Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse med orientering om vedtagelse af L 78 B vedrørende forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Behandling af husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning) (Til samtlige kommuner)

SKR nr 9277 af 08/06/2004SkrivelseSocial- og Boligministeriet9. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse

med orientering om vedtagelse af L 78 B vedrørende forslag til lov om ændring

af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om midlertidig

regulering

af boligforholdene (Behandling af husordenssager ved huslejenævn og

beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større

huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning)

(Til samtlige kommuner)

Folketinget har den 4. juni 2004 vedtaget lovforslag L 78 B (L

78 B er en del af det oprindelige fremsatte L 78).

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende

(forventes i Lovtidende den 10. juni 2004), men visse dele af loven får

virkning fra tidspunkter, der ligger forud herfor, jf. nedenfor.

Lovforslaget med bemærkninger kan læses på:

1.

Socialministeriets

hjemmeside – www.sm.dk. Se under lovgivning – lovforslag –

fremsatte eller på

2.

Folketingets

hjemmeside – www.ft.dk. Se under dokumenter - lovforslag fordelt på

ministerområde

– Socialministeriet – af ministeren vedtagne.

Loven har bl.a. betydning for husleje- og beboerklagenævn,

herunder for nævnets kompetence, sammensætning og visse øvrige forhold.

1. Betydning for nævnenes kompetence:

Der indføres en ordning med behandling af husordenssager ved

huslejenævnene på det private område med udgangspunkt i den gældende ordning

på

det almene område. Ordningen for huslejenævnene adskiller sig på visse

Læs alt

punkter

fra den hidtidige almene ordning, som samtidig er ændret i overensstemmelse

hermed. Ordningerne på henholdsvis det private og det almene område er

således

identiske bort set fra reglerne i lov om leje af almene boliger om lejerens

adgang til at indbringe en sag imod en anden lejer. Denne ordning er ikke

medtaget på det private lejelovsområde, da det udvalg, som har foreslået

ordningen, ønsker at se nærmere på denne del af ordningen.

Baggrunden for at indføre en ordning med behandling af

husordenssager ved huslejenævnene er et ønske om, at der skabes mulighed for

at

skride ind over for lejere, som ikke overholder almindelige regler om god

skik

og orden i ejendommen, på en hurtig, nem og billig måde.

For huslejenævnene indebærer ordningen, at nævnene kan pålægge

lejere, som ikke overholder reglerne om god skik og orden, en retsfølge.

Nævnene kan således gøre lejeforholdet betinget, eller lejeren kan meddeles

en

advarsel.

For beboerklagenævnene indebærer ordningen, at nævnene kan

pålægge lejere, som ikke overholder reglerne om god skik og orden, samme

retsfølger som huslejenævnene, det vil sige at lejeforholdet kan gøres

betinget, eller at lejeren kan meddeles en advarsel. I forhold til den

hidtidige ordning i lov om leje af almene boliger betyder det, at nævnet ikke

kan ophæve lejeforholdet.

Såvel huslejenævnene som beboerklagenævnene kan efter

vedtagelsen af L 78 B også opfordre de lejere, som har været generet af den

indklagede lejers adfærd, og den indklagede lejer til afholdelse af

mediation.

Dette erstatter den hidtidige ordning, der gjalt for almene lejere, om at

beboerklagenævnet kunne pålægge en almen lejer den retsfølge at være

forpligtet

til deltagelse i en konfrontation.

2. Betydning for nævnenes sammensætning:

Loven medfører, at der i boligreguleringsloven indsættes en

bestemmelse om udpegning af et socialt sagkyndigt medlem af huslejenævnet i

forbindelse med behandling af husordenssager, jf. ovenfor. Denne bestemmelse

er

identisk med den gældende i lov om leje af almene boliger, hvor der ligeledes

skal udpeges et socialt sagkyndigt medlem til beboerklagenævnet i forbindelse

med behandling af husordenssager. Den socialt sagkyndige skal bl.a. sikre, at

mulighederne for, at lejeren kan gøre brug af tilbud fra den kommunale

socialforvaltning, undersøges, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag

af social karakter. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen.

3. Øvrige forhold:

Loven har betydning for nævnenes behandling af sager i to øvrige

relationer.

A) Der fastsættes for ejendomme, hvor afkastet beregnes efter

særregelen i boligreguleringslovens § 9, stk. 2, en grænse for

huslejestigningers beløbsmæssige størrelse. Grænsen er fastsat til 75 kr. pr.

m2 om året, sammenlagt med øvrige omkostningsbestemte huslejestigninger i en

forudgående 3-årig periode. Også huslejestigninger, der er varslet efter

lejelovens regler om lejeforhøjelser som følge af øgede skatter og afgifter,

er

omfattet af beløbsgrænsen. Denne del af loven har virkning fra lovforslagets

fremsættelse den 13. november 2003.

B) Udlejers mulighed efter lejelovens § 83, stk. 1, litra

b, for opsigelse i forbindelse med ombygning ophæves. Ophævelsen gælder for

alle lejemål i hele landet. Denne del af loven har virkning fra lovforslagets

fremsættelse den 13. november 2003. Udlejer må herefter gennemføre

moderniseringsarbejder

efter de almindelige forbedringsregler.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der desuden er sket en

ændring i forbedringsreglerne for småejendomme, jf. boligreguleringslovens

§ 4,

stk. 5. Heraf følger, at småejendomme i regulerede kommuner, der på

tidspunktet

for udlejers varsling af forbedringsarbejders iværksættelse omfatter 4 eller

flere beboelseslejligheder, er omfattet af de samme forbedringsregler, som

gælder for store ejendomme. Denne ændring har virkning for udlejers

varslinger

af forbedringsarbejder, der er kommet frem til lejerne efter den 4. december

2003 (tidspunktet for ændringsforslagets fremsættelse).

Boligreguleringslovens forbedringsregler gælder dog ikke for

småejendomme med 4 eller flere beboelseslejligheder, der er beliggende i

landzone, hvis ejendommen samtidig er en landbrugs- eller skovbrugsejendom.

Socialministeriet, den 8. juni 2004

Mads Kirkegaard

Lignende dokumenter