Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning på færdselssikkerhedsområdet om at fremme cyklismen ved at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister i trafikken

2003/1 BSF 86Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. december 2003 af

Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF),

Lene Garsdal (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

på færdselssikkerhedsområdet om at fremme cyklismen ved

at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister

i trafikken

Folketinget opfordrer regeringen til at tage nødvendige

initiativer, herunder at fremsætte lovforslag om ændring af færdselsloven,

til

at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister i trafikken på

følgende

punkter:

1.

Nedsættelse af den

generelle hastighedsgrænse i tættere bebygget område, hvor der ikke er

adskillelse mellem motorkøretøjer og cyklister, til 40 km i timen.

2.

Indførelse af

obligatorisk cyklistspejl på lastbiler eller en it-løsning, der kan give

tilsvarende eller bedre sikkerhed mod, at lastbiler overser bløde

trafikanter.

3.

Tilladelse for

cyklister til ved rødt lys at svinge til højre og køre gennem T-kryds.

4.

Tilladelse til at

cykle ud over fortov.

5.

Tilladelse til som

Læs alt

hovedregel at cykle på gågader uden for forretningernes åbningstid.

6.

Tilladelse til som

hovedregel at cykle mod ensretning i byerne.

7.

Øget indsats for at

få cyklister til at overholde deres vigepligt og respektere kravet om at

afpasse kørslen efter forholdene.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Mange af forslagene sigter på at få cyklister og fodgængere

til at færdes blandet. Det er noget, man i Odense allerede nu har gode

erfaringer med, og som SF ønsker udbredt til hele landet. Endelig lægger en

række af forslagene op til, at politiet i højere grad skal fokusere på

cyklisters overholdelse af vigepligten.

To af forslagene skal øge cyklisters tryghed og sikkerhed.

Det er ikke alle steder, man er tryg ved at sende gamle og

børn af sted på cykel, men hvis man nedsætter bilers hastighed dér, hvor

cykler

og biler er blandet i den tætte bytrafik, vil det hjælpe meget på cyklisters

tryghed (punkt 1).

SF foreslår endvidere, at cyklistspejle skal gøres

obligatoriske på lastbiler (punkt 2). Det skal naturligvis ske, fordi

sikkerheden for cyklisterne vil blive forøget, hvis blinde vinkler for

lastbilchaufførerne fjernes.

Et godt

alternativ til cyklistspejle kunne være en it-løsning, der gør chaufføren

opmærksom på andre trafikanter.

Når man skal lovgive og trafikindrette for cyklister, er det

vigtigt at tage udgangspunkt i den kendsgerning, at cyklister er bløde

trafikanter på lige fod med fodgængere. Det er også vigtigt at forstå, at

cyklister føler sig mobbet, hvis de begrænses af regler, man ikke ville

pålægge

fodgængere: stop for rødt ved højresving og i T-kryds (punkt 3), forbud mod

krydsning af fortov (punkt 4) samt begrænsning af færdsel på gangstier, der

er

brede nok til, at både cyklister og fodgængere kan være der, og forbud mod

cykling på gågader også uden for butiksåbningstid (punkt 5). Her bør

begrænsningen for cyklisterne alene være deres vigepligt over for den svagere

part, fodgængerne. Ved højresving i kryds er der blot tale om at flytte denne

vigepligt, da der under alle omstændigheder ved svingningen skal tages hensyn

til fodgængere, der har grønt.

SF foreslår at tillade cykelkørsel mod ensretning (punkt

6). Hvis ensretning af gader kun gælder bilerne, vil det øge

fremkommeligheden

for cyklister uden at begrænse gadernes kapacitet synderligt. Derimod vil det

begrænse bilernes mulighed for »vild« kørsel, som ellers ofte er den uønskede

følgevirkning af ensretning af gader.

Alle forslag til at blande fodgængere og cyklister bør

følges op af en øget indsats for at indskærpe respekten for fodgængerne,

gerne

med sanktioner, hvis vigepligten tilsidesættes.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til punkt 1: Nedsættelse af den generelle

hastighedsgrænse i tættere bebygget område, hvor der ikke er adskillelse

mellem

motorkøretøjer og cyklister, til 40 km i timen.

Den generelle hastighedsgrænse i tættere bebygget område

er

50 km i timen, jf. færdselslovens § 42. For en vejstrækning kan der

fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse,

såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det og

afgørende

færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. For en vejstrækning,

hvor

det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med

hastigheder

svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere

grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en

lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.

Det er ikke alle steder, man er tryg ved at lade

gamle og børn cykle. Hvis man begrænser

bilers hastighed dér, hvor cykler og biler er blandet i bytrafikken, vil det

hjælpe meget på cyklisters tryghed. De fleste ulykker som involverer

cyklister,

sker i byerne.

Forslagsstillerne foreslår med henblik på at øge

trafiksikkerhed og -tryghed og reducere antallet af ulykker, at den generelle

hastighedsgrænse i bymæssig bebyggelse, hvor der ikke er adskillelse mellem

motorkøretøjer og cyklister i form af cykelsti eller cykelbane, nedsættes til

40 km i timen.

Forslaget skal gennemføres ved indførelse af en generel

hastighedsgrænse i færdselsloven, som så kan fraviges ved skiltning.

Til punkt 2: Indførelse af obligatorisk

cyklistspejl på lastbiler eller en it-løsning, der kan give tilsvarende eller

bedre sikkerhed mod, at lastbiler overser bløde trafikanter.

I gennemsnit dør én cyklist hver eneste måned efter

sammenstød med lastbiler, som svinger til højre. Oplysningskampagner og

undervisning om risikoen for sammenstød mellem cyklister og højresvingende

lastbiler har ikke haft tilstrækkelig effekt. Antallet af højresvingsulykker

med dødelig udgang har ligget nogenlunde konstant de senere år.

De farligste situationer og de fleste ulykker opstår oftest

i bytrafik i signalregulerede kryds, hvor der samtidig er cykelsti. Med

cykelstien skabes der plads mellem lastbil og cyklist. Cyklisterne oplever

det

ikke som specielt risikabelt at placere sig på indersiden af lastbilen.

Samtidig betyder afstanden, at lastbilchaufførens orienteringsmuligheder i

nærzonespejlet er stærkt forringede, med øget risiko for uheld. Lastbiler er

typisk placerede et stykke fra kanten forud for højresving, fordi manøvren

kræver plads, og cyklisterne er tilbøjelige til at holde størst mulig

sideafstand til lastbilerne. Dermed befinder cyklisterne på cykelstien sig

uden

for det område, som kræves dækket af nærzonespejlet. Problemet er altså, at

lastbilen ikke kan lukke for passage på højre side, hvilket også er til stort

ubehag for cyklisten, og at lastbilchaufføren har store blinde vinkler på

cykelstien.

Forslagsstillerne finder det helt afgørende at få reduceret

antallet af disse ulykker. Ulykkerne har forfærdelige følger ikke alene for

cyklisten og dennes familie, men også for lastbilchaufføren, som ofte er

meget

chokeret efter ulykken, fordi chaufføren ikke har kunnet observere cyklisten

i

lastbilens spejle under svingningen.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at der indføres et

obligatorisk krav om påmontering af et særligt cyklistspejl på lastbiler.

Cyklistspejlet skal udformes således, at det giver chaufføren bedre mulighed

for at se det område på lastbilens højre side, som normalt ikke dækkes af

lastbilens øvrige spejle, dvs. det område, hvor cyklister placerer sig i

lyskryds, og hvor chaufføren i en højresvingende lastbil har meget ringe

muligheder for at opdage cyklisten med lastbilens normale sidespejle.

I Holland har det siden den 1. januar 2003 været et lovkrav

at montere et særligt cyklistspejl eller kamera, som skal dække det område på

lastbilens højre side, der ikke er dækket af lastbilens øvrige spejle. De

hollandske erfaringer med det ekstra cyklistspejl er meget positive. Antallet

af omkomne cyklister efter højresvingsulykker faldt i 2002, hvor det ekstra

sidespejl endnu ikke var obligatorisk, med 41 pct.

Der forventes et yderligere fald i antallet

af højresvingsulykker nu, hvor alle lastbiler over 3.500 kg totalvægt skal

være

udrustet med det særlige sidespejl.

Scania Danmark A/S har i efteråret gennemført et forsøg med

montering af et særligt cyklistspejl på et antal lastbiler i samarbejde med

vognmandsorganisationen Dansk Transport og Logistik og en

fragtmandsvirksomhed.

I en pressemeddelelse fra den 13. november 2003 på Scanias hjemmeside,

www.scania.dk

,

betegnes forsøget som en ubetinget succes. Stort set alle de chauffører, som

prøvede at køre med spejlet i godt en måned, var meget positive. Forbedret

udsyn, større tryghed og mindre risiko var nogle af de betegnelser, som

chaufførerne satte på det ekstra sidespejl efter forsøgsperioden. Det fremgår

desuden af pressemeddelelsen, at både vognmanden, DTL og Scania vil anbefale,

at det ekstra sidespejl monteres på alle tunge lastbiler ved kørsel i

byområder. Økonomisk er cyklistspejlet endda en overkommelig investering for

vognmændene, idet det fremgår af Scanias pressemeddelelse, at et komplet

spejl

koster ca. 1.250 kr. + moms. Man får altså meget trafiksikkerhed for få penge

ved dette initiativ.

Trafikministeren fastsætter, jf. færdselslovens § 68,

bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr

og tilbehør m.v. Et obligatorisk krav om cyklistspejl på lastbiler vil kunne

gennemføres ved ændringer af bekendtgørelsen om motorkøretøjers indretning og

udstyr og bekendtgørelsen om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr. I stedet for spejle kan også it-løsninger med samme eller bedre

effekt

komme på tale.

Til punkt 3: Tilladelse for cyklister til ved

rødt lys at svinge til højre og køre gennem T-kryds.

Det foreslås med henblik på at opnå større fremkommelighed

i trafikken for cyklister, at cyklister generelt skal have lov til at dreje

til

højre for rødt lys i vejkryds og køre lige over for rødt i T-kryds. Ændringen

vil endvidere skabe et bedre flow i trafikken. Det forudsættes, at

cyklisternes

pligt til at overholde reglerne for ubetinget vigepligt indskærpes. Ved

højresving i kryds er der blot tale om at flytte denne vigepligt, da der

under

alle omstændigheder ved svingningen skal tages hensyn til fodgængere, der har

grønt.

I Holland er det tilladt for cyklister at dreje til højre

for rødt lys, når der under signalet er anbragt en lille blå tavle med

teksten

»Højresving for cyklister tilladt«. I Holland er det de lokale myndigheder,

der

giver tilladelsen ved det enkelte kryds. Ordningen fungerer uden problemer. I

EU-trafikrapporten »Best practice to promote cycling and walking«, 1998,

anvises den hollandske ordning som en mulig cykelfremmende ordning.

I Danmark er det i hvert fald et enkelt sted tilladt at

dreje til højre for rødt. Her står der på en undertavle til et trafiklys:

»Signalet gælder ikke højresvingende cyklister«. Andre steder er det tilladt

at

køre over for rødt i signalregulerede T-kryds markeret med et lille skilt,

hvor

der står: »Cyklist undtaget«.

Trafikministeren

fastsætter, jf. færdselslovens § 95, bestemmelser om udformningen og

betydningen af færdselstavler, afmærkning på kørebanen og signalanlæg m.v.

Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning. Af vejmærkningsbekendtgørelsen

fremgår, at en færdselstavlers eller signalanlægs betydning kan præciseres,

indskrænkes eller udvides ved tekst, tal eller symbol på en tavle under

hovedtavlen.

En skiltning kan dog give cyklisten det forkerte indtryk,

at det er en rettighed, der gælder uanset hensynet til krydsende fodgængere.

En

generel tilladelse med inskærpelse af vigepligten vil derfor være at

foretrække. Forslagsstillerne foreslår følgelig, at reglen om, at cyklister

må

svinge til højre for rødt lys og køre over for rødt i T-kryds skal være af

mere

generel færdselsregulerende karakter. Det foreslås, at ændringen gennemføres

som en ændring af færdselsloven, eventuelt i kapitlet, som indeholder særlige

regler for cyklister. Skulle der være enkelte steder, hvor det ikke er

hensigtsmæssigt at svinge til højre for rødt, kan det undtages ved skiltning.

Til punkt 4: Tilladelse til at cykle ud over

fortov.

Det er, jf. færdselslovens § 49, stk. 5, forbudt at cykle

på fortov eller gangsti, medmindre andet er bestemt. Cykel skal trækkes over

fortorv eller gangsti. En cyklist kan dog køre over fortov eller gangsti, når

overkørslen sker fra en sidevej.

Her er et åbenlyst tilfælde af, at cyklister oplever det

som mobning, når de skal trække, hvor bilerne jo kører. Her bør begrænsningen

af cyklisternes fremkommelighed alene være den almindelige vigepligt over for

den svagere part, fodgængerne.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at påbuddet i

færdselsloven om, at cykler skal trækkes over fortorv og gangsti, ophæves.

Med

hensyn til forbuddet mod at cykle på gangsti, medmindre andet er bestemt,

bemærkes, at stier ikke bør forbeholdes gående, hvis der er plads til såvel

cyklister som gående på stierne. Også her bør den almindelige vigepligt være

tilstrækkelig begrænsning af cyklismen. I de byer, hvor man tillader

cyklisterne at færdes på gangstierne, f.eks. i Odense, er der kun få

problemer

med det. Eventuelt kan man afstribe cykelfelterne, som man gør, hvor der må

cykles på fortov.

Færdselsmæssige bestemmelser og forsøg, som

indvirker på vejens udnyttelse og indretning m.v.

Efter færdselslovens §§ 92-92 d kan kommunerne gennemføre

færdselsregulerende foranstaltninger, herunder færdselsindskrænkninger, med

henblik på, at kommunerne kan udforme en lokal trafikpolitik, som giver dem

mulighed for at skabe en trafikudvikling i overensstemmelse med befolkningens

ønsker.

Det foreslås, at regeringen tager relevante initiativer ved

forskellig former for tilskyndelse, rådgivning og konkret vejledningsbistand,

som understøtter kommunernes mulighed for at træffe beslutninger, som fremmer

brugen af cykler som transportmiddel i byerne, jf. punkt 5 og 6.

Punkt

5: Tilladelse til som hovedregel at cykle på gågader uden for forretningernes

åbningstid.

Hvis ensretning af gader kun gælder bilerne, men ikke

cyklerne, vil det begrænse bilernes mulighed for vild kørsel. Det er ellers

ofte en uønsket følgevirkning af ensretning af gader. En adgang for cyklister

til at køre mod ensretning vil ikke begrænse gadernes kapacitet synderligt og

dermed heller ikke hensigten med ensretningen.

Kommuner og amtskommuner har på en række punkter ansvaret

for færselsregulerende foranstaltninger. Politiet kan med samtykke fra

vejbestyrelsen træffe bestemmelse om ensrettet færdsel.

Kørsel mod ensretning kan i dag tillades, men det foreslås,

at der tages initiativer, der sikrer, at det på veje i byerne med ensrettet

færdsel som udgangspunkt bliver tilladt at cykle mod ensretning. Det vil som

udgangspunkt forudsætte, at den bane, der forbeholdes cykling mod ensretning,

adskilles fra den øvrige kørebane.

Den foreslåede ændring, hvorefter udgangspunktet skal være,

at det tillades at cykle mod ensretning, vil formentlig tillige forudsætte en

ændring af vejafmærkningsbekendtgørelsen, for så vidt angår tavler om

ensretning. Vejafmærkningsbekendtgørelsen, som hører under trafikministeren,

indeholder bestemmelser om udformningen og betydningen af bl.a.

færdselstavler

– færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning.

Punkt 6: Tilladelse til som hovedregel at

cykle mod ensretning i byerne.

Kommuner og amtskommuner har på en række punkter ansvaret

for færselsregulerende foranstaltninger. Vejbestyrelsen kan således med

politiets samtykke træffe bestemmelser, som indvirker på vejenes udnyttelse

eller indretning, herunder forbud mod visse færdelsarter med henblik på

etablering af gågader.

De lokale vejmyndigheder kan i dag give tilladelse til, at

der kan køre cykler i gågader uden for forretningernes åbningstid. Hensigten

med dette forslag er imidlertid at opnå en ordning, hvorefter det som

overvejende hovedregel bliver tilladt. Det vil forbedre cyklernes

fremkommelighed, og der er ingen sikkerhedsmæssige problemer forbundet

hermed,

idet der uden for forretningernes åbningstider ikke befinder sig ret mange

fodgængere i langt de fleste gågader.

Til punkt 7: Øget indsats for at få cyklister

til at overholde deres vigepligt og respektere kravet om at afpasse kørslen

efter forholdene.

Cyklister skal som andre kørende, som møder eller kører

forbi gående, give gående tid til at vige til side samt i øvrigt give gående

fornøden plads på vejen. Efter gældende regler (færdselslovens § 27) skal

cyklister bl.a.

–

holde tilbage for

gående ved kørsel over fortov eller gangsti,

–

holde tilbage på

cykelstien og om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer ved

busstoppested beliggende ved kanten af cykelstien, hvor passagererne ikke

optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, og

–

holde tilbage ved

fodgængerfelt for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen, og

om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i

fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette.

Forslagsstillerne finder, at der kan være grund til at

stramme op over for cyklisters overholdelse af vigepligt og pligt til at

tilpasse kørslen efter forholdene. Respekten for fodgængerne bør indskærpes,

gerne med sanktioner, hvis vigepligten tilsidesættes.

Det foreslås derfor, at færdselspolitiets indsats på dette

punkt opprioriteres, og at der gennemføres en oplysningskampagne rettet mod

cyklisterne.

Lignende dokumenter