Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. oktober 2003 af
Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF),
Kamal Quereshi (SF) og Villy Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om børns rettigheder i samfundet
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for:
–
at børn og unge
inddrages og høres i beslutninger, der har betydning for dem,
–
at børn og unge får
kendskab til deres rettigheder,
–
at børn og unge får en
klagemulighed og et direkte tilgængeligt henvendelsessted.
Bemærkninger til forslaget
Indledende bemærkninger til
beslutningsforslaget
Forslaget er i en revideret form en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 72 fra folketingsåret 2002-03, se
Folketingstidende, forhandlingerne side 6194 og till. A side 2938 og 2941.
Der er problemer med at sikre børns og unges rettigheder i
Danmark. Det fremgår f.eks. af Børnerådets høringssvar til Danmarks tredje
rapport til FN’s Børnekomité, hvor flere problemstillinger rejses.
Blandt andet
nævnes problemer med negativ social arv, svingende kvalitet i anbringelse af
børn uden for hjemmet, inkonsekvens i inddragelse af børn og mangel på
klagemuligheder for børn.
Langt de fleste voksne vil børnene det godt. Derfor vil det
være oplagt, at voksne i stedet for at træffe beslutninger på baggrund af
Læs alt
formodninger om børnenes interesser træffer beslutninger på baggrund af reel
viden om børnenes egne ønsker og deres oplevelse af problemer og behov. SF
mener ikke, det er givet, at voksne – på trods af deres gode intentioner
– ved
og skal beslutte, hvad der er til barnets bedste eller i barnets interesse.
Dette beslutningsforslag skal ses som et forsøg på at give børnene en stemme,
som voksne kan høre.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Forslaget om at pålægge regeringen at arbejde for, at børn
og unge inddrages i beslutninger, der har betydning for dem, skal sikre, at
børn og unge inddrages og høres i beslutninger (respekteres som
interessegruppe), der påvirker det offentlige rum, de færdes i, det være sig
skole, daginstitution, fritidsklub eller lokalområde, og dermed deres hverdag
uden for hjemmet. Dette er ikke det samme, som at børnene skal bestemme alt,
men børnenes viden og meninger bør indgå i beslutningsgrundlaget på lige fod
med andre interesser og hensyn. Børn og unge vil ofte have en tættere
tilknytning til lokalområdet end voksne, idet de færdes der mere. Derfor
besidder børn og unge nogle erfaringer og oplevelser, der er værd at inddrage
i
beslutningsprocessen angående tiltag i lokalområdet.
Demokrati er ikke en medfødt egenskab, men noget, der skal
læres. Derfor bør børn og unge inddrages i denne læringsproces og herved lære
de demokratiske spilleregler. Med øvelse og positive erfaringer med
demokratisk
virke vil de unge være bedre rustede til at håndtere og respektere disse
spilleregler, når de bliver myndige. Dette kan gøres på et utal af måder, og
alene i København findes flere gode eksempler på vellykket børnedeltagelse og
-inddragelse. Af de nyeste kan fremhæves Ungeråd Nordvest, der er for
kvarterets børn og unge (mellem 12 og 18 år), og som er opstået ved et bredt
samarbejde mellem institutioner i kvarteret. De unge er engagerede i
forskellige projekter og grupper, der arbejder for at gøre kvarteret til et
godt sted at være for børn og unge. Blandt andet arbejdes der med planlægning
af en fest, oprettelse af et værested og udgivelse af en avis.
På Amager findes ligeledes et ungeråd, der er opstået i et
samarbejde mellem ungdomsskolen og kvarterløft i Holmbladsgade. Her har de
unge
blandt andet arbejdet med at arrangere fester og andre kulturelle
arrangementer, hvilket har medført, at de unge har erhvervet sig kompetencer
med hensyn til planlægning og demokratiske processer. De unge har ligeledes
kunnet opleve den stolthed, det giver at arrangere noget, som andre kan have
glæde af.
I begge tilfælde gælder, at mange af deltagerne har været
unge med anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket er en gruppe, der ellers
ofte bliver opfattet som udenforstående, svag eller problematisk. Men
erfaringerne med ungeråd viser, at også denne gruppe kan og vil deltage, når
rammerne er rigtige.
Erfaringerne viser altså, at børnene gerne vil og kan
deltage og inddrages. Man skal dog være opmærksom på, at succesfuld
inddragelse, især af små og mindre børn, kræver metoder og arbejdsformer, som
børn kan benytte sig af. Der skal altså tænkes i nye demokratiske
deltagelsesformer som f.eks. fremtidsværksteder, temadage og formidling via
tegninger og plancher. Timelange møder, omfattende skriftlige arbejder og
lange
beslutningsgange er ikke velegnet, hvis hensigten er reel børneinddragelse. I
flere kommuner består børneråd af voksne, og børnepolitik udformes af voksne.
Dette mener SF er uhensigtsmæssigt, jf. ovenstående bemærkninger.
Forslaget sikrer, at børn og unge får kendskab til deres
rettigheder. Dette kan gøres ved at indføre børns rettigheder som en
tilbagevendende del af pensum i folkeskolen på alle klassetrin, hvilket
Børnerådet også anbefaler. Dette mener SF er yderst rimeligt, da Danmark via
artikel 42 i FN’s børnekonvention er forpligtet til »gennem passende og
aktive
forholdsregler at gøre principperne og bestemmelserne i konventionen
almindeligt bekendt for både voksne og børn«. SF vurderer, at dette tiltag
vil
have adskillige positive effekter. For det første vil børnene diskutere og
blive gjort opmærksomme på, at børn, både de selv og andre, er værdifulde
mennesker, som samfundet sætter pris på og respekterer. Som følge deraf kan
de
få en fornemmelse af at tilhøre et fællesskab, der respekterer dem, og som de
selv kan respektere. Dernæst kan det gøre børnene mere opmærksomme og
respekt-
og omsorgsfulde over for andre børn og deres problemer.
For børn i svære situationer kan opmærksomheden omkring
børns rettigheder måske også hjælpe dem til at søge hjælp eller sætte
grænser,
hvis de bliver krænket. At dette er relevant, kan ses af de desværre alt for
mange sager om seksuelle krænkelser af børn. I regeringens handleplan om
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn fra august 2003 refereres en
undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor gerningsmanden til
seksuelle overgreb på børn hyppigt var en ven eller kammerat (i ca. 40 pct.
af
tilfældene for både drenge og piger) eller et familiemedlem (i 11 pct. af
tilfældene). Undersøgelsen viste ligeledes en markant sammenhæng mellem
seksuelle overgreb, dårlig trivsel og utrygge opvækstvilkår. Som mulig
forebyggelse af overgreb nævner de unge selv, at det er vigtigt »at snakke
med
andre voksne om sine problemer med forældre«, og
at »børn allerede fra starten af skoletiden
bliver informeret om børns rettigheder, og hvordan man undgår seksuelle
overgreb og vold«. I rapporten refereres ligeledes en SFI-undersøgelse om
unge
krænkere. Et fællestræk ved de unge krænkere er blandt andet oplevelse af
omsorgssvigt, adfærdsforstyrrelser og store vanskeligheder ved at mestre
selvrefleksion. De unge krænkere påpeger selv, at forebyggelse af overgreb og
forhindring af gentagelser sikres ved, at nogle er opmærksomme på dem, og ved
let adgang til professionelle i nærmiljøet.
Dette taler for at indføre børnekonventionen i skolernes
pensum. Man kan f.eks. håbe, at dette vil gøre børnene opmærksomme på, at de
har ret til at sige nej og blive respekteret, og fremme gensidig respekt
børnene imellem.
Forslaget om at pålægge regeringen, at børn og unge får en
klagemulighed og et direkte tilgængeligt henvendelsessted, er et led i at
sikre
børns rettigheder. Børn og unge skal have en klagemulighed og et sted eller
en
person, hvortil børn kan henvende sig med ting og problemer, der gør deres
liv
svært, f.eks. mobning, omsorgssvigt, misbrug eller andre tilfælde, hvor deres
rettigheder krænkes. Denne instans kan især være vigtig for børn, hvis
forældre
eller andre nære voksne ikke vil eller kan påtage sig at beskytte barnet
og/eller måske endda selv er dem, der krænker barnets rettigheder eller er
årsag til barnets mistrivsel.
En mulighed kan være en børnetelefon, der betjenes af
professionelt uddannede voksne. Det vigtige er, at børnene ved, hvem de kan
kontakte, hvordan de skal gøre det, og at det ikke er for vanskeligt, samt at
den, de skal henvende sig til, ikke er en del af konflikten eller problemet.
Barnet kan således rådgives, børnerådgiveren kan tage en snak med andre
involverede parter, eller hjælpeforanstaltninger kan iværksættes, hvis barnet
ønsker det. Her kan børn eller unge, der selv eller hvis forældre har været
involveret i en offentlig myndighedsafgørelse, få hjælp til at genoptage
sager,
hvis forholdene ændrer sig eller barnet eller den unge mistrives med
afgørelsen
og dens følgevirkninger, f.eks. problemer med anbringelsesstedet eller
forældresamværets
forløb.
Børns Vilkår driver allerede en velfungerende landsdækkende
børnetelefon (Børnetelefonen
)
og har
netop indgået et samarbejde med Frederiksborg Amt om telefonen. Samarbejdet
indebærer blandt andet, at amtet har udpeget nogle af sine ansatte som
kontaktpersoner for Børns Vilkår. Kontaktpersonerne skal tage sig af den
videre
indsats for de børn fra Frederiksborg Amt, der har kontaktet Børnetelefonen,
og
som ønsker hjælp.
Socialministeren har på baggrund af Folketingets behandling
af beslutningsforslag nr. B 141 om en børneombudsmand, folketingsåret
2002-03,
iværksat en afdækning af børns individuelle klagemuligheder og børns kendskab
til disse klagemuligheder. I et svar til Folketingets Retsudvalg under
behandling af B 141 – bilag 3, folketingsåret 2002-03 – oplyser
ministeren, at
dette arbejde forventes afsluttet i løbet af november 2003.
Forslagsstillerne forventer, at resultaterne af
undersøgelsen vil indgå i regeringens videre arbejde med at give børn reelle
klagemuligheder.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet.
(Beslutningsforslag nr. B 21).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet Retsinformation · 29. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsgaranti for alkoholmisbrug Retsinformation · 27. oktober 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsat forældrebetaling i kommuner med pasningsgaranti Retsinformation · 5. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om gratis skole- og institutionsmad til alle børn Retsinformation · 16. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af partner, forhindring af tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er truet af denne tvang Retsinformation · 5. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om børnefamiliers ret til omsorgsdage Retsinformation · 17. februar 2004