevet ovenfor tager højde for situationer blandt selskaber, herunder

kulbrinteskattepligtige,

hvor der måtte være konkrete interessesammenfald. I pressen er en manglende

bestemmelse herom i L 62 imidlertid blevet betegnet som et »skattehul«.

For at fjerne enhver tvivl om regeringens vilje til at sætte ind

over for muligheder for misbrug af skattelovgivningen foreslås på denne

baggrund en bestemmelse i kulbrinteskatteloven, der pålægger

kulbrinteskattepligtige at anvende markedsprisen ved økonomiske transaktioner

med andre koncessionshavere eller med andre selskaber, hvormed den

kulbrinteskattepligtige

samarbejder om udnyttelse af en koncession, eller med selskaber, der

kontrollerer, kontrolleres af eller er koncernforbundet med en

koncessionshaver, eller disse i fællesskab. Det foreslås, at kontrol

defineres

på samme måde som i ligningslovens § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis omfatte tilfælde,

hvor et konsortium med tre deltagere med samme ejerandel har økonomiske

transaktioner med et selskab, som ejes af en af konsortiedeltagerne. Hvis de

tre deltagere har økonomiske transaktioner med et selskab, som de ejer i

fællesskab,

skal transaktionerne også ske på armslængdevilkår.

Fra og med indkomståret 2004 har den foreslåede bestemmelse også

virkning for gældende koncessioner, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lovforslaget som

fremsat.

Ligningslovens § 2 gælder fortsat med de forudsætninger, der er

lagt til grund for bestemmelsen, og med den praksis, der knytter sig til

bestemmelsen. Det er heller ikke sigtet at ændre den ovenfor beskrevne

praksis,

der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald.

Til nr. 2

Efter kulbrinteskattelovens § 14, stk. 1, 1. pkt., finder

reglerne i lovens §§ 4-10 samt 15-18 anvendelse ved opgørelsen af indkomsten

for de enkelte felter. Efter det stillede ændringsforslag foreslås

henvisningen

til kulbrinteskattelovens §§ 4-10 ændret til §§ 4-10 A. Der er tale om en

præcisering som følge af den foreslåede § 10 A, jf. § 1, nr. 2, i

lovforslaget

som fremsat. Efter denne bestemmelse kan udgifter, som den skattepligtige

afholder til fjernelse af anlæg også efter, at virksomhed med indvinding af

kulbrinter er ophørt, fradrages i indkomstopgørelsen efter såvel kapitel 2

som

kapitel 3 og 3 A. Med det stillede ændringsforslag præciseres det, at

fradraget

for fjernelsesomkostninger gælder for alle kulbrinteskattepligtige selskaber,

der efterforsker og indvinder olie og gas i Danmarks undergrund.

I bemærkningerne til den foreslåede § 10 A, jf. § 1, nr. 2, i

lovforslaget som fremsat er bl.a. anført, at »Formålet med den foreslåede

bestemmelse er at sikre, at der løbende opnås fradragsret for afholdte

omkostninger i takt med, at anlæggene fjernes, idet der enten vil være tale

om

driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter de almindelige regler,

eller fjernelsesomkostninger, hvor fradragsretten udtrykkeligt er hjemlet i

den

foreslåede § 10 A. Bestemmelsen vedrører kun de direkte omkostninger til

fjernelse af anlæggene. Der sker ingen udvidelse af fradragsretten vedrørende

andre afviklingsomkostninger.«

I denne forbindelse skal det præciseres, at det med formuleringen

»de direkte omkostninger« ikke er hensigten at indskrænke det almindelige

driftsomkostningsfradrag, hverken i forhold til løbende

fjernelsesomkostninger

eller i forhold til fjernelsesomkostninger, som afholdes efter ophør af

virksomhed.

Formålet med formuleringen er at præcisere, at de kulbrinteskattepligtige

herudover kan fradrage andre omkostninger, men kun i det omfang der for disse

andre omkostningers vedkommende er tale om direkte omkostninger til fjernelse

af anlæggene.

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 4

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 5

I forbindelse med høringen af virksomheder m.v. blev det i et

høringssvar nævnt, at det foreslåede § 27 B, stk. 2, jf. § 1, nr. 9, i

lovforslaget som fremsat, var vanskeligt tilgængeligt. På den baggrund

foreslås, at bestemmelsen gøres klarere.

Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at der efter de

almindelige regler kun kan afskrives skattemæssigt på aktiver, der ejes ved

indkomstårets udløb. Uden en særlig regel vil partnerne i DUC derfor være

afskåret fra at afskrive i 2012 på den del af aktiverne, der overdrages til

staten den 9. juli 2012. Det foreslås, at der gives partnerne i DUC mulighed

for at afskrive i 2012 på de aktiver, der overdrages til staten, for den

periode, hvor de har været ejet af partnerne, dvs. perioden fra og med 1.

januar

til og med 8. juli 2012. Dette

sker teknisk ved, at partnerne får lov til at afskrive to gange i 2012, men

kun

forholdsmæssigt efter periodernes længde.

Der skal således opgøres et afskrivningsgrundlag pr. 8. juli

2012. Det sker efter de almindelige regler, som normalt anvendes ved

indkomstårets udløb. Som udgangspunkt beregnes afskrivningerne ligeledes

efter

de almindelige regler, dvs. med satserne for et helt indkomstår. Da der

imidlertid kun skal kunne afskrives forholdsmæssigt, reduceres

afskrivningerne

i forhold til den periode, der resterer af indkomståret. Det herved fremkomne

afskrivningsgrundlag kan fradrages ved indkomstopgørelsen i 2012.

Afskrivningerne nedsætter på normal vis afskrivningsgrundlaget

for næste periode, der i dette særlige tilfælde løber fra og med 9. juli 2012

til og med 31. december 2012. Afskrivningsgrundlaget skal endvidere reduceres

med de 20 pct., som overdrages til staten. Det afskrivningsgrundlag, der

fremkommer herved, udgør afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2012, idet

anskaffelsessummer og afståelsessummer i perioden dog påvirker

afskrivningsgrundlaget på normal vis.

Ligesom for den første periode beregnes afskrivningerne som

udgangspunkt med »helårlige« satser. De fradragsberettigede afskrivninger for

denne periode findes ved at reducere de beregnede »helårlige« afskrivninger

med

den forholdsmæssige del af indkomståret, som var forløbet inden periodens

begyndelse. Det afskrivningsberettigede beløb reducerer på almindelig vis

afskrivningsgrundlaget.

Eksempel:

Forudsætninger:

Afskrivningsgrundlag ultimo 2011

Nettotilgang 1.1-8.7.2012

Nettotilgang 9.7-31.12.2012

*)

1000

80

176

Afskrivningsgrundlag pr. 8.7 (1000 + 80),

1. pkt.

1080

Afskrivningerne 1.1.-8.7.: 0,25 x 1080 x 190/366,

3. pkt.

140

Afskrivningsgrundlag pr. 9. juli før overdragelse til

staten

940

Overdragelse til staten 20 pct.

188

Afskrivningsgrundlag pr. 9. juli,

4. pkt.

752

Nettotilgang,

4.

pkt.

176

Afskrivningsgrundlag pr. 31.12

928

Afskrivninger 9.7.-31.12.: 0,25 x 928 x 176/366,

5. pkt.

112

Afskrivningsgrundlag primo 2013,

5. pkt.

816

Afskrivninger med skattemæssig virkning i 2012: 140 + 112

252

*)

80 pct. af 220, som ville være beløbet uden overdragelse af andel på 20 pct.

til staten.

Til nr. 6

Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., i lovforslaget som fremsat kan

skattepligtige med indkomst fra koncessioner, der som udgangspunkt er

omfattet

af kulbrinteskattelovens kapitel 3, vælge indkomstopgørelse efter kapitel 3 A

for samtlige disse koncessioner med virkning fra og med indkomståret 2004 på

samme vilkår som bevillingshavere i henhold til eneretsbevillingen. Et vilkår

er, at den skattepligtige for at kunne benytte overgangsreglerne om

fremførsel

af uudnyttede feltunderskud skal opfylde kravet om maksimale afskrivninger

for

indkomståret 2003 efter reglerne i kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4, 3.

pkt., som affattet ved § 1, nr. 9, i lovforslaget som fremsat.

Efter ændringsforslaget kan skattepligtige omfattet af kapitel 3

i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 ændre de

skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003 således, at kravet om

maksimale skattemæssige afskrivninger er opfyldt. Virkningen af

ændringsforslaget

er, at skattepligtige, som ikke har afskrevet maksimalt for indkomståret

2003,

ikke i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret 2004 er

forhindret i at benytte reglen om frivillig overgang til kapitel 3 A.

Ændringsforslaget berører

ikke skattepligtige, som erhverver indkomst – positiv såvel som negativ

– i

henhold til senere erhvervede koncessioner eller koncessionsandele omfattet

af

kapitel 3, og som ønsker at blive beskattet efter reglerne i kapitel 3 A,

idet

denne form for indkomst ikke er omfattet af overgangsreglerne i § 27 A, jf. §

3, stk. 3, 2. pkt., i lovforslaget som fremsat.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 62

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Meddelelse om, at bilag til hovedforslaget B 7 og

følgeforslaget L 48 parallelomdeles i udvalget

3

Kopi EPU: Tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

4

Kopi EPU: Notat om rentabilitetsanalyser af olie- og

gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

5

Kopi EPU: Spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s felter,

til økonomi- og erhvervsministeren

6

Kopi EPU: Spm. 2 om »balancen« i kompensationsbestemmelsen,

til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 3, om Folketinget i forhold til

kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 4, om delvis kompensation vil være i strid

med aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 5 om, hvor kompensationsbestemmelsen

gælder, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i forhold

til balancen i aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 7 om balance i aftalen ved at forhøje

statens ejerandel til mere end 20 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 8 om kompensation ved forhøjelse af

selskabsskatten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 9 om definition af »nettofordel«, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 10 om diskriminering gennem lovgivningen

ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke for DUC, til

økonomi- og erhververvsministeren

Kopi EPU: Spm. 11 om særlovgivning for en bestemt

bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 12 om, hvor store uudnyttede afskrivninger

ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden den nye

aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 14 om skøn over yderligere investeringer

frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 15 om, hvorledes ministeriet er kommet til

den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40 pct. til

bevillingshaverne og 60 pct. til staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen af

visse forekomster, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 17, om vurdering skal ske for hver

forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 18 om, hvilke muligheder staten vil have

for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 19 om at ophæve rørledningsafgiften for

andre producenter i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 20 om eventuel genindførelse af

rørledningsafgiften, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen af

koncessionen forventes at have for DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 22 om, hvorfor statens andel af

overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 23 om, hvilke investerings- og

omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede

scenarier, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 24 om, hvilken rentabilitet der forventes

for DUC’s investeringer, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 25 om følsomhedsberegninger på de

eksisterende skatteregler, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 26 om produktionsforløb, der ligger til

grund for tabel 5 i Redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til økonomi- og

erhvervsministeren

7

Kopi EPU: Spm. 27 om tabelopstilling vedrørende gældende

aftale og lovgivning m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 28 om tabel med oliepris samt tabel med

DUC’s overskud, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 29 om rækkevidden af klausulen, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker muligheden

for at pålægge DUC en CO

2

-kvote, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 31 om, hvor stor risiko staten påtager sig

gennem sit ejerskab, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af

aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 33 om et forhold mellem grundloven og de

bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 34 om kommentar til vurdering fra

professor, dr. jur. Henrik Zahle, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder, der

berettiger til ekstra indtjening til DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 36 om, hvor stor andel af overskuddet på

olie- og gasindvinding den norske og den hollandske stat modtager, til

økonomi-

og erhvervsministeren

8

Kopi EPU: Spm. 37 om, hvorledes staten vil varetage

medejerskabet af DUC fra 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 38 om at redegøre for forholdene omkring

søledningerne, såfremt DONG sælges, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 39 om at redegøre for vilkår,

beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige

selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i

den danske del af Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Kopi EPU: Samrådsspm. A om at redegøre for udmøntningen

af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, til

økonomi-

og erhvervsministeren

10

Kopi EPU: Spm. 40 om, hvilke beregninger og opgørelser

der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud vil falde med

5,8

mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Kopi EPU: Svar på spm. S 423, S 424 og S 425 om

aktindsigt i sagen om regeringens olieaftale med A.P. Møller, fra økonomi- og

erhvervsministeren

12

Kopi EPU: Spm. 41 om fordele og ulemper, der er forbundet

med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, til økonomi- og

erhvervsministeren

13

Kopi EPU: Spm. 42 om, hvilke forudsætninger der ligger

til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen opgivne

tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen

indbringer efter regeringens aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 44 om en fortegnelse over DUC’s

fradragsmuligheder, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 45 om statens indtægter fra

eneretsbevillingen af 1962, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 46 om scenarie over statens indtægt vist

med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 47 om statens indtægt, hvis

eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige

korrektioner, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 48 om scenarie over statens indtægt vist

med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil få fra

2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, til

økonomi-

og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 50 om beregning af overskud til fordeling

mellem staten og DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 51, om en kommende

kompensationsbestemmelse vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, til

økonomi- og erhvervsministeren

14

Kopi EPU: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

15

Kopi EPU: Henvendelse af 23/10-03 fra Danmarks

Fiskeriforening

16

Kopi EPU: Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 23/10-03

fra Danmarks Fiskeriforening, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 2 om de ordninger, fiskere har i England,

Norge og Holland, og om dokumentation for offshoreindustriens indvirkning på

fiskeriet, til økonomi- og erhvervsministeren

17

Kopi EPU: Spm. 52 om vilkårene for operatøren efter 2012,

til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 53 om den grundliggende antagelse for

beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 54 om en sammenligning mellem regeringens

aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny operatør

overtager

i 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 55 om statens muligheder for at regulere

olie- og gasproduktionen i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 56 om oversendelse af formulering i

gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af

beskatning,

til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 57 om sammenligning mellem gældende regler

og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for oprydningen efter

kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 58 om provenumæssige konsekvenser, hvis et

kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende forurening fra

boreslam, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 59 om, hvorfor statens andel af

overskuddet er faldet de seneste år, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige fordeling

af overskuddet vil være mellem DUC og staten, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 61 om kendskab til andre lande, der har

aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 62 om DUC-selskabernes forventede

fremtidige afkast, til økonomi- og erhvervsministeren

18

Kopi EPU: Aftale om kompensation efter afsnit VI i aftale

af 29/09-03 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i

henhold til eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren

19

Kopi EPU: Notits fra Justitsministeriet om forholdet

mellem grundloven og kompensationsbestemmelsen i aftalen af 29/09-03 mellem

økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til

eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

21

Kopi EPU: Spm. 63 om størrelsen af risikopræmien, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 64 om modregning i risikopræmien, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 65 om fastsættelse af terminalværdien, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 66 om beskatningsmodel, som blev foreslået

af Kulbrintebeskatningsudvalget, til økonomi- og erhvervsministeren

22

Kopi EPU: Spm. 67 om udlevering af materiale, som er lagt

til grund for ministeriets beregninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 68 om, hvilke danske og udenlandske

eksperter ministeriet har benyttet i forbindelse med aftalerne om

olieindvinding i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

23

Kopi EPU: Svar på spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s

felter, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Kopi EPU: Svar på spm. 2 om »balancen« i

kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 3, om Folketinget i forhold til

kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 4, om delvis kompensation vil være

i strid med aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 5 om, hvor

kompensationsbestemmelsen gælder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i

forhold til balancen i aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 7 om balance i aftalen ved at

forhøje statens ejerandel til mere end 20 pct., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 8 om kompensation ved forhøjelse

af selskabsskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 9 om definition af »nettofordel«,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 10 om diskriminering gennem

lovgivningen ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke

for DUC, fra økonomi- og erhververvsministeren

25

Kopi EPU: Svar på spm. 11 om særlovgivning for en bestemt

bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 12 om, hvor store uudnyttede

afskrivninger ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden

den nye aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 14 om skøn over yderligere

investeringer frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 15 om, hvorledes ministeriet er

kommet til den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40

pct. til bevillingshaverne og 60 pct. til staten, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen

af visse forekomster, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 17, om vurdering skal ske for hver

forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 18 om, hvilke muligheder staten

vil have for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 19 om at ophæve

rørledningsafgiften for andre producenter i Nordsøen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 20 om eventuel genindførelse af

rørledningsafgiften, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen

af koncessionen forventes at have for DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 22 om, hvorfor statens andel af

overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 23 om, hvilke investerings- og

omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede

scenarier, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 24 om, hvilken rentabilitet der

forventes for DUC’s investeringer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 25 om følsomhedsberegninger på de

eksisterende skatteregler, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 26 om produktionsforløb, der

ligger til grund for tabel 5 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra

økonomi- og erhvervsministeren

26

Kopi EPU: Svar på spm. 27 om tabelopstilling vedrørende

gældende aftale og lovgivning m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

27

Kopi EPU: Svar på spm. 28 om tabel med oliepris samt

tabel med DUC’s overskud, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 29 om rækkevidden af klausulen,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker

muligheden for at pålægge DUC en CO

2

-kvote, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 31 om, hvor stor risiko staten

påtager sig gennem sit ejerskab, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af

aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 33 om et forhold mellem grundloven

og de bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 34 om kommentar til vurdering fra

professor, dr. jur. Henrik Zahle, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder,

der berettiger til ekstra indtjening til DUC, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 36 om, hvor stor andel af

overskuddet på olie- og gasindvinding den norske og den hollandske stat

modtager, fra økonomi- og erhvervsministeren

28

Kopi EPU: Svar på spm. 37 om, hvorledes staten vil

varetage medejerskabet i DUC fra 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 38 om at redegøre for forholdene

omkring søledningerne, såfremt DONG sælges, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 39 om at redegøre for vilkår,

beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige

selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i

den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

29

Kopi EPU: Svar på spm. 40 om, hvilke beregninger og

opgørelser der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud

vil

falde med 5,8 mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

30

Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

31

Spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som følge af

koncessionsforlængelsen, til skatteministeren

Spm. 2, om regeringen i sine beregninger forudsætter, at

et evt. udbud bliver vundet af en anden end nuværende bevillingshaver, til

skatteministeren

Spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine forudsætninger

lægger til grund, at et evt. udbud først skal foretages i 2012, til

skatteministeren

Spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten får en

større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og

gasressourcerne i Nordsøen, til skatteministeren

Spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit på 59

mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved udvindingen

for rimelig, til skatteministeren

Spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen

forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, til

skatteministeren

Spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende bevillingshaver

vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, til skatteministeren

Spm. 8, om der er andre lande, som har indgået

kompensationsaftaler af lignende karakter, til skatteministeren

Spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle

fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, til

skatteministeren

Spm. 10 om beregning af det samlede beløb i kompensation,

som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, til

skatteministeren

Spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre en øget

kulbrinteskat for bevillingshaveren, til skatteministeren

Spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om kompensation, til

skatteministeren

Spm. 13, om der findes nogen begrænsning i aftalen om,

hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller indbringelse af

sagen for en voldgiftsret, til skatteministeren

Spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele i

kompensationsaftalen består, til skatteministeren

Spm. 15 om grundlovsproblemet med kompensationsaftalen,

til skatteministeren

32

Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

33

Meddelelse om samråd med økonomi- og erhvervsministeren i

Det Energipolitiske Udvalg

34

Spm. 16, om ministeren er citeret korrekt i artiklen

»Bendtsen langer ud efter S« fra Jyllands-Posten 12/11-03, til

skatteministeren

Spm. 17, om A.P. Møller – Mærsk forventes at foretage

uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag, til

skatteministeren

Spm. 18, om Mærsk Olie og Gas vil overinvestere for at

undgå beskatning, til skatteministeren

Spm. 19 om omfanget af uhensigtsmæssige investeringer,

som APM/DUC i scenariet vil foretage for at få store kulbrintefradrag, til

skatteministeren

Spm. 20, om ministeren er enig i beregningerne i tabel 1

og 2 i bemærkningerne til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 21 om, hvor stor en del af merprovenuet ved aftalen,

der skyldes ændrede og strammere skatteregler, til skatteministeren

Spm. 22 om, hvorfor det i beregningen af statens provenu

er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter 2012,

til skatteministeren

Spm. 23, om ministeren er enig i beregningen af

merprovenu ved det i aftalen forudsatte produktionsbeløb i basisscenariet,

til skatteministeren

Spm. 24, om staten kan give en koncessionsforlængelse

frem til 2042 til A.P. Møller - Mærsk med virkning fra 2004 uden udbud, til

skatteministeren

Spm. 25, om ministeren er enig i, at betragtningerne i

basisscenariet ikke er realistiske og konsistente, til skatteministeren

Spm. 26, om sandsynligheden for, at APM/DUC vil fortsætte

efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til 2042, til

skatteministeren

Spm. 27, om det er mere sandsynligt i basisscenariet at

antage, at APM/DUC fortsætter fra 2012 til 2042 end at antage, at APM/DUC

ikke fortsætter, til skatteministeren

Spm. 28, om det er mere realistisk i basisscenariet at

antage, at man med virkning fra 2004 giver koncessionsforlængelse til

APM/DUC, til skatteministeren

Spm. 29 om udarbejdelse af ny tabel, hvor der anvendes

beregninger efter gældende regler og efter aftalens regler efter det i

lovforslaget forudsatte produktionsbeløb, til skatteministeren

Spm. 30 om statens alternativer vedr. ændring af

beskatnings- og koncessionsvilkår til at indgå en aftale, til

skatteministeren

Spm. 31 om nødvendigheden af at kende Nordsøaftalens

fordelagtighed samt statens forskellige alternativer til at indgå aftalen,

til skatteministeren

Spm. 32 om DUC-selskabernes forventede fremtidige

overnormale afkast, til skatteministeren

Spm. 33, om aftalen om kompensation indebærer, at der

skal tilbagebetales 5 mia. kr. til DUC, til skatteministeren

Spm. 34 om kompensationsbestemmelsen, til

skatteministeren

Spm. 35, om kompensationsbestemmelsen indebærer en global

opstramning af kulbrintebeskatningen, til skatteministeren

35

Kopi EPU: Oplæg til en eventuel høring, fra Keld

Albrechtsen (EL)

36

Kopi EPU: Svar på spm. 42 om, hvilke forudsætninger der

ligger til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen

opgivne

tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen

indbringer efter regeringens aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

37

Kopi EPU: Svar på spm. 55 om statens muligheder for at

regulere olie- og gasproduktionen i Nordsøen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

38

Kopi EPU: Svar på spm. 57 om sammenligning mellem

gældende regler og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for

oprydningen

efter kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, fra økonomi-

og erhvervsministeren

39

Kopi EPU: Svar på spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige

fordeling af overskuddet vil være mellem DUC og staten, fra økonomi- og

erhvervsministeren

40

Spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved

afskaffelse af feltafgrænsningerne, til skatteministeren

Spm. 37, om det risikeres, at der ydes kulbrintefradrag

efter 2004 for tidligere investeringer, til skatteministeren

Spm. 38, om den meget store forskel for året 2012 i

svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, til

skatteministeren

Spm. 39, om revurdering af svaret på spm. 21, hvor den

samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., til

skatteministeren

Spm. 40, om det vil være i strid med regeringens

skattestop at lukke det åbenhare hul i loven, som påpeges af ministeren, til

skatteministeren

Spm. 41, om statsandelen i en række realistiske scenarier

i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v., til

skatteministeren

Spm. 42, om statens gevinst ved en forlængelse af

bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for

bevillingshaveren og DUC, til skatteministeren

Spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er aftalt

til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen af 29.

september 2003, til skatteministeren

Spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes, til

skatteministeren

Spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4,

når der skal udmåles erstatning, til skatteministeren

Spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende

begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at

være i strid med grundloven, til skatteministeren

41

Spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30 pct.

for investeringer fra 2004, til skatteministeren

Spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse af den

historiske viden om inflation, rente m.v., til skatteministeren

42

Spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på noget

tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens

indgåelse, til skatteministeren

Spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at statens

almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, til skatteministeren

43

Kopi EPU: Svar på spm. 41 om fordele og ulemper, der er

forbundet med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, fra

økonomi-

og erhvervsministeren

44

Spm. 51 om opgørelse over godkendte investeringer efter

gældende regler, som vil kunne fradrages i de kommende år, til

skatteministeren

45

Kopi EPU: Svar på spm. 68 om, hvilke danske og

udenlandske eksperter ministeriet har benyttet i forbindelse med aftalerne om

olieindvinding i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

46

Spm. 52 om den reale forrentningsprocent 1962-2003 samt

den forventede reale forrentningsprocent 2003-2042 m.v., til skatteministeren

Spm. 53, om ministeren kan bekræfte, at den

gennemsnitlige inflation var langt højere i 1962-2003, end det forventes

fremover, til skatteministeren

Spm. 54 om ændringerne i DUC’s forrentning ved

terminalværdier på 0, 30, 80 og 200 mia. kr., til skatteministeren

Spm. 55 om DUC’s forrentningsprocent for 1962-2042, både

nominelt og realt m.v., til skatteministeren

47

Spm. 56 om en løsning på fjernelsesproblematikken for

selskaber, der ikke er omfattet af kapitel 3 A, til skatteministeren

Spm. 57, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage

en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, til skatteministeren

48

Spm. 58 om belysning af konsekvenserne og rækkevidden af

§ 2 og § 3 i kompensationsaftalen, til skatteministeren

Spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den finansielle

sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store økonomiske

fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, til skatteministeren

Spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være

usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav

retligt

bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere

lønsumsafgiften, til skatteministeren

Spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den generelle

selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den

finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 62, om en generel nedsættelse af

selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel

i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af

selskabsskatteprocenten, til skatteministeren

49

Foreløbigt svar på spm. 45, om domstolene er bundet af

tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er

den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser

kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren

50

Svar på spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som

følge af koncessionsforlængelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om regeringen i sine beregninger

forudsætter, at et evt. udbud bliver vundet af en anden end nuværende

bevillingshaver, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine

forudsætninger lægger til grund, at et evt. udbud først skal foretages i

2012, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten

får en større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og

gasressourcerne i Nordsøen, fra skatteministeren

Svar på spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit

på 59 mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved

udvindingen for rimelig, fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen

forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, fra

skatteministeren

Svar på spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende

bevillingshaver vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, fra

skatteministeren

Svar på spm. 8, om der er andre lande, som har indgået

kompensationsaftaler af lignende karakter, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle

fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, fra

skatteministeren

Svar på spm. 10 om en beregning af det samlede beløb i

kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, fra

skatteministeren

Svar på spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre

en øget kulbrinteskat for bevillingshaveren, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om

kompensation, fra skatteministeren

Svar på spm. 13, om der findes nogen begrænsning i

aftalen om, hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller

indbringelse

af sagen for en voldgiftsret, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele

i kompensationsaftalen består, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om grundlovsproblemet med

kompensationsaftalen, fra skatteministeren

51

Svar på spm. 16, om ministeren er citeret korrekt i

artiklen »Bendtsen langer ud efter S« fra Jyllands-Posten 12/11-03, fra

skatteministeren

Svar på spm. 17, om A.P. Møller – Mærsk forventes at

foretage uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag, fra

skatteministeren

Svar på spm. 18, om Mærsk Olie og Gas vil overinvestere

for at undgå beskatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om omfanget af uhensigtsmæssige

investeringer, som APM/DUC i scenariet vil foretage for at få store

kulbrintefradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 20, om ministeren er enig i beregningerne i

tabel 1 og 2 i bemærkningerne til lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om, hvor stor en del af merprovenuet ved

aftalen, der skyldes ændrede og strammere skatteregler, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om, hvorfor det i beregningen af statens

provenu er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter

2012, fra skatteministeren

Svar på spm. 23, om ministeren er enig i beregningen af

merprovenu ved det i aftalen forudsatte produktionsbeløb i basisscenariet,

fra skatteministeren

Svar på spm. 24, om staten kan give en

koncessionsforlængelse frem til 2042 til A.P. Møller - Mærsk med virkning fra

2004 uden udbud, fra skatteministeren

Svar på spm. 25, om ministeren er enig i, at

betragtningerne i basisscenariet ikke er realistiske og konsistente, fra

skatteministeren

Svar på spm. 26, om sandsynligheden for, at APM/DUC vil

fortsætte efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til

2042, fra skatteministeren

Svar på spm. 27, om det er mere sandsynligt i

basisscenariet at antage, at APM/DUC fortsætter fra 2012 til 2042 end at

antage, at APM/DUC ikke fortsætter, fra skatteministeren

Svar på spm. 28, om det er mere realistisk i

basisscenariet at antage, at man med virkning fra 2004 giver

koncessionsforlængelse til APM/DUC, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om udarbejdelse af ny tabel, hvor der

anvendes beregninger efter gældende regler og efter aftalens regler efter det

i lovforslaget forudsatte produktionsbeløb, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om statens alternativer vedr. ændring af

beskatnings- og koncessionsvilkår til at indgå en aftale, fra

skatteministeren

Svar på spm. 31 om nødvendigheden af at kende

Nordsøaftalens fordelagtighed samt statens forskellige alternativer til at

indgå aftalen, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om DUC-selskabernes forventede fremtidige

overnormale afkast, fra skatteministeren

Svar på spm. 33, om aftalen om kompensation indebærer, at

der skal tilbagebetales 5 mia. kr. til DUC, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om kompensationsbestemmelsen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 35, om kompensationsbestemmelsen indebærer

en global opstramning af kulbrintebeskatningen, fra skatteministeren

52

Svar på spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på

noget tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens

indgåelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at

statens almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, fra

skatteministeren

53

Svar på spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved

afskaffelse af feltafgrænsningerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om det risikeres, at der ydes

kulbrintefradrag efter 2004 for tidligere investeringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 38, om den meget store forskel for året 2012

i svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, fra

skatteministeren

Svar på spm. 39, om revurdering af svaret på spm. 21,

hvor den samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., fra

skatteministeren

Svar på spm. 40, om det vil være i strid med regeringens

skattestop at lukke det åbenhare hul i loven, som påpeges af ministeren, fra

skatteministeren

Svar på spm. 41, om statsandelen i en række realistiske

scenarier i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v.,

fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om statens gevinst ved en forlængelse af

bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for

bevillingshaveren og DUC, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er

aftalt til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen

af 29. september 2003, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes,

fra skatteministeren

54

Svar på spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30

pct. for investeringer fra 2004, fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse

af den historiske viden om inflation, rente m.v., fra skatteministeren

55

Svar på spm. 51 om opgørelse over godkendte investeringer

efter gældende regler, som vil kunne fradrages i de kommende år, fra

skatteministeren

56

Svar på spm. 56 om en løsning på fjernelsesproblematikken

for selskaber, der ikke er omfattet af kapitel 3 A, fra skatteministeren

Svar på spm. 57, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at

foretage en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, fra skatteministeren

57

Kopi EPU: Svar på spm. 52 om vilkårene for operatøren

efter 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 53 om den grundlæggende antagelse

for beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 54 om en sammenligning mellem

regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny

operatør

overtager i 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

58

Kopi EPU: Svar på spm. 61 om kendskab til andre lande,

der har aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 62 om DUC-selskabernes forventede

fremtidige afkast, fra økonomi- og erhvervsministeren

59

Kopi EPU: Oplæg fra Kim Andersen (V), Helle Sjelle (KF)

og Aase D. Madsen (DF) til en eventuel høring om de statsretlige aspekter af

Nordsøaftalen

60

Kopi EPU: Svar på spm. 58 om provenumæssige konsekvenser,

hvis et kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende

forurening fra boreslam, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 59 om, hvorfor statens andel af

overskuddet er faldet de seneste år, fra økonomi- og erhvervsministeren

61

Kopi EPU: Svar på spm. 65 om fastsættelse af

terminalværdien, fra økonomi- og erhvervsministeren

62

Kopi EPU: Oplæg fra Svend Auken (S) og Anne Grete

Holmsgaard (SF) til en eventuel høring om de statsretlige og økonomiske

aspekter af Nordsøaftalen

63

Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

64

Kopi EPU: Svar på spm. S 458 om, i hvilket omfang og til

hvilke opgaver eksperter har været anvendt eller har ydet bidrag i

forbindelse med redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen, fra

økonomi- og erhvervsministeren

65

Kopi EPU: Spm. 69 om uddybning af Justitsministeriets

notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget afskæres fra at handle

frit på skatteområdet i næsten 40 år, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 70 om kompensationsaftalens opgørelse af

statens nettofordel ved aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 71 om at gøre rede for betingelserne for

tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 72 om konsekvenserne for staten, hvis

øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som A.P.

Møller – Mærsk, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 73 om den politiske baggrund for, at

kompensationsaftalen sikrer koncessionshaveren fordele, som måtte blive

tildelt andre, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 74 om muligheden for at forfølge en

voldgiftsafgørelse ved domstolene, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 75, om andre selskaber, som tilslutter sig

vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en enslydende

kompensationsaftale,

til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 76, om øvrige koncessionshavere i Nordsøen

vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, til økonomi-

og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 77 om at uddybe definitionen af

indtjeningsbegrebet, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 78, om det er normal praksis at ansætte

aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 79, om ministeren er enig i konklusionen

på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten 2/10-03, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 80 om forskellen mellem grundlaget for

forskellige beregninger af statens andel, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 81 om at sikre staten mulighed for at

imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), til økonomi- og

erhvervsministeren

66

Kopi EPU: Spm. 82 om en beregning af værdien af en aftale

fra 2004 til 2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af salgsværdien af

olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til bevillingshaveren, til

økonomi- og erhvervsministeren

67

Kopi EPU: Spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller – Mærsk

får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, til økonomi-

og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der er regnet

med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, til

økonomi- og erhvervsministeren

68

Kopi EPU: Talepapir fra samrådsspm. A om at redegøre for

udmøntningen af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller –

Mærsk,

fra økonomi- og erhvervsministeren

69

Spm. 63, om det ikke er et klart hul i

skattelovgivningen, der bør lukkes, at der er mulighed for skattetænkning ved

investeringer, der ikke har noget kommercielt formål, til skatteministeren

70

Invitation til Det Energipolitiske Udvalgs høring den 2.

december 2003 om Nordsøaftalen

71

1. udkast til betænkning

72

Kopi EPU: 1. udkast til betænkning over L 48

73

Kopi EPU: Svar på spm. 45 om statens indtægter fra

eneretsbevillingen af 1962, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 46 om scenarie over statens

indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 47 om statens indtægt, hvis

eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige

korrektioner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 48 om scenarie over statens

indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og

erhvervsministeren

74

Kopi EPU: Svar på spm. 66 om beskatningsmodel, som blev

foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget, fra økonomi- og erhvervsministeren

75

Kopi EPU: Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af

23/10-03 fra Danmarks Fiskeriforening, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 2 om de ordninger, fiskere har i

England, Norge og Holland, og om dokumentation for offshoreindustriens

indvirkning

på fiskeriet, fra økonomi- og erhvervsministeren

76

Kopi EPU: Svar på spm. 3 om længden af perioden for

tilladelse til indvinding i Nordsøen, i England og internationalt, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 4 om begrundelsen for hjemmel til

at meddele nye tilladelser til efterforskning og indvinding med længere

varighed

end 50 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 5 om, hvorvidt en udvidet hjemmel

til ministeren vil give anledning til en ændret procedure, fra økonomi- og

erhvervsministeren

77

Kopi EPU: Svar på spm. 44 om fortegnelse over DUC’s

fradragsmuligheder, fra økonomi- og erhvervsministeren

78

Kopi EPU: Svar på spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil

få fra 2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 50 om beregning af overskud til

fordeling mellem staten og DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 51, om en kommende kompensationsbestemmelse

vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, til økonomi- og

erhvervsministeren

79

Kopi EPU: Svar på spm. 56 om oversendelse af formulering

i gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af

beskatning, fra økonomi- og erhvervsministeren

80

Kopi EPU: Spm. 85 om følsomhedsberegning over fordelingen

af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af selskabsskatten,

til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 86 om, hvad der menes med sætningen »hvor

en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm. 61, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 87 om, hvorfor ændringerne i

kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne

vedrørende oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«,

til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om

nettofordele skal forstås, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 89 om beregning af kompensation, hvis

kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der normalt

forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 91, om DUC vil øge sin produktion i de

felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 92 om, hvor meget der kan forventes at

være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af den

langsommere indvinding m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 93 om driftsomkostning pr. m

3

,

jf. tabel V, med og uden en aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 94, om regulering efter undergrundslovens

§ 15 kan udløse kompensation, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i svaret på

spm. 57 betyder i 2003-kroner, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 96 om den nominelle forrentning efter

skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de er

opgjort i DUC’s regnskaber, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 97 om sammenstilling af fordelingen mellem

staten og DUC i årene 2013-2042 under forskellige forudsætninger, til

økonomi-

og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 98 om besvarelse, hvis ordene »gældende

aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 99 om motivation for et selskab til at

vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil være

omfattet af kompensationsbestemmelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 100 om statens manglende mulighed for at

øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 101 om, hvordan værdien af de samlede feltunderskud

kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af feltafgrænsningen, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan sikre

en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved

operatørskifte, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 103 om skønnet over værdien i svaret på

spm. 21 sammenholdt med svaret på spm. 28, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 104, om DUC har foretaget investeringer

med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 105 om størrelsen af en økonomisk fordel

af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle

bevillingshavere udnytter den nye regel, til økonomi- og erhvervsministeren

81

Tidspunkt for betænkningsafgivelse udskudt til den

10/12-03

82

Kopi EPU: Svar på spm. 70 om kompensationsaftalens

opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 71 om at gøre rede for betingelserne

for tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, fra økonomi- og

erhvervsministeren

83

Kopi EPU: Svar på spm. 73 om politisk baggrund for, at

kompensationsaftalen sikrer, at koncessionshaveren sikres fordele, som måtte

blive tildelt andre, fra økonomi- og erhvervsministeren

84

Kopi EPU: Svar på spm. 75, om andre selskaber, som

tilslutter sig vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en

enslydende

kompensationsaftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 76, om øvrige koncessionshavere i

Nordsøen vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 77 om at uddybe definitionen af

indtjeningsbegrebet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 78, om det er normal praksis at

ansætte aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 79, om ministeren er enig i

konklusionen på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten

2/10-03, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 80 om forskellen mellem grundlaget

for forskellige beregninger af statens andel, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 81 om at sikre staten mulighed for

at imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), fra økonomi- og

erhvervsministeren

85

Kopi EPU: Svar på spm. 85 om følsomhedsberegning over

fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af

selskabsskatten,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 86 om, hvad der menes med

sætningen: »hvor en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm.

61, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 87 om, hvorfor ændringerne i

kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne

vedrørende

oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«, fra økonomi-

og erhvervsministeren

86

Kopi EPU: Svar på spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der

normalt forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, fra økonomi-

og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 91, om DUC vil øge sin produktion

i de felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, fra økonomi-

og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 92 om, hvor meget der kan

forventes at være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af

den langsommere indvinding m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 93 om driftsomkostning pr. m

3

,

jf. tabel V, med og uden en aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 94, om regulering efter

undergrundslovens § 15 kan udløse kompensation, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i

svaret på spm. 57 betyder i 2003-kroner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 96 om den nominelle forrentning

efter skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de

er opgjort i DUC’s regnskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren

87

Kopi EPU: Svar på spm. 99 om motivation for et selskab

til at vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil

være omfattet af kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

88

Kopi EPU: Svar på spm. 101 om, hvordan værdien af de

samlede feltunderskud kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af

feltafgrænsningen,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan

sikre en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved

operatørskifte,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 103 om skønnet over

værdien i svaret på spm. 21 sammenholdt med

svaret på spm. 28, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 104, om DUC har foretaget

investeringer med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 105 om størrelsen af en økonomisk

fordel af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle

bevillingshavere udnytter den nye regel, fra økonomi- og erhvervsministeren

89

Meddelelse om, at høringen om de statsretlige aspekter af

Nordsøaftalen udsættes til den 9. december 2003 i Landstingssalen

90

Kopi EPU: Spm. 106 om ministerens kommentar til

Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, til økonomi- og

erhvervsministeren

91

Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

92

Revideret tidplan for forslagets behandling i udvalget

93

Spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er kommet

frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), til

skatteministeren

Spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind, når det

konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, til skatteministeren

Spm. 66 om at bekræfte beregninger af kulbrinteskatten,

til skatteministeren

Spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal til for

at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr., til skatteministeren

Spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til at

konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der skal

til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, til skatteministeren

Spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud i

perioden 2004-12, til skatteministeren

Spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede kompensationsbeløb

på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia. kr., til

skatteministeren

Spm. 71 om, at staten som følge af krav om kompensation

kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de gældende regler,

til skatteministeren Spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette er

kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, til

skatteministeren

94

Pressemeddelelse af 2/12-03: »Intet skattehul i

Nordsø-Lovgivnin-gen«, fra Skatteministeriet

95

Kopi EPU: Svar på spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der

er regnet med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved

aftalen,

fra økonomi- og erhvervsministeren

96

Kopi EPU: Svar på spm. 89 om beregning af kompensation,

hvis kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., fra økonomi-

og erhvervsministeren

97

Kopi EPU: Svar på spm. 97 om sammenstilling af

fordelingen mellem staten og DUC i årene 2013-2042 under forskellige

forudsætninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

98

Kopi EPU: Svar på spm. 100 om statens manglende mulighed

for at øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år,

fra økonomi- og erhvervsministeren

99

Kopi EPU: Orientering om artikel i Jyllands-Posten

2/12-03: »Skattehul i Nordsø-aftale« vedrørende transfer pricing, samt

skatteministerens pressemeddelelse herom, fra økonomi- og erhvervsministeren

100

Spm. 73 om kommentar til artikel fra Jyllands-Posten den

2. december 2003: »Skattehul i Nordsø-aftale«, til skatteministeren

Spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i forbindelse

med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, til skatteministeren

Spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en vis

sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det

beskrevne skattehul, til skatteministeren

Spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet opdaget,

til skatteministeren

Spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et tidligere

tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, til

skatteministeren

Spm. 78 om, at Kulbrinteskatteudvalget i sin rapport af

1/10-01 netop påpegede transferpricing-problemstillingen i afsnittet

»Transfer pricing/indkomstflytning«, til skatteministeren

Spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at der

først tages reel stilling til i forvejen kendte

skattehuller/unddragelsesmuligheder,

når der sker henvendelse fra en avis herom, til skatteministeren

Spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at

orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i

Jyllands-Posten nævnte lovforslag, til skatteministeren

Spm. 81, om det er en fair behandling af Skatteudvalget,

at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten, til

skatteministeren

101

Kopi EPU: Svar på spm. 72 om konsekvenserne for staten,

hvis øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som

A.P. Møller – Mærsk, fra økonomi- og erhvervsministeren

102

Kopi EPU: Svar på spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller –

Mærsk får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, fra

økonomi- og erhvervsministeren

103

Svar på spm. 45, om domstolene er bundet af

tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den

afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser

kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren

104

Svar på spm. 58 om belysning af konsekvenserne og

rækkevidden af § 2 og § 3 i kompensationsaftalen, fra skatteministeren

Svar på spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den

finansielle sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store

økonomiske fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, fra skatteministeren

Svar på spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være

usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav

retligt bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere

lønsumsafgiften,

fra skatteministeren

Svar på spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den

generelle selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den

finansielle sektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 62, om en generel nedsættelse af

selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel

i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af

selskabsskatteprocenten, fra skatteministeren

105

Svar på spm. 52 om den reale forrentningsprocent

1962-2003 samt den forventede reale forrentningsprocent 2003-2042 m.v., fra

skatteministeren

Svar på spm. 53, om ministeren kan bekræfte, at den

gennemsnitlige inflation var langt højere i 1962-2003, end det forventes

fremover, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om ændringerne i DUC’s forrentning ved

terminalværdier på 0, 30, 80 og 200 mia. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 55 om DUC’s forrentningsprocent for

1962-2042, både nominelt og realt m.v., fra skatteministeren

106

Kopi EPU: Svar på spm. 74 om mulighed for at forfølge en

voldgiftsafgørelse ved domstolene, fra økonomi- og erhvervsministeren

107

Kopi EPU: Svar på spm. 82 om en beregning af værdien af

en aftale fra 2004 til 2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af

salgsværdien af olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til

bevillingshaveren, fra økonomi- og erhvervsministeren

108

Kopi EPU: Svar på spm. 69 om uddybning af

Justitsministeriets notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget

afskæres fra at handle frit på skatteområdet i næsten 40 år, fra økonomi- og

erhvervsministeren

109

Kopi EPU: Svar på spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om

nettofordele skal forstås, fra økonomi- og erhvervsministeren

110

Kopi EPU: Svar på spm. 98 om besvarelse, hvis ordene

»gældende aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, fra

økonomi-

og erhvervsministeren

111

Spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne brev til

skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, til skatteministeren

112

Spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i f.eks.

Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, til skatteministeren

Spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til det« i

besvarelsen af spm. 57, til skatteministeren

Spm. 85, om der er taget højde for begge

overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget,

til skatteministeren

Spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er

forsvarligt at holde et skattehul åbent, til skatteministeren

Spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen vedrørende

skattebegrundede investeringer, til skatteministeren

Spm. 88, om staten og DUC tjener på den indgåede aftale,

til skatteministeren

Spm. 89, om loftet for kompensation til DUC overstiger

statens samlede gevinst ved aftalen, til skatteministeren

Spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om kompensation, til

skatteministeren

Spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens reelle

indhold, til skatteministeren

Spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil være

skattepligtigt, til skatteministeren

Spm. 93 om regneeksempler, som viser konsekvenserne af

kompensationsaftalen i forskellige scenarier, til skatteministeren

Spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af de

enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, til skatteministeren

Spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, til skatteministeren

Spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er forudsat den

samme pris og kurs, til skatteministeren

Spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, til

skatteministeren

Spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning bliver

at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, til

skatteministeren

113

Supplerende svar på spm. 10 om beregning af det samlede

beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til

2042, fra skatteministeren

114

Svar på spm. 63, om det ikke er et klart hul i

skattelovgivningen, der bør lukkes, at der er mulighed for skattetænkning ved

investeringer, der ikke har noget kommercielt formål, fra skatteministeren

115

Spm. 99 om kontrol frem til 2003 med overholdelse af

lovgivningen om transfer pricing, til skatteministeren

Spm. 100, om udgifter, der er trukket fra i DUC’s

regnskab, vedrører ydelser købt af Shell eller andre partnere i DUC, til

skatteministeren

Spm. 101 om, hvilke datterselskaber der leverer ydelser

til DUC, til skatteministeren

116

Kopi EPU: Program, pressemeddelelse og tilmeldingsblanket

til høring om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen

117

Kopi EPU: Spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen for

statens nettofordele er skruet sammen, som den er, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 109 om gennemførelse af aftalen, før det

af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 110 om eksempler på risikopræmier i

tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der

allerede er fundet olie, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 111 om forståelse af svar på spm. 77, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 112, om DUC’s aktiver under alle

omstændigheder bliver betalt af staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102, til

økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal hæves

til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til

bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 115 om udarbejdelse af tabel for statens

provenu under forskellige forudsætninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder

myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud

givet efter undergrundsloven, til økonomi- og erhvervsministeren

118

Kopi EPU: Spm. 6, om de bevillingshavere i Nordsøen, der

tilslutter sig samme aftaleregler, får en generel forlængelse, til økonomi-

og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 7 om, hvad det er for behov, der kan

begrunde, at nye tilladelser skal kunne gives af ministeren for en længere

periode på op til eller ud over 50 år, til økonomi- og erhvervsministeren

119

Kopi EPU: Spm. 117, om kompensationsaftalens regelsæt

bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til

efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i

forbindelse med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i

aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

120

Kopi EPU: Spm. 118 om konsekvenserne i henhold til den

nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt

produktionsloft, til økonomi- og erhvervsministeren

121

Kopi EPU: Samrådsspm. E om at lade skattehul i den

eksisterende kulbrinteskattelov stå åbent, til skatteministeren og til

økonomi- og erhvervsministeren

122

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

123

Svar på spm. 73 om kommentar til artikel fra

Jyllands-Posten den 2. december 2003: »Skattehul i Nordsø-aftale«, fra

skatteministeren

Svar på spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i

forbindelse med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en

vis sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det

beskrevne skattehul, fra skatteministeren

Svar på spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet

opdaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et

tidligere tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, fra

skatteministeren

Svar på spm. 78 om, at Kulbrinteskatteudvalget i sin

rapport af 1/10-01 netop påpegede transferpricing-problemstillingen i

afsnittet »Transfer pricing/indkomstflytning«, fra skatteministeren

Svar på spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at

der først tages reel stilling til i forvejen kendte

skattehuler/unddragelsesmulig-heder,

når der sker henvendelse fra en avis herom, fra skatteministeren

Svar på spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at

orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i

Jyllands-Posten nævnte lovforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 81, om det er en fair behandling af

Skatteudvalget, at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten,

fra skatteministeren

124

Svar på spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne

brev til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra

skatteministeren

125

Svar på spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er

kommet frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), fra

skatteministeren

Svar på spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind,

når det konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, fra

skatteministeren

Svar på spm. 66, om at bekræfte beregninger af

kulbrinteskatten, fra skatteministeren

Svar på spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal

til for at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr, fra

skatteministeren

Svar på spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til

at konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der

skal til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, fra skatteministeren

Svar på spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud

i perioden 2004-12, fra skatteministeren

Svar på spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede

kompensationsbeløb på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia.

kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 71 om, at staten som følge af krav om

kompensation kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de

gældende regler, fra skatteministeren

Svar på spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette

er kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, fra

skatteministeren

126

Kopi EPU: Svar på spm. 110 om eksempler på risikopræmier

i tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der

allerede er fundet olie, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 111 om forståelse af svar på spm.

77, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 112, om DUC’s aktiver under alle

omstændigheder bliver betalt af staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal

hæves til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til

bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 115 om udarbejdelse af tabel for

statens provenu under forskellige forudsætninger, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder

myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud

givet efter undergrundsloven, fra økonomi- og erhvervsministeren

127

Meddelelse om åbent samråd i Det Energipolitiske Udvalg

med økonomi- og erhvervsministeren og skatteministeren om skattehul i

kulbrinteloven

128

Kopi EPU: Svar på spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen

for statens nettofordele er skruet sammen, som den er, fra økonomi- og

erhvervsministeren

129

Kopi EPU: Svar på spm. 117, om kompensationsaftalens

regelsæt bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til

efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i

forbindelse

med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i aftalen, fra

økonomi- og erhvervsministeren

130

Kopi EPU: Svar på spm. 107 om hurtig og grundig

besvarelse af Keld Albrechtsens (EL) åbne brev af 2/12-03 til

skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra økonomi- og

erhvervsministeren

131

Kopi EPU: Svar på spm. 118 om konsekvenserne i henhold

til den nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt

produktionsloft, fra økonomi- og erhvervsministeren

132

Spm. 102 om opgørelse af statens nettofordel for øvrige

koncessionshavere efter samme principper som for DUC m.v., til

skatteministeren

Spm. 103, om Mærsk Olie og Gas A/S alene bliver

selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen er

73 pct. m.v., til skatteministeren

133

Svar på spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i

f.eks. Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, fra skatteministeren

Svar på spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til

det« i besvarelsen af spm. 57, fra skatteministeren

Svar på spm. 85, om der er taget højde for begge

overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget,

fra skatteministeren

Svar på spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er

forsvarligt at holde et skattehul åbent, fra skatteministeren

Svar på spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen

vedrørende skattebegrundede investeringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 88, om staten og DUC tjener på indgåede

aftale, fra skatteministeren

Svar på spm. 89, om loftet for kompenstion til DUC

overstiger statens samlede gevinst ved aftalen, fra skatteministeren

Svar på spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om

kompensation, fra skatteministeren

Svar på spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens

reelle indhold, fra skatteministeren

Svar på spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil

være skattepligtigt, fra skatteministeren

Svar på spm. 93 om regneeksempler, som viser

konsekvenserne af kompensationsaftalen i forskellige scenarier, fra

skatteministeren

Svar på spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af

de enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, fra skatteministeren

Svar på spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er

forudsat den samme pris og kurs, fra skatteministeren

Svar på spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, fra

skatteministeren

Svar på spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning

bliver at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, fra

skatteministeren

134

Svar på spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, fra

skatteministeren

135

Svar på spm. 99 om kontrol frem til 2003 med overholdelse

af lovgivningen om transfer pricing, fra skatteministeren

Svar på spm. 100, om udgifter, der er trukket fra i DUC’s

regnskab, vedrører ydelser købt af Shell eller andre partnere i DUC, fra

skatteministeren

136

Svar på spm. 101 om, hvilke datterselskaber der leverer

ydelser til DUC, fra skatteministeren

137

2. udkast til betænkning

138

Svar på spm. 102 om opgørelse af statens nettofordel for

øvrige koncessionshavere efter samme principper som for DUC m.v., fra

skatteministeren

Svar på spm. 103, om Mærsk Olie og Gas A/S alene bliver

selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen er

73 pct. m.v., fra skatteministeren

139

Spm. 104 om en bekræftelse på, at Kammeradvokaten kan

tilslutte sig den fortolkning af kompensationsaftalen, som kommer til udtryk

i besvarelsen af spørgsmål 12 b, til skatteministeren

Spm. 105 om en uddybning af svaret på spm. 98, til skatteministeren

140

Kopi EPU: Notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem

A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i

Nordsøen

141

Kopi EPU: Svar på spm. 106 om ministerens kommentar til

Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

142

Kopi EPU: Svar på spm. 109 om gennemførelse af aftalen,

før det af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, fra økonomi-

og erhvervsministeren

143

Kopi EPU: Samrådsspm. B, om lukning af skattehul i

tilknytning til Nordsøaftalen kan udløse krav om kompensation, til

skatteministeren og til økonomi- og erhvervsministeren

144

Kopi EPU: Samrådsspm. C om ministerens kommentar til

bemærkningerne om Nordsøaftalen i vismændenes rapport, til økonomi- og

erhvervsministeren

145

Kopi EPU: Samrådsspm. D om drøftelse af

beslutningsforslaget og de svar, ministeren har givet udvalget, til økonomi-

og erhvervsministeren

146

Kopi EPU: Spm. 119 om en forøgelse af skatteprovenuet fra

kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt

arbejdsgiverbidrag

på 10 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 120 om en forøgelse af skatteprovenuet fra

kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt

arbejdsgiverbidrag

på 5 pct. af kapitalafkastet, til økonomi- og erhvervsministeren

147

Kopi EPU: Ændringsforslag, fra økonomi- og

erhvervsministeren

148

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over lovforslaget

er udskudt

149

Kopi EPU: Opdateret notat om samfundsøkonomien i aftalen

mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i

Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

150

Kopi EPU: 2. udkast til betænkning over B 7

151

Kopi EPU: 2. udkast til betænkning over L 48

152

Nye ændringsforslag, som erstatter tidligere fremsendte

ændringsforslag, fra skatteministeren

153

3. udkast til betænkning

154

Kopi EPU: Svar på spm. 6, om de bevillingshavere i

Nordsøen, der tilslutter sig samme aftaleregler, får en generel forlængelse,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 7 om, hvad det er for behov, der

kan begrunde, at nye tilladelser skal kunne gives af ministeren for en

længere periode på op til eller ud over 50 år, fra økonomi- og

erhvervsministeren

155

Kopi EPU: Svar på spm. 119 om en forøgelse af

skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et

generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 120 om en forøgelse af

skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et

generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. af kapitalafkastet, fra økonomi- og

erhvervsministeren

156

Kopi EPU: Spm. 121 om oversendelse af de beregninger, der

ligger bag den i bilag 125 opgjorte risikopræmie for perioden 1982-2003 m.v.,

til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 122 om beregninger for risikopræmien for

2004-2042 med en terminalværdi ultimo 2003 på 30 mia. kr., til økonomi- og

erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 123 om opgørelse af risikopræmier med 30

mia. kr. henholdsvis 60 mia. kr. som terminalværdi for perioden fra 2004 til

henholdsvis 2010, 2020 og 2030, til økonomi- og erhvervsministeren

157

Spm. 106 om uddybende spørgsmål om ændringsforslaget om

værn mod kulbrintevirksomheders indkomstflytninger, til skatteministeren

158

Kopi EPU: Økonomi- og erhvervsministerens talepapir brugt

ved besvarelsen af samrådsspørgsmål C, fra økonomi- og erhvervsministeren

159

Bilaget tilbagetaget

160

Kopi EPU: Skatteministerens talepapir brugt ved

besvarelsen af samrådsspørgsmål B og E, fra skatteministeren

Lignende dokumenter