Forslag til folketingsbeslutning om støtte til børn af forældre, der er under behandling for alvorlige psykiske lidelser eller misbrug af alkohol, narkotika eller lignende
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. december 2003 af
Margrethe Vestager (RV),
Marianne Jelved (RV) og Anders Samuelsen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om støtte til børn af forældre, der er under behandling for
alvorlige psykiske lidelser eller misbrug af alkohol, narkotika
eller lignende
Folketinget pålægger regeringen i indeværende
folketingsår at tage de nødvendige lovgivningsinitiativer til at sikre et
landsdækkende tilbud om terapeutisk støtte til børn af forældre, der er under
behandling for alvorlige psykiske lidelser eller misbrug af alkohol,
narkotika
eller lignende, herunder etablering af børnevenlige faciliteter på alle
landets
behandlingscentre og -afdelinger.
Den landsdækkende indsats skal koordineres af amterne og
omfatte både amtslige og private behandlingssteder. Indsatsen kan f.eks. ske
i
form af
–
pårørendesamtaler på
psykiatriske afdelinger, distriktscentre og behandlingscentre mellem en
professionel behandler og børnene og deres forældre med oplysninger til
børnene
om deres mors eller fars sygdom tilpasset børnenes alder,
–
besøgsværelser på
psykiatriske afdelinger samt behandlingscentre for misbrugere indrettet til
børn, hvor børnene og den syge mor eller far kan mødes under længerevarende
indlæggelser og ophold,
Læs alt
–
oprettelse af børn og
unge-grupper ledet af terapeutisk uddannet personale, hvor børnene kan tale
sammen om deres erfaringer og få støtte til at
bearbejde deres problemer.
Bemærkninger til forslaget
Børn af forældre, som lider af alvorlige psykiske sygdomme,
alkoholisme eller narkomani udgør en særlig sårbar risikogruppe. Dette
skyldes
dels eventuel medfødt sårbarhed, dels de problemer, forældrenes sygdom
medfører i forældre-børn-relationen og endelig de mange sociale og familiære
belastninger, som følger af forældrenes sygdom. Konsekvenserne er flerfoldige
og omfatter øget risiko for, at børnene selv bliver misbrugere, for psykiske
lidelser og problemer både i barndommen, i ungdommen og i voksenalderen, for
en
voldelig adfærd hos børnene, for selvmord (især hos pigerne) og for en kort
levetid
(især hos drengene). Genetiske og miljøbetingede forhold spiller sammen på
kompliceret vis.
Både i sundhedssektoren og i socialsektoren mangler der
opmærksomhed og relevant (be)handling med hensyn til psykiatriske patienters,
alkoholikeres og narkomaners forældrerolle, sygdommenes indflydelse på
forældre-børn-samspillet og børnenes udviklingsbetingelser. Der mangler
fælles
viden hos de tværfaglige samarbejdspartnere i sundheds- og socialsektoren
samt
i daginstitutioner og skoler om disse lidelsers indflydelse på familielivet
og
barnets udvikling, ligesom der mangler rutiner for det tværfaglige
samarbejde.
Der er en overhyppighed af substansmisbrug hos personer med
psykiske lidelser. F.eks. er 40 pct. af de mødre, der er indlagt for en
psykisk
lidelse, også alkoholikere – det samme tal for fædrene er 33 pct. Denne
sammenhæng kan være svær at forklare, således kan substansmisbruget opstå
gennem et forsøg på selvmedicinering (f.eks. dæmper alkohol angstanfald),
eller
misbruget kan have bidraget til de psykiske lidelser (f.eks. på grund af
skader
på centralnervesystemet). Det er således meget svært at skille
substansmisbrug
og psykiske lidelser fra hinanden, når man vil måle »effekten« i form af en
forhøjet risiko for børnene. Netop derfor finder forslagsstillerne, at det
giver mening med en tilsvarende indsats for begge forældregrupper.
Det er vanskeligt at afgøre, om den sociale arv og andre
risikomønstre for børn af psykisk syge og substansmisbrugere afspejler en
indlært adfærd, en reaktion på miljømæssige belastninger eller genetisk
arvelige træk, eller om der er tale om en kombination af alle tre faktorer.
Dette bør imidlertid ikke være en undskyldning for ikke at gribe ind med
terapeutiske metoder. Forskningsresultater viser nemlig, at terapeutiske
metoder
også kan være virksomme over for rent genetiske årsagsforhold.
Dette forslag vedrører en forebyggende terapeutisk indsats
for børn, hvor forældrenes sygdom og adfærd placerer dem i særlige
risikogrupper. Forslaget vedrører altså ikke de børn, som har udviklet
behandlingskrævende børne/ungdomspsykiatriske problemer, og som allerede i
dag
behandles på eller henvises til de lokale børne- og ungdomspsykiatriske
afdelinger.
Både internationale og nationale erfaringer viser, at jo
tidligere tilbuddet gives (inden problemerne er blevet for store), jo større
chance er der for at bryde det uheldige mønster. Derfor finder
forslagsstillerne, at der er behov for systematisk at træde til med
terapeutisk
bistand i form af samtaler og eventuel gruppeterapi, allerede første gang
forældrene indlægges til behandling for et substansmisbrug eller en psykisk
lidelse.
Ved interview med børn af psykisk syge har børnene
efterlyst en kendt voksen at snakke med om moderens eller faderens sygdom og
mulighed for at lege og beskæftige sig med deres interesser for at »holde
tankerne væk« fra moderens eller faderens sygdom. Og de er nysgerrige og
positive, når de direkte bliver spurgt, om de kunne tænke sig at tale med
andre
børn, der også har psykisk syge forældre. Børnene fortæller også, at ingen
har
oplyst dem om forældrenes psykiske sygdom, og at de både behøver og ønsker
mere
viden herom.
Der har i Danmark været flere projekter, der har oprettet
børne og unge-grupper for børn af psykisk syge, bl.a. i Vejle og Århus Amter.
Samtlige projekter kan rapportere om en positiv effekt. For alle er det dog
et
problem, at mange forældre er tilbageholdende og ængstelige for at lade
børnene
deltage. Et opsporende arbejde og et samarbejde med de lokale psykiatriske
afdelinger er en fordel. Familiesamtaler med de indlagte forældre og deres
børn
har vist sig at være en velegnet metode, men den kræver en særlig ekspertise.
Erfaringerne peger på, at samtalerne skal ske med udgangspunkt i psykiatrien.
Der har løbende været adskillige privatfinansierede
projekter og forsøg inden for området. Senest har Psykiatrifonden iværksat et
børneprojekt, som bl.a. omfatter børnevenlige rum på psykiatriske afdelinger,
samtalegrupper m.m. Disse tiltag hilses velkommen. Problemet med disse tiltag
er imidlertid, at der fokuseres på en smallere målgruppe, at der ikke
eksisterer samme garanti for kontinuitet, og at f.eks. de kommunale
handlemuligheder ikke kan inddrages.
Et helhedssyn på disse belastede familier kræver
specialviden fra flere faggruppers side: psykiatri, psykologi,
behandlingscentre og socialvæsen. At kombinere denne viden til glæde for hele
familien kræver samarbejdsstrukturer, der sjældent er til rådighed i dag.
Dilemmaet er – groft sagt – at de psykiatriske institutioner og
behandlingscentrene for substansmisbrug har behandlingsmulighederne, mens
socialforvaltningerne har handlemulighederne. Det tværsektorielle samarbejde
har vist sig ikke at fungere tilfredsstillende. Socialforvaltningernes
begrænsede indsigt i psykiatri og børnepsykiatri, de psykiatriske afdelingers
og distriktscentrenes begrænsede indsigt i familie- og børneorienteret
behandling og de relativt få og ofte noget isolerede børne- og
ungdomspsykiatriske afdelinger nødvendiggør en tværfaglig indsats, hvis det
skal lykkes at samordne et så kompliceret felt til en fælles indsats.
Det er afgørende, at tilbuddet om støtte kan accepteres af
forældrene, og at der kan opbygges et tillidsfuldt samarbejde både om
behandlingen af forældrenes psykiske sygdom, om forældre-børn-forholdet og om
eventuelle sociale hjælpeforanstaltninger. Det er afgørende for
troværdigheden
af indsatsen, at det faktisk er muligt at etablere de relevante
hjælpeforanstaltninger (f.eks. professionelle dagplejemødre, støttepædagoger
i
daginstitutionerne, hjemmehjælp, aflastningsfamilie, professionelle
plejeforældre, økonomisk støtte til løsning af familiernes evt. sociale og
arbejds/uddannelsesmæssige problemer). Dette tydeliggør nødvendigheden af, at
socialforvaltningernes handlemuligheder inddrages, selv om dette
beslutningsforslag
fokuserer på de psykiatriske institutioner og behandlingscentrene for
substansmisbrugere.
En dansk registerbaseret undersøgelse af to fødselsårgange
(1966 og 1973) har vist, at 7,8 pct. af børnene havde oplevet, at en af
forældrene eller begge forældre (hvilket dog er sjældent) havde været indlagt
på en psykiatrisk afdeling. Ca. 25 pct. af alle patienter på en psykiatrisk
afdeling har børn mellem 0 og 18 år, og en screening på godt halvdelen af de
distriktspsykiatriske centre af det samlede antal patientforældre viste, at
62
pct. af de 0-18-årige børn boede hos den psykisk syge mor eller far.
Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år fødes 50 børn af
narkomaner. Ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelse »Risikofaktorer
i
barndommen« (1999) har 2,9 pct. af en fødselsårgang en far og 1,7 pct. en
mor,
der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse. Dertil kommer, at 0,2
pct. af en årgang har en mor og 0,15 pct. har en far, der har været indlagt
med
en narkotikarelateret lidelse. I alt oplever 4,9 pct. af en fødselsårgang
således, at en forælder indlægges for substansmisbrug.
Omfanget af denne gruppe af børn er ikke opgjort samlet, og
ovenstående tal kan ikke give noget endeligt billede, da der må formodes at
være et vist sammenfald mellem de forskellige grupper. Tallene afslører
heller
ikke, at der er forskel på, hvor store forældrenes problemer er, eller hvor
megen bistand de forskellige børn behøver. Tallene afslører imidlertid, at
der
er tale om et reelt og omfattende problem, som kræver handling.
I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2004 er der
afsat 20 mio. kr. til en styrket tværfaglig indsats over for børn af
misbrugere
og sindslidende. Disse midler skal dels finansiere identifikationen af de
patienter, som er forældre, hos alle landets behandlende myndigheder, dels
sikre, at bl.a. samtalegrupper for børn af misbrugere og sindslidende
udbredes,
så der findes tilbud over hele landet. Forslaget er således en opfølgning på
de
netop afsluttede satspuljeforhandlinger for 2004.
Forslagsstillerne foreslår, at der afsættes yderligere 80
mio. kr. til ordningen, og at det efterfølgende evalueres, om de afsatte
midler
svarer til opgavens omfang.
Skriftlig fremsættelse
Margrethe Vestager
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om støtte til børn af forældre, der er under behandling
for alvorlige psykiske lidelser eller misbrug af alkohol, narkotika eller
lignende .
(Beslutningsforslag nr. B 81).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Nr. 457, januar 2009 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. januar 1980
- Nr. 457, januar 2009 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Etablering af opholds- og behandlingssteder Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. januar 1980
- 1995 BR 8 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1995-96 NR 8 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. oktober 1996
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1385 af 14. maj 2024 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet EU-lovgivning · 14. maj 2024
- Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier Retsinformation · 2. juli 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Retsinformation · 13. november 2009