Forslag til folketingsbeslutning om en ny procedure i afgørelser om tvangsfjernelse af børn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. november 2003 af
Margrethe Vestager (RV),
Marianne Jelved (RV) og Anders Samuelsen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ny procedure i afgørelser om tvangsfjernelse af børn
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en analyse af forskellige
modeller, der kan sikre faglighed, retssikkerhed, ensartethed og økonomisk
uafhængighed i sager om tvangsfjernelse af børn. Analysen skal munde ud i et
konkret forslag til en ny procedure for gennemførelse af tvangsfjernelser.
Analysen samt forslaget skal være Folketinget i hænde senest
den 1. marts 2004.
Bemærkninger til forslaget
Kommunerne gør generelt en stor indsats for at løfte den
tunge opgave med anbringelser af børn. Men hidtidige undersøgelser
(Socialforskningsinstituttet (SFI) 97:6, 98:15, 02:10 og 02:13) peger
desværre
på, at der er for stor vilkårlighed og for lidt faglighed i behandlingen af
sagerne, hvilket blandt andet giver sig udslag i store forskelle i antallet
af
tvangsfjernelser i kommunerne.
De store forskelle er problematiske ud fra både hensynet
til de berørte børns bedste og hensynet til forældrenes retssikkerhed.
Forslagsstillerne finder, at der er grundlæggende problemer
ved proceduren i forbindelse med afgørelser om tvangsfjernelse af børn. Den
nuværende ordning, hvor kommunernes børn og unge-udvalg er første
beslutningsinstans, tilgodeser ikke barnets behov og de implicerede familiers
retssikkerhed på betryggende vis, fordi der er en risiko for sammenblanding
af
hensynet til barnets tarv og hensynet til den enkelte kommunes økonomi.
Forslagsstillerne er bekymrede over, at kommunerne i for
Læs alt
høj grad prioriterer egne økonomiske hensyn og ikke barnets behov, når der
træffes beslutning om tvangsfjernelse. Forslagsstillerne mener også, at det
er
problematisk, at børn og unge-udvalgene i mange kommuner har for få sager til
at opbygge tilstrækkelig ekspertise og erfaring.
Der er brug for en reform af proceduren i afgørelser om
tvangsfjernelse af børn med følgende sigtelinjer:
–
Barnets tarv skal
altid have højeste prioritet. Kommunernes økonomiske hensyn må og skal derfor
altid underordnes hensynet til barnet.
–
Sagsbehandling og
afgørelser skal i højere grad basere sig på faglighed og retssikkerhed.
Proceduren skal sikre, at forældrene har tillid til, at afgørelsen er fair og
saglig.
–
Der skal være
ensartethed, således at man sikrer sig, at sagerne behandles ens.
–
Det bør sikres, at
afgørelserne om tvangsfjernelser hurtigere prøves af domstolene end efter det
nuværende system, hvor der går mellem ½ og 1 år, inden landsretterne træffer
afgørelse i en tvangsfjernelsessag.
–
Der er behov for en
grundig vurdering af, om den sammenblanding af den dømmende og den udøvende
myndighed, der eksisterer i børn og unge-udvalgene, fordi en dommer er
medlem,
er hensigtsmæssig.
Det skal understreges, at forslaget ikke indebærer
stillingtagen til, om der bør foretages flere tvangsanbringelser i fremtiden,
men alene, at det er saglige hensyn til barnets tarv og ikke f.eks.
økonomiske
hensyn, der skal bestemme antallet af anbringelser.
Anbringelsesområdet er komplekst, og forslagsstillerne ser
frem til en grundig analyse af forskellige modeller. Forslagsstillerne vil
imidlertid pege på to mulige modeller, som en analyse bør behandle, og hvor
den
sidste er forslagsstillernes foretrukne:
Model 1
Børn og unge-udvalgene afskaffes eller ændres således, at
en dommer ikke skal medvirke. Dommeren vil eventuelt kunne erstattes af en af
socialministeren (eller amtet ) beskikket person. Kommunernes (børn og
unge-udvalgenes) beslutninger om tvangsfjernelse kan af forældrene inden 4
uger
indbringes til prøvelse i den lokale byret. Ved byretten skal bevisførelse
(herunder eventuelle vidneforklaringer fra bedsteforældre) kunne finde sted.
Byretternes afgørelser kan ankes til landsretterne. Ved den retlige
behandling
kan sagkyndige lægdommere medvirke.
Model 2:
Kommunernes (børn og unge-udvalgenes) foreløbige afgørelser
skal af kommunen inden for en meget kort frist (f.eks. på 1 uge) indbringes
for
et landsdækkende, uafhængigt nævn. Nævnet træffer den endelige afgørelse, som
kan indbringes for domstolene efter de under model 1 omtalte regler. Der bør
fastsættes en kortere frist for nævnet til at træffe sin afgørelse. Nævnet
bør
ikke have en dommer som formand, men formanden kan være en jurist, der
opfylder
retsplejelovens betingelser for at blive udnævnt til landsdommer. Man kunne
lade Advokatrådet udpege et medlem, og de øvrige medlemmer kunne være en
børnepsykolog, en børnepsykiater og en person, der repræsenterer en
forældreorganisation.
Efter begge forslag bortfalder Den Sociale Ankestyrelses
kompetence på dette område. Ligeledes gælder det for begge modeller, at
kommunernes betaling fastholdes, således at kommunerne fortsat har en
tilskyndelse til at forebygge tvangsfjernelser fra familier, hvor barnets
tarv
er truet.
Den hidtidige debat
Socialministeren har peget på, at Den Sociale Ankestyrelse
i dag »kan tage en sag op af egen drift og pålægge en kommune at gennemføre
nødvendige tiltag over for et barn, der har behov for støtte, hvis en kommune
undlader dette«. Socialministeren finder således, at der allerede er »en
økonomisk uafhængig instans, der kan tage stilling til tvangsfjernelser,
samtidig med at kommunernes betaling fastholdes« (Se svar på spørgsmål S
4535,
2002-2003, stillet af Margrethe Vestager (RV)).
Forslagsstillerne mener imidlertid ikke, at Den Sociale
Ankestyrelses nuværende rolle løser de beskrevne problemer. Det er afgørende,
at det ikke kun er i udvalgte tilfælde, der er sikkerhed for, at det er
barnets
tarv, som er udslaggivende for afgørelserne. Uafhængigheden og fagligheden
skal
være sikret fra første færd. Forkerte afgørelser har alvorlige og måske endda
uoprettelige konsekvenser for forældre og børn, og det er essentielt, at der
handles hurtigt. Hertil er det afgørende for forslagsstillerne, at der typisk
er tale om »svage« forældre, som ikke har ressourcer til at anke afgørelser,
som de er uenige i. Derfor må der stilles skærpede krav til kvaliteten i
afgørelserne.
Med hensyn til økonomien mener forslagsstillerne ikke, at
de anførte modeller vil medføre betydelige stigninger i de offentlige
driftsudgifter, da forslaget ikke indebærer nye opgaver, men en ny
organisering
af opgaveløsningen. Staten må dog påregne en mindre engangsudgift i
forbindelse
med den fysiske etablering af et eventuelt uafhængigt nævn og eventuelle
regionale centre.
Det skal understreges, at forslagsstillerne er bevidste om,
at en større uafhængighed og større retssikkerhed i afgørelser om
tvangsanbringelser ikke løser alle problemer på anbringelsesområdet. Det
forberedende arbejde vil fortsat ligge i kommunerne, og her kan specielt de
små
kommuner fortsat have problemer med at opretholde tilstrækkelig ekspertise.
Men
en uafhængig instans vil kunne sikre en større ensartethed i afgørelserne,
kunne opsamle erfaringer og kunne give kommunernes sagsbehandlere langt bedre
mod- og medspil end de nuværende kommunale børn og unge-udvalg.
Forslagsstillerne håber på Folketingets velvillige
behandling.
Skriftlig fremsættelse
Margrethe Vestager
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en ny procedure i afgørelser om tvangsfjernelse af
børn .
(Beslutningsforslag nr. B 77).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om støtte til børn af forældre, der er under behandling for alvorlige psykiske lidelser eller misbrug af alkohol, narkotika eller lignende Retsinformation · 2. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdomsydelser Retsinformation · 19. december 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om en barselfond Retsinformation · 31. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne loftet over kontanthjælpen Retsinformation · 5. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af godtgørelsen til gravide kvinder og lønmodtagere på barselorlov, som afskediges uberettiget Retsinformation · 11. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et grundlovskonvent Retsinformation · 27. januar 2004