Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet

2003/1 BSF 21Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. oktober 2003 af

Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF),

Kamal Quereshi (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om børns rettigheder i samfundet

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for:

–

at børn og unge

inddrages og høres i beslutninger, der har betydning for dem,

–

at børn og unge får

kendskab til deres rettigheder,

–

at børn og unge får en

klagemulighed og et direkte tilgængeligt henvendelsessted.

Bemærkninger til forslaget

Indledende bemærkninger til

beslutningsforslaget

Forslaget er i en revideret form en delvis genfremsættelse

af beslutningsforslag nr. B 72 fra folketingsåret 2002-03, se

Folketingstidende, forhandlingerne side 6194 og till. A side 2938 og 2941.

Der er problemer med at sikre børns og unges rettigheder i

Danmark. Det fremgår f.eks. af Børnerådets høringssvar til Danmarks tredje

rapport til FN’s Børnekomité, hvor flere problemstillinger rejses.

Blandt andet

nævnes problemer med negativ social arv, svingende kvalitet i anbringelse af

børn uden for hjemmet, inkonsekvens i inddragelse af børn og mangel på

klagemuligheder for børn.

Langt de fleste voksne vil børnene det godt. Derfor vil det

være oplagt, at voksne i stedet for at træffe beslutninger på baggrund af

Læs alt

formodninger om børnenes interesser træffer beslutninger på baggrund af reel

viden om børnenes egne ønsker og deres oplevelse af problemer og behov. SF

mener ikke, det er givet, at voksne – på trods af deres gode intentioner

– ved

og skal beslutte, hvad der er til barnets bedste eller i barnets interesse.

Dette beslutningsforslag skal ses som et forsøg på at give børnene en stemme,

som voksne kan høre.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Forslaget om at pålægge regeringen at arbejde for, at børn

og unge inddrages i beslutninger, der har betydning for dem, skal sikre, at

børn og unge inddrages og høres i beslutninger (respekteres som

interessegruppe), der påvirker det offentlige rum, de færdes i, det være sig

skole, daginstitution, fritidsklub eller lokalområde, og dermed deres hverdag

uden for hjemmet. Dette er ikke det samme, som at børnene skal bestemme alt,

men børnenes viden og meninger bør indgå i beslutningsgrundlaget på lige fod

med andre interesser og hensyn. Børn og unge vil ofte have en tættere

tilknytning til lokalområdet end voksne, idet de færdes der mere. Derfor

besidder børn og unge nogle erfaringer og oplevelser, der er værd at inddrage

i

beslutningsprocessen angående tiltag i lokalområdet.

Demokrati er ikke en medfødt egenskab, men noget, der skal

læres. Derfor bør børn og unge inddrages i denne læringsproces og herved lære

de demokratiske spilleregler. Med øvelse og positive erfaringer med

demokratisk

virke vil de unge være bedre rustede til at håndtere og respektere disse

spilleregler, når de bliver myndige. Dette kan gøres på et utal af måder, og

alene i København findes flere gode eksempler på vellykket børnedeltagelse og

-inddragelse. Af de nyeste kan fremhæves Ungeråd Nordvest, der er for

kvarterets børn og unge (mellem 12 og 18 år), og som er opstået ved et bredt

samarbejde mellem institutioner i kvarteret. De unge er engagerede i

forskellige projekter og grupper, der arbejder for at gøre kvarteret til et

godt sted at være for børn og unge. Blandt andet arbejdes der med planlægning

af en fest, oprettelse af et værested og udgivelse af en avis.

På Amager findes ligeledes et ungeråd, der er opstået i et

samarbejde mellem ungdomsskolen og kvarterløft i Holmbladsgade. Her har de

unge

blandt andet arbejdet med at arrangere fester og andre kulturelle

arrangementer, hvilket har medført, at de unge har erhvervet sig kompetencer

med hensyn til planlægning og demokratiske processer. De unge har ligeledes

kunnet opleve den stolthed, det giver at arrangere noget, som andre kan have

glæde af.

I begge tilfælde gælder, at mange af deltagerne har været

unge med anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket er en gruppe, der ellers

ofte bliver opfattet som udenforstående, svag eller problematisk. Men

erfaringerne med ungeråd viser, at også denne gruppe kan og vil deltage, når

rammerne er rigtige.

Erfaringerne viser altså, at børnene gerne vil og kan

deltage og inddrages. Man skal dog være opmærksom på, at succesfuld

inddragelse, især af små og mindre børn, kræver metoder og arbejdsformer, som

børn kan benytte sig af. Der skal altså tænkes i nye demokratiske

deltagelsesformer som f.eks. fremtidsværksteder, temadage og formidling via

tegninger og plancher. Timelange møder, omfattende skriftlige arbejder og

lange

beslutningsgange er ikke velegnet, hvis hensigten er reel børneinddragelse. I

flere kommuner består børneråd af voksne, og børnepolitik udformes af voksne.

Dette mener SF er uhensigtsmæssigt, jf. ovenstående bemærkninger.

Forslaget sikrer, at børn og unge får kendskab til deres

rettigheder. Dette kan gøres ved at indføre børns rettigheder som en

tilbagevendende del af pensum i folkeskolen på alle klassetrin, hvilket

Børnerådet også anbefaler. Dette mener SF er yderst rimeligt, da Danmark via

artikel 42 i FN’s børnekonvention er forpligtet til »gennem passende og

aktive

forholdsregler at gøre principperne og bestemmelserne i konventionen

almindeligt bekendt for både voksne og børn«. SF vurderer, at dette tiltag

vil

have adskillige positive effekter. For det første vil børnene diskutere og

blive gjort opmærksomme på, at børn, både de selv og andre, er værdifulde

mennesker, som samfundet sætter pris på og respekterer. Som følge deraf kan

de

få en fornemmelse af at tilhøre et fællesskab, der respekterer dem, og som de

selv kan respektere. Dernæst kan det gøre børnene mere opmærksomme og

respekt-

og omsorgsfulde over for andre børn og deres problemer.

For børn i svære situationer kan opmærksomheden omkring

børns rettigheder måske også hjælpe dem til at søge hjælp eller sætte

grænser,

hvis de bliver krænket. At dette er relevant, kan ses af de desværre alt for

mange sager om seksuelle krænkelser af børn. I regeringens handleplan om

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn fra august 2003 refereres en

undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor gerningsmanden til

seksuelle overgreb på børn hyppigt var en ven eller kammerat (i ca. 40 pct.

af

tilfældene for både drenge og piger) eller et familiemedlem (i 11 pct. af

tilfældene). Undersøgelsen viste ligeledes en markant sammenhæng mellem

seksuelle overgreb, dårlig trivsel og utrygge opvækstvilkår. Som mulig

forebyggelse af overgreb nævner de unge selv, at det er vigtigt »at snakke

med

andre voksne om sine problemer med forældre«, og

at »børn allerede fra starten af skoletiden

bliver informeret om børns rettigheder, og hvordan man undgår seksuelle

overgreb og vold«. I rapporten refereres ligeledes en SFI-undersøgelse om

unge

krænkere. Et fællestræk ved de unge krænkere er blandt andet oplevelse af

omsorgssvigt, adfærdsforstyrrelser og store vanskeligheder ved at mestre

selvrefleksion. De unge krænkere påpeger selv, at forebyggelse af overgreb og

forhindring af gentagelser sikres ved, at nogle er opmærksomme på dem, og ved

let adgang til professionelle i nærmiljøet.

Dette taler for at indføre børnekonventionen i skolernes

pensum. Man kan f.eks. håbe, at dette vil gøre børnene opmærksomme på, at de

har ret til at sige nej og blive respekteret, og fremme gensidig respekt

børnene imellem.

Forslaget om at pålægge regeringen, at børn og unge får en

klagemulighed og et direkte tilgængeligt henvendelsessted, er et led i at

sikre

børns rettigheder. Børn og unge skal have en klagemulighed og et sted eller

en

person, hvortil børn kan henvende sig med ting og problemer, der gør deres

liv

svært, f.eks. mobning, omsorgssvigt, misbrug eller andre tilfælde, hvor deres

rettigheder krænkes. Denne instans kan især være vigtig for børn, hvis

forældre

eller andre nære voksne ikke vil eller kan påtage sig at beskytte barnet

og/eller måske endda selv er dem, der krænker barnets rettigheder eller er

årsag til barnets mistrivsel.

En mulighed kan være en børnetelefon, der betjenes af

professionelt uddannede voksne. Det vigtige er, at børnene ved, hvem de kan

kontakte, hvordan de skal gøre det, og at det ikke er for vanskeligt, samt at

den, de skal henvende sig til, ikke er en del af konflikten eller problemet.

Barnet kan således rådgives, børnerådgiveren kan tage en snak med andre

involverede parter, eller hjælpeforanstaltninger kan iværksættes, hvis barnet

ønsker det. Her kan børn eller unge, der selv eller hvis forældre har været

involveret i en offentlig myndighedsafgørelse, få hjælp til at genoptage

sager,

hvis forholdene ændrer sig eller barnet eller den unge mistrives med

afgørelsen

og dens følgevirkninger, f.eks. problemer med anbringelsesstedet eller

forældresamværets

forløb.

Børns Vilkår driver allerede en velfungerende landsdækkende

børnetelefon (Børnetelefonen

)

og har

netop indgået et samarbejde med Frederiksborg Amt om telefonen. Samarbejdet

indebærer blandt andet, at amtet har udpeget nogle af sine ansatte som

kontaktpersoner for Børns Vilkår. Kontaktpersonerne skal tage sig af den

videre

indsats for de børn fra Frederiksborg Amt, der har kontaktet Børnetelefonen,

og

som ønsker hjælp.

Socialministeren har på baggrund af Folketingets behandling

af beslutningsforslag nr. B 141 om en børneombudsmand, folketingsåret

2002-03,

iværksat en afdækning af børns individuelle klagemuligheder og børns kendskab

til disse klagemuligheder. I et svar til Folketingets Retsudvalg under

behandling af B 141 – bilag 3, folketingsåret 2002-03 – oplyser

ministeren, at

dette arbejde forventes afsluttet i løbet af november 2003.

Forslagsstillerne forventer, at resultaterne af

undersøgelsen vil indgå i regeringens videre arbejde med at give børn reelle

klagemuligheder.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet.

(Beslutningsforslag nr. B 21).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter