Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af dobbeltmandater som borgmester og folketingsmedlem eller medlem af Europa-Parlamentet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. november 2003 af
Klaus Hækkerup (S), Thomas Adelskov (S),
Inger Bierbaum (S),
Carsten Bo Jensen (S), Karen J. Klint (S),
Jørn Pedersen (S),
Ole Stavad (S) og Arne Toft (S)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse
(Afskaffelse af dobbeltmandater som borgmester og
folketingsmedlem eller medlem af
Europa-Parlamentet)
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
629 af 29. juni 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 381 af 28. maj 2003
om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 6, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet kan ikke
samtidig være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. §
64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter
reglerne
i § 64 a.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Læs alt
Et lignende lovforslag, L 90, blev fremsat i folketingsåret
2002-03 (se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 2345-2358 og
tillæg
A side 2027-2029).
Der er i den kommunale styrelseslov tillagt borgmesteren
store kompetencer og beføjelser samt pålagt vedkommende en række pligter, der
forudsætter daglig virksomhed i kommunen.
Borgmesteren forbereder, indkalder og leder således
kommunalbestyrelsens møder, jf. den kommunale styrelseslovs § 30.
Borgmesteren
sørger i den forbindelse for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden
kommunalbestyrelsens møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det
fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen,
så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mødet,
jf. den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4.
Endvidere kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne
afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller sager, som ikke giver
anledning
til tvivl, jf. den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 1.
Borgmesteren er den øverste daglige leder af den kommunale
administration. Borgmesteren fordeler sagerne til de pågældende udvalg og
drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen,
forelægges denne med eventuelle erklæringer, ligesom borgmesteren påser
sagernes ekspedition og om fornødent udfærdiger forskrifter herfor, jf. den
kommunale styrelseslovs § 31, stk. 3.
Borgmesteren er endvidere formand for økonomiudvalget, jf.
den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 1.
Borgmesteren har desuden en række koordinerende funktioner
i kommunestyret, herunder med hensyn til udvalgenes virksomhed, jf. den
kommunale styrelseslovs § 22, stk. 2, og § 31 a, stk. 1 og 2, ligesom
borgmesteren i medfør af den kommunale styrelseslovs § 31 a, stk. 3, kan
standse behandlingen i en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved
skriftligt at pålægge udvalget at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen
uden
unødigt ophold.
Derudover er det borgmesterens pligt at sørge for at sikre
ekspeditionen og udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne
beslutninger. Borgmesteren er – med de begrænsninger, der følger af
lovgivningen – i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens
beslutninger,
jf. den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1.
Endelig har borgmesteren, i modsætning til menige medlemmer
af kommunalbestyrelsen omfattet af § 16 b, stk. 1, i den kommunale
styrelseslov, ikke ret til fravær fra arbejdet efter stk. 1, jf. § 16 b, stk.
2.
Endvidere er der tillagt borgmesteren et vederlag, der
tager udgangspunkt i, at borgmesteren udøver en arbejdsindsats svarende til
et
fuldtidsjob.
Reglerne for vederlæggelse af borgmestre er hjemlet i lov
om kommunernes styrelses § 34, stk. 1, der overlader kompetencen til
lønfastsættelsen til indenrigs- og sundhedsministeren. Indenrigs- og
Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om vederlag,
diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv hjemler de nærmere
regler om vederlagsfastsættelse for borgmestre. Borgmestre aflønnes med et
årligt beløb på mellem 451.023 kr. og 771.384 kr. inklusive eventuelt tillæg,
alt afhængigt af, hvilket løntrin borgmesteren befinder sig på, hvilket igen
afhænger af kommunens indbyggertal.
Borgmestrenes vederlæggelse afspejler således
arbejdsbyrdens omfang og karakter og står mål med tilsvarende job i samfundet
i
øvrigt. Det ikke eksisterende forbud mod dobbeltmandater kan således ikke
begrundes i ringe vederlæggelse af borgmesteren.
Rådmænd og borgmestre i København er, som det er tilfældet
med borgmestre i al almindelighed, tillagt store kompetencer og beføjelser
samt
pålagt en række pligter, der ligeledes forudsætter daglig virksomhed i
kommunen.
Disse er forpligtede til at sørge for, at de af
borgmesteren fordelte sager bliver ekspederet, og kan om fornødent udfærdige
forskrifter herfor, jf. § 31, stk. 3, 3. pkt., og § 64 a, stk. 2, 1. pkt., i
den
kommunale styrelseslov. De er desuden forpligtede til at sørge for, at ingen
udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, jf. § 31,
stk.
3, 4. pkt., og § 64 a, stk. 2, 1. pkt.
Denne kommunale styreform afviger fra det traditionelle
udvalgsstyre ved, at formændene for de stående udvalg tager del i den
administrative ledelse. Delingen af denne ledelse foretages således, at
udvalgsformændene hver for sig leder den del af administrationen, der udfører
opgaver, som hører under vedkommende stående udvalg, mens borgmesteren som
udgangspunkt, jf. § 64 a, stk.1, 2. pkt., leder den del af den kommunale
administration, der udfører opgaver, som ikke hører under et af de stående
udvalg.
I de kommuner, der vælger at indføre et styre efter disse
regler, må hvervet som udvalgsformand på grund af den administrative
ledelsesfunktion betragtes ikke blot som et deltidshverv, men som et
fuldtidshverv.
Endelig har rådmænd (som p.t. findes i Århus) og
udvalgsformænd i kommuner med mellemstyreformer (som p.t. findes i Odense og
Aalborg) og borgmestre i København, i modsætning til menige medlemmer af
kommunalbestyrelsen omfattet af § 16 b, stk. 1, i den kommunale styrelseslov,
ikke ret til fravær fra arbejdet efter stk. 1, jf. § 16 b, stk. 2.
På linje med borgmestre bliver også magistratsmedlemmer og
visse udvalgsformænd i København vederlagt med beløb, der modsvarer et
vellønnet fuldtidsarbejde. Indenrigsministeren besidder kompetencen til
lønfastsættelsen, jf. § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Magistratsmedlemmerne
og udvalgsformændene i København aflønnes således med et årligt vederlag på
mellem 451.023 kr. og 610.977 kr., alt afhængigt af, hvilket løntrin de
befinder sig på.
På samme måde som borgmestre og rådmænd er også medlemmer
af Folketinget tillagt store kompetencer og beføjelser samt ufravigelige
pligter, jf. grundlovens bestemmelser.
Medlemmer af Folketinget er først og fremmest forpligtede
til at overholde grundlovens bestemmelser, hvilket fordrer indsigt i denne og
vedvarende overvejelser om grundlovsmæssigheden i forbindelse med de daglige
gerninger i embedets virke fra medlemmernes side.
Endvidere tilfalder der medlemmerne en række kompetencer,
jf. grundloven og bestemmelserne i lov om valg til Folketinget, som
medlemmerne
i det daglige virke har ret til at gøre brug af.
Reglerne for vederlæggelse af folketingsmedlemmer er
hjemlet i folketingsvalglovens § 108. Grundvederlaget svarer til
lønvederlaget
for statstjenestemænd på skalatrin 51 og udgør 503.954 kr.
Folketingsmedlemmernes vederlæggelse ligger på linje med
borgmestrenes og må derfor fuldt ud betegnes som egnet til opretholdelse af
en
almindelig levestandard. Den nuværende retstilstand på området – det vil
sige,
at dobbeltmandater er tilladt – kan derfor heller ikke begrundes i ringe
vederlæggelse af folketingsmedlemmer.
Det bemærkes endvidere, at Europa-Parlamentet den 12. juni
2002 vedtog en revision af akten om direkte valg af repræsentanter til
Europa-Parlamentet, hvori der tilføres et forbud mod dobbeltmandater i form
af
medlemskab af Europa-Parlamentet og et nationalt parlament gældende fra 2004.
I
Rådets forslag (8964/02 PE 49 INST 54 artikel 6 b) til Europa-Parlamentet
hedder det således, at et medlemskab af et nationalt parlament er uforeneligt
med et sideløbende medlemskab af Europa-Parlamentet fra valget i 2004. Den
formelle vedtagelse i Rådet blev foretaget den 25. juni 2002. Der henvises
også
til Rådets afgørelse af 25. juni og af 23. september 2002 om ændring af akt
om
almindelige, direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, knyttet
til
afgørelse 76/787/ EKSF, EØF, Euratom (2002/772/EF, Euratom). Tilbage er kun
ratifikationen i det danske Folketing, hvor regeringen har fremsat lovforslag
herom i forbindelse med en ændring af valgloven, jf. L 21 i
folketingssamlingen
2003-04.
Såfremt nærværende lovforslag og akten om direkte valg af
repræsentanter til Europa-Parlamentet vedtages, vil danske folkevalgte
politikere ikke længere kunne besidde mere end én fuldtidsstilling inden for
det politiske system.
Endvidere er det ud fra en etisk betragtning ikke rimeligt,
at politikere valgt til fuldtidsstillinger som borgmestre henholdsvis
folketingsmedlemmer besidder mere end én fuldtidsstilling inden for det
politiske system i Danmark. Det må forventes af en valgt politiker, at denne
drager tilstrækkelig omsorg for sit daglige fuldtidsarbejde, der aflønnes som
sådant, hvilket i borgmestres og folketingsmedlemmers tilfælde ikke er
foreneligt med bestridelsen af flere fuldtidsstillinger.
Vælgerne kan med rette forvente, at deres valgte
repræsentanter tager sig den fornødne tid til at udføre de af deres mandat
udspringende beføjelser og pligter. Opgaverne for folketingsmedlemmer og
borgmestre er hver især af et sådant omfang, at man ikke på samme tid kan
varetage vælgernes interesser i begge stillinger på tilfredsstillende vis.
Med en foreslået ikrafttræden den 1. januar 2006 er det
tilsigtet, at loven først får virkning fra den kommende kommunale valgperiode
og dermed ikke berører de i dag valgte borgmestre m.fl.
Skriftlig fremsættelse
Klaus Hækkerup
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af lov om kommunernes styrelse. (Afskaffelse af dobbeltmandater som
borgmester og folketingsmedlem eller medlem af Europa-Parlamentet).
(Lovforslag nr. L 45).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 6
Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit
konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget
afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalebestyrelse har truffet
afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at
modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har
været medlem af kommunalbestyrelsen, eller, hvis flere har været medlem lige
længe, af det ældste af disse.
Stk. 2.
På det
konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand blandt sine
medlemmer efter reglerne i § 24, stk. 1. Valget ledes af det medlem, der har
indkaldt til mødet.
Stk. 3.
Ingen, der er
ansat i kommunen, kan være formand for kommunalbestyrelsen. Endvidere kan
amtsrådets formand ikke samtidig være formand for en anden
kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et
stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.
§ 1
1.
I
§ 6, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet kan
ikke samtidig være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten,
jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter
reglerne i § 64 a.«
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af dobbeltmandater som medlem af kommunalbestyrelse eller regionsråd og medlem af Folketinget Retsinformation · 23. november 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en grundlovskommission Retsinformation · 13. november 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love (Forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.) Retsinformation · 26. maj 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Fritagelse af borgmester for kommunale hverv under visse undersøgelser) Retsinformation · 20. februar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, lov om valg til Folketinget, lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet og lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændringer som følge af udvidelsestraktaten og ændring af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, tilpasning af frister for optagelse på valglisten m.v.) Retsinformation · 6. januar 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre Retsinformation · 22. oktober 1998