Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. oktober 2003 af Søren Søndergaard (EL), Keld
Albrechtsen (EL), Line Barfod (EL)
og Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af
introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår
at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i
administrative forskrifter om ændring af lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven med henblik på en afskaffelse af de særlig lave satser for
starthjælp og introduktionsydelse. Ændringerne skal træde i kraft senest den
1.
juli 2004. Herefter skal introduktionsydelsen hæves til samme beløb som
kontanthjælpen, og alle skal have lige adgang til kontanthjælp uafhængigt af,
hvor længe de har været bosiddende i Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Med vedtagelsen af ændringerne i lov om aktiv socialpolitik
og integrationsloven den 31. maj 2002, jf. lovforslag nr. L 126 fra
folketingsåret 2001-02, 2. samling, lov nr. 361 af 6. juni 2002, indførtes de
særligt lave starthjælpssatser og en tilsvarende nedsættelse af
introduktionsydelsen. I det følgende vil samlebetegnelsen starthjælp blive
brugt, da der i alle tilfælde vil være tale om de samme satser.
I forbindelse med fremsættelsen og førstebehandlingen af
lovforslag nr. L 126 blev to præmisser gjort klare:
For det første fremgik det af bemærkningerne til
lovforslaget, at satserne skulle holdes på et niveau, som holder sig inden
for
Danmarks internationale forpligtelser: »Efter FN’s konvention om
økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder anerkender staterne blandt andet ethvert
Læs alt
menneskes ret til social tryghed (artikel 9) og ret til en tilstrækkelig
levefod (artikel 11).«
For det andet var det en målsætning med de lavere satser at
styrke flygtninges og indvandreres integration på arbejdsmarkedet. Venstres
ordfører, Flemming Oppfeldt, gik under førstebehandlingen af lovforslag nr. L
126 den 21. marts 2002 så langt som til at sige:
»Men dette forslag fungerer ikke, hvis ikke vi får dannet
det andet ben, nemlig den politik, der skal skabe uddannelses- og
jobåbninger.
Regeringen har netop fremlagt en række punkter, der inkluderer et ansvar for
arbejdsmarkedets parter.
Venstre forudsætter, at en sådan integrationspolitik kan
gennemføres for at få tusinder af indvandrere i beskæftigelse, og her vil
fremtidens indvandrere på introduktionsydelse og startløn få mulighed for at
tjene op til 28 kr. i timen, uden at der skal modregnes i ydelserne. Så man
kan
sige, at forslaget her er designet til at understøtte, at flere kommer i
aktiv
beskæftigelse frem for passiv forsørgelse. Selve systemet vil være designet
til
aktivitet fra dag et.
Det er målet for Venstre, at hovedparten kommer i arbejde
fra dag et, eventuelt med supplerende danskundervisning i forbindelse med
arbejdet. Det er målet for Venstre, at så mange som muligt så hurtigt som
muligt kommer i ordinært arbejde med en ordinær løn.« (Jf. Folketingstidende
2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 3951).
Hvad angår den førstnævnte præmis, kan der sættes et meget
stort spørgsmålstegn ved, om starthjælpen sikrer ethvert menneskes ret til
social tryghed og ret til en tilstrækkelig levefod.
Det såkaldte starthjælpsnetværk, som bl.a. har deltagelse
af repræsentanter for Institut for Menneskerettigheder,
Integrationsfaggruppen
i Dansk Socialrådgiverforening, Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination (DRC), Dansk Flygtningehjælp, Socialpolitisk Forening og
Mixeurope, har gennemført en interviewundersøgelse: »Undersøgelse af de
økonomiske konsekvenser for flygtninge, der lever af starthjælp«, som bl.a.
ser
på familiebudgetter for flygtninge, der lever af starthjælp. Undersøgelsens
resultater blev offentliggjort i maj 2003 (de nedenfor anførte tal i tabel 1
og
2 er fra 2. reviderede udgave fra september 2003), altså knap et år efter, at
lovgivningen var trådt i kraft. Undersøgelsen omfatter 27 interview foretaget
i
ugerne 13 og 14 i 2003 og omfatter i alt 43 voksne og 23 børn, som bor i 9
kommuner fordelt over det meste af landet. Som det ses af nedenstående tabel
1,
viser det sig, at starthjælpsmodtagere for alle familietyper har et
rådighedsbeløb, der ligger langt under det af Forbrugerinformation anbefalede
mindste rådighedsbeløb. Det kan tilføjes, at de her angivne tal fra
Forbrugerinformation er de såkaldte discountudgifter.
Tabel 1.
Rådighedsbeløb for
henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og nyankomne flygtninge på starthjælp
sammenlignet med Forbrugerinformations discountbudget
Enlig
over 25 år
Par uden børn
Par med
1 barn
Par med
2 børn
Par med
3 børn
Par med
4 børn
Mad og drikke
1.705
2.604
3.322
4.207
5.430
6148
Tøj og sko
259
396
669
934
1.223
1.496
Personlig hygiejne (1)
342
861
934
1.032
1.253
1.326
Dagligvarer (2)
273
261
338
423
485
485
Leg og fritid samt familiens fritidsaktiviteter (3)
1.946
2.711
2.947
3.471
3.985
4.257
I alt-budget
ifølge
Forbrugerinformation
4.525
6.833
8.210
10.067
12.376
13.712
Gennemsnitligt
rådighedsbeløb
for personer på kontanthjælp i kroner og som procentdel
af
Forbrugerinformations
discountbudget
3.655
81 %
8.236
121 %
11.142
136 %
12.123
120 %
11.532
93 %
13.043
95 %
Gennemsnitligt
rådighedsbeløb for
flygtninge på starthjælp i kroner og som procentdel af
Forbrugerinformations
discountbudget
2.543
56 %
4.381
64 %
5.844
71 %
6.892
68 %
7.398
60 %
10.063
73 %
(1) Personlig hygiejne dækker f.eks. toiletartikler, frisør,
tandeftersyn, men ikke egentlig tandbehandling, hovedpinepiller, men ikke
receptpligtig medicin.
(2) Dagligvarer dækker f.eks. rengøringsmidler, vaskemidler,
elpærer, batterier, kaffefiltre.
(3) Leg og fritid dækker f.eks. foreningskontingenter,
sport, biograf, bøger, musik og udgifter til telefonsamtaler.
Familiens fritidsaktiviteter dækker f.eks.
telefonabonnement, licens, avis, internet, gaver, ferie, husdyr
Til yderligere illustration af leveniveauet for familier på
starthjælp er der i undersøgelsen også angivet forskellen på rådighedsbeløb
for
familier på starthjælp og familier på kontanthjælp (Tabel 2). Også denne
sammenligning viser en forskel i rådighedsbeløb.
Tabel 2.
Sammenligning mellem
flygtninge på starthjælp og kontanthjælpsmodtagere. Bruttotakster og
rådighedsbeløb for forskellige familietyper.
Enlig over 25 år
Par uden børn
Par med
1 barn
Par med
2 børn
Par med
3 børn
Par med
4 børn
Bruttotaksterne for
kontanthjælpsmodtagere
8.172
100 %
16.344
100 %
21.718
100 %
21.718
100 %
21.718
100 %
21.718
100 %
Bruttotaksterne for
flygtninge på starthjælp i kroner og som procentdel af
taksten for kontanthjælpsmodtagere
5.266
64 %
8.732
53 %
9.824
45 %
10.916
50 %
10.916
50 %
10.916
50 %
Gennemsnitligt rådighedsbeløb for personer på
kontanthjælp (1)
3.655
100 %
8.236
100 %
11.142
100 %
12.123
100 %
11.532
100 %
13.043
100 %
Gennemsnitligt rådighedsbeløb for flygtninge på
starthjælp i kroner og som
procentdel af taksten for kontanthjælpsmodtagere
2.543
70 %
4.381
53 %
5.844
52 %
6.892
57 %
7.398
64 %
10.063
77 %
(1) Kontanthjælpen er beregnet ud fra et gennemsnitligt
skattefradrag på 2.966 kr. pr. måned og en trækprocent på 39 %. Der er
endvidere lavet vejledende beregning i alle budgetter for boligsikring og
daginstitutionsbetaling ud fra de nye regler.
Hvad angår den anden præmis for vedtagelsen af
starthjælpen, tyder intet på, at det er muligt for starthjælpsmodtagerne at
kompensere for de lave ydelser gennem ordinært arbejde. Der er endnu ikke
foretaget en officiel undersøgelse af, hvor mange starthjælpsmodtagere, der
er
kommet i ordinær beskæftigelse. Men Jyllands-Posten kunne den 31. juli 2003 i
artiklen »Integration: Jobplan for flygtninge slår fejl« offentliggøre
resultatet af en rundspørge til 191 af landets kommuner, hvoraf det fremgik,
at
kun 125 af 1.400 starthjælpsmodtagere havde fået ordinært arbejde. Det svarer
til knap 9 pct.
Derfor er det ikke uden grund, at landets borgmestre er
overvejende utilfredse med starthjælpen. F.eks. viser en undersøgelse
foretaget
af Politiken, som blev offentliggjort i artiklen »Borgmestre afviser
starthjælp« af 26. marts 2003, at
–
123 borgmestre siger,
at starthjælpen ikke fungerer efter hensigten i deres kommune,
–
81 borgmestre svarer,
at starthjælpen fungerer efter hensigten,
–
67 borgmestre har
ikke ønsket at svare på spørgsmålet.
Nu er statistik ikke det eneste bevis på, at starthjælpen
ikke fungerer ud fra de præmisser, regeringen og ordføreren for et af
regeringspartierne opstillede i forbindelse med lovforslagets vedtagelse.
Udsagn fra starthjælpsmodtagerne selv gør det endnu mere
tydeligt, at starthjælpen ikke giver mulighed for ordentlige leveforhold. Til
illustration nævnes her blot et enkelt eksempel, som er uddrag af et brev
sendt
til forslagsstillerne fra den iranske flygtning Mahnaz Haji Mirzaei (og som
her
citeres med hendes godkendelse): »Vi er politiske flygtninge fra Iran, hvor
vores liv var i fare. Vi kom ikke hertil gennem Tyskland om natten. Men
Danmark
kom og hentede os hertil og skal derfor behandle os ordentligt. Siden vi kom
til Danmark, har vores treårige søn tabt sig 4 kg, og jeg selv har tabt 10
kg,
selvom jeg er højgravid, fordi vi ikke har penge at købe mad for.«
Forslagsstillerne er alt i alt af den opfattelse, at
lovgivningen om starthjælp (og introduktionsydelse) har haft negative
effekter
på de berørte personers muligheder for et socialt liv og dermed for deres
muligheder for integration i samfundet og på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren sagde under førstebehandlingen af
lovforslag nr. L 126 den 21. marts 2002, jf. Folketingstidende 2001-02, 2.
samling, forhandlingerne side 3951: »Vi kan jo på et hvilket som helst
tidspunkt diskutere, om lovgivningen her i landet virker, og det gælder også
denne her lov.« Den oplagte konklusion må være, at loven ikke virker, og
derfor
må den laves om, med udgangspunkt i dette beslutningsforslag.
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard:
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af
introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau .
(Beslutningsforslag nr. B 31).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af kirke og stat Retsinformation · 30. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om borgeres ret til udbetaling af bod, hvis offentlige myndigheder bryder regler Retsinformation · 28. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pesticidrester i fødevarer Retsinformation · 28. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 25. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk gmo-moratorium Retsinformation · 10. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af tiltag til forebyggelse af vold og voldtægt Retsinformation · 2. december 2003