Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen

2006/1 BSF 80Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. januar 2007 af

Poul Henrik Hedeboe (SF),

Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

bedre vilkår for cyklismen

Folketinget opfordrer regeringen til at tage følgende

initiativer til fremme af cyklismen:

1. Nye cykelbyer: Der afsættes i perioden 2008-2012 i alt 250

mio. kr. til 50 pct. statslig medfinansiering af mindst 25 nye cykelbyer.

2. Cykelpulje: Der afsættes fra 2008 mindst 50 mio. kr. årligt

til 50 pct. medfinansiering af kommunale initiativer til forbedring af

cyklismen.

3. For at give bedre muligheder for kombineret brug af

kollektiv trafik og cyklisme fremlægger regeringen senest i september 2007 en

handlingsplan herom.

4. Fra 2008 indføres skattemæssigt tilskud til brug af cykel

som transportmiddel mellem bolig og arbejdsplads.

5. Regeringen fremlægger senest ved udgangen af 2007 en redegørelse

for, hvordan færdselsloven kan gøres mere cyklistvenlig.

6. Regeringen fremlægger senest ved udgangen af 2007 en redegørelse

for, hvordan krav til vejafmærkning og lign. kan fremme cyklismen.

7. Der iværksættes et projekt, »Find den nemme og sikre

cykelvej«, på internettet.

Bemærkninger til forslaget

Generelle bemærkninger:

Vi lever i et moderne samfund med meget stillesiddende arbejde

og deraf stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2 og

lign.

Samtidig oplever vi stadig stigende trængsel på vore veje med

Læs alt

alvorlige sundhedsproblemer som resultat af den længere inaktive transporttid

og ikke mindst den stigende partikelforurening fra bilernes udstødning.

Trængslen er også et samfundsøkonomisk problem i form af

spildtid. Allerede på nuværende tidspunkt koster denne spildtid alene i

Københavnsområdet samfundet omkring 6 mia. kroner om året. Ifølge en

rapporten »Fremtidsscenarier

for transport i Danmark« fra Center for Trafik og Transport på DTU fra 2006,

kan vi se frem til, at denne samfundsudgift er to- eller tredoblet i år 2030,

hvis den nuværende trafikpolitik fremskrives.

Fremme af cykling som transportform er formentlig den mest

effektive måde at løse ovennævnte problemer på. Det dokumenteres bl.a. af

rapporten

»Cykling, motion, miljø og sundhed« fra 2005 udarbejdet af Det Økologiske

Råd,

Hjerteforeningen, Dansk Cyklist Forbund og Skole og Samfund.

En undersøgelse fra det norske Trafikøkonomiske Institut

(TØI-rapport 567/2002) har endvidere vist, at investeringer i bedre

cykelinfrastruktur giver et højere samfundsøkonomisk afkast end traditionelle

vejprojekter. Ifølge rapporten kommer investeringer i cykelinfrastruktur 3

gange

igen. Det skyldes ikke mindst besparelser i form af lavere sundhedsudgifter

og

mindre sygefravær. Årligt kan der, ifølge den norske rapport, spares op til

30.000 NOK for hver inaktiv person, som bliver cyklist.

Der er altså rigelig dokumentation for det meget fornuftige i

massivt at satse på at fremme cyklismen i Danmark.

I stedet for fremgang for cyklismen, dokumenterer

Vejdirektoratets statistikker over trafikformerne imidlertid, at vi over en

årrække i stedet har set et markant fald i cykling som transportform.

Derfor mener SF, at det er meget vigtigt hurtigt at få igangsat

dette beslutningsforslags række af initiativer til fremme af cykling. Både

sundhedsmæssigt og økonomisk er det uansvarligt ikke at handle på dette

område.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte elementer

Ad 1. Nye cykelbyer

Odense Kommune er et godt eksempel på en kommune, der har

satset massivt på at fremme cykling. Det er den første kommune i Danmark, der

gennem en 4-årig periode kunne markedsføre sig som Danmarks Nationale

Cykelby.

Kommunen søsatte i perioden 1999-2002 en lang række initiativer, konkrete

realistiske målsætninger og en evalueringsundersøgelse, der efterfølgende

giver

svar på mange spørgsmål. Resultatet er mærkbart. Kommunen har øget andelen af

cyklister med 20 pct. i projektperioden, og siden hen er stigningen fortsat

med

yderligere 10 pct.

1)

Der kan læses mere om projektet

på hjemmesiden

www.cykelby.dk

.

Alle danske byer af en vis størrelse bør gøre sig selv til

cykelbyer. Det forudsætter, at kommunen udarbejder en cykelhandlingsplan for

byen (eller for hele kommunen). Heri kan indgå planer for cykelstier og

-ruter,

cykelvenlig lysregulering, særlige gader for cykler, gående og eventuel

kollektiv trafik, sikring af børns cykling til skoler, idrætsanlæg m.v. og

tilskud til cykelværksteder i midtbyen m.v.

Med dette beslutningsforslag skabes der økonomi til at etablere

mindst 25 cykelbyer de næste 5 år. Halvdelen af pengene kommer fra staten,

resten fra kommunerne, der skal have lov til at låne til investeringen.

Ad 2. Cykelpulje

Da regeringen trådte til i 2001, forsvandt den årlige

trafikpulje på ca. 50 mio. kr. Det er en af årsagerne til, at det går tilbage

med cyklismen.

Det foreslås, at der etableres en ny pulje, der reserveres til

cyklisme, og hvor der ydes et tilskud på 50 pct. til kommunale

cykelinitiativer

som f.eks. cykelstier, sikring af børns cykling til skoler m.v., bredere

cykelstier, pendlerruter og lign.

Puljen henvender sig til de byer, der ikke har planer om at

etablere sig som cykelbyer, og til landdistrikter.

Ad 3. Kombineret brug af kollektiv trafik og

cykel

Cyklen er mindre egnet til lange ture, men den er fremragende

til at supplere bus og tog. Det besværlige ved bus og tog er ofte transporten

til og fra stoppested henholdsvis station, men det kan let klares med cyklen.

Der

kan så opstå problemer, dels med at det kan være svært at finde en god,

sikker

og overdækket parkeringsplads til cyklen, dels at man ikke altid kan få

cyklen

med bus og tog, hvis cyklen også skal bruges i den anden ende af rejsen.

En handlingsplan kan skitsere, hvordan man kan fjerne nogle af

disse forhindringer. Den skal omfatte parkeringsmuligheder, bedre muligheder

for at tage cyklen med toget også i myldretiden, muligheden for at sætte

»cykelanhængere«

på visse busser og eventuelle andre tiltag.

Ad 4. Skattemæssigt tilskud til cyklisme

Firmaer og offentlige myndigheder skal kunne betale deres

ansatte for at cykle på arbejde. De skal kunne betale dem 1,78 kr. pr. km.

pr.

dag op til

24 km.

pr. dag. Det skal være skattefrit for cyklisterne, og firmaerne skal kunne

trække det fra som en udgift.

2)

I Belgien og Holland er der eksempler på sådanne økonomiske

incitamenter. Eksempelvis tillader lovgivningen i Belgien firmaer og

offentlige

myndigheder at betale deres ansatte for at cykle på arbejde. De kan betale

dem

0,15 euro pr. km. per dag, dog max

15 km.

pr. dag (d.v.s.

7,5 km.

hver vej). Det er skattefrit for cyklisterne, og firmaerne kan trække det fra

som en udgift. Modellen praktiseres i Gent Kommune, hvor

bolig-arbejdssteds-trafikken

på cykel for kommunalt ansatte er 28 pct. mod 14 pct. for alle arbejdspladser

i

kommunen. Den tekniske direktør vurderer, at det for de kommunalt ansatte har

betydet en stigning på 6-8 pct., da de kommunalt ansatte i Gent Kommune altid

har ligget over bygennemsnittet.

Holland gennemførte en skattereform fra 2001. Hensigten med

reformen var bl.a. at fremme miljøvenlige transportformer. Herved blev det

gennemført, at en arbejdsgiver kan stille firmacykler, regntøj og andet

cykeltilbehør

til disposition for medarbejderne, uden at disse skal svare skat heraf. Der

blev endvidere indført et årligt fradrag for brug af egen cykel i forbindelse

med transport til arbejde på 747 NLG (ca. 2.500 kr.), hvis der cykles mere

end

10 km. til arbejde på mindst 3 af ugens

dage. Samtidig blev det indført, at der ikke længere var fradrag for

befordring

i egen bil. Fradrag fik man kun for befordring med offentlig transport.

Beløbet, der kan fratrækkes, blev samtidig nedsat.

I Danmark er det nærmest omvendt, idet arbejdspladser gratis

kan stille P-pladser til rådighed for de ansatte – og trække udgiften

fra.

Ad 5. Revision af færdselsloven

Færdselsloven skal tage hensyn til alle slags trafikanter, men

der er brug for et servicetjek, hvor loven gennemgås med cyklistøjne for at

se,

hvad der kan gøres for at fremme cyklismen uden at tilsidesætte andre hensyn.

Servicetjekket bør blandt andet omfatte en vurdering af

følgende:

–

En lavere

hastighedsgrænse – f.eks.

40 km/t

– i tættere bebygget område uden adskillelse mellem biler og cyklister.

–

Mulighed for, at

cyklister kan svinge til højre for rødt lys med fuld vigepligt for andre

trafikanter, herunder fodgængere.

–

Generel regel om, at

cyklister ikke skal holde for rødt i T-kryds, når de ikke krydser en kørebane

(altså når de kører ligeud i T’ets overligger).

Nye regler for placering af biler i højre bane før stoplys på

gader uden cykelsti: I dag placerer mange bilister sig så tæt til kantstenen,

at cykler ikke kan komme højre om. Det er til gene for cyklisterne og skaber

farlige situationer, fordi nogle cyklister snor sig uden om.

Ad 6. Revision af krav til vejafmærkning

Det har vist, sig at man gennem en hensigtsmæssig vejafmærkning

kan skabe øget tryghed og begrænse antallet af ulykker. Derfor bør følgende

tiltag overvejes:

–

Obligatorisk markering

med blå vejbelægning og/eller cyklisttegn af cykelfeltet i vejkryds og

rundkørsler

i tættere bebygget område.

–

Bilers og øvrige

motorkøretøjers stoplinjer skal i signalregulerede vejkryds og rundkørsler

placeres

længere tilbage på kørebanen i forhold til cyklernes stopstreger.

–

I vejkryds med

signalanlæg etableres krydsning af bilernes højresvingsbane og en

ligeudkørende

cykelbane de steder, hvor dette er muligt.

Såfremt der ikke er basis for et fast regelsæt, bør det i

handlingsplanen angives, hvordan man ellers kan fremme brugen af bedre

vejafmærkning m.v.

Ad 7. Nem og sikker cykelvej på nettet

I dag kan man på nettet få hjælp til at finde ruten, hvis man

er bilist eller bruger den kollektive trafik, men det kniber mere, hvis man

er

cyklist, hvor man kan bruge cykelruter og visse gader, der er ensrettede for

biler (men ikke motorveje), eller hvis man ønsker en sikrere (med cykelsti)

eller roligere rute.

Der bør – gerne i samarbejde med Krak eller andre – iværksættes

et projekt, der giver cyklister bedre muligheder for at finde den bedste rute

ud fra forskellige kriterier. Projektet må meget gerne også indtænke

www.rejseplanen.dk

, så der bliver mulighed

for at finde gode kombinationer af cykel, tog og bus.

Skriftlig fremsættelse

Poul Henrik Hedeboe

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen.

(Beslutningsforslag nr. B 80).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Officielle noter

1)

Jf. Andersen, Troels (2006), projektleder for Cykelby i Odense Kommune.

2)

I dag kan man på selvangivelsen trække 1,78 kr. fra pr. km. fra for de

kilometer, der ligger ud over 24 km. (0,89 kr. pr. km. over 100 km.). Denne

fradragsret kommer kun i begrænset omfang cyklisterne til gode, da de typisk

cykler mindre end 25 km. pr. dag.

Lignende dokumenter