Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. januar 2007 af
Poul Henrik Hedeboe (SF),
Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
bedre vilkår for cyklismen
Folketinget opfordrer regeringen til at tage følgende
initiativer til fremme af cyklismen:
1. Nye cykelbyer: Der afsættes i perioden 2008-2012 i alt 250
mio. kr. til 50 pct. statslig medfinansiering af mindst 25 nye cykelbyer.
2. Cykelpulje: Der afsættes fra 2008 mindst 50 mio. kr. årligt
til 50 pct. medfinansiering af kommunale initiativer til forbedring af
cyklismen.
3. For at give bedre muligheder for kombineret brug af
kollektiv trafik og cyklisme fremlægger regeringen senest i september 2007 en
handlingsplan herom.
4. Fra 2008 indføres skattemæssigt tilskud til brug af cykel
som transportmiddel mellem bolig og arbejdsplads.
5. Regeringen fremlægger senest ved udgangen af 2007 en redegørelse
for, hvordan færdselsloven kan gøres mere cyklistvenlig.
6. Regeringen fremlægger senest ved udgangen af 2007 en redegørelse
for, hvordan krav til vejafmærkning og lign. kan fremme cyklismen.
7. Der iværksættes et projekt, »Find den nemme og sikre
cykelvej«, på internettet.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger:
Vi lever i et moderne samfund med meget stillesiddende arbejde
og deraf stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2 og
lign.
Samtidig oplever vi stadig stigende trængsel på vore veje med
Læs alt
alvorlige sundhedsproblemer som resultat af den længere inaktive transporttid
og ikke mindst den stigende partikelforurening fra bilernes udstødning.
Trængslen er også et samfundsøkonomisk problem i form af
spildtid. Allerede på nuværende tidspunkt koster denne spildtid alene i
Københavnsområdet samfundet omkring 6 mia. kroner om året. Ifølge en
rapporten »Fremtidsscenarier
for transport i Danmark« fra Center for Trafik og Transport på DTU fra 2006,
kan vi se frem til, at denne samfundsudgift er to- eller tredoblet i år 2030,
hvis den nuværende trafikpolitik fremskrives.
Fremme af cykling som transportform er formentlig den mest
effektive måde at løse ovennævnte problemer på. Det dokumenteres bl.a. af
rapporten
»Cykling, motion, miljø og sundhed« fra 2005 udarbejdet af Det Økologiske
Råd,
Hjerteforeningen, Dansk Cyklist Forbund og Skole og Samfund.
En undersøgelse fra det norske Trafikøkonomiske Institut
(TØI-rapport 567/2002) har endvidere vist, at investeringer i bedre
cykelinfrastruktur giver et højere samfundsøkonomisk afkast end traditionelle
vejprojekter. Ifølge rapporten kommer investeringer i cykelinfrastruktur 3
gange
igen. Det skyldes ikke mindst besparelser i form af lavere sundhedsudgifter
og
mindre sygefravær. Årligt kan der, ifølge den norske rapport, spares op til
30.000 NOK for hver inaktiv person, som bliver cyklist.
Der er altså rigelig dokumentation for det meget fornuftige i
massivt at satse på at fremme cyklismen i Danmark.
I stedet for fremgang for cyklismen, dokumenterer
Vejdirektoratets statistikker over trafikformerne imidlertid, at vi over en
årrække i stedet har set et markant fald i cykling som transportform.
Derfor mener SF, at det er meget vigtigt hurtigt at få igangsat
dette beslutningsforslags række af initiativer til fremme af cykling. Både
sundhedsmæssigt og økonomisk er det uansvarligt ikke at handle på dette
område.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte elementer
Ad 1. Nye cykelbyer
Odense Kommune er et godt eksempel på en kommune, der har
satset massivt på at fremme cykling. Det er den første kommune i Danmark, der
gennem en 4-årig periode kunne markedsføre sig som Danmarks Nationale
Cykelby.
Kommunen søsatte i perioden 1999-2002 en lang række initiativer, konkrete
realistiske målsætninger og en evalueringsundersøgelse, der efterfølgende
giver
svar på mange spørgsmål. Resultatet er mærkbart. Kommunen har øget andelen af
cyklister med 20 pct. i projektperioden, og siden hen er stigningen fortsat
med
yderligere 10 pct.
1)
Der kan læses mere om projektet
på hjemmesiden
www.cykelby.dk
.
Alle danske byer af en vis størrelse bør gøre sig selv til
cykelbyer. Det forudsætter, at kommunen udarbejder en cykelhandlingsplan for
byen (eller for hele kommunen). Heri kan indgå planer for cykelstier og
-ruter,
cykelvenlig lysregulering, særlige gader for cykler, gående og eventuel
kollektiv trafik, sikring af børns cykling til skoler, idrætsanlæg m.v. og
tilskud til cykelværksteder i midtbyen m.v.
Med dette beslutningsforslag skabes der økonomi til at etablere
mindst 25 cykelbyer de næste 5 år. Halvdelen af pengene kommer fra staten,
resten fra kommunerne, der skal have lov til at låne til investeringen.
Ad 2. Cykelpulje
Da regeringen trådte til i 2001, forsvandt den årlige
trafikpulje på ca. 50 mio. kr. Det er en af årsagerne til, at det går tilbage
med cyklismen.
Det foreslås, at der etableres en ny pulje, der reserveres til
cyklisme, og hvor der ydes et tilskud på 50 pct. til kommunale
cykelinitiativer
som f.eks. cykelstier, sikring af børns cykling til skoler m.v., bredere
cykelstier, pendlerruter og lign.
Puljen henvender sig til de byer, der ikke har planer om at
etablere sig som cykelbyer, og til landdistrikter.
Ad 3. Kombineret brug af kollektiv trafik og
cykel
Cyklen er mindre egnet til lange ture, men den er fremragende
til at supplere bus og tog. Det besværlige ved bus og tog er ofte transporten
til og fra stoppested henholdsvis station, men det kan let klares med cyklen.
Der
kan så opstå problemer, dels med at det kan være svært at finde en god,
sikker
og overdækket parkeringsplads til cyklen, dels at man ikke altid kan få
cyklen
med bus og tog, hvis cyklen også skal bruges i den anden ende af rejsen.
En handlingsplan kan skitsere, hvordan man kan fjerne nogle af
disse forhindringer. Den skal omfatte parkeringsmuligheder, bedre muligheder
for at tage cyklen med toget også i myldretiden, muligheden for at sætte
»cykelanhængere«
på visse busser og eventuelle andre tiltag.
Ad 4. Skattemæssigt tilskud til cyklisme
Firmaer og offentlige myndigheder skal kunne betale deres
ansatte for at cykle på arbejde. De skal kunne betale dem 1,78 kr. pr. km.
pr.
dag op til
24 km.
pr. dag. Det skal være skattefrit for cyklisterne, og firmaerne skal kunne
trække det fra som en udgift.
2)
I Belgien og Holland er der eksempler på sådanne økonomiske
incitamenter. Eksempelvis tillader lovgivningen i Belgien firmaer og
offentlige
myndigheder at betale deres ansatte for at cykle på arbejde. De kan betale
dem
0,15 euro pr. km. per dag, dog max
15 km.
pr. dag (d.v.s.
7,5 km.
hver vej). Det er skattefrit for cyklisterne, og firmaerne kan trække det fra
som en udgift. Modellen praktiseres i Gent Kommune, hvor
bolig-arbejdssteds-trafikken
på cykel for kommunalt ansatte er 28 pct. mod 14 pct. for alle arbejdspladser
i
kommunen. Den tekniske direktør vurderer, at det for de kommunalt ansatte har
betydet en stigning på 6-8 pct., da de kommunalt ansatte i Gent Kommune altid
har ligget over bygennemsnittet.
Holland gennemførte en skattereform fra 2001. Hensigten med
reformen var bl.a. at fremme miljøvenlige transportformer. Herved blev det
gennemført, at en arbejdsgiver kan stille firmacykler, regntøj og andet
cykeltilbehør
til disposition for medarbejderne, uden at disse skal svare skat heraf. Der
blev endvidere indført et årligt fradrag for brug af egen cykel i forbindelse
med transport til arbejde på 747 NLG (ca. 2.500 kr.), hvis der cykles mere
end
10 km. til arbejde på mindst 3 af ugens
dage. Samtidig blev det indført, at der ikke længere var fradrag for
befordring
i egen bil. Fradrag fik man kun for befordring med offentlig transport.
Beløbet, der kan fratrækkes, blev samtidig nedsat.
I Danmark er det nærmest omvendt, idet arbejdspladser gratis
kan stille P-pladser til rådighed for de ansatte – og trække udgiften
fra.
Ad 5. Revision af færdselsloven
Færdselsloven skal tage hensyn til alle slags trafikanter, men
der er brug for et servicetjek, hvor loven gennemgås med cyklistøjne for at
se,
hvad der kan gøres for at fremme cyklismen uden at tilsidesætte andre hensyn.
Servicetjekket bør blandt andet omfatte en vurdering af
følgende:
–
En lavere
hastighedsgrænse – f.eks.
40 km/t
– i tættere bebygget område uden adskillelse mellem biler og cyklister.
–
Mulighed for, at
cyklister kan svinge til højre for rødt lys med fuld vigepligt for andre
trafikanter, herunder fodgængere.
–
Generel regel om, at
cyklister ikke skal holde for rødt i T-kryds, når de ikke krydser en kørebane
(altså når de kører ligeud i T’ets overligger).
Nye regler for placering af biler i højre bane før stoplys på
gader uden cykelsti: I dag placerer mange bilister sig så tæt til kantstenen,
at cykler ikke kan komme højre om. Det er til gene for cyklisterne og skaber
farlige situationer, fordi nogle cyklister snor sig uden om.
Ad 6. Revision af krav til vejafmærkning
Det har vist, sig at man gennem en hensigtsmæssig vejafmærkning
kan skabe øget tryghed og begrænse antallet af ulykker. Derfor bør følgende
tiltag overvejes:
–
Obligatorisk markering
med blå vejbelægning og/eller cyklisttegn af cykelfeltet i vejkryds og
rundkørsler
i tættere bebygget område.
–
Bilers og øvrige
motorkøretøjers stoplinjer skal i signalregulerede vejkryds og rundkørsler
placeres
længere tilbage på kørebanen i forhold til cyklernes stopstreger.
–
I vejkryds med
signalanlæg etableres krydsning af bilernes højresvingsbane og en
ligeudkørende
cykelbane de steder, hvor dette er muligt.
Såfremt der ikke er basis for et fast regelsæt, bør det i
handlingsplanen angives, hvordan man ellers kan fremme brugen af bedre
vejafmærkning m.v.
Ad 7. Nem og sikker cykelvej på nettet
I dag kan man på nettet få hjælp til at finde ruten, hvis man
er bilist eller bruger den kollektive trafik, men det kniber mere, hvis man
er
cyklist, hvor man kan bruge cykelruter og visse gader, der er ensrettede for
biler (men ikke motorveje), eller hvis man ønsker en sikrere (med cykelsti)
eller roligere rute.
Der bør – gerne i samarbejde med Krak eller andre – iværksættes
et projekt, der giver cyklister bedre muligheder for at finde den bedste rute
ud fra forskellige kriterier. Projektet må meget gerne også indtænke
www.rejseplanen.dk
, så der bliver mulighed
for at finde gode kombinationer af cykel, tog og bus.
Skriftlig fremsættelse
Poul Henrik Hedeboe
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen.
(Beslutningsforslag nr. B 80).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Officielle noter
1)
Jf. Andersen, Troels (2006), projektleder for Cykelby i Odense Kommune.
2)
I dag kan man på selvangivelsen trække 1,78 kr. fra pr. km. fra for de
kilometer, der ligger ud over 24 km. (0,89 kr. pr. km. over 100 km.). Denne
fradragsret kommer kun i begrænset omfang cyklisterne til gode, da de typisk
cykler mindre end 25 km. pr. dag.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen Retsinformation · 15. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om satsning på cykeltrafik i de danske byer Retsinformation · 5. april 2005
- Bekendtgørelse om Pulje til fremme af cyklisme Retsinformation · 15. september 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et letbanesystem i Århus Retsinformation · 9. januar 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om genetablering af en trafikpulje Retsinformation · 12. april 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om hurtig udskiftning af sikringsanlæg på jernbanenettet Retsinformation · 18. januar 2005