Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene med flere love (Behandling af husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, betaling for adgang til
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 9. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig
regulering af boligforholdene med flere love
(Behandling af husordenssager ved huslejenævn og
beboerklagenævn, betaling for adgang til
elektroniske kommunikationstjenester, begrænsning af
adgangen til at opkræve større
huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 15 ændringsforslag til
lovforslaget. Socialministeren har herunder stillet ændringsforslag om deling
af lovforslaget, som er tiltrådt af udvalget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2003 og var til 1.
behandling den 21. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Boligudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslag nr. L 78 B
henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den
19. november 2003 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et
notat
herom til udvalget. Den 11. december 2003 sendte socialministeren supplerende
indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Læs alt
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatfirmaet Steffen
Olsen-Kludt,
Beboerforeningen Aldersrogade
37-39,
Beboerrepræsentationen fra
Nygårdsvej,
Ejendomsforeningen Danmark,
Mona Hundborg, København Ø,
Kollegiekontorerne i Danmark,
Lejer Forening Odense og
Skive Grundejerforening.
Socialministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelserne med undtagelse af 2 henvendelser, der forventes kommenteret af
socialministeren inden 2. behandling af lovforslaget.
Deputationer
Endvidere har Beboerrepræsentationen fra Nygårdsvej mundtligt
over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 44 spørgsmål til socialministeren, som
denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 43 og 44. Disse to spørgsmål
forventes besvaret af socialministeren inden 2. behandling af lovforslaget.
10
af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag
til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag om
deling af lovforslaget. Flertallet vil indstille det under A nævnte
lovforslag
til
vedtagelse
med de under nr. 2-4
stillede ændringsforslag. Flertallet vil endvidere stemme for de under nr.
5-15
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S og SF) vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag om
deling
af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de under nr. 2-15 stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bifalder, at ministeren
efterkommer Socialdemokratiets ønske om at dele det oprindelige lovforslag i
2
dele. Socialdemokratiet er af den overbevisning, at ændringerne i lov om leje
er af et sådant omfang og af en sådan karakter, at det ville være lovsjusk at
gennemføre dem med den korte tidshorisont, som ministeren i første omgang
havde
lagt op til. Lovsjusk ville i givet fald have været det ord, der bedst havde
beskrevet forløbet.
Det under nr. 9 stillede ændringsforslag om, at lejerne i
småejendomme med 4 eller flere beboelseslejligheder omfattes af de samme
regler
om forbedringsarbejders iværksættelse som lejere i store ejendomme, betragter
Socialdemokratiet som et skridt i den rigtige retning.
Socialdemokratiet hæfter sig ved, at ministeren mener, at det
vil »medvirke til at skabe tryghed omkring den enkelte husstands
boligsituation
og dermed for disse lejere skabe den stabilitet i hverdagen, der medvirker
til
at sikre den enkeltes livskvalitet«. Denne opfattelse er Socialdemokratiet
helt
enig i.
Så meget mere uforståeligt bliver det, at alle andre lejere –
altså lejere i ejendomme med 1-3 lejligheder – ikke skal omfattes af den
samme
tryghed, ligesom det forekommer totalt uforståeligt, at lejere i uregulerede
kommuner ikke efter ministerens vurdering har behov for den selvsamme
stabilitet,
der medvirker til at sikre den enkeltes livskvalitet.
Det betyder også, at til trods for, at dette ændringsforslag nu
formentlig bliver stemt igennem, er det Socialdemokratiets håb, at ministeren
under det kommende udvalgsarbejde til L 78 B vil være indstillet på at gå ind
i
en fornyet drøftelse, så de klare urimeligheder, der er opstået ved
ministerens
hovsaændringsforslag, bliver fjernet, så alle lejere kan sikres den
stabilitet,
der medvirker til at sikre den enkeltes livskvalitet. Det er ministeren jo
selv
optaget af.
Socialdemokratiet finder fortsat de foreslåede ændringer i lov
om leje meget mangelfulde og håber, at omfanget og specielt indholdet af de
indkomne høringssvar vil føre til væsentlige ændringer i de stillede forslag.
Næsten alle, selv de to landsretter, der har svaret i forbindelse med
lovforslaget, siger, at der har været alt for lidt tid til en ordentlig
gennemgang og bearbejdning af forslagene, og derfor er der også mange
negative
tilbagemeldinger. Og værst af alt er der ingen høringssvar, som hundrede
procent bakker disse ændringer op. Hverken udlejerside eller lejerside mener,
at ændringerne løser de problemer, vi står over for.
Den tilbageværende del af det oprindelige lovforslag L 78 A, som
går ud på at fjerne betaling for adgang til elektroniske
kommunikationstjenester
fra den boligstøtteberettigede husleje, er et besparelsesforslag, der skærer
2,8 mio. kr. i boligstøtte fra 2004. For dem, dette vedrører, betyder det, at
man skærer i gennemsnit 175 kr. om året hos pensionisterne og 280 kr. om året
hos den arbejdsløse eller førtidspensionisten, der får boligsikring.
Socialdemokratiet kan ikke støtte en yderligere forringelse af vilkårene for
lejerne i Danmark.
Dette forslag til forringelse af boligstøtten skal ses i
sammenhæng med L 77, hvor regeringen også skærer 31 mio. kr. i boligstøtte i
2004 og årene frem. De to lovforslag vil samlet betyde, at den enkelte
boligstøttemodtager fremover skal betale en større andel af huslejen.
Det må derfor konstateres, at regeringen med disse forslag begår
klart løftebrud over for den danske befolkning. Om huslejen stiger eller
boligstøtten falder, giver det samme resultat for lejerne: Kort og godt: de
berørte lejere kommer til at betale mere for deres bolig. Et sådant forslag
kan
Socialdemokratiet ikke være med til at gennemføre.
Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget er tilfreds med, at socialministeren har
stillet
forslag om en deling af lovforslaget, som bl.a. SF opfordrede til under 1.
behandling. Det er afgørende for at undgå lovsjusk.
Forløbet
omkring lovforslaget har været under al kritik. Lovforslaget er blevet solgt
under falsk varebetegnelse som en sikring af lejerne mod urimelige
huslejestigninger. Det er ikke tilfældet. Det eneste, lovforslaget, som det
ligger, sikrer, er faktisk lejestigninger som følge af bortfaldet af
boligstøtte
til betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester. Resten af
lovforslaget er tilsyneladende mindre, ubetydelige lapper, der ikke anfægter
det grundproblem i lejelovgivningen, at en udlejer har adskillige muligheder
for at påtvinge lejerne voldsomme og uberettigede lejeforhøjelser.
Såfremt
socialministerens ændringsforslag om en deling af lovforslaget – som SF
støtter
– vedtages, vil det foreliggende forslag L 78 A alene betyde en mindre
boligsikring for lejere, der har adgang til elektronisk kommunikation via
huslejeopkrævningen. Det finder SF er en uberettiget indirekte lejestigning,
som partiet ikke kan støtte. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at
regeringen
giver en stor gruppe andre borgere et massivt tilskud til f.eks.
bredbåndsforbindelser via skattesystemet.
Lovforslagets
øvrige elementer i L 78 B mangler fortsat at blive tilstrækkeligt belyst.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag om
deling
af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag og vil
stemme hverken for eller imod de under nr. 2, 3, 5-8 og 10-15 stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, der helt på linje med
byfornyelseslovforslaget (L 73) er endnu et løftebrud. Statsministerens
garanti
fra Folketingets talerstol om ikke at forringe vilkårene for lejerne har
hermed
endnu en gang vist sig fuldstændig værdiløs.
Dette lovforslag betyder en skjult lejeforhøjelse, og ser man på
den række af forringelser, der er gennemført for lejerne i de senere år, står
vi med en professionelt gennemført kampagne mod lejerne og lejerbevægelserne
ført af regeringen og Dansk Folkeparti.
Enhedslisten kan ikke støtte de øvrige foreslåede ændringer,
idet de retssikkerhedsmæssige konsekvenser ikke er fuldt belyst. Og her
foreslås blot ynkelige lapper for at hindre de ublu huslejestigninger, der
pålægges lejerne efter mere eller mindre nødvendige moderniseringer.
Lovforslaget er langtfra tilstrækkeligt til at dæmme op for den mere og mere
udbredte praksis blandt boligudlejere med fupmoderniseringer hen over hovedet
på lejerne.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (KD) vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag om
deling
af lovforslaget. Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for eller
imod det under A nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for de af
socialministeren stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
socialministeren,
tiltrådt af
udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
Lovforslaget
deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag til lov
om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger m.fl. love.
(Betaling
for adgang til elektroniske kommunikationstjenester)« omfattende § 1, nr.
3-12
og 22, § 2, nr. 1-7, §§ 4-6 og § 7, stk. 1 og 2.
B.
»Forslag til lov
om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene. (Behandling af husordenssager ved huslejenævn
og
beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større
huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning)« omfattende § 1, nr. 1, 2,
13-21 og 23, § 2, nr. 8-27, § 3 og § 7, stk. 1 og 3.
[Deling af lovforslaget]
Af
socialministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 1
2)
Efter nr. 12 indsættes som nye
numre:
»01.
I
§ 62 a, stk. 2,
ændres »§ 29, stk. 9«
til: »§ 29, stk. 10«.
02.
I
§ 71, stk. 3,
ændres »§ 29, stk. 9« til:
»§ 29, stk. 10«.«
[Redaktionelle ændringer]
3)
Efter nr. 22 indsættes som nyt
nummer:
»03.
I
§ 106, nr. 8,
ændres »§ 29, stk. 8« til:
»§ 29, stk. 9«.«
[Redaktionel ændring]
Til § 7
4)
Som
stk. 4
indsættes:
»Stk. 4.
I lejeforhold,
hvor betalingen for lejerens adgang til elektroniske kommunikationstjenester
er
indeholdt i lejen, skal lejen nedsættes med det beløb, som efter § 1, nr. 6,
og
§ 2, nr. 4, overføres til betaling efter reglerne i henholdsvis kapitel VII A
i
lov om leje og kapitel 11 i lov om leje af almene boliger om lejerens
betaling
til fællesantenne og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v.«
[Lejenedsættelse ved udsondring af betaling for elektroniske
kommunikationstjenester]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
5)
I det under
nr. 23
foreslåede
§ 106, nr.
10,
indsættes efter »§§ 79 a-79 c«: », som indbringes for huslejenævnet efter
§ 79 c, 1. pkt.«
[Præcisering af huslejenævnenes kompetence i husordenssager]
Til § 2
6)
Efter nr. 7 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 80, stk. 1
, ændres »nr. 7-10 og 13«
til: »nr. 7-9 og 12«.«
[Redaktionel ændring]
7)
Efter nr. 20 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 103, stk. 2
, der bliver stk. 3, ændres
»den kommunale socialforvaltning« til: »kommunen«.«
[Indretning af den kommunale forvaltning]
8)
I
nr. 22
indsættes efter
»§
105, stk. 1,
ændres«: »»§ 103, stk. 3« til: »§ 103, stk. 4«,«.
[Redaktionel ændring]
Til § 3
9)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer.:
»01.
I
§ 4, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»For de i 1. pkt. nævnte ejendomme gælder §§ 23, 24, 25 og 26,
såfremt ejendommen på tidspunktet for varslingen omfatter 4 eller flere
beboelseslejligheder.««
[Varsling af forbedringer i småejendomme]
10)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 7, stk. 4,
indsættes efter »om lejeforhøjelse«: »efter stk. 1«.
[Præcisering af omkostningsbestemte huslejeforhøjelser]
11)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 40, stk.
3,
ændres »den kommunale socialforvaltning« til: »kommunen«.
[Indretning af den kommunale forvaltning]
12)
Efter nr. 17 indsættes som nye
numre:
»02.
I
§ 44, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 43,
stk. 2 og 4« til: »§ 43, stk. 3 og 6«.
03.
I
§ 44, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »§ 36,
stk. 5 og 6« til: »§ 36, stk. 6 og 7«.«
[Redaktionelle ændringer]
Til § 7
13)
I
stk. 1
ændres »den 1. januar 2004« til: »dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende«.
[Ikrafttrædelsestidspunkt]
14)
I
stk. 3
ændres »ved lovforslagets fremsættelse« til: »fra den 13.
november 2003« og »efter lovforslagets fremsættelse« til: »efter den 13.
november 2003«.
[Præcisering af virkningstidspunktet]
15)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk. 5.
§ 4, stk. 5, 2.
pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet ved
denne
lovs § 3, nr. 01, har virkning fra den 4. december 2003, medmindre
forbedringen
forinden er varslet efter § 55 i lov om leje.«
[Virkningstidspunkt for varsling af forbedringer i
småejendomme]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to dele, således at A
indeholder forslagene vedrørende betaling for adgang til elektroniske
kommunikationstjenester, mens B indeholder forslagene vedrørende behandling
af
husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn samt begrænsning af
adgangen
til at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede ændringer er redaktionelle.
Til nr. 4
Det foreslås præciseret, at der i lejeforhold, hvor betaling for
lejerens adgang til elektroniske kommunikationstjenester allerede i dag er
indeholdt i lejen, skal ske nedsættelse af lejen med det beløb, som efter §
1,
nr. 6, og § 2, nr. 4, overføres til betaling efter reglerne i henholdsvis
kapitel VII A i lov om leje og kapitel 11 i lov om leje af almene boliger om
lejerens betaling til fællesantenne og adgang til elektroniske
kommunikationstjenester
m.v.
Til nr. 5
Det foreslås præciseret, at huslejenævnenes kompetence til at
behandle husordenssager alene omfatter sager, som indbringes i henhold til
den
foreslåede § 79 c, 1. pkt. Sager om opsigelse eller ophævelse efter
lejelovens
kapitel XIII og XIV som følge af husordensovertrædelser skal således
indbringes
for domstolene.
Til nr. 6, 8 og 12
De foreslåede ændringer er redaktionelle.
Til nr. 7 og 11
Under henvisning til, at det efter den kommunale styrelseslov
påhviler kommunalbestyrelsen at indrette den kommunale administration,
herunder
fordelingen af ansvarsområder, foreslås henvisningen til »den kommunale
socialforvaltning« ændret til »kommunen«.
Til nr. 9
Denne ændring skal ses i sammenhæng med begrænsningen af
udlejerens adgang til at opsige lejerne på grund af ombygningsarbejder, jf.
lejelovens § 83, stk. 1, litra b. Herefter vil også større ombygningsarbejder
skulle gennemføres efter de almindelige forbedringsregler.
Med ændringen af boligreguleringslovens § 4, stk. 5, foreslås
det, at lejere i småejendomme med 4 eller flere beboelseslejligheder skal
være
omfattet af de samme regler om varsling af forbedringsarbejders iværksættelse
som lejere i store ejendomme, herunder ret til erstatningsbolig ved større
forbedringsforhøjelser. Disse regler er omfattet af boligreguleringslovens §§
23, 24, 25 og 26. Det er opfattelsen, at disse bestemmelser udgør en helhed,
og
at de pågældende lejere derfor bør være omfattet heraf.
Når lejerne i småejendomme med 4 eller flere
beboelseslejligheder omfattes af de samme regler om forbedringsarbejders
iværksættelse som lejere i store ejendomme, vil det medvirke til at skabe
tryghed omkring den enkelte husstands boligsituation og dermed for disse
lejere
skabe en stabilitet i hverdagen, der medvirker til at sikre den enkeltes
livskvalitet.
Det er dog opfattelsen, at de mindste småejendomme ikke bør være
omfattet, da disse ejendomme ikke har karakter af egentlige
udlejningsejendomme. På den baggrund foreslås det, at udlejere af
småejendomme
med 1-3 beboelseslejligheder ikke skal være omfattet af de regler om
forbedringsarbejders
iværksættelse, som også gælder for store ejendomme.
Af forslaget om ændring af boligreguleringslovens § 4, stk. 5,
følger, at forud for forbedringsarbejdernes påbegyndelse skal udlejer
overholde
de formelle betingelser i § 23 eller § 24, hvis forbedringsforhøjelsen
forventes at overstige den nærmere bestemte beløbsgrænse på 78 kr. pr. m²
(2004-
niveau) sammen med øvrige forbedringsforhøjelser varslet i løbet af de
seneste
3 år. Om § 23 eller § 24 skal følges, afhænger af, om der er valgt en
beboerrepræsentation eller ej. Udlejer skal skriftligt oplyse om
forbedringsarbejdernes art, om størrelsen af den forventede lejeforhøjelse og
om lejernes ret til at gøre indsigelse.
Betydningen af, at småejendommene med 4 eller flere
beboelseslejligheder foreslås omfattet af boligreguleringslovens § 25, er, at
lejerne får mulighed for at lade huslejenævnet tage stilling til og eventuelt
modsætte sig forbedringsarbejdernes iværksættelse, hvis forbedringen må anses
for uhensigtsmæssig.
Når lejerne i småejendomme med 4 eller flere
beboelseslejligheder foreslås omfattet af boligreguleringslovens § 26, har de
ret til en passende erstatningsbolig, hvis udlejer ønsker at gennemføre
forbedringsarbejder, der vil medføre forbedringsforhøjelser på mere end 155
kr.
pr. m² (2004-niveau) sammen med øvrige forbedringsforhøjelser varslet i løbet
af de seneste 3 år.
Det skal bemærkes, at småejendomme med 4 eller flere
beboelseslejligheder ikke foreslås omfattet af boligreguleringslovens § 27.
Dette skyldes, at disse småejendomme ellers ville blive omfattet af
procedurereglerne for den omkostningsbestemte husleje. Det følger imidlertid
af
hhv. § 23 og § 24, at hvis udlejer ikke overholder formkravene i disse
varslingsbestemmelser, kan forbedringsforhøjelsen ikke overstige den nærmere
fastsatte beløbsgrænse. Det følger ligeledes af § 26, at hvis lejerne ikke
tilbydes erstatningsbolig, kan der ikke opkræves en huslejestigning, der
overstiger beløbsgrænsen.
Det følger af forslaget, at det er antallet af
beboelseslejligheder i ejendommen på varslingstidspunktet, der er afgørende
for, om reglerne gælder. Dette indebærer, at udlejeren må tage udgangspunkt i
det aktuelle antal beboelseslejligheder på det tidspunkt, hvor der efter
reglerne vil skulle ske varsling af arbejdernes iværksættelse, idet dette
antal
kan ændres, f.eks. som følge af lejlighedssammenlægninger eller -opdelinger.
Det bemærkes, at en beboelseslejlighed, der bebos af udlejeren, medregnes.
Til nr. 10
Det foreslås præciseret, at de af bestemmelsen omfattede
lejeforhøjelser alene er lejeforhøjelser efter boligreguleringslovens § 7,
stk.
1, det vil sige omkostningsbestemte lejeforhøjelser.
Til nr. 13 og 14
Som følge af den udskudte behandling af lovforslaget foreslås
det at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet til dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Med henblik på at præcisere lovforslagets virkningstidspunkt for
de dele, som får virkning før lovens ikrafttræden, foreslås det at henvise
direkte til datoen for lovforslagets fremsættelse, den 13. november 2003.
Til nr. 15
Det foreslås, at ændringen får virkning fra den 4. december
2003, medmindre udlejer forinden efter § 55 i lov om leje over for lejerne
har
varslet at ville iværksætte forbedringer. Hensigten hermed er at sikre, at
der
ikke i tiden fra ændringsforslagets fremsættelse varsles forbedringer,
medmindre udlejer allerede har varslet sådanne.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Rikke Hvilshøj (V)
Ulrik Kragh (V)
nfmd.
Gudrun Laub (V)
Freddie H. Madsen (DF)
Anita Knakkergaard (DF)
Carina Christensen (KF)
Helle Sjelle (KF)
Tove Videbæk (KD)
Jørn Pedersen (S)
Jytte Andersen (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd.
Morten Homann (SF)
Niels Helveg Petersen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 78
Bilagsnr.
Titel
1
Åbning for spørgsmål til forslaget
2
Høringssvar, fra socialministeren
3
Henvendelse af 27/10-03 fra Ann Walker, Horsens, samt
socialministerens kommentar hertil (alm. del – bilag 49 og 67)
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Henvendelse af 20/11-03 fra Mona Hundborg, København Ø
6
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 20/11-03 fra Mona
Hundborg, København Ø, til socialministeren
7
Spm. 2 om ret til erstatningsbolig for lejere i
uregulerede kommuner og i småhuse, til socialministeren
Spm. 3 om erstatningsboliger for lejere i ejendomme med
mere end seks beboelseslejemål ved større modernisering, til socialministeren
Spm. 4 om retstilstanden vedrørende ret til
erstatningsbolig ved ejendomme med mere end seks beboelseslejemål, til
socialministeren
Spm. 5, om oplysningspligt kun gælder for nye lejeaftaler,
til socialministeren
Spm. 6, om grænse i lejeloven på 155 kr. pr. m
2
kun finder sted ved modernisering og ikke ved ordinære lejestigninger, til
socialministeren
Spm. 7 om grænse for årlig huslejestigning uden
begrundelse for modernisering eller forbedring, til socialministeren
Spm. 8, om huslejestigningernes loft burde følge
eksisterende grænse frem for at være betinget af forbedringer, til
socialministeren
Spm. 9, om ændring i lejelovens bestemmelser er i strid
med ekspropriationsbestemmelsen i grundloven, til socialministeren
Spm. 10 om, hvornår der ikke er tale om ekspropriation,
til socialministeren
Spm. 11 om former og hyppighed af adfærd før retsfølger
påtænkes, til socialministeren
Spm. 12, om de foreslåede bestemmelser vil påvirke sindslidendes
og misbrugeres mulighed for at få en bolig, til socialministeren
Spm. 13 om sikring af en lejer mod boligløshed, hvis
denne opsiges efter de foreslåede bestemmelser, til socialministeren
Spm. 14 om erstatningsbolig til opsagte lejere, inden opsigelsen
effektureres, til socialministeren
8
Henvendelse af 23/11-03 fra Lejer Forening Odense
9
Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 23/11-03 fra
Lejer Forening Odense, til socialministeren
10
Henvendelse af 22/11-03 fra Beboerforeningen Aldersrogade
37-39
11
Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 22/11-03 fra
Beboerforeningen Aldersrogade 37-39, til socialministeren
12
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
13
Henvendelse af 24/11-03 fra anonymiseret afsender
14
Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 24/11-03 fra
anonymiseret afsender, til socialministeren
15
Henvendelse af 24/11-03 fra Beboerrepræsentationen på
Nygårdsvej
16
Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 24/11-03 fra
Beboerrepræsentationen på Nygårdsvej, til socialministeren
17
Spm. 19, om forslaget medfører flere boligløse blandt
sindslidende og misbrugere, til økonomi- og erhvervsministeren
18
Spm. 20, om lejeforhøjelser, som er varslet forud for
lovforslagets fremsættelse, men hvor en anke først behandles efter
lovforslagets fremsættelse, vil blive omfattet af lovforslagets regler, til
socialministeren
Spm. 21 om, hvordan en husleje vil udvikle sig 10 år frem
i tiden for en 3-værelses lejlighed på 77 m
2
med en given husleje,
til socialministeren
19
Spm. 22 om, hvorfor lejere, der bor i kommuner, der ikke
er omfattet af boligreguleringsloven, ikke skal have samme ret til
erstatningsbolig ved ombygninger, til socialministeren
Spm. 23 om, at lejere og udlejere skal have samme
mulighed for at indbringe sager for huslejenævnet vedrørende en lejers
manglende overholdelse af god skik og orden, til socialministeren
Spm. 24 om, hvornår der fremsættes forslag til en samlet
revidering og forenkling af lejeloven, til socialministeren
20
Spm. 25 om begrundelse for at fratage beboerklagenævnene
deres nuværende mulighed for at ophæve lejemål ved grovere
husordensovertrædelser,
til socialministeren
21
Spm. 26 om antallet af boliger, hvor der betales
antennebidrag og bidrag til
it-tilslutning som led i huslejen, til socialministeren
Spm. 27, om en lejer kan opsiges, såfremt denne nægter at
betale antennebidrag eller bidrag til it-tilslutning som led i lejen, til
socialministeren
Spm. 28, om beslutning om antennebidrag og bidrag til
it-tilslutning burde være individuel, til socialministeren
Spm. 29 om minimumspakke for antenne- og it-tilslutning,
og om denne vil være omfattet af boligstøttereglerne, til socialministeren
22
Spm. 30, om huslejestigningen på 155 kr. pr. m
2
er over en 3-årig periode og ikke hvert år, til socialministeren
23
Spm. 31 om, hvilke delelementer der skal færdigbehandles
inden jul og begrundelse herfor, til socialministeren
Spm. 32 om udarbejdelse af selvstændigt lovforslag for de
delelementer, der ikke skal færdigbehandles inden jul, til socialministeren
Spm. 33 om ny høring vedrørende delelementer, som ikke
skal færdigbehandles inden jul, til socialministeren
24
Henvendelse af 27/11-03 fra Advokatfirmaet Steffen
Olsen-Kludt
25
Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 27/11-03 fra
Advokatfirmaet Steffen Olsen-Kludt, til socialministeren
26
Henvendelse af 28/11-03 fra Skive Grundejerforening
27
Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 28/11-03 fra
Skive Grundejerforening, til socialministeren
28
Fortroligt bilag
29
Spm. 36 om kommentar til talepapir fra foretrædet for
udvalget den 27/11-03, til socialministeren
30
Kopi SOU: Henvendelse af 28/11 03 fra Kollegiekontorerne
i Danmark
31
Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 28/11-03 fra
Kollegiekontorerne i Danmark, til socialministeren
32
Svar på spm. 22 om, hvorfor lejere, der bor i kommuner,
der ikke er omfattet af boligreguleringsloven, ikke skal have samme ret til
erstatningsbolig ved ombygninger, fra socialministeren
33
Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 23/11-03
fra Lejer Forening Odense, fra socialministeren
34
Svar på spm. 2 om ret til erstatningsbolig for lejere i
uregulerede kommuner og i småhuse, fra socialministeren
Svar på spm. 3 om erstatningsboliger for lejere i
ejendomme med mere end seks beboelseslejemål ved større modernisering, fra
socialministeren
Svar på spm. 4 om retstilstanden vedrørende ret til
erstatningsbolig ved ejendomme med mere end seks beboelseslejemål, fra
socialministeren
35
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 20/11-03
fra Mona Hundborg, København Ø, fra socialministeren
36
Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 24/11-03
fra anonymiseret afsender, fra socialministeren
37
Svar på spm. 5, om oplysningspligt kun gælder for nye
lejeaftaler, fra socialministeren
38
Svar på spm. 6, om grænse i lejeloven på 155 kr. pr. m
2
kun finder sted ved modernisering og ikke ved ordinære lejestigninger, fra
socialministeren
39
Svar på spm. 11 om former og hyppighed af adfærd, før
retsfølger påtænkes, fra socialministeren
Svar på spm. 12, om de foreslåede bestemmelser vil
påvirke sindslidendes og misbrugeres mulighed for at få en bolig, fra
socialministeren
Svar på spm. 13 om sikring af en lejer mod boligløshed,
hvis denne opsiges efter de foreslåede bestemmelser, fra socialministeren
Svar på spm. 14 om erstatningsbolig til opsagte, inden
opsigelsen effektureres, fra socialministeren
40
Foreløbigt svar på spm. 9, om ændring i lejelovens
bestemmelser er i strid med ekspropriationsbestemmelsen i grundloven, fra
socialministeren
Foreløbigt svar på spm. 10 om, hvornår der ikke er tale
om ekspropriation, fra socialministeren
Foreløbigt svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse
af 22/11-03 fra Beboerforeningen Aldersrogade 37-39, fra socialministeren
Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 24/11-03
fra Beboerrepræsentationen på Nygårdsvej, fra socialministeren
Svar på spm. 20, om lejeforhøjelser, som er varslet forud
for lovfor-slagets fremsættelse, men hvor en anke først behandles efter
lovforslagets
fremsættelse, vil blive omfattet af lovforslagets regler, fra
socialministeren
Svar på spm. 21 om, hvordan en husleje vil udvikle sig 10
år frem i tiden for en 3-værelses lejlighed på 77 m
2
med en given
husleje, fra socialministeren
Svar på spm. 24 om, hvornår der fremsættes forslag til en
samlet revidering og forenkling af lejeloven, fra socialministeren
Svar på spm. 19, om forslaget medfører flere boligløse
blandt sindslidende og misbrugere, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 23 om, at lejere og udlejere skal have samme
mulighed for at indbringe sager for huslejenævnet vedrørende en lejers
manglende
overholdelse af god skik og orden, fra socialministeren
Svar på spm. 25 om begrundelse for at fratage
beboerklagenævnene deres nuværende mulighed for at ophæve lejemål ved grovere
husordensovertrædelser, fra socialministeren
Svar på spm. 26 om antallet af boliger, hvor der betales
antennebidrag og bidrag til it-tilslutning som led i huslejen, fra
socialministeren
Svar på spm. 27, om en lejer kan opsiges, såfremt denne
nægter at betale antennebidrag eller bidrag til it-tilslutning som led i
lejen, fra socialministeren
Svar på spm. 28, om beslutning om antennebidrag og bidrag
til IT-tilslutning burde være individuel, fra socialministeren
Svar på spm. 29 om minimumspakke for antenne- og
it-tilslutning, og om denne vil være omfattet af boligstøttereglerne, fra
socialministeren
Svar på spm. 30, om huslejestigningen på 155 kr. pr. m
2
er over en 3-årig periode og ikke hvert år, fra socialministeren
Svar på spm. 31 om, hvilke delelementer der skal
færdigbehandles inden jul, og begrundelse herfor, fra socialministeren
Svar på spm. 32 om udarbejdelse af selvstændigt
lovforslag for de delelementer, der ikke skal færdigbehandles inden jul, fra
socialministeren
Svar på spm. 33 om ny høring vedrørende delelementer, som
ikke skal færdigbehandles inden jul, fra socialministeren
Svar på spm. 34 om kommentar til henvendelse af 27/11-03
fra Advokatfirmaet Steffen Olsen-Kludt, fra socialministeren
41
Fortroligt bilag
42
Svar på spm. 35 om kommentar til henvendelse af 28/11-03
fra Skive Grundejerforening, fra socialministeren
43
Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 28/11-03
fra Kollegiekontorerne i Danmark, fra socialministeren
44
Ændringsforslag fra socialministeren
45
Ændringsforslag fra socialministeren
46
Spm. 38, om de 155 kr. pr. m2 over en 3-årig periode ikke
akkumuleres over de tre år, til socialministeren
47
1. udkast til betænkning over lovforslaget
48
Svar på spm. 9, om ændring i lejelovens bestemmelser er i
strid med ekspropriationsbestemmelsen i grundloven, fra socialministeren
Svar på spm. 10 om, hvornår der ikke er tale om
ekspropriation, fra socialministeren
49
Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 22/11-03
fra Beboerforeningen Aldersrogade 37-39, fra socialministeren
50
Udskydelse af betænkningsafgivelse
51
Spm. 39, om de stillede ændringsforslag til
boligreguleringslovens § 4, stk. 5, i virkeligheden indfører endnu en
boligkategori i lejelovgivningen, til socialministeren
Spm. 40, om det ikke ville være mere logisk, hvis
ændringen enten omfattede alle eller ingen småhuse, til socialministeren
52
Spm. 41, om der er bedt om fornyede høringssvar fra Østre
og Vestre Landsret, samt hvornår de forventes at foreligge, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 42, om fornyet høringsfrist for de dele af
lovforslaget, som først bliver færdigbehandlet efter jul, til økonomi- og
erhvervsministeren
53
Svar på spm. 39, om de stillede ændringsforslag til
boligreguleringslovens § 4, stk. 5, i virkeligheden indfører endnu en
boligkategori i lejelovgivningen, fra socialministeren
Svar på spm. 40, om det ikke ville være mere logisk, hvis
ændringen enten omfattede alle eller ingen småhuse, fra socialministeren
54
Svar på spm. 41, om der er bedt om fornyede høringssvar
fra Østre og Vestre Landsret, samt hvornår de forventes at foreligge, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 42, om fornyet høringsfrist for de dele af
lovforslaget, som først bliver færdigbehandlet efter jul, fra økonomi- og
erhvervsministeren
55
Ændringsforslag fra socialministeren
56
Svar på spm. 38, om de 155 kr. pr. m2 over en 3-årig
periode ikke akkumuleres over de tre år, fra socialministeren
57
2. udkast til betænkning
58
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra
socialministeren
59
Henvendelse af 11/12-03 fra Beboerrepræsentationen på
Nygårdsvej om, at sagen er tabt i Ankenævnet
60
Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra
Beboerrepræsentationen på Nygårdsvej vedrørende L 78
61
Henvendelse af 11/12-03 fra Ejendomsforeningen Danmark om
avisannonce indrykket i Børsen 27/11-03
62
Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra
Ejendomsforeningen Danmark vedrørende annonce i Børsen 27/11-03, til
socialministeren
63
Spm. 45 om antallet af lejere, som omfattes af stillet
ændringsforslag nr. 9, og hvor mange der herefter vil være omfattet af
reglerne om varsling af forbedringsarbejder, samt antallet af lejere i
småejendomme, som ikke er omfattet, til socialministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 6:
Kan ministeren bekræfte, at den eksisterende grænse i
lejelovgivningen på 155 kr./m² alene finder anvendelse ved forbedringer og
moderniseringer og ikke ved ordinære huslejestigninger?
Spørgsmål 7:
Kan ministeren bekræfte, at der i lejeloven kun eksisterer én
grænse for årlige huslejestigninger pr. m², uden at disse er begrundet i
forbedringer eller moderniseringer? Vil ministeren oplyse, hvad denne grænse
er?
Spørgsmål 8:
Ville det efter ministerens opfattelse ikke være mere naturligt
at lade lovforslagets loft over årlige huslejestigninger følge den
eksisterende
grænse frem for at lade det følge loftet for forbedringer? Ministeren bedes
begrunde sit svar.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at den eksisterende grænse på 155 kr. pr. m²
efter boligreguleringslovens § 26 kun finder anvendelse ved lejeforhøjelser
som
følge af forbedringer.
Jeg kan endvidere bekræfte, at der i forbindelse med den ændring
af fordelingsgrundlaget for omkostningsbestemt husleje i ejendomme med både
bolig- og erhvervslejemål, som blev indført pr. 1. januar 1995, fastsattes en
overgangsordning, der bl.a. indebar en begrænsning af den lejeforhøjelse for
boliglejemålene, som fulgte af forslaget, på 5 kr. pr. m² årligt.
Udgangspunktet for ansættelsen af dette maksimum var, at de
pågældende lejeforhøjelser var en følge af en teknisk ændring af reglerne om
omkostningsbestemt husleje, som også ville gælde for eksisterende
lejeforhold.
Der var således tale om stigninger, som lejerne på ingen måde kunne forvente
ville komme. Begrænsningen omfatter alene de stigninger, som fulgte direkte
af
ændringen. Udlejeren kan således ved siden af disse stigninger opkræve de
løbende forhøjelser, som følger af almindelige stigninger i ejendommens
driftsudgifter.
Efter min opfattelse er problemstillingen vedrørende
lejeforhøjelser for boliger i ejendomme med afkast efter
boligreguleringslovens
§ 9, stk. 2, en helt anden end den nævnte overgangsordning. Her er der tale
om
lejeforhøjelser, som fuldt ud følger af den gældende lovgivning, og ikke
forhøjelser, der fremkommer som konsekvens af en lovændring.
Den foreslåede begrænsning har den primære hensigt at sikre, at
lejere, som stilles over for en lejeforhøjelse af en vis størrelse, får
tilbud
om en anden bolig.
Dette svarer fuldstændig til hensynet bag den eksisterende
begrænsning af lejeforhøjelser som følge af forbedringer, hvor lejerne skal
tilbydes en erstatningsbolig, hvis der er tale om en forbedringsforhøjelse,
der
overstiger 155 kr. pr. m² årligt. Også her er der tale om en situation, hvor
udgangspunktet
er, at udlejeren efter den gældende lovgivning har ret til den fulde
forbedringsforhøjelse.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes præcisere rækkevidden af den foreslåede § 79 a −
med særlig vægt på nr. 3, 4, 9 og 11 − med angivelse af, hvilke former
for adfærd der nærmere bestemt refereres til, den forudsatte hyppighed af
disse
gener, før retsfølger kan påtænkes, samt hvilke former for adfærd der ikke
påtænkes
at kunne medføre retsfølger for lejeren i henhold til § 79 b.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes de i § 79 a-c foreslåede
bestemmelser forventes at påvirke f.eks. sindslidendes og misbrugeres
mulighed
for at leje en bolig i samme ejendom som ikke-sindslidende og
ikke-misbrugere.
Spørgsmål 13:
Hvorledes vil ministeren sikre, at en lejer, der opsiges efter
de foreslåede bestemmelser i § 79 a-c, ikke ender som boligløs?
Spørgsmål 14:
Hvorledes vil ministeren sikre, at såfremt en lejer opsiges
efter de foreslåede bestemmelser i § 79 a-c, har den ansvarlige kommune en
erstatningsbolig parat, inden opsigelsen effektueres, således at vedkommende
kan flytte direkte fra den opsagte bolig til en anden?
Svar:
Under behandlingen af L 29, fremsat den 22. oktober 1997, om
forslag til lov om leje af almene boliger, blev der ved spørgsmål 12, 13 og
14
rejst problemstillinger, der stort set svarer til de nu rejste spørgsmål 12
og
13. Jeg skal derfor henvise til besvarelserne af disse spørgsmål af 28.
november
1997 (L 29 – bilag 9 og bilag 11), idet bemærkes, at besvarelsen af
spørgsmål
12 tillige blev optrykt i betænkning til L 29 afgivet af Folketingets
Boligudvalg den 4. december 1997.
Jeg skal endvidere oplyse, at ligesom efter de gældende
bestemmelser i den tilsvarende ordning i lov om leje af almene boliger samt
efter de gældende bestemmelser om opsigelse og ophævelse af lejeforholdet som
følge af husordensovertrædelser i begge lejelove er det op til henholdsvis
huslejenævnet, beboerklagenævnet eller boligretten på grundlag af en konkret
vurdering af de faktiske forhold at tage stilling til, om der er tale om en
adfærd af den beskrevne karakter, som begrunder pålæg af retsfølger. I denne
samlede vurdering indgår en række forskellige elementer, herunder
handlingernes
hyppighed og intensitet.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den foreslåede ordning
for både det private og det almene område adskiller sig fra den gældende
ordning i lov om leje af almene boliger på det væsentlige punkt, at nævnene
ikke kan træffe afgørelse om ophævelse af lejeforholdet på grundlag af
retssikkerhedsmæssige
overvejelser indebærer denne ændring, at en afgørelse om ophævelse af et
lejemål
som følge af husordensovertrædelser kun kan træffes af domstolene.
På baggrund af ovennævnte har jeg derfor ingen forventning om,
at den foreslåede ordning vil påvirke f.eks. sindslidendes og misbrugeres
mulighed for at bo i samme ejendomme som ikke-sindslidende og ikke-misbrugere
i
negativ retning. Jeg har ikke kendskab til nævns- eller retspraksis i henhold
til den gældende ordning i lov om leje af almene boliger, som peger i retning
af, at området for uacceptabel adfærd skulle være blevet udvidet som følge af
den præciserende beskrivelse af husordensovertrædelser.
Tværtimod er det min forventning, at der med den foreslåede
ordning vil blive mulighed for at give lejere, som overtræder
husordensreglerne, en advarsel om, at den pågældende adfærd ikke er
acceptabel,
således at lejeren får mulighed for at ændre adfærd, inden det kommer til en
ophævelse af lejeforholdet.
Jeg skal samtidig henvise til, at ordningen indebærer, at nævnet
i sager om husordensovertrædelser tiltrædes af et medlem, der er sagkyndigt
med
hensyn til sociale forhold. Dette medlems funktion er nærmere omtalt i
ovennævnte svar på spørgsmål 13 og 14 (L 29 – bilag 11).
Efter min opfattelse giver den foreslåede ordning derfor ikke
grundlag for at iværksætte yderligere initiativer med henblik på afhjælpning
af
husvildhed end de, der allerede gælder vedrørende kommunernes løsning af
boligsociale problemer.
Jeg vedlægger til udvalgets orientering kopi af ovennævnte svar
på spørgsmål 12, 13 og 14, jf. L 29 – bilag 9 og bilag 11).
Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets
spørgsmål 12 af 19. november 1997 ad forslag til lov om leje af almene
boliger
(L 29 - bilag 9) 1997-98, 1. samling.
Spørgsmål 12:
Hvad er baggrunden for, at bestemmelsen om tilsidesættelse af
god skik og orden er udvidet med § 81, stk. 1, nr. 3? Ministeren bedes i den
forbindelse endvidere redegøre nærmere for indholdet af bestemmelsen.
Svar:
Bestemmelsen i § 81, stk. 1, nr. 3, er ny.
Der har hersket tvivl om, hvorvidt der i den gældende lejelovs
opsigelses- og ophævelsesbestemmelser i alle tilfælde er tilstrækkelig
hjemmel
til at gribe ind over for ulempeforvoldende følger af f.eks. narkohandel,
prostitution og lignende virksomhed i ejendommen.
Baggrunden for bestemmelsen er således et ønske om at sikre
tilstrækkelig hjemmel i loven til at kunne pålægge en lejer retsfølger
−
herunder opsigelse eller ophævelse af lejemålet efter de foreslåede §§ 85 og
90
− i tilfælde, hvor lejeren udøver uacceptabel adfærd, der medfører
gener
for dem, der færdes i ejendommen.
Som det fremgår af bestemmelsen, er der tale om gener i form af
generel utryghed, forråelse af miljøet i ejendommen, uhensigtsmæssig
påvirkning
af ejendommens børn og unge eller sundhedsmæssig risiko.
Hvis der er tale om stærkt støjende adfærd, psykisk eller fysisk
vold eller trusler herom eller anden lignende opførsel, vil det kunne være
omfattet af den gældende lejelovs opsigelses- og ophævelsesbestemmelser og
den
gældende forsøgsordning vedrørende husordensovertrædelser.
Men man kan imidlertid forestille sig, at ulemperne også kan
have en mere uhåndgribelig karakter hvor ejendommens miljø ændrer sig, f.eks.
kan øget trafik af andre end beboerne, mange fremmede i opgangen, opstillede
vagter og lignende indebære en utryghed og en generel forråelse af
ejendommens
miljø. Endvidere kan ulemperne være af sundhedsmæssig karakter som følge af
efterladte sprøjter og lignende.
Formålet med lovforslaget er således at sikre lejerne et trygt
boligmiljø beskyttet mod de nævnte typer af uacceptable gener, som følger af
f.eks. narkohandel, prostitution og lignende virksomhed i ejendommen. Da der
imidlertid kan rejses tvivl om, hvornår en lejers adfærd kan siges at medføre
en uhensigtsmæssig påvirkning af ejendommens børn og unge, og da den øvrige
del
af
bestemmelsen, jf. ovenfor, dækker bestemmelsens formål, er jeg indstillet på
ved et ændringsforslag at lade dette element udgå af den foreslåede
bestemmelse.
Spørgsmål 13:
Kan ministeren garantere, at den foreslåede udvidelse af de i §
81 nævnte tilfælde, der kan medføre retsfølger, ikke indebærer, at psykisk
syges mulighed for at blive boende i deres lejligheder forringes?
Spørgsmål 14:
Hvordan vil ministeren sikre sig, at § 81, stk. 1, nr. 11, ikke
giver mulighed for, at psykisk syge tvinges ud af deres lejlighed?
Svar:
Som det blandt andet fremgår af bemærkningerne ved fremsættelsen
af lovforslag L 182 (Folketingsåret 1994/95) til den gældende lejelovs
forsøgsordning vedrørende husordensovertrædelser, skyldes en del sager om
husordensovertrædelser helt eller delvis sociale problemer og/eller psykiske
problemer/psykisk sygdom.
Det typiske eksempel på sådanne husordensovertrædelser er stærkt
støjende adfærd, men også trusler og vold forekommer. Sådanne adfærdstyper er
omfattet af lovforslagets § 81, stk. 1, nr. 1-2 og 5, ligesom disse typer af
adfærd er omfattet af den gældende lejelovs forsøgsordning vedrørende
husordensovertrædelser og den gældende lejelovs bestemmelser om opsigelse og
ophævelse.
Sådanne typer af uacceptabel adfærd kan således allerede i dag
indebære, at lejemålet mistes, uanset om adfærden udøves af en psykisk syg
lejer.
Jeg kan i øvrigt henvise til, at beboerklagenævnet efter
lovforslagets § 97, stk. 5, i alle sager om
husordensovertrædelser skal tiltrædes af en person, der er sagkyndig med
hensyn
til sociale forhold. Nævnet skal endvidere efter § 103, stk. 2, i alle
sådanne
sager, hvor nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter,
undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig med, at der pålægges en
retsfølge efter § 82, kan gøre brug af tilbud fra den kommunale
socialforvaltning. Et beboerklagenævn har således efter lovforslaget mulighed
for at afpasse og koordinere en pålagt retsfølge med tilbud om andre
støtteforanstaltninger, herunder med henblik på at sikre lejerens forbliven i
ejendommen.
De overtrædelser, der omfattet af den nye bestemmelse i
forslagets § 81, stk. 1, nr. 3, er, som det fremgår af min besvarelse af
spørgsmål 12, netop ikke sådanne konkrete typer af adfærd som støj og vold,
men
derimod af mere uhåndgribelig karakter i form af forråelse af ejendommens
miljø eller sundhedsmæssig risiko m.v. på grund af f.eks. narkotikahandel.
Jeg mener derfor ikke, at § 81, stk. 1, nr. 3, indebærer, at
psykisk syges mulighed for at blive boende i deres lejlighed forringes i
forhold til i dag.
§ 81, stk. 1, nr. 11 svarer til den gældende lejelovs
forsøgsordning om husordensovertrædelser. Bestemmelsen retter sig ikke
specielt
mod psykisk syge, men omfatter andre former for generende adfærd, som ikke i
øvrigt er beskrevet i § 81, og som er lige så belastende for de øvrige lejere
i
ejendommen.
Spørgsmål 19:
Vil ministeren garantere, at lovforslaget ikke vil medføre, at
flere mennesker − herunder særligt misbrugere eller sindslidende
−
vil blive permanent eller midlertidigt boligløse?
Spørgsmål 23:
Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvorfor der ikke gives
lejerne mulighed for på samme måde som udlejeren at indbringe sager for
huslejenævnet vedrørende en lejers manglende overholdelse af god skik og
orden.
Spørgsmål 25:
Hvad er ministerens begrundelse for at fratage
beboerklagenævnene deres nuværende mulighed for at ophæve lejemål i den
almene
sektor ved grovere husordensovertrædelser? Og hvilke konsekvenser tror
ministeren det får for de boligkomplekser, hvor man har alvorlige problemer
med
grove og gentagne overtrædelser af husordenen?
Svar:
Formålet med det foreslåede kapitel XII A i lejeloven om
»Behandling af sager om lejerens tilsidesættelse af god skik og orden ved
huslejenævnene« er at tilbyde en alternativ løsningsmodel i husordenssager i
forhold til de nuværende muligheder.
På det private område er ikke tale om en indskrænkning af de
nuværende konfliktløsningsmuligheder – tværtimod er der tale om en
udvidelse.
En udvidelse, der for mig at se ikke kan være til skade for lejerne, uanset
om
lejeren er sindslidende eller misbruger.
Når lejeren efter udlejers opfattelse har tilsidesat god skik og
orden, skal udlejer efter de foreslåede regler kunne bede huslejenævnet tage
stilling til, om lejeforholdet skal gøres betinget af en ny
husordensovertrædelse, eller om der skal meddeles en advarsel. Sager om
opsigelse eller ophævelse af lejemålet vil altid skulle afgøres af
domstolene.
Domstolene kan i denne forbindelse ikke lægge huslejenævnets afgørelse
uprøvet
til grund.
Der er ingen grund til at tro, at boligretterne efter
vedtagelsen af de nye regler vil afsige flere domme om opsigelse eller
ophævelse af lejemål i husordenssager. Tværtimod vil ordningen medføre, at
sager kan løses i opløbet.
For mig at se vil de nye bestemmelser betyde, at uefterrettelige
lejere får klar besked om de mulige konsekvenser af deres handlinger, inden
det
bliver nødvendigt at ophæve eller opsige lejemålet. Jeg skal i denne
sammenhæng
i øvrigt bemærke, at huslejenævnene i sager om betinget opsigelse eller
ophævelse eller advarsel skal undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig
kan gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvaltning, hvis nævnet
vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.
For så vidt angår spørgsmålet om lejernes mulighed for at
indbringe sager om andre lejere for huslejenævnet henholder jeg mig til de
betænkeligheder, der anføres i den foreløbige redegørelse fra det udvalg
under
Socialministeriet, hvor bl.a. Advokatrådet, Dommerforeningen og
Justitsministeriet
har deltaget.
Udvalgets drøftelser
vedrørende lejer mod lejer-problemstillingen har især drejet sig om den
indbringende lejers retsstilling, og det har vist sig, at der til dette
forhold
knytter sig en række principielle og komplicere problemstillinger af bl.a.
retsplejemæssig og processuel karakter.
Udvalget har derfor besluttet, at lejer mod lejer-sagerne skal
gøres til genstand for yderligere drøftelse, og jeg har følgelig valgt ikke
at
lade mit lovforslag omhandle lejer mod lejer-sager.
Af redegørelsen fra udvalget fremgår, at boligorganisationerne i
praksis vælger at gå direkte til boligretten med de groveste husordenssager.
Dette kombineret med de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der knytter
sig
til at give nævnene mulighed for at træffe afgørelse af en så indgribende
karakter som ophævelse af lejeforholdet, er baggrunden for den foreslåede
ændring.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. november 2003) - L 78 Retsinformation · 13. november 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Behandling af husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning) Retsinformation · 10. juni 2004
- Skrivelse med orientering om vedtagelse af L 78 B vedrørende forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Behandling af husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning) (Til samtlige kommuner) Retsinformation · 9. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer Retsinformation · 11. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold (Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset) Retsinformation · 22. september 2022
- III. Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejerne) Retsinformation · 29. maj 2020