Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)

2006/1 BTL 13Betænkning over lovforslagFolketinget30. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 28. november

2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om støtte

til folkeoplysende

voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og

daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)

(Fleksible tilrettelæggelsesformer)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Undervisningsministeren

har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3, og Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 3. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 11. september 2006 dette udkast

til udvalget, jf. (folketingsåret 2005-06), alm. del – bilag 478. Den 4.

oktober 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et

notat

herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse fra Kulturelle Samråd i Danmark.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til undervisningsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå

er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF)

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod

det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at styrke

udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige

samfundsrelaterede

områder som f.eks. folkesundhed, forbrugeroplysning, borgerinddragelse og

integration

af etniske minoriteter. Dansk Folkeparti støtter tanken om mere fleksibilitet

i

forløbene.

Dansk Folkeparti er dog samtidig skuffet over, at regeringen

ikke har tænkt sig at ændre den lempelige praksis med tildeling af midlerne i

kommunerne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at foreninger, hvor f.eks.

fremtrædende

medlemmer opfordrer til boykot af demokratiske valg, kan modtage støtte. Det

er

afgørende for Dansk Folkeparti, at folkeoplysningsmidlerne ikke misbruges til

f.eks. massiv religiøs forkyndelse, da dette efter Dansk Folkepartis

opfattelse

ikke er alment dannende. Dansk Folkeparti har derfor stillet et

ændringsforslag, som imødekommer denne bekymring. Uanset om ændringsforslaget

bliver vedtaget, agter Dansk Folkeparti at støtte loven, da Dansk Folkeparti

grundlæggende støtter tankegangen om folkeoplysning i det danske samfund.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(DF):

1)

I den under

nr. 6

foreslåede affattelse af

§

8, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Reglerne skal indeholde bestemmelser om, at religiøse

foreninger, der direkte eller indirekte opfordrer sine medlemmer til åbenlyst

at arbejde imod demokratiet, f.eks. ved boykot af kommunale og landsdækkende

valg, eller hvis primære virke er religiøs mission i form af talrige daglige

bønnemøder,

herunder f.eks. fredagsbøn, ikke kan få tildelt midler i henhold til loven,

ligesom religiøse foreninger ikke kan få tildelt midler til

integrationsprojekter, såfremt disse foregår i forbindelse med eller i

forlængelse af religiøse aktiviteter.«

[Indskrænkning af lovens anvendelsesområde]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

2)

I den under

nr. 7

foreslåede affattelse af

§

11, stk. 5, 4. pkt.,

ændres »1. pkt.« til: »3. pkt.«.

[Ændret henvisning]

3)

Efter nr. 9 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 43, stk. 2, 2. pkt.

,

ændres »undervisningen og

studiekredsen« til: »undervisningen, studiekredsen og aktiviteten

tilrettelagt

som fleksibel tilrettelæggelsesform«.«

[Lovteknisk konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skærper og præciserer retningslinjerne for

tildeling af folkeoplysningsmidler. Forslagsstillerne anser det for

uholdbart,

at det i dag ikke er ulovligt at yde tilskud via folkeoplysningsloven til

foreninger, der direkte eller indirekte opfordrer deres medlemmer til at

boykotte demokratiske valg eller bruger størstedelen af deres virke

udelukkende

på religiøs mission og talrige daglige bønnemøder.

Flere kommuner er begyndt at udarbejde kommunale retningslinjer,

som imødekommer forslagsstillernes synspunkter. Der er dog stadig væk

kommuner,

som økonomisk og aktivt støtter f.eks. religiøse foreninger, som ikke kan

anses

for at være alment dannende, herunder integrationsfremmende foreninger

.

Det

er bl.a. hensigten med ændringsforslaget at forhindre tilskud til såkaldte

integrationsprojekter,

som foregår i forbindelse med eller i forlængelse af religiøse aktiviteter.

Med

indskrænkningerne af lovens anvendelsesområde er der ikke tilsigtet en

stramning over for f.eks. spejdere og andre foreninger, hvis primære virke

ikke

er religiøs mission i form af talrige daglige bønnemøder.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en korrektion af en fejlagtig henvisning i

den under § 1, nr. 7, i lovforslaget foreslåede affattelse af § 11, stk. 5.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en lovteknisk korrektion som konsekvens af

den under § 1, nr. 9, i lovforslaget foreslåede ændring.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Charlotte Dyremose (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 13

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 24/9-06 fra Kulturelle Samråd i Danmark,

København

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

8

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 13

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/9-06 fra

Kulturelle Samråd i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om løsning af lokaleproblemer, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om midler til den øgede bureaukratisering, som

lovforslaget medfører, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil udarbejde retningslinjer for

tildeling af midlerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvornår kriterierne for udbud af fag i

aftenskoleregi sidst er blevet revideret, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm. om nogle fags konkurrenceforvridning i forhold til

det private arbejdsmarked, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

7

Spm. om udarbejdelse af en ny revideret liste over de

fag, som kan udbydes i oplysningsforbundsregi, og som ikke vil være

konkurrenceforvridende, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om grænsedragning mellem fag, der ikke er

gråzonefag, og alment dannende fag, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmål 4 og 5 og undervisningsministerens svar herpå er

optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 4:

Agter ministeren at udarbejde retningslinjer for tildeling af

midlerne, således at foreninger, der aktivt modarbejder integration,

demokratiet eller har tilknytning til personer, der aktivt modarbejder

demokrati og de grundlæggende demokratiske principper i det danske samfund,

ikke kan modtage offentlige folkeoplysningsmidler?

Svar:

Den frie folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven

skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt for at være

tilskudsberettigende eller kunne få anvist offentlige lokaler. Foreningens

virksomhed skal ligge inden for lovens overordnede formålsbestemmelse samt

formålsbestemmelserne

for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde.

Formålsbestemmelserne sætter folkeoplysningen ind i en

overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor

grundelementerne i det folkeoplysende − demokratiforståelse og aktivt

medborgerskab,

hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for

fællesskabet og forholder sig aktivt til andre − trækkes frem.

Formålene og foreningsbegrebet giver foreninger,

folkeoplysningsudvalget og kommunalbestyrelsen et redskab, der gør dem i

stand

til at sætte rammer for, hvad der kan godkendes som støtteberettigende

virksomhed,

og hvoraf det fremgår, at ikke al mellemmenneskelig aktivitet nødvendigvis er

støtteberettigende som folkeoplysning efter folkeoplysningsloven.

Der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund,

religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold, og der ydes

ikke tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, hvis formålet er f.eks.

agitation eller forkyndelse. Aktiviteter for børn og unge af idébestemt,

politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet

for børn og unge.

Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening opfylder

tilskudsbetingelserne, om foreningens virksomhed er folkeoplysende virksomhed

omfattet af loven, og påser, at tilskud anvendes i overensstemmelse med

gældende regler. Folkeoplysningsudvalget/kommunalbestyrelsen kan ud fra

lokale

hensyn udøve et vidtgående skøn ved afgørelsen af, hvilke aktiviteter eller

undervisningsformer

der anses for folkeoplysende virksomhed og dermed tilskudsberettigede.

Loven indeholder efter min opfattelse tilstrækkelige redskaber

til, at foreninger, folkeoplysningsudvalg og kommunalbestyrelser i de

konkrete

tilfælde kan definere og afgrænse den støtteberettigende virksomhed. Jeg

agter

derfor ikke at fastsætte yderligere retningslinjer for kommunernes tildeling

af

folkeoplysningsmidler.

Spørgsmål 5:

Hvornår er kriterierne for, hvilke fag der kan udbydes i

aftenskoleregi, sidst nøje blevet revideret?

Svar:

Ved lovrevisionen i 2000 blev undervisningsministerens

bemyndigelse til at afgrænse emner og aktiviteter fastholdt, men som det

bl.a.

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, var det ikke tanken at udnytte

bemyndigelsen til at fastsætte en egentlig negativliste som tidligere.

Vanskelighederne ved at fastsætte en negativliste på dette lovområde er bl.a.

at sikre, at listen bliver så udtømmende og afklarende som muligt for at

undgå

fortolkningstvivl. Lovens formålsbestemmelser og krav om foreningsdannelse

giver initiativtagerne, foreningerne, kommunalbestyrelsen og

folkeoplysningsudvalget

et arbejdsredskab, der tilsigter at skabe en afgrænsning af de

tilskudsberettigende folkeoplysende aktiviteter, som forventes at kunne

administreres uden en centralt fastsat negativliste.

I overensstemmelse bemærkningerne er det i

folkeoplysningsbekendtgørelsens § 3 bl.a. fastsat, at foreningen inden for

folkeoplysningslovens §§ 1 og 7 træffer beslutning om valg af emner, og at

der

ikke ydes tilskud til undervisning m.v., hvis formålet er agitation,

behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro.

Der kan ikke ydes tilskud til

undervisning i spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed,

hverken

i teori eller praksis. Kommunalbestyrelsen kan efter høring af

folkeoplysningsudvalget fravige de nævnte begrænsninger.

Lignende dokumenter