Betænkning over Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af
skat
ved kulbrinteindvinding
(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for
aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og
bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til
efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.
behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lov- og beslutningsforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B
7 om indgåelse af aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og
erhvervsministeren
og A.P. Møller – Mærsk A/S og lovforslag nr. L 48 om implementering af
samme
aftale, som har været behandlet i Det Energipolitiske Udvalg. En række bilag
til forslagene er således blevet parallelomdelt.
Optryk af bilag til B 7 og L 62, herunder
Læs alt
spørgsmål til ministre og disses svar herpå
Efter ønske fra S, SF og EL er der optrykt en række spørgsmål
til de to ministre og disses svar herpå samt øvrige bilag til forslagene.
Spørgsmålene og svarene og andre bilag vedrørende forslagene er på grund af
disses indbyrdes sammenhæng optrykt samlet som bilag til betænkningen over B
7.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 31. oktober 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 67. Den 6. november 2003 og den 13.
november
2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 106 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra spørgsmål 104-106,
der af udvalget forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, DF, KF, RV og
KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
Socialdemokratiet har lagt et stort arbejde i at få belyst alle fordele og
ulemper ved Nordsøaftalen. Det er naturligvis afgørende at kende alle
aspekter
af en så vigtig aftale.
Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet
aftale, der forlænger bevillingen og sikrer en højere statslig andel af
gevinsterne. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig primært til
kompensationsbestemmelsen.
Aftalen vil uden tvivl medføre et større statsligt provenu frem
til 2012 end en fortsættelse af det eksisterende regelsæt. Den hidtidige
eneretsbevilling til A. P. Møller – Mærsk A/S udløber den 8. juli 2012.
Eneretsbevillingen er med aftalen forlænget med 30 år frem til 8. juli 2042.
Socialdemokratiet er tilhænger af en aftaleløsning med
bevillingshaveren, hvis den kan sikre staten en andel af værdien af olie- og
gasforekomsterne i Danmarks undergrund, som afspejler, at undergrunden
tilhører
den danske befolkning. Socialdemokratiet har også været indstillet på at
forlænge
koncessionen som et led i en samlet aftaleløsning.
I de kontakter, der har været mellem Socialdemokratiet og
regeringen under forhandlingsforløbet, har vi således tilsluttet os en
aftaleløsning, såfremt der kunne nås et tilfredsstillende resultat. Alle
kontakter har været mundtlige, og uden at der på noget tidspunkt er udleveret
materiale, som kunne danne baggrund for en substansmæssig vurdering af
forhandlingernes indhold.
Desværre har regeringen valgt at afslutte forhandlingerne med indgåelse
af en egentlig aftale, hvor Folketinget enten skal tilslutte sig aftalen i
dens
helhed eller forkaste hele aftalen.
Socialdemokratiets vurdering af aftalen er – efter en nøje
gennemgang med et stort antal spørgsmål i Folketingets Energipolitiske Udvalg
og Folketingets Skatteudvalg:
-
Arkitekturen og
opbygningen af regelsættet for kulbrinteindvindingen er i sit hovedindhold
tilfredsstillende
og følger de hovedretningslinjer, som var anbefalet af Socialdemokratiet. Dog
havde vi ønsket en aftale med virkning allerede fra indkomståret 2003.
-
Det er
tilfredsstillende, at staten allerede fra starten opnår en 20 pct.-andel af
overskuddet.
-
Det er
tilfredsstillende, at kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct.
-
De aftalte
overgangsordninger forekommer meget gunstige for DUC.
-
En fast
kulbrinteskatteprocent på 52 forekommer meget gunstig ved store indvindinger.
Ingen kan med nogen sikkerhed forudsige udviklingen frem til 2042.
-
Det er
utilfredsstillende, at staten ikke indgår på lige fod som bevillingshaver med
20 pct. som i øvrige danske koncessioner.
-
Det er endvidere
utilfredsstillende, at staten først bliver medejer af DUC fra 2012 med de
rettigheder
og muligheder, som et medejerskab giver i forhold til en
overskudsdelingsordning.
-
Det er
utilfredsstillende, at rørledningsafgiften reelt afskaffes allerede fra 2004,
hvor den fuldt ud kan modregnes i kulbrinteskatten.
Aftalens hovedproblem
Bortset fra ovennævnte elementer i aftalen er der to forhold,
som er helt afgørende:
For det første
Det har været umuligt under udvalgsbehandlingen at skabe sig et
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede konsekvenser af aftalen
mellem regeringen og A. P. Møller – Mærsk A/S.
Det er ikke en opfattelse, som vi står alene med. Vismændene har
i deres seneste rapport fra november 2003 udtalt:
»Det er imidlertid uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret
deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A. P.
Møller
– Mærsk A/S og samfundet. I princippet tilhører ressourcerne samfundet,
og
olieselskabet skal have en normal aflønning af den investerede kapital
inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne.
De oplysninger, der er offentliggjort i
forbindelse med indgåelse af aftalen, gør det ikke muligt at vurdere, om
dette
er tilfældet i den indgåede aftale.«
(Socialdemokratiets fremhævning).
Regeringen har nægtet at give Folketinget de nødvendige
økonomiske baggrundsoplysninger, så uafhængige eksperter kan vurdere de
økonomiske konsekvenser af aftalen.
Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har ligeledes – og helt
usædvanligt – nægtet at holde en høring i Folketinget om de økonomiske
konsekvenser af aftalen, hvor uafhængige eksperter kunne give deres vurdering
af aftalen.
På den baggrund har det bl.a. været umuligt at gennemskue, om de
forudsætninger og de sammenligningsscenarier, som regeringen bygger hele sin
argumentation på, er realistiske og giver et retvisende billede af aftalen.
For det andet
Mest alvorligt er det dog, at aftalens kompensationsbestemmelse
reelt afskaffer Folketingets ret til at udskrive skatter og afgifter helt
frem
til 2042, såfremt disse ikke er generelle og derfor specifikt belaster
kulbrinteindvindingen.
Under udvalgsarbejdet er det oplyst, at kompensationsbeløbet til
DUC vil udgøre ca. 40 mia. kr. i løbende priser (22 mia. kr. i nutidsværdi)
under regeringens egne forudsætninger. Det indebærer, at såfremt Folketinget
vedtager skatte- og afgiftslove, som specielt berører DUC’s olie- og
gasudvinding
i Nordsøen, skal staten kompensere DUC med de 40 hhv. 22 mia. kr., inden der
opstår en nettogevinst til samfundskassen.
Mindst lige så alvorligt er det, at kompensationsklausulen er
udformet uden nogen sikkerhed for, at vi kan opretholde den forudsatte
samfundsmæssige andel fra indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Såfremt
Folketinget f.eks. ser sig nødsaget til at sænke den generelle
selskabsbeskatning, opstår et tab, som ikke kan kompenseres. Folketinget vil
ikke i den situation kunne forhøje kulbrinteskatten for at sikre sig en
uændret
andel fra olie- og gasindvindingen, uden at der kan rejses krav om fuld
kompensation.
Ligeledes afskærer kompensationsbestemmelsen Folketinget fra at
hjemtage en rimelig samfundsandel fra olie- og gasindvindingen, såfremt
aftalens forudsætninger ændrer sig fundamentalt. Det gælder, uanset om
baggrunden er uforudsete store fund i den danske undergrund eller dramatiske
ændringer i prisudviklingen på olie og gas frem til 2042.
Selv direkte fejl og huller i den lovgivning, som nu
gennemføres, vil der være særdeles begrænsede muligheder for at Folketinget
kan
rette uden at blive mødt med krav om økonomisk kompensation fra DUC.
Kompensationsbestemmelsen, som den nu er afdækket, indebærer
således en helt uacceptabel begrænsning af Folketingets ret til at udskrive
skatter
og afgifter. Derfor bliver konsekvensen af Folketingets vedtagelse af B 7, at
Folketingets flertal i december 2003 med sin beslutning vil indskrænke
kommende
Folketings handlemuligheder helt frem til 2042. Reelt sættes borgernes
stemmeafgivning
ud af kraft på dette område i de kommende 39 år.
Aftalen skal notificeres og tiltrædes af Europa-Kommissionen.
Der vil i den forbindelse være væsentlige spørgsmål omkring såvel
koncessionsdirektivet (der hviler på princippet om frit udbud af
koncessioner,
dog med en dansk særregel om adgang til forhåndsforhandlinger med de
nuværende
bevillingshavere) som konkurrence- og statsstøttereglerne. Kommissionen vil
spørge, om der i aftalen er en særlig favorisering af en dominerende dansk
virksomhed.
På den baggrund er Socialdemokratiet nået frem til følgende
konklusioner:
Socialdemokratiet vil stemme imod beslutningsforslag nr. B 7 om
indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og
bevillingshaverne
i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding
af kulbrinter i Danmarks undergrund.
Det skyldes, at aftalen vil binde kommende Folketing på en
uacceptabel måde frem til 2042. Vi kan ikke støtte, at Folketinget begrænses
i
sin ret til at sikre den del af værdierne i den danske undergrund, som
tilhører
samfundet. Kompensationsbestemmelsen i aftalen fra den 29. september 2003
indebærer sådanne begrænsninger.
Havde aftalen været indgået uden kompensationsbestemmelsen,
ville Socialdemokratiet være indstillet på at støtte en aftale. Vi ser som
nævnt klare forbedringer i den indgåede aftale, men også forhold, som vi
anser
for tvivlsomme og uacceptable. Med kompensationsbestemmelsen forhindres
kommende Folketing i at rette op på disse problemer. Den del af aftalen, som
omhandler skatter og afgifter, bør hverken reelt eller af principielle grunde
få karakter af en egentlig aftale, da der ikke bør pålægges begrænsninger på
kommende Folketings ret til at udskive skatter gennem bindende aftaler.
Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 62 –
kulbrinteskatteloven.
De foreslåede skatteregler er en klar forbedring. Endvidere er
de foreslåede skatteregler med et kulbrintefradrag på 30 pct. langt mere
robuste imod skattetænkning.
At Socialdemokratiet stemmer for L 62, er ikke udtryk for, at vi
er tilfredse med alle forslagets elementer, men derimod en støtte til
hovedarkitekturen i lovforslaget, som også er en forbedring af det
eksisterende
lovgrundlag.
Samtidig undrer vi os over, at regeringen opretholder den
eksisterende lovgivning for øvrige koncessionshavere, som man selv under
lovbehandlingen har betegnet som åben for skattetænkning og med mulighed for
skattebegrundede investeringer for at undgå den tilsigtede kulbrinteskat. Det
forekommer
at være i direkte modstrid med statsministerens løfte om, at skattehuller
skal
lukkes og lukkes med det samme.
Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 48 –
undergrundsloven.
Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet
aftale med A. P. Møller – Mærsk A/S, som indeholder såvel en forlængelse
af
bevillingen som en højere statslig andel af gevinsterne fra den danske
undergrund allerede fra 2004. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig
således ikke til forlængelsen af bevillingen, men til en række af de
elementer
– især kompensationsbestemmelsen – som vi tager stilling til ved
afstemningen
om B 7.
Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af
udvalget støtter den indgåede aftale med A.P. Møller – Mærsk og dermed
såvel
beslutningsforslag nr. B 7 som lovforslag nr. L 48 og L 62.
Olien i den danske del af Nordsøen
er bundet i kalken i mikroskopiske partikler, som det
kræver stadig større investeringer og stadig mere avanceret teknologi at
udvinde. Det er derfor af afgørende samfundsøkonomisk betydning at få en
langsigtet og frivillig aftale, så man undgår en uhensigtsmæssig udnyttelse
af
olien frem til 2012. Langt den største del af værdierne i Nordsøen indhentes
i
perioden frem til 2012. Derfor har staten også en stor interesse i at få en
aftale nu, så staten kan få en større andel af overskuddet under den
nuværende
koncession.
Det
Radikale Venstre og Kristendemokraterne baserer deres ja på de
forudsætninger,
som er fremlagt af den danske regering i forbindelse med behandlingen af de
tre
forslag, herunder en beregnet andel af overskuddet på 57 pct. til staten frem
til 2012 og 67 pct. efter 2012. Hvis disse forudsætninger måtte ændre sig
afgørende, agter Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne at benytte de
muligheder,
som aftalen indeholder, til at genforhandle aftalen.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget noterer sig i øvrigt,
at alle partier og alle eksperter er enige om, at produktionen af olie i den
danske del af Nordsøen vil toppe inden for en kort årrække. På den baggrund
agter Det Radikale Venstre i starten af 2004 at fremsætte et
beslutningsforslag
for Folketinget om nedsættelse af en national kommission til belysning af de
konsekvenser, et fald af olieproduktionen vil få for Danmark, og til at
fremkomme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan opretholde sin
forsyningssikkerhed gennem andre vedvarende energikilder og sikre en sund
økonomi, når olieproduktionen i den danske del af Nordsøen falder.
Et
mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og
hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-6.
Socialistisk
Folkeparti konstaterer, at lovforslaget er et led i den aftale, regeringen
har
indgået med Mærsk Olie og Gas. SF finder aftalen uacceptabel og vil derfor
også
stemme imod det foreliggende lovforslag.
Det
er i sig selv en helt unik situation, som illustrerer, hvordan regeringen
ligger på maven for de største danske virksomheder, at man vælger at
forhandle
med én konkret skatteyder om dennes skattebetaling. Det drejer sig oven i
købet
om en skattebetaling, der stammer fra vores fælles undergrund.
Produktionen
i Nordsøen adskiller sig fra de fleste øvrige danske virksomheder ved, at
omdrejningspunktet
for produktionen er vores fælles ressourcer, endda den danske stats og det
danske folks vel nok største økonomiske aktiv. Derfor er det – som
påpeget af
bl.a. vismændene – kun ganske rimeligt, at fællesskabet får en rimelig
del af
indtægterne fra produktionen. I Norge har man f.eks. valgt en andel –
»government take« – på over 90 pct., mens den danske regerings
ambitionsniveau
har været markant lavere.
Ikke
alene har den danske regering lavet en dårlig aftale, der giver det danske
folks ejendom væk for en meget ringe pris. Aftalen binder også adskillige
fremtidige generationer og Folketing til at afstå fra enhver ændring, der er
til ugunst for koncessionshaverne, uanset hvordan indtjening, teknologi,
oliepriser m.v. ændrer sig i de kommende 39 år.
Aftalens
kompensationsklausul forhindrer også fremtidige Folketing i at rette op på
eventuelle skattehuller i loven, at ændre på kulbrintebeskatningen, at stille
særlige krav til olieindustrien, f.eks. begrundet i miljøhensyn, at afskaffe
nordsøproduktionens miljømæssigt ubegribelige særstatus i forhold til CO
2
-afgifter
m.v.
Endelig
står det uklart med hensyn til det foreliggende lovforslag, hvorvidt
nedsættelsen af kulbrinteskattesatsen ikke giver de selskaber, der i forvejen
har haft fordel af de tragikomisk store kulbrintefradrag på 250 pct., endnu
en
skatterabat.
Samlet
set giver aftalen og det foreliggende lovforslag koncessionshaverne hånds- og
halsret over det danske folks ejendom i flere generationer mod en helt
utilstrækkelig kompensation.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-5 og
imod
ændringsforslag nr. 6.
Enhedslisten støtter ikke lovforslaget. Med hensyn til
ændringsforslagene til lovforslaget, som er stillet af skatteministeren, kan
Enhedslisten tiltræde ændringsforslag nr. 1-5. Ændringsforslag nr. 6 kan
Enhedslisten ikke tiltræde, idet der efterlades en vis tvivl om, i hvilket
omfang ændringsforslaget reelt betyder en forskelsbehandling mellem
indehaverne
af eneretsbevillingen af 1962 og andre koncessionshavere. Dette skyldes
primært, at den eksisterende aftale er skræddersyet til eneretsbevillingen,
og
at andre koncessionshavere reelt ikke har yderligere forhandlingsmuligheder.
Hvorfor fremsættes B 7, L 48 og L 62
Hidtil har olien og gassen givet alt for lidt i indtægt til
staten. De nuværende regler er ikke gode nok. Ikke mindst er mulighederne for
at fradrage udgifter til investeringer alt for store. Erkendelsen af, at
staten
får for lidt, førte til, at et flertal i Folketinget i februar 2003 krævede
en
større andel af værdierne. Flertallet pegede først og fremmest på at få
ændret
den nuværende aftale med A.P. Møller – Mærsk, der er indehaver af
bevillinger,
som i dag udgør over 80 pct. af indvindingen af olie og gas i den danske del
af
Nordsøen.
Regeringspartierne var ikke interesserede i at ændre på de
nuværende forhold men blev nødt til at gå med til en vedtagelse, der pålagde
regeringen at udarbejde og fremlægge en redegørelse for »de muligheder, der
er
for – på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret måde –
at sikre,
at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og
fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Det forudsættes
herunder, at der samtidig kan ske drøftelser med bevillingshaverne af de
koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse.«
Økonomi- og erhvervsministeren valgte en lukket strategi for
forhandlingerne, og den såkaldte redegørelse kom først efter, at ministeren
havde offentliggjort en aftale med A.P. Møller – Mærsk.
Enhedslisten mener ikke, at redegørelsen lever op til
folketingsvedtagelsen fra februar. Der belyses ikke egentlige alternativer
til
regeringens aftale om Nordsøolien, og det er stærkt tvivlsomt, om aftalen
giver
staten et reelt større udbytte, ikke mindst når det tages i betragtning, at
beskatningsretten sættes ud af kraft de næste 40 år.
Og det drejer sig om store beløb, op til 500 mia. kr., jf. B 7 –
svar på spm. 1, måske endnu mere.
Lovforslag nr. L 48 skal gøre det muligt at forlænge
koncessionen, lovforslag nr. L 62 at ændre skattevilkårene efter de
retningslinjer, der ligger i aftalen af 29. september 2003, hvor tiltrædelsen
afgøres med beslutningsforslag nr. B 7. I det nedenstående uddyber
Enhedslisten, hvorfor vi mener, det er til skade for det danske samfund.
Aftalen bygger på et forkert princip
Den indgåede aftale bygger på den opfattelse, at samfundet og
A.P. Møller – Mærsk og DUC skal dele værdierne af olien i undergrunden,
og
glemmer, at olien tilhører samfundet.
De økonomiske vismænd beskriver det principielle om
olieudvinding således i deres seneste rapport:
»I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet
skal have en normalaflønning af den investerede kapital inklusive en
risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne.« (DØR, efteråret
2003, side 100).
Aftalen burde tage udgangspunkt i, at olien tilhører samfundet,
og at de, der pumper det op, skal have en rimelig aflønning for at gøre det.
Men aftalens princip er, at selskabet ikke bare skal have en aflønning og en
risikopræmie, men også har fået en ret til en bestemt andel af værdierne,
uanset hvor meget værdierne vokser. Aftalen bygger således på, at staten har
afgivet en andel af ejendomsretten til olien i undergrunden, og at der er
indført en kompensationsaftale, der skal sikre, at det private selskab under
alle omstændigheder opretholder denne andel, uanset hvor meget selskabets
aflønning
for at pumpe olien op måtte vokse.
Skal et privat selskab og børsen stå over
Folketinget
Siden Folketinget vedtog, at samfundet skulle have en større
andel af værdierne fra olien i undergrunden, har regeringen sat Folketinget
til
side. Angiveligt har hensynet til det private selskab og de børsetiske regler
fået regeringen til først at føre forhandlingerne i dybeste hemmelighed og
uden
at inddrage Folketinget eller den nødvendige ekspertise. Dernæst blev aftalen
indgået, før Folketinget blev orienteret, angiveligt fordi de børsetiske
regler
påbyder, at den enighed, der var opnået mellem regeringen og A.P. Møller
–
Mærsk og DUC, straks skulle udmøntes i en aftale, der kunne undertegnes og
offentliggøres, før Folketinget blev taget med på råd.
Regeringen har sat hensynet til et privat selskab og børsen over
hensynet til at inddrage Folketinget før indgåelsen af en så principiel og
vidtgående aftale med en rækkevidde på 4 årtier. Og naturligvis er de
børsetiske regler ikke til hindring for en åben politisk debat og beslutning
om
principper og vilkår for udnyttelsen af den danske undergrund, men regeringen
valgte at lave en aftale uden en forudgående debat i Folketinget. Med denne
forhandlingstaktik har regeringen præsenteret Folketinget for en fuldbyrdet
kendsgerning, og der er indgået en aftale, der har vist sig fuld af huller,
ikke kun forårsaget af regeringens politik, men også fordi for få har haft
mulighed for at vurdere aftalen, før den blev indgået. Derfor er det helt
uantageligt bare at vedtage regeringens aftale.
Med henvisning til forretningshemmeligheder har regeringen
desuden afvist at fremlægge hele grundlaget for de beregninger, der er
fremlagt
om olieaftalen.
De binder os i 39 år med aftalens
kompensationsbestemmelse
Godkendes aftalen, vil Folketing og regeringer være bundet i 39
år. Det følger af aftalens afsnit VI, der lover DUC kompensation for enhver
ændring af gældende regler, der er målrettet olieindvindingen i Nordsøen.
Det er en helt usædvanlig bestemmelse.
Folketinget har stillet et spørgsmål, om økonomi- og
erhvervsministeren kender til andre lande, der har indgået en tilsvarende
aftale, jf. B 7 – spm. 61. Svaret er, at ministeren ikke er bekendt med
lande,
hvor der er indgået en tilsvarende aftale. Den høring, som mod regeringens
ønske blev gennemført, viste dog, at den slags aftaler kendes, nemlig i
u-lande
og lande med ringe demokratiske traditioner.
Det er en musefældeklausul, der ikke kendes fra andre lande,
Danmark normalt sammenligner sig med. Danmark bringer sig her på linje med de
regler, selskaber kan opnå i »bananrepublikker«.
Og skulle statens andel af indtægterne falde, er der ikke en
tilsvarende ret til kompensation. Kompensationen er ensidigt til fordel for
DUC.
Det bliver for første gang forbudt ved lov at
hæve skatten på olieindvinding
I alle gældende aftaler, inklusive den såkaldte eneretsaftale
med A.P. Møller – Mærsk, har staten eksplicit fastholdt sin ubegrænsede
ret til
at ændre på skatter og andre regler, jf. B 7 – svar på spm. 56, og det
er
fremgået af debatten i Folketinget, at et tidligere forsøg fra A.P. Møller
–
Mærsk på at få indført en sådan klausul blev afvist i 1981.
Med aftalen om kompensation ophæves for A.P. Møller – Mærsk og
DUC’s vedkommende reelt retten til at hæve kulbrinteskatten.
Af svar på L 62 – spm. 93 fremgår, at kulbrinteskatten skal
hæves til 80 pct., hvis den fra 2005 skal modsvare kompensationsbeløbet. Sker
stigningen fra 2012 eller senere, skal kulbrinteskatten hæves til mere end
100
pct., stigende til det ekstreme over 2.000 pct., hvis en skatteforhøjelse
gennemføres
med virkning fra 2036, og 6.500 pct. fra 2040. Og skal staten opnå et
provenu,
der overstiger kompensationen, skal procenterne endnu højere op, hvilket
naturligvis er helt urealistisk.
Skatteministeren hævder, at man bare kan tage andre
skattemetoder i anvendelse. Som eksempel nævnes i svaret på L 62 – spm.
98, at
en ophævelse af fradragsretten for selskabsskat i kulbrinteskatten, en
afskaffelse af kulbrintefradraget og en kulbrinteskat på 50 pct. (altså en
beskatning på 80 pct. af hele overskuddet) kan give et provenu på ca. 5 mia.
kr. frem til 2042, hvis ændringerne gennemføres fra 2006. Også dette er helt
urealistisk at gennemføre for så lille et provenu – og allerede efter
nogle få
år vil heller ikke denne model give et provenu, der overstiger den
kompensation, A.P. Møller – Mærsk og DUC får ret til med den indgåede
aftale.
Regeringen siger, at A.P. Møller – Mærsk kun ville gå med til
aftalen, hvis der blev indgået aftale om en sådan kompensation, der reelt
ophæver muligheden for at øge kulbrintebeskatningen.
Kompensationsbestemmelsen
er prisen for, at A.P. Møller – Mærsk ville indgå »så byrdefuld en
aftale«, siger
regeringen. Nu er det svært at få øje på det byrdefulde i at indgå en aftale,
der frem til 2042 kan give A.P. Møller – Mærsk og DUC et overskud på et
trecifret milliardbeløb, jf. B 7 – svar på spm. 1. Selv når regeringen
prøver
at få beløbet til at syne mindst, erkendes det, at den nye aftale er 12 mia.
kr. mere værd for DUC end den eksisterende aftale, jf. B 7 – svar på
spm. 21.
A.P. Møller – Mærsk og DUC bliver altså – med regeringens ord
– 12 mia. kr.
rigere på denne aftale, der skulle være en stramning af de økonomiske vilkår.
Regeringen siger, at den nye aftale medfører meget strammere
økonomiske vilkår end de eksisterende regler, men af regeringens beregninger
fremgår, jf. B 7 – svar på spm. 39, at DUC fra 2004 til 2042 alene må
give
afkald på en fortjeneste på 4 mia. kr. med de nye regler sammenlignet med en
fortsættelse af de eksisterende. 4 mia. kr. er den reelle stramning – et
meget
beskedent beløb sammenlignet med de gældende regler, alle siger er for slappe
og har givet for lidt til staten – og en helt symbolsk betaling for at
få
videreført eneretten til mere end 80 pct. af de danske olieforekomster og få
en
kompensationsaftale, der binder regeringer og Folketing i de kommende 39 år.
Og disse symbolske 4 mia. kr. kan hurtigt forsvinde. Opdages der
et skattehul, kan det med stor sandsynlighed ikke lappes. Det fremgik af
Folketingets høring om aftalen og det efterfølgende åbne samråd, at et forsøg
på at lukke et hul i f.eks. loven om kulbrinteskat, vil udløse et krav om
kompensation,
så hullet reelt ikke kan lukkes. Netop erfaringerne med den eksisterende
kulbrinteskat, der viste sig at være stort set værdiløs, burde tilsige, at
man
ikke laver en aftale, der forhindrer lukning af skattehuller.
Domstolene er sat ud af kraft
Ikke alene er aftalen indgået uden på forhånd at inddrage
Folketinget. Aftalen er også skruet sådan sammen, at tvister om aftalens
indhold ikke kan indbringes for domstolene, men skal afgøres af en voldgift
uden mulighed for at anke afgørelsen.
Flere eksperter har om kompensationsaftalen sagt, at den er
meget svær at forstå. Det kan derfor siges med sikkerhed, at der vil opstå
alvorlige fortolkningsproblemer, men med aftalen er det sikret, at
fortolkningsproblemer ikke kan behandles ved de normale domstole. Afgørelsen
af
uenigheder skal overlades til voldgift, hvor »retsforhandlingerne« foregår
bag
lukkede døre, og hvor der ikke er mulighed for at anke afgørelsen.
Aftalen blokerer for miljøpolitik
Det er klokkeklart, at en række miljøtiltag forhindres af
kompensationsaftalen. F.eks. svarer regeringen, at hvis kulbrintevirksomheder
skal betale CO
2
-afgift, som alle andre borgere og resten af
erhvervslivet gør det, vil det udløse krav om kompensation.
Brug af afgifter til at minimere miljøproblemer i forbindelse
med olieproduktion bliver også stoppet med aftalen. F.eks. vil et forsøg på
at
indføre en afgift for at minimere forurening med boreslam og forurening af de
store mængder vand, der bruges i forbindelse med olieudvinding, udløse en
kompensation, da en sådan afgift naturnødvendigt vil give et overskud, så
længe
der er en forurening, der skal nedbringes. Og bliver der et overskud til
staten, skal A.P. Møller – Mærsk og DUC have pengene igen.
Energipolitisk lægger aftalen op til at øge indvindingen af olie
og gas på kort sigt. Det er efter Enhedslistens mening ikke den rigtige
strategi, hvis Energistyrelsens forudsigelser om de tilgængelige
oliereservers
omfang holder. En bedre strategi kunne være en langsommere ophentningstakt,
der
gav det danske samfund en længere periode med en større andel af
selvforsyning
med olie og dermed mere tid med stabile forhold til at omstille
energiforsyningen i landet til en situation, hvor udbuddet af olie er
begrænset, og hvor afhængighed af olie kan udgøre en stor økonomisk
belastning
for samfundet.
Statens merfortjeneste med aftalen er meget
tvivlsom
Regeringen siger, at aftalen medfører en ekstra fortjeneste til
staten sammenlignet med de gældende regler på 31 mia. kr. Det er i sig selv
et
beskedent beløb sammenlignet med de store værdier, der ligger i Nordsøens
undergrund. Ved nærmere eftersyn er beløbet tilmed meget mindre, fordi de 21
mia. kr. henføres til en påstået merproduktion ved at lade A.P. Møller –
Mærsks
eneret fortsætte i yderligere 39 år. Kun 9,7 mia. kr. kan henføres til
strammere skatteregler.
Regeringen begrunder den ekstra produktion af olie med, at ved
at lade A.P. Møller – Mærsk fortsætte, vil der ske en mere
hensigtsmæssig
udvikling af investeringerne og produktionen sammenlignet med et forløb, hvor
der kommer en ny operatør fra 2012. Naturligvis kan det medføre en mindre
afbrydelse af produktionen ved et skifte til en anden operatør, selv om det
helt sikkert vil være til både A.P. Møller – Mærsk og DUC’s og den
nye
operatørs fordel at indgå en aftale om en overtagelse, der sikrer en
fortløbende produktion.
Regeringens hovedargument for, at produktionen vil blive mindre
med en ny operatør, er, at DUC ikke vil investere så meget op til 2012.
Regeringen mener, A.P. Møller – Mærsk og DUC vil begynde at lukke
boringer uden
at foretage de investeringer, der kan sikre en større udnyttelse af olien,
hvis
det ekstra udbytte først kommer efter 2012. Det er en påstand, der er mere
præget af politik end af argumenter.
For det første strider påstanden om, at DUC vil investere
mindre, mod regeringens påstand om, at olieselskaberne vil investere for at
undgå at betale kulbrinteskat.
For det andet kan A.P. Møller – Mærsk og DUC indgå en aftale med
staten eller den nye koncessionshaver om overtagelse af de investeringer, der
foretages op til 2012. Når der efter regeringens mening er over 20 mia. kr.
at
tjene på det, vil en sådan aftale naturligvis blive indgået.
For det tredje giver lovgivningen mulighed for at styre
produktionen. Undergrundslovens § 10 siger, at »efterforskning og indvinding
skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild
af
råstoffer undgås«. A.P. Møller – Mærsk og DUC må således ikke suge olien
op på
en sådan måde, at en del, der ellers kunne indvindes, går til spilde. Og i
samme lovs § 15, stk. 2, står: »Såfremt hensynet til en forsvarlig og
hensigtsmæssig indvinding taler herfor eller tungtvejende samfundsmæssige
hensyn nødvendiggør dette, kan energiministeren foretage ændringer af
godkendte
indvindingsplaner og regulere indvindingen.«
Der er således mulighed for at gribe ind og sikre en produktion,
der langsigtet giver det optimale udbytte. Regeringen svarer da også
Folketinget, at den forventer, at bevillingshaverne lever op til
lovgivningens
krav, jf. B 7 – svar på spm. 113, og anfører, at overtrædelse af
undergrundsloven samt påbud eller vilkår kan indebære »bøde- eller
fængselsstraf, ligesom økonomi- og erhvervsministeren kan tilbagekalde en
tilladelse«, jf. B 7 – svar på spm. 116.
Hvis disse bestemmelser ikke er nok til at sikre en regulering,
der er optimal, må det konstateres, at en opgave som forsvarlig udnyttelse af
olieressourcerne ikke kan overlades til private. Stramningen af
skattereglerne,
der vurderes til 9,7 mia. kr., er meget lidt, når det sættes i forhold til et
årligt tab i disse år på ca. 5 mia. kr., hvis de danske regler skulle være på
linje med de norske.
Desuden hører det med i vurderingen,
–
at aftalen sænker
marginalskatten på indtjeningen i Nordsøen. Det vil sige, at med stigende
oliepriser kan de gamle regler vise sig at give en større fortjeneste end
aftalen, særlig hvis kulbrinteskatten revideres, så den kommer til at virke
efter hensigten (hvilket kan gøres nu og under alle omstændigheder ville ske
efter 2012, hvis ikke aftalen om forlængelse bliver godkendt),
–
at regeringen fraskriver
samfundet muligheden for at hæve beskatningen, hvis der bliver brug for det
af
den ene eller den anden grund,
–
at aftalen blokerer
for miljøtiltag eller gør dem økonomisk dyrere for samfundet.
Der er således intet belæg for at kalde aftalen for en økonomisk
god aftale.
Sænkes selskabsskatten, vokser DUC’s overskud
De seneste års erfaring viser, at skattekonkurrencen mellem
landende presser selskabsskatten ned i de enkelte lande. Argumentet er, at
når
andre lande sætter selskabsskatten ned, må vi følge med, for ellers flytter
virksomhederne til udlandet. Dette argument kan diskuteres, men det holder
under ingen omstændigheder med hensyn til olieindvindingen i den danske
undergrund: Den kan pr. definition ikke flyttes ud af landet. Derfor burde
det
i aftalen stå, at enhver nedsættelse af selskabsskatten modsvares af en
tilsvarende forhøjelse af kulbrinteskatten eller lignende. Men aftalens
kompensationsbestemmelse
betyder, at DUC’s beskatning skal sænkes, så statens forholdsmæssige
andel af
olieindtægterne bliver mindre, hvis virksomhederne på land får en
skattelettelse via en nedsættelse af selskabsskatten.
Der står i aftalen, at hvis en nedsættelse af selskabsskatten
finansieres fuldt ud af erhvervslivet selv, så skal DUC acceptere f.eks. en
forhøjelse af kulbrinteskatten, men i virkelighedens verden står det klart,
at
selskabsskatten vil blive sat ned i løbet af de kommende år, og at der vil
blive tale om en reel skattelempelse for erhvervslivet. Derfor kan det siges
med sikkerhed, at statens andel af olieindtægterne bliver mindre end det,
regeringen hævder i argumentationen for aftalen.
Kulbrinteskatten duer ikke, siger regeringen
Regeringen bruger megen energi på at sige, at kulbrinteskatten
ikke virker. Det har venstrefløjen sagt i årevis. Der er mindst to store
problemer: For det første er kulbrintefradraget på 250 pct. alt for højt. Den
størrelse gør, at samfundet mere end betaler alle investeringerne, men som
beregningerne viser, vil kulbrinteskatten trods alt indbringe et væsentligt
milliardbeløb i de kommende år – på trods af kulbrintefradraget. Men her
peger
regeringen på det andet problem: Fradraget er så stort, at virksomhederne kan
investere sig ud af kulbrinteskatten, altså investere mere end nødvendigt for
at opnå en given produktion.
Da alle investeringer forud skal godkendes af myndighederne, og
da investeringer, der kun har skattetænkning som formål, kan underkendes,
burde
myndighederne kunne stoppe en sådan omgåelse af kulbrinteskatten. Hvis ikke,
er
der klart tale om et skattehul, som der bør sættes ind over for.
Regeringen erkender, at kulbrinteskatten kan laves om, uden at
der indgås nogen aftale herom: »Jeg kan bekræfte, at et flertal i Folketinget
her og nu kan vedtage en isoleret reduktion af kulbrintefradraget«, siger
skatteministeren i L 62 – svar på spm. 65.
I stedet for at bruge den dårlige kulbrintelov som argument for
at lave en aftale, der rækker 39 år frem, kunne regeringen blot tage
initiativ
til at ændre loven, så den virker efter den oprindelige hensigt, og få
stoppet
for skattetænkning.
Transfer pricing – de kan unddrage sig akkurat
som Coca Cola og McDonald’s
De kan slippe, ligesom McDonald’s og de andre multinationale i
årevis er sluppet for at betale skat eller har betalt alt for lidt.
Skatteministeriets eget udvalg pegede allerede for 2 år siden på
det ønskelige i at skærpe lovgivningen om transfer pricing og den mulighed,
parterne i DUC ville have for at undgå eller få reduceret kulbrinteskatten
ved
at flytte kulbrinteindkomster over i selskaber, der kun er underlagt
almindelig
selskabsskat. Først da pressen satte fokus på dette hul, har ministeren taget
initiativ til at lukke det, men der er fortsat huller.
Hele mekanismen i lovgivningen mod transfer pricing går ud på at
sikre, at transaktioner mellem forbundne selskaber sker til markedspriser og
ikke til over- eller underpriser, så der reelt flyttes penge fra ét selskab
til
et andet med henblik på at spare skat. Problemet er bare, at det i mange
tilfælde
er svært at kontrollere, hvad der er markedsprisen. Akkurat som det er svært
at
konstatere en markedspris på Nescafé og den sirup, der indgår i produktionen
af
Coca Cola – hvilket givet er årsagen til, at Nestlé og Coca Cola ikke
eller kun
sjældent betaler skat – så er det svært at kontrollere prisen på de
ydelser,
DUC køber af forbundne selskaber som f.eks. Mærsk Olie og Gas A/S.
Myndighederne
har ikke en reel chance for at dokumentere, at en pris for knowhow, f.eks.
om,
hvordan man borer vandret, eller for specialiseret udstyr er sat for højt.
Dermed kan olieindkomst flyttes ud af kulbrinteselskabet og dermed væk fra
kulbrintebeskatning. En anden metode er at flytte udgifter ind i
kulbrintevirksomheden, f.eks. uddannelse af personale, der senere skal
arbejde
i en anden forbunden virksomhed. På den måde opnås et ekstra fradrag, nemlig
fradraget i kulbrintebeskatningen, så udgiften ikke bare giver et
skattefradrag
på 30 pct., men på over 70 pct.
Trods mange spørgsmål til skatteministeren er der ikke kommet
nogen løsning på disse problemer.
Man kan desuden spørge, om der er andre huller, som vi endnu
ikke har opdaget. Og hvis ovennævnte hul og eventuelle nye huller først
lukkes
efter, at Nordsøaftalen er godkendt, vil en sådan lovgivning udløse
kompensation. Økonomi- og erhvervsministeren siger i B 7 – svar på spm.
10:
»Hvis det eksempelvis besluttes yderligere at stramme kulbrinteskatten, vil
det
gælde for alle – også for DUC-selskaberne. Men DUC-selskaberne vil kunne
opnå
kompensation i henhold til aftalen herom«.
Skattehullet, de ikke vil lukke
I lyset af de aktuelle skatteskandaler, bl.a. det skattehul, TDC
benytter, har statsministeren lovet at lukke ethvert skattehul, lige så snart
det opdages. Trods flere spørgsmål fra Folketinget har det ikke været muligt
at
få en klar udtalelse om, hvorvidt hullet i kulbrinteskatten vil blive lukket.
Der henvises til, at problemet løses med aftalen med A.P. Møller – Mærsk
og DUC
gennem nedsættelsen af kulbrintefradraget.
Ud over at nedsættelsen af kulbrintefradraget – som nævnt
ovenfor – ikke løser alle problemer, er der fortsat 25 selskaber i den
danske
del af Nordsøen, der stadig har gavn af det store fradrag, fordi ændringen af
kulbrinteskatten kun gælder A.P. Møller – Mærsk og DUC. Det har ikke
været
muligt at få et klart svar på, om en sådan ændring vil komme, eller om
lukningen af dette hul er omfattet af regeringens skattestop og hullet dermed
skal forblive åbent. Regeringen siger, den vil forhandle med de andre
selskaber, men i givet fald vil en lukning af hullet komme til at koste en
pris
i en sådan aftale – som det allerede er sket med hensyn til A.P. Møller
– Mærsk
og DUC.
Aftalen betyder under alle omstændigheder et
højere afkast til DUC
Ved vurderingen af olieselskabernes fortjeneste ser man på den
risikopræmie, selskaberne opnår. Risikopræmien er den del af fortjenesten,
der
ligger ud over den, man risikofrit kan opnå ved f.eks. at investere i en
statsobligation, altså en betaling for den risiko, selskabet løber ved at
gennemføre en given investering.
Det er vurderingen i det notat, regeringen har lavet:
»Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af
Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 2, at dansk industri i almindelighed får en
risikopræmie
på 5 pct. Præmien svinger mellem forskellige brancher, og en analyse af en
række virksomheder inden for oliebranchen tyder på en risikopræmie på 60 pct.
af den gennemsnitlige, svarende til en risikopræmie på 3 pct. Oliebranchen er
altså ikke så risikabel som andre brancher.
Økonomiministeren skrev i sin redegørelse til Folketinget
vedrørende Nordsøen side 5: »I dag har man langt højere kendskab til
ressourcerne i den danske del af Nordsøen, end da eneretsbevillingen blev
tildelt i 1962, hvilket taler for en lavere risikopræmie til de involverede
selskaber i fremtiden.« Det er helt korrekt, men den indgåede aftale indbærer
blot
det modsatte: Risikopræmien vil stige.
I økonomi- og erhvervsministerens B 7 – svar på spørgsmål 90
står, at »oliebranchen for perioden 1962-2003 i gennemsnit (har) haft et krav
til risikopræmien svarende til ca. 3 pct. DUC’s historiske risikopræmie
har i
perioden ligget på ca. 5 pct. og således ca. 2 procentpoint over det
gennemsnitlige krav til risikopræmien i oliebranchen.«
DUC’s risikopræmie har frem til i dag været næsten den dobbelte
af oliebranchens gennemsnit. Og da risikoen i dag er betydelig mindre end i
1962 og årene efter, bør den accepterede risikopræmie, som ministeren selv er
inde på, forventes at falde. Men regeringens aftale med A.P. Møller –
Mærsk
medfører, at risikopræmien stiger, nemlig til ca. 7 pct. for perioden
2004-2042, jf. L 62 – svar på spm. 32.
Fra allerede at ligge langt over den gennemsnitlige risikopræmie
i olieindustrien viser regeringens egne beregninger af konsekvenserne af den
indgåede aftale, at risikopræmien vil stige fra 5 til 7 pct. – stik
imod, det
regeringen har sagt den vil tilstræbe.
Denne åbenlyse modsætning er ministeren netop blevet opmærksom
på. Derfor er der nu udsendt et manipuleret regnestykke. I stedet for at se
på
hele den foregående periode (1962-2003) vil økonomi- og erhvervsministeren nu
bruge perioden 1983-2003 som sammenligningsgrundlag, jf. B 7 – svar på
spm.
106. Uden i øvrigt at fremlægge forudsætningerne for denne beregning sættes
risikopræmien til ca. 8 pct. – hvorefter det ønskede fald kan
konstateres.
Dette er ikke mindre end en manipulation. Regeringen vil altså
ikke medtage den periode, hvor der virkelig var en risiko, i bedømmelsen af
størrelsen af en rimelig risikopræmie. Men – for at være lidt ironisk
– det
svarer til, at man nu accepterer en endnu højere risikopræmie for perioden
frem
til 2042, hvor den største risiko er, at der kommer mere olie end forudset.
På samme måde manipuleres der med skøn over den gennemsnitlige
forrentning for perioden 2004-2042. Udgangspunktet for disse beregninger er
den
såkaldte terminalværdi eller den aktivmasse, DUC har bogført ultimo 2003. Jo
større terminalværdi, jo lavere bliver forrentningen målt i procent. Og selv
om
DUC’s aktivmasse forventes bogført til 30 mia. kr. med udgangen af 2003,
siger
regeringen, at aktivmassen er det dobbelte af det bogførte. Denne fordobling
har den effekt, at beregningerne af det årlige afkast for DUC i årene
2004-2042
kommer ned på et niveau, som regeringen mener at kunne forsvare: et afkast på
9-10 pct. ud over inflationen. Hvis regeringen havde holdt sig til det, DUC
selv bogfører aktivmassen til, var resultatet blevet en gennemsnitlig årlig
forrentning (efter inflation og skat) på ca. 28 pct., jf. B 7 – svar på
spm.
96.
Regeringens underkendelse af DUC’s regnskab, når det gælder den
bogførte værdi af aktiverne, bygger desuden på en fejlagtig antagelse:
»Hertil
kommer, at værdien af aktiverne naturligvis må ses i forhold til, hvilken
forventet fremtidig indtjening de kan generere«, jf. »Samfundsøkonomien i
aftalen«, jf. B 7 – bilag 130 side 15. Det betyder, at jo mere
indtjeningen
stiger, jo højere skal man værdisætte investeringen i startåret, hvorefter
den
beregnede forrentning bliver lavere. Det er naturligvis noget sludder at lave
en forudsætning, hvorefter en stigende indtjening giver en faldende
forrentning.
Har man ikke et bedre tal, må man holde sig til den bogførte værdi i det
regnskab, der i henhold til loven skal være retvisende. Men gør man det, får
regeringen et resultat, den ikke kan lide. Derfor de mange krumspring.
A.P. Møller – Mærsk vil gerne betale mere, end
regeringen kræver
A.P. Møller – Mærsk har netop fået en licens til at bore efter
olie i den norske del af Nordsøen. Sammen med Hydro er der undertegnet en
licens i et område lige nord for den danske del af Nordsøen. Der er tale om
et
felt med en geologisk struktur, der er meget lig den, der er i det danske
område
30-50 km sydligere. Aftalen er indgået, selv om der ikke er nogen garanti
for,
at der er olie (i modsætning til den danske koncession, hvor olien for længst
er konstateret og allerede udnyttes), og selv om den norske beskatning er
skrappere end den, der er aftalt mellem regeringen og A.P. Møller –
Mærsk.
Det kan heraf konkluderes, at A.P. Møller – Mærsk er parat til
at acceptere vilkår, der er betydelig ringere end dem, den danske regering
har
været villig til at give A.P. Møller – Mærsk.
Vismændenes betragtninger
De økonomiske vismænd har gennem flere år talt for, at staten
skulle have en større andel af indtægterne fra Nordsøen.
I den seneste redegørelse, »Dansk Økonomi – Efterår 2003« siger
vismændene om aftalen, at det er »uafklaret, om aftalen indebærer en
balanceret
deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A.P.
Møller
– Mærsk A/S og samfundet« (redegørelsen side 100). Også efter mange
spørgsmål
og svar i Folketinget fastholder overvismand Torben M. Andersen kritikken:
»Der
er stillet mange spørgsmål og kommet mange bidrag. Men der mangler en
sammenfatning og oversigt. Uden det er det vanskeligt for politikerne at få
et
overblik og vide, om aftalen er en god idé.« (Jyllands-Posten den 3. december
2003).
Denne påpegning af manglende mulighed for at vurdere aftalen har
fået økonomi- og erhvervsministeren til at lave en sammenfatning:
»Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om
forlængelsen af eneretsbevillingen i Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 130.
Sammenfatningen bringer dog ikke mere klarhed, tværtimod tilføjer den
manipulation af beregningen af risikopræmien, som nævnt ovenfor.
Ny skandale på vej
Lige siden 1960’erne har aftalerne om Nordsøolien været meget
omdiskuterede, og selv regeringen indrømmer, at samfundet hidtil har fået en
alt for lille andel af værdierne. Hele oliesagen har frem til i dag været en
lang skandale. Den aftale, der nu foreligger, giver garanti for, at skandalen
fortsætter.
Regeringen afviser kritikken af aftalen med, at hvis
indtjeningen stiger, vil statens indtægter også stige. Det er korrekt, men
marginalbeskatningen er mindre efter aftalen end efter de gældende regler.
Derfor vil samfundet få for lille en andel, hvis indtjeningen stiger meget.
Modsat vil A.P. Møller – Mærsk og DUC få en stærkt stigende indtjening,
hvilket
der ikke er nogen grund til. A.P. Møller – Mærsk og DUC er i forvejen
sikret
både fuld dækning for alle omkostninger, et overskud, der svarer til den
rente,
man kan få på en såkaldt sikker investering, og en risikopræmie oveni som
alle
andre. De bliver rigeligt honoreret for arbejdet med at hente olien op og
skal
ikke have mere, bare fordi samfundsudviklingen får værdien af olien til at
stige. Olien tilhører fortsat samfundet, og med aftalen vil A.P. Møller
– Mærsk
og DUC få en urimelig særstilling i forhold til andre virksomheder. Hvis
samfundsudviklingen medfører stigende overskud inden for andre brancher, vil
konkurrencen få flere virksomheder til at gå ind i denne branche. Men A.P.
Møller – Mærsk og DUC-selskaberne får en eneret, der befrier dem fra den
almindelige konkurrence, og kan dermed sikre sig en overnormal profit, der
ikke
kan opnås på områder, hvor der er konkurrence.
Der er en række faktorer, der kan få fortjenesten til at
eksplodere: Meget tyder på et snarligt fald i den globale olieproduktion. De
seneste prognoser peger på et fald om 10-20 år, jf. Politiken den 5. december
2003, altså før halvdelen er gået af det åremål, aftalen løber over. Der vil
også
komme stigende priser, hvis der bliver mere uro i Mellemøsten.
Fortjenesten vil også vokse, hvis der igen gøres nye betydelige
fund. Selv om man officielt mente, at nu var det meste af olien fundet, fandt
man for få år siden det næstestørste oliefelt i den danske del af Nordsøen,
Halfdan, der blev sat i produktion i 1999. Endelig vil fortjenesten vokse,
hvis
indvindingsprocenten fortsat vil stige, som den har gjort hidtil, fra at man
kunne indvinde ca. 5 pct. af den fundne olie til i dag over 20 pct.
Der er naturligvis stor usikkerhed om udviklingen, når man ser
små 40 år frem, men ét er sikkert med aftalen: Hvis fortjenesten på olien
eksploderer, medfører aftalen, at staten ikke må øge den statslige andel af
denne fortjeneste – helt i modsætning til de gældende regler og i
modstrid med
det, vi ser i vores nabolande, hvor skatteprocenterne er sat op, når
indtjeningen er steget mere end forventet.
Først løber de med vores olie, og så beder de
os om at rydde op
Staten får efter 2012 en andel af DUC på 20 pct., fremhæver
regeringen, mens den glemmer, at i 2012 ville 100 pct. af olien være
samfundets, hvis ikke regeringen havde lavet en aftale om forlængelse af A.P.
Møller – Mærsks eneret.
Ejerandelen på 20 pct. betyder, at staten skal betale 20 pct. af
udgifterne til oprydningen på de felter, der er tømt. Denne udgift skulle
ellers betales af A.P. Møller – Mærsk og DUC alene, da der i den
gældende
aftale står, at selskaberne skal rydde op efter sig.
Desuden sker der med aftalen en ændring af skattereglerne: Mens
der produceres, kan alle driftsudgifter trækkes fra, men når der ikke er
flere
indtægter, er der i sagens natur heller ikke noget at trække udgifterne fra
i.
Derfor skulle selskaberne lægge til side, mens indtægterne strømmede ind (og
det skulle de nok have råd til med den alt for lempelige beskatning). Nu
tilbyder staten at udbetale den skattefordel, oprydningen ville have medført,
hvis ikke feltet var tømt.
Det er en dobbelt hån: Først får samfundet en alt for ringe
andel af værdierne, mens olien pumpes op. Når så felterne er tømt, får vi lov
til at betale en stor andel af udgifterne til oprydningen.
Alternativer til aftalen
Her og nu, fra 2004 til 2012, hvor alt tyder på, at vi får de
største fortjenester på olien og gassen, kan samfundet bare skærpe
beskatningen,
det vil ikke stride mod nogen aftale. Det indrømmer selv regeringen, men den
afviser at gøre det.
Fra 2012 tilfalder alle rettigheder igen staten. Desuden har
staten efter de gældende regler ret til at overtage alt produktionsudstyret,
hvilket givet kan gøres billigt, da udstyret for længst er nedskrevet, og da
alternativet er, at A.P. Møller – Mærsk og DUC for egen regning skal
fjerne
udstyret.
Samfundet kunne selv stå for produktionen med DONG som basis,
eventuelt i samarbejde med andre selskaber, der har særlig ekspertise. DONG
er
allerede olieproducent i Nordsøen. DONG fungerer som operatør – det
selskab,
der har ansvaret for produktionen. Det gælder f.eks. på oliefeltet Siri. Og
fra
kun at være aktiv i den danske del af Nordsøen har DONG nu også mange
aktiviteter i andre dele af Nordsøen.
DONG er absolut kompetent. I en sammenligning mellem 21
olieselskaber i Nordsøen i 2001 blev DONG målt til at ligge helt i top, når
det
angik, hvor mange meter der bores om dagen, og helt i top, hvad angår at gøre
det billigt. Også hvad angår sikkerhed, har DONG klaret sig godt. Kilde:
Berlingske Tidende den 13. september 2002.
DONG er ekspert i at udnytte felter, hvor der er relativt lidt
olie tilbage; netop den kompetence der i stigende grad bliver brug for i den
danske del af Nordsøen.
Hvis det i disse privatiseringstider ikke er muligt at samle
flertal for en sådan løsning, kan olien sendes i udbud. Med udsigten til en
fortjeneste på et par hundrede mia. kr. efter skat og omkostninger vil der
nok
være en del selskaber, der vil byde mere end de få milliarder, A.P. Møller
–
Mærsk og DUC i bedste fald kommer af med ifølge den indgåede aftale.
Forslaget
om udbud har regeringens egen Konkurrencestyrelse peget på som en god løsning
(Konkurrenceredegørelse 2002 side 249), men også dette råd har regeringen
valgt
at sidde overhørig.
Når man læser regeringens redegørelser og svar, står det mere
end tydeligt, at man ikke så meget som et sekund har overvejet et alternativ
til at forlænge A.P. Møller – Mærsks eneret. I en sådan situation er det
helt
naturligt, at aftalen er blevet så dårlig for samfundet, som det er
tilfældet.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01
. Efter §
6 indsættes:
»§ 6 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 4 skal den
skattepligtige
for handelsmæssige og økonomiske transaktioner med andre koncessionshavere
eller med andre selskaber, hvormed den skattepligtige samarbejder om
udnyttelse
af en koncession, eller med selskaber, der kontrollerer, kontrolleres af
eller
er koncernforbundet med en koncessionshaver, eller disse i fællesskab,
anvende
priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 2.
Ved kontrol
forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i
selskabsskattelovens
§ 32, stk. 6, 1. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., dog således
at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen
eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved koncernforbundne
selskaber
forstås selskaber, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.««
[Værn mod kulbrintevirksomheders indkomstflytninger]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »§§ 4-10« til: »§§
4-10 A«.«
[Ændring som konsekvens af § 1, nr. 2, i lovforslaget som
fremsat]
3)
I
nr. 8
ændres i det foreslåede
§
20 A, stk. 2,
»fradrages i indkomst« til: »rummes i positiv indkomst«.
[Præcisering]
4)
I
nr. 9
ændres i det foreslåede
§
27 A, stk. 2,
»på baggrund af« til: »på grundlag af«.
[Præcisering]
5)
I
nr. 9
affattes
stk. 2
i
den foreslåede
§ 27 B
således:
»Stk. 2.
Pr. 8. juli
2012 opgør partnerne i DUC afskrivningsgrundlag efter samme regler som ved
udløbet af et indkomstår. På dette afskrivningsgrundlag kan der afskrives for
perioden fra og med 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012. Afskrivningerne
for
denne periode beregnes efter de almindelige regler, hvorefter de reduceres
med
176/366 og fratrækkes afskrivningsgrundlaget efter 1. pkt.
Afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2012, hvorpå der kan afskrives for
perioden fra og med 9. juli 2012 til og med 31. december 2012, opgøres
herefter
som 80 pct. af det efter 1.-3. pkt. resterende afskrivningsgrundlag med
tillæg
og fradrag efter de almindelige regler af anskaffelses- og afståelsessummer
for
perioden fra og med 9. juli 2012 til og med 31. december 2012.
Afskrivningerne
for denne periode beregnes ligeledes efter de almindelige regler, hvorefter
de
reduceres med 190/366 og fratrækkes afskrivningsgrundlaget efter 4. pkt. De
reducerede afskrivninger efter 3. og 5. pkt. fradrages ved
indkomstopgørelsen.«
[Klargørelse]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 3
6)
I
stk. 3
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Den skattepligtige som nævnt i 1. pkt. kan ved tilkendegivelse
i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 ændre de
skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003 således, at den
skattepligtige opfylder kravet om maksimale skattemæssige afskrivninger for
indkomståret
2003 efter kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4, 3. pkt., jf. § 1, nr. 9.«
[Overgangsregel for skattepligtige, der vælger kapitel 3 A fra
og med indkomståret 2004]
Bemærkninger
Til nr. 1
I oliebranchen er det kutyme, at størstedelen af investeringer
og operationelle udgifter afholdes i fællesskab af uafhængige
konsortiedeltagere.
De lovbestemmelser, der efter skattelovgivningens almindelige
regler regulerer
transfer pricing-
området, er ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Disse
bestemmelser
forudsætter, at den skattepligtige er kontrolleret af fysiske eller juridiske
personer, hvor der ved kontrol forstås, at der ejes mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Bestemmelserne vedrørende
transfer
pricing
kan således gøres gældende ved handel mellem koncernforbundne
selskaber.
Af bemærkningerne til det lovforslag (L 101, 1997-98, 2.
samling), jf. lov nr. 432 af 26. juni 1998, hvorved ligningslovens § 2 blev
indført, fremgår, at »Den angivne kreds tilsigter at omfatte de generelle
interessefællesskaber inden for erhvervsforhold. Der kan imidlertid være
konkrete situationer, hvor eksempelvis en værdiansættelse er styret af, at to
uafhængige parter har manglende skattemæssigt modstridende interesser. Ifølge
praksis kan skattemyndighederne i sådanne situationer korrigere eksempelvis
en
værdiansættelse, der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald,
jf.
TfS 1996, 496 H og 497 H, eller en fordeling af en overdragelsessum begrundet
i
parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1993, 32 V. Det er ikke
hensigten med lovforslaget at ændre denne praksis.«
Ved fremsættelsen af L 62 er det forudsat, at domspraksis som
beskrevet ovenfor tager højde for situationer blandt selskaber, herunder
kulbrinteskattepligtige,
hvor der måtte være konkrete interessesammenfald. I pressen er en manglende
bestemmelse herom i L 62 imidlertid blevet betegnet som et »skattehul«.
For at fjerne enhver tvivl om regeringens vilje til at sætte ind
over for muligheder for misbrug af skattelovgivningen foreslås på denne
baggrund en bestemmelse i kulbrinteskatteloven, der pålægger
kulbrinteskattepligtige at anvende markedsprisen ved økonomiske transaktioner
med andre koncessionshavere eller med andre selskaber, hvormed den
kulbrinteskattepligtige
samarbejder om udnyttelse af en koncession, eller med selskaber, der
kontrollerer, kontrolleres af eller er koncernforbundet med en
koncessionshaver, eller disse i fællesskab. Det foreslås, at kontrol
defineres
på samme måde som i ligningslovens § 2.
Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis omfatte tilfælde,
hvor et konsortium med tre deltagere med samme ejerandel har økonomiske
transaktioner med et selskab, som ejes af en af konsortiedeltagerne. Hvis de
tre deltagere har økonomiske transaktioner med et selskab, som de ejer i
fællesskab,
skal transaktionerne også ske på armslængdevilkår.
Fra og med indkomståret 2004 har den foreslåede bestemmelse også
virkning for gældende koncessioner, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lovforslaget som
fremsat.
Ligningslovens § 2 gælder fortsat med de forudsætninger, der er
lagt til grund for bestemmelsen, og med den praksis, der knytter sig til
bestemmelsen. Det er heller ikke sigtet at ændre den ovenfor beskrevne
praksis,
der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald.
Til nr. 2
Efter kulbrinteskattelovens § 14, stk. 1, 1. pkt., finder
reglerne i lovens §§ 4-10 samt 15-18 anvendelse ved opgørelsen af indkomsten
for de enkelte felter. Efter det stillede ændringsforslag foreslås
henvisningen
til kulbrinteskattelovens §§ 4-10 ændret til §§ 4-10 A. Der er tale om en
præcisering som følge af den foreslåede § 10 A, jf. § 1, nr. 2, i
lovforslaget
som fremsat. Efter denne bestemmelse kan udgifter, som den skattepligtige
afholder til fjernelse af anlæg også efter, at virksomhed med indvinding af
kulbrinter er ophørt, fradrages i indkomstopgørelsen efter såvel kapitel 2
som
kapitel 3 og 3 A. Med det stillede ændringsforslag præciseres det, at
fradraget
for fjernelsesomkostninger gælder for alle kulbrinteskattepligtige selskaber,
der efterforsker og indvinder olie og gas i Danmarks undergrund.
I bemærkningerne til den foreslåede § 10 A, jf. § 1, nr. 2, i
lovforslaget som fremsat er bl.a. anført, at »Formålet med den foreslåede
bestemmelse er at sikre, at der løbende opnås fradragsret for afholdte
omkostninger i takt med, at anlæggene fjernes, idet der enten vil være tale
om
driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter de almindelige regler,
eller fjernelsesomkostninger, hvor fradragsretten udtrykkeligt er hjemlet i
den
foreslåede § 10 A. Bestemmelsen vedrører kun de direkte omkostninger til
fjernelse af anlæggene. Der sker ingen udvidelse af fradragsretten vedrørende
andre afviklingsomkostninger.«
I denne forbindelse skal det præciseres, at det med formuleringen
»de direkte omkostninger« ikke er hensigten at indskrænke det almindelige
driftsomkostningsfradrag, hverken i forhold til løbende
fjernelsesomkostninger
eller i forhold til fjernelsesomkostninger, som afholdes efter ophør af
virksomhed.
Formålet med formuleringen er at præcisere, at de kulbrinteskattepligtige
herudover kan fradrage andre omkostninger, men kun i det omfang der for disse
andre omkostningers vedkommende er tale om direkte omkostninger til fjernelse
af anlæggene.
Til nr. 3
Der er tale om en præcisering.
Til nr. 4
Der er tale om en præcisering.
Til nr. 5
I forbindelse med høringen af virksomheder m.v. blev det i et
høringssvar nævnt, at det foreslåede § 27 B, stk. 2, jf. § 1, nr. 9, i
lovforslaget som fremsat, var vanskeligt tilgængeligt. På den baggrund
foreslås, at bestemmelsen gøres klarere.
Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at der efter de
almindelige regler kun kan afskrives skattemæssigt på aktiver, der ejes ved
indkomstårets udløb. Uden en særlig regel vil partnerne i DUC derfor være
afskåret fra at afskrive i 2012 på den del af aktiverne, der overdrages til
staten den 9. juli 2012. Det foreslås, at der gives partnerne i DUC mulighed
for at afskrive i 2012 på de aktiver, der overdrages til staten, for den
periode, hvor de har været ejet af partnerne, dvs. perioden fra og med 1.
januar
til og med 8. juli 2012. Dette
sker teknisk ved, at partnerne får lov til at afskrive to gange i 2012, men
kun
forholdsmæssigt efter periodernes længde.
Der skal således opgøres et afskrivningsgrundlag pr. 8. juli
2012. Det sker efter de almindelige regler, som normalt anvendes ved
indkomstårets udløb. Som udgangspunkt beregnes afskrivningerne ligeledes
efter
de almindelige regler, dvs. med satserne for et helt indkomstår. Da der
imidlertid kun skal kunne afskrives forholdsmæssigt, reduceres
afskrivningerne
i forhold til den periode, der resterer af indkomståret. Det herved fremkomne
afskrivningsgrundlag kan fradrages ved indkomstopgørelsen i 2012.
Afskrivningerne nedsætter på normal vis afskrivningsgrundlaget
for næste periode, der i dette særlige tilfælde løber fra og med 9. juli 2012
til og med 31. december 2012. Afskrivningsgrundlaget skal endvidere reduceres
med de 20 pct., som overdrages til staten. Det afskrivningsgrundlag, der
fremkommer herved, udgør afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2012, idet
anskaffelsessummer og afståelsessummer i perioden dog påvirker
afskrivningsgrundlaget på normal vis.
Ligesom for den første periode beregnes afskrivningerne som
udgangspunkt med »helårlige« satser. De fradragsberettigede afskrivninger for
denne periode findes ved at reducere de beregnede »helårlige« afskrivninger
med
den forholdsmæssige del af indkomståret, som var forløbet inden periodens
begyndelse. Det afskrivningsberettigede beløb reducerer på almindelig vis
afskrivningsgrundlaget.
Eksempel:
Forudsætninger:
Afskrivningsgrundlag ultimo 2011
Nettotilgang 1.1-8.7.2012
Nettotilgang 9.7-31.12.2012
*)
1000
80
176
Afskrivningsgrundlag pr. 8.7 (1000 + 80),
1. pkt.
1080
Afskrivningerne 1.1.-8.7.: 0,25 x 1080 x 190/366,
3. pkt.
140
Afskrivningsgrundlag pr. 9. juli før overdragelse til
staten
940
Overdragelse til staten 20 pct.
188
Afskrivningsgrundlag pr. 9. juli,
4. pkt.
752
Nettotilgang,
4.
pkt.
176
Afskrivningsgrundlag pr. 31.12
928
Afskrivninger 9.7.-31.12.: 0,25 x 928 x 176/366,
5. pkt.
112
Afskrivningsgrundlag primo 2013,
5. pkt.
816
Afskrivninger med skattemæssig virkning i 2012: 140 + 112
252
*)
80 pct. af 220, som ville være beløbet uden overdragelse af andel på 20 pct.
til staten.
Til nr. 6
Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., i lovforslaget som fremsat kan
skattepligtige med indkomst fra koncessioner, der som udgangspunkt er
omfattet
af kulbrinteskattelovens kapitel 3, vælge indkomstopgørelse efter kapitel 3 A
for samtlige disse koncessioner med virkning fra og med indkomståret 2004 på
samme vilkår som bevillingshavere i henhold til eneretsbevillingen. Et vilkår
er, at den skattepligtige for at kunne benytte overgangsreglerne om
fremførsel
af uudnyttede feltunderskud skal opfylde kravet om maksimale afskrivninger
for
indkomståret 2003 efter reglerne i kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4, 3.
pkt., som affattet ved § 1, nr. 9, i lovforslaget som fremsat.
Efter ændringsforslaget kan skattepligtige omfattet af kapitel 3
i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 ændre de
skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003 således, at kravet om
maksimale skattemæssige afskrivninger er opfyldt. Virkningen af
ændringsforslaget
er, at skattepligtige, som ikke har afskrevet maksimalt for indkomståret
2003,
ikke i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret 2004 er
forhindret i at benytte reglen om frivillig overgang til kapitel 3 A.
Ændringsforslaget berører
ikke skattepligtige, som erhverver indkomst – positiv såvel som negativ
– i
henhold til senere erhvervede koncessioner eller koncessionsandele omfattet
af
kapitel 3, og som ønsker at blive beskattet efter reglerne i kapitel 3 A,
idet
denne form for indkomst ikke er omfattet af overgangsreglerne i § 27 A, jf. §
3, stk. 3, 2. pkt., i lovforslaget som fremsat.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 62
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Meddelelse om, at bilag til hovedforslaget B 7 og
følgeforslaget L 48 parallelomdeles i udvalget
3
Kopi EPU: Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
4
Kopi EPU: Notat om rentabilitetsanalyser af olie- og
gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
5
Kopi EPU: Spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s felter,
til økonomi- og erhvervsministeren
6
Kopi EPU: Spm. 2 om »balancen« i kompensationsbestemmelsen,
til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 3, om Folketinget i forhold til
kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 4, om delvis kompensation vil være i strid
med aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 5 om, hvor kompensationsbestemmelsen
gælder, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i forhold
til balancen i aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 7 om balance i aftalen ved at forhøje
statens ejerandel til mere end 20 pct., til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 8 om kompensation ved forhøjelse af
selskabsskatten, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 9 om definition af »nettofordel«, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 10 om diskriminering gennem lovgivningen
ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke for DUC, til
økonomi- og erhververvsministeren
Kopi EPU: Spm. 11 om særlovgivning for en bestemt
bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 12 om, hvor store uudnyttede afskrivninger
ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden den nye
aftale, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 14 om skøn over yderligere investeringer
frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 15 om, hvorledes ministeriet er kommet til
den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40 pct. til
bevillingshaverne og 60 pct. til staten, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen af
visse forekomster, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 17, om vurdering skal ske for hver
forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 18 om, hvilke muligheder staten vil have
for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 19 om at ophæve rørledningsafgiften for
andre producenter i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 20 om eventuel genindførelse af
rørledningsafgiften, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen af
koncessionen forventes at have for DUC, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 22 om, hvorfor statens andel af
overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 23 om, hvilke investerings- og
omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede
scenarier, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 24 om, hvilken rentabilitet der forventes
for DUC’s investeringer, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 25 om følsomhedsberegninger på de
eksisterende skatteregler, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 26 om produktionsforløb, der ligger til
grund for tabel 5 i Redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til økonomi- og
erhvervsministeren
7
Kopi EPU: Spm. 27 om tabelopstilling vedrørende gældende
aftale og lovgivning m.v., til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 28 om tabel med oliepris samt tabel med
DUC’s overskud, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 29 om rækkevidden af klausulen, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker muligheden
for at pålægge DUC en CO
2
-kvote, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 31 om, hvor stor risiko staten påtager sig
gennem sit ejerskab, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af
aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 33 om et forhold mellem grundloven og de
bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 34 om kommentar til vurdering fra
professor, dr. jur. Henrik Zahle, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder, der
berettiger til ekstra indtjening til DUC, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 36 om, hvor stor andel af overskuddet på
olie- og gasindvinding den norske og den hollandske stat modtager, til
økonomi-
og erhvervsministeren
8
Kopi EPU: Spm. 37 om, hvorledes staten vil varetage
medejerskabet af DUC fra 2012, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 38 om at redegøre for forholdene omkring
søledningerne, såfremt DONG sælges, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 39 om at redegøre for vilkår,
beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige
selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i
den danske del af Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren
9
Kopi EPU: Samrådsspm. A om at redegøre for udmøntningen
af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, til
økonomi-
og erhvervsministeren
10
Kopi EPU: Spm. 40 om, hvilke beregninger og opgørelser
der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud vil falde med
5,8
mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren
11
Kopi EPU: Svar på spm. S 423, S 424 og S 425 om
aktindsigt i sagen om regeringens olieaftale med A.P. Møller, fra økonomi- og
erhvervsministeren
12
Kopi EPU: Spm. 41 om fordele og ulemper, der er forbundet
med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, til økonomi- og
erhvervsministeren
13
Kopi EPU: Spm. 42 om, hvilke forudsætninger der ligger
til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen opgivne
tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen
indbringer efter regeringens aftale, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 44 om en fortegnelse over DUC’s
fradragsmuligheder, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 45 om statens indtægter fra
eneretsbevillingen af 1962, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 46 om scenarie over statens indtægt vist
med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 47 om statens indtægt, hvis
eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige
korrektioner, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 48 om scenarie over statens indtægt vist
med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil få fra
2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, til
økonomi-
og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 50 om beregning af overskud til fordeling
mellem staten og DUC, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 51, om en kommende
kompensationsbestemmelse vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, til
økonomi- og erhvervsministeren
14
Kopi EPU: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og
erhvervsministeren
15
Kopi EPU: Henvendelse af 23/10-03 fra Danmarks
Fiskeriforening
16
Kopi EPU: Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 23/10-03
fra Danmarks Fiskeriforening, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 2 om de ordninger, fiskere har i England,
Norge og Holland, og om dokumentation for offshoreindustriens indvirkning på
fiskeriet, til økonomi- og erhvervsministeren
17
Kopi EPU: Spm. 52 om vilkårene for operatøren efter 2012,
til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 53 om den grundliggende antagelse for
beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 54 om en sammenligning mellem regeringens
aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny operatør
overtager
i 2012, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 55 om statens muligheder for at regulere
olie- og gasproduktionen i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 56 om oversendelse af formulering i
gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af
beskatning,
til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 57 om sammenligning mellem gældende regler
og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for oprydningen efter
kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 58 om provenumæssige konsekvenser, hvis et
kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende forurening fra
boreslam, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 59 om, hvorfor statens andel af
overskuddet er faldet de seneste år, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige fordeling
af overskuddet vil være mellem DUC og staten, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 61 om kendskab til andre lande, der har
aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 62 om DUC-selskabernes forventede
fremtidige afkast, til økonomi- og erhvervsministeren
18
Kopi EPU: Aftale om kompensation efter afsnit VI i aftale
af 29/09-03 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i
henhold til eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren
19
Kopi EPU: Notits fra Justitsministeriet om forholdet
mellem grundloven og kompensationsbestemmelsen i aftalen af 29/09-03 mellem
økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til
eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren
20
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
21
Kopi EPU: Spm. 63 om størrelsen af risikopræmien, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 64 om modregning i risikopræmien, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 65 om fastsættelse af terminalværdien, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 66 om beskatningsmodel, som blev foreslået
af Kulbrintebeskatningsudvalget, til økonomi- og erhvervsministeren
22
Kopi EPU: Spm. 67 om udlevering af materiale, som er lagt
til grund for ministeriets beregninger, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 68 om, hvilke danske og udenlandske
eksperter ministeriet har benyttet i forbindelse med aftalerne om
olieindvinding i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren
23
Kopi EPU: Svar på spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s
felter, fra økonomi- og erhvervsministeren
24
Kopi EPU: Svar på spm. 2 om »balancen« i
kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 3, om Folketinget i forhold til
kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 4, om delvis kompensation vil være
i strid med aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 5 om, hvor
kompensationsbestemmelsen gælder, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i
forhold til balancen i aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 7 om balance i aftalen ved at
forhøje statens ejerandel til mere end 20 pct., fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 8 om kompensation ved forhøjelse
af selskabsskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 9 om definition af »nettofordel«,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 10 om diskriminering gennem
lovgivningen ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke
for DUC, fra økonomi- og erhververvsministeren
25
Kopi EPU: Svar på spm. 11 om særlovgivning for en bestemt
bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 12 om, hvor store uudnyttede
afskrivninger ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden
den nye aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 14 om skøn over yderligere
investeringer frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 15 om, hvorledes ministeriet er
kommet til den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40
pct. til bevillingshaverne og 60 pct. til staten, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen
af visse forekomster, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 17, om vurdering skal ske for hver
forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 18 om, hvilke muligheder staten
vil have for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 19 om at ophæve
rørledningsafgiften for andre producenter i Nordsøen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 20 om eventuel genindførelse af
rørledningsafgiften, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen
af koncessionen forventes at have for DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 22 om, hvorfor statens andel af
overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 23 om, hvilke investerings- og
omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede
scenarier, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 24 om, hvilken rentabilitet der
forventes for DUC’s investeringer, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 25 om følsomhedsberegninger på de
eksisterende skatteregler, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 26 om produktionsforløb, der
ligger til grund for tabel 5 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra
økonomi- og erhvervsministeren
26
Kopi EPU: Svar på spm. 27 om tabelopstilling vedrørende
gældende aftale og lovgivning m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren
27
Kopi EPU: Svar på spm. 28 om tabel med oliepris samt
tabel med DUC’s overskud, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 29 om rækkevidden af klausulen,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker
muligheden for at pålægge DUC en CO
2
-kvote, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 31 om, hvor stor risiko staten
påtager sig gennem sit ejerskab, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af
aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 33 om et forhold mellem grundloven
og de bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 34 om kommentar til vurdering fra
professor, dr. jur. Henrik Zahle, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder,
der berettiger til ekstra indtjening til DUC, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 36 om, hvor stor andel af
overskuddet på olie- og gasindvinding den norske og den hollandske stat
modtager, fra økonomi- og erhvervsministeren
28
Kopi EPU: Svar på spm. 37 om, hvorledes staten vil
varetage medejerskabet i DUC fra 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 38 om at redegøre for forholdene
omkring søledningerne, såfremt DONG sælges, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 39 om at redegøre for vilkår,
beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige
selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i
den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren
29
Kopi EPU: Svar på spm. 40 om, hvilke beregninger og
opgørelser der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud
vil
falde med 5,8 mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
30
Supplerende høringssvar, fra skatteministeren
31
Spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som følge af
koncessionsforlængelsen, til skatteministeren
Spm. 2, om regeringen i sine beregninger forudsætter, at
et evt. udbud bliver vundet af en anden end nuværende bevillingshaver, til
skatteministeren
Spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine forudsætninger
lægger til grund, at et evt. udbud først skal foretages i 2012, til
skatteministeren
Spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten får en
større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og
gasressourcerne i Nordsøen, til skatteministeren
Spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit på 59
mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved udvindingen
for rimelig, til skatteministeren
Spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen
forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, til
skatteministeren
Spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende bevillingshaver
vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, til skatteministeren
Spm. 8, om der er andre lande, som har indgået
kompensationsaftaler af lignende karakter, til skatteministeren
Spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle
fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, til
skatteministeren
Spm. 10 om beregning af det samlede beløb i kompensation,
som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, til
skatteministeren
Spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre en øget
kulbrinteskat for bevillingshaveren, til skatteministeren
Spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om kompensation, til
skatteministeren
Spm. 13, om der findes nogen begrænsning i aftalen om,
hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller indbringelse af
sagen for en voldgiftsret, til skatteministeren
Spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele i
kompensationsaftalen består, til skatteministeren
Spm. 15 om grundlovsproblemet med kompensationsaftalen,
til skatteministeren
32
Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
33
Meddelelse om samråd med økonomi- og erhvervsministeren i
Det Energipolitiske Udvalg
34
Spm. 16, om ministeren er citeret korrekt i artiklen
»Bendtsen langer ud efter S« fra Jyllands-Posten 12/11-03, til
skatteministeren
Spm. 17, om A.P. Møller – Mærsk forventes at foretage
uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag, til
skatteministeren
Spm. 18, om Mærsk Olie og Gas vil overinvestere for at
undgå beskatning, til skatteministeren
Spm. 19 om omfanget af uhensigtsmæssige investeringer,
som APM/DUC i scenariet vil foretage for at få store kulbrintefradrag, til
skatteministeren
Spm. 20, om ministeren er enig i beregningerne i tabel 1
og 2 i bemærkningerne til lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 21 om, hvor stor en del af merprovenuet ved aftalen,
der skyldes ændrede og strammere skatteregler, til skatteministeren
Spm. 22 om, hvorfor det i beregningen af statens provenu
er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter 2012,
til skatteministeren
Spm. 23, om ministeren er enig i beregningen af
merprovenu ved det i aftalen forudsatte produktionsbeløb i basisscenariet,
til skatteministeren
Spm. 24, om staten kan give en koncessionsforlængelse
frem til 2042 til A.P. Møller - Mærsk med virkning fra 2004 uden udbud, til
skatteministeren
Spm. 25, om ministeren er enig i, at betragtningerne i
basisscenariet ikke er realistiske og konsistente, til skatteministeren
Spm. 26, om sandsynligheden for, at APM/DUC vil fortsætte
efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til 2042, til
skatteministeren
Spm. 27, om det er mere sandsynligt i basisscenariet at
antage, at APM/DUC fortsætter fra 2012 til 2042 end at antage, at APM/DUC
ikke fortsætter, til skatteministeren
Spm. 28, om det er mere realistisk i basisscenariet at
antage, at man med virkning fra 2004 giver koncessionsforlængelse til
APM/DUC, til skatteministeren
Spm. 29 om udarbejdelse af ny tabel, hvor der anvendes
beregninger efter gældende regler og efter aftalens regler efter det i
lovforslaget forudsatte produktionsbeløb, til skatteministeren
Spm. 30 om statens alternativer vedr. ændring af
beskatnings- og koncessionsvilkår til at indgå en aftale, til
skatteministeren
Spm. 31 om nødvendigheden af at kende Nordsøaftalens
fordelagtighed samt statens forskellige alternativer til at indgå aftalen,
til skatteministeren
Spm. 32 om DUC-selskabernes forventede fremtidige
overnormale afkast, til skatteministeren
Spm. 33, om aftalen om kompensation indebærer, at der
skal tilbagebetales 5 mia. kr. til DUC, til skatteministeren
Spm. 34 om kompensationsbestemmelsen, til
skatteministeren
Spm. 35, om kompensationsbestemmelsen indebærer en global
opstramning af kulbrintebeskatningen, til skatteministeren
35
Kopi EPU: Oplæg til en eventuel høring, fra Keld
Albrechtsen (EL)
36
Kopi EPU: Svar på spm. 42 om, hvilke forudsætninger der
ligger til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen
opgivne
tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen
indbringer efter regeringens aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren
37
Kopi EPU: Svar på spm. 55 om statens muligheder for at
regulere olie- og gasproduktionen i Nordsøen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
38
Kopi EPU: Svar på spm. 57 om sammenligning mellem
gældende regler og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for
oprydningen
efter kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, fra økonomi-
og erhvervsministeren
39
Kopi EPU: Svar på spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige
fordeling af overskuddet vil være mellem DUC og staten, fra økonomi- og
erhvervsministeren
40
Spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved
afskaffelse af feltafgrænsningerne, til skatteministeren
Spm. 37, om det risikeres, at der ydes kulbrintefradrag
efter 2004 for tidligere investeringer, til skatteministeren
Spm. 38, om den meget store forskel for året 2012 i
svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, til
skatteministeren
Spm. 39, om revurdering af svaret på spm. 21, hvor den
samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., til
skatteministeren
Spm. 40, om det vil være i strid med regeringens
skattestop at lukke det åbenhare hul i loven, som påpeges af ministeren, til
skatteministeren
Spm. 41, om statsandelen i en række realistiske scenarier
i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v., til
skatteministeren
Spm. 42, om statens gevinst ved en forlængelse af
bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for
bevillingshaveren og DUC, til skatteministeren
Spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er aftalt
til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen af 29.
september 2003, til skatteministeren
Spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes, til
skatteministeren
Spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4,
når der skal udmåles erstatning, til skatteministeren
Spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende
begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at
være i strid med grundloven, til skatteministeren
41
Spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30 pct.
for investeringer fra 2004, til skatteministeren
Spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse af den
historiske viden om inflation, rente m.v., til skatteministeren
42
Spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på noget
tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens
indgåelse, til skatteministeren
Spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at statens
almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, til skatteministeren
43
Kopi EPU: Svar på spm. 41 om fordele og ulemper, der er
forbundet med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, fra
økonomi-
og erhvervsministeren
44
Spm. 51 om opgørelse over godkendte investeringer efter
gældende regler, som vil kunne fradrages i de kommende år, til
skatteministeren
45
Kopi EPU: Svar på spm. 68 om, hvilke danske og
udenlandske eksperter ministeriet har benyttet i forbindelse med aftalerne om
olieindvinding i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren
46
Spm. 52 om den reale forrentningsprocent 1962-2003 samt
den forventede reale forrentningsprocent 2003-2042 m.v., til skatteministeren
Spm. 53, om ministeren kan bekræfte, at den
gennemsnitlige inflation var langt højere i 1962-2003, end det forventes
fremover, til skatteministeren
Spm. 54 om ændringerne i DUC’s forrentning ved
terminalværdier på 0, 30, 80 og 200 mia. kr., til skatteministeren
Spm. 55 om DUC’s forrentningsprocent for 1962-2042, både
nominelt og realt m.v., til skatteministeren
47
Spm. 56 om en løsning på fjernelsesproblematikken for
selskaber, der ikke er omfattet af kapitel 3 A, til skatteministeren
Spm. 57, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage
en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, til skatteministeren
48
Spm. 58 om belysning af konsekvenserne og rækkevidden af
§ 2 og § 3 i kompensationsaftalen, til skatteministeren
Spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den finansielle
sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store økonomiske
fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, til skatteministeren
Spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være
usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav
retligt
bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere
lønsumsafgiften, til skatteministeren
Spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den generelle
selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den
finansielle sektor, til skatteministeren
Spm. 62, om en generel nedsættelse af
selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel
i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af
selskabsskatteprocenten, til skatteministeren
49
Foreløbigt svar på spm. 45, om domstolene er bundet af
tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren
Foreløbigt svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er
den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser
kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren
50
Svar på spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som
følge af koncessionsforlængelsen, fra skatteministeren
Svar på spm. 2, om regeringen i sine beregninger
forudsætter, at et evt. udbud bliver vundet af en anden end nuværende
bevillingshaver, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine
forudsætninger lægger til grund, at et evt. udbud først skal foretages i
2012, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten
får en større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og
gasressourcerne i Nordsøen, fra skatteministeren
Svar på spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit
på 59 mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved
udvindingen for rimelig, fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen
forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, fra
skatteministeren
Svar på spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende
bevillingshaver vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, fra
skatteministeren
Svar på spm. 8, om der er andre lande, som har indgået
kompensationsaftaler af lignende karakter, fra skatteministeren
Svar på spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle
fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, fra
skatteministeren
Svar på spm. 10 om en beregning af det samlede beløb i
kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, fra
skatteministeren
Svar på spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre
en øget kulbrinteskat for bevillingshaveren, fra skatteministeren
Svar på spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om
kompensation, fra skatteministeren
Svar på spm. 13, om der findes nogen begrænsning i
aftalen om, hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller
indbringelse
af sagen for en voldgiftsret, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele
i kompensationsaftalen består, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om grundlovsproblemet med
kompensationsaftalen, fra skatteministeren
51
Svar på spm. 16, om ministeren er citeret korrekt i
artiklen »Bendtsen langer ud efter S« fra Jyllands-Posten 12/11-03, fra
skatteministeren
Svar på spm. 17, om A.P. Møller – Mærsk forventes at
foretage uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag, fra
skatteministeren
Svar på spm. 18, om Mærsk Olie og Gas vil overinvestere
for at undgå beskatning, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om omfanget af uhensigtsmæssige
investeringer, som APM/DUC i scenariet vil foretage for at få store
kulbrintefradrag, fra skatteministeren
Svar på spm. 20, om ministeren er enig i beregningerne i
tabel 1 og 2 i bemærkningerne til lovforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 21 om, hvor stor en del af merprovenuet ved
aftalen, der skyldes ændrede og strammere skatteregler, fra skatteministeren
Svar på spm. 22 om, hvorfor det i beregningen af statens
provenu er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter
2012, fra skatteministeren
Svar på spm. 23, om ministeren er enig i beregningen af
merprovenu ved det i aftalen forudsatte produktionsbeløb i basisscenariet,
fra skatteministeren
Svar på spm. 24, om staten kan give en
koncessionsforlængelse frem til 2042 til A.P. Møller - Mærsk med virkning fra
2004 uden udbud, fra skatteministeren
Svar på spm. 25, om ministeren er enig i, at
betragtningerne i basisscenariet ikke er realistiske og konsistente, fra
skatteministeren
Svar på spm. 26, om sandsynligheden for, at APM/DUC vil
fortsætte efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til
2042, fra skatteministeren
Svar på spm. 27, om det er mere sandsynligt i
basisscenariet at antage, at APM/DUC fortsætter fra 2012 til 2042 end at
antage, at APM/DUC ikke fortsætter, fra skatteministeren
Svar på spm. 28, om det er mere realistisk i
basisscenariet at antage, at man med virkning fra 2004 giver
koncessionsforlængelse til APM/DUC, fra skatteministeren
Svar på spm. 29 om udarbejdelse af ny tabel, hvor der
anvendes beregninger efter gældende regler og efter aftalens regler efter det
i lovforslaget forudsatte produktionsbeløb, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om statens alternativer vedr. ændring af
beskatnings- og koncessionsvilkår til at indgå en aftale, fra
skatteministeren
Svar på spm. 31 om nødvendigheden af at kende
Nordsøaftalens fordelagtighed samt statens forskellige alternativer til at
indgå aftalen, fra skatteministeren
Svar på spm. 32 om DUC-selskabernes forventede fremtidige
overnormale afkast, fra skatteministeren
Svar på spm. 33, om aftalen om kompensation indebærer, at
der skal tilbagebetales 5 mia. kr. til DUC, fra skatteministeren
Svar på spm. 34 om kompensationsbestemmelsen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 35, om kompensationsbestemmelsen indebærer
en global opstramning af kulbrintebeskatningen, fra skatteministeren
52
Svar på spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på
noget tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens
indgåelse, fra skatteministeren
Svar på spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at
statens almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, fra
skatteministeren
53
Svar på spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved
afskaffelse af feltafgrænsningerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 37, om det risikeres, at der ydes
kulbrintefradrag efter 2004 for tidligere investeringer, fra skatteministeren
Svar på spm. 38, om den meget store forskel for året 2012
i svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, fra
skatteministeren
Svar på spm. 39, om revurdering af svaret på spm. 21,
hvor den samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., fra
skatteministeren
Svar på spm. 40, om det vil være i strid med regeringens
skattestop at lukke det åbenhare hul i loven, som påpeges af ministeren, fra
skatteministeren
Svar på spm. 41, om statsandelen i en række realistiske
scenarier i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v.,
fra skatteministeren
Svar på spm. 42 om statens gevinst ved en forlængelse af
bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for
bevillingshaveren og DUC, fra skatteministeren
Svar på spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er
aftalt til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen
af 29. september 2003, fra skatteministeren
Svar på spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes,
fra skatteministeren
54
Svar på spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30
pct. for investeringer fra 2004, fra skatteministeren
Svar på spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse
af den historiske viden om inflation, rente m.v., fra skatteministeren
55
Svar på spm. 51 om opgørelse over godkendte investeringer
efter gældende regler, som vil kunne fradrages i de kommende år, fra
skatteministeren
56
Svar på spm. 56 om en løsning på fjernelsesproblematikken
for selskaber, der ikke er omfattet af kapitel 3 A, fra skatteministeren
Svar på spm. 57, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at
foretage en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, fra skatteministeren
57
Kopi EPU: Svar på spm. 52 om vilkårene for operatøren
efter 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 53 om den grundlæggende antagelse
for beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 54 om en sammenligning mellem
regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny
operatør
overtager i 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren
58
Kopi EPU: Svar på spm. 61 om kendskab til andre lande,
der har aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 62 om DUC-selskabernes forventede
fremtidige afkast, fra økonomi- og erhvervsministeren
59
Kopi EPU: Oplæg fra Kim Andersen (V), Helle Sjelle (KF)
og Aase D. Madsen (DF) til en eventuel høring om de statsretlige aspekter af
Nordsøaftalen
60
Kopi EPU: Svar på spm. 58 om provenumæssige konsekvenser,
hvis et kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende
forurening fra boreslam, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 59 om, hvorfor statens andel af
overskuddet er faldet de seneste år, fra økonomi- og erhvervsministeren
61
Kopi EPU: Svar på spm. 65 om fastsættelse af
terminalværdien, fra økonomi- og erhvervsministeren
62
Kopi EPU: Oplæg fra Svend Auken (S) og Anne Grete
Holmsgaard (SF) til en eventuel høring om de statsretlige og økonomiske
aspekter af Nordsøaftalen
63
Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
64
Kopi EPU: Svar på spm. S 458 om, i hvilket omfang og til
hvilke opgaver eksperter har været anvendt eller har ydet bidrag i
forbindelse med redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen, fra
økonomi- og erhvervsministeren
65
Kopi EPU: Spm. 69 om uddybning af Justitsministeriets
notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget afskæres fra at handle
frit på skatteområdet i næsten 40 år, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 70 om kompensationsaftalens opgørelse af
statens nettofordel ved aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 71 om at gøre rede for betingelserne for
tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 72 om konsekvenserne for staten, hvis
øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som A.P.
Møller – Mærsk, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 73 om den politiske baggrund for, at
kompensationsaftalen sikrer koncessionshaveren fordele, som måtte blive
tildelt andre, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 74 om muligheden for at forfølge en
voldgiftsafgørelse ved domstolene, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 75, om andre selskaber, som tilslutter sig
vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en enslydende
kompensationsaftale,
til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 76, om øvrige koncessionshavere i Nordsøen
vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, til økonomi-
og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 77 om at uddybe definitionen af
indtjeningsbegrebet, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 78, om det er normal praksis at ansætte
aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 79, om ministeren er enig i konklusionen
på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten 2/10-03, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 80 om forskellen mellem grundlaget for
forskellige beregninger af statens andel, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 81 om at sikre staten mulighed for at
imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), til økonomi- og
erhvervsministeren
66
Kopi EPU: Spm. 82 om en beregning af værdien af en aftale
fra 2004 til 2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af salgsværdien af
olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til bevillingshaveren, til
økonomi- og erhvervsministeren
67
Kopi EPU: Spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller – Mærsk
får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, til økonomi-
og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der er regnet
med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, til
økonomi- og erhvervsministeren
68
Kopi EPU: Talepapir fra samrådsspm. A om at redegøre for
udmøntningen af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller –
Mærsk,
fra økonomi- og erhvervsministeren
69
Spm. 63, om det ikke er et klart hul i
skattelovgivningen, der bør lukkes, at der er mulighed for skattetænkning ved
investeringer, der ikke har noget kommercielt formål, til skatteministeren
70
Invitation til Det Energipolitiske Udvalgs høring den 2.
december 2003 om Nordsøaftalen
71
1. udkast til betænkning
72
Kopi EPU: 1. udkast til betænkning over L 48
73
Kopi EPU: Svar på spm. 45 om statens indtægter fra
eneretsbevillingen af 1962, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 46 om scenarie over statens
indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 47 om statens indtægt, hvis
eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige
korrektioner, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 48 om scenarie over statens
indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og
erhvervsministeren
74
Kopi EPU: Svar på spm. 66 om beskatningsmodel, som blev
foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget, fra økonomi- og erhvervsministeren
75
Kopi EPU: Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af
23/10-03 fra Danmarks Fiskeriforening, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 2 om de ordninger, fiskere har i
England, Norge og Holland, og om dokumentation for offshoreindustriens
indvirkning
på fiskeriet, fra økonomi- og erhvervsministeren
76
Kopi EPU: Svar på spm. 3 om længden af perioden for
tilladelse til indvinding i Nordsøen, i England og internationalt, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 4 om begrundelsen for hjemmel til
at meddele nye tilladelser til efterforskning og indvinding med længere
varighed
end 50 år, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 5 om, hvorvidt en udvidet hjemmel
til ministeren vil give anledning til en ændret procedure, fra økonomi- og
erhvervsministeren
77
Kopi EPU: Svar på spm. 44 om fortegnelse over DUC’s
fradragsmuligheder, fra økonomi- og erhvervsministeren
78
Kopi EPU: Svar på spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil
få fra 2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 50 om beregning af overskud til
fordeling mellem staten og DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 51, om en kommende kompensationsbestemmelse
vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, til økonomi- og
erhvervsministeren
79
Kopi EPU: Svar på spm. 56 om oversendelse af formulering
i gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af
beskatning, fra økonomi- og erhvervsministeren
80
Kopi EPU: Spm. 85 om følsomhedsberegning over fordelingen
af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af selskabsskatten,
til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 86 om, hvad der menes med sætningen »hvor
en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm. 61, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 87 om, hvorfor ændringerne i
kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne
vedrørende oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«,
til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om
nettofordele skal forstås, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 89 om beregning af kompensation, hvis
kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der normalt
forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 91, om DUC vil øge sin produktion i de
felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 92 om, hvor meget der kan forventes at
være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af den
langsommere indvinding m.v., til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 93 om driftsomkostning pr. m
3
,
jf. tabel V, med og uden en aftale, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 94, om regulering efter undergrundslovens
§ 15 kan udløse kompensation, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i svaret på
spm. 57 betyder i 2003-kroner, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 96 om den nominelle forrentning efter
skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de er
opgjort i DUC’s regnskaber, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 97 om sammenstilling af fordelingen mellem
staten og DUC i årene 2013-2042 under forskellige forudsætninger, til
økonomi-
og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 98 om besvarelse, hvis ordene »gældende
aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 99 om motivation for et selskab til at
vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil være
omfattet af kompensationsbestemmelsen, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 100 om statens manglende mulighed for at
øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 101 om, hvordan værdien af de samlede feltunderskud
kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af feltafgrænsningen, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan sikre
en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved
operatørskifte, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 103 om skønnet over værdien i svaret på
spm. 21 sammenholdt med svaret på spm. 28, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 104, om DUC har foretaget investeringer
med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 105 om størrelsen af en økonomisk fordel
af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle
bevillingshavere udnytter den nye regel, til økonomi- og erhvervsministeren
81
Tidspunkt for betænkningsafgivelse udskudt til den
10/12-03
82
Kopi EPU: Svar på spm. 70 om kompensationsaftalens
opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 71 om at gøre rede for betingelserne
for tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, fra økonomi- og
erhvervsministeren
83
Kopi EPU: Svar på spm. 73 om politisk baggrund for, at
kompensationsaftalen sikrer, at koncessionshaveren sikres fordele, som måtte
blive tildelt andre, fra økonomi- og erhvervsministeren
84
Kopi EPU: Svar på spm. 75, om andre selskaber, som
tilslutter sig vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en
enslydende
kompensationsaftale, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 76, om øvrige koncessionshavere i
Nordsøen vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 77 om at uddybe definitionen af
indtjeningsbegrebet, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 78, om det er normal praksis at
ansætte aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 79, om ministeren er enig i
konklusionen på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten
2/10-03, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 80 om forskellen mellem grundlaget
for forskellige beregninger af statens andel, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 81 om at sikre staten mulighed for
at imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), fra økonomi- og
erhvervsministeren
85
Kopi EPU: Svar på spm. 85 om følsomhedsberegning over
fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af
selskabsskatten,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 86 om, hvad der menes med
sætningen: »hvor en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm.
61, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 87 om, hvorfor ændringerne i
kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne
vedrørende
oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«, fra økonomi-
og erhvervsministeren
86
Kopi EPU: Svar på spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der
normalt forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, fra økonomi-
og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 91, om DUC vil øge sin produktion
i de felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, fra økonomi-
og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 92 om, hvor meget der kan
forventes at være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af
den langsommere indvinding m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 93 om driftsomkostning pr. m
3
,
jf. tabel V, med og uden en aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 94, om regulering efter
undergrundslovens § 15 kan udløse kompensation, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i
svaret på spm. 57 betyder i 2003-kroner, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 96 om den nominelle forrentning
efter skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de
er opgjort i DUC’s regnskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren
87
Kopi EPU: Svar på spm. 99 om motivation for et selskab
til at vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil
være omfattet af kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
88
Kopi EPU: Svar på spm. 101 om, hvordan værdien af de
samlede feltunderskud kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af
feltafgrænsningen,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan
sikre en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved
operatørskifte,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 103 om skønnet over
værdien i svaret på spm. 21 sammenholdt med
svaret på spm. 28, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 104, om DUC har foretaget
investeringer med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 105 om størrelsen af en økonomisk
fordel af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle
bevillingshavere udnytter den nye regel, fra økonomi- og erhvervsministeren
89
Meddelelse om, at høringen om de statsretlige aspekter af
Nordsøaftalen udsættes til den 9. december 2003 i Landstingssalen
90
Kopi EPU: Spm. 106 om ministerens kommentar til
Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, til økonomi- og
erhvervsministeren
91
Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
92
Revideret tidplan for forslagets behandling i udvalget
93
Spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er kommet
frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), til
skatteministeren
Spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind, når det
konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, til skatteministeren
Spm. 66 om at bekræfte beregninger af kulbrinteskatten,
til skatteministeren
Spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal til for
at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr., til skatteministeren
Spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til at
konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der skal
til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, til skatteministeren
Spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud i
perioden 2004-12, til skatteministeren
Spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede kompensationsbeløb
på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia. kr., til
skatteministeren
Spm. 71 om, at staten som følge af krav om kompensation
kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de gældende regler,
til skatteministeren Spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette er
kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, til
skatteministeren
94
Pressemeddelelse af 2/12-03: »Intet skattehul i
Nordsø-Lovgivnin-gen«, fra Skatteministeriet
95
Kopi EPU: Svar på spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der
er regnet med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved
aftalen,
fra økonomi- og erhvervsministeren
96
Kopi EPU: Svar på spm. 89 om beregning af kompensation,
hvis kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., fra økonomi-
og erhvervsministeren
97
Kopi EPU: Svar på spm. 97 om sammenstilling af
fordelingen mellem staten og DUC i årene 2013-2042 under forskellige
forudsætninger, fra økonomi- og erhvervsministeren
98
Kopi EPU: Svar på spm. 100 om statens manglende mulighed
for at øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år,
fra økonomi- og erhvervsministeren
99
Kopi EPU: Orientering om artikel i Jyllands-Posten
2/12-03: »Skattehul i Nordsø-aftale« vedrørende transfer pricing, samt
skatteministerens pressemeddelelse herom, fra økonomi- og erhvervsministeren
100
Spm. 73 om kommentar til artikel fra Jyllands-Posten den
2. december 2003: »Skattehul i Nordsø-aftale«, til skatteministeren
Spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i forbindelse
med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, til skatteministeren
Spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en vis
sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det
beskrevne skattehul, til skatteministeren
Spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet opdaget,
til skatteministeren
Spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et tidligere
tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, til
skatteministeren
Spm. 78 om, at Kulbrinteskatteudvalget i sin rapport af
1/10-01 netop påpegede transferpricing-problemstillingen i afsnittet
»Transfer pricing/indkomstflytning«, til skatteministeren
Spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at der
først tages reel stilling til i forvejen kendte
skattehuller/unddragelsesmuligheder,
når der sker henvendelse fra en avis herom, til skatteministeren
Spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at
orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i
Jyllands-Posten nævnte lovforslag, til skatteministeren
Spm. 81, om det er en fair behandling af Skatteudvalget,
at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten, til
skatteministeren
101
Kopi EPU: Svar på spm. 72 om konsekvenserne for staten,
hvis øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som
A.P. Møller – Mærsk, fra økonomi- og erhvervsministeren
102
Kopi EPU: Svar på spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller –
Mærsk får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, fra
økonomi- og erhvervsministeren
103
Svar på spm. 45, om domstolene er bundet af
tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren
Svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den
afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser
kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren
104
Svar på spm. 58 om belysning af konsekvenserne og
rækkevidden af § 2 og § 3 i kompensationsaftalen, fra skatteministeren
Svar på spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den
finansielle sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store
økonomiske fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, fra skatteministeren
Svar på spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være
usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav
retligt bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere
lønsumsafgiften,
fra skatteministeren
Svar på spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den
generelle selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den
finansielle sektor, fra skatteministeren
Svar på spm. 62, om en generel nedsættelse af
selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel
i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af
selskabsskatteprocenten, fra skatteministeren
105
Svar på spm. 52 om den reale forrentningsprocent
1962-2003 samt den forventede reale forrentningsprocent 2003-2042 m.v., fra
skatteministeren
Svar på spm. 53, om ministeren kan bekræfte, at den
gennemsnitlige inflation var langt højere i 1962-2003, end det forventes
fremover, fra skatteministeren
Svar på spm. 54 om ændringerne i DUC’s forrentning ved
terminalværdier på 0, 30, 80 og 200 mia. kr., fra skatteministeren
Svar på spm. 55 om DUC’s forrentningsprocent for
1962-2042, både nominelt og realt m.v., fra skatteministeren
106
Kopi EPU: Svar på spm. 74 om mulighed for at forfølge en
voldgiftsafgørelse ved domstolene, fra økonomi- og erhvervsministeren
107
Kopi EPU: Svar på spm. 82 om en beregning af værdien af
en aftale fra 2004 til 2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af
salgsværdien af olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til
bevillingshaveren, fra økonomi- og erhvervsministeren
108
Kopi EPU: Svar på spm. 69 om uddybning af
Justitsministeriets notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget
afskæres fra at handle frit på skatteområdet i næsten 40 år, fra økonomi- og
erhvervsministeren
109
Kopi EPU: Svar på spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om
nettofordele skal forstås, fra økonomi- og erhvervsministeren
110
Kopi EPU: Svar på spm. 98 om besvarelse, hvis ordene
»gældende aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, fra
økonomi-
og erhvervsministeren
111
Spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne brev til
skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, til skatteministeren
112
Spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i f.eks.
Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, til skatteministeren
Spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til det« i
besvarelsen af spm. 57, til skatteministeren
Spm. 85, om der er taget højde for begge
overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget,
til skatteministeren
Spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er
forsvarligt at holde et skattehul åbent, til skatteministeren
Spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen vedrørende
skattebegrundede investeringer, til skatteministeren
Spm. 88, om staten og DUC tjener på den indgåede aftale,
til skatteministeren
Spm. 89, om loftet for kompensation til DUC overstiger
statens samlede gevinst ved aftalen, til skatteministeren
Spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om kompensation, til
skatteministeren
Spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens reelle
indhold, til skatteministeren
Spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil være
skattepligtigt, til skatteministeren
Spm. 93 om regneeksempler, som viser konsekvenserne af
kompensationsaftalen i forskellige scenarier, til skatteministeren
Spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af de
enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, til skatteministeren
Spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, til skatteministeren
Spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er forudsat den
samme pris og kurs, til skatteministeren
Spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, til
skatteministeren
Spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning bliver
at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, til
skatteministeren
113
Supplerende svar på spm. 10 om beregning af det samlede
beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til
2042, fra skatteministeren
114
Svar på spm. 63, om det ikke er et klart hul i
skattelovgivningen, der bør lukkes, at der er mulighed for skattetænkning ved
investeringer, der ikke har noget kommercielt formål, fra skatteministeren
115
Spm. 99 om kontrol frem til 2003 med overholdelse af
lovgivningen om transfer pricing, til skatteministeren
Spm. 100, om udgifter, der er trukket fra i DUC’s
regnskab, vedrører ydelser købt af Shell eller andre partnere i DUC, til
skatteministeren
Spm. 101 om, hvilke datterselskaber der leverer ydelser
til DUC, til skatteministeren
116
Kopi EPU: Program, pressemeddelelse og tilmeldingsblanket
til høring om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen
117
Kopi EPU: Spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen for
statens nettofordele er skruet sammen, som den er, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 109 om gennemførelse af aftalen, før det
af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 110 om eksempler på risikopræmier i
tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der
allerede er fundet olie, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 111 om forståelse af svar på spm. 77, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 112, om DUC’s aktiver under alle
omstændigheder bliver betalt af staten, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102, til
økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal hæves
til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til
bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 115 om udarbejdelse af tabel for statens
provenu under forskellige forudsætninger, til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder
myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud
givet efter undergrundsloven, til økonomi- og erhvervsministeren
118
Kopi EPU: Spm. 6, om de bevillingshavere i Nordsøen, der
tilslutter sig samme aftaleregler, får en generel forlængelse, til økonomi-
og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 7 om, hvad det er for behov, der kan
begrunde, at nye tilladelser skal kunne gives af ministeren for en længere
periode på op til eller ud over 50 år, til økonomi- og erhvervsministeren
119
Kopi EPU: Spm. 117, om kompensationsaftalens regelsæt
bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til
efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i
forbindelse med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i
aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren
120
Kopi EPU: Spm. 118 om konsekvenserne i henhold til den
nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt
produktionsloft, til økonomi- og erhvervsministeren
121
Kopi EPU: Samrådsspm. E om at lade skattehul i den
eksisterende kulbrinteskattelov stå åbent, til skatteministeren og til
økonomi- og erhvervsministeren
122
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
123
Svar på spm. 73 om kommentar til artikel fra
Jyllands-Posten den 2. december 2003: »Skattehul i Nordsø-aftale«, fra
skatteministeren
Svar på spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i
forbindelse med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en
vis sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det
beskrevne skattehul, fra skatteministeren
Svar på spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet
opdaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et
tidligere tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, fra
skatteministeren
Svar på spm. 78 om, at Kulbrinteskatteudvalget i sin
rapport af 1/10-01 netop påpegede transferpricing-problemstillingen i
afsnittet »Transfer pricing/indkomstflytning«, fra skatteministeren
Svar på spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at
der først tages reel stilling til i forvejen kendte
skattehuler/unddragelsesmulig-heder,
når der sker henvendelse fra en avis herom, fra skatteministeren
Svar på spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at
orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i
Jyllands-Posten nævnte lovforslag, fra skatteministeren
Svar på spm. 81, om det er en fair behandling af
Skatteudvalget, at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten,
fra skatteministeren
124
Svar på spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne
brev til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra
skatteministeren
125
Svar på spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er
kommet frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), fra
skatteministeren
Svar på spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind,
når det konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, fra
skatteministeren
Svar på spm. 66, om at bekræfte beregninger af
kulbrinteskatten, fra skatteministeren
Svar på spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal
til for at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr, fra
skatteministeren
Svar på spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til
at konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der
skal til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, fra skatteministeren
Svar på spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud
i perioden 2004-12, fra skatteministeren
Svar på spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede
kompensationsbeløb på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia.
kr., fra skatteministeren
Svar på spm. 71 om, at staten som følge af krav om
kompensation kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de
gældende regler, fra skatteministeren
Svar på spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette
er kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, fra
skatteministeren
126
Kopi EPU: Svar på spm. 110 om eksempler på risikopræmier
i tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der
allerede er fundet olie, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 111 om forståelse af svar på spm.
77, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 112, om DUC’s aktiver under alle
omstændigheder bliver betalt af staten, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal
hæves til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til
bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 115 om udarbejdelse af tabel for
statens provenu under forskellige forudsætninger, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder
myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud
givet efter undergrundsloven, fra økonomi- og erhvervsministeren
127
Meddelelse om åbent samråd i Det Energipolitiske Udvalg
med økonomi- og erhvervsministeren og skatteministeren om skattehul i
kulbrinteloven
128
Kopi EPU: Svar på spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen
for statens nettofordele er skruet sammen, som den er, fra økonomi- og
erhvervsministeren
129
Kopi EPU: Svar på spm. 117, om kompensationsaftalens
regelsæt bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til
efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i
forbindelse
med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i aftalen, fra
økonomi- og erhvervsministeren
130
Kopi EPU: Svar på spm. 107 om hurtig og grundig
besvarelse af Keld Albrechtsens (EL) åbne brev af 2/12-03 til
skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra økonomi- og
erhvervsministeren
131
Kopi EPU: Svar på spm. 118 om konsekvenserne i henhold
til den nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt
produktionsloft, fra økonomi- og erhvervsministeren
132
Spm. 102 om opgørelse af statens nettofordel for øvrige
koncessionshavere efter samme principper som for DUC m.v., til
skatteministeren
Spm. 103, om Mærsk Olie og Gas A/S alene bliver
selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen er
73 pct. m.v., til skatteministeren
133
Svar på spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i
f.eks. Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, fra skatteministeren
Svar på spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til
det« i besvarelsen af spm. 57, fra skatteministeren
Svar på spm. 85, om der er taget højde for begge
overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget,
fra skatteministeren
Svar på spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er
forsvarligt at holde et skattehul åbent, fra skatteministeren
Svar på spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen
vedrørende skattebegrundede investeringer, fra skatteministeren
Svar på spm. 88, om staten og DUC tjener på indgåede
aftale, fra skatteministeren
Svar på spm. 89, om loftet for kompenstion til DUC
overstiger statens samlede gevinst ved aftalen, fra skatteministeren
Svar på spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om
kompensation, fra skatteministeren
Svar på spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens
reelle indhold, fra skatteministeren
Svar på spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil
være skattepligtigt, fra skatteministeren
Svar på spm. 93 om regneeksempler, som viser
konsekvenserne af kompensationsaftalen i forskellige scenarier, fra
skatteministeren
Svar på spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af
de enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, fra skatteministeren
Svar på spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er
forudsat den samme pris og kurs, fra skatteministeren
Svar på spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, fra
skatteministeren
Svar på spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning
bliver at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, fra
skatteministeren
134
Svar på spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, fra
skatteministeren
135
Svar på spm. 99 om kontrol frem til 2003 med overholdelse
af lovgivningen om transfer pricing, fra skatteministeren
Svar på spm. 100, om udgifter, der er trukket fra i DUC’s
regnskab, vedrører ydelser købt af Shell eller andre partnere i DUC, fra
skatteministeren
136
Svar på spm. 101 om, hvilke datterselskaber der leverer
ydelser til DUC, fra skatteministeren
137
2. udkast til betænkning
138
Svar på spm. 102 om opgørelse af statens nettofordel for
øvrige koncessionshavere efter samme principper som for DUC m.v., fra
skatteministeren
Svar på spm. 103, om Mærsk Olie og Gas A/S alene bliver
selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen er
73 pct. m.v., fra skatteministeren
139
Spm. 104 om en bekræftelse på, at Kammeradvokaten kan
tilslutte sig den fortolkning af kompensationsaftalen, som kommer til udtryk
i besvarelsen af spørgsmål 12 b, til skatteministeren
Spm. 105 om en uddybning af svaret på spm. 98, til skatteministeren
140
Kopi EPU: Notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem
A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i
Nordsøen
141
Kopi EPU: Svar på spm. 106 om ministerens kommentar til
Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, fra økonomi- og
erhvervsministeren
142
Kopi EPU: Svar på spm. 109 om gennemførelse af aftalen,
før det af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, fra økonomi-
og erhvervsministeren
143
Kopi EPU: Samrådsspm. B, om lukning af skattehul i
tilknytning til Nordsøaftalen kan udløse krav om kompensation, til
skatteministeren og til økonomi- og erhvervsministeren
144
Kopi EPU: Samrådsspm. C om ministerens kommentar til
bemærkningerne om Nordsøaftalen i vismændenes rapport, til økonomi- og
erhvervsministeren
145
Kopi EPU: Samrådsspm. D om drøftelse af
beslutningsforslaget og de svar, ministeren har givet udvalget, til økonomi-
og erhvervsministeren
146
Kopi EPU: Spm. 119 om en forøgelse af skatteprovenuet fra
kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt
arbejdsgiverbidrag
på 10 pct., til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 120 om en forøgelse af skatteprovenuet fra
kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt
arbejdsgiverbidrag
på 5 pct. af kapitalafkastet, til økonomi- og erhvervsministeren
147
Kopi EPU: Ændringsforslag, fra økonomi- og
erhvervsministeren
148
Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over lovforslaget
er udskudt
149
Kopi EPU: Opdateret notat om samfundsøkonomien i aftalen
mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i
Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren
150
Kopi EPU: 2. udkast til betænkning over B 7
151
Kopi EPU: 2. udkast til betænkning over L 48
152
Nye ændringsforslag, som erstatter tidligere fremsendte
ændringsforslag, fra skatteministeren
153
3. udkast til betænkning
154
Kopi EPU: Svar på spm. 6, om de bevillingshavere i
Nordsøen, der tilslutter sig samme aftaleregler, får en generel forlængelse,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 7 om, hvad det er for behov, der
kan begrunde, at nye tilladelser skal kunne gives af ministeren for en
længere periode på op til eller ud over 50 år, fra økonomi- og
erhvervsministeren
155
Kopi EPU: Svar på spm. 119 om en forøgelse af
skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et
generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Svar på spm. 120 om en forøgelse af
skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et
generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. af kapitalafkastet, fra økonomi- og
erhvervsministeren
156
Kopi EPU: Spm. 121 om oversendelse af de beregninger, der
ligger bag den i bilag 125 opgjorte risikopræmie for perioden 1982-2003 m.v.,
til økonomi- og erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 122 om beregninger for risikopræmien for
2004-2042 med en terminalværdi ultimo 2003 på 30 mia. kr., til økonomi- og
erhvervsministeren
Kopi EPU: Spm. 123 om opgørelse af risikopræmier med 30
mia. kr. henholdsvis 60 mia. kr. som terminalværdi for perioden fra 2004 til
henholdsvis 2010, 2020 og 2030, til økonomi- og erhvervsministeren
157
Spm. 106 om uddybende spørgsmål om ændringsforslaget om
værn mod kulbrintevirksomheders indkomstflytninger, til skatteministeren
158
Kopi EPU: Økonomi- og erhvervsministerens talepapir brugt
ved besvarelsen af samrådsspørgsmål C, fra økonomi- og erhvervsministeren
159
Bilaget tilbagetaget
160
Kopi EPU: Skatteministerens talepapir brugt ved
besvarelsen af samrådsspørgsmål B og E, fra skatteministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 21. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 62 Retsinformation · 5. november 2003
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Retsinformation · 23. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 21. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 19. december 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 21. juni 2004