Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af dobbeltmandater som borgmester og folketingsmedlem eller medlem af Europa-Parlamentet)

2003/1 LSF 45Lovforslag som fremsatFolketinget4. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. november 2003 af

Klaus Hækkerup (S), Thomas Adelskov (S),

Inger Bierbaum (S),

Carsten Bo Jensen (S), Karen J. Klint (S),

Jørn Pedersen (S),

Ole Stavad (S) og Arne Toft (S)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

(Afskaffelse af dobbeltmandater som borgmester og

folketingsmedlem eller medlem af

Europa-Parlamentet)

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

629 af 29. juni 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 381 af 28. maj 2003

om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 6, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet kan ikke

samtidig være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. §

64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter

reglerne

i § 64 a.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Læs alt

Et lignende lovforslag, L 90, blev fremsat i folketingsåret

2002-03 (se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 2345-2358 og

tillæg

A side 2027-2029).

Der er i den kommunale styrelseslov tillagt borgmesteren

store kompetencer og beføjelser samt pålagt vedkommende en række pligter, der

forudsætter daglig virksomhed i kommunen.

Borgmesteren forbereder, indkalder og leder således

kommunalbestyrelsens møder, jf. den kommunale styrelseslovs § 30.

Borgmesteren

sørger i den forbindelse for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden

kommunalbestyrelsens møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det

fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen,

så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mødet,

jf. den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4.

Endvidere kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne

afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller sager, som ikke giver

anledning

til tvivl, jf. den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 1.

Borgmesteren er den øverste daglige leder af den kommunale

administration. Borgmesteren fordeler sagerne til de pågældende udvalg og

drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen,

forelægges denne med eventuelle erklæringer, ligesom borgmesteren påser

sagernes ekspedition og om fornødent udfærdiger forskrifter herfor, jf. den

kommunale styrelseslovs § 31, stk. 3.

Borgmesteren er endvidere formand for økonomiudvalget, jf.

den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 1.

Borgmesteren har desuden en række koordinerende funktioner

i kommunestyret, herunder med hensyn til udvalgenes virksomhed, jf. den

kommunale styrelseslovs § 22, stk. 2, og § 31 a, stk. 1 og 2, ligesom

borgmesteren i medfør af den kommunale styrelseslovs § 31 a, stk. 3, kan

standse behandlingen i en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved

skriftligt at pålægge udvalget at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen

uden

unødigt ophold.

Derudover er det borgmesterens pligt at sørge for at sikre

ekspeditionen og udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne

beslutninger. Borgmesteren er – med de begrænsninger, der følger af

lovgivningen – i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens

beslutninger,

jf. den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1.

Endelig har borgmesteren, i modsætning til menige medlemmer

af kommunalbestyrelsen omfattet af § 16 b, stk. 1, i den kommunale

styrelseslov, ikke ret til fravær fra arbejdet efter stk. 1, jf. § 16 b, stk.

2.

Endvidere er der tillagt borgmesteren et vederlag, der

tager udgangspunkt i, at borgmesteren udøver en arbejdsindsats svarende til

et

fuldtidsjob.

Reglerne for vederlæggelse af borgmestre er hjemlet i lov

om kommunernes styrelses § 34, stk. 1, der overlader kompetencen til

lønfastsættelsen til indenrigs- og sundhedsministeren. Indenrigs- og

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om vederlag,

diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv hjemler de nærmere

regler om vederlagsfastsættelse for borgmestre. Borgmestre aflønnes med et

årligt beløb på mellem 451.023 kr. og 771.384 kr. inklusive eventuelt tillæg,

alt afhængigt af, hvilket løntrin borgmesteren befinder sig på, hvilket igen

afhænger af kommunens indbyggertal.

Borgmestrenes vederlæggelse afspejler således

arbejdsbyrdens omfang og karakter og står mål med tilsvarende job i samfundet

i

øvrigt. Det ikke eksisterende forbud mod dobbeltmandater kan således ikke

begrundes i ringe vederlæggelse af borgmesteren.

Rådmænd og borgmestre i København er, som det er tilfældet

med borgmestre i al almindelighed, tillagt store kompetencer og beføjelser

samt

pålagt en række pligter, der ligeledes forudsætter daglig virksomhed i

kommunen.

Disse er forpligtede til at sørge for, at de af

borgmesteren fordelte sager bliver ekspederet, og kan om fornødent udfærdige

forskrifter herfor, jf. § 31, stk. 3, 3. pkt., og § 64 a, stk. 2, 1. pkt., i

den

kommunale styrelseslov. De er desuden forpligtede til at sørge for, at ingen

udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, jf. § 31,

stk.

3, 4. pkt., og § 64 a, stk. 2, 1. pkt.

Denne kommunale styreform afviger fra det traditionelle

udvalgsstyre ved, at formændene for de stående udvalg tager del i den

administrative ledelse. Delingen af denne ledelse foretages således, at

udvalgsformændene hver for sig leder den del af administrationen, der udfører

opgaver, som hører under vedkommende stående udvalg, mens borgmesteren som

udgangspunkt, jf. § 64 a, stk.1, 2. pkt., leder den del af den kommunale

administration, der udfører opgaver, som ikke hører under et af de stående

udvalg.

I de kommuner, der vælger at indføre et styre efter disse

regler, må hvervet som udvalgsformand på grund af den administrative

ledelsesfunktion betragtes ikke blot som et deltidshverv, men som et

fuldtidshverv.

Endelig har rådmænd (som p.t. findes i Århus) og

udvalgsformænd i kommuner med mellemstyreformer (som p.t. findes i Odense og

Aalborg) og borgmestre i København, i modsætning til menige medlemmer af

kommunalbestyrelsen omfattet af § 16 b, stk. 1, i den kommunale styrelseslov,

ikke ret til fravær fra arbejdet efter stk. 1, jf. § 16 b, stk. 2.

På linje med borgmestre bliver også magistratsmedlemmer og

visse udvalgsformænd i København vederlagt med beløb, der modsvarer et

vellønnet fuldtidsarbejde. Indenrigsministeren besidder kompetencen til

lønfastsættelsen, jf. § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Magistratsmedlemmerne

og udvalgsformændene i København aflønnes således med et årligt vederlag på

mellem 451.023 kr. og 610.977 kr., alt afhængigt af, hvilket løntrin de

befinder sig på.

På samme måde som borgmestre og rådmænd er også medlemmer

af Folketinget tillagt store kompetencer og beføjelser samt ufravigelige

pligter, jf. grundlovens bestemmelser.

Medlemmer af Folketinget er først og fremmest forpligtede

til at overholde grundlovens bestemmelser, hvilket fordrer indsigt i denne og

vedvarende overvejelser om grundlovsmæssigheden i forbindelse med de daglige

gerninger i embedets virke fra medlemmernes side.

Endvidere tilfalder der medlemmerne en række kompetencer,

jf. grundloven og bestemmelserne i lov om valg til Folketinget, som

medlemmerne

i det daglige virke har ret til at gøre brug af.

Reglerne for vederlæggelse af folketingsmedlemmer er

hjemlet i folketingsvalglovens § 108. Grundvederlaget svarer til

lønvederlaget

for statstjenestemænd på skalatrin 51 og udgør 503.954 kr.

Folketingsmedlemmernes vederlæggelse ligger på linje med

borgmestrenes og må derfor fuldt ud betegnes som egnet til opretholdelse af

en

almindelig levestandard. Den nuværende retstilstand på området – det vil

sige,

at dobbeltmandater er tilladt – kan derfor heller ikke begrundes i ringe

vederlæggelse af folketingsmedlemmer.

Det bemærkes endvidere, at Europa-Parlamentet den 12. juni

2002 vedtog en revision af akten om direkte valg af repræsentanter til

Europa-Parlamentet, hvori der tilføres et forbud mod dobbeltmandater i form

af

medlemskab af Europa-Parlamentet og et nationalt parlament gældende fra 2004.

I

Rådets forslag (8964/02 PE 49 INST 54 artikel 6 b) til Europa-Parlamentet

hedder det således, at et medlemskab af et nationalt parlament er uforeneligt

med et sideløbende medlemskab af Europa-Parlamentet fra valget i 2004. Den

formelle vedtagelse i Rådet blev foretaget den 25. juni 2002. Der henvises

også

til Rådets afgørelse af 25. juni og af 23. september 2002 om ændring af akt

om

almindelige, direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, knyttet

til

afgørelse 76/787/ EKSF, EØF, Euratom (2002/772/EF, Euratom). Tilbage er kun

ratifikationen i det danske Folketing, hvor regeringen har fremsat lovforslag

herom i forbindelse med en ændring af valgloven, jf. L 21 i

folketingssamlingen

2003-04.

Såfremt nærværende lovforslag og akten om direkte valg af

repræsentanter til Europa-Parlamentet vedtages, vil danske folkevalgte

politikere ikke længere kunne besidde mere end én fuldtidsstilling inden for

det politiske system.

Endvidere er det ud fra en etisk betragtning ikke rimeligt,

at politikere valgt til fuldtidsstillinger som borgmestre henholdsvis

folketingsmedlemmer besidder mere end én fuldtidsstilling inden for det

politiske system i Danmark. Det må forventes af en valgt politiker, at denne

drager tilstrækkelig omsorg for sit daglige fuldtidsarbejde, der aflønnes som

sådant, hvilket i borgmestres og folketingsmedlemmers tilfælde ikke er

foreneligt med bestridelsen af flere fuldtidsstillinger.

Vælgerne kan med rette forvente, at deres valgte

repræsentanter tager sig den fornødne tid til at udføre de af deres mandat

udspringende beføjelser og pligter. Opgaverne for folketingsmedlemmer og

borgmestre er hver især af et sådant omfang, at man ikke på samme tid kan

varetage vælgernes interesser i begge stillinger på tilfredsstillende vis.

Med en foreslået ikrafttræden den 1. januar 2006 er det

tilsigtet, at loven først får virkning fra den kommende kommunale valgperiode

og dermed ikke berører de i dag valgte borgmestre m.fl.

Skriftlig fremsættelse

Klaus Hækkerup

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om kommunernes styrelse. (Afskaffelse af dobbeltmandater som

borgmester og folketingsmedlem eller medlem af Europa-Parlamentet).

(Lovforslag nr. L 45).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6

Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit

konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget

afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalebestyrelse har truffet

afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at

modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har

været medlem af kommunalbestyrelsen, eller, hvis flere har været medlem lige

længe, af det ældste af disse.

Stk. 2.

På det

konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand blandt sine

medlemmer efter reglerne i § 24, stk. 1. Valget ledes af det medlem, der har

indkaldt til mødet.

Stk. 3.

Ingen, der er

ansat i kommunen, kan være formand for kommunalbestyrelsen. Endvidere kan

amtsrådets formand ikke samtidig være formand for en anden

kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et

stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.

§ 1

1.

I

§ 6, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet kan

ikke samtidig være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten,

jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter

reglerne i § 64 a.«

Lignende dokumenter