Forslag til folketingsbeslutning på færdselssikkerhedsområdet om at fremme cyklismen ved at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister i trafikken
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. december 2003 af
Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF),
Lene Garsdal (SF) og Villy Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
på færdselssikkerhedsområdet om at fremme cyklismen ved
at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister
i trafikken
Folketinget opfordrer regeringen til at tage nødvendige
initiativer, herunder at fremsætte lovforslag om ændring af færdselsloven,
til
at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister i trafikken på
følgende
punkter:
1.
Nedsættelse af den
generelle hastighedsgrænse i tættere bebygget område, hvor der ikke er
adskillelse mellem motorkøretøjer og cyklister, til 40 km i timen.
2.
Indførelse af
obligatorisk cyklistspejl på lastbiler eller en it-løsning, der kan give
tilsvarende eller bedre sikkerhed mod, at lastbiler overser bløde
trafikanter.
3.
Tilladelse for
cyklister til ved rødt lys at svinge til højre og køre gennem T-kryds.
4.
Tilladelse til at
cykle ud over fortov.
5.
Tilladelse til som
Læs alt
hovedregel at cykle på gågader uden for forretningernes åbningstid.
6.
Tilladelse til som
hovedregel at cykle mod ensretning i byerne.
7.
Øget indsats for at
få cyklister til at overholde deres vigepligt og respektere kravet om at
afpasse kørslen efter forholdene.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Mange af forslagene sigter på at få cyklister og fodgængere
til at færdes blandet. Det er noget, man i Odense allerede nu har gode
erfaringer med, og som SF ønsker udbredt til hele landet. Endelig lægger en
række af forslagene op til, at politiet i højere grad skal fokusere på
cyklisters overholdelse af vigepligten.
To af forslagene skal øge cyklisters tryghed og sikkerhed.
Det er ikke alle steder, man er tryg ved at sende gamle og
børn af sted på cykel, men hvis man nedsætter bilers hastighed dér, hvor
cykler
og biler er blandet i den tætte bytrafik, vil det hjælpe meget på cyklisters
tryghed (punkt 1).
SF foreslår endvidere, at cyklistspejle skal gøres
obligatoriske på lastbiler (punkt 2). Det skal naturligvis ske, fordi
sikkerheden for cyklisterne vil blive forøget, hvis blinde vinkler for
lastbilchaufførerne fjernes.
Et godt
alternativ til cyklistspejle kunne være en it-løsning, der gør chaufføren
opmærksom på andre trafikanter.
Når man skal lovgive og trafikindrette for cyklister, er det
vigtigt at tage udgangspunkt i den kendsgerning, at cyklister er bløde
trafikanter på lige fod med fodgængere. Det er også vigtigt at forstå, at
cyklister føler sig mobbet, hvis de begrænses af regler, man ikke ville
pålægge
fodgængere: stop for rødt ved højresving og i T-kryds (punkt 3), forbud mod
krydsning af fortov (punkt 4) samt begrænsning af færdsel på gangstier, der
er
brede nok til, at både cyklister og fodgængere kan være der, og forbud mod
cykling på gågader også uden for butiksåbningstid (punkt 5). Her bør
begrænsningen for cyklisterne alene være deres vigepligt over for den svagere
part, fodgængerne. Ved højresving i kryds er der blot tale om at flytte denne
vigepligt, da der under alle omstændigheder ved svingningen skal tages hensyn
til fodgængere, der har grønt.
SF foreslår at tillade cykelkørsel mod ensretning (punkt
6). Hvis ensretning af gader kun gælder bilerne, vil det øge
fremkommeligheden
for cyklister uden at begrænse gadernes kapacitet synderligt. Derimod vil det
begrænse bilernes mulighed for »vild« kørsel, som ellers ofte er den uønskede
følgevirkning af ensretning af gader.
Alle forslag til at blande fodgængere og cyklister bør
følges op af en øget indsats for at indskærpe respekten for fodgængerne,
gerne
med sanktioner, hvis vigepligten tilsidesættes.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til punkt 1: Nedsættelse af den generelle
hastighedsgrænse i tættere bebygget område, hvor der ikke er adskillelse
mellem
motorkøretøjer og cyklister, til 40 km i timen.
Den generelle hastighedsgrænse i tættere bebygget område
er
50 km i timen, jf. færdselslovens § 42. For en vejstrækning kan der
fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse,
såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det og
afgørende
færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. For en vejstrækning,
hvor
det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med
hastigheder
svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere
grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.
Det er ikke alle steder, man er tryg ved at lade
gamle og børn cykle. Hvis man begrænser
bilers hastighed dér, hvor cykler og biler er blandet i bytrafikken, vil det
hjælpe meget på cyklisters tryghed. De fleste ulykker som involverer
cyklister,
sker i byerne.
Forslagsstillerne foreslår med henblik på at øge
trafiksikkerhed og -tryghed og reducere antallet af ulykker, at den generelle
hastighedsgrænse i bymæssig bebyggelse, hvor der ikke er adskillelse mellem
motorkøretøjer og cyklister i form af cykelsti eller cykelbane, nedsættes til
40 km i timen.
Forslaget skal gennemføres ved indførelse af en generel
hastighedsgrænse i færdselsloven, som så kan fraviges ved skiltning.
Til punkt 2: Indførelse af obligatorisk
cyklistspejl på lastbiler eller en it-løsning, der kan give tilsvarende eller
bedre sikkerhed mod, at lastbiler overser bløde trafikanter.
I gennemsnit dør én cyklist hver eneste måned efter
sammenstød med lastbiler, som svinger til højre. Oplysningskampagner og
undervisning om risikoen for sammenstød mellem cyklister og højresvingende
lastbiler har ikke haft tilstrækkelig effekt. Antallet af højresvingsulykker
med dødelig udgang har ligget nogenlunde konstant de senere år.
De farligste situationer og de fleste ulykker opstår oftest
i bytrafik i signalregulerede kryds, hvor der samtidig er cykelsti. Med
cykelstien skabes der plads mellem lastbil og cyklist. Cyklisterne oplever
det
ikke som specielt risikabelt at placere sig på indersiden af lastbilen.
Samtidig betyder afstanden, at lastbilchaufførens orienteringsmuligheder i
nærzonespejlet er stærkt forringede, med øget risiko for uheld. Lastbiler er
typisk placerede et stykke fra kanten forud for højresving, fordi manøvren
kræver plads, og cyklisterne er tilbøjelige til at holde størst mulig
sideafstand til lastbilerne. Dermed befinder cyklisterne på cykelstien sig
uden
for det område, som kræves dækket af nærzonespejlet. Problemet er altså, at
lastbilen ikke kan lukke for passage på højre side, hvilket også er til stort
ubehag for cyklisten, og at lastbilchaufføren har store blinde vinkler på
cykelstien.
Forslagsstillerne finder det helt afgørende at få reduceret
antallet af disse ulykker. Ulykkerne har forfærdelige følger ikke alene for
cyklisten og dennes familie, men også for lastbilchaufføren, som ofte er
meget
chokeret efter ulykken, fordi chaufføren ikke har kunnet observere cyklisten
i
lastbilens spejle under svingningen.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at der indføres et
obligatorisk krav om påmontering af et særligt cyklistspejl på lastbiler.
Cyklistspejlet skal udformes således, at det giver chaufføren bedre mulighed
for at se det område på lastbilens højre side, som normalt ikke dækkes af
lastbilens øvrige spejle, dvs. det område, hvor cyklister placerer sig i
lyskryds, og hvor chaufføren i en højresvingende lastbil har meget ringe
muligheder for at opdage cyklisten med lastbilens normale sidespejle.
I Holland har det siden den 1. januar 2003 været et lovkrav
at montere et særligt cyklistspejl eller kamera, som skal dække det område på
lastbilens højre side, der ikke er dækket af lastbilens øvrige spejle. De
hollandske erfaringer med det ekstra cyklistspejl er meget positive. Antallet
af omkomne cyklister efter højresvingsulykker faldt i 2002, hvor det ekstra
sidespejl endnu ikke var obligatorisk, med 41 pct.
Der forventes et yderligere fald i antallet
af højresvingsulykker nu, hvor alle lastbiler over 3.500 kg totalvægt skal
være
udrustet med det særlige sidespejl.
Scania Danmark A/S har i efteråret gennemført et forsøg med
montering af et særligt cyklistspejl på et antal lastbiler i samarbejde med
vognmandsorganisationen Dansk Transport og Logistik og en
fragtmandsvirksomhed.
I en pressemeddelelse fra den 13. november 2003 på Scanias hjemmeside,
www.scania.dk
,
betegnes forsøget som en ubetinget succes. Stort set alle de chauffører, som
prøvede at køre med spejlet i godt en måned, var meget positive. Forbedret
udsyn, større tryghed og mindre risiko var nogle af de betegnelser, som
chaufførerne satte på det ekstra sidespejl efter forsøgsperioden. Det fremgår
desuden af pressemeddelelsen, at både vognmanden, DTL og Scania vil anbefale,
at det ekstra sidespejl monteres på alle tunge lastbiler ved kørsel i
byområder. Økonomisk er cyklistspejlet endda en overkommelig investering for
vognmændene, idet det fremgår af Scanias pressemeddelelse, at et komplet
spejl
koster ca. 1.250 kr. + moms. Man får altså meget trafiksikkerhed for få penge
ved dette initiativ.
Trafikministeren fastsætter, jf. færdselslovens § 68,
bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr
og tilbehør m.v. Et obligatorisk krav om cyklistspejl på lastbiler vil kunne
gennemføres ved ændringer af bekendtgørelsen om motorkøretøjers indretning og
udstyr og bekendtgørelsen om detailforskrifter for køretøjers indretning og
udstyr. I stedet for spejle kan også it-løsninger med samme eller bedre
effekt
komme på tale.
Til punkt 3: Tilladelse for cyklister til ved
rødt lys at svinge til højre og køre gennem T-kryds.
Det foreslås med henblik på at opnå større fremkommelighed
i trafikken for cyklister, at cyklister generelt skal have lov til at dreje
til
højre for rødt lys i vejkryds og køre lige over for rødt i T-kryds. Ændringen
vil endvidere skabe et bedre flow i trafikken. Det forudsættes, at
cyklisternes
pligt til at overholde reglerne for ubetinget vigepligt indskærpes. Ved
højresving i kryds er der blot tale om at flytte denne vigepligt, da der
under
alle omstændigheder ved svingningen skal tages hensyn til fodgængere, der har
grønt.
I Holland er det tilladt for cyklister at dreje til højre
for rødt lys, når der under signalet er anbragt en lille blå tavle med
teksten
»Højresving for cyklister tilladt«. I Holland er det de lokale myndigheder,
der
giver tilladelsen ved det enkelte kryds. Ordningen fungerer uden problemer. I
EU-trafikrapporten »Best practice to promote cycling and walking«, 1998,
anvises den hollandske ordning som en mulig cykelfremmende ordning.
I Danmark er det i hvert fald et enkelt sted tilladt at
dreje til højre for rødt. Her står der på en undertavle til et trafiklys:
»Signalet gælder ikke højresvingende cyklister«. Andre steder er det tilladt
at
køre over for rødt i signalregulerede T-kryds markeret med et lille skilt,
hvor
der står: »Cyklist undtaget«.
Trafikministeren
fastsætter, jf. færdselslovens § 95, bestemmelser om udformningen og
betydningen af færdselstavler, afmærkning på kørebanen og signalanlæg m.v.
Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning. Af vejmærkningsbekendtgørelsen
fremgår, at en færdselstavlers eller signalanlægs betydning kan præciseres,
indskrænkes eller udvides ved tekst, tal eller symbol på en tavle under
hovedtavlen.
En skiltning kan dog give cyklisten det forkerte indtryk,
at det er en rettighed, der gælder uanset hensynet til krydsende fodgængere.
En
generel tilladelse med inskærpelse af vigepligten vil derfor være at
foretrække. Forslagsstillerne foreslår følgelig, at reglen om, at cyklister
må
svinge til højre for rødt lys og køre over for rødt i T-kryds skal være af
mere
generel færdselsregulerende karakter. Det foreslås, at ændringen gennemføres
som en ændring af færdselsloven, eventuelt i kapitlet, som indeholder særlige
regler for cyklister. Skulle der være enkelte steder, hvor det ikke er
hensigtsmæssigt at svinge til højre for rødt, kan det undtages ved skiltning.
Til punkt 4: Tilladelse til at cykle ud over
fortov.
Det er, jf. færdselslovens § 49, stk. 5, forbudt at cykle
på fortov eller gangsti, medmindre andet er bestemt. Cykel skal trækkes over
fortorv eller gangsti. En cyklist kan dog køre over fortov eller gangsti, når
overkørslen sker fra en sidevej.
Her er et åbenlyst tilfælde af, at cyklister oplever det
som mobning, når de skal trække, hvor bilerne jo kører. Her bør begrænsningen
af cyklisternes fremkommelighed alene være den almindelige vigepligt over for
den svagere part, fodgængerne.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at påbuddet i
færdselsloven om, at cykler skal trækkes over fortorv og gangsti, ophæves.
Med
hensyn til forbuddet mod at cykle på gangsti, medmindre andet er bestemt,
bemærkes, at stier ikke bør forbeholdes gående, hvis der er plads til såvel
cyklister som gående på stierne. Også her bør den almindelige vigepligt være
tilstrækkelig begrænsning af cyklismen. I de byer, hvor man tillader
cyklisterne at færdes på gangstierne, f.eks. i Odense, er der kun få
problemer
med det. Eventuelt kan man afstribe cykelfelterne, som man gør, hvor der må
cykles på fortov.
Færdselsmæssige bestemmelser og forsøg, som
indvirker på vejens udnyttelse og indretning m.v.
Efter færdselslovens §§ 92-92 d kan kommunerne gennemføre
færdselsregulerende foranstaltninger, herunder færdselsindskrænkninger, med
henblik på, at kommunerne kan udforme en lokal trafikpolitik, som giver dem
mulighed for at skabe en trafikudvikling i overensstemmelse med befolkningens
ønsker.
Det foreslås, at regeringen tager relevante initiativer ved
forskellig former for tilskyndelse, rådgivning og konkret vejledningsbistand,
som understøtter kommunernes mulighed for at træffe beslutninger, som fremmer
brugen af cykler som transportmiddel i byerne, jf. punkt 5 og 6.
Punkt
5: Tilladelse til som hovedregel at cykle på gågader uden for forretningernes
åbningstid.
Hvis ensretning af gader kun gælder bilerne, men ikke
cyklerne, vil det begrænse bilernes mulighed for vild kørsel. Det er ellers
ofte en uønsket følgevirkning af ensretning af gader. En adgang for cyklister
til at køre mod ensretning vil ikke begrænse gadernes kapacitet synderligt og
dermed heller ikke hensigten med ensretningen.
Kommuner og amtskommuner har på en række punkter ansvaret
for færselsregulerende foranstaltninger. Politiet kan med samtykke fra
vejbestyrelsen træffe bestemmelse om ensrettet færdsel.
Kørsel mod ensretning kan i dag tillades, men det foreslås,
at der tages initiativer, der sikrer, at det på veje i byerne med ensrettet
færdsel som udgangspunkt bliver tilladt at cykle mod ensretning. Det vil som
udgangspunkt forudsætte, at den bane, der forbeholdes cykling mod ensretning,
adskilles fra den øvrige kørebane.
Den foreslåede ændring, hvorefter udgangspunktet skal være,
at det tillades at cykle mod ensretning, vil formentlig tillige forudsætte en
ændring af vejafmærkningsbekendtgørelsen, for så vidt angår tavler om
ensretning. Vejafmærkningsbekendtgørelsen, som hører under trafikministeren,
indeholder bestemmelser om udformningen og betydningen af bl.a.
færdselstavler
– færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning.
Punkt 6: Tilladelse til som hovedregel at
cykle mod ensretning i byerne.
Kommuner og amtskommuner har på en række punkter ansvaret
for færselsregulerende foranstaltninger. Vejbestyrelsen kan således med
politiets samtykke træffe bestemmelser, som indvirker på vejenes udnyttelse
eller indretning, herunder forbud mod visse færdelsarter med henblik på
etablering af gågader.
De lokale vejmyndigheder kan i dag give tilladelse til, at
der kan køre cykler i gågader uden for forretningernes åbningstid. Hensigten
med dette forslag er imidlertid at opnå en ordning, hvorefter det som
overvejende hovedregel bliver tilladt. Det vil forbedre cyklernes
fremkommelighed, og der er ingen sikkerhedsmæssige problemer forbundet
hermed,
idet der uden for forretningernes åbningstider ikke befinder sig ret mange
fodgængere i langt de fleste gågader.
Til punkt 7: Øget indsats for at få cyklister
til at overholde deres vigepligt og respektere kravet om at afpasse kørslen
efter forholdene.
Cyklister skal som andre kørende, som møder eller kører
forbi gående, give gående tid til at vige til side samt i øvrigt give gående
fornøden plads på vejen. Efter gældende regler (færdselslovens § 27) skal
cyklister bl.a.
–
holde tilbage for
gående ved kørsel over fortov eller gangsti,
–
holde tilbage på
cykelstien og om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer ved
busstoppested beliggende ved kanten af cykelstien, hvor passagererne ikke
optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, og
–
holde tilbage ved
fodgængerfelt for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen, og
om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i
fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette.
Forslagsstillerne finder, at der kan være grund til at
stramme op over for cyklisters overholdelse af vigepligt og pligt til at
tilpasse kørslen efter forholdene. Respekten for fodgængerne bør indskærpes,
gerne med sanktioner, hvis vigepligten tilsidesættes.
Det foreslås derfor, at færdselspolitiets indsats på dette
punkt opprioriteres, og at der gennemføres en oplysningskampagne rettet mod
cyklisterne.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning på færdselssikkerhedsområdet om at fremme cyklismen ved at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister i trafikken Retsinformation · 1. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (3. december 2003) - B 86 og B 87 Retsinformation · 3. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre vejafmærkning og andre foranstaltninger med henblik på at fremme cyklisters fremkommelighed Retsinformation · 3. december 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vejafmærkning og andre foranstaltninger med henblik på at fremme cyklisters fremkommelighed Retsinformation · 19. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen Retsinformation · 26. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.) Retsinformation · 2. april 2004